Decorah-posten og ved arnen. [volume], July 14, 1911, Image 6

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
sf
Rirlielige Npybeder.
Den Forenede Kirke.
– Past. O. O. Søvde, Coon Val- sian, Ja., som i nogle Maanøder har
len, Wis. har nylig modtaget »Mar havt midlertidig Betjening af Pæst.
ster of Arts- Graden fra Wisconsin O. Andresen har nu snuet sald til
Universitet. ham som sin fremtidige faste Prest.
– Rast. I. Sother, Hospitalmis. Andresen har amaget Kaldøt, og
se e har af Gaver kommer saaledes til at fortsætte Be
sendt ham til Ojælv for syge betalt tjeningen med en Gang, men agter
–æ– for en Ratients Ophold ved Tho- ikke at tilslytde Kaldet med Familien
mas Hoipital. paa en Itund endnu.
Fra Miøssionsprest Stolee er tsé Pastor Westphal skriver fra
Sekretær Rast. Roseland imdløbet et Grand Marais, Minn.» den 26de
Nabelgram med den Underretning at Juni 1911: Jeg kom hid Lørdag
han var villig til at antage Stillin. Morgen Kl. ! for at forrette ved Pa
gen som Lærer i praktisk Teologi ved stor Eidnes Bryllup Lørdag Ekter-
Prøsteslolen. Kabelgrammet var middag Kl. 2.30. Igaar, Søndag,
sendt fra Capetown Sndafrika. drædikede jeg i Vethlehems Menig-
Bestyrelsen for Fairview Hospital heds Kirke her i Byen Formiddag og
Byagefond meddeler i –utherane Aften Døt er Meningen at reise her
ren»: Stud. C. N. Charlson fra fra til Duluth inat paa Baaden og
merferien samle Midler for ssairview son, som Past. Eidnes blev gift med,
Øospitalets Byggefond slere andre ør eneste Datter af Mr. og Mrs. An-
St ne . velvillig lovet drew Larson af Bethlelhems Menig
denter ogsaa hed her i Bnen. Hun har været Me
at gjøre noget for Hospitalerme ude njghedens Organist i flere Aar
hederne. Det er vort Haab, o.... os nt os
i Menig k rt Lærerinde i Søndagsskolen oa har
at de blir mødt med Velvilje overalt Alers taget aktiv Del i de forskiellige
Til alle som besøgte Thomas Høsfvt- æjaremaal i Menigheden I Vinter
tal under Aarsmødet og alædede de gjorde hun Tjoneste ved St. Johns
tærinmg–snge med Tale, Sang og paa Gospital i Siour City, Ja Vielsen
andre Maader bringer vi vor bedste udførtes i Kirken. som var smykket
Tak! Husk, at de. som ønsker Pati- næd kongrønt oq Blomster for An
«ender ind vaa Thomas HØospital hør =ladningen. Manae Folk var tilstede.
skrive iforveien og sikre sig Bekvem- aa siden var der Necevtion i Urudens
melighed. |BHiem. De nngifte modtog nrange
Den norske Synode. graa ni ere ø
h ; Barron Ureve. t Telegram kom fra Arnd
ge ni i e indviet aommens8 Jar on Søskøonde i Rjarkøn
3die Sø «ter Trefoldighed. Pa- | Nordland. Norge. Der blev givet
stor P. A. Widvey intimerede. og Aame nvttire og pene Gaver fra
Østliges Distrikts Viceformand, Past. –logt og Venner...
D. Kvaase, indviede Kirken.
–- Den norsk-danske Menighød i
Brainerd, Minn., sik sin nye Kirke
indviet den 18de Juni. Pastor Johm
RNørvik fra Portland, N. Dak. bhooldt
Intimationstalen, og Distriktsfor
mand Pastor Bjørgv indviede stirken.
Menigheden blev stiftet i Begyndelsen
af 70-Aarene. og Pastor Bjørgo var
den første Prest. Den betjenes nu af
Pastor Hangstad.
– Sisseton Kreds holdt sit Møde
14de og 15de Juni i Bufsfalo Lake
Menighed, Past. P. Rilness' Kald.
De tilstedeværende Prester var: C. N.
Peorrson, VWillnmr. Minnm, T. A.
HOoff. Whøaton, Minn.. P. lilness,
PRoever, S. D., A. C. Henriksen. Lily,
Ø D, O. Ammundson og A. Val3
vig, Oornnger Menighed. Ø. D, O.
Nronson og O. Land. Tummit, S.
Dak. Ole HGegse. Jions Menighed,
C fsington, 5. Dak.. O. Sidsberg og
I A. Johnson, Buffalo Lake Menig
hed Mødet aahnedes med (mdstje
neste red Past. T. A. Oosf, som præ
dikede over Matt. 22, 1914 (»Kvon
ages«nnens Bryllup»). Samtalen hold
tes orer Temaet: «Øvilke er de Mid
ler raa ror der. lworved vi bevares
i vor Daabhspakt?» og indlededes af
Rast. C. N Pøterson. som odstillede
f«l ende Ivar med Underafdelinger:
«(kuds Ord– Arun i Enrum i Ofem
met i Kirken og i Zamfundet. Mø.
det holdtes beaae Dage for fuldt Hus.
Der ortoges et Offer til Miéesionen,
stort 818.18. som var et efter Antal.
let noksan stort Offer. |
Friklirken.
–- Poofessor I. L. Nndahl har de
sidste Dage besøgt Pastor Johm O.
dHansons Rald, hvor han fra ØOøndag
til Tusdag, den 1de Juli, deltog i
et Møde, som asholdtes i Ransom
Meæmiaghed.
- Professor A. Gelland overvar
sidste Uge fra 2T7de til 25de Juni
Sanmrtalemødet, som holdres i Grue
Menighed, Pastor Johan Mattson
Kald. Derfra reiste han til Hendricks,
Minn., Past. Ghr. G. JTørgens Kald,
hvor han deltog i Mødet af Sydvest
lige Minnesota Kreds af Den luther
ske sFrikirke. som afholdtes der, og
hvor han nmar tilstede fra den 30te
Anumi til den 2den Inli. Mandag
Aften, den 3die Inli, reiste han til
Coltar, Wis. hvor han skulde tale
ved en Kierdejulisest, som afholdtes i
Riuming Vallen, Pastor N. Oalvor
sons Nald.
– Prosessor E. P. Harbo var Lør
dan og Søndag i Harven, North Da
kota. Rastor A. I. Pedersens Nald
hvor han delton i Zammntalemødet, som
afholdtes der vørdag, on Søndag in
viede ln Bethania Menigheds Kirke.
Samtaleemnet. Joh. Aab. 1,3.
indlodedes af Pastor N. (3. Mohlen.
og Pastor M. I. Langseth, aabnede
Mødet med Lrædiken – bøgge disse
er Pastor Pederseons Naboprester af
den Forenede Kirke. Søndag ind
viedes Menighedens Kirke NRastor
Mehlen holdt Provstetalen og PRro
sessor Harbo vrædikede on indviede
Kirken. sroruden Pastor I. A. Pe
dersen drltona de to ovennævnte NRre
srer i Læsningen af de forodnede
kkriftafsnit. 0- Bethania Menighed
blev stifret i 18995 af Pastor Bruntk.
vold. Rastor I. A. Pedersen har nu
betjent Monigheden i 8 Aar.
Hanges Skynode.
- Menigheden i Viroqua, Wis.,
Past. L. C Jaucobsons Kald agter at
faa sin nye Kirke indviet Søndag
den 23de Juli.
– LRProf. Zmhmidt og tvarteten
har nu ogsaa besøgt Viroqua og an
dre Steder i Wisoonsin. Det gaar
dem godt, og det sidste man hørte sra
dem, var de paa Tur vestover. De
steoner mod vestlige Minnesora og
North Dakota. Om de faar flere
Øren! og rælter mere, saa be
de ogsaa andre Svate..
- Stavanger Menighed ved Os
Grundstensnedlægning
De, som i den senere Tid har fulgt
med det kirkelige Arbeide, ijer inden
for Hanges ØIynode og den Jorenede
«tirke, kan neppe være uvidende om,
at vort Folk tilhørende disse to zam
tund her i Alberta er ifærd med at
opføre en norsk-luthersf Osøiskole i
Camrose Alta. Nu er imidlertid Ar
beidet kommet saa langt. at (Grund
stenen kunde lægges Lørdag den !ste
Auli. I den Anledning holdtes der
da eon større Fest. Tiltrods for. at
det harde regnrt ganske stadin et Par
Dage forud, var der samlet manne
norske Jolk fra viden om. og alle lan
de de sor Dagen en levende Interesso
for den store Tag, man der samledes
om.
Jestlighederne begyndte om Jor
middag Rl. 11. Jra sørsi as var det
Meningen, at Formiddagoprogram
met skulde asholdes ude vaa Skvle
arunden;: men da det var ganske blødt
derude og Veiret fremdeles lidt surt,
blev det meste af det udført i on For
samlingssal inde i Byen. De, som
havde faaet Programmiet istamd, hav
de ordnet det saa, at den ærværdige
gamle Pioner Past. Bersvend Ander
son skulde først have Ordet ved denne
mindeværdige Anledning. Det var
ogsaa meget sonmreligt. at han. som
jo var den første norsk-lutiærske PRrest
i vestlige Canmada skulde tale det første
Ord ved Grnundstenslægnin ren til den
sørste lutherske Læreanstalt her i Ca
mada. Det giorde han ogsaa, og in
aen, som jkke vidste det, vilde have
troet, at don kvikke og aandsfriske
Mand, der stod der og talte til os aa
areit og tndelin, havde naaet sit de
Anr. Ien Tale over Pi. 118. 22--
29 mindet Pait. T. T. Carlson af
Hauges Synode om, at Jesus Kri
stus er den egentlige «Hovedhjørne
sten» for enhver Bngning. der skal
1ttene til (Vuds Riger Fremme. Oan
udtalte ogsaa det inderlige Onske, at
denne ØGjørnesten maatte faa Lov til
at binde sammen til et disse to Væg
ae, den Jorenede ætirke og Danges
Innode der hidtil har været adililte
Joreningøtanken blev sterkt iremhæ.
vet. Efter endt Prograamn marjicherte
nran ud til Bngningspladsen for at
læage (Grundstenen. Den høitideli1ie
DOandling blev udført ved Past Gu
srav Støarns fra Milwaukre. Wis. I
(rundstenen blev et Eremplar af lwer
af følgende Skrifter nodlagt: Den
FJorenede Airkes Aartkberetning for
1910. Oauges Snnodes Aarsberet
nina for 1910. Collogeforoningens
Nonstinirtion, en Bibel, en Katekisme.
øn Forklaring, en Bibelhistorie. «Bud
bæreren». »Lutheraneren» og det lo
tale Nnhedsblad.
lokken tre Eftermiddag samledes
man igjen i Salen mde i Byen og
fortsatte med verlende Musik og Ta
ler. Mayor JF. P. Vanton holdt en
meget anslaaende Velkomsttale og
paapegte de Jordele, som han menre
Byen vilde nnde ved at have denne
Skole i sin Midte. Hon. Geo. P.
Smith, der er Modlem af det provin
siale Parlament for dette Distrikt,
holdt en megot patriotisf «Donvrinion
Dan» Tale, hvori han tolket det kana.
diske Folks nationale Længsler og
Maal. Hon. C. R. Mitchel, «Mini.
srer of Education» for Alberta, blev
derpaa forestillet for Forsamlingen.
Han priste Nordmændenes Dygtighed
og RIlid, og udtalte sin Glæde over
den levende Interesse jor Skolejagen,
som de hacde lagt for Dagen ved at
paabægynde denne Skole. Han sorsik.
ret od om. at Regjeringen vilde gjøre
alt, den kunde, for at rydde Hindrin
ger af Veien og hjælpe Sagen frem.
Dersom nogen af de nuværende Love
viste sig at star vort Arbeide ireien,
skulde de rettes paa. Det var særlig
den nylig vedtagne »compulory at
tendance law», han her sigtet til. Det
viste sig ogsaa, at han kjendte ikke saa
lidet til Norges Historie og Uitera
tur. Han paapegte en hel Del Ting,
som Nordmænd og Engelskmæmd har
tilfælles og mente, at vi derfor bur
de kunne trives sanmen. Den sidste
Taler paa Eftermiddagaprogrammet
var Past. Gustav Stearns. Han talte
vor Sag ved denne Anledning paa en
meget grei og kraftig Maade. Med
velvalgte Ord tolkøede han vor Glæde
og Tilfredshed over den Velvilje og
broderlige Hensynsfuldhed, stanadi
erne har mødt os Nordmænd med,
Han forvisset dem om. at vort Folk
vilde bli gode og loyale Borgere, og
pvaaviste det ved slere Erempler fra
Nordmændenes Rekord under Bor
aerkrigen i de Forenede Stater. Han
forsikret dem ogsaa om, at denne
Skole, som vi nu er ifærd med at op
føre, vilde komme til at udføre sin
(Sjermning paa en tilfredsstillende
Maade. Det norske Jolk har altid
været et Oplysningens Folk. Norge
sbaar nu i saa Henseende overn:aade
høit. Og at vort sirkefolk paa den
ne Side af Havet forstaar sig paa at
drive Skoler, der kan maale sig med
de bedste i Landet, sees af, hvad de
har gjort i de Jorenede Stater. Til.
slut udtalte han det Haab, at de, som
har samlet sig om denne Skole, den
Forenede Kirkes og Hanges Synodes
aolt her i Alberta, maatte altid ar
veide sammen i Endrægtighed og god
Forstaaelse. at de maatte staa
«enig og tro til Dovre falder».
Om Aftenen gav Marma Sandal
en meget vellykket Roncert. Det er
yderst sjelden, man faar høre saadan
Zang, især saadan norsk Sang, -
det var i Sandhed en ren Nydelse.
Under en kort Afbrydelse i Progrant
met holdt Indsenderen en Tale over
Emnet: «Wyho we are and what we
intend to do here-. De, som valgte
dette Emme, mente vist, at der kunde
være adskillige paa disse Trakter, der
tunde trænge lidt Oplysning om disse
Ting. Ovenjsigten med Talen var da
at skaffe en Del saadanne Oplyenin
ger, saa vel som ogsaa at minde vort
eget Folk om, at vi er norske Luthe
ranere, der har en stor Opgave at løse
i dette Land.
Det kan siges uden Jorbehold, at
det rar en meget vellykket Jest. Og
dei, som mange af os syntes var det
største ved den, var det, at her var en
anseelig Ikare af Oauges Synodes
on den Jorenede Kirkes Folk samlet
om en stor Sag, og ingen kunde
merke, at der var nogen Forskjel mel
lem dem. Der herskot den aller bedste
Jorstaaelse. Ja, alle syntes at være
saa inderlig glade. thi vi følte, at vi
rar et. Vi, som har det samme Blod
i vore Aarer. den samme Tro i vore
Ojerter, de samane Opgaver at løse
ude i Livet, naar vi kommer sammen
on blir kjendt med lwerandre blir
vi alade, thi vi faar hverandre kjær.
Maatte Adskilleljens Mellemvæg
snart bli nedbrndt, saa at vort Jolk
kan samles enigt og sterkt om vore
store fælles Opgaver. ikke bare her i
Alberta, men allevegne.
Organist i 13-Aars Alderen. ve
rige nngste Organist og JFolkeskole
lærer er Torsten ØStrand fra Jor
nasa, som i disse Dage. 210) Aar gam
mel, er blit uderamineret fra Linko
pings Seminar. Strand tog Orga
nisteramen i en Alder af 13 Aar, en
Rekord, som endnu staar uantastet.
Ikke det rette
Maaske det sædvanlige æjød, Peteter
og Brød vil byde dig imod.
En Jorandring til den rette Slags
Føde kan løfte en ud af Sngeiengen.
En Dmne i Welden, Ill. skriver:
»«ØOidste Vaar blev jeg sengeliggen
de med en alvorlig Maveiygdom ved
Siden af «syg» Oovedpine. Det blev
stadig værre og værre indtil jog blev
san daarlig, at jeg vanskelig kunde
beholde nogensomhelst Jøde. trods at
jeg forsøgte næsten alle llags.
»Jeg var bleven fuldstændig mod
løs, havde opgivet alt Haab og tro
cde mig dømt til at sulte ihjel. ind
til min Mand en Dag forsøgte at
finde noget, jeg kunde beholde. og
bragte hjem endel (rape Nuts.
»Til min Overraskelse bekom denne
Føde mig vel, idet jeg uden lCmerte
sordøiede den fuldkonnnen. Jeg be
anndte strar at tiltage i Ityrke. Mit
Ould (der lmvde været løst) blev fa
stere, min Oeltared bedrodes hver Dag
i enhver Henseende, og inden faa
Uger havde jeg tiltaget 20 Pund i
Uæwnt.
«Jeg syntes saa godt om (!rape-
Nuts, at jeg i fire Maaneder ikke spi
ste noget andet, og efter at have nndt
den følte jeg nig ligesaa tilsredsstil
let som om jeg havde siddet ved den
sineste Bankeøt
«Jeg havde intet Tilbagefald af
den ondarrede Mavesygdom, heller
ikke af Oovedpinen, hvilke Onder jeg
altid led af, da jeg levede paa anden
Jøde. Jeg er nu en frisk Kvinde, ud
fører igjen alt mit Arbeide og føler,
at Livet er værd at leve.
«(;ræpe-Nuts har været en Velsig
nelse for min Familie. Det frelste
sikkerlig mit Viv. og mmme to Guner
trives vidunderlig aodt derved.» Nav
net opgives af Posmm Co., Battle
Croek Mich.
væs den lille Bog, «The Road to
Wellville», i hvor Pakke. «Der er en
Grmd». .
Nogensinde læst ovenstanende Brev?
t nyt vil forekomme sra Tid til an.
den. De er ægte, sande og fulde af
JInrerodse fvr Menneskeheden.
Den 14de Juli 1911.
Smaa historiske Billeder.
Træk af Fredrik den stores Karakter
Bismarck erklærede, at hans Di
plomati bestod i at sige Sandheden
saa aabent, at ingen troede ham.
Hans Forgjænger Fredrik den Sto
re var en Diplomat af en endnu
merkeligere Foreteclse
Medens Fredrik opholdt sig i
Leipzig indfandt (esandten von
stnyphansen sig, som var blevet kaldt
fra Paris da Krigen udbrød. Han
sik Foretræde, og Monarken drøstede
de politiske Begivenheder med ham
i flere Timer. Endelig, da han tog
Afsked, paalagde han Fredrik ind
stændig at være meget varsom med
sine Udtalelser om de andre Magter,
da hvert Ord, han ntrede, af Spiv
ner blev rapporterede ved Hoffet i
Versailles.
»Mange Tak, det er udmerket at
De siger mig dette svarede Fredrik
og indbød Gesandten til Frokost sam
men med en hel Tel andre.
Midt under Frokosten lo han plud
selig, kastede et Blik paa von Knynp
hausen, og sagde med høi Røst og i
Tjenernes Nærvær:
»Er det ikke besynderligt. mine
Herrer, De ved jo hvilken Respekt
jeg har for Damerne, og dog ligger
jeg i Krig med tre af dem. Med
Keiserinde Elisabeth i Petersburg,
med Neiserinde Maria Theresia i
Wien og med Marmuise de Pompa
dour i Versailles. Og hvad har jeg
saa gjort dem? Et det ikke komisk,
at Samtidens tre største Skjøger
kriger paa Livet med en Mand, som
maa være dem saa ligegyldig som
jeg?»
Von «&nyphausen korsede sig og
Kongen var i et straalende Humør.
Det var han altid, naar han sik An
ledning til at være grov. Og An
ledning fandt han altid.
Ved RPorndorf var flere russiske
Generaler taget tilfange af Prens
serne, og blev om Astenen ført for
Fredrik. De stod bukkende foran
ham. JFredrik gik jorbi og saa vaa
dem, saa snudde han dem Ryg
gen:
»Skal det være Generaler?»
raabte han høit, »det er jo Barbarer
og Brandstifstere.»
Ikke destomindre var han et Par
Aar senere saa overvættes artig og
elskværdig mod de samme Brand
stiftere og overøste dem slig med Ga
ver, – at han fik dem over i sin
egen Oær.
Om Tysk og sine tyske Undersaat
ter havde Fredrik ikke høie Tanker.
Da hans franske Sekretær tiltraadte
sin Post, undskyldte han sig med, at
han endnu ikke kunde Tysk, men at
han skulde lære det hurtigsi muligt.
»Hvad tænker De paa?» sagde
Fredrik forfærdet »De skal alde
les ikke lære Tysk. Det er en Lykke
for Dem, at De ikke kan det. Giv
mig Deres Ord paa, at De aldrig
lærer det»
J. R. Ø
For at hindre den overbhændige
Brug af Kaffe blev det Itatsmono
pol paa denne Vare, men selvfølge
lig blev der drevet Smmahandel.
Den Undersogelieskommission som
blev nedsat, blev efter et Par Aar–ſt
Arbeide indstillet til UYønsforhøielse,
»for at de skulde blive ivrigere ef
ter at giøre sin Pligt.» forklarede
Ministeren.
Men Fredrik svarede Nei.
»De kjender ikke mine Undersaat
ter, men det gjør jeg.» sagde han
»De er Kiæltringer allesammen, og
jeg ved, at de vilde bestjæle mig,
om jeg saa stod for Alteret. Ovis
jeg sorhøier Gagerne. bliver bare
Statens Indtægter mindre stjaa
let bliver der lige godt nu som før.»
tongen vilde bygge et Militær
akademi ligeoverfor Slottet, og vil
de have en regelmæssig sirkantet
Tomt. Dertil trængte han en gam
mel Doktors Ous og Have. Kongen
bød dobbelt Uærdi af Ouset, men
Doktoren vilde ikke, – han vilde
leve og dø i sit gamle Hus. Kon
gen bød firedobbelt. Men Doktoren
sagde fremdele: Nei, – for hans
Oave bar den vidunderligste Frugt,
og han havde en vakker Udsigt over
den Sydowske Park. Saa byggede
Kongen et treetages Hus, som tog
bort Udsigt, Tol og Lys fra Dokto
rens Oave, og da saa denne tilbød
Kongen sit Tomt, svarede denne nei
Tak at han kunde den hellige Skrift,
han vilde ikke sornye Oistorien om
Naboths Vinbjerg.
En Dag kom Stat8sministeren me
get alvorlig til Kongen og sagde.
at han havde hort en Mand tale med
uhørt Foragt om Kongen i et offent
ligt Selskab, – hvad der skulde gjo
res ved den Ting?
«Hvad sagde han da?» spurgte
Kongen.
»Deres Majestæt, han sagde Ting,
som jeg ikke kan forebringe sor De.
res Majestæts Øren, men Udtryk
kene «Tyran» og «grusom Despot»
var af de peneste?»
»Hvad var det for Mand?» spurg
te Ntongen rolig.
»Han heder»
» Det kommer mig ikke ved, hvad
han heder. Jeg vil vide. hvad han
»En Borger i Berlin.»
»Hans Stand interesserer ntig
heller ikke. Jeg vil vide, hvilke Mid
ler, han raader over. Kan han
bringe saa meget som tohundrede
Tusen Mand paa Benene mod mig?»
»Aanei, Deres Majestæt, det er
en Privatmand, som bare eier nogle
Tusen.»
Fredrik smilte tilsyneladende let
tet.
»De har gjengivet mig min Ro.
Hvis denne Mand, som ikke liker
mig, havde kunnet sende en Hær mod
mig, havde jeg maattet tage Hen
syn til ham, men nu tror jeg ikke
han kan gjøre mig noget. Tror De
vel? Jeg tænker, vi kan lade ham
sidde i Ro.» Og Ministeren gik me
get flau bort.
Tiltrods for sin Forkjærlighed for
alt fransk, kunde Fredrik ikke for
drage de franske Damer.
ûkDe er allesammen ikke bedre end
en Kræstskade paa Samfundet,» sag
de han. «De er intrigante af Na
tur, de benytter Kjærligheden bare
til at naa Magt og faa blandet sig
i Politik. Der er bare en Undta
aelse blandt dem alle, Ludvig
R\V's Elskede, Madame de Chate
auroux. Hun fik Kongen til at blive
en Mand, til at stille sig i Spidsen
for sin Hær, derfor har jeg hendes
Billede i mit Arbeidsværelse. Men
nogen levende fransk Dame vil jeg
itke have i mine Lande. Heraus med
dem. De tyske Damer plyndrer na
turligvis ogsaa Mændene efter Ev
ne, men de blander sig ikke i Politik,
dertil er de for dumme og sor vi
dende.»
Fredrik den Stores Mening om
stvinden tilkjendegives bedst ved, at
det var Dronningen forbudt at sætte
sin Fod i Sanssouci, og at, naar hun
kjørte til og fra Berlin, maatte hun
ajøre en Omvei for ikke at kjøre
ajennem Potsdam. Og Dronningen
var en from og god Hustru, som
aldrig en eneste (Bang besmittede
Sanssonuci med sit Nærvær.
Lige til Døden nærmede sig, var
Fredrik sig selv. Medicin og Læ
gens Forordning brød han sig ikke
om.
»Lægen er et Æjsel,» sagde han
bare. D
Helt til Dødskampen begyndte re
ajerede han sit Land. Det sidste,
han gjorde. var at undertegne et
Vrev til Launay, - hans Navn
lev bare en Blækklat, Dødskampen
var allereFe begyndt.
Man har sammenlignet de tre
store, Ruolands Peter, Frankrigs
Ludvig Rl og Preussens Fredrik.
Neter havde let for at synes stor,
– han ragede som en Kjæmpe op
nver sine ubetydelige Omgivelser.
Ludvig gjorde selv den mindste Ting
med Pomp og Pragt. for at synes
større end han var. Fredrik udføorte
de største Ting enkelt og prunklost,
sor «det er jo bare min Pligt, jeg
gjør.» '
(n, som forstaar
Dyrenes Sprog.
En interesseret tysk Jagttager af
Dyrenes Liv, G. E. Wenzel, har i
disse Dage udgivet en liden Vog:
«Nye Opdagelser angaaende Dyrenes
Sprog». I denne berettes bl. a:
W. sad en Gang i Haven hos en
Skogvogter, som havde et Rar fangne
Ræve i en Stald ikke langt fra Vaa
ningohuset. Netop som han vilde ta
fat paa en Bog, begyndte Rævene en
kamtale. De Toner. som de lod høre,
sulgte hurtig efter hverandre: Wen
zel lyttede spændt og kom til det Re
sultat, at den ene Ræv harde meddelt
sin tamerat en glædelig Opdagelie.
Lvan sluttede af Samtalen, at den ene
Ræv havde fundet et Hul i Stalden
og nu med sin namerat drøftede en
Plan til Flugt. Han meddelte Skog-j
vogteren dette. men blev udleet af
Husets Folk; man fandt det latter
ligt, at han af Rævenes egen Mund
havde faaet Rede paa deres Røm
ningsplan. Tet merkeligste ved hele
Historien er imidlertid, at netop som
Wenzel om Aftenen tog Afsked, kom
en (sut med Meddelelse om, at Ræ
vene var rømt.
Damen som tabte
5Nnkommelsen.
Et merkeligt Tilfælde af Hukom
melsestab vækker for Tiden stor Op
merksomyhed i Paris. Den berømte
Nervespecialist, Dr. des Chenais,
har som Patient en ung Dame af en
gelsk eller amerikansk Nationalitet,
der intet som helst ved om sin egen
Jortid, og som ikke kan give mindste
Oplyoninger om sin Herkomst, sin
Person eller sit Fødested. Oun er
omkring 28 Aar gammel, meget bleg,
ser fin ud og har blaa Øine og rigt,
brunt Haar.
TSandsynligvis har hun tabt HOu
kommelsen ved en Jernbaneulykke
eller et Skibsforlis, men indtil da er
hele hendes tidligere Liv et ubeskre
det Blad. Dr. des Chenais beskriver
hende som en meget sympatisk ung
Dame og meget intelligent. Hun le
ver i den Tro, at hun er Arving til
en stor Formue og spørger stadig,
naar hun faar sine Penge. Doktoren
har flere Gange bragt sin Patient i
hypnotisk Tilstand, uden at dette dog
s hjulpet i nogen særlig Grad.
Naar hun under Øypnosen stirrer
mod den blanke Krystalkugle, fortæl
ler hun med næsten gribende Patos
om, hvorledes hun omkom ved
»Drunmond Castle»s Forlis, da
dette Skib for nogle Aar siden jank i
Atlanterhavet. Hun beskrev udfør
ligt, hvorledes hum saa sine Forældre
drukne, og hvorledes hun selv blev
reddet af en Mand ved Navn Bennet,
men Undersøgelser har godtgjort, at
ingen Mand af dette Navn overlevede
»Drummond Castle»s Undergang.
En anden Gang har hun med pin
lig Nøiagtighed beskrevet, hvorledes
ham var med ved Grantham-Expres
sens Ulykke for et Par Aar siden.
Hun har ligeledes fortalt, hvorledes
hun er blevet opdraget i et bekjendt
Aa –
o. –
n p –; ; nIC TT ri - – s e –ø)
Ah ? k -–- i rv
ir; – 2 i I dsnjIs ajBi « ! »
m aa. Aa 2
; p Her er en steen e s D en j øtV til
: æl Kutter Hørtk– –Enve e, y
set seigt og ela- a2 NI I;.
i stisk Stykke Træ I S
ys med tre ret lrøgede Z| d
i s Tinder af sineste Staal, V III ZC :
; i ) hærdet som en Uhrsjær. IT o) .
Naar denne Fork sættes i en s k 2
j s vel sammeusunket Hob langt Hø, trænges N
| s der en Mands Styrke i Enden af Skajitet. I ;
Jo Ch
u C
I d i a
; e I!
! s.... o. ne. T .. NM;Ili
4 armIing 100s n
–- Hoes, Forks, River, Ljaaer, Lre, Spadeforke, « M77
Matisknive, Skovler, Spader, Grøfteredstaber, ss;
Gjødselgreb, Potetesgreb og «bush hooks» s:
er alle merkværdige for sin Virkeevre. xEn –y
muskelsør Mand og et een Kutter Redskab, \
a er en Sammensætning, der vanskelig over
eo træsfes naar det kommer ti! virkelige Re
sultater af det udfsorte Art e.
»lindrinon am Kalltt–n mere laae ter at Prisen or glemt.»
m » C slmuons
Hom kko din Handlende, skriv til os
«Mos HArRDWARE C0., ne. St. Louis and New York, U. S. A.
V
OMMM3MÀMrchcſta>MÆäÊrMÒ og OISNOCOCCs h»GlDoO-UÛka auu-DÆo'…=nrel o.
Se her! rr SkSe her!
; 44 .-
til uhørt billige Priver med ÖDecorah-Posten
Vi har et stort Restoplag af gode og underholdende Bøger fra den
Tid vi drev Boghandel. Det er nu flere Aar siden, og da enkelte Bøger
kanske har tabt lidt af sit flunkende nye Udseende ved den lange henstaaen
i Onlderne, tilbyder vi vore Læsere dem til nedenstaaende billige Priser.
Mært! Da vi kun har nogen faa Cremplarer tilbage af entelte Bøger,
medens vi af andre har ganske mange, saa vil vi bede Dem naar Te
sender ind Deres Bestilling at opgive 2 eller flere forskjellige Bøger i Til
fælde en skulde være udsolgt, eller overlad til os at vælge for Tem, og
bi skal sørge for, at De faar Valuta for Deres Penge. Hvis De derimod
ilke ønsker nogen anden Bog end den de bestiller, og det skulde hænde, at
netop denne Bog var udsolgt, lad os da paa Forhaand vide om bi kan
anvende Pengene paa Deres Subslription, eller om de ønsker dem tilbage
sendt pr. omgaaende.
Cooper, J. F. Den sidste Mohitaner. 17G Tider ...... 83 0.20
Ingemann, B. Z. Erik Menveds Barndom. Hijtorist Roman i 3
Dele. U11 Sider.........,........:: 0.40
Fløod, Const. Jan van Beuch. Fort. om et Kaperrede. 98 Sider 0.20
Bang, Ch. Naturbørn. Kvikke og korte Historier. 160 2. .. 0.25
Frantlin, Benj. Riehards Kunst at bli rig og lyuktelg.... 0.10
Kringen, Olav. Minnehaha. Digte. 32 Sider. Indb.. . -. 0.10
(Junderson, v. L. Amerikanske Skildringer. 11s 2. Intb.. 0.20
Stenholt, L. A. ænnte Nelson. 116 Sider... ...:. . .. 0.15
Den Sveitsiste Røbinson. lIpændende Fortælling. 168 Tider . 0.25
Illustreret Reisehaandbog over Valdres og Land med Crienterings
fxart. 175 Sider. JIndbunden............ 025
Ødmonen, T. M. Præsfident Lincolns Snigmord. 166 2-. Indy. 0.40
Ytter, Falk. Ten norske Robinson Crusoe cller Haaton Oaakonson.
os1 Sider. Jndbunden..:...........:.: . 0.90
Larjen, Mads. Hønseopdræt og Hønsehold. 12 ide..... 0.10
Listoe, Oberst. Efter Krigen. Udmærket Fortælling fra Borger
krigen. 2285'Sider.....,.......-....... 9.75
Müller-Eggen, A. Et Blik paa vur Tid. Behandler alle vigtige
Svørn3maal. 156 Sider............... 040
Johnson, Mag Dr. med. Det sunde og syge Menneske. Nortfattet
on letiattielig. 415 Sider. Indbunden....... . 1.00
Halstead,. M. William MeKinleys berøpmmelige Livshistorie 126
Sider i Originalbinn..........,.... -1070
Mathew, W. Prof. Veicn til Velstand. 339 Tider. Indbunden 0.60
Molee, Elias. »A plea for an American language». 303 . Ind»h. 0.25
Korifattet norsk-dansk-engelsf Ordbog. («ond ond... . 0.25
I Fritiden. Gammel os aod. 12:1 Side........... 0.25
Anderson, R. B. Amerika ikke opdaget af Columbyus. 127 Side.
Elejant indbundenn................-. : 0.50
Lind, Martin. Frenologi. 166 Sider. Indbunno..... 0.50
Throndjen, Kl. Ørkenblomster. Tigte og Salmer. 210 Tider i
Orginalbind ; ....... s.... .... .. 00
Missions-Salmer. 125 Salmer. Indbunnon....... 0.15
For, D. F. »The Delights of Travel». Sketches of a journeyn
through Europe. 300 Sider i stærkt Bindk........ 1.00
Norske nationale Nøveller. –257 Tider. Indb. e... . O.80
Topelius. Zach. Fra Karl den tølvtes Tid. 360 Sider... . 0.50
Birkeland, aa. Lyøglimt i Mørket. Fra en Reise rundt Jor
den. 626 Eider. Omulkt indbundeoe........ . 1.90
Bibelske Sæder og [kikke. 4167 Tider med 168 Illustrationer. Indb. 1.00
Bibelsk Natnrhistøorice. 331 Tider med 117 IU. Tmukt innbb... 1.590
Mænd og Kvinder i Bibelens Lande. 525 Ø. med Ill. og Kat... 1.50
Disse Bøger kan ogsaa faaes som Præmie med –Posten» paa føl
gende Maade: )
«n Bog eller flere Smaahefter, som tilsam:nen ikke overskrider en
Værdi af 25 Cents gaar frit som Præmie, forudsat at Kontingenten
betales i Forskud.
En Bog til høiere Pris kan ogsaa erholdes som Præmie ved at ind
sende Forskjellen mellem Bogens Pris og 25 Cents. ,
Alle Bøger sendes portofrit.
Særftilt anbefales folgende Numre af »Familielæøning», som
alle indeholder et rigt Udvalg af det bødste Slags Læsestof. trykt
paa godt Papir og pent ind bundet: d, K, 11, 19, 20, 26, 21,
25, 29, 30, 31, 82, 33, 34 og 35 pr. Numer 10 Cts. »Familie
lædning» uindbundet Nr. 1, 0, 14, 25, 28, 27, 28, 29 og 32 pr.
Heste 25 Cts.
D5. Anunadsen Publ. Co.
Dacoralh;. Øowa.
37te Aargang.
fransk Nloster, men en Undersøgelse
har ogsaa her vist, at hun taler Usand
hed. Dr. des Chenais mener, at den
unge Pige er i en merkelig Tilstand,
hvor hun forvirret og utydelig kan
huske noget af, hvad hun har jet, hørt
eller læst. Derfor er alt, hvad hun
fortæller. Indbildning. Hele Histo
rien er meget mystisk. Der synes ikke
at være Tvil om, at den unge Pige
har oplevet en eller anden frygtélig
Begivenhed, der har røvet hende Hu
kommelsen, og at hendes Familie for
længst tror hende død. Foreløbig bor
hun i Paris hos en Familie, der in
teresserer sig for hende. Hendes Sig
nalement er sendt ud over hele Ver
den, og man haaber, at det ad denne
Vei skal lykkes at finde hendes Fa
milie.