OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, November 09, 1916, Image 5

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1916-11-09/ed-1/seq-5/

What is OCR?


Thumbnail for

Minnenpolig gidende
«r en Fortsettelse of „Budstikken", „Fcedrelän
det tffl Emigranten" og „Nordvesten".
Udkommer hver Th«rsdag og sendeS portofrit
i de Forenede Stater
1 Aar for $100
ti Maancder s or 60 CcntS
1 Aar til Canada $1 50
1 Aar til Norge eller Damnar! $2 00
Ved Adresseforandring mac den gamle faa«
betfom bert ntje Adresse opgives.
Send ilke Anvisninger paa Banker Smaa
bherne fSiocal Checks), da det koster os op til
25 Cents at faa Pengene paa saadanne Checks.
Post Office Money Orders maa sendes
Brev til dem, som skal have Pengene paa beat.
Nogle tror, at Ordren skal beholdes af Af
senderen som Kvittering: men faa er ikke Til«
fælbet. De. der fettbev os Penge, bedcs at
fenbe bem i Post Office Orders, Express Or
ders eller Trasts, der i ethvert Tilfælde Wt
gjures betalbare til „Minneapolis Tidende".
Naar De strider til nogen af de Firmaer,
som averterer i vort Blad. bt»r De altid nævne,
at De har feet Avertissementet i „Minneapo»
lis Tidende". Det vil sikre Dem imFdelom
mende Behandling.
Amerikanske Zrjæipefilder.
Under Diskussionen om den indu
strielle Kamp, som forudsiges at ville
følge efter Europakrigen, er det fra
enkelte Hold bleven fremholdt som
en Fare, der ogsaa truer vort Land,
at de nu allierede Lande antagelig
vil faa Kontrollen over mange af
Verdens Raamaterialier. Amerika
har imidlertid mægtige Modstands
midler, og i denne Forbindelse er det
af særlig Interesse at faa Indholdet
af en mærkelig Tale, som Dr. Ed
ward Ewing Pratt, Chefen for bort
Handelsdepartements Bureau for
udenlandsk og indenlandsk Handel,
holdt sorleden Dag ved Skovbrugs
konferensen i Portland, Oregon. Tct
len dreiede sig om et meget vigtigt
Naamateriale, Trælast. Dr. Pratt
siger, at Europa vil behøve Trælast
for 1,000 Millioner Dollars det før
ste Aar efter Krigen, og at Amerika
maa levere en noffaa betydelig Del
deraf.
Dersom Krigen skulde ende nu i
December, hvilket efter Dr. Pratts
Mening neppe er sandsynligt, og
Trælastindsørselen i Europa inden
dert Tid ikke viser tiogen Forøgelse,
vil der ved Udgangen af dette Aar
være et anslaaet Underskild i Euro
pas normale Trælastsorsyning as om
kring 400 Millioner Dollars. Det
te er aldeles udenom det store nye
Behov for Trælast som Følge af vir
kelig Ødelæggelse i Krigen. Ingen
ved for nærværende, hvor megen
Trælast der vil behøves i Frankrige,
Belgien, Polen og andre Lande, som
direkte har lidt ved Krigen, til at er
statte ødelagte Bygninger, Jernba
ner, Broer osv. Der kan ikke være
stor Tvil om, at dette Kvantum vil
løbe op i store Tal, og at der vil blive
Efterspørgsel for Hundreder cif Mil
lioner i almindelig Trælast, faasnort
Krigen er endt. Det har næret an
slaaet i Europa, at for mindst 400
Millioner Dollars i Trælast vil til
trænges i dette Øierned. Lægges
hertil de 400 Millioners Underskud
i den normale Forsyning, faar vi for
800 Millioner Dollars i Trælast i
Tillæg til det sædvanlige Behov paa
580 Millioner, som Europa maa faa
fra de trælastproducerende Lande.
Der maa slaaes af paa Totalsummen
for Bygninger, om aldrig vil blive
gjenopbyggede, og desuden for Re
duktion i Forbruget paa Grund af
nødtvungen Sparsommelighed. Hvis
der beregnes 380 Millioner Dollars
for saadanne Afslag, bliver der alli
gevel igjen for Aaret efter Krigert en
sandsynlig Efterspørgsel i Europa
for Trælast til et Beløb af 1,000
Millioner Dollars.
Det er tet at forudse, hvilke Lande
der vil konkurrere om Levering rtf
denne Trælast. I 1913 udskibede de
Forenede Stater mere TræproditFtcr
end noget andet Land i Verden., nem
lig for 115 Millioner Dollars. I
det samme Aar udførtes der Træ
last fra efternænnte Lande som føl
ger (i Millioner Dollars): Nusland
88, Sverige 84, østerrig-Ungarn 68,
Canada 50, Finland 47, Tyskland
26, Norge 24, Rumænien 5. Den
famlede europæiske Severing beløb
sig saaledes til 392 Millioner og Ca
nadas og de Forenede Staters til
165, altfaa tilsammen for de vigtig
ste .trælaf tudførende Lande omkr. 500
Millioner Dollars. Naturligvis gik
ikke alt dette til europæisk Forbrug
men Størsteparten gjorde det.
Af de nævnte Lande er det imid
lerld bare Norge og Sverige, som
vil have nogen Trælast at undvære
lige efter Krigen, og det er saaledes
let at indse, at Amerika vil faa An
ledning til at levere en betydelig Del
af den Trælast for 1,000 Millioner
Dollars, som vil trænges.
Der kan ikke blive Tale om nogen
Kontrol fra de allierede Landes Side
over Forsyningen paa dette vigtige
Naamateriale, hvoraf en meget stor
Tel maa komme herfra. De maa
ogsaa faa en hel Del andre Raama
terialier herfra. Med Hensyn til saa
danne Raamaterialier, som det lig
ger i deres Magt at kontrollere, og
som Amerika ikke producerer, vil de
udentvil blive Gjenstand for Gjensi
dighedsaftaler paa rimelige Vilkaar.
Der er ingen rimelig Sandsynlighed
for, at de allierede Lande i sin Han
del med Overlæg skulde ville fornær
me eller forsøge at skade en stor og
stærk Nation, som de ved Krigens Af
slutning vil staa i en saa betydelig
Gjæld til, og fra hvilken de ogsaa
i Fremtiden maa erholde saa meget
af hvad de trænger.
Skolegangen paa Landet.
De Forenede Staters Undervis
ningsbureau har i nogen Tid arbei
det paa at fremme en Bevægelse for
et forøget Skolebesøg i Landdistrik
terne. Dette er en Sag, fom hidtil
ikke har været fkjænket tilstrækkelig
Opmærksomhed. Bureauets „School
Extension Agent", Mr. I. L. Mc
Brien, siger, at et af de vanskeligste
Problemer, Lovgivere og Skolebesty
relser har at møde, er virkelig Gjen
nemsørelsc af tvungen Skolegang.
Før 1890 var der bare 27 Stater
foruden District os Columbia, som
havde Love om tvungen Skolegang,
og mange as disse gav Adgang til frit
Valg og var derfor virkningsløse.
Nu har alle Stater med Undtagelse
af Mississippi enten mandatoriske el
ler valgsrie Love for tvungen Sko
legang. Skolebesøget procentvis as
Børn i Alderen fra 6 til 14 Aar er
ifølge Bureauets Bulletin for 1914
som følger:
ø i 9 0 o o v e o n n e i u
Iowa, Massachusetts, Michigan, Ne
braska, New Hampshire, New Aork
og Vermont.
i e s 8 0 i 9 0 a i o
nia, Colorado, Delaware, Idaho, II
linois, Indiana, Kansas, Maine, Ma
ryland, Minnesota, Missouri, Mon
tana, Nevada, New Jersey, North Da
kota, Ohio, Oklahoma, Oregon, Penn
sylvania, Rhode Island, South Da
kota, Utah, Washington, West Virgi
nia, Wisconsin og Wyoming.
a v 7 0 i 8 0 K e n u k y
Mississippi, New Mexico, North
Carolina og Texas.
e e a v u n e 7 0 A a
bama, Arizona, Florida, Georgia,
Louisiana, South Carolina og Vir
ginia.
En Lov kan blive bedst og grint
digst gjennemført, naar den støttes af
den offentlige Mening. Et af de kraf
tigste Midler til Gjennemførelsen af
Love om tvungen Skolegang findes
i ert Lov vedtaget af Nebraskas Legis
Irttitr i 1915, der bestemmer, at tre
Fjerdeparter af Statens Skolefond
skal fordeles mellem de forskjellige
Skoledistrikter procentvis i Forhold
til det gjeimeniinitligc daglige Skole
besøg ifølge de seneste Rapvorter fra
Bestyrerne i de forskjellige Distrikter.
En saadan Lov, mener Undervis
ntngsbureauet, er ikke alene rimelig
og'retfærdig men den appellerer til
et oplyst Folks egne Interesser. Un
der ert Lov som denne vil den offent
lige Mening i vedkommende Distrikt
forlange, at alle Børn i den skoleplig
tige Alder, som ikke har rimeligt For
fald, skal besøge Skolen regelmæssig,
medens Skolen er i Virksomhed. Det
er meget mere retfærdigt at fordele
Skolepengene i Forhold til Børnenes
Skolebesøg end at fordele dem i For
hold til Antallet af Børn, enten de
Møger Skolen eller ikke. For at
fordele ligelig Udgifterne ved en ri
melig Skoletermin uddeler Nebraska
en Fjerdepart af Statens Skolefond
ligt mellem alle Skatens Skoledi
strikter, og hvor saa et Skoledistrikt
voterer Mariintims-Skoleskalten og
fører Skolens Affærer paa en tilbør
lig Maa de, kommer Staten til dets
Hjælp ved direkte Statsunderstøtte!
se med et tilstrækkeligt Beløb til, at
det kan have en Skoleterinin paa
mindst syv Maanefcer.
Liebknechts Appel afvist. Berlin
den 4de Nov. Det blev officielt be
kendtgjort idag, at Rigets Krigsret
har afvist Eociafistsørercii Dr. Karl
Liebknechts Appel fro den Straf af
fire Aars Fængsel, han blev idømt
af en Krigsret i Berlin for militært
Forræderi.
Det dyre (Erffpapir.
Te Forenede Staters Forret
ningskommission („Federal Trade
Commission") offentliggjorde i Fre
dags en noffaa overraskende forelø
big Meddelelse om Resultaterne af
den Undersøgelse, som den ester Paa
læg af Senatet har foretaget med
Henfyn til Priserne paa Avispapir.
Kommissionen erklærer nemlig, at i
den første Halvpart af dette Aar, da
Trykpapiret allerede var naaet op
til en erempelløs Høide, var det
gjennemfnitlige Tilvirkningskostende
ved Papirmøllerne her i Landet i
Virkeligheden lavere, end Kostendet
i Gjennemfnit havde været i de sidste
tre Aar.
Kommissionen meddeler, at forin
den den afgiver fin endelige Rapport,
vil den foranstalte offentlige Afhørin
ger, hvor Fabrikanter,Udgivere og an
dre interesserede vil faa Anledning til
at meddele sig. Men Kommissionen
sinder det rettest allerede nu at of
fentliggjøre visse Kjendsgjerninger,
som Undersøgelsen har godtgjort, sor
di en stor Del as Avisudgivernes
Kontrakter om Severing ar Papir ud
løber omtrent ved denne Tid, og Un
derhandlinger mellem Udgiverne og
Papirfabrikanterne om fremtidig Le
vering nu paagaar eller snart vil
blive aabnede. Nogle af de anførte
Kjendsgjerninger, siger Kommissio
nen, har man erfaret ved Beregnin
ger, fom netop er bleven fuldførte.
I denne Meddelelse sra Kommis
sionen erklærer den, at den ingen
Slutninger drager af de fremførte
Kjendsgjerninger, idet dette forbe
holdes for den officielle Rapport, som
senere skal afgives. Det er altfaa
overladt til vedkommende, som er sær
lig interesserede, at trække sirte egne
Slutninger. Meningen med at frem*
lægge de ind'amlede Oplysninger nu
maa vel imidlertid være, at man med.
Rette kan drage den Slutning, at de
nuværende Papirpriser er urimelige,
idet de ikke staar i tilbørligt Forhold
til Kosteudet, at derfor Forbrugerne
bør insistere paa gunstigere Betingel
ser, og at et faabant Krav kan vente
Støtte af den ved Kongreslov opret
tede „Federal Trade Commission".
Kommissionen siger i sin offentlig
gjorte Meddelelse blandt andet:
„Den Stigning i Prisen paa Avis
papir, som foranledigede denne Un
dersøgelfe, begyndte tidlig i 1916 og
har vedvaret siden. Tet meste Tryk
papir, kanske omtrent ni Tiendepar
ter, sælges Paa Kontrakter løbende
paa et Aar eller mere. Før Prisen
begyndte at stige, bar Korttraktpri
ferne i Almindelighed mindre end $2
pr. 100 Pund leveret bed Møllen.
I Løbet af første Halvdel af 1916 gik
Kontraktpriferne for store Kvanta i
nogle Tilfælder faa høit fom $3 Pr.
100 Pund, og efter den 1ste Juli
1916 er de gaact faa høit fom $3.50
De fleste itu gjældende Kontrakter vil
udløbe inden tre eller fire Maaneder.
„Ved løbende Kjø£ i Markedet Bar
Bladudgivere betalt Fabrikanter og
Partihandlere meget høicre Priser.
Før Januar 1916 varierede de
gjængfe Markedspriser almindelig
mellem $2 og $3 pr. 100 Pund af
leveret, idet ^Pr ren bar afhængig af
Størrelsen af Kjøbet, Fragten og an
dre Omstændigheder men siden den
Tid er Priserne gaaet op saa høit som
$6 eller $7 pr. 100 Pund for en be
tydelig Del af Forretningen og endog
høiere i Undtagelsestilfældet.
„Den Gjennemfnitspris, som vore
indenlandske Fabrikanter erholdt for
Avispapir, steg ikke paa langt nær i
samme Grad som de gjængse Mar
kedspriser, fordi det meste Papir blev
solgt under tidligere afsluttede Kon
trakter. I Gjennemsnit var den vir
felige Nettopris, som vore indenland
ste Papirfabrikanter erholdt, mindre
end $2 pr. 100 Pund i det første
Halvaar af 1916.
„Avispapirets gjennemfnitlige
Produktionskoftende ved de inden
landske Papirmøller var mindre end
$33 pr. Ton eller $1.65 pr. 100
Pund i den første Halvpart af 1916,
efter hvad der fremgaar af Fabri
kanternes egne Udgiftsopgaver og af
Kostendets Tal som revideret as Kom«
missionens Regnskabsførere. Des
uden var disse Udgifter en Smule la
vere end det gjennemfnitlige Kosten
de i noget Aar fra 1913 til 1915.
„Skjønt det gjennemsnitlige Ko
stende gik ned i første Halvvart af
1916, gik Markedspriserne paa nogle
af Raamaterialente op og var usæd
vanlig høre.
„Det bør bemærkes, at de vigtigste
Materialier, fom gik op i Pris, Sul
fit og Træmasse, blev produceret af
de fleste Papir fabrikanter uden For
Fgelse i Kostendet og ikke blev fiøbt
til Markedspriserne, medens nogle
andre Fabrikanter var beflyttede mod
Forhøielse i Priserne ved Kontrakter.
Nogle andre Materialier, som blev
De gule og de hvide jolf.
Det er sikkerlig for lcenge siden
gaaet op for de østasiatiske Folk, at
naar der i Vestens Lande tales om
den gule Fare, faa er det særlig Kon
kurrencen paa det økonomiske Om
raabe, man frygter. Ter var vel en
Tid, at man tænkte sig Muligheden
af, at de vestlige Lande kunde blive
oversvømmet af Astasiens talrige
Millioner ligesom i sin Tid af Hun
nerne, og om disse end ikke var Kine
sere eller Japanesere, var de dog nær
beslægtede Folkefærd. Men man fo
restiller sig ikke længere „den gule
Fare" paa den Maade. "Man er nu
mest bange for Konkurrencen med
Østafiateme Paa Grutid af disses Ar
beidsslid og billigere Levemaade.
Hverken China eller Javan har
imidlertid hidtil begunstiget Udvan
bring til Vesten, og det tør vistnok
siges, at endnu tænker de ikke paa
enkeltvis eller i Fællesskab at or­
i Mantschuriet er voxet fra 58,000
i 1908 til 100,000 i 1914, og der er
ingen Tvtl om, at den japanske Ind
vandring (bl. a. som Følge as Trak-
kjøbt til forhøjede Priser, var meget taten med China af 1915, der forø
strtaa Faktorer i Totalkostendet. Ter
blev ogsaa anvendt visse Besparelser
i Brugen af kostbare Materialier."
Kommissionen erklærer, at det ikke
er Hensigten med denne Meddelelfe at
lebere nogen Forudfigelfe med Hen
fyn til den fremtidige Gang i Pri
serne paa Avispapir, men alene at
paapege nogle vigtige Kjendsgjer
ninger for dem, som er interesserede
i Kjøfc og Salg af Papir, forat de
skal kunne handle med mere Forftaa
else i Afslutningen af nye Kontrakter.
gede Japanernes Rettigheder) vil ta
e i
Ter er i disse den japanske Skri
bents Betragtninger ikke nogen An
tydning om en forventet Krig tvers
over eller paa Stillehavet. Der næv
nes heller ikke Muligheder for væb
nede Sammenstød med det hvide Ve
sten tillands. Ja, Forfatteren und
gaar endog direkte at fremdrage Bil
ledet af de uhyre store Flader dyrke
lig og meget frugtbar Jord, fom lig
ger unyttet hen Vest og Nordvest for
Chinas Mcrprovinser, i det asiatiske
Rusland. Ter er dog, skriver „Na
tionaltidende", maaske diskret antydet
en Maade, Paa hvilken den hvide Ver
den for lang Tid kan kjøbe sig fri for
gule Bekymringer, alt imedens den
heler de Vunder, den flog fig selv:
nemlig ved til fin Tid frivillig at give
af fin Overflødighed paa Land i den
store og for Europæerne dog halvt
fremmede Verdensdel, som heder Asi
en. Ligesom blandt Asiaterne Mon
golrate i sin Tid har maattet slippe
sit Tag i Europa, maa Europæerne
vel iaIfald engang lempe sig efter
nye Tiders, rtye Kjendsgjerningers
Krav. Tyskerne, som i sin Tid tog
Kiaotschou fra China under Trusler
om Vold, har mistet det ved Vold, og
vil ikke kunne toge det tilbage. Men
Russerne slipper sandsynligvis bil
ligere thi de kommer kun til engang
at give Afkald paa hidtil døde Kavi
taler, jomfruelig Jord, som ingen Hi
storie har. De betaler dog maaffe
derved for den megen Ammunition,
der er tilvirket for deres Armeer. De
lange større Jndvandringsret hos de
hvide, end de for Øjeblikket har. De kjøber derved maaffe tillige Fred mod
aktive Japanefere har foreløbig til
tvunget sig et godt Fodfæste paa Fast
landet i den af Kineserne mindst be
folkede Del af China. Og herfra er
Veien ikke lang ftl de Kanter af rus
sisk Asien, som er tyndest befolkede, og
fom det sandsynligvis med Tiden vil
tilfalde de gule Racer at befolke.
En Medarbeider ved det store ja
panesifke Blad „Afafji" i Tokio, Hr.
Mi no ru Maito,
gjø/
sig da ogsaa i en
Artikel i den japanske Afdeling af
London „TirneS" forleden Umage for
at paavife, at den hvide Verden abso
lut intet har at frygte fra Japans
Side. Det er paa det asiatiske Kon
ti trent, at der er Mkds til Udvidelse.
I 1913 havde det egentlige Japan
(altfaa ort) eet sra Korea, Formosa
og Sakhalin) en Befolkning paa 53
Millioner Mennesker, eller 387 Pr.
engelsk Kvadratmil, en Tæthed, der
er større end Storbritanniens, og den
a årlige Tilvært er 40 Procent høiere
end Englands. Det kan ikke undre,
at denne stadig borende Befolkning
har ud'endt Emigranter, navnlig til
nye Lande, der er sparsomt beboode,
og som har gode Livsbetingelser for
Kolonister. I Asien, udenfor japan
ske Besiddelser, boede der saaledes i
1914 134,000 Japanesere, i Ameri
ka 117,000, paa Stillehavsøerne
107,000, og i Europa 1,231.
Forfatteren hævder, at den japatte
fiske Regjering paa intet fom helst
Tidspunkt har begunstiget Udvan
dring til hvide Lande. Marki Ko
mura, Grundlæggeren af moderne ja
pansk Diplomati, havde advaret der
imod, allerede længe før den anti ja
panske Bevægelse opstod paa Stille
havskysten. Vistnok var han overbe
vist om Udvandrings- Nødvendighed,
men han sandt, at den maatte gaa til
det asiatiske Kontinent, hvor Race
Modsætningerne ogsaa bilde bære
langt mindre skarpe. Derfor er ja
pansk Politik stadig gaaet ud paa at
lægge Hindringer i Veten for Udvan
dring til Egne, hvor den kunde give
Anledning til Friktion og fremkalde
Sammenstød. Japans Diplomater
burde først og fremst bestræbe sig paa
to Ting: at søge Beskyttelse for det
i sig selv relativt ringe Antal japan
ske Borgere, som allerede er bosatte i
fremmede Stater, samt at protestere
imod en uridderlig fremmed Lovgiv
ning, der er krænkende for Iapaneser
ne faavelfom for deres Ø-Riges LEre
og Prestige. Og Japan har hverken
Forfatteren tror derfor tflfe, rti
1—
Est for sin egen kommende Genera
tion, fom endnu mange Aar ved
Synet af Millioner af Invalider vil
mindes om den nuværende Krig. Ti
den vil vise, om Striden mellem de
hvide vil følges af en stabil Fred, der
ogfaa strækker fig over Asien og tilli
ge staber det store Forlig mellem Rn
cerne. Ved en faadart Losning bliver
de gule jo hjemme i sitr egen Ver
densdel.
De b?ie Priser.
Fra mange Hold hører man rtutil
dags frcm'at Paaftande om, at den
stadige Stigning i Varepriserne skyl
des Manipulering af Markederne,
graadige Kapitalister og Trust-Sam
menslutninger. At saadanne Paa«
stande fremkommer, er vel ikke saa
overraskende, naar man erindrer, at
mægtige Børsspekulanters Virk*
somhed i mange Tilsælder tidligere
virkelig har foraarsaget store Pris
stigninger men saadanne tidligere
Tilsælder har gjældt enkelte Varer,
for Exempel Hvede, og et enkelt Mar
ked eller et enkelt Land. Saadanne
Kræfter fan ogfaa nu have delvis
Indflydelse paa Priserne men der
findes ingen saadanne Kræfter stærke
nok til at korttrolere alle Markeder
for alle Slags Varer. Den nuværen
de Stigning har været uundgaaelig,
og dens Aariager er forholdsvis let
paaviselige.
En af 8e vigtigste Grunde er na
turligvis den ufædvanlige og vold
somme Efterspørgsel fra Europa for
Levnetsmidler, Klæder, Metaller og
andre Produkter. Dertil kommer
knappe Kornavlinger næsten over hele
Verden. Hvedepriserne bliver nød
vendigvis høic, fordi der ikke forefin
des faa megen Hvede, som der er Krav
paa. Fra Argentina, der antoges at
habe et Overskud paa 60 Millioner
Bushels, fom forleden Melding om,
at Tørke hande anrettet i'aafcan Ska
de, at der sandsynligvis ikke vilde bli
ve stort mere Hvede end til Landets
eget Behov.Te sidste Telegrammer
derfra gaar ud vaa, at Tørken er
brudt, og at Udsigterne er bedre men
den førstnævnte Melding havde alle
rede havt sin naturlige Indslydelse
paa Hvedepriserne her.
Ten store Krigsesterspørgsel ester
Varer af omtrent alle Slag har havt
til Følge en Forhøielfe af Arbeids
lønnen her i Landet, anslaaet -til
under Forhandlingerne med de For- mindst 300 Millioner Dollars paa to
enedc Stater eller Canada søgt at op
naa Ret til at forøge Antallet af ja
panske Indvandrere.
Aar. Tette har forhøtet Produk
tionskostendet for mange Varer, sam
tidig som det har forøget mangfoldi
ges Evne til at kjøbe. Kulpriserne
der med Hen'yn til Amerika vil ske1 stiger paa Grund af knap Tilgang
væsentlige ZEndringer i de nu be- paa Arbeidshjcelp ved Gruberne,
staaettde Forhold. Imidlertid vorer i hvorfra mange er bleven trukket hen
den japanffe Befolkning stadig, og
ligeledes dens Foretagelsesaand, især
i Betragtning af de gode Udsigter for
Udvandring til det asiatiske Konti
nent, amt Forhaabningerne om kom
merciel og industriel Udvikling i Ja
Pan selv. Ten japanpfe Befolkning
til mere lønnende Arbeide. Ind
skrænkning i Indvandringen har havt
sin Indflydelse Paa vor Forfytring
paa Arbeidshjælp. En Masse indi
rekte eller beslægtede Aarsager kan
paavises for Stigning paa alle Om
moder.
1
1
Nordens Stilling.
„Mindre Mistillid" fra de alliere
des Side og „noget mindre Haard
hærrdethed" fra Tysklands Stde er,
hvad de skandinaviske Lande ønsker,
forat det ikke skal blive for vanske
ligt for dem at opretholde det neu
trale Program, de hidtil har fulgt.
Efter det nordiske Ministermøde i Kri
stiania blev den svenske Udenrigsmi
nister Wallenberg interviewet af
London „Times"' Korrespondent i
Kristiania, der blev bemyndiget til
at sende sit Blad følgende Udtalelse,
som samtidig blev offentliggjort.i de
svenske Blade:
„I Spidsen for den Meddelelse,
som blev tilstillet Pressen om Mini
stermødet i Kristiania, staar: „Te tre
nordiske Lande er enige om sortsat
Opretholdelse as en loyal og upartisk
Neutralitet under den stedfindende
Verdenskrig." Ingen bør herefter
tvile om, at dette er de nordiske Re
gjeringers og Folks alvorlige og op
rigtige Ønske og Bestræbelse.
At dømme efter den Maade, hvor
på a de tre nordifkc Riger behandles
fra de krigførende Side, synes det
imidlertid ofte, som om denne Neu
tralitet ikke bleb paaskjønnet eller
endog blot funden ønskelig af de
krigførende. Saaledes ræsonnerer
det mindste Almenheden i bort Land.
Ten fan ikke forstaa denne ubegrun
dede Mistillid, der foranlediger de
krigførende til de efter Almenhedens
Opfatning retsstridige Handlinger,
fom unødig forøger de Sabn og Li
delser, som ogsaa et neutralt Folk
maa underkaste sig som Følge as
Krigen.
Vort $blf sorstaar meget godt, at
de frigjørende har meget store Van
skeligheder at kjæmpc imod, og at de
er nødte til at gribe til usædvanlige
Midler sor at naa sit Maal. Vort
Folk har været og er vedblivende vil
ligt til at underkaste sig de uundgaa
elig e Følger af disse abnorme For
hold, men det kan og vil ikke forstaa,
hvorfor der uden Nødvendighed skal
udsaaes Misstemninger og Had imel
lem Nationer, som ikke bekriger hin
anden, og som altid har staaet i et
godt og venskabeligt indbyrdes For
hold.
Vi, som bærer Ansvaret for de nor
diske Rigers Politik, vil ogfaa nok i
Fremtiden søge at opretholde vort
neutrale Program og følge vore
Folks varme Øufker om at forblive
neutrale. Men det vilde være i høi
Grad ønskeligt, om de europæiske
Stormagter, som billiger dette Pro
gram, vilde støtte det og ikke gjøre
bet besværligere eller umuligt. Vi
forlanger ingen Urimeligheder, kun
mindre Mistillid og noget mindre
Haardhændetbed
Fred med Japan ligesom med alle
andre Lande ønskes af alle gode Bor
gere, og der er ingen virkelig Grund
til at imødefe noget Brud mellem de
to Lande. Ter er rigtignok endel
Folk, som vil insistere paa, at der er
Fare for et saadant Brud, og som
forudsiger, at det vil komme om ikke
faa ret længe men denne Tale kom
mer gjettnemgaaende fra uansvarligt
Hold og for det meste fra Stillehavs»
kyften, hvor der findes Elementer, som
har leveret dett eneste fynlige Aarfag
til spændt Forhold mellem de to Na
tioner. Officielt mellem Regjerin
gerne har Forholdet hele Tiden været
godt, og fremragende Pcrfotter, der
har besøgt Japan, saavel som indsly
delsesrige Japanesere, som hor væ
ret paa Besøg her, har næsten uden
Undtagelse erklæret, at Folkestemnin
gen er helt ud fredelig og venska
belig.
Forhenværende Tommer Elbert
H. Gary, Præsident af „American
Iron and Steel Institute" har i
Sommer besøgt Philippinerne, Chi
na og Japan og meddelte i en Tale
forleden endel af sine Erfaringer.
Hart fagde, han havde fagt til Japa
neferne, at en stor Majoritet af det
amerikanske Folf ikke ønskede, men
dybt vilde beklage og haardiioffct
modsætte sig Krig med Japan undta
gen i Selvforsvar, og at de bor af
den Mening, at der ikke nu er og ikke
bil blive nogen Grund til alvorlig
Forvikling eller Tvist, og at der ikke
behøver at blive nogen Meningsfon
flift, som ikke helt og tilfredsstillen
de kunde bilægges ved gjensidige Un
derhandlinger og Hensyn.
„Og nu, mine Herrer," sagde han
med Hensyn til dert anden Side, „er
jeg her for at sige eder i Ord lige«
faa eftertrykkelige og i en Tro lige
saa absolut, at de ledende og fontro
lerende Mænd i Japan cv Iigesaa iv
rige for en varig Fortsættelse af det
fredelige og venskabelige Forhold,
som nu bestaar mellem de to Lande.
'U»» i
At der fart være Undtagelser, er ri
meligt nok, og dog har jeg ingen
positiv Kundskab om, at saa er Til
fældet, og jeg havde god Anledning
til at erfare den virkelige Situation
tiltrods for at mit Besøg i Japan
var forholdsvis fort. Te mest frem
ragende og indflydelsesrige Mænd i
Javan er frimodige i sin Udtalelse af
Venskab for
de Forenede
Stater."
lønnende Avertering.
Der er adskillige Exempler paa,
at store Formuer er bleven ansamlet
hovedsagelig som Følge os cn urok
kelig Tro paa, at det lønner jig at
avertere. Forleden meldte Telegra
fen om, at en Mand var død, fom
var bleven uhyre rig, fordi han for
stod at avertere fin Forretning. Det
var Sir Joseph Beecham, Fabrikant
af Beechotns Piller. Selv i benne
bevægede Tid, da Almenhedens Op
mærffomhei) er optaget af faa store
og betydningsfulde Begivenheder,
gav Bladene i alle Verdens Lande
Meddelelser om denne Mands Tød
som en Nyhed, der havde fuldt Krab
paa det kostbare Spalterum Og dog
var baade den afdødes Formue og
hans Berømmelse Resultater næsten
ubefnf"ettbe af Avertering thi hvad
Manden handlede med over ben hele
Verden, var, om ikke absolut uden tal
fald af temmelig ringe Værdi.
Beecham fagde selv, at hans Pil
ler virkelig bar bærd „en Guinea pr.
IC ske". Men British Medical Asso
ciation, som for nogle Aar siden fo
retog en femiff Analyse af Pillerne,
erklærede officielt, at de bestod af
Aloe, Ingefær og Sæbe i den enkleste
Sammensætning og kostede ham en
kvart Cent pr. Box at fabrikere. Na
turligvis kostede de ham noget mere at
sælge men mellem Cent og en
Shilling eller 25 Cents, som de solg
tes sor, er der jo en prægtig Anled
ntng til Fortjeneste, og en enorm
Anætning tilvejebragtes ved stadig
vedligeholdt verdensvid Avertering.
Sir Joseph Beecham var godgjø
rende, og han gjorde ikke sine Med
mennesker nogen større Skade. Skjønt
rimeligvis ingen Toktor bit indrøm
me, at en stadig Brug af Beechams
Piller ingenfomlielft Skade gjorde,
bar de sandsynligvis saa nær uska
delige sont et patenteret Lægemiddel
as ubestemt Sammensætning fan
være. Og en stor Tel as de Peng2,
Beecham kom i Besiddelse af, gik til
anbefalelsesværdige Øiemed til Gavn
for Almenheden.
Han var rdetheletaget en velmenen
de og en velgjørende Mand med en
betydelig Energi og Forretningsdyg
ti hed. Dersom de Historier, dec
fortælles om hans Virfsomhed, er
sande, var han eit Mand, som bar
noffaa humoristisk oplagt. (Det er
muligens en Skrøne, naar det for
tælles, at han fik indført i en bis
Salmebog en Paamindelse om at lyt
te og
„hear the herald angels sing
that Beechoin's Pills are just the
thing."
Tet lyder jo ett Smule utroligt.
„Men at han ifke tog det altfor al
borlig med sig selb," heder det i en
af Nekrologerne over ham, „frem
gaar af det Faktum, at selv da den
Ærestitel, som skattes saa høit Sf
alle Britter, bleb sat foran hanZ
Nobn, lod han dette Navn beholde sin
beskedne Form istedenfor at gjenopli
ve den mere aristokratiske Form
„Beouchamvs", som det havde i tidli
gere Tage." Men det kan jo have
været af Hensyn til Averteringen.
Hans Piller havde opnaaet VerdertS
ry under Navn af „Beechams" Pil
ler, og det kuiTde kanske have voldt
et betydeligt Afbræk i Forretningen,
om Navnet havde faaet en mindre
kjendt Form.
Ry Føljeton deu»e Uge.
Blandt de mange underholden
de Føljetoner, som „Minneapo
lis Tidende" fra Tid til anden
har leveret, er der neppe nogen,
font i høiere Grad har tiltalt
Flerheden af vore Læsere end
be fortræffelige Romaner af
ben amerikanske Forfatter Rer
Beach. Af disse har vi hidtil
leveret „Sølvstimen", »Skran
ken" og „JernbanÄongenS
Søn".
Tet vil derfor udentbil glæ
de dore Læsere at erfare, at vi
nu har kjøbt Retten til
at
trykke
fom Føljeton i „Minneapolis
Tidende" i norfk Obersættelse
den fortrinlige Roman „9?or
benfor Loven" (The Spoilers)
af ben samme Forfatter, og at
ben paabegynbes benne Uge.
i mini auimwimnwn
it

MINNEAPOLIS TIDENDE is issued
every Thursday. Subscription price, by
mail to any part of the United States:
One year $1.00
Six months ...60 Cents
One Year to Canada $1.60
One Year to Europe $2.00
Published by
T. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO.
307-309 South Sixth Street.
MINNEAPOLIS. MINNESOTA
Entered at the Post Office at Minne
apolis, Minn., as second class matter.
Mimteapolis Tidemde, ZHsrSd«U br* 9de November 1916.

xml | txt