Minneapolis tidende. [volume], September 28, 1916, Image 12

About Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
-J
Og medens han prøvede at gjen
vinde-Ligevægten, mindedes han
plndfelig klart, som ont det var hændt
It-ag, sit første Møde nted Maud. Nu
som dengang.hadede han disse sorte
Ansigter, som med et vellystigt Grin
stirrede paa den hvidklædte Englæn
derinde, der saa trygt vandrede alene
gjennem den trange Gade. Han
knyttede Hænderne, mett holdt dem
nede, af Frygt for at hart virkelig
fkulde slaa en af disse Skikkelser, som
gik srcnt og tilbage med Hyl og
Skrig.
Han vendte sig om for at gaa opad
Trappen, og Harmen veg Pladsen fot
en. underlig Angst. Kttnde han ikke
klare det? Vilde han segne om, in
den han naaede Toppen?....
Aa! Mængden veg atter tilside.
Hvilken Lettelse! Foran ham laa en
smal Vei, der steg ret opad som en
Stige. Han gik videre med vaklen
de Skridt. Jo, hatt tog ikke feil. Der
stod en Skikkelse paa Toppen og
ventede paa ham. En hvid Skikkelse.
Hvem var det?
Maanelhfet knnde ikke længer væ
rc saa klart, for hart kunde ikke se ty
delig, men en vidunderlig Følelse af
Lykke forjog pludselig al Angst. Ja,
det bar Maud, soqt ventede paa hånt,
nit kunde han se hende. Maud i sin
bløde, hvide Kjole, med sit lille, stolte
Hoved, det lyse Haar og de skinnende
Blomster i Beltet. Hun ventede paa
Ved Gangesslodens Bredder.
XVII.
Maanen stod ijøit paa Himlen og
kastede sit gyldne Sfjær over den hel
lige Flod med de utallige Trappetrin,
hvor de andægtige vandrede frem og
tilbage for at søge Frelse og Tilgi
velse. Igjen hørtes ustanselig Raa
bet: „Ram! Ram!"
Præsterne hævede sine Røster i iv
rig Paakaldelse, og Trommer og
Gongonger fyldte Luften med en øre
døvende Larm.
Foran den bredeste og mest besøgte
Trappe stod Oliver Wray med et her
ligt Tempel som Baggrund. Hans
Røst gjenlød klart og tydeligt mel
lem de vældige Mure, og de forbi
gaaende stansede tidt for at lytte.
Han havde løstet den ene Haand, og
Ansigtet udtrykte den Begeistring,
som i dette ^ieblik fyldte hans Sjæl.
Taknemmelig følte han, at det var
ert høiere, som talte gjennem ham,
og hans glødende Veltalenhed vakte
cndogsaa undertiden en Munks Op
mærksomhed, saa han blev staaende
foran den. hvide Præst for at diskute
re Emnet. Men naar Wray vedblev
at tale, smilede han overlegent og
fortsatte sin Vei. Ellers blev Mis
fionæren' sjelden asbrudt, og med
overmenneskelig Kraft vedblev han at
forkynde sin Lære, skjønt Larmen
blev mere og mere øredøvende og
Lusten saa trykkende, at det var van
skeligt at puste.
Saa byttede han Plads, søgte et
Sted, hvor Trængselen var endnu
større. Hein vilde ikke medgive, at
han pludselig følte Træthed. Et Me
blik sortnede det for hans Dine, og en
kold Gysen gjcimemfor ham.
I samme Dieblik hørtes Høie Raab.
Et stolt Følge af Fyrster og Præster
skred forbi, medens Mængden ærbø
dig veg tilside.
Det var Rajahen af Thanesi.tr, hvis
Drabanter ubønhørlig puffede dem
tilside, som ikke hastigt nok kttnde
klemme sig ind mod Murene.
Ogsaa Wray blev reven med og
fik bare se et Glimt af Skaren, men
han troede alligevel at have seet Ra
mamunds hvide Hovedbedækning.
Aa, kunde han Bare igjen vejle et
Blik med sin Ven! Da saa han, hvor
dan en gammel Hindu spotsk bøiede
sig til Jorden, idet deres Blikke mød
tes, og saa spyttede med et Udtryk
af dybeste Foragt. Bare den, som
har opholdt sig i Orienten, kan tilful
de forstaa, hvilken dyb Fornærmelse
dette er.
Krishna! Huset Thanesnrs onde
Aand triumferede. Wray opfyldtes
af dyb Forbitrelse. Han styrtede
frem, som om hatt vilde slaa denne
Djævel i Menneskeskikkelse til Jor
den, og først da Krishna var ude af
Rækkevidde, stansede han forvirret.
Hvor ophidset han var, hvor hans
Hjerte bankede. Han lagde Haan
den paa Panden og prøvede at bede.
Men det var, som en ond Nand hav
de faaet Herredømmet over ham og
forjaget'den hellige Iver, som nu i
mange Timer havde faaet ham til at
glemme Legemets Krav.
Roman
Nliee Perrin.
ham paa ham, strakte begge sine
Hænder ud imod ham. Han maaite
skynde sig. Hun var alerte deroppe
mellem disse ildesindede Afguds
dyrkere.
En indfødt Politikonstabel i rød
og blaa Uniform banede sig Vei hen
til Missionæren og talte til ham,
idet han pegede op imod det øverste
Tempel, saa forsøgte hatt at trække
ham tilbage.
„Bryd Dem ikke om det," sagde
Wray med en underlig dump Stem
me. „Jeg maa skynde mig op til
hende. Hun kan ikke komme herned
alerte."
Utaalmodig rev han sig løs, da
Politikonstabelen vilde holde ham til
bage, og med noget af fin vante Styr
ke løb han et Par Skridt fremover.
Men feta svigtede Kræfterne igjen.
Hvilken uendelig lang Tid det tog at
komme op ad den Trappe Han hav
de en Fornemmelse, som om han gik
der, tynget af en Mare faa hur
tigt! og alligevel kom hart knapt af
Pletten! Og Maud, som vente
e
„Jeg kommer," raabte han, „jeg
kommer!"
Saa stod han pludselig deroppe,
og Maud med sine straalende Dine
i sin hvide Dragt, med de skimtende
Blomster var borte!
Han stod ligeoverfor en ufædvan
lig høi Fakir, med lynende Dine og
et vildt fanatisk Ansigt. Hele hans
Legeme var tilsmurt med Kalk og
A ske, saa det ganske hvidt ud i Maa
nelyfet. Perlebaand og Blomster
kranse bedækkede Hals og Bryst, og
det tykke Haar var ordnet som en
Krone paa det mægtige Hoved. Han
holdt den ette magre Arm høit i Vei
ret, og de lange Negle syntes færd i
ge til at bore sig ind i den fremmede,
som han vel holdt for en Angriber.
Og bag ham saaes et Muldyr as lig
nende Ansigter, og Skikkelser, onde,
fanatiske, truende ....
Oliver Wray syntes, at dette mod
bydelige Billede fyldte hele Hintmel
rummet, og den Feber, som alt læn
ge upaaagtet havde raset iydeni ham,
brød rttt løs for Alvor. Hans Mod
standskraft bar brudt, og han faldt
besvimet om ved den hvidkalkede Skik
kelses Fødder.
Konstabelett havde skyndet sig efter
Missionæren, og raabte bydende til
Fakirernes Anførere, at de skulde vett
te med sit vilde Løb nedover TraPPeit
til Floden. Det var for at nyde dette
Skue, at de andægtige var begne til
Side, og at Trappetrinene bar fri.
Og Konstabelen habde bistnok Ret,
naar han senere roste sig af, at han
havde frelst Sahib Wrays Liv, for
den afmægtige Skikkelse vilde ellers
sikkerlig uden Naade og Barmhjer
tighed være bleven trampet ihjæl af
den vilde Skare.
Konstabelett repræsenterede for
Dieblikket den engelske Regjering, og
ingen gjorde Modstand, da han uden
videre lagde Beslag pact nærmeste
Palankin og førte den bevidstløse hen
til den engelske Doktor. Hart nære
de en ubestemt Frygt for at komme
indenfor Missionens Enemærker og
tænkte, det var bedst, at Magthaverne
strax fik Underretning om, hvor iv
rig og paapasselig han havde været.
Drikkepenge og Forfremmelse det
kunde naturligvis de fattige Missio
nærer, som jo ikke engang var an
satte af Regjeringen, ikke skaffe ham.
Det gjaldt at være om sig. Paa den
Vis gik det til, at ingen derborte hav
de nogen Anelse, om hvad der var
hændt, førend Doktor Browns Tje
ner bragte Mr. Williams et Brev
næste Morgen. Uden at forstyrre fitte
Døtre forlod den gamle Missionær
Huset. Hatt tog Wray* Tjener nted,
men Budet havde naturligvis for
talt, hvad der var hændt, og Tabi
tha skyndte sig at meddele Sofie Ny
heden, da hun bragte hende Theen.
I næste Di eb li k var Miss Wil
liams paa Benene og styrtede, indhyl
let i sin røde Flonelskjole ind til
Maud. Et Dieblik blev hun staa
ende uvis Maud sov rolig med et
Smil paa Læben.
Hun drømte, som hun havde drømt
saa tidt efter sin Mors Død, at hun
vandrede omkring mellem Thanesnrs
Ruiner. I Almindelighed havde hun
en Fornemmelse af Angst men den
ne Gang var hun ikke alene, og hun
følte sig let og glad som aldrig før,
for Oliver Wray gik her ved Siden
af hende. Og alt var saa skjønt,
Blomsterne duftede, Lusten bar mild,
og i Sollyset knetsede Taarrtet som
et ærbærdigt Mindesmærke
Hun drømte, at hun havde henvendt
et Spørgsmaal til sin Ledsager, og
ventede paa, at han skulde svare.
I Hvor hun længtede ester at møde
hans Dine, at se dem udtrykke Kjær
ltghed og Lykke....
Jstedet blev hun pludselig vækkes,
og bed Sengen stod Sofie, klappede
hende paa Skulderen og fortalte no
get paa sin hastige, forbirrede Vis.
„Hbad er der paafærde?" spurgte
Maud søbnig. Men da hun havde
opfattet Ordene, reiste hun sig
dødbleg og med vidt opspilede Dine.
„Jeg er Bange for, at han maa
være meget syg, siden de bragte ham
lige til Doktor Brown," sagde So
fte hulkende. Gid bare Far kom til
Bage snart, saa vi kunde faa høre ak
kurat, hvad der er hændt. Det synes
haardt, at han skal Blive kaldt Bort,
naar hans Arbeide trænges saa
haardt men vi ved alle, at han er
beredt hart
„For Guds Skyld, hold op, So
fie," raaBte Maud fortvilet. „Jeg
taaler ikke, at du siger noget saa
.skrækkeligt! Hart kommer ikke til
at dø."
„Men, kjære Maud, hvordan kan
du vide det?" raaBte Sofie forarget
over, hvad der forekom hende som
formastelig Tale. „Hvis det er Guds
Vilje
„Jeg vil klæde mig," afbrød
Maud hende koldt. „Jeg synes, du
Burde gjøre det samme."
Forvirret adlød Sofie. Aldrig
havde hun fundet „Maudie" underli
gere end idag. Tænk, hun og Wray,
font altid ialfald tilsyneladende
havde været faa gode Venner! Og
nu lod hun flet ikke til at syltes Synd
i ham engang!
Men endnu mere forundret vilde
den Brave Sofie være Bleven, havde
hun kunnet se gjennem lukkede Døre,
for i dette DieBlik vred Maud sine
Hænder og ræd, som hun aldrig hav
de grædt før. Hun bar fortbilet og
prMede ikke længer at forespeile sig,
at det ikke bar saa. Ja, hun elskede
denne Mand, som maaffe i dette Die
Blik bar døende og SkjæBnen habde
lagt hendes Lib øde! Hvad Gavn
havde hun nu af sin verdslige Vis
dorn, font hun havde været faa stolt
af? Hele hendes Rustning af Stolt
hed og Egenkjærlighed og ZErgjerrig
hed bar faldt af hende, bar gaaet
stykker, og nu stod hun der svag og
uden Beskyttelse.
Hun klædte hastig paa sig, tænkte
slet ikke paa, at hendes Kufferter skul
de pakkes, fordi hint ont tre Tage
skulde forlade Indien. Og det fore
kont hende som en Evighed, inden den
gamle Vogn igjen holdt for Døren
med Mr. Williams.
Sofie løB ud paa Trappen for at
møde fin Far, medens Maud ventede,
tilsyneladende suldkommen rolig.
Hun var Bleg, men ingen Muskel rø
Bede, hvor spændt hun lyttede.
Mr. Williams kom langsomt ind i
Verandaen, og Mauds Hjerte flog
ængsteligt, da han alvorlig sagde:
„Doktoren tror, det er Tysns men
det er jo ogsaa muligt, at det Bare er
ct Anfald af almindelig Feber. Wray
har ligesom ikke været sig selv i det
sidste, synes jeg. Og hvis han har
havt en snigende Feber, faa forftaar
jeg mangt og meget, som har undret
mig."
„Mon vi kunde sende ham noget?"
spurgte Sofie ivrigt. „Forresten er
jeg vis paa, at Mrs. Brown kommer
til at pleie ham, som om det var hen
des egen Søn."
„Hvis Sygdommen tager ett alvor
lig Vending, bar det kanske det bedste,
at de tog ham derned," mente Mr.
Williams eftertænksomt. „Ellers
var det lidt underligt. Konstabelen
maatte jo vide, hvor han boede. Men,
kjære Sofie, vi saar ikke forsømme
bort Arbeide nu mindre end no
gensinde, hvor bor kjære Vens Hjælp
mangler."
Far og Datter gik ind i Huset,
men Maud Bleb staaende og lænede
Hobedet mod en Søile. Hittt kunde
se Oliver Wrays lille Bungalow,
som laa der stille og forladt i Sol
skinnet, og hun gjenfalbie sig hbert
Ord, han habde talt til hende hvert
Blik og Smil, han havde undt hende.
Hvorfor skulde. dette hænde? Hint
kunde ikke satte, hvorfor Kjærlighed
uden Hensyn og Adbarsel pludselig
skulde faa flig Magt over Menneskene,
være istand til at gjøre enkeltes Liv
lyst og lykkeligt, medens den Bragte
andre Bare Sorg og Elendighed.
Havde hun ikke mødt Oliber Wray,
saa bilde hun idag håbe været stolt og
glad. Hvilken Fremtid gik hun ikke
imøde! Alle hendes Dnfker bar op­
fyldte, og snart vilde hun igjen være
tilBage i London og leve det Liv, som
hun bar fkaBt for. Og nu forekom
alt dette hende graat og kjedsomme
Iigt, forgiftet as Minder. Vilde hun
vel nogensinde kunne Blive kvit denne
kvalfulde Følelse af, at der bar noget,
hun havde forsømt, noget hun aldrig
kunde naa?
Him stod der ltBebægeltg, som tyn
get af en Byrde, hun ikke magtede at
kaste af sig. Der stod alle Oljekart
dente, som Sofie tilt habde malet
grønne og røde og fyldt med Jord.
Maud undredes paa, hbad der, mon
bilde spire frem. Hun bilde aldrig
faa fe det. Og efter tre Tages For
løb bilde hun ikke længer se den lille
hvide Bungalow eller Missionshuset
med Slyngplanterne og Sofies rø
rende lille Havesmmp midt i den gule
Sand.
Det var underligt- at tænke paa,
hvor hun havde lcengtet efter at kom
me afsted, nu da hun. saa Brændende
ønskede at faa Lov til at Blive Bli=
be ialfald faalænge, til hun kunde
bide, at Oliber Wray bilde komme
fig til hun havde feet ham endnu
engang for at sige Farvel.
Hun rettede sig op, flap Søilen. I
sin Fortvilelse kunde hun have skreget
høit. Stilheden birkede knugende.
Hun habde en Fornemmelfe, som om
hun maatte gaa fra Forstanden, hbis
hun ikke fandt noget at sysselsætte
sig med.
Pludselig huskede hun, at hun hab
de lobet Mrs. Siapely nogle Pynte
fager og Hatte, fom ikke bar Brugte.
Hun kunde Bringe hende ZEffen, det
vilde faa Tiden til at gaa og Dok
toren Boede i Nærheden af Domme
rens Bungalow. Kanske hun kunde
faa høre mere om Wray hos Stape
lys.
Hun anordnede, at den graa Ara
Ber, fom nu paa Dions Bekostning
Blev fodret i Missionens Stald, skul
de sadles. Saa pakkede hun Smaa
tingene i en LEske og lod Staldknæg
ten følge med for at Bære den. Han
forsøgte at protestere. Hvilket Ind
fald af Miss Sahib at ride ud i den
glødende Hede!
Hun hørte ikke paa hans Indven
dinger, og optaget as sine Tanker
følte hun ikke engang, hvordan Solen
Brændte.
Men hvad der flog hende, da hun
holdt udenfor Porten, det bar den
dybe Stilhed/som-idag herskede i
Bungalowen. Him'saa ingen Tjene
re, hørte ikke Mrs. Stapely give Be
salinger med skingrende Røst i Bag
grunden. Det eneste, font vidnede om
BaBBas Nærværelse, bar en uhyre
Papirdrage, som bippede uroligt i en
Krog af Verandaen,.
Hendes Tjener løB skrigende gjen
nem Huset og korn saa tilBage med
den Besked, at „ingen bar hjemme".
Maud steg af og gik ind. Værel
serne var tomme, men gjennem et
Vindu faa hun en Hob Mennesker
komme dragende gjennem Haven. Al
le snakkede de i Munden paa hinan
den og gestikulerede ivrigt.
Nu hørtes Skridt paa Verandaen,
og da Maud skyndte sig derud, kom
Mrs. Stapely hende imøde, opløst i
Taarer.
„Aa, hvilket Held, at De kom, fire
re," raaBte hun cg greb Mands Hæn
der. „Jeg er aldeles fortvilet. Bab
6a har Begaaet en forfærdelig Mis
gjerning aa, jeg tør ikke tænke
Paa det! Og nu er hart løbet sin
Vei, stakkars lidey, fordi hart blev
faa Bange. Vi har ledt overalt. Hvor
kan hart have gjemt fig?"
Hun løB ind i Dagligstuen og løf
tede paa Gardiner og Skjærme.
„Jeg har alt feci efter i alle Væ
relserne," sagde (mn til Maav, „men
hart kan jo bære femmen ind siden,
ser De."
„Hvad har hart da gjort, som er saa
forfærdeligt?" fpurgte Maud.
Mrs. Stapely vred sine Hænder.
„Han kastede sin Fars Bog ned i
Hav eB røn den! Tænk, den Bog, som
©riff skriver om Forbrydelser blandt
Hinduerne. Det var en Masse Ma
nuskripter og Notiser, Bundne sam
men i Bundter, og altsammen er sik
kerlig gaaet tilbunds, og Brønden er
saa dyb, og medens vi prøvede at faa
Tag i det, løB BaBBa sin Vei. Hvad
i Alverden skal jeg gjøre? Griffith
bil aldrig forvinde det, naturligvis
maa Bogen bære ødelagt hart er i
Retten nu, og hbordan skal jeg no
gensinde faa Mod til at fortælle det,
naar hart kommer hjem? Og fib or
er BaBBa?"
Hun hulkede paanyt rent hjælpe
løst. Maud gjorde sit Bedste for at
trøste hende.
„Vi skal nok finde ham. Han kan
jc ikke være langt borte. Sæt Sol­
hatten paa, faa fkal vi gaa ud igjen og
lede efter ham. Hvor er Bitrta?"
„Hun leder derborte i Tjener
nes Bolig," sukkede den fortvilede
Mor. „Sæt nu, at han er løben helt
Bort til Bazaren med alle disse fæle
Folk! Han' kan Baade Blive røbet og
myrdet. Grifs saa engang Hovedet
af et indisk Barn ligge der i ert Ren
de. Eller hart er krøBett ind i et Hul
etsteds og kan Blive Bidt af en Slan
ge
„Det er langt sandsynligere, at hart
fra et sikkert Gjemmested her i Nærhe
den iagttager, hvordan I alle leder
efter ham. Kom nu, kjære Mrs. Sta
pely. Jeg saa Deres Hat ude paa
Verandaen. De maa virkelig ikke
gaa omkring i Solen uden den."
Som de gik ud, kont de sorBi dert
store Drage, fom alt havde baft
Mauds Opmærksomhed. Nu gik hun
lige Bort til den.
„Aa, rør ikke BaBBas Drage," sag
de Mrs. Stapely grættent. „Han
taaler ikke, at nogen andert end han
selb rører bed den
Men Maud løftede resolut Dragen
i Vciret og Bag den, tæt ind imod
Muren, stod BaBBa.
XVIII.
Mrs. Stapelys Angst forhandlede
sig nu til en Blanding af Lettelfe og
Harme. Hun kysfede Gutten sin og
fkjændte samtidig, medens oprørske
Taarer rullede nedober hans Kinder
og han Paa sitt Side gjorde Miss
drivener Bitre Bebreidelser, fordi hun
habde opdaget hans Gjemmested.
Maud syntes Synd i Barnet. Han
habde aaBcnbart tilsulde sorstaaet, at
han habde Grund til at frygte sin
Faders Vrede, men istedenfor at bli
ve ydmyg loddet til, at hatt blev me
re og mere trodsig. Han brugte in
diske Skjældsord, som Mrs. Stapely
var glad at Matti) ikke forstod, og flog
om sig med Hænder og Fødder. Men
Dinerte var sky og rædde og Ansigtet
Blegt.
Maud følte en underlig Medfølel
se med Synderen. Ogsaa han havde
handlet urigtigt, erkjendte det, men
Prøvede at lure sig fra Straffen.
„Aa, BaBBa hvad kommer Dad
dy til at sige, naar hart hører, hvor
uskikkelig du har været?" klynkede
Mrs. Stapely.
Og BaBBa "Begyndte paany at hyle
og ønskede, at han selv var dernede
Paa Bunden af Brønden, hvor alt
dette Papir havde plaffet saa mor
somt i Vandet, længe efter at han
havde kastet det rtvd.
„Skjænd ikke paa ham," bad Maud
medlidende.
Og da Mrs. Stapely styrtede ud
i Haven for at fe, om Tjenerne prøve
de at fiske Manuskriptet op, tog hun
Barnet i sine Arme, hvormeget han
end strittede imod.
„Babba," sagde hun, „hør paa
mig, Babba."
Og hendes bløde overtalende Stem
me udøvede alt rn beroligende Virk
ning paa det ophidsede Barn. Han
holdt op med at skrige og sparke, on
Trækningerne i lille, trodsige An
sigt ophørte efierhveri, som hun
talte.
„Der var engang en liden Gut,
som virkelig var sletn og ukjærlig mod
sine stritte Forældre. Men han angre
de det og sagde, at han bilde prøbe
at gjøre det godt igjen, og han Bad
sin Far og sin Mor om Tilgivelse. Og
hans Far sagde: Ja, hvis han er
snil nu, saa vil vi ikke straffe ham.
Han har været forfærdelig ræd, og
han ved, at hart har handlet galt.
Og det er det, font det kommer art
paa. Men faa maa han ogsaa love
at være snil."
BaBBa staf Fingeren i Munden og
forsikrede, at Ban skulde være snil, og
at han bar saa bcdrøbet.
Og Maud bed&Icb at stagge ham,
og da han Midst sob ind paa hendes
Skjød, trykfedc hun et Kys paa de
røde Barnelæber. Hun undrede sig
selb ober det, aldrig bilde hun habe
holdt bet ror muligt, at hun sribillig
skulde fysse Babba. Saa fom hans
gamle Ayah ind, lyfsalig o ber at hen
des Sfat var i Sikkerhed, og Bar ham
over i Barnefammeret.
Kort efter bendte Mrs. Stapely
tilBage, mere fortbilet end nogensin
de. Manuskriptet var og Blev Borte.
„Men, fjære," sagde Maud for
anset over, at den ellers faa rolige
og praftiffe Frue tog saadan Paa Vei,
„jeg forftaar tf fe, at Te kan være saa
ræd. Mr. Stapely er da intet Uhy
re, og han fan fiffert Benytte sine
Koncepter og ffribe en ny Bog."
(Fortsættes næste Uge).
Halvparten af bore daglige Be
fnmrittger er nok til at ødelægge bet
Bedste Humør.
Doktor Boroms Hel
bred vender tilbage.
Han vil virre i sit Kontor, 313 Wash
ington Avenne South, om ikte længe.
Mange Folk fra alle Kanter benter taalmodig for at tage Behand
ling, naar han kommer hjem, for tffe at tale om et hundrede Pati
enter under Behandling, da Doktor Boront maatte forlade dem,
fordi hart havde ouerattftrængt fig selv for dem og andre i Løbet af
sidste Aars Praxis, som har været større end alle andre.
Siden September 1915 op til omtrent første Aitgirtt, da han
maatte give op og hvile, bavde han behandlet Patienter fra Canada
til Golfen og fra ett Kyst til en aitdett ett fra Newark, New Jersey,
blev helbredet, lige før Doktoren reiste, ert fra Canada og en til fra
Seattle, for ikke at tale om dem nærmere hjemme.
Alle, font trænger Doktorens Tjeneste, burde forberede fig paa at
Besøge ham, saa snart han kommer hjem for, frisk fra fin lange
Hvile, vil han være istand til at give sine Patienter det Bedste, der er
i ham. Næste Uge vil Mr. T. Ellefsen, ett rig Kanadier, fortælle Folk
gjennem Aviserne, livad denne norske Specialist har gjort for ham.
Læs endelig Mr. Ellefsens Brev, og pas i denne Avis paa den Dato,
da Doktoren vil blive hjemme for at se Dem. Avertissement.
Ri af ti
af de almindelig forekommende Sygdomme hidrører fra urent Blod.
der svcrkker de æble Organer. Et Middel, der vil rense Blodet, vil
helbrede Sygdommen.
Dr. Peter's
N u i k o
I
har ikke sin Lige i at rense Blodet og bygge op Systemet. Den har
været i Brug i over hundrede Aar længe nok at bevise dens Værdi
atter og atter. Den indeholder intet, som ikke vil gjøre big godt.
Spørg ikke Apothekeren derefter. Alene specielle Agenter forhandler
den. Skriv til
Mindesmærke over Minnesota
soldater. Little Rock, Ark., ben 22de
Sept. Repræsentanter for Staten
Minnesota indviede idag et Monu
ment over 162 Minnesota-Soldater,
der faldt eller døde her under Bor
gerkrigen. Monumentet er en Bron
ccstatue af en ung Soldat paa en
stor Granitfod og Bærer Indskriften:
Reist Aaret 1916 af Staten Minne
sota til Minde om dens Soldater,
Begravet her, der mistede sit Liv i
de Forenede Staters Tjeneste i Kri
gen for Unionens Bevarelse i Aare
tte 1861—1865.
Imorgen fkal Minnesotarepræsen
tanterne indvie et Mottnmettt i
Memphis, og 26de Sept. i Anderson
ville.
ftjøbcr en fjerdepart af Aarets
Kobbcrproduktion. Neto ?jork den
23de Sept. Den britiske Regjering
har gjennem sine Agenter I. P.
Morgan & Company idag kontrahe
ret med amerikanske Kobberprodu
center om 200,000 lange Tons eller
448,000,000 Pund Kobber til en
Pris lidt lavere end 27c pr. Pund.
KjøBet, der dreier sig om lidt mere
end $125,000,000, er den største en
kelte Transaktion i den amerikanske
KoBBcrindustris Historie.
Da dc amerikanske GruBer produ
cerede ca. 1,600,000,000 Pund fint
KoBBer i 1915, repræsenterer det
britifke Kjøb ca. en Fjerdedel af et
Aars Produktion. Det skal leveres
i lige store Mængder de første ser
Maaneder næste Aar.
Hans August Larsens mystiske Op
find else. Winnipeg, Matt., dert 2de
Sept. Hans August Larsen af Mid
dle River, Minn., vil kanske sælge fin
mystiske Opfindelse, fom hart siger
vil dræbe Tusinder af Tyskere, hvis
fæstet til en Undervandsbaad, for en
'ringe Sum af $5,000,000. Tette
fortalte hart Brigadegeneral Ruttan
idag. Han er imidlertid ikke faa iv
rig for det og vil ligesaa gjerne sæl
ge til den tyske Regjering, naar hatt
har havt „sit aftalte Møde med Kei
feren", i Tilfælde den kanadiske Re
gjerittg ikke vil fjøbe. Hvordan Min
nefota-Manden idetheletaget font saa
langt som til General uttatt er en
©flade sor Myndighederne.
Borde« hjemkommen. Chicago den
23de Sept. Millionær Sportsman
den og Opdageren John Bordert,
hvis S
fib „Great Bear" forliste
derings havet nylig, er idag i sit Hjem
i Lafe Geneva, Wis., ester sin Tur
nordover.
5
General C. C. Andrews, der til
Bragte 16 Maaneder i Little Rock
under Borgerkrigen, anførte dett
Gruppe af Borgerkrigsveteraner, der
sammen med Guvernør Burnquist
kom hid for at indvie Monumentet.
I firt Tale sagde General Andrews,
at 119 as de i Little Rock Begravne
Soldater døde af Feber i Pine Bluff.
Andre faldt i Fitzhughs Skov eller
døde andre Steder i Staten.
11
Poliomyelitpatient taget med
Magt. New ?)orf den 23de Sept.
Mr. og Mrs. Anton Anderson af Ja
maica, L. I., tog Sagfører idag for
at faa tilbage fin 19 Maaneder gam
le Søn Robert, der blev taget fra de
res Hjem af Politiet og Sundheds
væsenets Myndigheder igaar til
Oueensboro Hospital font lidende af
Barnelammelse. Anderson-Hjemmet
blev beleiret i 36 Timer af Politi og
SundBedsvæsen, før de fif Adgang.
Duffy's
u e W i s e
A. M. SMITH,
Snustobak for Skraaning.
VI GARANTEMH
for at "Copenhagen" Snus cr og har ml
tid
T»ret fuldstændig ren.
Hvis Deres Forhandler Ikke har det, vil
Ti sende Dem det pr. Post til den el
minde
lige Pris, 5 Cent Æsken, indtil Deres For
handler faer det Frimerker modtages.
"Copenhagen" er Verdens bedste Skraa
Tob&lt.
wr.YHAN-BBTrro* coMPAirr,
»tebUrrt 100S.
Iudividutl Cm orq oq £Ici
eriutt
ft ft
t'U:
fptcieit
Briller med guldfyldte
Bestag sendes frit.
Senb btn.r.e ftuson 5er.b '.r.gttt 'Biritjf. Cpgto
bin Albci.
yq ci ctl itubf »iz
5 Xajri éw
fas
t'.
Aealiltt
'l'a ri-let af debfte
o-j :ncD gulbhjloi U ftarau tilag. y»ie
ti
04 noit
Iilrtrsiiittlenbe. feafc
bf
ikke i'aJfff, (a3
btm
v.lbagt. \n\n Minneapolis Tidende, Thoxsdag den 28de September 1916.
DR. PETER FAHRNEY & SONS CO.,
19-25 So. Hoyne Ave., CHICAGO, ILL.
247-249 Hennepin Avenue, Minneapolis.
COPENHAGEN
60 Union Square, New Y*rk
E O K E A A
S A N A O I U
For Sygdomme i Hals og Klinget*
9Begt!nbtl(e»ftabirr of T»ring bf bauble*.
llMioret fer at give ben mrft bibmfTabtQge ®e»
fccnMiaj.
Ciitx !Hoirni)aug, vtrtigtpititrfft.
Ir. Sf. tidngdrttt lallet, 8tS
jtfcwtn ei»«.. «I. Veul. «tinn.
£r.cr! :::u6(nt Ir. Sefcf rt (ftlcnn WOifee.
tic!tjame t)» ft Lift«, tVinc (te.. Ätits.
M. j. SOLKUP, DECORAH, IOWA.
11A Water St., Tecerah. Iova.
«av»
«»er
«H