OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, May 20, 1915, Image 4

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1915-05-20/ed-1/seq-4/

What is OCR?


Thumbnail for

«fr u»
«r en Fortscrttelse af „Budstikken-, „Fedrelan
det og Emigranten" og „Nordvesten".
Adkommer Hver Thorsdag og sendes portofrit
i de Forenede Stater
1 Aar (or 60 Cents
6 Maancder for 35 CentS
1 Sla til Canada $1.00
1 Llar til Norge eller Danmark.... $1.50
Entered at the Post Office at Minne
apolis, Minn., as second class matter.
Ved Adresseforandring maa den gamle saa«
delsom den nhe Adresse opgives.
Send ikke Anvisninger paa Banker Smaa»
vherne (Local Checks), da det koster os op til
25 Cents at faa Pengene paa saadanne Checks.
Pvst Office Money Orders maa sendes
Brev til dem, som stal have Pengene paa dem.
Nogle tror, at Ordren skal beholdes af Af
senderen som Kvittering: men saa er ilke Til«
fældet. De, der sender os Penge, bedes at
sende dem i Post Office Orders, Express Or«
ders eller Drafts, der i ethvert Tilfcelde
iøt
gjøres betalbare til „Minneapolis Tidende".
Naar De skriver til nogen af de Firmaer,
font averterer i vort Blad, Bør De altid nævne,
at De har seet Avertissementet i „Minneapo»
lis Tidende". Det vil sikre Dem imødekom«
urende Behandling.
Frihedsdagen.
Jutet Folk har bedre Grund til
(tt feire sin Grundlovsdag end Nord
mændene. Den norske Grundlov,
den liberaleste i Europa, er ikke som
mange andre Forfatninger Resulta
tet af ett Gave eller Indrømmelse
fra et Fyrstehus den er givet af
Folket selv ved dets dertil valgte
Repræsentanter, og de styrende har
ingen anden Magt eller Rettighed
end den, de er givet af Folket ved
dets Grundlov. Og den norske For
fatning har stadet sin Prøve gjen
ncm et Aarhuudrede. Angrebene paa
den er stadig bleven slaaet tilbage,
og den staar urokket med de Foran-
dringer, som Folket selv fra Tid til
anden har foretaget i Overensstem
melfe med den Politiske Udvikling og
Voext.
Den Begeistring, hvormed Nord
mændene hvert Aar feirer sin
Grundlovsdag, viser, at de i det
store hele taget lever lykkelig under
sin Forfatning. Ogfaa vi udvandre
de deler denne Begeistring, 0g vort
Hjerte slåar idag særlig varmt for
det gamle Fædreland. Vi feirer Da
gen i kjærlig Erindring, fordi det er
den gamle Moders Hædersdag, den
Dag, Paa hvilken et saa betydnings
fuldt Skridt blev taget til Fremme
af Folkefriheden.
Under Feiringen af Dagen høver
det os dog, særlig dennegang, at
mindes vor Stilling som Borgere uf
vort adopterede Fædreland, der har
Krav Paa hele vor borgerlige Tro
flab og Kjærlighed. Der er imidler
tid intet uforeneligt i disse to Ting.
Vi kan fljænke det Sanifund, vi til
hører, det bedste, ber er i os, og
dog med Kjærlighed mindes det
Land, vi kom fra og Paa dets Fest
dag ønske det fortsat Lykke og Frem
gang.
Tvungen Skolegang er nu bestemt
ved Lov i alle Stater undtagen fire
af Sydstaterne, Alabama, Florida,
Georgia og Mississippi. To Stater
har netop indført tvungen Skolegang
ved Lovgivning i dette Aar, nemlig
South Carolina og Texas.
Medens Lovene i South Carolina
og Texas ikke er saa omfattende og
strænge som i nogle af de Stater, som
har havt tvungen Skolegang i mange
Aar, er de nys vedtagne Love en
Anerkjendelse af Principet og udgjør
et vigtigt Skridt fremad i de to
Stater.
Skoleloven i Texas kræver, at alle
Børn i Alderen mellem 8 og 14 Aar
skal gaa Paa Skole 60 Dage bet
første Aar, 80 Dage bet anbet og 100
Dage berester i hvert Skoleaar. Den
fastsætter Straffe for Overtrædelse
af Loven og foreskriver Oprettelse af
Skoler for Forældre eller Skulkere,
hvor bet er nøbvenbigt. Loven træ
ber i Kraft ben 1ste September 1916.
South Carolinas Lov er en Op
tion-Lov men Statsmyndighederne
haaber, at en stor Del af Statens Di
strikter vil stemme for at lade Loven
gjælbe for bent. Statens Skolesuper
intendent ivrer for, at ethvert lokalt
Skattedistrikt vil ætte i Cirkulation
fin Petition for tvungen Skolegang
strax, holde sit Valg snarest muligt
og bringe hvert Barn i Skole Lø
bet af 1915—16.
I bet nationale Undervisningsbu
reau haaber man, at bet Skribt,
South Carolina og Texas har taget
iaar, vil have en gavnlig Indflydelse
paa Bevægelsen for benne Reform i
de tilbageværenbe fire Stater, som
y'tf
v-.
enbitu mangler faabanne Love. I
Alabama fljænkes benne Sag særlig
Opmærksomhed iaar, og der trænges
og saa Reformen i høi Grab. Sta
tens Skolesuperintendent, W. F.
Fragin, siger i sin Aarsrapport:
»Ingen vilbe for et Dieblik bestri
de, at Staten har Ret til at tvinge
Forældre til at føde og klæde sit
Barn og har Ret til at føre et lov
overtrædende Barn til Forbedrings
huset eller i Arrest for at beskytte
Samfundet. Har ikke Staten ligesaa
god Ret til at kræve, at Forældrene
sender sit Barn i Skole for at redde
det fra Forbedringshuset eller Arre
sten og gjøre det til en Producent iste
denfor bare en Forbruger af Sta
tens Formue?"
Noten til Tyskland.
Den Note til Tyffland, som Præ
sident Wilson har affattet, og som i
Udenrigsminister Bryans Navn af
vor Ambassadør i Berlin er bleven
meddelt den tyske Regjering, er helt
igjennem præget af en Bestemthed og
et Alvor, der sikkerlig vil have sin
Virkning. Tonen er høflig og ven
lig men Kravene fremsættes saa ty
delig, at de ikke kan misforstaaes.
Præsidenten hævder vore Rettig
heder under almindelig anerkjendt
international Ret, og erklærer, at de
Forenede Stater protesterer mod den
fulgte Fremgailgsmaade ved Angre
bitte paa Handelsskibe, fordi den sæt
ter ud af Betragtning „de Regler
for Billighed, Fornuft, Retfærdig
hed og Humanitet, som al NutideuS
offentlige Mening betragter som by
dende."
Det udtales derfor i Noten, at
den amerikanfle Regjering ikke kan
tro andet, end at Førerne af de ty
ske Fartøier, som har begaaet disse
lovløse Handlinger, der blandt andet
har medført Tab af talrige amerikan
ffe Borgeres Liv, har handlet under
ieilagtig Opfatning af be tyske Myn
digheders Befalinger, og man venter
derfor, at den tyske Regjering vil fra
lægge sig de Handlinger, der klages
over, give saadcm Opreisning, som
er mulig, og tage øieblikkelige Skridt
til at forhindre en Gjentagelse af,
hvad der saa aabenbart krænker de
Principer for Krigsførsel, som den
tyfle Regjering tidligere saa bestemt
Har hævdet.
Det er aabenbart Præsibentens
Mening at fremhæve font ben vigtig
ste Del af be Forenebe Staters Krav,
at ber tages Skribt til at hinbre en
Gjentagelse af hvad der er fleet, idet
han siger: „Udtalelser af Beklagelse
og Tilbud om Erstatning i Tilfælde
af ødelæggelse af neutrale Skibe,
der flydes isænk ved Feiltagelse, kan
tilfredsstille internationale Forplig
telser, dersom intet Tab af Menneske
lir følger, men kan ikke berettige til
eller undskylde en Fremgangsmaade,
hvis naturlige og nødvendige Virk
ning er at underkaste neutrale Natio
ner og neutrale Personer nye og ube
stemmelige Risikoer."
Slutningsordene i Noten giver
Varsel om, at de Forenebe Stater
staar rebe til at støtte sine Orb tneb
Hanbling, idet ben siger:
„Den keiserlige tyske Regjering vi!
ikke vente, at be Forenebe Statecs
Regjering skal forsømme noget Orb
eller nogen Hanbling, som maatte
være nøbvenbig til Ubførelsen af
bats hellige Pligt at opretholbe be
Forenebe Staters og beres Borgeres
Rettigheber og betrygge bisses frie
Udøvelse."
Der er i benne Note ganske tydelig
ubtalt Betingelserne for, at Tyskland
kan beholde be Forenebe Staters
Venflab.
Danmarks Grundlov. Fra Kjø
benhavn meddeles, at en Mængde po
litisk interesserede den 23de April
overvar Folkethingets to Tinter lan
ge Forhandling om den nye Grund
lov, der nogle Dage forud var vedta
get af Landsthinget og nu af Folke
thinget blev vedtaget med 106 Stem
mer af alle Partier mod 1 Stemme,
Højremanden Wulff. Sex Medlem
mer var frobærenbe nteb lovligt For
fald.
Ester Mødet udbragte en kvindelig
Tilhører, den bekjendte jwindefags
kvinde Fru Jutta Boisen-Møller, et
leve den nye Grundlov, der font be
kjendt giver Kvinderne fuld Stem
meret.
Senere paa Dagen udstedtes et
kongeligt aabent Brev om Rigsda
genS Opløsning og Udskrivning as
nye Valg til begge Thing.
Man haaber, at Kongen vil kun
ne unberflribe ben nye Grunblov den
5te Juni, Aarsdagen for Danmarks
første Grundlov of 1849.
Noten og pressen.
Gjenttem „Associated Press" blev
der Fredag telegraferet korte Uddrag
af Udtalelserne i alle Landets leden
de Blade i Anledning af vor Regje
rings Note til Tyskland. Det er
ganske interessant at gjetmentlæse
disse Uddrag, af hvilke vi anfører
nogle faa. Udtalelserne er i sin
Form meget forskjellige men med
Hensyn til Sagens Kjerne er der ett
Enstemmighed saa fuldstændig, som
der sjelden om nogensinde er koimtten
tilorde i dett amerikanske Presse.
Gjennemgaaende fordømmes den
Fremgangsmaade fra tysk Side, hvis
seneste Resultat var „Lusitauia"s
Undergang, og omtrent enstemmig
erklæres, at Præsidenten har det
amerikanffe Folks Støtte i den Hold
ning, han indtager i Noten til den
tyfle Regjering.
„Paa Præsident Wilsons Medde
lelse, henvendt gjennem Udenrigsmi
nisteren til den tyfle Regjering, vil
de," skriver „N. D. Times" blandt
andet, „enhver amerikansk. Borger
bære villig til at underskrive sit Navn
i Godkjeiidelse af dens faste, men mo
derate Tone og dens Forestillingers
og Kravs ubestridelige Retfærdig
hed." Naar Bladet siger „enhver
amerikansk Borger", bliver vel ikke
det bogstaveligt sandt, for der er
jo etidel, som har amerikanfl Borger
flab, og som ikke vilde underskrive
Præsidentens Udtalelser men Bladet
metter formodentlig, at dette gjælder
saadanne, som ikke har fuld Forstaa
else af, hvad det er at være ameri
kanfl Borger. I at Præsidenten i
denne Sag støttes af ert overvældende
Majoritet as det amerikanske Folk,
har Bladet udentvil Ret.
Det verdensbekjendte Blad „New
Aork Herald" siger, at Budskabet
kunde have været stærkere, kunde og
saa have været svagere, men vil svare
til Hensigten. Ordene kunde ikke være
tydeligere. Præsidenten svinger
Svøben over den tyfle Regjering, og
dog giver han den en Anledning til
at komme ud af Affæren ved at erklæ
re, at den var Resultatet af en Feil
tagelse.
„New Aork Tribune" siger, at
Præsidenten har optrukket en Ankla
ge mod Tyskland, som vil blive staa
ende for alle Tider, dersom Keiserens
Regjering nu undlader at møde de
Forenede Staters Krav punktlig og
fuldstændig.
„New Aork Sun" siger, at Noten
er ulastelig høflig, fljøut ikke uden
ironiske Punkter, i Tonen, venflabe
lig i Aand, bestemt i sin Hævdelse af
amerikanfle Rettigheder og Havets
Frihed, som Tyflland før har gjort
sig til Talsmand for.
„Springfield (Mass.) Republican"
siger, at Regjeringens Holdning i
denne Sag er Landets Holdning.
„Buffalo (N. A.) Courrier" erklæ
rer, at rettænkende Mænd i alle Par
tier vil bifalde Notens Tone og Ind
hold.
„Buffalo (N. A.) Express" siger:
Der er ikke gjort noget Tilbagetog.
Lad 'Folkets Svar høres fra hvert
Hjørne af Landet. Vi er alle Ame
nkanere.
„Boston Herald" udtaler det in
derlige Haab, at Tyflland i en Aand
af Rimelighed vil samstemme i den
Holdning, som med Klarhed og Krast
er fremstillet af Præsidenten.
„Philadelphia Public Ledger"
siger: Administrationen har talt og
talt tydelig. Den tyfle Regjering kan
ikke have den ringeste Tvil ont Me
ningen. Vil Tyflland lytte til Klog
flabens Stemme, før det er for
sent?
„Washington Post" siger: Spørgs
maalet er nu overladt til Tyflland.
Det er unødvendigt at spekulere over.
hvorvidt den amerikanfle Note vil
lede til Krig eller Fred, fordi
Spørgsmaalet hviler hos Tyflland
og ikke hos de Forenede Stater. Al
tentative! er tydelig stillet.
„Chicago Tribune" siger, at Præ
sidenten utvilsomt har udtalt Ratio
nens Mening om Undervandsongre
bene og om neutrales Rettigheder
paa bet aabne Hav.
„Chicago Herald" siger, at vor
Regjerings Holdning er saadan, at
bet amerikanske Folk vil støtte sin
Regjering i hvilkesomhelst Forholds
regler, der maatte være nødvendige
for at hævde ben.
„Milwaukee Journal" siger, at
Noten hævder Rettigheber, som er
garanteret amerikanfle Borgere veb
Nationernes Lov med Hensyn til
Trygheb for Liv paa neutrale Ski
be og paa krigførende Handelsskibe.
Denne Ret, som er ubestridt under
Nationemes Lov, vil ingen Nation,
som agter at beholbe sine egne Borge
res og andre Nationers Agtelse, kun
ne forsømme.
Den tyfle Presse her i Landet er i
denne Forbindelse sat i en o beror
bentlig vanskelig Stilling. Den har
hidtil siden Krigens Begyndelse selv
følgelig gjennemgaaende talt sit
gamle Fædrelands Sag. At den har
gjort det, er saa naturligt, at ingen
fortænker deu i det. Det modsatte
vilde næsten have været uforklarligt.
Men herunder og under dens Med
virken i den Propaganda, der har
været ført fra tysk Side for at vække
Sympathi for Tysklands Sag, har
de tyfl-amerikanfle Blade for ett stor
Del begaaet den Feil at stille tyfl
Opinion op imod amerikanfl Opini
on og stadig rive ned paa Amerikas
Holdning og paa de almindelige
amerikanfle Anskuelser. De har til
syueladende betragtet sig mere font
Tyskere end som Amerikanere.
Tilsyneladende thi i Virkelig
heden ved vi, at Tysterne her i Lan
det gjennemgaaende er gode ameri
kanske Borgere. Nit, da det er kom
met til ett alvorlig Tvist mellem
Amerika og Tyflland, vil der indtræ
de en Forandring i Tonen i den tysk
amerikanske Presse, saa vanskelig end
denne Forandring tildels vil falde.
De tyfl-amerikanfle Blade, hvis Ud
talelser i Anledning af Notert vi har
seet, viser dette. Naturligvis er der
enkelte, som ikke er istand til at fatte
Situationens Krav. Af et Blad som
„Illinois Staats-Zeitung", der for
en Tid siden erklærede, at dett eneste
Maade at lære Amerikanerne For
nuft Paa, var at give dem Stokkeprygl
Paa Maven, kunde man naturligvis
ikke vente, at det vilde optræde vær
dig nu, og Bladet siger da ogsaa:
„Præsidentens Note kan ikke opfattes
som en oprigtig Udtalelse af en ret
færdig og alvorlig tænkende, og vi
frygter for, at man i Tyflland vil
betragte den som daarlig diplomatis?
Spøg."
De fleste andre tyfle Blade omta
ler imidlertid Noten med Alvor og
Respekt. Det store tyfle Blad i St.
Louis „Die Westliche Post" siger:
„For Pressen i det hele Land er
der for nærværende kuu én hellig
Pligt, at lade intet ugiorf for at af
værge indre Striid. At vi Amerika
nere af tyfl Herkomst med blødende
Hjerte betragter Muligheden af ett
væbnet Konflikt mellem de Forenede
Stater og vore Forfædres Land, vil
ingen rettænkende Person fordømme
os for. Der er endnu Haab om en
hæderlig Forstaaelse paa begge Si
der. Maatte Forsynet give, at det
værste vil blive afværget."
Saadanne Tanker kan man faa
inderlig godt forstaa. Men selv om
der skulde blive Krig hvilket vi
med fuld Tryghed tror at kunne
forudsige, at der ikke bliver saa
vil ingen Tysk-Amerikaner blive nødt
til eller behøve at bære Vaabett mod
sit gamle Fædreland. Det kunde der
først blive Tale om, hvis Landet blev
stedt i den yderste Nød og skulde for
svare sig mod en indtrængende
Fiende.
Det tyfle Blad „Abendpost" i Mil
waukee flrtver i Anledning af No
ten til Tyflland: „Vi erindrer ikke
nogensinde at have skrevet en Artikel
med tungere Hjerte. Medens vi tid
arbeider den, er vi under Tryk af
den smerteligste Situation, fom en
amerikanfl Borger af tyfl Herkomst
fan have at møde. Det, font altid
har forekommet os, ikke alene som
den værste Ulykke, der kunde ramme
os, men ogsaa som den fæleste For
brydelse, der kunde begaaes mod Ci
vilisationen, er tilsyneladende idet
mindste Blevet en Mulighed en
Krig mellem de to Lande, font er
vort Hjerte kjærest og nærmest.
„Paa den ene Side er der ingen
Følelse mere naturlig og skjønnere
end den. kjærlige Hengivenhed for
det Land, hvor vor Vugge stod. At
denne Hengivenhed alene kunde gjø
res dybere og inderligere ved den
Krig, font er paatvunget Tyflland,
og de fljændige Bagvaflelser, det er
bleven overøst med, vil ethvert tæn
kende Menneske forstaa. Paa den
anden Side er vi amerikanske Bor
gere, font under alle Omstændighe
der maa bevare sin Tro flab mod sit
store adopterede Land.
„Bi kan alene ubtale bet mest
brændende Haab, at den tyfle Regje
ring, medens den fuldt bevarer fine
legitime Rettigheder, endnu i sit
Svar maa kunne finde ben Tone,
som vil flaane os for det værste."
China har gaaet ind paa Japans
reviderede Krav, og de to Landes be
fulbmægtigebe Repræsentanter er be
skjæftigede med at udarbeide en Trak
tat. De vigtigste Punkter i Over
enskomsten er følgende:
Gruppe I angaaende Provinsen
Shantung Artikel 1 og 2 bestem
mer, at China vil give sit fulde ©attv
tykke til Overdragelse til Japaneser
ne fra den tyfle Regjering af alle
Rettigheder og Privilegier, font Tyfl
land hidtil har havt i Shantung, og
inden denne Provins eller langs
dens Kyst maa ikke noget Omraade
eller nogen 0 asstaaes eller leies til
en tredie Magt. Artikel 3 an gaa
Bygning af ett vis Jernbane med ja
panesifl Kapital, og Artikel 4 fore
skriver Aabning af talrige Havne i
Shantung ester Raadslagning med
Japan.
Japan har overfor de øvrige Mag
ter forklaret som sin Grund til Kra
bet med Hensyn til Shantung, at
dette ligesom andre er fremsat i Fre
dens Interesse, idet China absolut
mangler Magt til at hindre, at Tysk
land kunde gjenvinde Provinsen og i
Fremtiden blive en Kilde til Forstyr
relse i Orienten. Derfor, heder det,
var det naturligt, at Japan, som
med store Ofre har drevet Tyflland ud
af Shantung, maatte tage Skridt til
at disponere over Tyfllands Rettig
heder der og forhindre en Gjenindfø
relse af tyfl Herredømme paa Halv
øen.
Gruppe II angaaende det sydlige
Mantschuriet Japan tillades at
leie Grund i det sydlige Mantschn
riet, midlertidig eller permanent, i
Handels-, Industri- og Jordbrugsøie
med. Politi- og Beflatningsvæsen
maa bifaldes af Japan. Civile og
kriminelle Retssager maa prøves for
samme Nationalitet som den ind
stævnte. Grundeiendomstvist mellem
Japanefere og Kinesere skal afgjøres
af fælles Autoriteter efter kinesisk
Lov. Japaneserne flat have Ret til
at arbeide i ni Mittearealer. Japan
flal have Fortrinsret til at besørge
Bygningen af de Jernbaner, China
ønsker at bygge i Mantschuriet, samt
Fortrinsret til at finansiere kinesiske
Loan med Sikkerhed i mantschuriflc
Skatter. Lignende Bestemmelser gjæl
der for det østlige indre Mongoliet.
Japan maa tages paa Raad, inden
udenlandske Laan anbringes til Jern
baneanlæg inden Provinsen, og
Traktathavne skal aabnes ester Sam
raad med Japan.
Gruppe III angaaende Hanyed
Ping Kompaniet giver Chinas Sam
tykke til, at Kompaniet bliver ett
Korporation, der eies i Fællesflab i
China og Japan.
Gruppe IV, den saakaldte specielle
Gruppe, forpligter China til at pro
klamere, at det herefter ikke vil over
drage eller leie noget Kystomraade
til nogen fremmed Magt.
Gruppe V, den almindelige Grup
pe, som særlig protesteredes imod,
fordi dens Bestemmelser syntes at
krænke Chinas Suverænitet, er bety
delig forandret. Artiklerne 1, 2, 3,
4,5 og 7 frafaldes af Japan og be
tragtes som ufuldendt Forretning,
der kan diskuteres i Fremtiden. Ar
tikel 6 er erstattet med Løfter om,
at China ikke vil foretage militære
eller sømilitære Forberedelser eller
tillade Udlændinger at foretage saa
danne Forberedelser paa Fu-Kien
Kysten i Fremtiden.
Med Hensyn til Kiao-Chau lover
Japans Regjering, at hvis den ved
Fredskonferensen ester Krigens Af
slutning opnaar fri Dispositionsret
over Kiao-Shau, vil den give Stedet
tilbage til China Paa Betingelse af,
at bet aabnes som kommerciel Habit,
at ber oprettes et japaneftfl Settle
ment eller et internationalt Settle
ment, om Magterne saa forlanger,
samt tilfredsstillende Arrangement
for Disponering over de tyske offent
lige (Stendomme. I Japans Forkla
ring erklæres, at Japan visselig ik?e
bar under nogen Forpligtelse til at
tilbagegive Kiao-Chau til China,
mett af sin egen frie Villie tilbød sig
at gjøre det, fordi Japan bar ivrig
for at fremme det venskabelige For
hold til China og vedligeholde al
minbelig Freb i bet fjerne Orienten.
Den norske Amerikalinie. Ifølge
Telegram fra Norge er ben aarlige
Generalforsamling af Aktionærerne
ubfat til ben 17be Juli 1915.
Sveriges Folkemængde udgjorde
ved Aarsfliftet 5,779,607 Personer,
Dgningen for Aaret 1914 udgjør
41,024,
Norges Forsvarsminister.
Debatten om ben norske Forsvars
minister Hottfodts Dagsbefaling,
ber, fom vi har feet, lebebe til Cast
berg og hans Partis Ubelukkelse fra
bet norske Storthings Venstrefor
ening, fandt Sted den 19de f. M.
Dagsbefalingen (af 5te Marts) bar
rettet mod Underofficersforeninger
tte, og gik ud paa at hindre saadanne
Resolutioner og Henbendelser fra
militære Foreninger, fom maatte bir
ketil Skade for Disciplinen i Armeen.
Hr. Castberg og Socialdemokrater
nes Fører Magnus Nilssen havde
hver stillet et Forslag ont Anmodning
til Regjeringen om at tilbagekalde
eller ændre Dagsbefalingen.
Castbergs Forslag var saalydende:
Regjeringen anmodes om at bevirke,
at Forsvarsdepartementets „Medde
lelse til Hæren" af 5te Marts d. A.
tilbagekaldes eller forandres faaledes
at den ikke kommer i Strid med den
Ret, fom Landets Borgere ifølge
Grundloven har til frit at udtale sig
om offentlige Anliggender.
Nilssens Forslag lød: Regjerin
gen anmodes om snarest mulig at
annullere Statsraad Holtfodts Be
stentntelse i Skrivelse af 5te Marts
1915 angaaende Resolutioner og
Henbendelser fra militære Forenin
ger.
Et tredie Forslag blev fremsat af
Admiral Sparre, der vilde have, at
Dagsbefalingen fluide have været gi
vet ved kongelig Resolution, saa at
dens Indhold forud kunde være ble
vet ltøtere prøvet, men fandt efter
Omstændighederne at kunne nøies
med Vedtagelse af en motiveret
Dagsorden, hvori Storthinget ud
talte den Forventning, at Dagsbe
falittgen kun vilde blive gjort gjæl
dende for egentlig militære Tjeneste
sager. Paa Høires Vegne foreslog
Høiesteretsassessor Hagerup-Bull en
Dagsorden, der lød paa, at Dagsbe
falingen i Forbindelse med senere
Udtalelser fra Forsvarsministeren
ikke gav Anledning til nogen Udta
lelse fra Storthinget. Endelig hav
de den tidligere omtalte Formand for
Underofficersforeningeit, Fan junker
Røberg, før Mødet settdt Statsmini
ster Knudsen en Skrivelse, som
Statsministeren under stor Opmærk
southed oplæste, og fom løb paa, at
Underofficererne „forventede", at
Dagsbefalingen vilde blive ophævet.
Indenfor Regjeringspartiet, det
radikale Venstre, var der øiensynlig
en vis Tilbøielighed til at vedtage et
Mistillidsvotum imod Forsvarsmi
nisteren og dermed lade ham fal
de. Dette strandede imidlertid paa,
at Statsminister Knudsen erklærede,
at hele Regjeringen i dette Tilfælde
vilde staa solidarisk med Forsvars
ministeren. Denne havde lige forud
afvist saavel de to radikale Dagsor
detter som Admiral Sparres, og her
til sluttede Statsministeren sig. Han
udtalte i Forbindelse hermed sin For
bauselse over Underofficerernes Op
træden og de Udtryk, de benyttede.
„Der er," fortsatte Statsministeren,
„god Grund for Statsmyndigheder
ne til at hævde Disciplinen navnlig
i Hæren og Flaadett. Jeg siger
„navnlig", thi det er jo saa, at hele
bort Folk bliver mere og mere di
sciplinløst, og nu maa man begynde
at dæmme op, ont bi ikke skal habns
Samfundsopløsniug."
Da saa Hagerup-Bull fremsatte sit
Forslag til en Dagsorden, der maatte
opfattes som et Tillidsbotum til For
svarsministeren, fraraadebe Stats
ministeren, støttet af Præsident Løv
land, imidlertid ogsaa dette med dett
Motivering, at der overhovedet ikke
burde vedtages nogen Dagsordett,
fordi den kunde blive mistydet og
fremkalde Politifl Røre. Meningen
dermed var kanfle den, at Regjerin
gen forudsaa, at ett stor Fraktion
indenfor Venstre var uvillig til at
give Statsraad Holtfadt et Tillids
votum.
Saa forkastedes alle de fremsatte
Forslag, de to radikale Dagsordener
med 91 Stemmer imod 32, Høires
nteb 101 itnob 22, og Almiral
Sparre tog sit Forslag tilbage.
I Midten af April gav ben norske
Komponist Arne Eggen nteb Assistan
ce af Violinisten Leif Halvorsen og
Sangerinben Frk. Ingeborg Sanbvik
en Kompositionsaften i Hals' Kon
certsal i Kristiania. To Violinfona
ter, i A-Moll og G-Dur, og enbel
Sange af Eggen blev givet. Kriti
ken er gjennemgaaende rosende, boet»
de overfor Kompositionen og den Ud
førelse de gik. Særlig roses G-Dur
Sonaten*
'»Tf
Musik.
Carlo Fischer, Minneapolis Sym
foniorkesters Assistent Manager, som
forrige Onsdag kom tilbage til Byen
efter at have reist med Orkestret i
to Uger, er fuld af Begeistring
over, hvad han hørte og oplevede.
Orkestret spiller glimrende og gjør
overalt stormende Lykke. Det er
Regelen, at Kapelmester Oberhofser
beredes en Ovation i det Dieblik,
han træder frem paa Scenen, og
ikke en eneste Koncert gaar hen,
uden at han maa faa hele Orkestret
til at reise sig for at modtage Hyld
ningen, efteråt han selv har været
fremkaldt flere Gange. Paa de fle
ste Steder i Nebrafla, Oklahoma,
Kansas, Missouri og Illinois, hvor
Mr. Fischer optraadte som Orke
strets første Cellist under Cornelius
Van Vliets Fravær, blev Koncer
terne arrangeret af Personer, der
paatog sig dette Hverv af Interesse
og Musik.
Mr. Fischer oplyser, at blandt de
mest populære Numre paa Toitr
tteeit er Griegs „Vaar" og Scherzo
af Johan Svendsens Symfoni samt
„Solveigs Sang", som Mnte. Sun
delius synger paa norfl.
Albert Lea, Minn., har en Choral
Union, som holder Paa at blive en
Musikinstitution, som der staar Re
spekt af, takket være Dr. I. R.
Nannestads energifle og begeistrende
Ledelse. Koret, der bestaar af 35
Stemmer, gav forleden en Koncert
i Byens presbyterianfle Kirke og
fatt Gounods „Unfold Ae Portals"
og „Praise Ae the Father" samt
„By Babylons Wave", der efter de
stedlige Blades Anmeldelser tit
dømme maa have faaet en Udførelse,
der har været af gribende Virkning.
Koret ydedes værdifuld Støtte af
den bekjendte Pianistinde Miss
Margrethe Pettersen ved Pianoet og
Miss Sadie Bliss ved Orgelet. S
loassistance blev ydet af Sangerin
den Miss Alma Peterson fra St.
Paul, der sang en Arie fra „La
Boheme" samt svenske Folkesange.
Det philharmontfle Selskab i Eau
Claire, feirer sin femte Maifest dert*
20de og 21de Mai. Skandinaverne
har helt fra det første vist megen
Interesse og udgjort en stor Pro
cent af" Le' aktive "Medlemmer, skri
ver Chr. Midelfart i „Reform".
Medens Programmerne tidligere har
l'estaaet væsentlig af religiøs og
klassifl Musik, byder de iaar paa et
moderne Værk, nemlig „Kong
Olaf", Longfellows Digt sat til A!u
sik af Elgar, Englands mest berøm
te nulevende Komponist. Themaet
til dette er et Stykke Norgeshistorie
omhandlende Olaf den Helliges
Kristning af Norge. Blandt Festens
Solister er den norske Sanger Ivar
Anderson.
Bergens Koncertpalæ indviedes
den 26de April. Ter var fuldt Hus
og alle de 1284 Siddepladse var
optaget. Koncerten blev en stor
Sukces. Fru Ellen Gttlbranson
gjorde voldsom Lykke især i den an
den Halvdel af Programmet. Slut
ningsnnmeret, Isoldes „Liebestod",
blev hilset med Ovationer. Sverre
Jordan tog sine Bysbarn med
Storm. Det hele artede sig paa—
den festligste Maade. Akustikken xt\
det prægtige Lokale er god, mcdd^
les til „Morgenbladet".
Handelsstandens Sangforening i
Kristiania havde den 27de f. M. eit
Fest for Hr. Gotfr. Wang, font har
været Medlem af Foreningen i 50
Aar, deraf 25 font Sekretær og
Kasserer desuden er han Storkors
af Sangerordenen og JEresmedlem,
af Foreningen. Et Gulduhr med
Kjæde og Inskription blev overrakt
Hædersgæsten, af hvem et støuc^rf'
Maleri ogsaa blev afsløret. Maleriet
flal hænge i Sangforeningens Lo
kale.
Violinisten Ole Theobaldi gjæste
de forleden Cooperstown, N. D., og
gav en Koncert der, der ifølge en
Meddelelse til „Tidende" var meget i.
vellykket. Hr. Theobaldi spillede
blandt andet Stykker af Ole Bull
og Grieg med stor Virtuositet,
Af Efterretninger fra San Fran
cisco frentgaar, at man ved Udstil
lingen venter sig meget of Luther
College Concert Band og Mands»
kor, som kommer did den 4de Juni.
En Koncert blev givet 17de Mai
i Baldwin, Wis., af Violinisten
Adolph Olson, Pianisten Carl
Aoungdahl og Forenede Kirkes Se
minors Kvartet.
k

Minneapolis Tiäencke
MINNEAPOLIS TIDENDE is issued
every Thursday. Subscription price, by
mail to any part of the United States:
One year .50 Cents
Six months 35 Cents
One year to Canada $1.00
One year to Europe $1.50
Published by
T. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO.
307-309 South Sixth Street,
MINNEAPOLIS, MINNESOTA
Minneapolis Tidende, ThorSdag den 20de Mai 1915.
Japan og China.

xml | txt