Newspaper Page Text
Hmum Wilde. Stoma« of Clara Aulepp-Stubs. (Slutning.) En halv Time efter sneg hun fig sagte hen til Sovekammerdøren og kiggede ind. Hanna var netop staaet op og sad trcet paa Sengkanten.... frygtelig bleg og med dybe Skygger under de store Dine, der stirrede mod hende med et saa mærkværdigt Blik. Hun forstod ikke, hvad der talte ud af disse Dine..... hun følte kun, at Tante Hanna maatte føle sig meget elendig, og hun blev dybt bevæget. Næsten fortvilet udbrød hun: „Bliv ikke syg bliv endelig ikke syg!" „Nei, jeg bliver ikke syg," beroli gede Hanna hende. „Det var kun et stærkt Tilfælde os mit gamle Onde disse skrækkelige Hovedsmerter. Hjælp mig nit med at klæde mig paa ..... jeg kan ikke holde ud at blive liggende i Sengen." ..Ja, men vilde det dog ikke være bedre ialfald til Mid dag?" vovede Isa at indvende „Net, jeg kan ikke." Forstrækket over den kvalfulde Tone, der gik hende lige til Hjer tet, tog den unge Pige sig nu elsk værdigt af Tanten og bad paa hen des Anmodning Værtinden om at lave en rigtig stærk Kop Kaffe. „Men Lægen har jo netop forbudt dig at drikke Kaffe!" ..Tet kan nok være. Men det gaar nok, skal du se." Hele Hannas Væsen var forandret. Al'den Sikkerbed og Overlegenhed, der ellers var eiendommelig for hen de og gav hende et vist Herredømme over Omgivelserne, var borte hun gjorde et halvt forstyrret Indtryk. Alle den sidste Tids Forhaabninger, al Frygten, Følelsernes evindelige Skiften havde nedbrudt hende. Hun sad med lukkede Dine paa Sofaen. Hendes Hjerte bankede fjøit. Isa kom ind med Hat og Jaket paa. Hun sagde tøvende: „Tante Hanna! Onkel Ulrik er derude. Maa jeg gaa en Tur med ham.... eller har du Brug for mig?" Hanna for op. Han var der.... Hvad Isa iøvrigt sagde, havde hun slet iffe_ hørt eller forstaaet. Thi udbrød strax helt uSeaf sig sefb: „Ja, ja.... lad ham komme!" Saa vedblev hun imidlertid, ligesom slagen af Skræk: „... .Nei, jeg fart ikke fe ham...." Hun sølte, at hun maatte blive afsindig over alt dette .. hendes Hoved værkede hun greb med begge Hænder om Hemret. Og da hun endnu saa Isa ubeflut som ved Tøren, raabte hun: „Han skal ikke komme.... Jeg er syg. Hører du? Saa gaa dog...: gaa hurtigt .... ellers er han her jo strax .. Hanna var sprunget op. Hun sit rede otier hele Legemet. Hun folde de Hænderne og pressede dem kramp agtig imod Panden. „Vær rolig, Tante Hanna? Jeg gaar nu," sagde Isa, fuld af Angst. „Men jeg kommer snart igjen.. .7" „Bliv hellere ude! Jeg jeg maa være alene „Som du vil," svarede Isa. Hvil ket uhyggeligt Nervetilfælde! tænkte hun bekymret. Kan jeg lade hende alene her? Kan jeg overhovedet reise? sagde hun fortvilet til sig selv. Ta hun udenfor Huset traf Ulrik Estland, følte hun, at han faa paa hende fuld af Spænding, maafkc og saa ert Smule forbauset over, at hun ikke, ialfald for en Forms Skyld, havde bedt ham træde ind. Hun sagde derfor strax: „Tænk dig. Onkel Ulrik... Tan te Hanna er blevet alvorlig syg. Værtens Datter fandt hende nu imorges liggende bevidstløs paa Gul vet. Vi har naturligvis strax sendt Bud efter Lægen han sagde, at det var et Nervetilfælde. Tante Hanna maatte ffaane sig og ikke lade sig ud sætte for Sindsbevægelse. Bah, jeg er saa kjed af, at jeg iaftes bidrog til at forstrække hende og gjøre hen de ængstelig," endte hun i en klagen de Tone. Ulrik Estlands Øine udöidede fig, Wedens Isa talte. Han faa forskræk ket Paa hende. Gaa sagde han lang fomt: „Det er jo en meget trist Histo rie. „Ja, det er skrækkeligt. Tænk. idag timmter Tante Hannas Broder hvad skal jeg da stille op.. hvad stal jeg gjøre? „Gjør hans Komme saa stærkt et Indtryk paa dig?" spurgte Estland. Han holdt ikke at at gjøre det Spørgsrnaal men Uroen, Skinsygen tvang ham til det. „Dit ved ikke, hvad jeg vilde give ^or at Tante Hanna nu var raff igjen Du har jo ingen Anelse o a n e n i a i s å e v a stor for Isa men hendes Undseelse sik Magten, og hun tmtg. Estland gik taus ved Siden af hende, indtil hun omsider sagde: ,Jeg kan godt forstaa, at du bliver urolig over Tante Hannas Sygdom. Det var o^saa letsindigt af dig saa sent at forlade Huset. Jeg fjender kun en Følelse, som i den Grad berø ver en al Omtanke." Isa var helt forvirret. Alligevel hang hendes Blik ved Estlands Mund. Hvorfor sagde han det? Kjendte hart, hvad der rørte sig i hende? In dre? Hun betvang med Anstrætt gelse sit oprørte Sind. Him maatte stadig tænke paa Verner. Vidste On kel Ulrik noget om hendes Kjærlig hed? Havde hun maaske forraadt sig? Hun sik ikke megen Tid til at grunde derover thi Estland spurgte: „Er det ikke sandt?" Han talte med saa sælsom en Stemme. Ogsaa han var aabenbart fyldt med Uro det mærkede Isa. Men hun kunde ikke gjætte ©run den. Hun var imidlertid nødt til at svare ham og sagde: „Jeg ved ikke. Onkel Ulrik men .... jeg var helt fra Sans og Sam ling „Det var jeg ogsaa i Astes." „Dit?" Hun saa forbauset, mett ganske ligefremt paa ham. „Ja, netop jeg," sagde Estland. De var imidlertid naaet ned til Stranden. Han fandt snart en liden, god Baad. Skipperen lod han blive paa Land thi han kjeitdte Havet rtøic og vidste, hvor Bølgegangen var mindst. Ter roede han hen af Hen syn til Isa. Han var nu helt rolig og fad taus ligeoverfor den unge Pige. Solen skinnede varmt. Himlen vckr straalende, og Havet laa smukt stille. Den første, der brød Tausheden, var Isa. Hun sagde, at hun ikke kunde blive længe ude hun var uro lig. Og det var ingen Usandhed. Hun sad suld af Angst. Hun havde ikke villet krænke Onkel Ulrik ved et Afslag. Men hun havde undervurde ret sin Sorg. Det var umuligt for hende ret længe at seile saaledes ro ligt afsted i den lille Baad. „Det er ett deilig Dag idag," udbrød Estland. „Og hveyt ved, hvor længe Glæden varer.... Maa ske er det sidste Gang, vi er paa Tur sammen Isa for forstrækket sammen, og hun tænkte igjen: Mon Onkel Ul rik skulde ane noget? Hurt blev helt usikker og mere og mere ængstelig. Om hendes Læber faces et hjælpeløst Smil. Hun lod Blikket streife ud over Havet. „Hvor er hun ren og smuk!" tænk te Ulrik Estland. „Jeg vil nu ikke længere tøve.. .jeg vil sige hende det" Og medens han bestræbte sig for at finde de rette simple, kjær lige Ord, gav hatt hende i Tanken de dyrebareste Navne. „Ja, du kan ikke forestille dig, Isa, hvor meget jeg holder af dig! Men du stal ikke lade dig forskrække af min Kjærlighed Giv mig blot siden en Gang dit Svar Hans Ditte blev fugtige, idet de faldt paa den fljælvende, unge Pige, der var blevet helt bleg og saa stivt ud for sig. Saadan følte hendes Hjerte sig altfor rystet as den Tilstaaelse, han aflagde om sine dybe Kjærlighed. Hun var endnu aldrig forekommet ham saa engleagtig ren i fin ubevid ste Skjønhed. „Isa, mit kjære Barn Hans Stemme sitrede af undertrykt Liden skab. Men den unge Piges Dre var ikke vant til sligt, og. hun hørte ikke Undertonen i hans Stemme. Et an strengt Smil spillede om Isas Mund, samtidig med, at ett liden Trækning syntes at förråade en un dertrykt Graad. Hun hævede Blikket og faa bønligt paa Ulrik Estland. „Lad mig blot i Fred hører du?" Hun brast i Taarer. Det var hende ikke muligt at holde sammen paa sine forvirrede Tanker. Det ene ste, hun forstod, var, at dette var jo endnu en Udvei Men en ubestemt Frygt gtéB hekde ved Forestillingen om en Fremtid ved Onkel Ulriks Side. Alle hendes Følelser oprørte sig derimod. Den blotte Tanke soraarsagede en pine suld Angst i hendes Sind. Hun be greb just derved igjen, hvor meget hun holdt af Verner. Den Kjærlig hed, hun nærede, var bleven større og mægtig gjennem Forsagelse. Alligevel maatte hun give op. Hun følte en inderlig Trang til at bede til Gud, og ^ittt bad ham vise hende den Vei, hun burde gaa. Uvilkaarlig vendte hun Blikket mod det høte og hun udstødte pludselig et Skrig. Ulrik Estland roede netop langsomt hen langs Dens Vestkyst. „Se!" raabte hun. „Se!" Han fulgte hendes stive, angstfulde Blik. Og Blodet stivnede ogsaa i hans Aarer af Forfcerdelfe. Oppe paa Klippen saa man en Kvindeskikkelse lige ved Afgrundens Rand. Overkroppen var bøiet for over, og det saa ud, som om hun v e i e i k v i e s y e s i n e Ulrik Estland sænkede Blikket..... han saa ikke længere op imod hende. Han formaaede det ikke. Han var som lammet. Det eneste, han tænkte, var: Nu nu kommer det En Angstgysen for gjennem ham. Og pludselig hørte han et Legemes Pladffen imod Vandfladen. Hanna Wilde var i et Anfald af Svimmel hed styrtet ned. „Onkel Ulrik.... i Himlens Navn saa hjælp dog!" bønsaldt Isa. Langsomt, som i en tung Rus, svarede Estland tonløst: „Kart jeg? Er det muligt?" Da raabte hun: „Du maa! Det er nødvendigt." „Er det sandt?" Estland trak Veiret dybt, og hans Bli? borede sig ind i Isas ligblege Ansigt. Lynsnart, som man kun i et saa dant Dieblik kan tænke, sløi det gjen nem hans Hjerne, at han for Isas Skyld vilde have fjæmpet med Dø den selv.... Men for Hannas.... for Hannas.... „Onkel Ulrik...." Isas skjalv af Angst og Smerte. Saa sprang han op. „Tag Aar ente! Hold Klippen.... og raab om befalede han. ?temms dig til Hjælp!" Selv udstødte han to Høie Raab, kastede derefter fin Jakke og sprang ud i Bølgerne. Han svømmede hen imod det Sted, hvor Hanna var sunket.... Isa raabte med sin svage Stemme uafla delig om Hjælp. Der maatte da sikkert være Baade i Nærheden.... nogen maatte dog høre hendes Kalden og staa dem bi. Baaden svømmede videre. Hun torstod sig jo ikke paa at bruge et Par Aarer. Desuden berøvede den forfærdelige Angst hende al Krast. Hun skreg og skreg. Trods al fin Speiden kunde hun nu heller ikke mere opdage Onkel Ulrik.... Saa lod hun forstrækket Attrene være og sank i Knæ. Htm raabte tut ikke længere.... htm bad hun græd.. hun vil de ogsaa dø.... hun vidste ikke mere as sig selv.... Og Bølgerne kom og prøvede'paa at lege med Baaden, og da de ikke fandt Modstand, lod de den danse og glide frem og tilbage, og naar den kom ind i en Hvirvel, lod de den og saa dreie sig rundt. Ulrik Estlands venstre Arm sam lede om den bevidstløse Kvinde. Han forsøgte at vende sig lidt for at lette Byrden men han mærkede, at det ikke blev bedre hun drog ham nedad. Hart stønnede .... det var ett frygtelig Kamp, og hans Muskler var spændte til det yderste. Med en rasende Anstrengelse stræbte han at ttaa hen til Baaden..... ak, Himmel! den drev jo videre og var allerede anste udenfor Rækkevidde. Halvt lammet af Skræk svømme de han tilbage. Han vidste et Sted, hvor hart kunde bunde .... ntaaste fik han der Bund under Fødderne. Hvor var dette Kvindelegeme tungt! Maaste var hun død ikke alene bevidstløs En Gysen for gjen nem ham. Tænk hvis han føgte at bjerge en død.... medens Baa den drev videre med Isa! Han følte, hvorledes Kræfterne var ved at svigte, hvorledes Skræk ken lammede ham. Han følte den skrækkelige Byrde.... hende, der sagtens var død.... blive tYNgere og tyngere..... mærkede, at hun be vægede sig. ... og tilfidst flog Di nene op.... Hendes Arm omfavne de ham saa lukkede Dienl-aagene fig igjen Han aandvde faa tungt Jgjemtern hans Tanke for det: Jeg dør jeg vil ikke dø... jeg vil leve med Isa.... Saa en sidste vild Anstrengelse..., Han frigjorde sig for sirt Byrde, stødte Hanna, der atter var bevidstløs, fra sig og streg om Hjælp..- .. -r Fra Strandbredden^ M7 tre: Baade ud med rolige vg besindige Mænd i Den ene af, Stoadene fli! efter Isa. De to andre fetlede hett, hvor de sidste Raab kom fra. En af Mæn dene saa den druknende Kvinde og fik hende med stor Møte op i Baaden. Han tænkte: Nu maa vi flyttde os at lede ester Manden, der raabte før, og han greb igjen Aarertte. Det var i Sandhed rolige Folk, disse Helgo lænders. De saa nok, hvad der stod at læse i det ligblege Ansigt her var ingen Hjælp mulig mere.... Og efter eit Stunds Forløb fandt de ogsaa Manden og det samme Forhold gjentog sig...., Mandens Træk var helt sorvredNe hans Kamp maatte have været haard..... Strandbredden laa i fuldt Sollys, og ved Landingsbroen saaes Passa gerdamperen, der var kommen fro Hamburg. Ester en Stunds Forløb fyldte glade Mennesker Stedet. Og ingen af dem tænkte paa Ulykke og Død.... Pludselig gav det et Sæt Folk. De holdt alle Aandedrættet tilba ge og vendte sig blege om Det var et grufuldt Syn, der havde mødt dem. Hvem kunde vide, hvor snart og saa de skulde dø.... og til at tænke derpaa havde ingen af dem Mod.. ikke ett eneste.... undtagen Verner Milde. Han gik rolig hen til den Gruppe Mænd, der med alvorsfulde Ansigter stod foran nogle Baade. Han anede intet I en af Baadene frøb en ung Da me sammen. Hun holdt Hænderne for Ansigtet og bevægede sig ikke. Skrækken havde brudt hendes Kræf ter. Nogle Mænd løftede en tung Byr de ud af en anden Baad. Det vaade Lig var dækket med et Stykke Seil» dug. Mett det faa Verner Wilde ikke efter. Han stirrede kun paa den unge Dame. „Frøken Jfø" raabte han ned tit hende, „Frøken Isa.... hvad er der steet?" Hans Stemme vakte den unge Pige af hendes stumme Forfærdelse. Hun for op som en afsindig og faa omkring sig som et Stykke jaget Vildt. Hun saa ud, som om hun næste Dieblik vilde styrte sig ud af Baaden. 5. Men ved Siden af hende stod tut en, hvis Arme holdt hende fast og ikke ssap hende, skjønt hun strittede imod. ''"'V „Lad mig vfere! Jeg vil dø Hvad stal jeg leve for? Jeg har jo ingen, ingen mere, der holder af mig.... Tante Hanna och, du fjære Tante Hanna." Hun stred som en fortvilet i Ver ners Arme. Men han holdt blot endnu fastere, skjønt en vanvittig Skræk for igjen nem ham. Det forekom ham, som om han var nødt til at spørge: „Var det.... var det Hanna?" Mett Struben snørede sig sammen han formaaede ikke at frembringe en Lyd han var som forstenet. Det følte han, at en greb fat i hans Arm. Det var Jon Steffens, Skipperen. Han pegede paa den tildækkede Mandsskikkelse i den tredte Baad. Foreløbig vilde Skipperen anbringe ham og Kvinden i sit Hus og lade Lægen hente Selv om der ikke var noget at stille op, maat te det jo dog gjøres Nu.... nu begreb Verner alt.. og han sagde ved Synet af Isa til sig selv: „Nu maa du tale om din Kjærlighed hun maa vide, at dit Hjerte banker for hende du maa ikke tøve et Minut, ikke et Sekund." Og tiltrods for, at han i sin Smerte sik Taarer i Dtnene, betvang hart sig og sagde ømt og bevæget: „Isa, du har jo mig, der eister dig overalt i Verden." Han vilde med sin stærke Arm løf te hende op af Baaden. „Kom... vi fan ikke blive her .... kom," bad han. Hun rystede heftig paa Hovedét og søgte igjen at frigjøre sig af hans Arme. „Kjære Isa, vær nu ikke saadan .... men kom med," bad han. Hun gav sig til at hulke. „Net, jeg fart ikke, jeg fart iffe.. Der er ingen mere, som bryder sig om mig." Verner stod raadvild. Men i næ ste Dieblik omfavnede han den unge Pige med begge Hænder, løftede hen de op og bar hende ind i Huset til de to døde. „Ved disse kjæres Lig sværger jeg dig, at jeg elsker dig, og jeg beder dig stjænke mig din Tro og din Kjærlrghed til Gjengjæld."^ Verner sank paa Knæ ved Siden af Hanna og bøiede sig over hende. Og Isa knælede ned hos ham. Hun vilde faa gjerne stole paa Verner. Uvilkaarlig fløi hendes Blik hen til Onkel Ulriks stumme Ansigt. En Gysen for gjennem hende, hun tænk te paa hans Ord om, at Verner vil de forlove sig og pludselig steg en Mistanke op i hende.... htm for stod, at den stille blege. Mand som laa der, ikke havde undt Verner hen de, fordi han selv vilde have hende. Det var en bitter Erkjendelse at kom me til. Mett intet dadlende Ord om den døde skulde i Dieblikket komme otier hendes Læber. Hun lænede sig ind til Verner og græd ved hans Bryst. Han holdt hende fast, strøg hende sagte henover det silkebløde Haar og sagde blot: „Mit stakkels Barn.... mit stakkels Barn!" Saa reiste han sig og drog hende med. „Kom! Lad os nu gaa!" De gik ud. Og det var for Isa, som om hun vaagnede af en frygtelig Drøm, som om den frygtelige Til dragelse kun var et Foster af hendes Indbildningskraft.... Der faldt en Smule Ro over hende thi det viste sig jo, at der endnu gaves et Hjerte her paa Jorden, som tilhørte hende. Og Verner.... Ogsaa han var haardt rammet. Men han havde Isa tilbage. I al hans Sorg fyldte det ham med en stille Glæde at holde hendes Hænder og se et Skjær i hen des Blikke, der varslede om en lys og lykkelig Fremtid.. Amerikanere af fremmed Oprin delse tvunget til Krigstjeneste. Wash ington den 28de August. De ame rikanske Konsuler i Europa er over svømmet med Henvendelser fro Folk, der paastaar at have amerikansk Borgerstab, men som er tvungne til at gribe til Vaaben for sit Fødeland. Vanskeligst er Stillingen i Tyskland, da Forenede Stater kun har Trakta ter attgaaettde dette med de enkelte Fyrstendømmer før Keiserdømmets Oprettelse. Ingen af disse anser første Naturalisationspapir som gyl dig Hindring for Repatriation. Mange naturaliserede Amerikane re, Læger, Haandværkere, etc., der er skikket til Soldater, er sendt eller vil blive sendt i Krigen. Udenrigs departementet har for dem, der er virkelige Borgere, gjort Forestillin ger, men det blev paapeget idag, at Rekruteringssergeanterne er rastere eftd Diplomaterne. Dampskibe i Sammenstød.— 14 Personer forulykket. Seattle den 26de August. Pacific Alaska Navi gation Companys Damper „Admi ral Sampson" kolliderede i tæt Taage og Røg med Canadian Paci fic Liniens Dampstib „Princess Vic toria" 20 Mil nordenfor Seattle. 12 af „Admiral Sampsons" Mand stab og to Passagerer omkom. „Princess Victoria" meldte Ulykken og sagde, at den var paatiet til Seattle med de fleste af det forulyk kede Skibs Mandstab og Passagerer. Skibet skulde til Alaska og havde 56 Passagerer og et Mandstab paa 65 Mand. „Princess Victoria" var pacrvei fra Victoria til Seattle. „Sampson"s Kaptein, Snyder Moore, var blandt de døde. Roosevelt kritiserer Republikaner ne. Kansas City, Mo.," dett 25de Aug. Ved det progressive Statskon vent her idag blev et Brev fra Oberst Theodore Roosevelt til Dommer Al bert D. Nortom af St. Louis op læst. Han fremholdt i dette, at den Maade, hvorpaa de ansvarlige re publikanffe Organisationer i New Jork og Pennsylvania og i næsten alle andre Stater i Unionen havde opført sig, viste det haabløse i at ven te nogen Reformer fra dem. Et Forsøg blev gjort paa at faa en Forbudsbestemmelse ind i Plat formen men det mislykkedes. Par tiet erklærede sig dog med Kraft for Kvindestemmeret. Hjemvendende Amerikanere. Rot terdam, Holland, den 26de August. Dampskibet „Rotterdam" vil medfø re næsten 3,000 Amerikanere, naar det afgaar til de Forenede Stater paa Lørdag mett Beskaffenheden af Bekvemmelighederne fjendes ikke, da Kompaniet iffe vil tillade Passage rerne at gaa ombord førend lige før Af reisen. Den amerifartffe Generalkonsul hersteds, Søren Listoe, har forsøgt at forhindre, at smaa Dampskibsfir ntaer averterer angivelige Tamp skibsleiligheder for „strandede" Ame rikanere. Disse Firmaer planlæg ger at anbringe saa mange som 250 Passagerer paa et 4,000 Tons Skib, som ikke er bygget for Passagertra fik. Den amerikanske Minister har gjort Forestillinger for Regjeringen angaaende dette Norsk Skib det første registreret under den nye Lov. New 9)orf ben 28de August. Det første Skib er registreret under det amerikanske Flag i Henhold til Bestemmelserne i den nylig vedtagne Skibsregister lov. Det er „Moldegaard", bygget i Norge 1906 og eiet af Ocean Freight Line her i Byen. Registre rittgspapirerne blev underskrevet idag paa Toldboden af Linjens Be styrelse og Havnemyndighederne. „Moldegaard" er 320 Fod lang. 2852 Tons, og bemandet med ame rikanske Officerer, som i Loven be stemt. VI GARANTERER AT VÆRE ABSOLUT REN Vi garanterer, at COPENHAGEN SNUFF er lavet af de hele Blade af Tennessee og Kentucky Tobak. Affald og smaa Stykker er ikke brugt deri. Vi garanterer Sødmen, Lagringen, Smagen og Duften, i Virkeligheden alt, som der er tilføjet To baken, at være rent og kan. anvendes i Fødevarer i Følgen "United States Pure Food Laws". HAGEN UFF En skandinavisk Læge, som er hoilig anbefalet as sine Patienter. Dr. S. C. Borom. Dr. Borom siger, at de fleste Ud- slet og Hævelser i Huden kun er Symptomer paa en eller anden Syg dom i Blodet, Nerverne, Leveren, Maven, Nyrerne og Urinorganerne. For derfor at bære en Hudspecialist maa en Doktor ogsaa bære Specialist i Sygdomme i de Organer, som for aarsager Symptomerne i Huden. Hvor heldig Dr. Borom har været paa sit nuværende Opholdssted, frem* stilles bedst af nogle af hans Pa tienter, som, fordi de er tilfredse, er billige til at fortælle derom til hele Verden. Mrs. Axel Johnson. Atwster, Minn., siger følgende: Atwater, Minn,, 2. April 1913 Dr. S. C. Borom 1 „Det er nu snart sex Aar siden, jeg var hos eder og tog Treatment 11 ^4 /M- 'j Vort Tilbud For at enhver Forbruger af COPENHAGEN SNUFF kan føle sig fuldstændig" tryg og vide, at han faar en ren ^Tobak, til byder vi til enhver (ogsaa indbefattet vore egne Folk) FEM TUSIND DOLLARS, der vil bevise vor Garanti at være ukor rekt, eller til enhver, som finder i COPENHAGEN SNUFF, fa brikeret og afsendt af os, noget anvendt i Tobaken eller paa Tobaken, som ikke kan bruges i Fødevarer i Følge "United States Pure Food Laws". WEYMAN-BRUTON COMPANY Huerw-Kontrakter ugyldige Mex ico City den Bite Aug. En officiel Bekjendtgjørelse erklærer, at alle Kontrakter og Koncessioner, gibet af Trafik og Kommunikationsministre ne under provisorisk Præsident Huer» tas Regime, vil blive erklæret ugyl dige. En fri Pianokopi af den vakre nye „Stem" Sang fra Operaen „Brew er of Saxe" vil blive tilsendt Dem frit, hvis De vil sende Deres Navn og Adresse til Minneapolis Brewing Company, Minneapolis, Minn. Avertissement. for den værste Sort Eczema. Jeg har mange Gange tænkt at sende ede»: et Taknemlighedens Brev thi det et Dr. Borom, jeg har at takke for at jeg endnu lever og er fri for denne forskrækkelige Lidelse. Min Mand kjøbte alle mulige Slags Patentsal ver og Mediciner. Paa tre Maane der havde jeg to Doktorer. Trods alt, vi kostede paa mig, forblev jeg ligedan. Da alt Haab om at leve bar forbi, fik vi høre om Dr. Borom, og der fik jeg Hjælp. Vi har oste tænkt, at dette burde sættes ind i forskjellige Blade, om der er flere, som lider af Blod- eller Hud-Syg dom og ikke kan finde Raad." 1 Med Afltclfe og Taknemlighed Mrs. Axel Johnson. Mr. Nils Stenfon, Minneapolis, striber at han først blev helbredet as Dr. Borom for to Aar siden for Ma vesygdom og Hæmorrhoider, af hvilke han havde lidt meget, og nu er han netop blevet helbredet af ham for et slemt Tilfælde af Blære- og Urin organ-Sygdom. Mr. Enoch Rune har udtalt, at efter at have strevet, helbredede Dr. Borom ham paa tre Maaneder for Rheumatisme, Nervøsitet og Ur inor ganlidelser, som han havde bæret syg af i en Tid. Disse er kun nogle faa af de man ge Hundrede Brebe, som Dr. Borom har modtaget fra tilfredse Patienter i alle Dele af Forenede Stater og Canada. Disse tilfredse Patienter tilfører Dr. Borom hans Praxis, som stiger hvert Aar. Tr. Boroms Kontor er beliggende i ibausover Gaden for Milwaukee De pot, hvor han kan træffes hver Dag fra 10 til 4. Aftener 7 til 8.30. Søndage 10 til 12. \n\n Minneapolis Tidende, Thorsdag den 3b!e September 1914. Copenhagen Snuff Dr. S. C. Borom, Specialist i Sygdomme i Huden, Blodet, Nerverne og Urinorganerne, er af norsk Afstam ning og blev født nær Tippacannoe Town, Marshal County, Indiana, d. 5te Juli 1864. Doktor Borom er en University Graduent i Medicin og har prckktiseret i over 20 Aar, hvoraf 10 Aar i Minneapolis. President 313 Washington Ave. So. Minneapolis» Minn.