Newspaper Page Text
.gfrtS&M wtmna* i* v* -i 11 1 x* r1 ti' '•y W- Minnespolis Ridende «r en Fortscettelse af „Budstikken", ,,Flrdrelan det og Emigranten" og „Nordvesten". Maaneder fot .....35 EentK 1 Aar til Canada $1.00 1 Aar ttl Norge eller DanmalZ..... $1.50 Ved Adresseforandring maa den gamle saa delsom den nye Adresse opgives. Send ikke Anvisninger paa Banker i Smatt» byerne (Local Checks), da det koster oL op til 25 Cents at sa a Pengene paa saadanne Checls. Post Office Money Orders maa sendes i Brev til dem. forn skal have Pengene tøa dem. Nogle trot, at Ordren flat beholdes af Af senderen som Kvittering: men faa er ikke Til faldet. De, der fender os Penge, hedes at fenne dem i Post Office Orders, ExprefS Orders eller Drafts, der i ethvert Tilfælde Bøt gitte» bctalbare til „Minneapolis Tidende". Naar De skriver til nogen af de Firmaer, som averterer i vort Blad, Bør De altid itaebrte, at De har feet Avertissementet „Mtnneapo. lis Tidende". Det vil fikre Dem imødekom urende BehandUng. Ariqens Virkning hertillands. Vil Krigen i Europa gavne eller flade os? Hvad Virkning vil den have paa vor Handel og Industri, og hvorledes kan vi bedst drage Fordel eller undgaa de skadelige Følger af den Disorganisation paa alle kom mercielle og industrielle Omtaadet, lom følget i dens Spor? Disse og lignende Spørgsmaal paatrænger sig enhver i disse Dage, og det kan derfor være af Interesse ct høre hvad Sagkyndige i flige Ting tænker deronv I „The New Aork Times" forekommer der saaledes en Række Udtalelser fra Professor i Statsøkonomi ved Cornell Universi tet, Alvin S. Johnson, som fortje ner Opmærk omhed. Som Følge af de napoleonske Kri. ige for et Aarhundrede siden kom en stor Del af Verdenshandelen paa vo re Hænder, og i Skibsbygning og Skibsfart stod vi i mange Aar paa Høiden blandt de søfarende Nationer. Men da Jern og Staal afløste Træ som Skibsvirke, mistede bi gradvis Overtaget, og England og Tyskland har nu for længe siden taget Luven fra tis: i den Retning. Skylden der for hviler delvis paa den Kjensgjer ning, at bor Jernindustri ikke bar tilstrækkelig udviklet til at udholde ben udenlandske Konkurrence men selv dette Misforhold vilde ikke have ødelagt vor Skibsfart. Dødsstødet fik den, da vi ved Lov forbød Kjøbet of udenrigs byggede Skibe, og tilli ge-lagde en saa høi Told paa Jern, at -indenlandsk Skibsbygning praktisk talt blev en Umulighed. Som Sagerne nu staar, er der Udsigt til at hvis Lovgivningen giver os Adgang til at erhverve fremmede Skibe, vil vor Skibsfart atter kom me paa vore egne Hænder. Og det te synes saa meget mere sandsynligt, som vi industrielt betragtet nu kan bygge Skibe ligesaa og kanfle fuldt saa billig og godt som i Europa. Der er altsaa Grund til Haab om, ct vor Skibsfart vil tage et mærk dart Opsving, og fler det, vil vi faa Brug for dm i Handelen med Syd Amerika. Denne Verdensdel har hidtil staaet under europæisk Kon trol, hvad Handel angaar. Tyskerne især har med beundringsværdig Takt og Forstaaelse af Forholdene gjort sig ttl Herrer over de sydamen, kanske Markeder men dette Herre 'dømme er der nu al Sandsynlighed for at de vil miste. For Syd Ame rika trænger stadig Tilførsel af den moderne Industris Frembringelser, og det eneste Land, som for ØieBItk ket er istand til at paatage sig dette "Hverv, er de Forenede Stater. Men for at beholde denne Han del er det nødvendigt, at vi gaar lige saa systematisk og taktfuldt tilværks som Tyskerne og istedenfor at paa tvinge Syd Amerikanerne vore egne Forretningsideer, faa vidt mu.ligt tillemper disse ester deres. At Krigen vil have en fladelig Virkning paa vor Handel med Euro pa kan ikke betviles. Kravet paa Livsfornødenheder vil vistnok stige, og vor Udførsel af Kornvarer og Bomuld maa nødvendigvis tiltage. Men samtidig vil Europas Kjøbeev ttc svækkes i saabatv (Stad, at vi ikke mere kan gjøte Regning paa at sæl ge dem de mangfoldige industrielle Frembringelser, der nu udflibes her fra Landet, og som spiller en ganske betydelig Rolle i vort Næringsliv. Og medens saaledes dette vil lide direkte Afbræk og Tab maa vi selv gaa foruden mangt og meget* som Europa har forsynet os med, og hvis Pris følgelig maa stige til en svim» lende Høide. Dette gjceldet iscer Farvestoffer, som indføres fra Tyfl land, og Silke fra Frankrige. HvKd Virkning Krigen vil have paa vore hjemlige Arbeidsforhold, er ikke faa let at sige. Men det synes rimeligt, at Udvandringen tilbage til de krigsførende Lande af saa mange tusen Arbeidsfolk, maa øve en dis organiserende Indflydelse paa alle Foretagender, der trænger større Antal af almindelige Arbeidere. Indvandringen vil antageligvis prak. tisk talt stanse, saalænge Krigen staar paa, og naar den atter vil naa de endog tilnærmelsesvis gamle Om fang, er ét stort Spørgsmaal. Man defaldet truer ialfald med at blive faa stort, at Europa paa mange Aar neppe vil kunne afse nogen af sin Ungdom eller middelaldrende Mænd til Udvandring. Mod Militarismen. Ikke imod det tyske Folk og den tyfle Kultur er det, at der føres Kamp nu, men imod tysk Mili tarisme. Dette er ialfald, hvad den store engelffe Dramatiker George Bernard Shaw mener. Han siger i en Artikel om Krigen blandt andet: „Tyskland er en saa vigtig Faktor i Civilisationens Arbeide, at selv naar vi er i Krig med det, maa vi lægge an paä tilslut at bevare dets Magt, forsvare dets russifle Grænse. Dette behøvet ikke at holde os til bage i Felten. Tvertimod kan vi dunke Preussen i Hovedet saa meget bedre, naar vi gjør det af hæderlige Grunde og ikke af Ondflab. Naar vi faa har banket al Militarismen ud af dem og lært dem at respektere os, kan vi igjen lade dem være. „Med Hensyn til Jkke-Jndblan-« ding, er det bare en Overtro i Øri get. Lederne i den moderne Arbei derbevægelse ved, at Arbeiderspørgs maalene er internationale, og at hvis Militarismen skal undertrykkes, maa et dødbringende Slag rettes mod den i Potsdam. „Tænk bare, hvilken Skade der allerede er gjort ved denne Overtro om Jndflrænkningsreform. Hvorfor turde ikke Asquith og Grey fortælle Huset, at vi var indgaaet i en Kamp Alliance med Frankrige mod Tyfl land? „Alene fordi de var bange for, at hvis de fortalte hele Sandheden, vil de baade Arbeidermedlemmerne og Jkke-Jnterventionisterne saabel som de mod Væbning stemte Liberale gjort Oprør og have forladt Premi erministeren, og det slemme ved alt dette var,' at det opmuntrede den Tro paa Fastlandet, at vi ikke vilde floas. Denne Tro kunde, sandt nok, have afholdt Frankrige fra at erklæ re Krig, dersom Frankrige havde øn flet Krig men det var netop, hvad Frankrige ikke ønskede. Paa den an den Side maa Virkningen paa Tysk land af denne Tro have været meget sørgelig. Tyskland, som især trængte at holdts tilbage, blev ledet til at tro, at vi vilde holde os tilbage, naar det kom til Stykket, og dette tilflyn dede Tysklands desperate Fremstød mod Frankrige. „Havde England havt en virkelig moderne Udenrigspolitik, kunde As quith barskt have sagt ttl den preus siske Militarisme: „Dersom dere forsøger at slaa Frankrige i Kras, vil vi ogsaa krase dere, hvis vi kay. Vi har havt nok af Bismarcks Tyflland, som hele Verden afflyr, og vi vil se, om vi ikke kan gjenoplive Goethes og Beetho. vens Tyskland, der ikke har en eneste Fiende paa Jorden." „Kan nogen tvile paa, at hvis det te var bleven sagt med Bestemthed, og med kraftigt Medhold af alle Dele af Huset, vilde Potsdam tænkh^ to Gange, før det erklærede Krig? Kan det paastaaes, at nogenting kun. de have hændt, voerre end det, som. er hændt?" De Forenede Staters Distriktsret i St. Paul afgav i forrige Uge en Kjendelse, der beordrer Opløs ning af den saakäldte Harvester Trust. Kjendelsen vedtoges med to mod en, idet Dommer Walter H. Satworn af St. Paul afgav en dis. senterende Betænkning, i hvilken han finder, at der ikke har været nogen ulovlige Handlinger fr-a Trustbolt gets Side. Kjendelsen vil af Kom paniet blive appelleret til de For enede Staters Højesteret. *~v -yjbr uijtyWW Indtryk fra Norge. D?n ^ungarske Forfatterinde Irma Semplém, som i Juni Macmed reiste i Norge, skriver i et ungarsk Blad blandt andet følgende. Streifbemærk- niger om de norske Kvinder: Hver Nation har sine udprægede Karakteregenskaber saaledes er det ogsaa særlig med Kvinderne i hvert Land. Den tyfle Kvinde har sin Eiendommelighed, den franske s i n, den engelife fin og den spanske sin. Under min Reise i Norge fik jeg An ledning til at erhverve et grundigere Indblik i den norfle Kvindes Liv. I Norge har Kvinden allerede i læn gere Tid med visse Indskrænkninger havt politiske Rettigheder. I den sidste Tid har hun faaet den samme Valgret fora Manden. Hun har samme Ret som ham til at vælge og blive valgt. For Tiden har Stor thinget dog ikke et eneste kvindeligt Medlem jeg saa kun en eneste Kvin de i Storthingssalen, og hun vat det i Egenflab af Stenograf. Jeg talte med en ung Pige, en kvindelig Geolog. Jeg lærte hende at fjende paa min Reise fra Bergen til Kristiania. Hun vakte min Op mærksomhed ved sin nordiske Skjøn hed, ved sine Bjergbestigninzsstøvler, ved sin store Rygsæk, og ved Axen, som hun bat i Haanden. Det var ved Finse. Hun havde Stipendium og gjorde geologiske Studier i Fjel dene, men med lidet Resultat, da Sneen trods den store Hede endnu i høi Grad vanskeliggjorde hendes Ar beide. Hun arbeidede imidlertid flittig, gjorde Notiser ogsaa i Spise vognen i det store geologiske Værk, hun førte med sig, men hun smilte og faa rigtig fornøiet ud, da Kage cg Fløde blev serveret for hende. Jeg blev kjendt med hende, og da jeg fik vide, hvem hun var, sagde jeg hende, hvor herligt det dog var, naar en ung Pige kunde opvise faa smukke Resultater i alvorligt videnskabeligt Studium. Hendes vakre Ansigt blev alvorligt, og med dyb Overbevisning svarede hun Og dog er Kvinden ikke skabt til det alvorlige, videnskabelige Studi um. De fysiske Egenflaber øver jo saa stor Indflydelse paa den aandelt ge Udvikling og Kvinden er jo egentlig skabt til at have Hjem og Børn. f. Hun forbløffede mig næsten med sin ytring. Datteren af et saadant Land sagde dette, et Land hvor Kvinderne har de mest vidtgaaende Rettigheder, og det en ung Kvinde, som allerede var kommet saa nær henimot) Maalet ialfald for fin vi denskabelige Løbebane. Jeg kunde nævne mange flere Ex empler, som allesammen gaar ud paa, at trods alle Rettigheder og trods al Frihed staar Kvindens Længsel maafle intetsteds i Verden saa meget efter Familielivet som i Norge. Og samtidig er Familielivet 'ntetsteds saa vakkert, intetsteds saa Hot paa Overlevering som netop Norge. Norge er stort af Udstrækning, men paa Grund af de haarde Livs forhold er det i Folketal et lidet Land. Men det vilde blive ét stort Land, thi det har en stor Rigdom den store Nationalfølelse. Hos an dre Nationer f. Ex. hos Englænder ne og Franskmændene bliver denne Følelse til overdreven Stolthed hos dette lille nordifle Folk bor det en uendelig Kjærlighed overfor alt, som er norfl, og den Følelse pleies var mest og mest hos den norfle Kvinde. Her efteraber man ikke de franske Skikke. Her føres ikke det overalt andetsteds gjængse overfladiske Pro letar Itv. Der hersker Grundærlighed i alle Forhold, og foran og over alt staar det, som et norfl. En Reisefælle, en Danfle, sagde mig, at Nordmændene kun hat en Feil, de er altfor stolte af sit Land. Han anede ikke, at han dermed ud talte den største Ros over dem. Thi med denne sin Kjærlighed forsøger de at gjøre sit Land rigt og lykkeligt. De har lidet Agerland, men lad dem gjøte det til et Industriland, lad dem benytte de manga Vandfald og lad dem udbrede Kultur der, hvor deres Folk er fattigst, men dog i sin Fædrelandskærlighed stort og stærkt. Naar den nordifle Kvinde arbei der og her tager jeg den danfle Kvinde med som ett arbeidende Kvin de af første Rang saa gjør hun det ikke i en falsk Stolthedsfølelse over, at hun har Ret til at staa i samme Række font Manden, men htm er beherflet of den Følelse, at det er hendes Pligt at arbeide, om iff« for sig saa for andre. Statsministerens Frue i KjøbenHavn er Stenograf i i Rigsdagen. Hendes Mand blev gift %*H. med hende, da han var Rigsdags mand og hun var Stenograf, og der arbeider hun fremdeles videre, fun med den Forskjel, at hun lader fin Lön gaa til veldædige Formaal. Paa det dækkede Nord i det norfle Hjem staar mellem Blomster det nor fle Flag. Ved min Afsked fra et saadant Hjem gav Værtinden ett fornemt tænkende Statsadvokatfrue mig dette Flag som det værdiful deste af alt, hvad hun kunde give mig til Minde. Dette. Flag vil al tid være mig helliget ved Siden af mit eget Nationalflag. Regjerings-Jndtcegter. Hvorledes det flat tilveiebringes omkring 100 Millioner Dollars til at opveie de Forenede Staters for ventede Tab i Indførselstold som Følge af Krigen i Europa, er Gjen stand for Raadjlagttinger mellem Fi nansministeten og Formanden for Repræsentanthusets' Næringskomité, Mr. Underwood. Funktionærer i, Finansdeparte mentet har leveret Opgaver udvisen de Omfanget af Landets Indførsel fra de i Krig indviklede Lande. De vover ikke at fremsætte noget bestemt Oberflag over den sandsynlige Ned gang i Regjeringens Indtægter men informelt indrømmes, at Beløbet kanfle kommer til at dreie sig om 100 Millioner Dollars for Regn skabsaaret. Tal fremlægges ogsaa for at bise, hvad der kunde tilveie bringes ved forøget Skat paa Bræn devin og Tobak og ved at lægge paa Indkomstskatten. .......... Det meddeles, at Kongresmand Underwood og Senator Simmons Formanden for Senatets Finansko mite, grundig studerer Situationen, men ikke vil fremlægge nogen be stemt Handleplan, før Finansmini steren er færdig med sin Fremstil ling af de virkelige Forholde. Man vil derpaa samtoade sig med Præsi denten. v De normale Indtægter paa Ind førselen fra de Lande, om nu et indviklede Tyflland, Storbritan nien, Østerrig-Ungctrn, Rusland, Frankrige og Belgien er omtrent 116 Millioner Dollars om Aaret. Tyflland udfører mange Ting, som Toldvæsenets sagkhAdige siger kunde leveres af England og andre Lande. Japan kunde drage Fordel af An ledningen og forøge sin Udførsel af Artikler,' som under normale Forhol de leveres af Tyflland, hvorfra den bæsentlige Nedgang bil blive i Pot temagerarbeide, Kniplinger og Bro derier, Legetøi, Farvestoffe osv. Blandt de Planer, som informelt har været under Overveielse, er en gaaende ud paa at forandre Internal Revenue Skatten paa Cigarer og To bak og gjøre den til Værdiflai iste denfor den bestemte Skat paa Antal og Vægt. Paa den Maade antages det, at omkring 40 Millioner Dol lars kunde opdrives. Ved en forøget Ølskat beregnes det, at 30 Millioner Dollars kunde opnaaes. Ingen Forandring i Indkomstskatten kunde gjøres gjældende før efter den 1ste Juli næste Aar. Senator Shields df Tennessee an befaler stærkt Anvendelsen af.Ind komstskatten til at opdrive de forøge, de Regjeringsmdtægter, som træn ges. Han siger: ^,Jeg er inde for at forhøie Indkomstskatten og saale des lægge Byrden paa Landets Rig dom, det erholder større Beskyttelse og Fordele, men altid har baaret den forholdsvis..MtMts »Andel i Byr. dente." Norsk-Amerikanerne og LandMaa let. Hr. Halfdan Haanshus giver i „Lilleh. Tilskuer" ende! Oplysninger om sin Optræden ved Stævnet paa Otta den 12te Juli. Redaktør Strømme fra Amerika betegnede i en offentlig Tale Maalbevægelfen som det tene Vanvid. Herover ud brød der et demonstrativt Bifald, hvorved Hr. StrKnmes Tale blev af brudt. Under denne Bifaldsdemon stration raabte HaansHus og et Mat andre Net og nedlagde derved sin Protest mod Bifaldet. Saa udtalte Hr. Strømme og vistnok ogsaa nogen anden af Rigsmaalsleiren, at det maatte være tilladt at sige fin Me ning, og hertil svarede Haanshus: „Ja, derfor (fordi det er tilladt at sige sin Mening)'saa siget vi Nei, naar Dere siger Ja." I sin videre Redegjørelse overfal der Hr. Haanshus Redaktør Strøm me fra Amerika og Rigsmaalsfolket. Dette Overfald er imidlertid, fflke Tryfsværte værd,. skriver „Astenpo fierW* -r- Jl y ,-y •'_. ."5: Portugal som Horbundsscelle. Et Telegram meldte forleden Dag, at Regjeringen i Portugal havde er flæret sig rede til at overholde sine Traktatforpligtelfer i Overensstem melse med sin gamle Alliance med Storbritannien. Mange har uden tvil trukket paa Srnilebacmdet ved at læse dette. Kanfle det hos enkelte har mindet om den formelle Høiti delighed, hvormed Stormagten de Forenede Stater for en Tid siden op rettede en Traktat meden ubetydelig, mellemamerikansk Stat, i hvilken den store og den lille lovede hinan den at indstille mulige Krigsforbere delser i et Aar, medens en eventuel Tvist gjordes til Gjenstand for Un dersøgelse. Sammenlignet med de mægtige Nationer, som nu ligger i Krig, vil man synes, at bet lille smale Portu gal, der ligger paa Kanten af Spa nien ud mob Hovet, ingen Betydning har, og at bet lille Lands Erklæring om at ville støtte Storbritannien ikke kan have synderlig Værdi. Hjæl pen kunde jo i Høiden blive en gjæst- frt Havn ved Leilighed for britiske Krigsskibe Men det Skridt, Portu gal har taget, kan dog saa sin store Betydning i en Del af Verden, som for Dieblikket ikke er indviklet i Kri gen, men om visselig vil komme med i Betragtning, naar engang et Opgjør flal finde Sted som Resultat af Krigen. Paa Vestkysten af Sydafrika hat Portugal en stor Provins, Angola, der ligger lige nordenfor de tyfle Be siddelser der, det „tyfle Sydvestafrt« fa". Paa Afrikas Østkyst 'har Por tugal en anden Besiddelse lige føn benfor det „tyfle Sydøstafrika". Mel lem disse portugisiske Besiddelser lig ger de britiske Ömräader Rhodesia og den sydafrikanske Union. Ango las Nordøstgrænse strækker sig over Halvparten af Veien over Kontinen tet langs Sydgrænsen af den belgiske Kongo-Stat. Dersom Tyflland set rer i den europæiske Krig, vil det utvilsomt forsøge at tage Kongo Staten fra Belgien, begge de portu gisiske Besiddelser, samt fra Stor btifcmnien det mellemliggende Rho desia, om ikke ogsaa den søndenfor liggende fybafrikanfle Union. Der meb vilde hele eller næsten hele Syd- afrifä føtibenfor Mcchator blive tyfl Omraabe. Under Opgjøret af disse Sager vil det spille sin Rolle, at Portugal under Krigen har staaet som aktiv Forbundsfælle of Tysk lands Fiende. Dersom Storbritannien setrer i den europæiske Krig, vil sandsynlig vis Portugal faa beholde sine Besid delset i Sydafrika, og det er vel ri meligt, at Hensynet hertil har havt sin Indflydelse og bragt den portu gisiske Regjering til at erklære sig villig til at støtte Storbritannien iste denfor at forblibe neutral. Armeens Nytte. Vor Krigsminister Ytrede under Examensfesten ved Krigsskolen i West Point, at vor Hær var bleven Regjeringens gode og trofaste Ar bejdsmand, rede til at paatage sig og udføre al Slags Nyttearbeide, og at de unge Officerer maatte være forberedte paa at tage Del deri, naar Anledningen kom. Og font Bevis for Rigtigheden af denne Udtalelse nævnte han, hvorle des bare i det sidste Aars Tid vore Soldater havde hjulpet til at holde Orden og redde Liv og Eiendom un der Oversvømmelserne i Ohio og andre Stater, efter Tornadoen i Ne braska, under Skogbrandene i Cali^ forma og Adirondack Fjeldene, paa den mexikanfle Grænse og under Kulstreiken i Colorado, og endelig ikke mindst'i Vera Cruz. I denne Forbindelse er det ogsaa værd at erindre, at det ikke sjelden hændet, at af Hærens 4,728 Offi cerer et næsten Fjerdeparten af Re gjetingen, sat til civile Gjøremaal, som f. Ex. Bygningen af Panama Kanalen, Havneanlæg, Floduddyb ning og andre lignende naionale Fo retagender. Hvad disse Moend hat udrettet Panama, et bekjendt nof, men det bør heller iffe forglemmes, at me dens Kanalarbeidet gif for sig, har vore militære Ingeniører ledet lig nende Arbeider mange Steder hertil lands, og at det ovenfor nævnte Hav ne- og Flodarbeide i Løbet af sidste Aar frævede Fjernelse af 233 Milli oner Kubif-Aatd Jord, eller 10 Mil lioner mete end den Jordmasse, som i Løbet af de sidste 10 Aar ér gravet ud af Panama Kanalens Leie, Vore: Militærlægers Fortjenester af Sanitetsvæsenet i Panama Kanal gotten^ Andertryffelsen af den gule -, T^ST^SF»"" v«53?«" 4\ Ji „AU i*!W nfit^iT»i^i.iWiirti'pjÉ«" Iiiin^" ilytri' Feber, og. nu i den sidste Tid Fore byggelse ved Vafcination af Nerve?, feber i Hær ett vil ogsaa, pepre i frisk Minde. Idet hele maa det siges, at den amerifanfle Hær hat ydet Civilifa tionen mange og store Tjenester, og at der vel iffe findes noget Militær i Verden, der faa villig og virfnings fuldt som vort giver sig ifast med rent civile og landsnyttige Gjøre- Den engelfl-japanefifte Traktat er pludselig bleven aftuel som Følge af det Ultimatum, om Japan har til stillet Tyflland. Det fatt derfor være af Interesse at erfare lidt nærmere om den. Traftaten, hvorunder Japan nu har forlangt, at Tyflland flal røm me sin befæstede Post i China og fjerne fine Krigsskibe fra asiatiske Farvande, daterer sig fra den 13de Juli 1911. Dens Øiemed erklæres at være Fredens Bevarelse i Østasien og In Mett, det kinesiske Riges Integritet og Uafhængighed og lige Adgang for alle Nationer til Deltagelse i Chinas Handel og Industri, samt gjensidtgt Forsvar af de kontraheren de Parters Særinteresser i nævnte Egne og deres territoriale Rettighe der og Besiddelser der. Den egentlige Traktat bestaar af 6 Artikler, af hvilken den første for pligter de to Regjeringer til i paa kommende Tilfælde at titge under Overveielse hvad maatte kunne gjø res for at afværge de Faret, som truer dent og deres fælles Jnteres ser som ovenfor nævnt. Artikel 2 indeholdet en Bestem ntelse om, at hvis en af Parterne indvikles i Krig ved ubeføiet Over fald af en fremmed Magt, flal den anden Part tage Del i Krigen og i Fællesflad slutte Fred. I Artikel 3 enes man om ikke paa nogen af Siderne at træffe særskilte Overenskomster med andre Magter stridende mod de i Indledningen hævdede Principer. Artikel 4 erklærer, at ingen af Parterne flal være forpligtet til at erklære Krig mod en tredie Magt, med hvem, den ene eller anden af de allierede maatte have sluttet Vold giftstraktat. Og i Artikel 5 enes man om, at de Forhold, Hvorunder væbnet Bi stand kan ydes, og Midlerne som Bør anvendes dertil, flal afgjøres af Parternes militære Myndigheder, som fra Tid til anden vil raadføre sig med hinanden om alle Sager af fælles Interesse. Traktatens Varighed er ti Aar, og den kan opsiges med 12 Maaneders Varsel før dens Udløb. En sørgelig Vished, siger en Sag kyndig i sine Udtalelser om Krigen i Europa, en sørgelig Vished & det, at i Kvinder og Børns Lod vil det falde at fylde de Huller, om Man detabet vil gjøre i Arbeidets og In dustriens Rækker. Heri, forekom met det mig, ligger i Virkeligheden en af de alvorligste Truster mod Fremskridt i den hele Verden. Thi naar Europas Kvinder og Børn ta ger de Pladse i Industriens Tjeneste, som hidtil har været fyldt af Mænd, og Indvandringen of sidstnævnte hertil Landet ophører, er det et Spørgsmaal, om ikke Mangel paa mandlig Arbeidskraft vil lede ttl større og større Anvendelse af ogsaa Amerikas Kvinder og Børn paa de industrielle Omraader. Senatorkandidat i New Aork. Fra Washington meddeles, at Franklin D, Roosevelt af New Aork, assiste rende Flaademinister, har erklæret sig som Kandidat til den demokratiske Nomination til Forenede Staters Senator. Mr. Roosevelt har staaet Præsidenten og andre Medlemmet af Regjeringen temmelig nær og er ble ven taget med paa Raad i mange af New Yorks politiske Affærer. Det antages dog ikke, at Præsidenten of fentlig vil erklære sig for ham i Pti mcervalgkampen. Good Templar Ordenens Ber» densloge, som i disse^Dage har holdt sit Møde i Kristiania, befluttede at holde sit næste Møde i Minneapolis 1917. Striden om Mødested stad mellem Minneapolis, London og Winnipeg. -i Niagara Falls, Ont., den 12te Aug. En Militærvagt blev stillet* rundt' de kanadifle Kraftanlægcher og ved vigttge Anlæg, tilhørende Kom- pantet, der skaffer Lys og Krast til 40 større og mindre Byev i Ol^ario. *frTf rtfiif iflif jtøt Mexirp General Carranza er nu officielt i Spidsen for den mexikanfle Regjering. Washington dett 15de August. Ifølge den i Thorsdags udenfor Mexiöo City undertegnede Overens fornst mellem Guvernør Jturbide paa de føderales og General Obre« gon paa Konstituttonalisternes Äeg» ne et Venustiano Carranza nu Mexi cos midlertidige Præsident. Afvæbningen af de føderale Gar nisoner og Hærafdelinger et igang. Omkring 15,000 Flygtninger fra Hovedstaden er ankomne til Vera Cruz, og blandt disse er GenerSl Gustavo Maas, font førte Overbefa lingen over de mexikanfle Tropper, der gjorde den amerikanske Besættel se af Byen stridig. Mexico City den 16de August. Den nationale Hovedstad er tasten i Konstitutionalisternes Besiddelse. &L Henhold til en tidligere lagt PImt marscherede General Obregon med sin Arme ind i Byen og tog den i Besiddelse i Estermiddag paa en ro lig Maade. Han blev modtaget med Hyldningsraab fra Borgerne. Nogales, Sonora, den« 15de August. Kamp begyndte taften ved Llano Station, femogtyve Mil fyd for Magdalena, mellem Guvernør Maytorenas og Oberst Calles Trop per i Sonora. Camorgvs, Chihuahua, Mex ico, den 18de August. General Villa flal fra General CÄrtanza have modtaget Befaling til ikke at komme til Mexico City. George C. Carothers fortsætter paa Washington Regjeringens Vegne sitte Underhandlinger med Villa, og det vil forhaabentlig lykkes ham at forhindre et Brud mellem denne og Carranza. Hedeslag og Solstik. Den uhyg gelige Sygdom Hedeflag indtræffer bare paa varme Dage og mindre hyppig paa Dage med stærkt Sol. skin end paa Dage, da Himmelen er overtrukket, Luften stille, lummer og fugtig. Man regner almindelig, at Temperaturen flal være mindst 86 Grader i Skyggen, for nt Hedeslag fan indtræde,, Tilfcelhene. indtrMder hyppigst hos Folk, der er i travel. Virksomhed, særlig Folk, som er trætte, overanstrengte og særlig varmt paaklædte. Sygdommen optræder gjerne gan fle pludselig men ofte bemærkes der dog først en fort Tids Ildebefinden de, Hovedpine, Svimmelhed, Hjerte banfen og undertiden stærk Sved. Derpaa stanser Sveden pludselige Huden bliver hed og tør, og den syge styrter om som rammet af et Slag og ligger bevidstløs med smaa Pu«. piller, blaaligrødt opsvulmet Ansigt, med lette Trækninger eller Krampe og meget høi Legemstemperatur. Døden kan da indtræde hurtig under tiltagende Slappelse og besværlig Aandedræt. I lettere Tilfælde ven der Bevidstheden lidt efter lidt til bage, og i Løbet af en Uges Tid kan Følgerne være helt overstaaet. .. Det væsentlige Symptom er den. stærkt forhøiede Legemstemperatur..' Den maa tænkes opstaaet ved den mangelfulde Varmeregulering, font fremkommer derved, at Legemsvar men frembringes i det sædvanlige^ eller i et større Omfang, medens Varmeafgivelsen er formi-?bscet ved den omgivende Lufts høfé Tempera tur og Fugtighedsgrad og den statt sede Svedafsondring. Hedeflag og Solstik er væ[etttn^ det samme, hvad angaar Følgerne men ved Solstik er det direkte Straa levarme paa Hovedet, som fremkal, der Sygdommen, enten direkte Sol lys eller stærkt Skin fra Ildsteder, saaledes som det er iagttaget hos Fyrbødere i Troperne. Man flal enten det er Hedeflag eller Solstik, knappe Patientens Klæder, op og aanbringe den syge paa et kjøligt Sted, hvor der W frisk Lust. Sørg dernæst sot at faa noget is koldt paa Patientens Hoved. Har matt Kamfer- og Hoffmansdraaber ved Haanden, et det ogsaa godt, lige som lidt koldt Vand eller kold The kan bruges, og kan den syge i^ke svælge noget, fan man væde et sam menrullet Lommetjørflæde meb de, nævnte Draaber og holde det Mder" den syges Næse. Røveri. Fort Smith, Ark., den lite Aug. Tre maflerede Mænd rF» vede idag Banf of Cove, Cove, for $1,300 og^undflap ester at have stængt KdSfeterett ind i Hvælvs Banditterne meldtes tasten at flygte mod Poteaufjeldene med en Mand. gard tæt i Hcklene paa figi \n\n Ubernmct S»er Thorsdag eg sende» portofri« i de K»re«edr Stater 1 Aar for.: 5.0 Centt MINNEAPOLIS TIDENDE is issued every Thursday. Subscription price, by mail to any part of the United States: One year ..... 60 Cents Six months 135 Cents One year to Canada .'. ««. $1.00 One year to Europe $1.50- Payable in advance. Published by T. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO., I Journal Building, 47-49 4th St. S., MINNEAPOLIS, MINNESOTA Entered at the Post Office at Minne apolis, Minn., as second class matter. harvester Trust'eG MImieoPiU» Xibcakc, $1or»Ri» ten 20be totgwft 1914.