OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, March 12, 1914, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1914-03-12/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

-"--Il
:3
p'
»i»/'
No. 11. 28de Aargang.
Ny Henvendelse i Bergara-Affæren.
Hnerta vil gaa angrcbsvis til
værks.
presenterer Felix Diaz's
Interesser, inbfanbt sig meb en
gjæring om be Forenede Staters
nwralffe Støtte til at gjenoprette
Freb i Mexico bcb en ny devolution
ineb Diaz i Spibsen.
ÖC
Komiteen nægtebe bentub at tage
noget Hensyn til "Begjæringen. Ko
miteen havbe ikke fjerneste Anelse om
Besøgets Hensigt. Det antoges, at
disse Merikanere bare vilbe give Op
lustringer om ben nnvcerenbe Situ
ation. Vilar og Ocon omtalte Hu
erta som al beles forbcervet og Car
ranza og Villa forn Banbitter og
fremljolbt, at Felix Diaz støttes af
en Skare loyale Merikanere, ber vil
be ile ham til Hjælp for at oprette en
virkelig Regjering i Mexico.
Tusinb Rebeller itnber General Tori
I=io Ortega, ber rykkede mob Torreon
blev slagne ibag mellem Conejos og
Escalon, ifølge Nnberretninz mobta
get iaften. Telegrammet melbcr, at
400 Rebeller blev drcebte i Trcefnin
gen.
El Paso, Tex., beit oie Marts.
General Luis Terrazas.henvenbte fig
i Eftennibbag til Marion Letcher,
ben amerikanske Konsul i Chihuahua,
meb en Bøn om at rebbe hans Søtt
Lins, bois Liv er blevet erklæret for
ftiilbt, beriom ikke en Løsesum as
$250,000 ubbetales til General
Villa, Rebelføreren.
Konsul Letcher erklærede sig dybt
bevæget af benne Bøn fra ben otti
oarige Mexikaner, ber er Hovebet for
ben store Slægt, hvis Eienbomme er
blevet konfiskeret af Konstitutionali-
fterne men han var nødt til at svare,
at han var fl.ltzxles hjælpeløs i Sagen.
Endskjønt General Terraza ikke sag
be bet ligeud, fik mart det Indtryk. at
ran nu er i Besibbelse af ben for
langte Sum.
Sønnen Luis er omkring 50 Aar
gammel og har i flere Maarteber væ
ret holbt sangen af Rebellerne. Da
Rebellerne tog ham i Forvaring, for
langte be $650,000 i Gulb som Pri
sen for hans Liv. Da benne Sum
ikke fremkom saa fort, som Rebeller
ne syntes beit ffulbe komme, blev en
Lokke lagt om Luis' Hals, hvorpaa
ban blev heiset et lib et Stykke i Vei
ret. Denne Tortur blev gjentaget,
indtil han gjorbe Tegn til at ville
betale ben forlangte Sum, alt han
Tmvbe i Banken i Chihuahua. Kvin
delige Slægtninger bønfaldt senere
Villa om at løslabe ham men Villa
bar ubevægelig.
Igaar blev en personlig Henven
delse til Ubenrigsminifter Bryan so
ref(aaet men Olbmgen rystebe bare
paa Hovebet.
Det meste af Terrazas Formue,
der for en Tib siben var anflaaet til
$40,000,000 blev beslaglagt ved Kon
stitutionaliernes Ordre, og det meste
de Kontanter, Familien havde, er
opbrugt.
Villas' Bud til General Terrazas
meldte, at Løsesummen maa betales
inden fem Dage i modsat Fald vil
Don Luis blive drcebt. De fem Dage
udløber imorgen.
Mexico City, 7de Marts. Ge
neral Victoriano Huertas vigtigste
Finansoperation siden han blev Mexi
cos Diktator ventes at ville blive
Følgen af et Dekret, som idag laa
færdig for Huertas Underskrift cm
gaaende Oprettelsen af en Regje
ringsbank. Banken vil udstede 400,
000,000 ($200,000,000) i usunde
rede Papirpenge. Sikkerheder: bliver
8160,000,000 i Obligationer, som
blev autoriseret as den myrbebe Præ
sibent, Francisco I. Mabero, men
font Huerta ikke var istanb til at sæl
ge, forbi be Forenebe Stater ikke vil
be anerkjenbe hans Regjering.
Larebo, Tex., ben 9de Marts.
Liget as Vergara blev Bragt hid af
u^ekjenbte Personer, der ikke efter lo
sig noget (Spor, blev bet sagt tittor
ges. Rygter om, at Militsfolbater
fra Texas bar skrebet over Grænsen,
blev betiægtet offisielt.
N
ergara
Paa Grunb af dm overordentlig
lave Pris paa Minneapolis Tidende
maa vi strengt holde paa den Regel,
at Bladet betales i Forskud. Ådres
selappen vi fer altib, til hvilken Dag
Blabet er betalt, og hvis berfor For
nyelsen af Abonnement ikke er mob«
taget iiiben Maanebens Ubgang, bli
ver vebkommenbe ABonnent strøget.
Regel bliver strengt overholbt
.$'rior alle Abonnenter uden
Fotftj, •p/
Halasox, Tex., Fredag den 13de Feb
ruar og satte over Flooen ind i
Mexico ifølge den Befksb fra tre sø
ber a le Sol bater, at Kapteut Apollino
Robriguez af Hibalgo Garnifon øn
ffebe at betale for elleve Hefte, som
blev taget fra Beitet paa Vergara?
0 i Rio Grcmbe. Mrs. Vetgara
tryglebe ham om ikke at gaa, bet hun
anebe, at Mexikonerne havbe onbt
ifinbe. Vergara satte bog over Flo
bett sammen meb sin unge Nevø.
Mrs. Vergara har siben sortalt, at
hun saa, at henbes Manb blev over
falbt af be ventenbe Soldater, og at
han blev flaaet isvime og Baaret bort.
Verg aras Nevø undkom veb at skjule
sig i et Krat. Den følgende Dag be
gynbte Mrs. Vergara at søge ester sin
Manb og fanbt ham i Fængslet i
Hibalgo. Der var ingen Anklage
mob ham. Han var bleven mishanb
let, og hun forbandt hans Saar og
var hos ham, inbtil hun blev jaget
bort. Det var fibfte Gang hun saa
ham ilive. Tiblig ben næste Mor
gen blev han ført til Piedras Ne
gras, hvorfra han sorsvanbt. Det
blev tilslut opbaget, at han var ble
ven henrettet. De mexikanske føderale
benægtebe bog bette. General Alva
rez, ben øverstbesalenbe i Piebras
Negras, lovede endog den amerikan
ske Konsul Blocker, at Vergara bilde
blive løsladt og hans Angribere kræ
vet til Ansvar.
af Regjeringedepartementerne holder
nu paa med at undersøge, hvordan
det gik for sig, at Liget af den ame
rikanske Hestehandler Clements Ver
gara, der formodes dræbt af mevi
kanske føderale Soldater nær Hildal
go, Mexico, bleb fundet paa den ame
rtkanske Side af Rio Grande tidlig
Søndag Morgen. Da Udenrigsde
partementet har skaffet sig rimelig
Sikkerhed for, at ingen af Forenebe
Staters eller Texas' Embedsmænd
var med paa en Handling, der kun
de opfattes som Krænkelse af men
kanfl Suverænitet, vil der gjøres
fornyede Henvendelser til General
Huerta om at straffe Vergaras Mor
dere. Aryan raabførte sig i Sagen
med sin fhv. Konsulent John Bassett
Moore.
Mexico City, 9be Marts. Der
blev idag givet Ordre til den fødera
le Arme om at tage Offensiven mod
Venustiano. Carranzas Hærstyrke.
Præsidenten, General Huerta, send
te alle Guvernører og Armekomman
danter følgende telegrafiske Ordre:
„Ibag begynder den føderale Re
gjering en Kampagne mod Rebeller
ne i Norden. Med dette for Øie vil
De se Nødvendigheden af, at Trop
perne under Deres Kommando gri
ber aktivt Offensiven for at ende en
Situation, der er saa skadelig for
Republiken."
Huerta advarede atter sine Til
hcengere om at beskytte Udlændinger.
da han i modsat Fald vilde drage
dem til Ansvar.
Christian Stnbberud løsladt.' Los
Angeles, Cal., 4de Marts. Politi
myndighederne har idag beordret
Christian Stnbberud as Canton, €.
Dak., løslabt, idet be føler sig over
bevist om. at hans Historie om fin
Broders Selvmord Søndag Nat og
hans 6 Timers Vaagen over Liget er
sand. Christian siger, at hans Bro
der i ét pludselig Anfald af Vanvid
star over Halsen paa sig og blødde
ihjel. Han gjorde Fo-søg paa at
vække Værten, tneit ventede saa til
igaar, før han underrettebe Politiet.
Canton. S. Dak., 3bic Marts.
Charles Stnbberud vär sødt for 41
Aar siben i Kristiania, Norge. Kom
10 Aar gammel til Canton med For
ældrene. Faberen brev Skoforret
ning her til sin Døb i 1906, da
Charles overtog Forretningen. Den-
forlob sin Ranch ttær| California. Han var ugift.
Washington bert 4be Marts.
John Bassett Moore, bekjenbt som
Autoritet i international Ret, as
traabte ibag efter ti Maanebers
Tjeneste i Itbenrigebepartementet
som dettes juridiske Raabgiver, sor
bi han ikke længere ønskede at gjøre
Tjeneste imber be ntwærenbe For
holde i Departementet. Der vil bli
ve gjort Forsøg paa at besmykke
Moores Astræben, og Mr. Moore
selv angiver rent formelle Grunde
men Sandheden siges at bære, at
Mr. Moore har trukket lig tilbage,
fordi han bar grundig misfornøiet
med den Situation, han befandt sig
i imbcr W. I. Bryans Lebelse as
Lanbets Ubeitrigsaffærer.
Det Heber, at hans første Skuffel
se kom i Forbinbelse med Asffedi
gelsen af bip I o matisk erfarne Mærtb
for at gjøre Plabs for politiske
Aspiranter. Han gjorde flere Hen
stillinger, som ber ikke bleb taget
Hensyn til. og det Heber, at han
sjelden blev taget paa Raad angaa
ende Departementets større Politik.
Blandt dem. der nævnes som nm
lig Esterfølger til Mr. Moore i den
vigtige Stilling, er John Lind af
Minnesota, Hannis Taylor af Ala
bama, ber bor Minister tit Spanien
unber Præsident Clevelanb, og
Henry White, sorhenværenbe Am
bassadør til Frankrige.
Washington, 5te Marts. Præ
sibent Wilson henvendte sig personlig
til Kongresfen, forfa.niet i Fællesfes
sion ibag, meb en Opforbring til at
hævde de Forenede Staters nationale
LEre i Overholdelsen af Traktatfbr
pligtelser ved at ophæve Fritagelsen
for Panamakanalafgifter, mod hvil
ken Storbritannien protesterer. Præ
sident Wilsons Tale, ben korteste han
endnu har holdt til Kongressen
nøjagtig 420 Ord lød som følger:
„Mine Herrer af Kongressen! Jeg
er kommet til eber i et Wrinde, som
kan udføres ganske kort men jeg vil
bede eder om ikke at maale bets Be
tydning med Antallet af Sætninger,
hbori bet fremføres.
Ingen Henbenbelse, som jeg har
gjort til Kongressen, fører meb sig
alvorligere eller mere vibtrækkenbe
Bibetydninger i Lanbets Interesse,
og jeg kommer nu for at tale om en
Sag, for. hvilken selve Konstitutio
nen i særegen Grad paalægger mig
personligt Ansvar.
Jeg er kommen for at bebe om
Ophævelsen af den Bestemmelse i
Panamakanalloven af 24be August
1912, som fritager Skibe i de For
enebe Staters Kystfart for Betaling
af Afgifter, og foreholde for eber saa
indstændig, som jeg sormaar, bet ret
færdige. kloge og bredsporede ved faa
dan Ophævelse.
Ester mit eget Skjøn, efter fuld og
moden Overveielse, er Fritagelsen
seilagtig økonomisk Politik fra ethvert
Synspunkt feet og itdgjør ydermere
en Omgaaelse af den Traktat med
Storbritannien attgaaettde Kanalert,
som blev afsluttet den 18de November
1901.
Men jeg er ikke kommen til eder
for at paadutte eber mine personlige
Meninger. Jeg er kommen for at
omtale et Faktum og en Situation.
Hvad end kan ud gjøre Forfljel i Me
ninger attgaaettde bette meget ombe»
batterebe Spørgsmaal, er bets Be
tydning ikke omtvistet udenom be
Forenede Stater. Paa alle andre
Steder gives Traktatens Ordlyd kun
ett Fortolkning, og bert Fortolkning
udelukker den Fritagelse, som jeg be
der eder om at ophæve.
Vi gav Traktaten vort Samtykke
betts Ordlyd blev antaget, om vi end
ikke forfa ttebe ben vi er for store,
for mægtige, har for megen Selvåg-,
telse som Nation til at fortolke med
en for strammet eller fpibsfinbig Op
fatning Orbene i vort eget Løfte,
bare forbi vi befibber Magt nok til at
tillabe os at opfatte bent efter bort
Behag.
At handle tort er det eneste, som
bet sømmer sig os at gjøre, ett
frivillig Tilbagetrækning fra ert
Stilling, der overalt drages i Tvil
og misforstaaes.
Vi burde otnstøbe bor Beslutning
ubert at opkaste Spørgsmaal om,
hvorvibt vi havbe Ret eller Uret, og
sactlebes atter gjøre os fortjent vort
Ry for SEbeltnpbigheb og Indfriel
sen af ethvert Løste uden Krangel el
ler Nølett.
Jeg beder eder om dette til Støtte
for Administrationens Udenrigspo
litik. Jeg veb ikke, hvordan jeg skal
handle i andre Sager, der er endog
mere kildne og har nærmere Følger,
dersom I ikke tilswär mig dette med
Redebonhed."
Senatet vedtog idag ert Bill, ber til
staar „Intercity Bridge Co." Ret til
at bygge en Jernbanebro over Mis
sissippi veb Keokuk, Iowa.
Debatten om Kvitt befiemmeret
fortsattes i Senatet ibag, ltbett at no
gen Afstemning blev opnaaet. Man
gel paa Kvvrum hindrede Afstem
ning over et Amendement foreflaaet
af Senator Varbaman af Missis
sippi. Denne erklærebe, at Sybens
Kvinber ikke vilde gaa til Stemme
urnen i Konkurrence med Negrene,
ber er absolut nffikkebe til at udføre
bet høiefte borgerlige Hverv, Itbøvel
sen af Stemmeret. Han vilbe stem
me for Resolutionen om et Amende
ment til Konstitutionen gibende Kvin
den Stemmeret, dersom Kongressen
vilde ophæve det 15de Amendement
og modificere bet 14de. Det af Var
barnan foreflaaebc Amendement vil
be foreskrive Stemmeret for Kvin
ber i alle (Stater men i alle artbrc
Hettfeettber ffulbe Bestemmelsen af
Borgernes Stemmeret overlades til
de Stater, i hvilke be bor.
Huset vedtog Konferensrappor
ten til Postbevilgningsloven, der nu
gaar til Præsidenten.
Washington, 7be Marts. S. W.
West aslagbe igaar i Senatet Em
bedseden som Senator fra Georgia
istedenfor afbøde Senator A. O.
Bacon.
Senatets Jndvandringskomite blev
igaar omtrent færdig med sit Arbei
de paa Burnetts Jnbvcmdringslov
med en Kundskabsprøve indbefattet.
Husets Komite for mellemstatlig
Handel rapporteret»? igaar en Bkll
til Ophævelse af Afgiftsfriheden i
Panamakanalloven.
Der blev gjort et stærkt, men mis
lykket Forsøg Paa at saa Senatets
enstemmige Samtykke til Begræns
ning af Debatten om Kvindestemme
retten og til endelig Votering næste
Tirsdag over Stentmeretsresolutto
nen. Diskussionen vil blive fortsat
paa Mattbag.
Jnbkomstffat-Loven synes at skulle
opfylbe Administrationens Forvent
ninger veb at probucere en Aarsind
tægt af 50 Millioner Dollars, be
talt af omtrent 425,000 Personer.
South Dkckots.
Petersons Arving opdaget. Get
tysburg ben 3die Marts. Mrs. Jo
hanna Peterson fra St. Peter,
Minn., vil arve asbøbe Peter Peter
son fra Gettysburg, ber esterlob (St
enbom vcerb mittbst $10,000. Matt
kunbe ikke sinde Slægtninge af afdø
de, og det saa ub som Staten ffulbe
saa Arven, men Countybommer Mc
Gee har imidlertib unbersøgt Mrs.
Petersons Krav og det synes klart, at
hun er Arving. Hun siger, hun er
eneste Barn efter Mr. Peterfons ene
ste Søster, og at der faavibt sees kan,
ikke er andre Slægtninge.
Sektionsarbeider skadet. Irene
ben 9de Marts. Sektionsarbeider
Thomas Hanson kom alvorlig tilsta
de, ba hart blev kastet paa Hovedet
fra en Jernbane Motorvogn.
Jacob Riis' Befindende. New Or
leans den 7be Marts. Jacob Riis,
der har reist i Syden for sin Hel
breds Skyld, afreiste ibag til Battle
Creek, Mich. Hott siges at libe af
et Hjertetilfælde, og bans Tilstand
siges at være alvorlig.
Minneapolis, Minn., Thorsdag beit 12te Marts 1914. (Emigranteas 63de, Budstikkens 42de, Nordvestens 34te AarganK.)
Toogtredive Personer antages at
vcere omkomne i Missouri Ath
letic Clubs Brand.
St. Louis den 9de Morts. Tre
Mænd er døde, femten antages at
ligge brændt i Ruinerne af Missou
ri Athletic Club og to Snese Mænd
er alvorlig skadet som Følge as ett
Brand, font tiblig ibag ødelagde den
syvetages Bygning, hvor Klubben og
Boatmen's. Bank havde firte Lokaler
paa Fourth Street og Washington
Avenue.
De, som vides at bære omkomne,
er: John Martin Rickey, 40 Aar,
fra St. Paul, General Auditor for
Ford Manufacturing Company Li
get fundet i tredie Etage. C. F.
Kefsler, 49 Aar, General Manager
for Lublow Saylor Wire Company,
914 Pine Street sprang ub fra
sjette Etage og slog sig ihjel. James
Riley, 55 Aar, en Gjæst i Klubben.
De savnebe er alle Forretnings
mænd her i Byen.
Jlben antages at være opkommen
i Spisesalen i tredie Etage, enbffjønt
Politiet mener, at Skabsprængere
maaske har Skylben, ba to Explosio
ner hørtes i Boatmen's Bank. Jlben
forplartiebe sig snart til St. Louis
Seeb Company paa Washington
Avenue, St. Louis Poultry anb Seeb
Company paa Fourth Street, Beck
man Butter & Egg Company og
Bentzen Commission Company paa
Fourth Street nær Lucas Avenue.
Disse Bygninger syntes at vcere
bøtrtt.
Bare ett Del as Murene til Mis
souri Athletic Clubs Bygning staar.
Sibmte og alt bet indre styrtede
sammen saa langt ned som til anden
Etage.
Kl. 6 imorges Bleb Eiendomsffo
den anslaaet til $1,000,000.
Over et Dusin Personer reddede
fig ved at springe flere Etager ned
haa ttlstødende Bygninger. Disse
flap med Brutne Ben eller, tnmdre
Befladigelse. De Mænd, som unb
kom, sprang omkring i Goden iført
Badeflaabrokker eller Natklæber og
syntes aldeles fra sig selv. Man
maatte bruge Magt for at feta dem
i Hus.
St. Louis, 9b e Marts. To
ogtrebive Menneskeliv gik tabt i
Branben i Missouri Athletic Club,
erklærebe Klubbens Embedsmænd
iaften, efteråt be i 24 Timer havde
forsøgt at faa istand en fuldstændig
Liste over de Personer, som var Gjce
ster i Bygningen, da Ildett brød ud
Sønbag Aften.- Bare fyv Lig er
fundne. Mindst 25 savnes.
Sytten Personer, der kom tilskabe
i Branben, behandles paa offentlige
og private Hospitaler.
Blandt de savnede og antagelig
forulykkede Personer er A. I. Ode
gaard, St. Louis, Agetrt for Spencer«
Otis Company, St. Louis.
Militsm«rnd forsvarer fig mod Be
skyldninger for Bold. Chicago den
9de Marts. Officerer og Medlem
mer af Michigan Nationalgarde, der
tjenstgjorde i Begyndelsen as Strei
ken i Kobberdistriktet, mødte idog for
Kongresfens UnberføgelseskomNe og
benægtede alle Beskyldninger for
Vold og ulovlige Hattditnger.
Brigadegeneral Perlet) L. Abbey,
fhv. Stabschef hos Guvernør Ferris,
vidnede, at det var Guvernørens
ske, at der skulde vises Overbærenhed
med «Streiferne. Flere Vidner be
stred Poastanden om, at Militssolda
ter havde trampet det amerikanske
Flag under Fod, da de stansede en
Parade i Red Jacket Morgenen den
13de September.
Kaptein Blackman nægtede Be
skyldningen, at han havde givet Or
bre til at binde en kvindelig Streik
sympathiserende, der sammen meb
Streiferne lagbe sig i Veien for Jkke
Fagforeningsfolk, som han eskortere
be hjem fra Arbeibe i Centennial i
September. Benægtebe ogfaa at
have feet Solbater slaa Kvinber meb
Sablerne.
Detroit-Jourttalisten John H.
Dunnewinb, ber havbe bæret Repor
ter for sit Blab i Begynbelfen af
Streiken, fagbe, at han aldrig habbe
scct nogen Ubffeielser eller Drukken
ffab i nogen Leir. ..
HtSTOfiU
3Fra Mlsndet.
England og Frisco-Udstillingen.
London den 4de Marts. Med en
betydelig Majoritet ubtalte Under
huset iaften Ønsket om, at Regjerin
gen vilde tilbagekalde sin Beflut
ning ont ikke at deltage officielt i
Panama-Pacific Udstillingen i San
Francisco og sørge for Deltagelse.
Revolution i Brasilien. Buenos
Ayres, Argentina, bett 5te Marts.
Beleiringstilstanb bleb ibag prokla
meret i Rio be Janeiro, Brasilien,
ifølge Telegrammer ber fra. Det
siges, at streng Censur gjælber for
alle Telegrammer fra Brasilien. Der
har i længere Tib gaaet Rygter om
en Revolutionsbevægelse i be brasili
anske Stater Pernambuco, Ceara og
Para, og at Kampe har fimbet Sted
mellem be lokale Tropper og Regje
ringstropperne.
Racehab siges at ligge til Grnnb
for Stribigheberne. Den fibfte Uge
i Februar melbtes en Flok Fanati
kere at tnarfchere mod Rio be Ja
neiro.
Situationen i de forskjellige Sta
ter, især i Ceara, sagbes at forvær
res. Trafiken sagbes faktisk at bære
inbftillet i flere Stater, if ær paa be
Steber, hbor Negerbefolkningen er
talrig.
Rio be Janeiro den 5te Marts.
Byen skal bære i Beleiringstilstanb
til bett 31te Marts. Mart er bange
for, at ltroligfjeber fkal bryde ub
blanbt Byens Folk som Følge af Op
røret i Probirtfert Ceara.
Rebaktørerne af tre af be fornem
ste Abtfer, Generalerne Thaumatur
go, Agebebo og Feliciano Monbes be
Moraes, to Oberster og enbel anbre
Officerer er Blebet arresteret.
Senor de Gama, Brasiliens Ambas
sadør, mobtog ibag et kort Telegram
fra sin Regjering, hbori han paalæg
ges at forsikre Legationerne her i
Landet om, at de ikke behøver at søle
sig foruroliget paa Grund af Ryg
terne. s
Efterretningerne om Affærerne i
Brasilien foranledigede en hel Del
Snak her mett det syntes at bære den
herskende Mening blandt Diploma
terne, at Urolighederne vilde bære
kortvarige.
Home Rule Billen. London den
5te Marts. Billen om Selbstyre for
Jrlanb bleb ibag atter indbragt i
Unberhuset os Hugstine Birrell, Iber
ste Sekretær for Jrlanb, og fik fin
første Læsning^unber langvarigt Bi
fald.
Sytten omkomne i et Skred. Wien,
Dsterrig, den 5te Marts. Sytten
Solbater af Keiserens Skarpskytter
regiment omkom i ét Skred ibag. De
bar itbe paa Manøbrer i Ortlerbjer
zet i Mrol.
En af de „siamesiske" Tvillinger
død. Paris ben 7be Marts. Made
leine, en af be „siamesiske" Tvillin
ger, som i Onsbags bleb abffilt beb
en meget banffelig Operation, bøbe
ibag af Krampe. Susanne kommer
sig efter Operationen, og Lægerne
mener, bet er al Udsigt til, at hun
bil Iebe.
Ankomne til sit Rige. Durazzo,
Albanien, bert 7be Marts. Prins
Wilhelm og Prinsesse Sophie af
Wieb, Albaniens nye Kongepar, an
kom hertil idag og bleb gibet en be
geistret Modtagelse.
De til Norge undvegne Bortførere
faar sin Dom. Romorantin, Frank
rig, 8de Marts. Jgaarastes bleb
Ferdinand Pinnet) Earle og hans
sidste „Veninde" Miss Charlotte Her
mann af Rutherford, N. I., fundet
skyldig i at have Bortført Earles 8
Aar gamle Søn Harold fro ett Pri
batffole i Lamotte Beaubron. Earle
Bleb dømt til 2 Maaneders Fængsel
og Miss Hermann til ett Moaned,
Begge fra den Dato, ba be Bleb ar
resteret i Norge. Begge Bleb berfor
løslabt og ilagt en Mulkt, han $5,
hun $3. Earles fraskilte første Hu
stru og Guttens Mobcr, Mme. Fisch
Bacher, Bleb tilkjenbt ert Skabeser
statning af $1,400.
Flyvckunsten kræver to Osre. Wien
10. Marts. Militær fit) beren Søitnant
Esner og en Itnberofficer, ber nteb
fitlgte som Passager, falbt igaar neb
med fit Aeroplan i Asperu Aero
drome og blev drcebt. Motoren gik
Mand.
^viS De har noget, om
at sælge, saa indryk et
Assement under „Til
Minneapolis Tidende".
"V bl
De arbeidslyse
Guvernør Johnson tilbyder „Arme
en" Arbeide. Bil blive sendt til«
bage til San Francisco.
San Francisco, Cal., 3. Mars. Eli
„Arme arbeidsløse" forlob sin Leir
her idag og begab sig paa Marschen
til Washington, D. C. Der er 25
Kompanier paa 90 Mand hber, og
der er alle et Regiments Officerer,
meb Undtagelse af „Lønningsofsi
cer". „General" C. T. Kelley er
øberstbesalertbe.
—San Francisco, 6. Marts. „Senb
bem bibere" er Blebet Slagordet for
Californias Kommuner oberfor „Ge
neral" Kelleys Hær af arbeidsløse,
der nu er paa Vei til Washington.
Resultatet er, at „Hæren" toger af
sleb ganske slot paa Kommunernes
Bekostning, idet disse punger ud sor
test mulig for at blive dem kbit.
Det kostede Contra Costa County
$709.50 i JernBaneBilletter at faa
„Hæren" sendt bidere til Benicia,
Solano County^ og Benicia gjorde
strax Foranstaltninger til at sende
den bidere til Aolo og Sacramento
Countyer. En Henvendelse til Sta
tens JernBanekommisston Bragte
Tilladelse for Southern Pacific Ba
nen til at give nebsatte Billetpriser,
men Banen vilbe ikke være med paa
at „bumpe en Masse uønskværdige
Jnbiviber" paa Kommunerne, og
Solano County gik saa meb paa at
Betale førsteklasses Billetpriser for
Banben som Contra Costa habbe
gjort.
Hæren obematiebe i Benicia, me
dens JernBaneselffaBet titbeieBragte
Vogne til et specielt Tog. General
abjutant Forbes as California Na
tionalgarbe bar tilstede for at fe, om
bet skulde Blive nødbendig at udkalbe
Nationalgarden. Contra Costa Coun
ty bar flot mob „Hæren", uddelte
3,000 Brød, 6 „Quarters" Oxekjøb,
50 Sække Poteter, 12 Sække Løg, en
Vognladning Fisk, amt The, Kaffe
og Ris i Massevis.
Sacramento, Cal., 7de MaM.
„De arbeibsløfes Hær" Blev paa sin
Vei til Washington tilBubt ArBeibe
ibag af Guvernør Hiram Johnson.
TilBitbet Blev asflaaet. Anførerne
henvenbte sig i Guvernørens Kontor
og forlangte, at Mab skulde gives
bem og JernBaneBeforbring ffaffeS
bem til Statsgrænsen. Guvernøren
tilBøb bem ArBeibe isteben men Le
bente erklærebe Iigeub, at Arméen
ikke vilbe mobiage Beffjæstigelfe,.før
ben havbe fuldendt fin Marsch til
Washington.
-Iaften var et Kompani af Stats»
militsen ubkommanberet sot at be
vogte Arsenalet, hvor der er et Op
Jteg af Vaabert og Ammunition, oz
Kompanteme i Oroville, Stockton,
Chico og Woodland blev paalagt at
holde fig i Berebffab.
Over 300 Rekruter sluttede sig til
Armeen, som nu er delt i to omtrent
lige store Afdelinger ben ene ablyber
Orbrer fra „General" Kelley, og den
attben Bestaar af Desertører fra Kel
leys Arme. Der er næsten 1,500 af
bem i be to Leire.
Sacramento, Cal., 9de Marts.
1,000 Mand af de arbeidsløses Hær
er jaget ub af Byen efter i 48 Timer
at have ført et rent Skrækkeregimen
te ber. Skjælvenbe af Kulbe ester
bet Bob, Brandvæsenet gav dem, har
be nu maattet leire sig i Aolo Coun
ty mellem benne By og Broberick,
og flere hunbrebe bevæbnebe Depu
ties hindrer bem fra at tomme frem
eller tilbage.
„General" Kelley og 19 af hans
Officerer er i Fængsel for Løsgjæn
geri og mange as Hæren er i Hospi
taler og Fængsel. Resten siges at
have opgivet Washington-Turen.
Guvernør Johnson har overladt til
Gencralabjutarrt Forbes at klare Si
tuationen og denne ledebe ogfaa
Kampen mob „Hæren". Sheriff
Ahem og Politimester Johnfon har
ubstebt OpraaB til Borgerne om at
melbe fig som Deputy Sheriffs. Ca.
500 specielle Deputies skal patruljere
i Gaberne forubcn ben regulære Po
litistyrke. Specielt Statspoliti Be
vogter Stotskapitoliets Bygninger og
Plabse. To Vagter staar veb Døren
til Guvernørens Kontor og to anbre
Bevogter Stats
skatkamret, der inb«»
holder $2,000,000. v
4

TH6 MINNEAPOLIS TIDENDE
had an average circulation
during the entire year of 1913
of 33,718 copies per issue.
Washington beit 4 be Marts.
llbenrigsfomitceitS Meblemmer blev
ibctg forbauset, ba Pebro be ^jlar
og Cecilio Ccoit, Merikanere,
(jalitti.
Mexico City, 5te Marts. Tre
Mexiro-^Swren forskudsbetaling. 3Tra Washington
Washington den 9be Feb. To
i e s o e a n u i 1 9 1 2 o e i s e til
Jsistt Bassett Moore tager Affked.
Misfornøjet med Best»)relsen af
Udenrigsdepartementet.
Washington den 5te Marts.
Møbelhandlerne organiserer sig.—
Sioux Falls bett 6te Marts. Retail
Furniture Dealers' Association for
South Dakota, bet sydbestlige Min
nesota og nordbestlige Iowa er blevet
stiftet her med I. M. Rustab fra
Sitberne, Minn., som Præsi bent.
Pioneer død. Beresford den 9de
Marts. L. U. Larson, ert af de bedst
kjendte Ptotteerer nær Grænsen mel
lem Union og Clay Countyer, er
pludselig afgaaet veb Døden af Hjer
telammelse.
MINNESOTA
Washington den 5te Marts

xml | txt