Decorah-posten og ved arnen. [volume], September 01, 1911, Image 4

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Mur
- , as s
–n- e ad
)R - i,
ge Tys
| -s U -11 d'
ha o T
ndkommer hver Tirødaag og Frſtdan.
Nbonnementh Vilkaar:
St Trrmpblaret Nar ...................... )1.25
Et Exemplar et halvt Aar..................... 60
Et Exemplar 3 Maaneder................ 30
Et Exemplar et Aar til Canada.............. 1.90
Til Norge, Sverige eller Danmark............. 2.00
Eubslriptiondsornnelse.– Adresselappen paa
hver Abonnents Blad viser, til hvilken Tid Tubskrir
tionen er betalt, og denne Adresselap er Sudskriben
tens Nvittering Bladet er betalt op til den angivne
Dato i det Har, om er opgivet paa Pappen. Hvis
denne Tato ikke sorandres inden et Par Ngers Tid
efter at Tubskription er indsendt. ajør Subskridbenter.
ne os en Tjeneste bed «. underette os derom. Ved
Indsendelse as Substriptionssornyelse er det ak Vig
tiahed. at Narnet skrive» nøagtig som paa Adresse
lappen.
Pengesorsendelser. – Tend Penge med Post
Money Order, Erpress Order Bank Traft eller regt
streret Brev. Send ikke –pridate Chedt-, canadiske
Benge eller canadiske Frimerker.
Forandring as Adresse. –ulskribenter maa i
Tilsælde af Ndressefsorandring altid huske paa at op
gide saavel sin forrige som sin nuværende Adresse,
ellers kan Adreøjen ikke forandres paa Vladet.
B. ANUNDSEN FUBLISHINKO ._0.
Decorah. lowa.
crrr ÞßBun0o0 e
naar man narra Ja Ih 190 ar 1nr Dom
Dr ar Dmonan, loma, tnnen nu at ur Conmannno or
man, 1
Universitetsjubilaet.
Norge fik sit eget Universitet i
1811, og i disse Dage begynder i
Kristiania de store Jestligheder, som
er arrangerede i Anledning af Oun
dredeaarsjubilæet. Det norske Uni
versitets Oprettelse er selvsagt en af
de mest epokegjørende Begivenheder
i vort Fædrelands Historie – en Be
givenhed, som næst efter Grundlovs
verket paa Eidsvold i 1811 har faaet
den mest indgribende Betydning for
norsk Fremskridt. Kultur og Udvik.
ling. At UNniversitetet er tre Aar
ældre end Grundloven og derfor al
lerede iaar kan seire Hundredeaars
jubilæum, medens Eidsvoldsverkets
Hundredeaarsdag først indtræffer i
1914, er i sig selv en nderst interes
sant Omstændighed. Forndsætnin
gerne for, at Norge fik sit Universitet,
var i slere Henseender identiske med
JForudsætningerne for (Grundlovens
Tilblivelse i samme Tidsrum. De
Krav, som i 1811 gjennemtvang Op
rettelsen af det kongelige Fredriks
Universitet, var saa nær beslægtede
med de Krav, som tre Aar senere
skabte den frie Forfatning, at disse
Begivenheder nødvendigvis staar i
temmelig nøie Forbindelse med hin
anden og derfor ogsaa huer paa sin
Maade er blet de to store Hoved
hjørnestene til det nationale Selv
stændigheds- og Jrigjørelsedarbeide.
som gjennem disse hundrede Aar har
feiret saa mange Triumfer.
At det var Universitetet, og ikke
(rundloven, som kom først, har na
turligvis for en stor Del sin (rund
i tilfældige Omstændigheder som vi
alle kjender; men det Jaktum,. at
Kravet om et eget Universitet gjorde
sig forholdsvis tidlig ajældende. er
derfor ikke mindre interessant. Det
viser blandt andet, at Nordmændene
paa den Tid havde megen Respekt sor
Nultur og Aandsdannelse og tillige
besad den nødvendige nationale
Kraft til Selvhævdelse paa dette Om
raade. OvOavde de ikk e besiddet den
Krast som fremtvang Universitetets
Ovprettelse i 1811, saa vilde Eids
voldsverket i 18511 været en Ntænke
lighed. Og vi maa heller ikke alem
me i vor Beundring for den norske
Bonde, som med rette har faaet saa
megen Ros for sin Indsats i den se
nere Udvikling, at det fornemmelig
var de studerede Jolk fra Kjøben
havns Universitet. Mænd, der var
udgaaet fra den selvsamme Kreds,
som i sin Midte havde tællet de iv
rigste Talsmænd sor et eget norsk
Lærdomøssæde, som ogsaa ledede an
dets Skjæbne paa Eidsvold. I det
ene som i det andet Tilfælde var
det Trangen til national Frigjo
relse, politisk paa den ene Iide. kul
turelt paa den anden, som dannede
det naturlige (krundlag. Terfor har
ogsaa Universitetet, uagtet det til sine
Tider paagrund af sin Sammensæt
ning tilsyneladende kan ha staaet i et
mindre intimt Forhold til enkelte
nationale Rørelser, end ønskelig
kunde være, i det store og hele været
en overmaade stærk og virksom Jak
tor i Norges Jrigjørelsesverk. Det
er umulig paa dette Tidspunkt at
gjøre sig noget Begreb om, hvorledes
Landets aandelige Jysiognomi vilde
været idag, om man maatte regne
uden denne JFaktor.
Narsk Videnskabelighed har erob
ret sig en Haderøstilling ude i Ver
den og har ved Siden af norsk Digt
....
ge ljendt og et end
nogen anden enkelt Ting. Navne
som Abel, Lee, Munch, Bugge, Sars,
Nansen – sfor blot at nævne nogle
faa af de største er kjendte og ag
tede overalt i Forskningens Verden
og har baaret Kristiania Universitets
Ry ud til de fjerneste Lande. Me
dens saaledes Universitetet paa den
ene Side har havt en stor og velsig
nelsesrig Mission indad, har det
havt en ikke mindre stor og vigtig
Opgave udad. Det norske Folk er et
Folk med store Evner i snartsagt alle
mulige Retninger. Disse Evner har
Universitetet i meget stor Udstræk
ning bidraget til at frugtbargjøre
for Landet, og det paa de mest for
skjellige Omraader, og dermed i
fuldt Maal gjort sit til, at det norske
Jolk har kunnet udvikle sig overens
stenmmende med de Evner og Kræster,
det sidder inde med, hvilket igjen er
en nødvendig Forudsætning for et
sundt og krastig nationalt Liv. Men
et Folks Skjæbne og Stilling blandt
Nationerne afhænger ikke bare af,
hvorledes Livet arter sig indad blandt
Jolket selv; det beror ogsaa meget
paa, hvordan det optræder udad,
hvorledes den nationale og kultu
relle Udvikling, Jolket har gjennem.
gaaet, fortoner sig ude i Verden og
i Forhold til Verdenskulturen. Og
her har Universitetet været et mæg
tigt Middel til, at Norge igjen har
kunnet indtage sin Plads i de selv
stændige Nationers Rækker.
Ogsaa her i Landet har Kristiania
Universitet mange værdige Sønner.
Jlere af dem har udmærket sig ved
sin fremragende Dygtighed og viden
sktabelige Grundighed og derved yndet
meget til at øge vort Fædrelands
Anseelse i det amerikanske Samfund.
At dette har havt sin store Betydning
for Udvandrerfolket i det hele, der
om er der vel nu ingen, som tviler.
Men ogsaa paa mangfoldige andre
Maader har vi været delagtige i
Frugterne af det Arbeide, som er ud
gaaet fra dette Lærdomssæde. Naar
derfor Universitetet nu feirer sit Hun
dredeaarsjubilæum og blandt de tal
rige Æresbevioninger, som i den An
ledning blir det tildel, ogsaa mod.
tager en Oædersgave og en Hilsen
sra de Norske i Amerika, saa kan man
være forvisset om, at begge Dele er
et sandt og ægte Udtryk for den Tak
nemmelighed og Forstaaelse,hvormed
Universitetets Gjerning i disse hun
drede Aar omfatte blandt Norges
Sønner og Døtre paa denne Side
Havet. i
Amerikansk Covlrdighed.»
De Jorenede SEtater roser sig ikke
sjælden af sin høie Civilisation, sin
udprægede Retsbevidsthed, sin Lov
lydighed og stærke Retfærdighedsfø
lelse. og man vil i det høieste ind
rømme, naar der er noget galt paa
særde med disse formentlige Dnder,
at det hovedsagelig kominer deraf, at
der er et saa uforholdsmæssig stort
»«soreign element» i vor Befolkning.
Statistiken og den ugentlige Nynheds
krønike viser dog ofte noget ganske
andet. At der især fra Sndeuropa
tilføres den amerikanske Befolkning
forbryderske og lovløse Elomenter,
som vi stod os bedst paa at være kvit.
er dog unægtelig, og hvis det paa
nogen rimelig Maade lader sig gjøre
at søre en strængere Kontrol med
Indvandringen fra vedkommende
vande saa bør dette ske hurtigst mu-
lia. Imidlertid er det et Faktum,
som man ikke længere bør lukke Ø
nene for at Lovløsheden i dens mest
afskyelige Jormer saa langt fra al
tid kan lægger for Udlændingernes
Tør, at den tvertimod meget ofte vi
ser sig at være af ublandet ameri
kansk Oprindelse. |
Naar vi f. Er. læser om de hynp
pige Lynchinger, som i de senere Aar
deoværre ogsaa indtræffer med kor
tere eller længere Mellemrum i vore
Nordstater, saa hænder det vel altid,
at der blandt Foroverne af disse
Ø kjændselogjerninger ogsaa er en el
ler anden toreigner», men Regelen
er dog den, at Ophavsmændene er
ægte blaablodede «Yankees», hver
ken mer eller mindre. Det har væ
ret Tilfældet i Syndstaterne, og det
har ogsaa været Tilfældet med de
Lynchinger, som man har været
Vidne til her i de nordlige Stater.
Lynching er jo ogsaa en ganske ty
pisk amerikansk Institution. I Lø.
bet af de sidste Par Uger er atter to
Negre paa denne umenneskelige
Maade blet aflivede midt i vor lov
priste Civilisation, den ene i Penn
sylvania, den anden i Oklahoma.
Pennsylvania-Lyncherne slæbte en
halvdød Mand fra Hospitalet, hvor
han var under Lægebehandling,
udenfor Byen og brændte ham. Kan
man tænke sig noget mere forsærde
lig? Og dette ien Stat, der kanske
fremfor nogen anden har Ry for
eremplarisk Lovlydighed blandt sine
Vorgere! g
Norrøna RKrønike.
Kvindelig Redaktør. Bladet »«Sa
cred Heart Journal» i Sacred Heart,
Minn, er kjøbt af Mabelle C. Sor
tungstad sra Houston, Minn.
O. L. Branson i Mitchell, S. D.,
kundgjør, at han agter at stille sig
som Nongreskandidat paa den repu
blikanske Valgseddel ved næste Valg.
Mr. og Mrs. T. M. Drotning i
Spokane, Wash., har mistet sin lille
Søn Theodor, som døde ganske plud
selig for en Uges Tid siden, skrives
til os fra nævnte By.
Hagman kommer ikke. Den be
kjendte norske Tenor Carl Hagman
havde planlagt en Amerika-Tourne
i kommend Sæson, men har maattet
opgive den paagrund af Engage
menter i Europa.
O. A. Ustrnd, South Dakotas tid
ligere Statssuperintendent, er blet
tilbudt Stillingen som Superinten
dent for Skolens Blindeskole i Gary,
men antages ikke at ville overtage
Posten. Ustrud er for Tiden i For
retning.
Kunstmaler Gustav J. Gullickson
fra Milwaukee kommer den 1ste
September til Eau Claire, Wis., for
at udstille sine Billeder, som hoved
sagelig er Partier fra Norge. Kunst
neren solgte nylig et Billede for
83000.
Kjøber Fabrik. Hr. Alf Nor
mann, afdøde Nels Arnesons Svi
gersøn, har kjøbt Central Manufac
turing Co. i Chicago. Efter Forly
dende var NKjøbesummen 75,000
Dollars. Hr. Normann har i lang
Tid bestyret Fabriken.
Advokat John A. Sorley i Seattle
er afreist til Grand Forks, N. Dak.
beretter «Wash. Posten». Han blir
fraværende et Par Uger og udstræk
ker Reisen til Waukon, Jowa, for at
besøge sine gamle Forældre der. De
er nu i 83Aarsalderen og kom hid
til Landet fra Oadeland.
Komponisten Eyvind Alnæs giver
Onsdag den 6te September Konecert
i Minneapolis under Sangforenin
gen Dovres Auspicier i Park Ave.
Congregational Church. Han skal
foruden af »«Dovre» assisteres af Vio
linistinden Miss Francesca Bendeke
og Sangerinden Miss Hannah Øøi
by.
' Konecert ved Columbia. Ved Co
lumbia Universitet j New York er der
et Zangkor, som nylig ved en Kon
cert under Ledelse af Walter Henry
Hall udførte Griegs «Landkjending».
Soloen blev sunget af Frederic Mar
tin. Det bekjendte Musikblad »«Mu
sical America» udtaler sig særdeles
anerkjendende om «Landkjending».
Raa TDakota-Tonrné. Den unge
norske Violinist, Johan Dybdahl, som
har vakt Opmærksomhed her i Kolo
nien og nu studerer under Mr. But
ler, reiser om et Par Dage paa
Tourné til North Dakota, skriver
Chicagobladet «Skandia». Han led
sages af PRianisten Elmer G. John
son, som akkompagnerer og desuden
optræder som Solist.
Ole PR. Hvve, der har reist om
kring som Emissær i Canada og an
dre Steder, er afgaaet ved Døden i
Minneapolis, T0 Aar gammel. Han
efterlader sig Oustru, fire Sønner og
tre Døtre, nemlig: Peter, Ole og
Miss Anna Hove i Minneapolis,
Martin og Oliver i Harvarden, Ca
nada, og Mrs. Thomas Olsen og
Miss Josephine Hove i Hanley,
Canada.
Foredrag af Ovøwverstad. Fra
Siour City, Ja. skrives til »«Deco
rah Posten»: Seminarlæret Torslein
Oøverstad fra Norge, der er paa en
Sîtndiereise her i Landet, holdt et
Foredrag for Ungdomsforeningen
«Haabet», Siour City, Joma, sidste
Søndags Aften over Emnet: «»Nt
drag af norsk Maalsoga». En stor
Tilhørerskare paahørte Joredraget,
der baade var interessant og bela-ſt
rende.
Den skand. Liga. Den skandina
viske republikanske Liga i South
Dakota har havt Møde i MYankton
og valgt følgende Embedsmænd:
Dr. Envind KNlaveness, Siour Falls,
gjenvalgt til Præsident: L. S. Oau
gen, Vicepræsident; Q. M. Aaby,
Jorestburg, Sekretær; Oscar Alsen,
vemmon, Nasserer. Delegaterne til
Mødet var Gjæster hos Bankkasserer
Ø. O. Hanger, Ligaens hidtidige Se
kretær.
Bryllupper. – Dan Marecus og
Miss Louisa Hanson, Jewell, Ja.
– Hans Tvedt og Miss Carrie
Musland, Roland, Ja. – John Lar
son og Gina Torgerson, Minneapo
liø. Minn. Miss Josephine Jo.
nason og Wilbert Garfield Robinson.
Sheboygan, Wis. – Miss Nettie
Wierson og Student I. Rognlien,
Roland, Jo. – Miss Leda John.
son af Stoughton, Wis., og Oarry
Ingraham af Madison, Wis.
Miss Mabel Duea og Francis L.
Tallman, Jewell, Ja. – Sam Spel.
1 1
Den 1ste September 1911.
haug og Ella Koppang af Plummek,
N. Dak., i Crosby, N. Dak. – Mar
tin N. Hegland og Miss Nora B.
Nelson, Bergen Menighed, McLeod
County, Minn. – Pastor A. J. Sta
bell og Miss Lovise Heglund, Bel
lingham, Wash. – Orville Swenson
og Miss Julia Henning, Neenah,
Wis.
»Sønner af Norge» har udsendt i
Pamfletform et Foredrag af Sekre
tær L. Stavnheim ved Distriktsloge
mødet i Hudson, Wis., i Juni. Fo
redraget er en temmelig grei Udred
ning af Foreningens Opgave og
Program, og det indeholder desuden
et Forsvar mod de Anker, der er blet
gjort mod, at den er en «hemmelig»
Forening. Sekretær Stavnheim
hævder, at den Smule Hemmelighed,
der klæber ved Sønner af Norge»,
er ganske uskadelig, og at det er nød
vendig for Foreningens Vert og
Trivsel at bibeholde den.
Gamle Folk. I Deerfield, Wis.,
bor Telemarkingen Aslak Jargo
((jerjord), som næste Januar bliver
9s Aar, skriver «Amerika». Han ser
ud som en Mand paa ikke over 75.
Han bor hos sin Iøn Martin Jargo.
– Saa har vi Lars Rekve. Han
fyldte forleden sine 93 og er ogsaa
rask og rørig. Endvidere gamle
Sjur Holman, som nylig fyldte sine
92 Aar. Han er ogsaa i bedste Vel
gaaende. – Saa har vi Knut Jargo,
som er 88 Aar gammel. – Sigrid
Iverson er 87 Aar og i fuld Vigør.
Deerfield maa være en helsig By at
leve i.
En af «Sønner af Norge»s Stif
tere død. Peter C. Johnson, en af
de tretten Mænd, der den 16de Ja
nuar 1895 stiftede Foreningen»Søn
ner af Norge», der siden har voret
til en Orden, omfattende 113 Loger
med nærpaa 9,000 Medlemmer, af
gik Mandag ved Døden efter længere
Tids Sygeleie, meddeler «Tid.» Af
døde var født den 27de Marts 1860
i Trondhjem og kom til Minneapolis
i 1887, hvor han siden havde boet.
Han efterlader sig Hustru og Søn.
nerne Ludvig og Arthur og Datte
ren Thora. Han var Medlem af
Nidaros Loge No. 1, S. af N.
Algernon K. Boyesen, Søn af den
afdøde norsk-amerikanske Forfatter
HOjalmar Hjorth Boyesen, har skrevet
et Sknespil, som Charles Frohman
i New NYork vil lade opføre med
Russerinden Mme. Nazimova i Ho
vedrollen. Stykkets Titel er »«The
Other Mary», og er et Forsøg paa
at vise, at ogsaa Maria Magdalene
havde sin Plads i Livet ligesaavel
som Jomfru Maria. Mr. Frohman
er saa begeistret for Skuespillet, at
han har bevæget Boyesen til at skrive
udelukkende for sig i de kommende
fem Aar. Handlingen i «Den anden
Maria» er henlagt til New York i
vore Dage.
En Mynt fra 1320. – En Mynt
med Aarstallet 1320 er fundet af Ø.
R. Larson, St. Olaf, Jowa, paa
hans Farm i den nordvestre Del af
Clayton County. Den er af Kobber
og bærer paa den ene Side en Harpe
med ni Strenge. Paa den anden er
et Ansigt tildels noget vansiret. In
gen læselig kkrift er at se paa Myn
ten. Et uregelmæssig Hul er lavet
med et slet Redskab og Mynten har
aabenbart været baaret rundt Hal
sen af en omstreifende Indianer som
en Amulet. Den er formodentlig en
Levning efter de skandinaviske Opda
gelsesreisende som i 1362 besøgte
Nordvesten. Hr. Larson har sendt
Mynten til Ojalmar R. ØHoland for
videre Undersøgelse, meddeler »«Re
form».
Den norske Mexico-Linje, eller
Arydelinjen som den populært kal
des, vil saa snart Panamakanalen
blir aaben for Trafik udvides til og
saa at omfatte Havnene ved Puget
Sound, skr Wash. Post.» Selska
bet agter at bygge tre store Damp.
skibe, særlig konstrueret for Fragt af
tørret Frugt og vil muligens under
holde en siortendaglig Forbindelse
mellem Norge og Stillehavskysten.
Linjens Endepunkt er nu Puerto i
Merico, hvorfra Varerne til Vestky
sten føres overland med Tehuantepec
Jernbanen til Salina Cruz og der
fra videre ved Dampskib. Norge–
Merico Gulf Linjen er det første nor
ske trans-occanske Ruteforetagende,
og dets Fremgang spaar godt for den
norske Amerikalinje, som nu nærmer
sig sin Gjennemførelse med stærke
Skridt.
Stor Velgjørenhed.
Ifølge den forleden afsluttede Tar
ation af Boet efter den for to Aar
siden afdøde Rigmand Mitchell Va.
lentine i Westchester County vil hans
testamentariske Gaver til forskjellige
Velgjørenhedsanstalter, Hostitaler og
Kirker tilsammen beløbe sig til om
trent 82560,000. i
Hahneman. og det presbyteriansk.
Hospital i New York vil hvert faa
81.146826; Peabody Home for
Aged and Indigent Women 8100,
000 og St. Peters Episkopalkirke i
Westchester 10,000.
Kristiania Universitets
100 Aars Jubilæum.
Fortsættelse fra 1ste Side.
1813. Det var: Niels Treschow i
Filosofi, Georg Sverdrup i klassisk
Filologi, Ludvig Stoud Platou i Hi
storie, Søren Rasmussen i Matema
tik og Hans Rathke i Naturhistorie;
Svend Stockmann Hersleb blev sam
tidig Lektor i Theologi. Leder af
Bibliotheket blev Sverdrup; som
Grundstamme for dette blev fra
Kjøbenhavnerbibliptheket sendt 29,-
000 Bind – hvoriblandt dog »«me
get Skrab» – ombord paa »Hercu
les» og »«Søblomsten»; men disse
slap ikke paa længe gjennem Blo
kaden, og de første Professoerr blev
nødt til at begynde Undervisningen
»blottede for alle literære «Hjælpe
midler».
Efter den oprindelige Plan skulde
der været 19 Professorer, den
nævnte Kommission foreslog 23. I
1816 var der dog ikke ansat mer end
18, og det varede meget længe, før
Antallet steg synderlig over dette.
I denne Forbindelse kan det ogsaa
have sin Interesse at se Navnene paa
de første akademiske Borgere i Norge.
Det var jo ikke noget imponerende
Antal. Ved den første Eramen Ar
tinm i Juni og Juli 1813 bestod
følgende 18 unge Mænd Examen:
1. John Aas, dimitteret, fra Th.-
hjems Katedralskole, født 1793,
død som Sogneprest til Gjere-
stad 1867.
2. Christian Frederik Arbo, dim.,
fra Kristianias Katedralskole,
født 1791, død 1868, forhv.
Overlærer ved Drammens
Skole. . -
3. Ulrik Frederik Chr. Arneberg,
dim fra Kr.anias Katedralskole,
født 1795, død 1835 som Sog
neprest til Vanse.
4. Iørgen Bernhoft, dim. fra Th.-
hjems Katedralskole, født 1794,
død 1855 som Sogneprest til
Ringebo.
5. Clemens Ebbell, dim. fra Kr.-
sand Katedralskole, født 1796,
død 1863 som Undertoldbetjent
i Nristiania.
6. Jens Lyster Frølich, dim. fra
Trondhjems Katedralskole, født
1795, død 1862 som Rektor ved
Fr.halds Skole.
7. Johannes Keyser, dim. fra Kr.-
sands Skole, født 1795, død
1839 som Brigadelæge i Fred-
riksstad.
8. Jens Esendrop Knoph, dim. fra
Trondhjems Katedralskole, født
1792, død 1829 som Kompani-
kirurg.
9. Sigvard Emil Petersen, dim.
fra Kr.sands Katedralskole, født
1796, død 1869 som Brigade-
læge i Fredrikshald.
10. Fredrik Wilhelm Poppe, Kristi
anias Katedralskole, født 1794
død 1826 som Lærer ved Sjø-
kadetkorpset.
11. Hans NRiddervold, Kr.anias
Katedralskole, født 1795, død
1876; fhv. Statsraad.
12. Johannes Sandberg, Kr.ania
Katedralskole, født 1795, død
1850 som Sogneprest til Kraak
stad. :
13. Olaus Michael Sanne, dim. fra
Kr.sands Katedralskole, f. 1796,
død 1857; Handelsmand i Lil
lesand. .
14. Jens Frederik Schrøeter, K.ania
Katedralskole, født 1792, død
1829 som Res. Nap. til Aker.
15. Johannes Smith, dim. fra Kr.-
sands Katedralskole, f. 1795.
16. Peter Munch Wang, dim. fra
Kr.anias kKatedralskole, født
1792, død 1842. i
17. Johannes Wegede, dim. fra
T.hjems Katedralskole, f. 1793,
død 1840 som Sogneprest til
Frosted
18. Christian Bull, dim. fra Kr.-
ania Katedralskole, f. 1791, død
1856 som Sogneprest til Vaa
gen.
Af dette første Kuld af Studenter
i Norge levede kun 6 længe nok til at
kunne deltage i Universitetets 50
Aars Fest i 1861.
At skildre Universitetets videre
Udvikling frem gjennem Tiden er
der ikke her Anledning til. Det vil
de nu ogsaa være et betragteligt
Stykke Norgeshistorie. Alle ved jo,
at der til Kristiania Universitet –
eller «Det kongelige Frederiks Uni
versitet» – har været knyttet en ly
sende Række fremragende Mænd, som
ved sit Geni og sine Forskninger hor
bidraget meget til at gjøre Norges
Navn kjendt og æret rundt omkring
i Landene. -– – '
Antallet af Studenter, som ved
den første Eramen i 1813 var 18,
var ved Eramen i 1910 voret til
642, hvoraf 131 kvindelige. Ved
Lov at 1Dde Juni 1882 blev nemlig
ogsaa Kvinder givet Adgang til Exa
men Artium. Den første kvindelige
Student i Norge bar Frøken Ceeilie
Thoresen, nu Fru Advokat Krog.
Siden den Tid er adskilligt over 1000
kvindelige Studenter blet immatriku
leret ved Kristiania Universitet.
Ifjor tog den første Kvinde Doktor-
graden ved Universitetet. Det var
Frøken Kristine Bonnevie.
I 1910 var der ved Universitetet
68 fast ansatte Professorer, inddelt
i fem Fakulteter.
Det ordinære Statsbidrag til Uni
versitetet var i Budgetaaret 1910
11 Kr. 582,580; desuden yder Op
lysningsvæsenets Fond 240,000 Kr.
I Anledning Jubilæet har–der i
Sommer været drevet Indsamling
til et stort Fond, som skal stilles til
Universitetets Raadighed til Frem
me af rent videnskabelige Forsknin
ger, og det viser sig, at Offerviljen
og JForstaaelsen af Universitetets
store Betydning lige saa lidt nu som
i 1811 har gjort Forventningerne
tilskæmme. Man haaber at faa sani
let et Fond paa et Par Millioner
Kroner. Hertil har ogsaa mange
Normænd udenfor Landet ydet Bi
drag.
Ved Lov af 9de Okt. 1905 fik Uni
versitetet ny Fundats, hvori bl. a.
bestemtes, at Universitetet skal ledes
af en paa 3 Aar og blandt Profes
sorerne valgt Rektor. Den kfgørste
Rektor blev Professor Brøgger. Den
nye Fundats bestemte videre, at de
de ved Universitetet studerende aka
demiske Borgere overfor dette skal re
præsenteres ved Studenterudvalg,
valgt aarligt af de indskrevne Stu
denter. Der er 7 slige Udvalg, hvert
paa tre Medlemmer.
Universitetets vakre Bygnings
kompler ved Karl Johans Gade er af
meget nyere Dato en selve Universite
tet. Disse Bygninger blev opført i
Tiaaret 1841-51. Grundstenen
til den store Midtbygning blev ned
lagt akkurat paa Trediveaarsdagen
efter Universitetets Stiftelse, den
2den September 1841. Det Indby
delsesskrift, det akademiske Kollegium
i den Anledning udsendte, slutter
med følgende Ord:
»National Selvstændighed, Oplyt
ning og Videnskab, disse var de høie
Formaal, der fyldte de norske Hjer
ter, da Jolket, glemmende sine
Trængsler og sin Fare, bragte rige
Ofre til det vordende Universitet,
Ofre som den norske Nation, gjen
nem sine Repræsentanter, under hel
digere Vilkaar har forøget for at
reise Høiskolen et værdigere Hus.
Derfor skal disse Bygninger staa som
et følgerigt Moment i vor Historie
og forkynde for fjerne Slægter:
Opus er privata munificentia et
publica civitatis liberalitate pro
fectum.»
Høsten i Canada.
Hvedearealet i Canadas nordvest
lige Provinser er iaar 1,500,000
Acres større, end det var ifjor. Med
Havre er indsaaet 311,000 flere
Acres end ifjor, mens derimod Byg
arealet omtrent er det samme.
Udbyttet af Hø og Kløver anslaaes
til 12.189000 Ton, d. v. s. for hele
Landet. Dette svarer til et Gjennem
snitsudbytte af 1.43 Ton pr. Acre.
AfTotaludbyttet falder 4,736,000
Ton paa Ontario, 5028000 paa
Quebec, 254,000 paa Prince Ed
ward Island, 941,000 Ton paa No
va Scotia og 885,000 paa New
Lrunswick. |
De nye Slagskibe.
De Forenede Staters Krigsflaade
vil snart bli forøget med de to Sø
sterslagskibe «Florida» og «»Utah».
Paa det førstnævnte vil Komman
doen bli heist den 15de September,
paa den sidstnævnte muligens nogle
Dage tidligere. ; |
Disse vil bli Flaadens to største
Fartøier. De har hver en Drægtig
hed af 21,825 Ton, og deres Hoved
batteri vil bestaa af ti 12.toms og
enogtyve 5-toms Kanoner. De vil bli
større og bedre armerede end baade
«»Delaware», der vakte saadan smi
arende Opmærksomhed under Kro
ningsfestlighederne i England, og
«North Dakota», der hidtil har havt
Æren af at være den amerikanske
Flaades største Skibe. De har hver
en Drægtighed af 20,000 Ton.
Garanteres at tilfredsstille.
s
Combault's
Caustic Balsam.
«–tf–
t mon
ha I 2
fh as al II s
øØar Efterlignere men
ingen Konkurenter.
En sikker. hurtig æf posit v Nur for
Curd, Epltnt, Sweeny, sapped Hod, Itrained
Tendons, Founder, Wind Pust og al Halthed
fra Spavin, Ringdone og andre lser.
Ur alle Hudsugdomme eller al hei
røst. Difterit. Fterner alle under ste
«Car ei menneskeliat er mod Rhen
matiøme, Forstuvninger, saar Halo
osv. er det uvurderligt,
Enyvec «laske af Canstic Balsam, der
laed, zaranteret at ilkredastille Briø s1.50
pr Fune ka let af Apotekere eller sended
pr Uxpre kfragtsrit med Brug anvisninger.
Btkriv efter beskr rend Cirkulærer, Bi n ø
byrd osv. Adr sse .
3Rte Aargang.
Markedsberetning.
30te August.
Tnyd St. Paul Kvægmarked.
Hornkvæg–Steers......... 4.15-1.00
Kjør og Kvier.......... 2.20-0.20
Stockers and feeders..... 3.40-5.26
Øvn-....ſtptſt 77.10-71.85
Faar og Lam.............. 3.00-5.d0
ns Hestemarkedet i Minnesota.
ers oxtra...............–â185-
Draftern hold
Drafters, common to good.... 90-115
Farm mares and horscs,cttra. 150-180
Farm mares and horses choice. 110-140
Farm horses common to good. 70-110
Delivery..,.................. 125-220
Drivers and saddlers.......... 130-210
Mules, according to size...... 150-244
Chicago Kvægmarked.
Hornkvæg-Beeves........ 80.00-08.15
Kjør og Kvier............ 2.20-6.20
Texas Beeves............ 4.406. 35
. Stockers and feeders.... 83.00-50.80
Urnterns................ 1.207. 10
Calv:s.................. 6.008.000
Svin– Mixed and butcher.. 1.051.720
Good and heavy........ 6.851.660
Rough and heavy....... 6.857.600
Digt .......n..--... 7.151,75
Faar...................... D.10--68'10
Lam... 1.00 6:70
Kansas City Kvægmarked.
os Ngeive steers... 85.290-8.00
Texas Steers........... 0.00-0.00
Stockcrs and teeders..... 3.M-55.15
Kjør o; Kvier............ 2.701.205
Svin- Bulk of sales........ 1.101.850
Pigt...... ....-......... 0.00-0.00
Faar.........o.......01.. 3.20-1.00
Pam.................... 00.00-86.20
Omaha Kvægmarked.
Hornkvæg– Native steers.... $5.26–-8.00
Western steers.......... 0.00-0.00
Kjør og Kvier............ 3.005.003
Stockers and teeders ..... B.25–5.60
Svin–-Bulk of sales........ 11.06-71.10
nar og PLam................ 42.008.110
TEiøour City Kvægmarket.
Hornkvæg– Beeves.......... 87.00-71.25
Kjør og Kvier............ 8.80.2050
LVcarlings................ B.60-41.20
Stockers and teeders...... D.25-71.25
Sin eene ei 7. 05-7.
St. Louis Kvægmarked.
Hornkvæg– Native steers ... 4.50@8.15
Stockers and teeders..... B.00@4.15
Kjør og Kvier............ os?
Svin-PFigs and light....... 1.401. os
PFackers'................ 7.30@7.78
Butchers'................ 0.00@0.00
saar...... 5.05... 0.208.758
Pam................ s.. 4.00C.60
Minneapolis Hvedepriser.
No.1 Hard, on track .......... 1.044
No;1 Northern................. 1.017
No.2 Northern................. 1.021;
No.3.......................... 0.00;
No.1................ e 0.00
bede Sept..................... 1.00
bede Dec...–..........4..2,.... 1.021
vvede Mai–................... 1.06%
Kontantsalg i Minneapolis.
Mais No. z vellow ....... 614
Havre No. 3.............. 40 æ 411
No. 3white............ 412,@ 42
Byg. Feed grades ...... 600 æ.04
Malting barley........ 80 1.15
Rug No.2............... 80 0.804
flaxNo.1..............2.30 2.831
Hø. Timothey...... 10.00 «18.00
Prairie...............10.00 11.00
Upland.................14.50 – 8.00
Duluth Kornpriser.
No. 1 Hard, cash............... 81.064
No. 1 Northern................ 1.04;
No. Northern ................ 1.014
No. 1 Durum .................. 0.90);
Byg. .............. 0-00...) 1.18
RuUg............. 0.0.0.0... 0:01
e 0.124
insry..... og den .02
Mais:.......-... eet 0.6
Winnepcg Kornmarked.
No.1 Northern................. d1.003;
No.2 - cottorr otte. 0.90);
No. s otte 0.07
No.4 » otte... 0.80);
No. « to borhhhk 0.81
No. 6 ø ter orredtdiri 0.16
Milwankee Kornmarked.
vede No. 1, Northern.......... 81.07
ude s vatkem 1.04
e V
Mals.............p- eo. 0.80
Davre...............e....... 0.43);
i n:::1: 0.86
New York Bomuldsmarked.
Futures, August............s11. 700.00
« September ........ 11.10.00
« Oltober........... 11.10-0.00
« November........ 11.10.00
« December......... 11.25-00.00
c Pi: 11.250.00
- arts............ 11.880.00
«- Mal............-. 11.150.00
*æ gJuli.............. 00.00 0.00
Priser paa Chicago Børs.
Idag. Igaar.
e hgpgtg 0.917; 1.001
ais, Mai.............. o. 61;
Havre.................. 4o 48
Montantsalg i Chicago.
Hvede, No.2 red ........ 0.8d 0.894
No.3zred............ 0.88 æ0.80
No. 2 hard winter.... 0.90 40.94
No. 3 hard winter .... 0.200 4æ0.92
No. i northern spring. 1.060 æ1.08
No. 2 northern spring. 1.02 1.05
No. 3 spring.......... 0.907 æ1.083
Mais No.2............. 64«© 641;
Ro... ane V:
Havre, No.2............ « 11
No.3................ 413,7 2);
: Hvedeprisen i forskjellige Byer.
New.ork.................... 20.05),
St. Lonis............... 0.0... 0.87
Dulmy........................ 1:08):
Minneapolis................... 1.00);
Minneapolis Produktmarked.
Smør. Creameries.......... 21 æ2504
Dairics......-.. e... 10 20
æg........... e? 10
»Osi. Brid No.1............ 14
Primost No.1............... 64ær00
Pultnst..........-.........7 8
Schweiyerost................ æ16
Levende Fjerkræ. Kalkunrr... «æns
nd...: bede
k::::::::::::: 124æ0oo
preter................... 1.Ww--
Barn ho33ìl)h'n' °…—t
Mel, Second PFatent....... 1.410 -4 65
Firat Clears............. B.25 08.40
Chicago Produktmarked.
Smør. Creamery....... 20 æD
Dniries................ 171 «B
er Fjerkræ. Kalkuner.. e
s.... 1;æ
lege. loss off 10 as
eter, pr. Busy......... 1.00 æ1.20
–
h – norsk Vicekonsul -
indkansscrer Arvemidler i Norge, udfærm
«Porten» Bailding :: pECORa ll, 0wa,