OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, December 02, 1915, Image 4

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1915-12-02/ed-1/seq-4/

What is OCR?


Thumbnail for

er ett Fortfcettelse af „Budstikken", „Fcrdrelan
det oa Emigranten" og „Nordvesten".
Uttømmer hver Thorsdag og sendes portofrit
i de Forenede Stater
1 star for... 50 Cents
6 Maaneder for 35 Cents
1 Aar til Canada. $1.00
1 Aar til Norge eller Danmark.... $1.50
Entered at the Post Office at Minne
apolis, Minn., as second class matter.
Bed Adresseforandring man den gamle fact«
delsom den nhe Adresse opgives.
Tend ille Anvisninger pan Banker i Smaa»
bherne (Local Checks), da det koster os op til
25 Cents at faa Pengene paa saadanne Checks.
Pv st Office Money Orders ntaa endes
Brev til dem. fom stal have Pengene paa bern.
Nogle tror, at Ordren stal beholdes af Ak»
fenderen fom Kvittering: men faa er ilke Til
faldet. Te. der fender os Penge, bedes at
sende dem i Post Office Orders, Express Or
ders eller Drafts, der i ethvert Tilfcelde bøt
gjøres betalbare til „Minneapolis Tidende".
Naar De skriver til nogen af de Firmaer,
som averterer vort Blad, Bør De altid nævnt,
vt De har feet Avertissementet i Minneapo»
lis Tidende". Det vil sikre Dem imødekom»
niende Behandling.
Amerikas Almueskoler.
Vælgermassens Oplysning er af
den fornemste Betydning i et Land,
hvor Folket selv styrer, og de offent
lige Skoler er. en af et saadant
Lands vigtigste Institutioner. Det
annFikanste Folk støtter rundelig sit
cfseptlige Skole'ystem, og vore 211
muéffoler er oste bleven fremholdt
som den solide Grundvold for vort
politiske Samfund. Systemet er og
saa bygget paa sunde Principer, og
som Helhed betragtet fortjener det
at sættes høit. Men det har sine
Mangler, og det tjener ikke til Lan
dets Gavn at lade være at se disse
i Øtitcite. Almueskoleuddannelsen er
al den Uddannelse, den store Majori
tet af Folket ntaa ttøic sig med, og
er den utilfredsstillende i nogen
Henseende, bør det paapeges, faa den
kan forbedres.
Ved Aarsmødet i Onsdags af
New Uork Stats Skolelærerforening
holdt forhenværende Præsident Wil^
liam H. Taft en Tale, i hvilken han
kritiserede Undervisningssystemet her
i Landet som i mange Tilfælder
utilfredsstillende og overfladisk. Ung
dommen nutildags lærer ikke Ting
grundig nok. Man fristes ofte til
at spørge, om ikke de gamle primi
tive Skoler, Mr. Tast omtaler, med
de „lille røde Skolehuse", som ikke
havde den Flom af Theorier, som
fylder den moderne Undervisning, i
nogle Henseender var vel saa til
fredsstillende som de nyere og bedre
udrustede Skoler. Det var ikke saa
svært mange Ting, vore Bedstefor
ældre lærte, men hvad de lærte, lær
te de ordentlig. Nutildags er der en
Masse flere Fag men de læres ikke
med den samme Grundighed.
Der bortødsles altfor megen Tid
af Amerikas Gutter og Piger i Al
deren mellem 6 og 14 Aar. „I de
tyske Skoler og i de engelske Skoler",
sagde Mr. Tast, „kan det Omfang
af Kundskab, som Gutter og Piger'
mellem 6 og 14 mcia tilegne sig,
godt gjøre Krav paa vor Beundring
og Forundring, fordi det ftaår faa
udenfor alt Forhold til, hvad vi
kræver af vore Børn. Den tyfle
yngling paa 15 er ligesaa vel for
beredt til at begynde et akademisk
Kursus som vore Gutter paa 18 og
19. Han har vundet tre Aar ved
strængere Arbeide, flere Timer og
færre Ferier. Vi kan ikke indrøm
me, at vore Gutter ikke har den sam
me Evne til at lære men vi maa
indrømme, at vi ikke underkaster dem
det samme Arbeide eller den samme
Di'ciplin."
Der er ikke her indført den rette
Disciplin i Skolerne, eller Forældre
tie er for eftergivende og vil ikke
støtte en tilstrækkelig Autoritet hos
Læreren. En Skole er ikke eller bør
ikke være en Republik, siger Mr.
Taft. Børn i Skolealderen bør
tvinges til at adlyde, lære at lystre
Men gjør de det? Er det ikke sna
rere et amerikansk Bud, at Forældre
ntaa adlyde sine Børn? Børnene
faar gjøre for meget, som de selv har
Lyst til. Som Exempel oplæste Ta
leren følgende Brev til en Lærer'
„Min Herre! Vi sender Dem her
vor Willie. Han er en nobel Gut,
men en Smule egensindig. Han
trænger at faa udviklet en Vane til
Flidi Vær imidlertid ikke strceng
med ham. Straf ham ikke. Vi gjør
det aldrig uden i Selvforsvar."
Der er mange Ting i denne For
bindelse, som Mr. Taft omtaler,
deriblandt Mangel paa Pen Opfør-
sel hos faa mange Skolebørn. For
at være „demokratisk" eller folkelig
er det ikke nødvendigt at være uop
dragen. Høflighed og Hensynsfuld
hed overfor andre bør begynde og
maa begynde i Barnealderen. Bør
nene hør faa høre i Skolen, hvad der
er pent og passende, og kan lære det
uden Tvang. Udentvil skyldes disse
Mangler først og fremst Hjemmet.
Saameget større Behov er der for,
at Skolen afhjælper dem.
Den antydede Kritik over Skolen
gjælder naturligvis kun i fin Almin
delighed. Der er mange Undtagel
fer, og paa mange Steder har man
Grund til at tære tilfreds med Sko
lerne. Men Mr. Taft har paapeget
mange Mangler, som er temmelig
almindelige. Som et Middel til .'N
grundig Reform anbefaler han en
national Ledelse ved Hjælp af de
Forenede Staters Undervisningsbu
rcoit (U. S. Bureau of Education)
ved at gjøre dette til et Slags natio
nalt Universitet for Skolelærere.
Han meiter, at Forbundsregjeringen
ved et System af Inspektion og Kri
tik kunde hjælpe Staterne til at til
veiebringe høiere Normalmaal baa
de for Lærere og Undervisningsme
thoder. „Gjennem sit Undervisnings
bureau", sagde han, „kunde Natio
ralregjermgen bidrage til at frem
me Stats-Skoleundervisningen ved
at skaffe Folket i Kommune, County
eller Stat det nødvendige Maskineri
til, ont de ønsker det, at faa de Sko
ler, de betaler for, inspicerede og
undersøgte og Værdien af den givne
Undervisning prøvet ved Rapport
fra Embedsmænd i de Forenede Sta
ters Undervisningsbureau. Saadan
tte Embedsmænd vilde selvfølgelig
være øvede Fagmænd."
Norsk Skovbrug.
Gen. C. C. Andrews, der i sin Tid
var de Forenede Staters Minister
til Sverige og Norge og nu er Se
kretær for Staten Minnesotas Skov
kommission (Forestry Board) og i
mange Aar har arbeidet for Fremme
af Skovbruget her i Staten, sender
os følgende Oplysninger om Norges
Skovbrug ester Meddelelser fra Di
rektøren for det norske Forstvæsen.
Arealet af Statens Skove i Norge
i 1913 var 2,659,336 Acres, og en
større Del bestod af Furu og Gran.
Arealet af Kommune-Skove var
337,864 Acres og af Privatskove
11,034,510 Acres. Det samlede
Skovareal var omtrent 14,031,711
Acres.
Antallet af Kubikmeter Tømmer
hugget af de offentlige Skove "i Aarct
1913 var 298,371.51 eller omtrent
58 Millioner Fod („Board Feet").
Træernes Alder og Størrelse varie
rede, men var gjemtenrmtltg 140
Aar i Alder og 14 Tommer Diame
ter ved Brysthøide. For en stor Del
sælges Tømmeret paa Roden. Ud
gifterne for Regnskabsaaret 1913—
14 var $254,583 og den samlede
Indtægt $536,382. Udgifterne ved
den egentlige Styrelse (Hugst osv.)
var $130,846 og Nettoindtægten af
den direkte Styrelfe $405,486.
Den naturlige Forplantning stoles
hovedsagelig paa til Skovenes For
nyelse. Kunstig Plantning er hyp
pig men der er ingen fuldstændige
Opgaver over Antallet af Acres,
sont aarlig beplantes. I 1913 blev
der plantet 905,635 Træer. Gen
nemsnitlig har en videnskabelig ud
dannet Forstmand Opsyn med 94,
000 Acres.
En Forstinspektør faar en aarlig
Løn af $1,080, en Skovtaxerings-^
mand faar $702 med Stigning til
$1,026 efter ni Aars Forløb, en
Skovforvalter faar $648 med Stig
ning til $972 efter ni Aars Forløb.
Pensioner efter Afsked afhænger af
Storthingets Bestemmelse for lpeti
Tilfælde. Der er en Direktør, tre
Inspektører, otte ©fnvfcrvalterc, en
Skovtaxatør, ni SkovaZfistenter, to
Skovplantere og 476 Skovvogtere.
Reguleringer til Forebyggelse og
Slukning af Skovbrande er vedtagne
1 211 Distrikter. De indbefatter
tvungen Hjælp af arbejdsdygtige
Mænd i Tilfælde af Skovbrand. Det
har vist sig, at disse Forordninger
har bidraget meget til at hindre
Skovbrande fra at sprede sig. Sta
ten betaler ikke for saadan Tjeneste
men den kan betales for af det Her
red, i hvilket Branden finder Sted.
Hr. Arne Kildal, Bestyrer af det
offentlige Bibliothek i Bergen, der
har bæret paa et kort Besøg her i
Landet, reiste i Lørdags tilbage med
„Bergensfjord". Hr. Kildal, der
er Søn af afdøde Amtmand Birger
Kildal, var i nogle Aar ansat ved
Kongres-Bibliotheket i Washington.
China Xeiferdømme eller
Republik?
Da det nylig meddeltes, at den ki
nesiske Republiks Præsident, Man
Shi-kai, ester en „Folkeafstemning"
havde ifinde at gjenindføre Keiser
dømme i China, blev der gjort Ind
sigelser fra Japan mod en saadan
Forandring, ialsald for Meblikket,
og det hed, at Japan heri havde
Medhold af de europæiske Magter.
Fra Peking meddeltes blandt andet,
at den tyfle Minister paapegede for
bet kinesiske Udenrigsdepartement, at
hvis China forandrede sin Rege
ringsform nu, vilde den nye Regje
ring kattffe ikke erholde Magternes
Anerkjendelfe, og uden saadan Aner
kjendelse kunde dens Interesser nep
pc diplomatisk varetages i den Freds
konferens, der vil ende Krigen i Eu
ropa. Kort ester udgik der fra Pe
ftttg til de Magter, som havde prote
steret mod Regleringsförändringen,
Forsikring ont, at Monarkiet ikke
vilde blive indført for nærværende,
eller inden Krigen er over.
Et Telegram fra Tokio meddeler
nu, at Japan holder paa at raadføre
sig med sitte allierede om, hvorvidt
de flat anse sig tilfreds med Chinas
Erklæring, at det ikke vil omdanne
sig til Monarki, før Krigen er forbi.
Samtidig offentliggjør imidlertid
„The Independent" en Meddelelse
fra Præsident Duan Shi-kai, hvori
han forsikrer Bladet og det amerikan
ske Folk ont, at den kinesiske Repu
blik ikke har været en mislykket Af
fære, og at den „absolut sikkert vil
vedvare". Paastandene om, at han
vil være Keiser eller er inde for et
Monarki, kommer, siger han, fra
hans Fiender og ikke fra hans Ven
ner. Dersom han havde ønsket et
Monarki, vilde han have holdt fast
ved Dynastiet.
'Man faar tro, hvad man kan, med
Hensyn til denne Erklæring af den
kinesiske Præsident. Om den er sand,
saa modsiger den ialfald tidligere
temmelig bestemte Meddelelser om,
at der blev foretaget en Folkeafstem
ning eller „Referendum", hvori Fol
ket forlangte en Keiser At det er
bare hans Fiender og ikke hans Ven
ner, som paastaar, at han pønser paa
at blive Keiser, er ialfald ikke sandt.
Hans Ven og Velynder, Nordman
den General Munthe, der af Præsi
dent Anan Shi-kai er gjort til Gene
ralløttnant i den kinesiske Hcer, stri
der til Slægtninge i Norge blandt
andet:
Min Chef og Ven, Præsident
Auan bliver efter al Sandsynlighed
Keiser af China før Aarets Udgang.
China ved ikke, hvad en Republik vil
sige. Det var bare en foreløbig
ny Vignet paa en Flaske, font beholdt
det gamle Indhold. Naar man hu
sker, at China har været et Keiser
dømme i 4,000 Aar, da kan man
sige sig' selv, at en Republik ikke pas
ser for Folket. Præsident Z)uan har
aldrig været Tilhænger af Republi
ken og har aldrig havt nogen Tro
paa den. Han ønskede, at der skulde
indføres et konstitutionelt Monarki.
Men Revolutionssørerne i 1911
holdt bestemt paa Republiken, og
Auan bøiede sig for Folkeviljen, det
vil sige ikke den rigtige Folkevilje,
men deres Vilje, fom dengang havde
Magten. Der var intet andet at gjø
re. Naar nu hele Folket gjennem
Repræsentanter fra alle Klasser, Ar
mé, Marine og alle andre Embeds
stænder, forlanger, at Keiserdømmet
igjen skal indføres, da vil han bøte
sig for denne Folkevilje, naar han
ved, at det er Folkets sande Vilje.
Præsident Dumt kunde været Kei
ser ved den første Revolution i 1911
eller i 1913 ved den anden Revolu
tion, men han vilde ikke. Han er en
stor Mand, ikke alene som Stats
mand, men ogsaa som Menneske. He
le hans Liv, allé hans Tanker, al
hans Stræben gjælder Land og Folk,
aldrig ham selv. Dette kan jeg trygt
sige, jeg har staaet ham personlig
nær i over 20 Aar, og aldrig i disse
Aar har jeg hørt ham tale en eneste
Gang om sig selv og om, hvad der
vilde være til hans Fordel, men al
tid bare om, hvad der vilde være
bedst for Land og Folk, hvad der vil
de være til begges Lykke og Frem
gang og Velsignelse.
Vi lever i mørke Tider, bi lider for
de Feil, som blev begaaet af det gam
le Dynasti, der ikke kjendte sin Besø
gelsestid og forsømte Landets For
svar.
Vi havde en effektiv Begyndelse til
en Slrrné i 1894—1904, da Juan
var Vicekonge i Chili, 6 Divisioner,
ca. 72,000 Mand. Men Komman
doen blev taget fra ham, og det gode
Arbeide gik over til andre Haender
og blev ikke ført videre. Det er jo
den rene Skjæbnens Ironi, at det er
Præsident Auan, fom nu maa lide,
fordi hans Fiender ikke vilde lytte til
hans Forflag om en god Armé og
Flaade. Havde de lyttet til ham,
havde vi itu havt en god Hær og de
selv Mantfchnerne vilde
endnu den Dag idag siddet paa Thro«
nen. Men de kjendte ikke sin Besø
gelsestid, fordrev Man og mistede
selv Magten. Nu lider han som de
res Eftermand for Følgerne heraf.
Og dog, mørkt som det er paa
Grund af Japans Expansionspolitik
og dennes sørgelige Følger for Chi
na, faa tror jeg dog, at det vil blive
godt tilslut, og at China vil gaa en
lys og lykkelig Fremtid imøde, naar
det først er kommet over denneTræng
felens Tid. Et rigt Land, ett rolig,
arbeidsom Befolkning, der som Sam
sundsborgere har langt flere gode
Egenskaber end nogen anden Nation,
kan ikke gaa tilgrunde. Det vil fik-
Ferlig med Guds Hjælp finde en Vei
til Frelse og Fremtid.
Brevskriveren, General Munthe,
har i tyve Aar været knyttet til Uuan
Shi-kai. Han blev Generalmajor i
den kinesiske Hær i 1909 og blev
gjenudnævnt i 1911 under Republi
ken. Den 4de Oktober taar blev han
udnævnt til Generalløitnant med
samme Embedsmyndighed som ind
fødte Kinesere i famine Stilling. Det
te er en usædvanlig 9(&re, idet ingen
Udlænding ellers efter Lovene kan
være kinesifl Embedsmand, selv om
han er overdraget en kinesisk Embeds
mands Hverv. Ved Magtbud af
Præsident Anan Shi-kai blev der
gjort en Undtagelse med General
Munthe.
Om Generalens Forfremmelse
skriver Pekingbladet „La Politique
de Pekin":
„Det er første Gang, at ett Ud
lænding opnaar en faa høt Stilling
i den kinesiske Armé. Dette er en
retfærdig Belønning for et helt Livs
loyalt Arbeide i Chinas Tjeneste. De
fleste af vort Lands ledende Mili
tære har gjort General Munthes Be
kjeitdtflab i den berømte Leir i Sia
odjan i 1895, da han som Chefs
inspektør gjenreiste det finefiffe Ka
valleri paa moderne Grundlag. Fra
den Tid af har China havt et vir
kelig effektivt Kavalleri.
Siden har uden Ophør
anvendt sin Energi i Chinas Tjene
ste. Præsident Auans Overtagelse
af Magten har givet General Mun
the en ny Anledning til at lægge sin
Hengivenhed og Loyalitet for Da
gen. I 20 Aar har Munthe fom be
kjendt været nyttet til Præsidenten.
Ogsaa inden Diplomatiet nyder Ge
neralen stor Anseelse baade som Pri
vatmand og offentlig Mand. Han
er en Pryd for den Række af uden
landske Raadgivere, som China til sit
eget Bedste har omgivet sig med."
Julegaver til fremmede Lande.
Handelsdepartementet i Washington
meddeler, at det hvert Aar henimot)
Juletider modtager en Masse Fore
spørgsler om, hvordan man kan sen
de Julegaver til Udlandet, udeit at
Modtageren har nogen Omkostninger
at betale. Disse Forespørgsler er
allerede begyndt at komme iaar og
besvares af Handelsdepartementets
„Bureau of Foreign and Domestic
Commerce". Spørgsmaalene gjæl
der for en væsentlig Del den Told,
der kræves i det fremmede Land.
Mange Brevskrivere beklager sig
over, at der skal være noget saadant
som Told paa Gaver, og enkelte gaar
ud fra at der under Helligdagene er
Fritagelse for saadanne Afgifter. Bu
reauet kan kun svare, at hvad Told
der maatte være i et fremmed Land
paa visse Slags Varer, bliver kræ
vet ved Juletid akkurat som til enhver
anden Tid, og Myndighederne i
Wshington kan intet foretage i den
Forbindelse. Tolden maa betales
paa Modtagelsesstedet, og der er in
gen direkte Maade, hvorpaa Afsen
deren her i Landet kan betale den.
Der er dog intet, som hindrer et
Expreskontpani fra at paatage sig
at lade sin Agent paa vedkommende
Sted i Udlandet betale Tolden, naar
Kompaniet fjender Toldens Beløb.
Mange Brevskrivere spørger De
partementet, hvad Tolden er paa Ju
legaver for Ex. til Canada. Et saa
dant Spørgsmaal kan Bureauet ikke
besvare, da der er stor Forskjel paa
Tolden, om Gaven bestaar i Barnele
ger eller et Klcedesplag eller en Dia
mantnaal, og Bureauet kan ikke paa
tage sig at sende hver Spørger en
hel kanadifl Toldtarif. Mange vil
de heller ikke være istand til at ud
sinde Svaret af et saadant vidtløftigt
Dokument.
Amerikas Stilling.
Den enorme Forøgelse i Landets
Handel med Udlandet, fom i det se
nere har naaet nye Høider, kan ikke
forudsættes at vedvare ustanselig.
Vi maa vente snart at være ved Aa
rets Høidepunkt, om vi ikke allerede
har været det. Udførselen as Lev
netsmidler og Bomuld maa snart
have naaet sit høieste Punkt, og For
sendelserne af Krigsfornødenheder
vil om kort Tid blive mindre presse
rende. De allierede rapporterer, at
de er vel forsynede med Spræng
stoffe, og i Betragtning af den svæ
re Forøgelse i de engelfle VærkerS
Evne til at levere Krigsforraad er
det sandsynligt, at der herefter vil
blive en betydelig Formindflelse i
Omfanget af Bestilling hos ameri
kanske Fabrikanter. Nogen snarlig
Ende paa Krigen er tf fe isigte men
de frigførendes mest presserende Be
stillinger fyldes hurtig, og det er
ikke sandsynligt, at de vil vedvare i
sit nuværende Omfang.
En af de mest betydningsfulde og
tilfredsstillende Resultater af Kri
gen er dens stimulerende Virkning
paa amerikansk Foretagsomhed, siger
Bankier Henry Clews. Mere end
noget andet har den tvunget os til
at erkjende, at vi er en Verdens
magt, i kommerciel og industriel faa
vel fom politisk Henseende. Vi har
altfor længe været selvgode og ind
bildt os, at vi i det uendelige kunde
lukke os selv inde og andre ude. Vi
maa aabne vore Aine for det Faktum
at vi er en Natton af voxne vi maa
tage vor Plads i Verdens Affærer
og indrette os efter de nye Anlednin
ger og de nye Forpligtelser, som hur±
tig tvinger sig ind Paa os.
Med Befolkningens Væxt foran
dres de Forenede Stater hurtig fra
en Jordbrugsnation til en Fabrik
nation. Den sidste Generation har
feet store Forandringer i denne Ret
ning, og den næste vil se yderligere
Forandringer af langt videre Betyd
ning. Vi har stærkt Behov foruden
landfle Markeder for vort Over
skud af tilvirkede Produkter, og hvis
vi vil fælge til andre, maa vi være
beredte til at kjøbe af dem igjen af
den simple Grund, at al Udenrigs
handel i sin Helhed er intet mindre
end Bytte, selv om Operationerne i
sine Detaljer kan være høift indvikle
de og filte. Heraf følger, at hvis vi
ønsker at udføre, maa vi være mere
rede til at indføre, og en oplyst
offentlig Mening vil med Tiden op
høre at lægge Hindringer iveien for
Indførsel, den eneste Maade, hvor
paa vore Kunder i Længden kan
betale for, hvad de kjøber.
Blandt Landets ledende Fabrikan
ter og Kjøbmænd har der i flere
Aar været en stadig videre Erkjen
delfe af dette Forhold men trods
deres Bestræbelser lykkedes det ikke,
før den store Europakrig udbrød, at
vække den offentlige Opinion til ett
ret Betragtning af de Anledninger,
der foreligger udenfor vore egne
Grænser. Den store Verdensulykke
stillede Krav til Amerikas Hjælpe
kilder, udenom hvad nogen tidligere
havde tænkt sig. Den foraarfagede
et Gab, fom alene Amerika, forelø
big ialfald, kan fylde. Disse Krav
faldt først og fremst paa Amerikas
Finansmænd og mødtes med en'
Dygtighed og ett Rigdom paa Ud
veie, fom forbausede Verden og os
selv med. Allerede nit indtager den
nye Verden en betydelig „Plads i
Solen", der heldigvis er stor nok for
alle. Amerikas Fabrikanter, Han*
delsmænd og Bankmænd har aabne
Øine for den nye Aabning og læg
ger allerede for Dagen sin store Tro
paa Fremtiden.
Naturligvis er der fom altid Hin
dringer at overvinde. Der findes
endnu dem, som tror paa, at man bør
stænge sig inde og ved Høitold for
hindre Indførsel og følgelig Handel
med Udlandet. Og der er ogsaa
Folk, fom modarbeidede det uund
gaaelige Handelslaan tit Udlandet,
idet de ikke kunde tænke længere, end
at det skulde hjælpe den ette af Si
derne til at fortsætte Krigen.
Diæt under Krigen. Den tyfle
Regjering har nylig udstedt en For
ordning til Regulering af Salget af
Spisevarer paa offentlige Steder.
Der er fastsat visse Dage, paa hvilke
Kjød og Fedt ikke maa anvendes.
Fra Berlin meddeles, at der de første
Dage herskede megen Uklarhed om
Forstaaelsen af Bestemmelserne, deri
blandt med Hensyn til Smørbrød
paalæg. I nogle Restauranter blev
Smørbrød med Paalæg forlangt og
serveret, i andre forlangt, men næg
tet serveret, og istedetfor Spisekartet
studerede Værter og Gjæster mange
steds Ordlyden af Forbundsraadets
Forordning.
Det halvofficielle Blad „Lokal
Anzeiger" offentliggjorde faa følgen
de Spiseseddel for Ugens syv Dage:
Mandag: I Gjæstgiversteder,
Forenings- og Forfriskningslokaler
er Servering af kogt Kjød tilladt.
Alle stegte Sager er forbudte.
Hensigten er at spare Fedt.
Tirsdag: Slagtere og Restaura
tører maa ikke sælge Kjød, Kjødvarer
eller Kjødspiser af nogen Art. Fisk
er ikke forbudt. Hensigten er at
spare Kjød.
Onsdag: Ingen Indskrænkning.
Thorsdag: Som Mandag. Paa
Restauranter kun kogte Sager, intet
stegt.
Fredag: Som Tirsdag. Salg
af Kjød forbudt. Fisk tilladt.
Lørdag: Restauranterne maa ikke
sælge Svinekjød.
Søndag: Ingen Indskrænkning.
Man maa imidlertid huske,
at disse Bestemmelser kun gjælder
Restauranter, Gjæstgiversteder, Kjød
udsalg osv. og ikke de private Hus
holdninger, som er stillet ganfle frit
og ikke kan paabrage sig Straf for
Overtrædelse af Forbudet.
Noget andet er, at det vente s,
at Husmødrene i Følelsen af sit An
svar frivillig foretager tilsvarende
Indskrænkninger i Husholdningen.
Norsk Politik.
Forleden Søndag (7. Nov.) havde
de norske Studenters Venstrefor
ening en Valgfest, hvor Statsmini
ster Gunnar Knud'en holdt en Tale,
hvis væsentligste Indhold her gjett
gives.
Vore politiske Modstandere har op
traadt uklogt, udtalte han. Vi har
havt Fordelen af vore Modstanderes
Feil. Saaledes har Høires intense
Opposition mod Regjeringen fladet
Partiet udover Landet. Og saa Par
tiets Program! Hvis nogen sor
iy2 Aar siden havde sagt, at noget
politisk Parti eller endog Land
mandsforbundet vilde opstillet som
Program Told paa Brødkorn, vilde
ikke et Menneske troet det.
Det mørkeste Resultat af Valgene
et Socialisternes svære Fremgang i
Vælgertal, fordi de har stillet Af
væbning -op paa sit Program. Jeg
er dog ikke i Tvil om, at mange, som
har stemt med dem, ikke har havt fuld
Forstaaelse af, hvad de gjorde. De
har villig troet alt, hvad Ledelsens
Valgopraab mellem første Valg og
Omvalget forsikrede, at Landets Fri
hed og Selvstændighed ikke behøver
noget Forsvar. Og saa har de faaet
en Masse Stemmer paa Korntolden.
Høire taler ont Valgordningen, og
jeg skal gjerne erkjende, at uden den
Valgordning, vi har, havde Venstre
ikke havt faa mange Repræsentanter.
Men Ettmandskredsene flyldes Høi
res Forslag. Nu er der adskillig
Misnøie med disse ogsaa inden Ven
stre. Tet kan gjerne være, at det
vilde være heldigt at komme over i
andre Former end denne. Sagen
kommer visselig under Overveielse.
Høire har ikke taget synderlig Lær
dom af Nederlaget. De er temmelig
Høie i Hatten. De forkynder, at de
33enstrerepræ,:entanter, som er valgt,
delvis ved Høires Stemmer, flat vir
ke saaledes paa Venstrepartiet, at det
faar et Høireanstrøg. Det høres
rart ud, for jeg gaar ud fra, at de,
fom blev valgt, har -en Overbevis
ning, og den kan jo ikke influeres,
om de har faaet Stemmer fra et an
det Parti.
Udviklingen her i Landet gaar i
det sidste hurtigere end i de fleste an
dre. Det er ikke let for Statsmag
terne at følge med. Folkeforsikrin
gen kan vi nu have Haab om at faa
frem om ikke i første Session, faa
sikkert i anden. Jeg tilsøler, at
det er ikke sikkert, vi kan magte at
sætte denne og andre Reformer ud i
Livet, faa længe Verdenskrigen va
rer. Den paavirker jo vor Økonomi
faa stærkt, at Evnen til at ætte Re
former igjeitnem, bliver mindre.
Dette gjælder ogsaa Bestemmelsen
om tvungen Voldgift i Arbeidstvi
ster. Den kan vi ikke tage op, før
vi er over i normale Forhold igjen.
Vi kan vel ialfald gaa ud fra, at vi
kan tage den op og gjennemføre den
i Løbet af Valgperioden.
Oprettelsen af et Næringsdeparte
ment vil vistnok ogt'aa blive gjett«
nemført naar vi kommer i normale
Forhold.
I Kornfagen er Venstre forpligtet
først til at udrede Spørgsmaalet og
saa at vælge en Udvei til at fremme
Landets Kornavl og sikre Reserve­
lagere. Alle de Spørgsmaal, ført
staar i Forbindelse hertned, ntaa lø
ses ud fra det Princip, at Venstre
er et Folkeparti, intet Klassepartis
Der har været Bestræbelser oppe för
at faa Venstre til at fremme visse
Klassers Særinteresser, men dette 2
ntaa Venstre aldrig indlade sig Paa.
Kampen mod Korntold bliver Ven
stres største, vigtigste og vanskeligste i
Opgave. Et Middel har vi søgt at
finde ved Hjælp af Monopolkommis
sionett, font er bevilget, men Yderst 1
vanskelig at faa tilfredsstillende sam
mensat.
Høire beskylder Venstre for at larø*--*
me Næringslivet. Nu er det ganske i
vist utvilsomt, at politiske Foran
staltninger kan føre dertil. Hvis
for Exempel Socialisterne fik Mag- i
ten og afskaffede al Beskyttelsestold,
hvordan vilde det *aa gaa med de al
ler fleste af vore Industrier? Og
faa samtidig forkorte Arbeidsdagen
og desuden forhøte alle Skatter?
Jeg er ikke et Øiéblif i Tvil om, at
tort Næringsliv ikke alene vilde lan^w»
mes, men man vilde fuldstændig
knække det. Men Venstre tager fuldt
Hensyn til Næringslivet. Det ind
rømmes, at det nu arbeider under en
ganske tung Beskatning, specielt de
sidste 3 Aar, og Koncessionerne med
Hjemfaldsret og Afgifter er ogsaa
ganfle store Byrder. Alligevel er
vor Export og Import siden 1905
gaaet mægtig frem. Venstre maa nu i
ikke lade sig lede hverken af fit var
me Hjerte eller af Socialisterne.
Venstre vil bruge baade Hjerte og
Forstand.
Tilslut gjentog Statsministeren
hvad han hadve sagt efter Valgene i
1912: Vi har faaet Magten, og vi
agter at bruge den, men ikke at mis
bruge den.
Den enorme Udenrigshandel.
De Forenede Staters Udenrigs
handel steg til en ny Høide af 5,000
Millioner Dollars i de 12 Maane
der til og med Oktober 1915 ifølge
en netop offentliggjort Opgave fra
Handelsdepartementet i Washington.
Indførselen beløb sig til $1,691,«
748,013 og Udførselen til $3,318,
634,636. ...
Udførselsbalattcen i Oktober Maa
ned (Overskud af Udførsel over Ind
førsel) var otier 186 Millioner Dol-
lars. Det var den Maaned, da et
udenlandsk Laan paa ett halv Millt-
ard blev anbragt i New ?)ork, og
dog skyldte de ndenlaitdfle Kunder
saa meget, at de maatte sende hid i
samme Maaned 76% Million Dol
lars i Guld. _v
I Løbet af de 12 Maaneder til
med Oktober blev der solgt og sendt
til fremmede Lande for $1,626,886,=
623 mere, end der blev kjøbt af dem,
og en Nettoudførsel af Guld fra
Amerika til Europa paa $167,193.
213 i de 12 Maaneder til og med
Oktober forrige Aar blev forandret
til ett Nettoindførsel hertil paa $326=
528,779 i de tilsvarende 12 Maa
neder taar.
i
1
1
1
Den usædvanlige Sum af Penge
og Kredit, font denne Handelsbalan
ce har tilføiet de Forenede Stater, z
vil ikke være bare af det gode, med- 3
mindre den kan anbringes i sunde,
legitime Foretagender. En Over
flod af Kredit og Penge vilde under
de gamle Baitfforholdc ledet ixL
overdrevne Spekulationer
gaaende Værdier, hvorefter man
kunde vente Reaktion og Krach. Det
nattwtale Bankreserve-System yder
adskillig Betryggelse mod denne Fa
re. Kontanter til Børsoperationer
er nemlig vanskeligere at erholde,
fordi saadan Forretning ikke be
gunstiges af Reservebankerne, og
Nationalbankerne har indordnet sig
under disses System. Foretagender 1
af andre Slags vil blive begunstige- |_
de af Tilstedeværelsen af overflødige
Midler, og font et Exempel het}55ct
kan formodentlig regnes Meddelelsen
forleden om Dannelsen af ett Kor
poration i New Aork paa 50 Mil
Hotter Dollars til Udvikling af Lan- j.
dets Udenrigshandel paa trygt«
Grundlag.
American Federation of Labor.
San Francisco den 26de Nov. Fem
Delegater, fire repræsenterende In
ternational Association of Machi
nists og ett International Broths
hood of Boilermakers, Iron Ship
builders and Helpers, blev udvoteret
paa det niende Aarsmøde, font Byg
gefagforeningsafdelingen af det ame
rikanske Arbeiderforbund nu holder.
Udvoteringen fleede med 40 mod 23
Stemmer of den Grund, at deres
Organisationer ikke hørte til Bygge
fagforeningerne. Beslutningen traad
te strax ikraft.

Minneapolis Tiäenäe
MINNEAPOLIS TIDENDE is issued
every Thursday. Subscription price, by
mail to any part of the United States:
One year 50 Cents
Six months 35 Cents
One year to Canada $1.00
One year to Europe $1.50
Published by
T. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO.
307-309 South Sixth Street,
MINNEAPOLIS, MINNESOTA
Minneapolis Tidcude.Thorsdvs beit 2den December 1915.

xml | txt