Decorah-posten og ved arnen. [volume], February 20, 1912, Image 5

About Decorah-posten og ved arnen. [volume] (Decorah, Iowa) 1903-1972

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
3Bte Aargang.
23reve fra Norge.
E–El
Rorosbrev.
Jeg vil denntte en liden ledig
Stund til at indfri det givne Løfte
om, naar Vinteren havde gjort sit
Indtog for Alvor da, at sende «Po
sten» nogle Ord. Det var da ikke
netop for at overraske mine Læsere
med den Nyhed, at vi har Vinter.
For det skal da Guderne vide, at vi
har nok af heroppe paa Ønaujeldet
i Nabosktab med Nordpolen. Men det
er lidt Forskjel paa, hvordan Viute
ren arter sig. Den kan under visse
Forhold føles dobbeltvirkende, naar
den sætter ind med Storm og Snefog
allerede ved Mikkeli, saa man allerede
da maa gaa med «Næsen i en tlud».
En Undtagelse herfra ajorde Vin
teren iaar. Den kom nok saa tidlig,
men mild og med lidet Snefald. Caa-
ledes er der endnu idag, 1ste Decem-
ber, bare saavidt meget Sne, at det
d er godt Slædeføre. Det gaar nogen
lunde, naar «Førjulsvinteren» er
let, saa man faar hjem til Husbe
hov, før Blokaden begynder for Al
vor.
Det er vist ogsaa nødvendigt, om
Vinteren vilde have Medlidenhed med
os Nordboere iaar, som er henvist til
for en god Del at leve af Koen; thi
Ogøiet er baade lidet og «skryft», og
Prisen paa Høi og Kraftfor er usæd
vanlig høi efter denne Aarstid. Saa
ledes forlanges nu V til 10 Øre pr.
Nag. Oøi leveret ved Jernbanen. Dette
blir indtil 36 Kroner Læsset (300
Kg.) efter gammel Regning. Dertil
kommer, at Oøi er vanskeligt at ov
drive, da Avlingen slog feil over baa
de det søndenfjeldske og østenfjeldske
Norge. Det er altsaa Trondhjemø
amterne, man har at stole paa, og
selv der er der bare middelmaadige
Avlinger, som desværre for en god
Del erporteres til Udlandet. Det ser
saaledes ud, som om Landet iaar skal
faa gjøre Bekjendtskab med «Smal
hans» til Vaaren.
» » «
Ja, saa var det Nyheder da. Læ-
serne er kanske ikke fornøiet med bare
» Veiret og Aarsverten», skjønt dette
« er Hovedbetingelserne for Eristensen
her tillands, om det ikke netop er no
get at lave Nyheder af.
For at begynde med noget, saa kan
ske det kan interessere at se en 25 Aar
tilbage i Tiden, da Røros manglede
baade Veiforbindelse med Fæmund,
oa Fæmund manglede Dampskibsfor
bindelse med de engere Distrikter.
Det er nemlig iaar 25 Aar siden Til
blivelsen af disse for Distrikterne
4 saa betydningsfulde Kommunika
tionsmidler.
Ingen uden den, som færdedes i
Trakterne ved Fæmundsjøen før den
Tid, kan forestille sig Forholdene i de
veiløse Urskoge, ti, tolv Mil borte fra
alt, som kaldtes fremkommelig Vei.
Jeg skal ikke gjøre Forsøg paa at skil
v dre den Elendighed, som Indbygger
ne af disse Egne maatte gjennemgaa
Dette Norske Secttlement i Hanssord (County, Teras, »Broomcornet' betaler over to Gange for Landet, hvor det vorer
blev grundlagt tre Aar siden paa Opfordring af mange kirkevenlige) Oslo Posten, Guymon, Okla. Oslo, Iexas, September, 1911.
Nordmænd. Hidtil er alt gaaet godt. Vi har egen Kirke, vor Hr. Redaktør:– ,
egen Prest, 40 Acres Prestegaard og skylder intet. Vi tilhører Den Det er mig en Glæde at kunde sige, at jeg i det store og heletaget
Forenede Kirke, og er alle
stolte af, hvad der har været gjort
4 i den korte Tid siden vi begyndte.
Men det norske Kirkefolk skulde
vaagne op saa de kunde faa en fuld
Forstaaelse af, hvad Oslose tle
mentet staar for og betyder sor
det norske Folk i Amerika. Nord
mænd har nu levetheri Osloitre
Aar. I Oslo Postens Nummer den
29de September dette Aar, udta
d ler Settlerne sine Meninger om
Forholdene hernede, og de siger
alle som en, at Landet lover
aodt, og at Fremtiden ser
lys ud. Ilkke en har noget at
klage over. Oolo. Teras, Zeptember1910. Priserne paa Bromcorn er nu i
Her har vi Anledning til at bygge et stort norsk Scttle (Buymon 8170.00 pr. Ton, saa man ser altsaa, at Landet har betalt sig
ment med Kirker, Menigheder, «College», Skoler og andet, der be- dobbelt og endda lidt bare paa to Aar. Naar man ien tør Sommer
« tyder saa meget for en Normand med Familie. Landet er godt som den vi netop har havt, kan faa en Avling af Broomcorn, Milo
Vandet er udmerket. Avlingerne upaaklagelig, Klimatet storartet Maize og Kasircorn, som den vi har faaet iaar, saa er jeg aldeles over
og Fremtiden lys og lovende. vi om, at man under almindelige gode Veirforholde kan avle
Kom Normænd, og lad »Bumpercrops» og tjene svære Penge paa samme.
os bygge det største norske Sett
lement i Amerika her i det
sollyse Syden langt borte fra den
kolde, kolde Vinter, hvor det at leve
koster to til tre Gange saa meget,
1 som det koster her i Oslo. Men
vi maa skynde os. Det nytter ikke
at nøle, thi hvis vi det gjør, vil
snart Amerikanerne og andre Na
tioner tage Anledningen fra os.
Ercursion til Oslo gaar
Y hver første og tredie Tirsdag i hver
Maaned fra alle Hovedpunkter
nordpaa. Billetens Kostende be
tales til alle Kjøbere. Vi vilgive
en fri Bytomt til alle, der
kommer ned med Erkursionen den
3te Marts eller den 19de
i Marts, selv om de ikke kjøber Land. Njob eders Billet til Guymon, which theys sold S1,918.00 worth, and will have almost as much more, veside 1;
Oklahoma, hvor vort Kontor er. Vort Settlement eri Teras. acres ofcotton from which they cexpect 4 bales. Also harcgrown plenty af fine Ka
s j fir corn and maize to ted thema ycar. Most all oth ad M I.
Priserne vaa vort Land er meget lave. Fra ser til atten Do!lars r gik e rare
e: e de Lilis etillnar: Vi kan ordne Afbetalingen til alle Subscribed and sworn to before me, J. R. Paine, a notary publie, this 29th
jøbers Tilfredshed. Ide syv Aar, vi har gjort Landforretning, Ja; ot September, 1911. J. R. PAINE.
har vi endau ikke -–Føoreclosed a Mortgage–», og vi e s (scal) t » Notar Bublic.
at øUr behøve det. Renteu paa det tilbagestaaende Beløb)por intormation about Oslo write ANDERs L. MORN)T LAND CO0.,
er sex Proce 1 : Guymon, Oklanoma.
En
i Kampen for Tilværelsen, nagtet jeg
var vel kjendt med JForholdene alle
rede for over 10 Aar siden. Det vil
tage alt for stor Plads og være til
liden Nytte far den Slægt, som nu
lever derude i forbedrede Jorhbolde,
eller er udvandret til blidere Egne.
at rippe op i den Tids tragiske Frem
toninger. Der er Elendighed nok
endnu, baade derude og andensteds,
om ikke netop «Sveltihjæl» er saa
paatrængende, som paa den Tid. Nei,
hvad jeg vilde var at fæste et lidet
Blad til den Krans, som bør pryde
Mindet om de Mænd, der var Bane
brydere i Arbeidet. Sjælen i det hele
var Tr. Muller, men ogsaa D'Hrr.
I. M. Engzelius, Chrijoffersen og
Lensmand Herstad deler Æren for
Foretagendet.
Jeg skal tillade mig en bitte liden
Resumé over Dampskibsselskabet Fæ
munds Tilblivelse og senere Udvik
ling.
Det var den 21de Juni 1888, at
Indbydelsen til Aktietegning offent
liggjordes, undertegnet af ovennævn
te 4 Herrer. Aktiekapitalen sattes til
12,000 Kr. – 120 Aktier a 100 Kr.
Drittsbudgettet var opgjort med Kr.
3,400, Indtægt og Udgift. Indby
derne tegnede sig for Halvparten.
Engzelius 4700, Müller 1600, Chri
stofsfersen 600 og Herstad 100 Nr
Konstitneret Generalforsamling hold
tes Tde August 1886, hvor Bestyrelse
valgtes. Fra denne Dag kan altsaa
Dampskibsselskabet Fæmund regne
sin Tilblivelse.
Det gik traadt med Aktietegningen,
for de fleste var vel bange for, at
Foretagendet ikke vilde give nogen
Profit. Endelig var der tegnet 11,
825 Kr. i Aktier, og Røros Spare
bank ydede 1000 Kr. Nontrakt blev
oprettet med Ørens mekaniske Verk
sted T.hjem og Skibet skulde være
færdigt til 15de Juli 1887. Trods
at Transporten af Dampkjedelen fra
Røros til Fæmunden forsinkede Ar
beidet betydeligt blev Skibet afleveret
214de Juli. Skibet var af Træ, byg
get paa Stedet og kostede 12,197.31.
Det første Aar gav Driften 100 Kr.
Underskud og fortsatte dermed i flere
Aar, indtil Statsbidrag opnaaedes i
1890. Fra den Tid gav det et Ud
bytte af 2 Procent til 1895, efter
hvilken Tid der udbetaltes 5 Procent.
Fra 1992M008 begyndte den store
Tømmerdrift ved Fæmund, og der
ajordes sterke Krav paa, at der maatte
bngges et større og sterkere Skib for
Slæbning af Tømmer. I ertraordi
nær Generalforsamling 19de August
1904 blev det besluttet at bygge et
Jernskib. I den Anledning blev Ak
tiernes Antal forhøiet fra 150 til
400, hvoraf Staten tog 100 Aktier.
Det nye Skib gik af Stabelen 1de
Juli 1905. Det er paa 160 Tons
med 1(0) Knobs Fart og kostede ialt
50,000 Kr. Det gamle Træskib staar
fortiden paa Land og er vistnok fær
dig med sin Tjeneste paa Sjøen.
Øomesteaders at Lnnm Januar 1911, Oølo, Terad.
Dotte er Dampskibsselskabet Fæ
munds Tilblivelseshistorie, som iaar
feirer sit 25 Aars Jubilæum, og som
i saa høi Grad har forandret Forhol
dene i Jæmundstrakterne. Stifterne
af Selskabet er nu alle døde. Ære
værre deres Minde!
Erntz Johannesen Torpet døde i
Sommer, og hans Ekfterladenskaber
er spredt for alle Vinde. Han var
gift to Gange, men efterlod ingen
Livsarvinger. ØOan oprettede Testa
mente med sin første Hustru Johanna
Evensdatter Røragen, at den længst
levende skulde arve Boet udelt, og at
Voet efter længstlevendes Død skulde
skiftes mellem begges Arvinger, som
i dette Tilfælde blev begges Søskende.
Men for omtrent et Aar siden blev
han gift paany med Ingrid Johan
nesdatter Feragen uden at have ord
net med sin forrige HOustrus Arvin
ger. Han døde efterladende den sidste
OØOustru, uden at noget var ordnet.
Skifteretten maatte derfor skride ind,
og denne bestemte, at Boet skal deles
i tre lige Dele, med en Trediedel til
Enken og de andre to Trediedele paa
henholdsvis ham og den forrige Ou
strus Arvinger. Boets løse og saste
Eiendomme er bortsolgt ved Auktion.
Gaarden er ved anden og sidste
Gangs Auktion tilslaaet Anders
Abrahamsen Rojan for 61410 Kroner
plus Omkostninger.
Hvem kjendte ikke Petronelle Pet
tersdatter Harsjøen, almindelig
nelle*? Hun er netop død i disse
nelle. Hun er netop død i disse
Dage. Oun har i flere Aar været no
get underlig af sig. Led kanske nær
mest af Forfølgelsesvanvid og næg
tede at tage Næring til sig. Dette
var vistnok ogsaa Dødsaarsagen. Hen
des tragiske Endeligt blev altsaa, at
hun bogstavelig talt sultede ihjæl.
Hendes Mand Iver Monsen ligger
tilsengs fuldstændig lam i begge Bon.
Det er saaledes et tungt Koro, som er
lagt paa denne engang saa livsglade
Familie.
Ved Roros Kobberverk gaar nu
Driften sin vanlige Gang, dog med
indskrænket Arbeidsstok. Som beoret
tet i mit forrige Brev blev omkring
200 af de streikende Arbeidere uden.
for. Og det værste er, at de intet Bi
drag erholder af JFagforeningernes
Nasse. De er altsaa saa at sige ofret
for at skaffe sine Kamerater en bedre
Aflønning.
Forresten var det vist ikke meget,
som blev vundet i den skarpe Streike
kamp. Enkelte opnaaede en forhøiet
Mindsteløn paa fra 15 Pre pr.
Time. Andre staar i samme Stikke
som før, eller kanske heller lidt un
der.
Verkets administrerende Direktør
Hr. Alfred Getz skal fraflytte Stedet,
da han er ansat som Professor ved
Trondhjems Oøiskole. Posten som
Direktør ved Verket er endnu ikke be
sat, men er søgt af 7 Kandidater.
Vi staar atter med lyttende Øre
for at opfange Juleklokkernes Kimen
og rækker hverandre Haanden over
Fjeld og Tal, over Fjord og blaanen
de Hav, for at anske hverandre en
glædelig Jul! Vi nærmer os atter
Ten 20de Febrnuar 1017.
Merkepælen paa Tidsindelingens en
deløse Linje og takker hverandre for
det henrundne Aar, som bragte od
saa meget af ondt og godt, af Glæde
og Skuffelser, af Haab og Længsel.
Jeg rækker eder Haanden, kjære
Venner! Langt. over det blaanende
Hav. Osøit over Døgnets Slit og
Verdens Larm. Jeg føler I griber
den. Stille og beskedent ulhvisker vi
hverandre: Et velsignet Nytaar!
Gte December 1911.
Stendaas
Fra Daldris.
I længere Tid er der arbeidet for
at faa istand et Husdyrforsikringo
selskab for samtlige G Preitegjæld i
Valdris. Af en dertil valgt tomite
udarbeidedes sidstleden Vaar et For
slag til Regler og Love for Selskabet,
og samme blev godkjendt i et Møde
paa Fagernes i Høst. Med endel
mindre Forandringer er nu disse
Regler og Love approberet af Regje
ringen, og det er nu Jorudsætnin
aen, at Virksomheden tal begynde
1ste Januar og da særlig med Jor
sikring af Hester; men det er jo fuld
Adgang til at forsikre Ttorfæ, saavel
hel Besætning som enkelte Dyr.
Man haaber at faa stor Tilslut
ning, da Præmien er endel lavere
end i andre lignende Tkelskaber, og
dette alene skulde være («rund nok til,
at alle, som vil forsikre sine Husdyr,
bør benntte sit eget Selskab.
Som midlertidig Jorretningsfø
rer valgtes Sergeant aardbruger
A. Grøndal. vestre Slidre
Ifølge «Valdres» afholdtes Søn
dag den 12te f. M. Mode paa Riste
Skolehus for at samtale om en ny
Kirke sor Lomen Sogn. Lensmand
ØOdegaard, der havde tillyst Mødet,
var tilstede og gav endel Oplysnin
ger om Sagen.
Af en Arkitekt havde han erholdt
Tegninger og Overslag til en Kirke
af Teglsten, og selv havde han været
i Kirkedepartementet i Cagens An
ledning, saa at han kunde give paa
lidelige Oplysninger.
En Kirke af Sten vilde falde dy
rere end af Træ; men saa vilde den
ogsaa blive varigere. Nu da Træ
materiale er meget dyrt, vilde en
Trækirke med 250 Siddepladse koste
168-1800) Kroner og af Sten ca.
21,000 Nr.
Man har til sin Raadighed ca.
6000 Kroner, og for at tilveiebringe
Resten nævntes flere Udveie. Samt
lige de fremmødte var enige om, at
Kirken helst burde opføres af Sten,
og at man maatte se til at komme
igang hermed snarest, saa at den nye
Kirke maatte blive færdig til 1911.
Hr. Ødegaard oplyste videre, at
han havde saaet Tilsagn om 100 Kr.
e Amerika og 100 Kroner fra
Overretssagsører O. Hovi. Dette op
fattedes som en smuk Erkjendtlighed
for, at Kirken skal opføres paa hans
Fædrenegaard nedre Hovi.
Det er ogsaa endel Modstandere
af ny Kirke, men de er kun et Min
dretal.
Som vistnok bekjendt maa man
holde den gamle Stavekirke istand,
hvis man engang kommer til at
bygge ny Kirke.
er godt fornøiet med Landet, men
ogsaa Vandet er af bedste Kva
litet, og vi har til denne Tid havt
søielig Vind, saa vor Vindmølle
giver os alt det vi trænger. Jeg
har nu været her to Aarog har paa
denne Tid seet Oslo baade tør og
vaad, og begge Tele skal til for at
frembringe Avling. Jeg har en
urokkelig Tro paa Landet her og
dettes Fremtid. Jeg skal kun næv
ne et lidet Erempel. Jeg har ti
Acres med Broomcorn, som jeg
saaede til ivaares, og hvcraf der
ihøst blev indhøstetomtrentto Ton.
Tilslut skal jeg henvende nogle
Ord til Folk, der tænker paa at
kjøbe Land hernede. Kast al Mis
tanke væk. The Mordt Land Co.
giver alle en ærlig Behandling.
Rols Person
Two Young Boys Makke a
Little Fortune this Year.
Mr.a.l. Mordt:
1 am glad to sar that two rears ago
we came to this new country and mry
two boys, 16 and 1B rcars ald, began
sarming last vear on one quarter of
land. Theys grew ti 0.00 worth ot
crops and bought an adjoining quar-
ter for tz.000.00 and this year planted
abont 150 acres oil hroomcorn from
Enke Ingebjørg Skjoldhamar
Svennædo Sogn, nordre Aurdal, fei
rede den 28de f. M. sin 100-aarige
Fødselsdag. Hun er den ældste Ind
vaaner i Valdris og var Gjenstand
for megen Opmerksomhed. Særlig
morsomt syntes hun det var, at
»Morgenbladet» havde afbildet og
beskrevet hende og sendt hende Num
ret, og det var første Gang dette for
nemme Blad kom i hendes Hud. Hun
har altid kunnet glæde sig ved en god
Helbred, men har i den senere Tid
begyndt at skrante noget. Det er ikke
saa mange Uger siden, hun var en
Tur til Fagernes, fortæller »«Val
dros».
Lærer Bøie B. KNattevold, Vang.
blev Søndag den dte f. M. behage
lig overrasket, idet Ouofædre og an
dre i Kattevoldo Skolekredd mødte
op i Skolehuset for at have en sest
lig Sammenkomst med sin afholdte
Uwrer.
De havde nemlig skrevet sig bag
Oret, at Lærer Rattevold nu havde
virket i samfulde 10 Aar i samme
Kreds og til Indvaanernes fulde
Tilfredshed, hvorfor de idag var
mødt op for at vise ham sin Erkjendt
lighed. ,
Hr. Gaardbruger Jørgen Wan
gensten holdt en længere Tale for
den gamle, populære Uæærer, hvori
han paa de forsamlede HOusfædresd
og Ouomødred Vegne ydede ham en
varm Tak for det dngtige Arbeide i
disse 40 Aar som Lærer i Jolkeskolen.
Taleren sagde derpaa bl. a.: «Et
lidet Udtryk for denne vor Jorstaa
else og Erkjendelse har ofte været
paatale, men er sørst nu bleven til
Virkelighed, saa at vi kan skjænke
Dem en liden Erindring, og denne
er tilveiebragt ved smaa Bidrag fra
alle i tredsen. Den lille Erindring,
som jeg herved skal faa Lov til at
overrætke Dem bestaar i 6 Spiseskeer
af Sølv med Indskription: «V. KN.
Erindring fra Kattevolds Nredd
1871-1911».
B. Nattevold takkede bevæget for
Gaven og sagde bl. a., at Skolebar
nas Forældre tilkommer lige meget
af Takken for Skolens Fremgang:
thi uden deres Hjælp og Bistand
havde han aldrig naaet det satte
Maal.
Lærer Kattevold har nu begyndt
at virke under andre Forhold, idet
Kattevolds Kredo nu er sammenslut
tet med Klokkerhaugens Nreds, og vi
ønsker ham herved, at han maa for
undes Helbred og Kræfter til Fort
sættelse af værergjerningen, hvortil
han er saa særdeles vel skikket, og ak
han kunde opnaa at feire sit 50 Aar
Jubilæum.
I kombineret Herredsstyremøde
paa Fagernes angaaende Bevilgning
af DTistriktsbidragene til Veianlæg
aet Fagernes –Melbybraaten var
ifl. «Valdres», østre Slidre og nor
dre Aurdals Herredsstyrer fuldtallig
repræsenteret; men fra vestre Slidre
mødte ingen.
I Mødet deltog desuden Amt.
manden og Afdelingsingeniør Peder
sen.
Ester længere Forhandlinger blev
man tilslut enig om Tistriktsbidra
gene, og Arbeidet kan antagelig paa
begyndes næste Vaar.
Den nye Vei skal lægges paa Vest
siden af Tebufjorden, hvorved Vrei
sæt Rreds og ligeledes Rogndokken
faar Nytte af Veien. Til Veien over
Rogndokken har vestre Tlidre bevil
get Mx.) troner.
Ten gamle Vei, der er lagt paa
Ostsiden af Sebufjorden, er daarlig
bygget, og har tildels svær Stigning,
saa den er lidet egnet for Gjennem
aangstrafik, hvorimod den nu projek
terede Linje vil blive meget heldi
agere. Indvaanerne paa Østsiden af
Øebufjorden havde nok helst ønsket
at faa den nye Vei lagt paa Solsi
den: men sterke Krav gjorde sig gjæl
dende for en tidsmæssig Gjennem
gangsvei, ligesom Breisæt streds og
saa samtidig kunde faa Vei. Ostsi
den af Sebufjorden har fremdeles sin
gamle Vei med Adkomst til Fager
nes og østre Slidre.
Vi gratulerer østre Slidre og nor
dre Aurdal med den fattede Veslut
ning, og O. K Alsstad, der i Skrift
og Tale har arbeidet saa ihærdigt for
den nu foreslaaede Linjeretning skul
de have en ertra Tak af sine Zam
byadinger. Naar alt kommer til alt,
saa ser han lidt længere end andre,
og østre Slidre kan føle sig stolt over,
at denne for Bygden saa betndnings
fulde Sag er gaaet i Orden.
Planer er nu oppe om at arbeide
Vei fra Magistad i vestre Slidre til
Rudi i østre Slidre og herfra videre
til Onstad, og naar denne Vei ogsaa
bliver færdig, vil østre Slidre have
et udmerket Veinet, fuldt paa Høide
med andre Bygder.
Frelsesarmeen har for en Tid si
den begyndt sin Virksomhed i Val
dris og da især paa Fagernes, hvor
de har eget Lokale. Ligeledes har
de afholdt endel Møder i Rogne
Sogn, østre Slidre. Kommandør
Ogrim. Armeens Leder i Norge, har
nnlig besøgt Fagernes, hvor han tal
te for Armeens Afdeling.
Etatsraad Castberg holdt den
19de f. M. politisk Foredrag i
Forsamlingshuset i Rang og samme
Dags Aften i JFaorsamlingshuset
ved Løken iv. Slidre. Begge Fore
drag var godt besøgte. Statsraaden
har Ordet i sin Magt, og han be
rørte de politiske Strenge med endel
Antndninger om, at det snart lakker
til næste Ø tinrvala
Den 25de Oktober fik vi den første
Ene, og siden er der af og til faldt
endel Smaatlatter, saa det er par
sende Slædeføre, og i Skog og Fjeld
er den ikke større, end man kan kjøre
hvorsomhelst. Det har saaledes væa
ret meget letvindt for al Slags
Skogskjøring, og de sflittigste har
allerede fremkjørt det meste af den
fornødne Ved for Vinteren. Stille,
vakkert Veir har det hidtil været og
kun ubetydelig Kulde. I dette hel
dige Veir har Tamrenselskaberne i
Vang holdt paa med at nedslagte en
hel Del af sin Ren, og de kan glæde
sig ved god Afsætning og bra Priser.
Kjødet er fordetmeste nedkjørt til Fa
gernesd og endel til Hallingdal for at
sendes dels til Bergen og dels til Ho
vedstaden med Jernbanerne. Man
kan saaledes ofte se en hel Række af
Læs, der kjøres nedover paa Hoved
veien, og lidt af Selskabernes Ind
tægt tilfalder saaledes ogsaa KNjører
ne. Det simpleste af Kjødet sælges
inden Bygderne her, ligesaa Feterne,
hvoraf man laver JFinnesko, der er
svært i Moden og nok saa behagelige
og varme.
Tødøosald.
Nordre Ausdal: Endre O. Thon.
81 Aar. Han var født og opvorxen i
HOallingdal, og i en yngre Alder kom
han over til Valdris, hvor han i læn
agere Tid arbeidede ved Veianlægget
over Tonsaasen. Det meste af Tiden
var han Formand for Akkordlagene
og tjente god Daglønu. Ved Spar-.
somhed og Paavasselighed lagde han
sig snart op en Kapital og kjøbte da
Gaarden søndre Thon, hvor han
boede til sin Død. Han var i bogsta
velig Forstand en Arbeidets Mand
sit hele viv – dygtig og praktisk, og
sit Gaard–brug drev han paa bedste
Maade, saa han erhvervet sig en ud
merket økonomisk Stilling. ØOan del
tog ikke saa lidet i det kommmunale Ar
beide og valgtes saaledes flere (ange
til Medlem af Herredsstyret som Re
præsentant og JFormand. Han var
ogsaa flere Vßange Ralgmand. Ved
sin Død ofterlod han sig ester vore
Forhold en betydelig Formue. Sin
(Gaard overdrog han for flere Aar si
den til sin 2zøn. Endre Thon var
gift med Datter af Torleiv paa Haa
limoen i Hurum, men hun er død for
slere Aar siden. – Nand. philos. Nil-
C. Frydenlund, 31 Aar.
Ostre Slidre: Snnnef O. Hovi, tl
Aar: Marit nnutddatter Alistad, f.
Onstad, 71 Aar; Rnut R. Uykken, I!
Aar.
Søndre Aurdal: HOalstein Amund
son Fremgaarden, 61 Aar: Anne tri
stofersdatter Goplerud, I3 Aar.
Hermed tilønskes alle «Decorah
Posten»sd Læsere et godt og velsignet
Nytaar med Tak for det gamle.
Vang, Valdris, 1de Dec. 1011.
« U
Rørmænd! Hvis I ønsker, at Eders
Børn slal tjene Penge i Amerikta, saa
maa I hjælpe dem til at lære «Engels!
Farm lJournal
er det største amerikanske Landbrugsblad.
Alle Gutter og Piger synes om at læse
det. Det hjælper dem til at læse Engelsk
samt at bit heldige Farmere og gode
Husmødre. «Farm Journal» er rent og
redeligt. De kan stole paa hvert Ord,
det siger, og De kan tryat kjøbe alt det, s
som averteres tilsaigs ti det. '
Spørg Deres Bank eller Deres Post
skontor, om det er trygt at sende Penge
til «Farm Journal».
«Farm Journal» koster bare en Dol
lar i sem Aar eller halvanden Tollar i
tit Har. Zend os Deres Navn og Adresse
med Pengene. Ovis De nogen Gang
bi» utilsreds med Bladet, saa vil vi
betale Dem tilbage Restancen af Ubon
nementøpengene, naar De ber os om det.
Varm Journal
281 N. Clifton kØtr., Philadelphia, Pa.
man
* tit ge
En Pryxyd for Bordet
Varige! sGölvpletterede! Billigce!
– –
Univer oa Gafler
(t Sæt bestaaende af G NKniver og Ø (afler Nr. 1 Ertra
Plate i et sjeldent vakkert Vindruemønster (va Vigne Pat
tern) af Wm. A. Roger's anerkjendte solvpletterede Fabri
kater srit tilsendt sor kun 83.25 eller med –Posten et Aar
i Forikudsfor......................0.00656555.055.0 511.23
Vi garanterer, at Pletteringen er af den Sort som vil
vare og at dette Sæt vil helt ud tilfredsstille den Familie,
som ønsker bedste Slags Varer til moderate Priser.
O....
– – ør
Et endnu billigere Sät
– Nikkel-Sslv
nslidelig! BVilligt! Masjsivt!
Bestaaende af 6 massive Kniver med hærdede Blade og
6 massive Gasler i et smagfuldt Mønster af Wm. A. Roger's
overalt kjendte fuldvægtige Fabrikater, frit tilsendt for
K2.73 eller med –Posten– et Aar i Forskud........ ß 3.73
Fordelen ved Fabrikater af Nikkel-Sølv er den, at Metal
let er massivt og der er altsaa intet som kan slides af, selv
ved stadig og haardhændt Brug. Særskilt egnet for større
Familie og for Kafeer.
e
B. Anundsen Publ. Co.
Decoranh s. lown.
rics -
TAIN-EXPELLER
Den Mand, der er plaget af Rheu
matisme, er san hJjælpeløs som et
Vrags.
Dr. Richter's
rAlv-HEHHLLER
Indenedet paa de asnare Steder «il
borttage 8merten os Stivheden fra
Dem. 23c as De 1 Apothekerne.
H. AN. KI CHTER æ CO.,
215 Pearl SstreetÊ. – New Lork.
Spogefuglen.
Et udm rket norsk dansk humortstisk Blad med No
man. 10 Prøvenumre « lentsi Frimerker
»Spøogotualon',. Partn Amboy. N.1.
Gjør dine Høns lonnende
ve ter fri noerr «ør as hroriadan Var nr 1912
Nar la la kntugero Kyll ner os ja,
ha Komendeo Da das «ofter iri nag. „ IlCG 4j o Ug
hmrtan Har»
han ne aa bl n Crrto Hat
ra «ni anet paa e TMM3 («maa
Frcmeon i Lam 4–.,
I... man, Hl. 1.
. i o
! v N
0 A o) T.
a- «. n MM -»
p
Heldigvis er vi beskyttet
mod Blindtarmsbetændelse.
Siden jea fulgte Raadet t Adter-ka Bogen,
kan vi spise alt, vore Otjerter begjærer.
–- Vil er absoltnt trygge for Blind
tarmøobetændelse nn!
Hvilken Velstanelse at være beskyttet mod
Blindtarmsbetændelse, saa man kan spise. dvad
ens Otlerte begtærer. uden Irngt ! denne
lumske 2yadom oviltken Velsignelse at finde
Om Uydrng fra alle Mavelidelser! Ütlt
være trug. rasl os tærl!
Ingen ubehagelige Vinde, sur Mave, ssor
stodvelse avalme eller Utitpasded efter Maal
tidet. Ingen Fryat paa Ørund af den fryg
teltge Oiindtarmødetandelte. 2æs Aaadet i
Ndlert-ka Bogen – saa letfatteligt som ABC
og absolut paalidelig!
Skriv Deres Navn nedenfor, vedlæa et 2c
lkineſt oa De vil faa den berømte norske
ndlerila Bog sulystenr!s frit Denne utfor-
Ugnelige Bog er en virkelig 2skat; den forkla
rer Tina som lun faa Uger liender; den
vil overraske oa forhause Dem. Den indehol
der mange mærkelige Billeder os forklarer,
hvordan man kan obnaa Êøicbiikketiga Utndrna
sra Maveltdelser, hvad som soraarsager bBlind
tarmsbetændelse. hvordan den kan deldre
des uden Operation, og hvordan De let selv
skan værge Dem imod den. De vil sige: «Do
aen kan ikke betales med uld» os Dsf
sfoster den kun et 2c Jrimærke. kkriv ti
Adierita Co. Devt. 18, St. Baul. Minn.
Nabm............ eet ottttſt
Adresse... .........................-
Nor.
aa – – –- –s
Ahønnenter!!!
e
Paa «(rund as den starke
«stersporgjel
er følgende Bøger, sum sindes opført
i Præmielisten og som tildelø har væ
ret averteret her i Bladet nu aldeles
. e s
udsolgt:
Tssod Bang'ø «Bibelord og Sal.
mevero».
»Haakon Haakonson eller Den nor
ske Robinson Crusoe».
Rræsident Lincoln's .Snigmord.
Bæt;man's »«Norge».
Oberst Listoe s «Efter Krigen».
A plea for an American langnage.
Ill. Reisehaandbog over Valdres.
Ri skal samtidig henlede vore Abon
nenters Opmerksomhed paa det øv
rige Udvalg af gode Bøger i Rræmie
listen.
B. Anundsen Publ. Co.,
Tecørah, .– Jowa.
Masjsivt!