Newspaper Page Text
i Ä? .nmfWircn Den forsvundne prinsesse Roman af Indholdet af de foregaaende kapitler: Tre Pebersvende, Maleren Allan Ma bane, den unge Arrhur og Forfatteren Arnold Grearson, bor sammen paa en Hybel i Londen. Arnold vandrer en Dag ud for at finde Ideer til fin nye Fortælling. Paa Jernbanestationen træf fer han en Fremmed, der præsenterer sig om Mr. Grooten. Efter Togets An komst tagger de Mcerke til en celdre Mand og en ung Pige, der synes at nære en mærkelig Rædsel for fin Ledfager. Ar nold modtager fin nye Bekjendt, Mr. Grootens Indbydelse til Lunch paa en Restaurant. Ved et andet Bord paa samme Sted sidder den gamle Herre cg ben unge Pige fra Jernbanestationen. Ta Pigen ser saa ulykkelig ud, gaar Ar nold hen til hende og spørger, om 'han kan nære til nogen Hjælp, men bliver bortvist af den gamle Herre, der er meget forbitret. Den gamle erklærer, at Pigen er hans Myndling, netop hentet ud fra et Kloster. Da Arnold intet kunde udrette, gik han tilbage og fatte sig hos Mr. Grooten. Denne fremviste et nyt Slags Skydevaa ben, foin han erklærede kunde affyres uden S:øi. (£t Dieblik efter var den unge Piges Ledsager falden om rammet af et Skud. Under den Forvirring, der paafulgte, forsvandt Grooten. Pigen for talte, at den gamle bor Major Sir Wil liam Delahaye, der netop havde hentet hende fra ti fostret. Han skulde bo i Lon bon, men hun vidste ikke hvor. Politiet blev tilkaldt, og Arnold fulgte med den unge Pige til Politistationen for at af give Forklaring. Lægen erklærede, at Delahayes Saar i sig selv ikke var livs farligt, men at Patienten led af Hjerte svaghed. Han blev endt til et Hospital. Den unge Pige, der hed Jsobel de Sor rens, fulgte Arnold hjem og blev intro duceret til dennes kamerater og stillet under deres Husholderskes Cmsorg. Major De la ha ye er død. Hans Enke faafel foni Repræsentanter for Klosteret forsøger at faa Isabel udleveret. Det samme gjør hendes kongelige Høihed, Er kehertuginden af Bristlaw, der laber an tyde, at Jfobcl tilhører ben fyrstelige Fa milie. Lady Delahaye, der er forelslet i Arnold og skinsyg paa Jfobel, forsøger at -hjælpe Erkehertuginden i henbes Planer. (ia„I Tilfælde af, at Stationssor i literen har Net," bemærkede han, Liedens han bladede i Bogen, „faa fiaar ui ikke Paris senere, fordi vi ta ter dette Extratog. Paa den anden -ide faa maa vi i Dover have Tid til at faa, vide, om bore Venner vir kelig er gaaet til Calais, eller om de ffjar forandret fin Plan og har taget ?kibet til /Ostende uagtet jeg tror, li det ikke har passet dem." „Hvorfor?" fpurgte jeg. „Et Sted paa Reisen maa de stanse," sagde han. „Te maa udvex le Jsobel med Prinsesse Adelaide, og lægge fine Platter med Hensyn til Jsobel. Hvis de til Exempel gjør det i Bryssel, bliver det ubehageligt for os. Hvis de derimod stanser i Paris, bliver det en helt anden Sag. Politichefen er min Ven. Jeg er fji'itdt.der og kan udvirke ligesaa me get der som Erkehertuginden. Vi maa haabe, at det maa blive Paris. Hvis det ffer, saa er vi der lad mig se ex Tinter efter dem og det muligt, at vi kmt være fem Timer sammen med dem, inden de fan komme videre. Hvis de er sor sigtige, vil de tage til Ilghera via Brussel. Hvis de derunod ikke tæn ker paa at blive efterfulgte, vil de tage delt direkte Vei." Et Par Minttter efter holdt vi ved Stationen. Feurgeres trak Vinduet ned og talte et Par Minuter med Stations forstanderen. „Vi vil gaa til Kaien," sagde han, „det er næsten sikkert, at vore Ven ner maa have taget Baadeil. Vi har fire Timer at vente, in en vi kan sikre os Kahytspladfe og maafke sove." Vi gik langsomt til Kaien. Vore Forespørgsler beroligede os. Ude paa Kanalen faa vi et grønt Lys, der langsomt forsvandt. „Det er „Marie Louise"," sagde en Sømand til mig. „Selskabet De spurgte ont, er ombord der. Ten unge Dame blev næsten baarei om bord. Det er en ny Baad, som skal være over om en halv Time fra nu af. Hr. Feurgeres bestilte den bedste Kahyt paa Tamperen. Saa gik vi ind i Salonen og spiste Aftensmad. Senere stod vi ude paa Dækket og saa Paa de Passagerer, der kom ombord fra Toget, som netop var ankommet. Saa greb jeg plndselig Feurgeres' Arm og trak ham ind i Kahytten. „Prinsesse Adelaide!" udbrød jeg. „Se der!" Vi saa hende tydelig fra Vinduet. Hun var enkelt paaklædt og havde for Ansigtet et tykt Slør, som hun netop itu flog tilside. Hun stod kun i ett tiden Afstand fra os og talte med en Pige, som lod til at være hendes ene ste Ledsagerske. „Find min Kahyt, Mason," sagde hun. „Jeg vil lægge mig, saasnart Skibet begynder at gaa. Jeg bliver altid syg paa disse ubehagelige Nat Seilture. Det er et meget ubehage ligt Arrangement." Feurgeres saa smilende paa mig. „Det er Isabels Ansigt, men ikke hendes Stemme," bemærkede han. „Vi er paa det rette Spor mett vi maa holde os Paa tilbørlig Afstand fra den unge Dame." At holde fig pact Afstand fra Prin fesfe Adelaide vilde være let nok, for udfat, at hun holdt, hvad hun havde sagt, og ikke vilde sorlade sin Kahyt. Jeg saa hende gaa ind i den, og luk le Døren efter fig. Senere iførte jeg mig en Ulster, tilhørende Feurgeres, og gik ud Paa Dækket. Det var en fkyløs og muk Aften, men det blæste endel, og var meget mørkt. Jeg tændte en Pibe og lænede mig over Rælingen. Jeg havde kun ftaaet der nogle faa Minuter, da jeg hørte lette Fodtrin nærme fig mig —. om stansede nogle Skridt fra mig. Saa fagde en Pigestemme henvendt til mig: „Kan De sige mig, hvilket Fyr det er derude?" Jeg vidste strax, hvem det var, der talte. Det var saa uheldigt som det kunde være. Jeg svarede kort, og uden at vettde Hovedet. „Det er Folkestone Havn." Jeg tænkte, at efter dette rnaatie hu it gaa fin Vei. Men det faldt hende ikke ind. Hun kom hen og lænede sig over Rælitt gen ved Siden af mig. „De er Hr. Arnold Greatson ikke sandt?" Mit Hjerte sank i mit Bryst, og jeg ærgrede mig kun over min egen Dumhed, at jeg havde forladt Ka hytten. Men siden det nu engang var skeet, saa maatte jeg se at faa det bed ste ud af det. „Ja jeg er Arnold Greatson/' sagde jeg. „Ved De, hvem jeg er?" spurgte hun. „De er Prinsesse Adelaide af Hun holdt sin Haand op. „Aah jeg beder Dem om at tie mt da jeg ved, at De kjender mig. Af en bestemt Grund reiser jeg rtæ sten alene, og under et andet Navn hvilket jeg flet ikke holder af. De synes godt om min Kusine Jsobel ikke sandt, Hr. Greatson?" Jeg prøvede paa at se hende ind i Ansigtet, tuen hint havde vendte sig halvt bort fra mig. Hendes Stemme mindede mig lidt om Jfobels Stem me. „Ja—o," fagde jeg langsomt. „Hun har en Tid været under vor Beskyttelse, og vi font alle til at hol de meget af hende." „Men De De fpecielt tror jeg," fortsatte hun. „Var blot ikke bange for mig, Hr. Greatfon. Jeg ved, at min Moder er meget vred paa Dem, og at hun har prøvet paa at tage Jsobel fra Dem, mett hvis jeg var hende, vilde jeg ikke komme. Hun maa være langt lykkeligere, sont hun har det nu." „Jeg jeg er altfor gammel/' sagde jeg langsomt, „til at holde af nogen paa den Mande." „Aah det mener De ikke," sag de hun. „Ved De, Hr. Greatson, at jeg kun er atten Aar, og at jeg er forlovet med Kongen af Sachsen. Han er over firti Aar, og er meget liden, og har frygtelig opviret Mouftafche. Han er villig til at gif te fig med mig, fordi jeg eier en stor Formue, og min Moder protegerer ham, fordi hun gjerne vil have, at jeg skal blive Dronning. Men det er ikke Lykke er det vel?" „Jeg tror det ikke," svarede jeg. „Hr. Greatson," fortsatte hun. „Jeg mener, at jeg fan tale faaledes til Tem, fordi jeg har læst Deres Bø ger. Jeg fyttes faa godt om Heltene i dent og og saa om Fortællinger ne. Jeg syttes, at det er meget klogt af Jsobel, at hint ikke bryder fig om at komme tilbage til Waldenburg. Jeg vilde ønske, at jeg var ligesaa fri som hun, og at jeg ikke var saa bun dett, fordi jeg er Prinsesse. Jeg tror 09faa, at hun holder meget as Dem." „Prinsesse," begyndte jeg. Huti afbrød mig. „Naar De vidste, hvor jeg hader det Ord," sagde hun. „Maaske jeg TfAiiSå"^ aldrig ser Dem mere efter denne Aften faa har det ikke faa meget at sige men ellers vilde jeg ønske, at De vilde kalde mig Adelaide?" „Saa Adelaide siden De øn sker det. Maa jeg spørge Dent om noget?" „Om alt hvad De vil." „Ved De, hvor Jsobel er tut?" Hendes Forbauselse var øiensynlig ægte. „Nei det ved jeg ikke! Er hun ikke hos Dem i London?" Jeg rystede paa Hovedet. „Hun har et Par Timers For sprang for os paa Vei til Paris," fagde jeg „med Deres Moder og Baron von Leibingen, og be andre Folk, der hører til Deres Kreds. Hun rener i Deres Klæder og under Deres Navn. Det var derfor, at De fkulde følge efter faa stille som mu ligt." Hun lagde sin Haand paa min Arm, hendes Øitte bar taarefyldte, og hendes Stemme fkjalv. „Aah jeg er feta bedrøvet!" fag de hurt, „faa bedrøvet! Hvorfor kan min Moder ikke lade hende være ale ne med Dem. Jeg er sikker paa, at hun saa vilde være lykkeligere." „Det tror jeg ogsaa," sagde jeg. „Det er derfor, at jeg vil prøve paa at faa hende tilbage." Hun faa lidt ængstelig paa mig. „Hr. Greatson," sagde hun, „kjen der De min Moder. Naar hun en gang har taget en Bestemmelse, saa er det næsten umuligt at saa hende til at forandre den. Jeg haaber ikke desntiitdre, at det maa lykkes Dem. Hvorfor forlob Jfobel Dem?" „Hun modtog et falsk Brev, skre vet i en andens Navn," sagde jeg. „Hvorledes Deres Moder alligevel har saaet hende til at blive, ved jeg ikke. Hun saa meget syg ud paa Charing Cross, og him maatte hjæl pes ind i Toget." Prinsesse Adelaide blev meget bleg. „Saa var det hende jeg hørte skrige og græde itnorges," sag de hurt. „Te sagde mig, at bet var en af Tjenestefolkene, der bar kom men tilstade. Hr. Greatfon det er frygteligt!" Hun bendte Hovedet bort, men jeg faa, at hun græd. „De maa ikke bære bedrøvet," sagde jeg. „Det bliver nok altsam men godt. De vil faa Jsobel at fe i Paris, tror jeg. Hbis bet ffer, vil De saa overbringe hende en Beskeb fra os?" „Ja bet vil jeg," svarede hun. „Sig til hende, at bi er nær bed Haanden— og at bi har indflydelses rige Venner," hviskede jeg. „Vi vil ikke tabe hende aflytte, og dersom hun ønsker at komme tilbage til os, ffal det ske." „Ja er der mere?" „Jeg tror ikke," svarede jeg. „Vil De lade mig sige, at De hol der af hende?" spurgte hun smilende. „Ja selvfølgelig." Hun bøiede sig lidt over imod mig. „Hr. Greatson," sagde hun, „ved Te, hvad jeg vilde ønske, at Te vilde gjøre, hvis jeg var Jsobel og hvad jeg synes der bilde være det rigtigste at gjøre nu." „Sig mig det." „Gifte Tem med hende. Saa vil de hun være sikker. Er bet ikke faubt?" Jeg prøvede paa at smile paa en ligegyldig Maade, mcit jeg er ban ge sor, at mit Ansigt sorraadte mig. »Te maa huske paa," sagde jeg, „at jeg er fire og tredive Aar, og at Jfobel kun er atten Aar. Desuden er der ert anden, der gjerne vil gifte fig med Jfobel. Hatt er ung og de har altid syntes godt ont hinanden. Jeg tror, at hun holder af ham." Hun rystede tbilende paa Hovedet. „Jeg synes slet ikke, at bet er at bære gammel, naar man er fire og tredive Aar, og dersom De holder af Jfobel, faa vilde jeg ikke lade nogen attden gifte sig med hende," erklære de hun. „Er bet Calais her?" „Ja." „Jeg tror, at jeg bil forlade Dem nu, for at milt Pige ikke kal fe os fammett," sagde huit. „Men jeg vil sige Dem, hvor vi skal bo i Paris. Vil De saa besøge mig?" „Det vil jeg selvfølgelig," svare de jeg. „Ruc -Henriette Nu mer sytten,' hviskede hint. „Aa, kom et Sieblik med herhen." Jeg adlød. Vi befandt os nu i en Del af Skibet, hvor ber -ingen Mennesker oar. „Hr. Greatson," fagbc huu „De maa sikkert sinde, at jeg et en un derlig Pige, forbi jeg om nogle faa Maaneder vil gifte mig med en Mand, som jeg slet ikke bryder mig Ji om og jeg metter, at mit Liv der med er afsluttet. Men jeg haaber, at De ntaa blive gift med Jfobel, og at de begge maa blive lykkelige. Og saa maa Te til Affked kysse mig ikke sandt det vil Te? Jeg er Isabels Kusine bed Te." Jeg boiede mig ned og mitte Læ ber berørte hendes. Saa greb jeg hendes Haand og trykkede den varmt. „Te er saa venlig og god," sag de jeg taknemmelig. „Og jeg kan Han trak paa Ukuldrene. „Vi bil snart faa vide," sagde han, „om den ung# Töm« ep oerlig eller ikke. En Mand vil møde os i Paris, og give os Underretning ont, hvad Erkehertuginden og hendes Parti fo retager fig. Saa faar bi det at bide, hvor Jfobel er. Hvis Adressen er den samme som den Erkehertuginden har opgivet, saa vil jeg tro paa hen de." „Men ikke før?" bemærkede jeg smilende. „Nei ikke før," fagbe han paa staaelig. Feurgeres afsendte ett Del Tele grammer, inden vi forlod Calais. Senere fad han ligeoberfor trtig med vidtaabne Ditte, uden at fe paa noget bestemt. Det var tydelig, at hatt kutt saa de Billeder, font hans egen Fan tasi udmalede for ham. Da vi naa ebe Amiens, talte hetn til mig. „De fkulde hellere prøve paa at sove," sagde han. „Det varer lidt, inden vi kan hvile i Paris." „Og De?" spurgte jeg. „Det er en anden Sag," sagde han. „Jeg er vant til kun at sove lidet. Og desuden saa er det sand fynligt, at det bliver nødvendigt, at Te alene klarer denne Sag, Synet as mig futt Nævnelsen as mit Navn er som Gift for alle Med lemmer af Familien Waldenburg. Tet vil kun blive saa meget sværere at have med dem at gjøre, naar de saar vide, at jeg har været Meddel tager i Jagten. Jeg haaber at kun ne arbeide i Stilhed." Jeg fulgte hatts Opfordring og fob engang imellem lidt paa Veien til Paris. Jeg vaagnebe ved, at Toget holdt. Vi var allerede ved Stationen, ba jeg hurtig havde faaet mine Sager samlet sammen, faa jeg, at Feurgeres var gaaet ub, og stob og tatte ube paa Perronen rtteb en bleg, mørk ung Franskmand med et distingveret Ddre. Jeg naaede ham netop som bett an ben forlob ham. Saa vetibte han fig til mig. „Adressen er rigtig," sagde hau. „De er taget til en Suite Værelfer, som tilhører Baron bott Leibingen.' „Er be ber endnu ubbrøb jeg. „De er ber endnu,' fagbe Feurge res, „og be gjør ikke Tegn til ftrar at ville bryde op. Te venter øtett synlig paa nogen maafke paa Haand natten Prinsesse Adelaide. Te bliver bevog- i Skulder. tede baade inde i, og udenfor Huset, i (Fortsættes næste lige.) og saasnart deres Plan foreligger, faar jeg det at vide." Jeg faa lidt forundret ud, hvad jeg ogsaa bar. Feurgeres smilede. „Jeg er hjemme her," sagde han, „og jeg har Venner her. Min egen Leilighed ligger lige her i Nærheden af Rue Henriette." Vi kjørte faa i det kolde, graa, dæmrende Tagslys til Rue St. An toine, hbor Feurgeres boede. Til min Forundring ventede Tjenere paa ikke sige Dem, hvor lykkelig De har os, og jeg fik strax atwist en Række I gjort mig. Naar blot De ikke bar Prinsesse." Saa forsvandt hun i Mørket med Værelser. I et Badeværelse blev der strax anvist os et Bad. Der blev Bragt Kaffe og andre en liden brudt Latter. En halv Ti-! Klæder. Der var sørget for alt, hvad me feriere passerede hun mig ved jeg kunde etiske mig. Jeg havde al Toldhuset med et saa ligegyldigt Ud- tid tænkt mig, at Feurgeres bar en tryk, at selv hendes Moder ikke vilde have kunnet beklage sig ooer det. Otteogtyvende Kapitel. Feurgeres faa forbauset Paa mig. „Hbad har De gjort bed Dem selv!" udbrød han. „Er det den fri ste Luft, der har paavirket Dent, eller har De fottet og drømt om Paradi set?" Jeg lo. „Søluften cr god og styrkende/ fagde jeg, „mett jeg hor desuden havt en interessant Samtale." „Med Hoem?" fPurgtc han. „Med Prinsesse Adelaide." „Taler De i Alvor?" „Ja. Nu ffal De høre." Saa fortalte jeg ham min Samtale med Jfobels Kusine, med llndtagelfe af den sidste Episode. Mett hatt bar ikke faa tilfreds font jeg. Han sad lidt hensunken i Tanker. Jeg er sik ker Paa, at han sandt, at jeg havde været indiskret. „Prinsesse Adelaide vil ikke for raabe os," sagde jeg. „Tet er jeg sikker paa. Hun vil ikke fortolle sitt Mobcr noget." „Slægten Waldenburg er en kraf tig Race," sagde hau alvorlig. „Det ligger dem i Blodet." „Jfobel er ert Waldenburg," be mærkede jeg. „Htm er fut Moders Datter," fag* be han. „Det famine Temperament pleier at gaa igjen i en Familie." „Maafke ikke i bette Tilfælde," fag de jeg. Mand tneb enkle og hjemlige Vatter, men bet tybebe hans Hjem slet ikke paa. Han viste mig nogle as Værelserne, medens vi ventede paa Frokost Værelser, der var smukt og elegant møblerede og udstyrede med Skatte og Kuriositeter, der var samlede sam men fra mange Lande. Mett paa en Maade var det fom et dødt Hus. Man fik en Følelse af, at det bar et Opholdssted for Aander. Der faaes intet Tegn til, at Værelser ne bleb benyttede. Alt bar i fuld kommen god Orden. Ter saaes intet Støvgran og ikke ben mindste Hor den. Man havde en lidt trykket Fø lelse af, at Ztedet fim holdtes bedli ge for Mindernes Skyld. Kurt en Dør bar lukket. Feurge-^ res lukkede dett op med ett Nøgle, fom hang ved hans Uhrksæde. Men han bad mig ikke om at træbe inb. „Bil De unbfkylbe mig et Dieblik," fagbe han. „Min Husholberske vil vise Dctrt inb i Frokostværelset. De maa ikke vente paa mig." En ælbre Kvinbe, som bar klædt i en sort Dragt, og som havbe cm un berlig Kappe paa Hobebet tneb lange, hbide nedhængende Baattd, pussede mig bort. Idet Feurgeres aabnede Døren til Værelset, blev Luften opfyldt af Blomsterduft. Den gamle Kvinde suklede, idet hun skjænkebe Kassen op til mig. Jeg vil tilstaa, at jeg var meget nysgjerrig og at det vistnok kunde sees paa mit Ansigt, at jeg var det. „Kau jeg ikke vente paa Hr. Feur geres?" spurgte jeg. „Jeg kormo der, at han srmri vil komme." Den gamle Kvinde rystede paa Ho vedet. „Det ved jeg ikke svarede hun. „De maa hollere begynde at spise." „Deres Herre venter maafke paa, at nogen skal komme til ham?" be mærkede jeg. Konen rystede igjen paa Hovedet. Hun talte lagte, næsten som om det bar et helligt Emne. „De vidste vel ikke, at bette var Fruens Værelse. Herren tilbringer altib flere Timer af Dagen her, naar hatt er i Paris, og naar hatt kommer hjem fra heatret gaar hatt altib hertil. In gett attbett maa komme berirtb. Naar Herren er borte, ffal jeg hver Dog ætte friske Blomster bermb sjeldne og kostbare Blomster. Aah en faadan Tilbedelse og endda for en afdød. Det fer man fjelden. Det cr kutt de store Kunst nere, der kan føle paa den Maade." Hun tørrede sine øtue med fit Forklæde, hilste høflig paa mig og forsvandt. Nu kom Feurgeres ind, og jeg undlod strax at se paa ham. Jeg vil tilstaa, at min Hals var lidt sammensnøret. Ta han talte, var hans Tone ganske naturlig. „Jeg vil bede Dem om at holde Dent hjemme," sagde han, „men at være belavet paa at tage bort med et Si eb liks Varfel. Jeg vil gaa for selb at gjøre nogle Forespørgsler." Hans Stemme bragte mig til at fe paa hans Ansigt, og jeg blev forbau set over dets lld'eende. Det var, som om Huden bar haardt strammet over Kinderne, og han bar meget bleg. Men i Mobfæbttng til bette sygelige Ubseettbe skinnede hans -Ørne usæd vanlig klare, og hans hele Væsen bar næsten livligt. „Tilgiv mig, Hr. Feurgeres," sag be jeg, „men jeg tror, at De heller skul be hvile lidt. De har reist læn gere ettb jeg og De er træt." Hatt smilede næsten muntert. „Tvertimod," erklærede hatt „jeg har aldrig sølt mig mindre træt ettb nu. Jeg Han tang pludselig og gik hen til Værelfets modsatte Eude. Ta han vendte tilbage, var han meget alvor lig. men Smilet »aaes endnu paa Ixins Læber. Saa lagde han sin kjærligt paa mm Hvordan Hoste og Forkjølelser helbredes Hold Tem borte fra Træk. Undgaa Kulde. Tpi« og lev korrekt -g brng De bliver forkjølet, forbi Deres Sy stem er itnber bet normale ot rffe cr isianb til at befri sifl for ^orkjsteliesba cillerne. For at komme Tein maa Xe först bruge et Middel, som dråber Ba cillerne. Vcer faa forii^iiq med hnab Te spiser, linbana Kulde. Gaa iilien^-3 lid lig oa svar Teres firæftcr paa alle mu lige Maaber. ftor at Dræbe Bacillerne bruct Tr. King s New Tic-covcw. Pastor Peter Hognestad, der for leden antog ben norske Regjerings enstemmige Sialdelse til Biskop ooer Bergens Stift, bliver Norges nngstc Biskop. Peter Hattsson Hognestab er ttetn lig sødt bett 12te November 18643 paa Gaa ben Hognestad i Time Sogn, Lye Præstegjælb paa Jæde ren, af Gaardbrugerforældre. Hatt tog Artium i 1887 og theologisk Em bedsexaiitett i 1891. Som Stubetit og Kandidat tnanuducerede han i He braisk og theologifke Fag. Vaaren 1895 skrev han en Afhandling over Etttnet: En Fremstilling as de nyere Undersøgelser angaaende Mosebø gerne. Denne Afhandling fif Kron prinsens Guldmedalje. Han var fra Semestret 1892 først vikarierende og senere sast Notarius ved det theologi ske Fakultet. I barene i 895 og 1896 var hart Sekretær ved Stavanger ghiglirtgeiorciiittg og fra Høsten 1896 til Sommeren 1903 var han Lærer ved Notodd ms private Lærer skole. Ten 31 te Januar 190 i ud nævntes han til Stiftskapellan i Kri sttania Stift og blev ordineret den 7de Oktober 1903 af Bifkop Bang. Han holdt (Gudstjenester paa Lanbs maal i flere Kirker i Kristiania. I Garnisonskirken, Johanneskirken og Slotskapellet. Ligeledes holdt han Gudstjenester og Foredrag i Byer og Bygber ubenfor Kristiania veb Ung bonismøder og Stævner og Lærer kurser. Hatt arbeidede ogsaa i ben ne Tib tneb Oversættelse af bet gamle Testamente til Lanbsmaalet. I Januar 1908 tog han, da han bar bleben u bf eet som Prosessor ved bert pribate Præstefkole i Kristiania, Affkeb som Præst og reiste til Tysk laitb, hbor han opholbt sig en Tib for at stubere gammeltestamentlig Exe ese og besnbett gjennemgik et Kur fus i Hebraisk hos ett Rabbiner. I September samme Aar iiltraabte hatt sin Stilling bed Me n i ()cbé a ku (tetet. Biskop Hognestab er en Brober af shv. Storthingsmanb, Gaardbruger pact Jaeberen Eivittb Hanssen Hog nestad. Kosmopolitisk Besætniug. Seattle, Wash., den 8de April. Ten 6-maste de amerikanske Barkentiite „E. R. Sterling" blev bugseret tilsøs tasten (mcb et Manbfkab af 9 Amerikanere, 3 Skotter, ett Tysker, en Fitute, en I Nordmand, en Tattske, en østerriger, en Peruaner og en kineftff Kok. Ikke en af Søfolkene havde (Sertifikat. Nav« skrumpe inb og btf. Deres Jrrircnion ttanser. Hosten letner, ofl De begynder at 6lit»e bedre. Tr. King'Z New TiZcov ert) er akkurat afførende nok til at ub» brine be bøbc Baciller og gi'uge llbtøm» meiser. Ingredienserne i Dr. King's Netv Ttécoberti gsør ben ril et libmterfet .Hoste og horfiølelivsmibbel. Kind Tem ikke i Plagerne ved yoile og forkjølelser. Ved bliv ikke mcb at libe. i?øb ikke Risikoen af at faa alvorligere Sngdom. Brug Tr. King's New Tisccverl). Pas paa hvad Te spiser og paa Teres Vaner. Tc vil finbe, at Teres Hone og forkjølelse bliver let og naturlig fontvoleret, oft Te vil blive hurtig belbrebet. Hos alte Avo ibekere. Avertissement. Ri af ti af bt almindelig forekommende Sygdomme hidrører fra urent Blod. der tækket bc æble Lrgcmer. Et Middel, der vil rense Blodet, bil helbrede Sygdommen. V e e i e s tt v i o har ikke sin Lige i at rense Blodet og bygge op Systemet. Den har været i Brug i over hundrede Aac længe no! at bevise dens Bærdt atter og atter. Den indeholber intet, som ikke vil gjsre dig godt. Spørg ikke Apothekeren derefter. Alene specielle Agenter forhandler den. Striv til Viskop Rognestad. Ten bekjendte ^audsmaalsprtrst paa Bergens Bispestol. Rorges yng ste Biskop. Præsidenten skal hslde Ttler denne Uge. Washington den 10de April. Præsident Wilson vil denne Uge hol de to Taler, font mange ttf hans Raadgivere venter vil blive af stor Betydning for det sorestaaende Præ sidentvalg. Ten sørste vil blive holdt her Thorsdag Asten ved den Fest, fom Tenwkrater fra alle Tele as i&mdet holder paa Iesserwndagen, og den anden vil blive holdt i New $orf Lørdag Asten ved Unge Mænd^ de mokratiske Klubs Banket. (St Brev Jeg fon tlTe fnlbtafTc Tem, forbi e s e n e i i S i n n stads a 11 a i i it tn i liv ft. Piaaflc Xe ikke liufier mia, mett Te exa minerede mig øfl fandt miq uieflet baariifl OR anbefalede mig at toge ifc h«ndling hov r. i 0 n s n og sagde, at ha» rimeligei» Bilde earr i staut» til at helbrede min. Til mn. store Mlrde tan jeg nu meddele Tem, at iefl er aldeles frist, «t jeg ikke bnr sølt saa godt paa mange flar. When matismen er forsvunden, sover ud mcrrkct, Smerterne er vek og min Mave og mit hele System er „ell right". r. 8 i n i Kursted er det bedste, der fintes for den 5lags Segbomme, som jeg havde, eg han hjalp en yUrngfre, meden* han kurerede mig. 3eg er Star gammel og her havt NdeumatiSme, Mave trouble og Nervesygdom i femten Ser. $er ba paa det hjerteligste hil set fra Itereb arrbøbige le Bergland, intteapolts ^identic Til „Mianrapolis Tidende", Minneapolis, Mina. Hawietz, Minn Vi her adskillige flige »reve pee Kontoret. Hvis Xe er fog og ned brubt og Petentmedieinerne og enden Behandling ikke har hjulpet, fee s ar ikke langere, tien: stråa til Sanatoriet eller skriv ide til r. Biornstad, sort «el alt •et Segbommeit og forlang fri, rigt illustreret Hog om renateriet sent overbevisende Vidnesbyrd fra Nord vesten« leben be Werbsumb. \n\n £. Phillips Gppenheitn. Minneapolis Tidende, Thorsdag de« 13de April 1916. Dr. King's New Discovery. I samme Eieblif Tr. King's New Tis covcry berører Bacillerne begynder de at S?eft Office... .. DR PETER FAHRNEY & SONS CO., 19-25 So. Hoyn« Ave., CHICAGO, ILL. Waite nægter sig skyldig. W em Aork den 10de April. Tr. Arthur Warren Waite erklærede sig „ikke skyldig" i Anklagen for Mord paa Grand Rapids Millionæren John E. Peck, da han blev fremført for let ten idag. Hans Sagfører bad om Tilladelse til at faa tage denne Paa-. stand tilbage eller komme med slige o a s o a a n s a a a s s e n e i n ben 10 Dage. Waite blev derpaa? oversørt tit Tombs. Dr. 8I0RNSTADS SANATORIUM tU en berømt St. Pant »f to fra en ef r. 8 i 11 n 111 tefticuv melifle Patienter: 2trcbc i'. Softer fun 50 Cents ont A aret. Abonner stu Indlagt behag at finde 50 Cents for et Aars SubskriM»» pas .Minneapolis Tidende". 2244 Nicollet Ave., Minneapolis.