OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, December 07, 1916, Image 11

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1916-12-07/ed-1/seq-11/

What is OCR?


Thumbnail for

„Nordenfor Coveit"
(The Spoilers)
Roman fra Alaska
Fortirllingens Begyndelse (Indholdet
af de foregaaende Kapitler). T» Guld
gravere, den fjæffe unge Glenister, og
hans ældre kamerat Dextry, en udan
net, men godhjertet Fyr, er efter en Tur
til Staterne paa Tilbageveien til Egnen
bed Nome, Alaska, hvor de har et Skjcerp,
Medens de sent en Sivælb er paa Bryg
gen ved Unalaska afventende Tampskibet
„Santa Maria"s Afgang nordover, kom
mer en ung Pige iland fra et andet Skib
forfulgt af nogle Matroser. Glenister
og Textry indlader sig i Kamp med disse,
saa den unge Pige undslipper fra dem
og kommer ombord i „Santa Maria"
stimmen med de to Guldgravere og føl«
ger med Skibet nordover. 2e lader hen
de foreløbig faa deres Kahyt for Natten
uden at hun fik forklare Aarsagen til
sin Flugt. Ude paa Dcekket kommer hun
i Lisbet af Natten tilfældigvis til at høre
cn Samtale mellem de to Mænd og hø
rer til sin Skræk, at ben unge Glenister
har sine egne Meninger om den vakre
Pige, de har faaet med ombord, og idei
han antyder fine griffer, citerer han
Forfatteren Kiplings Ord: „Der findes
ingen Lov af Gud eller Mand, som
gjcrlder nordenfor Grad 53".
Cm Morgenen, da de to Mænd vil
bringe Frokost til den unge Pige, kom
mer Skibets Kaptein tilstede og bliver
forbitret over at finde en Pige skjult i
Kahytten. Han spørger rasende, hvem
af dem har bragt hende ombord. Den
unge Pige forfarer da, at hun har brudt
Kvarantænen og rømt fra Skibet „Ohio",
hvor Smaakopperne var brudt ud, og at
det er af ben største Vigtighed for hende
at komme til Norne med første Leilighed,
idet hun medfører vigtige Papirer did.
Kapteinen bliver først rasende og vil
gjøre Op studs men da ©felttester fore
holdt ham, ai han vilde faa ben største
Ulejlighed med sine 800 Passagerer og
blive sat i Kvarantcene Veb Ankomsten til
Nome, gik han inb paa at hemmeligholbe
ben unge Piges Opholb omborb.
Et Par Aftener senere er Pigen ude
paa Dækket i Samtale meb Dextry og
Glenister. Efteråt Dextry har fjernet
fig, fortæller Glenister om Tilstandene i
bet nordlige Alaska og spørger ben unge
Pige, hvis Navn er Helen Chester, hvad
hun agter at gjøre deroppe. Efter lidt
Betænkning svarer hun: „Jeg forkynder
Sobcns Komme".
Efter en Samtale, hvorunder Gleni
ster ytrer Betænkeligheber meb Hensyn
til Indførelse af formelle loblige Insti
tutioner, bliber han veb en tilfælbig Be
røring opflammet og griber Helen og
kysfer hende. Rasende staar hun ham i
Ansigtet og bender tilbage til sin Lugar.
Ester Ankomsten til Nome følger
©lenister meb Helen Chester op gjenncm
Byen, idet hun skal opsøge Mr. (Strube of
Sagførerfirmaet Dunham & Struve.
McNamara lo.
„Hvem har gjort bet?"
„En gammel, godslig, graahetaret
Texasser-Sørøver, som heder Dextry.
Han er halvt Fjeldløve, halvt M»dei
er i Midasgruben. Det fredeligste
man kan tcmiFc sig den personifice
rede Taksigelse men med Tempe
rament fora. ert Geronimo. Jeg send
te Galloway ud for at foretage Ud
stikning paa Skjcerpet, og han fik og
faa Bekjendtgjørelsen op om Natten,
medens de sob men Klokken fer om
Morgenen kom han flyende tilbage til
mig og sparkede næsten Døren op for
at komme ind. Jeg har feet Frygt i
forskjellige Former og Faser mett
hart udtrykte dem allesammen plus
nogen nye, jeg ikke før har truffet
paa.
„Gjern mig fort!" fik han aan
deløst frem.
„Hvad staar paa?" spurgte jeg.
„Jeg har rodet mig sammen cn
Frokost af Grislybjørn, Kopperne og
pludselig Død, og den bekommer mig
ikke vel i Maven. Slip mig ind!"
Jeg ntaatte holde ham skjult i tre
Dage for den godslige, gamle Kani
Bal for gjennem Gaderne med et Ge
vær i Haanden og udspyede Ild og
Pestilens omkring sig."
,F!ogen anden gjort noget Spekta
kel?" forhørte Dunham sig.
„Nei. Alle de andre er Svensker,
ig de har ikke Vet til at slaas. De
unde ikke jule en Unge skikkelig, om
,e forsøgte. Men de to andre er af
andet Slag. Der er to af dem
ett gamle og en ung Fyr. Jeg er lidt
æd for at komme pact Kant med dem
var ikke deres Udstikning den bed
i hele Egnen, vilde jeg roade til
lade dem være i Fred."
„Det flal nak jeg grete," sagde Mc*
'amara.
Struve fortsatte:
„Ja, mine Herrer jeg har arbei
|it temmelig haardt men hidtil og
la saa temmelig i Mørke. Jeg læn
's efter Lys. Strax Miss Chester
tbde bragt mig Papirerne, satte jeg
ig i Bevægelse. Jeg har faaet be­
stridt Rettighederne til alle de rige
ste Guldleier men saamen om jeg
helt skjønner Nytten af det. De Krav,
vi stiller, vil jo blive afvist ved hver
Domstol i Amerika, om bet kommer
til Proces. Hvad gaar bet altsaa ub
paa Pengeudpresning?"
„Hm!" kræmtede McNamara.
„Hvab tager De mig for?"
„Tja bet skulde jo synes fmaat
for Alec McNamara men jeg ind
ser ikke, hvor ellers De vil hen."
„Inden en Uge skal jeg drive hver
Grube i hele Nome-Distriktet."
McNantaras Stemme var rolig
men bestemt, hans Blik skarpt og vaa
&ent, og hele hans Væsen røbede en
saaban Magt, en saa tryg Selvtillid,
at matt uvilkaarlig maatie tro paa
ham selv rtaar han kom meb en
faa mildest talt forbausende
Erklæring!
Wilton Struve, Sagfører, Udhaler
og Gentleman-Eventyrer, følte Hjer
tet trække sig voldsomt sammen ved
hvad den anden frækt vovede at anty
de. Paastanben bar absolut utrolig.
Og alligevel: ved at fe ben talendes
Dine maatte han tro.
„Det er storartet umadbelig
storartet for storartet," mumlede
hän. „Du Verben, Manb bet vil
jo sige at tjene over femti tusen Dol
lars pr. Dag."
Dunham skiftede Stilling i Pausen
og slikkebe sig om de tørre Læber.
„Naturligvis bet stort men
Mr. McNamara er og saa ben største
Mand, som nogengang har været i
Alaska," sagbe han.
„Og jeg har lagt ben største Plan,
som nogensinde er naaet norbover,
støttet af be aller største Mænb nebe
i Washington," vebblev Politikeren.
„Se her!" Han brættede ub et ma
skinskrevet Ark meb paralleltløben
be Navne- og Talrækker. Struve
stirrebe vantro paa bem. „Her staar
Aktionærerne, og ber beres Ande/ i
Spekulationen. Aa jo vi har as
socieret os efter Arizona-Lovene
hemmelig naturligvis. Det vilde
atbrig gaa an at Navnene kom ub.
Jeg viser Dem bare bette for at be
rolige Dem meb Hensyn til hvem,
som staar bag mig."
„Gud! Jeg er BeroKgef!" sagbe
Struve og lo nervøst. „Dunham var
jo sammen meb Dem, ba De er eg
nebe Deres Plan, og han talte ogfaa
meb nogen af Deres Venner i Wash
ington og New Dork. Noctr han siger,
bet er all right, asgjør bet Sagen.
Men hør: sæt at der gik noget galt
med Kompaniet, og bet sivede ub,
hvem Aktionærerne er?"
„Det har ingen Fare. Jeg har
Bøgerne liggende saa, at jeg paa et
Aiebliks Varsel fan faa bent brændt.!
Vi havde faaet vore egne Landslovs
tgjennem i Senatet, havde det ikke væ
ret for den forbømte Sturtevant fra
Nevada. Min Platt er imiblertib saa
dan." Han ubviklebe fort sit Fore
havende for de to Tilhørere, medens
det beundrende' Ubtryk i Struves
frække Ansigt- blev stetbig tybeligere.
„Veb Gub De er albeles vid
underlig!" ubbrøb han, ba McNama
ra var færdig. „Og jeg er med Dem
meb Liv og Sjæl. Det er farligt
og bet er bet, jeg liker ved bet."
„Farlig?" McNamara trak paa
Skulbrene. „Pyt! Hvor har De
Faren hemie? Vi har jo Loven paa
vor Sibe. Eller rettere: vi er Lo
ven. Og lad os saa begynde pa» Ar
betbet."
Det lod til at Repræsentanten for
North a kota var alt andet end en
Somlekop. Han tog af Trøie og Vest
og gjentiemgik Dokumenterne/efter«
som Strube lagde dem foran ham.
Det gik som en Hvirvelvind. Lidt ef
ter lidt smittede han ogfaa de andre
med sin Energi. Og snart bar der
bag de lukkede Døre til Dunham &
Strubes Kontor idel Flib, Sammen
svcergelser, Intriger og onde Raad.
Helen Chefter pratede muntert,
font hurt fulgte Dommeren til det pra
lende treetages Hotel. Fortryllelsen
bed bet nye Land havde allerede
fængslet hende, og nu følte hun des
uden Tryghed og Lettelse. Glenister
saa dent et Stykke Borte fra, og gik
dem imøde for at hilse paa dem.
Han saa for sig en Mand paa maa
fke sexti Aar, og sympathisk af ydre
naar undtages Pinene, forn hver­
ken var klare eller faste, men havde
den Vane at fe forbi en. Glenister
syntes ogfaa Munden virkede temme
lig beg men det glatbarberede An
sigt var fornemt og klogt og havde
nogle godslige Rynker.
„Min Niece har netop fortalt mig
om al Deres Elskværdighed mod hen
de," begyndte den gamle Herre. „Det
er mig en Glæde at gjøre Deres Be
kjendtskab. Sir."
„Foruden at være en tapper Rid
der, der hjælper ensomme Damer i
Nød, er Mr. Glenister ogfaa paa an
den Mcmde en stor og mærkelig
Mand," forklarede Helen let. „Han
eier Midasgruben."
„Saa?" sagde den gamle Herre og
de flakkende Ørne hvilede et Øietilif
fast paa den unge Mand med et Glimt
of umiskjennelig Interesse. „Jeg
har hørt, det skal bære ert saadan vid
underlig Grube. Er De begyndt at
drive den allerede?"
„Nei. Vi skal først begynde ©lu
singen tobermorgen. Det har bæret
ert sen Vaar. Sneen' i Dalen bar
dyb, og Jorden tør langsomt. Hid
til har bi bare bygget Huse og gjort
forberedende Arbeide men bi har bo
re Folk allerede i Beredskab oppe bed
Elben."
„Det interesserer mig umaadelig.
Vil De ikke spadsere med os op til Ho
tellet? Jeg bilde gjerne høre lidt
mere om disse bidunderlige Guldlei
erne."
„Ja, det er vidunderlige Guldlei
er," sagde Guldvaskeren, font de tre
gik videreø „Ingen ved endnu hvor
vidunderlige fordi vi hidtil bare
faafrifct har skabt paa dem. For det
første er Jorden faa grund, og Guldet
saa let at naa frem til, at vi om
Naturen ikke selv beskyttede os om
Vinteren aldrig vilde vove at for
lade Udstikningerne af Frygt for
„Snyltedyr". De vilbe styrte til
Skjærpene og plynbre os."
„Hvor meget vil Anvilelv-Gruber
ne kunne probucere i Sommer?"
spurgte Dommeren.
„Det er ikke gobt at sige, Sir. Men
vi venter at kunne ubvinde gjennem
snitlig feitt tusen pr. Dag af Mibas
alene og ber er anbre Dele af Elve
leiet, font er fulbt saa rige."
„Deres Rettigheb er fuldstændig
ubestridelig, formoder jeg?"
„Fulbftænbig. Der er en eneste,
font har forsøgt at bestribe den og
ham tager vi ikke engang alvorlig. En
Fyr veb Navn Galloway foretog Ub
stikning paa Grunden en Nat nu i
forrige Maatted men han har ikke
kunnet give nogetfomhelst Paaskud
for Retten til at gjøre det, og vi har
aldrig siden saa meget som seet Spor
af ham. Havde vi gjort det, havde
vor Ret til Gruben atter været lige
ubestridt som før." Han sagde det
sidste med meget sigende Betoning.
„De vilde da ikke brugt Vold?"
„Selvfølgelig! Hvorfor ikke? Det
er en Fremgangsmaade, som har vir
ket all right hidtil."
„Mett min kjære Herre, den Tid er
forbi. Loven har holdt sit Indtog i
Landet og det er hvermands Pligt
at underkaste sig den."
„Det er maafke faa. Men hertil
lands ansees ett Mands Grube lige
saa ukrænkelig som hans Familie. I
gamle Dage vidste bi knapt lvat
Laas og Nøgel var, og kjendte ingen
andre Sorger end Slid og Sult. Nu
er det. Gud bedre det, anderledes.
Her er gjort flere Forsøg paa uret
mæssig at tilvende sig andenmands
Grund bare nu i Vaar, end ellers i
hele Aukondalens Historie."
De var nu kommet frem til Hotel
let, og idet Dommeren gik ind, vettb
te Glenister sig mod den unge Pige.
Hun vilde følge ester Onkelen men
han opholdt hende.
„Jeg font ned fra Fjeldet bare for
at træffe Dent. Det har været en
lang Uge
„Snak ikke faadan," afbrød hun
ham koldt. „Jeg bryder mtg ikke
om at høre denflags."
„Vent et Øieblikl Hvorfor er Te
faa afvisende mod mig og hyller
Dem saa utilnærmelig ind i Deres
egen Overlegenhed? Jeg angrer hbad
jeg gjorde den Nat det har jeg
sagt Dem om og om igjen! Jeg har
angret saa forfærdelig paa min ube
tænksomme Opførsel, at der nu ikke
findes andet igjen af mig end Søn
derknuselse og Bod."
.Det er ikke det," sagde hun lang«
somt. »Jeg har tænkt meget paa det
i Løbet
af
at
da jeg er begyndt
at
gjøte hvad
faa lidt For-
staaelse af Avet heroppe, skjønner jeg
ogfaa, at det var naturlig for Dem
De gjorde.
skrækkelig at tænke
fandt. Jeg
ftg
Det
er
paa: men det er
mener 9ft, at det lader
undskylde
tilføiede hun fort. „£g jeg hader
Dem hver Gang jeg tænker päa det.
Men jeg formoder jeg selv havde
bragt mig i ett Situation, som kunde
misforstaaes. Net, jeg er ikke faa
sneversynt, ai jeg bebreider Dem mere1
end Pe fartjener og jeg tror jeg r—
tiltrods for Deres Forgaaelse skul
de kunne like Dem for alt bet „andet
De har gjort for mig, og font jeg har
at bære Dem taknemmelig for. Men
det er ikke alt. Der er noget dybere.
De frelste mit Liv og jeg er Dem
taknemmeig for det titen De
skræmmer mig bestandig! Det er
det ubarmhjertige ved Deres Styrke
det er noget paa Bunden af Deres
Natur noget stødende kraftigt, no
get næsten robgjerrtg Brutalt."
Han smilede tbungent.
„Det er maafke min Lokalfarve
absorberet fra Landet heroppe. Men
jeg skal forsøge at forandre mig, hvis
Te bryder Dem det mindste om det.
Jeg skal lade dem Baste og binde og
banke og brænde mig, Jeg flal læg
ge mig til alle Civilisationens Dyder
og slutte at nære Hevntrang og
ZErgjerrighed og hele Resten, ont det
kan faa Dem til at like mig lidt be
bre. Jeg flal enbog love ikke at læg
ge Haanb Paa ham, som forsøger at
stjæle Skjærpet fra os, om vi fakker
ham. Og Gub flal vide, bet siger
saa meget som, at Samson har skilt
sig af meb fttte Lokker."
„Jeg tror, jeg vilde kunne like
Dem, om De gjorde tet,'A sagbe hun.
„Men De kan ikke gjøre bet. De
er ert Vild!"
Der er i Norden ingen
Klubber eller Markeder, hvor man
kommer sammen for at slutte Forret
ninger intet uden Saloonen. Men
den er ogfaa det samme som og mere
end ert Klub. Her mødes matt for
at brikke, for tit spille og for at for
hanble.
Det var fent paa Aftenen^ da Gle
nister kont tnb i „The Northern",
bovertt passerede mellem de spillende
og stansede ved CrapfpilBordet,
hvor han kastede Terningen, da Tu
ren kom til ham. Hatt gik vibere til
Roulettehjulet, hvor hart tabte en li
ben Haug Sølvpenge. Mett i Faro
havde han større Held med sig og
vandt en Guldmynt paa „Høikortet".
Hvorpaa han øjeblikkelig bestilte et
Bæger til samtlige Tilskuere no
get der altid er Jndledningsfignalet
til alminbeligt Bro#«rflaB:
Som han med Glasset i Haanden
stansede at spille, font han tilfældig
vis at se paa en Mand lige i Nærhe
den, der stod i alvorlig Samtale med
ert andett. Dett fremmedes Ådre vak
te Opmærksomhed for han ragede
høit otier be ttærtrteststaaertbe, og iste
denfor med den hos store Mænb al
mindelige Keitetheb førte han sig paa
faldende sikkert og elegant. Blandt
bent, som opmærksomt Xyttebe til hans
forsigtig bætrtpebe Orb, var ogfaa
Glenister Mexico Mullins, Exspil
leren, som i Unalaska havbe advaret
Dextry mob Øvrigheden. Mebens halt
nærmere stuberebe ben lyttenbe Grup
pe, font en fulb Mand ustøbt sjang
lende ind gjennem dett brede Saloon
bør, blinkede meb Ørnene, ba han op
bagebe ben svære fremmede, og nær
mebe sig faa Gruppen, mebens han
høilybt fagde:
„Sandelig er det ikke gamle Alec
McNamara! Hvordan har du det,
gamle Sørøver
McNamara nikkede, og venbte faa
kolbt ben nyankomne Ryggen.
„Du Behøver ikke netop snu Ag
ierspetlet mod mig. Jeg vil snakke
meb dig."
McNamara rørte sig ikke ikke
tør han sik et Slag paa Skulderen.
Da vendte han sig et ØteBlik for at
stanse Angriberens Flom af Skjælds
orb og Eder:
„Forstyr mig ikke. Jeg er opta
get."
„Saa du vil ikke snakke med mig,
hvad? Saa faar jeg snakke med dig,
skjønner du? Jeg tomfer nok du
vilde høre paa, om jeg fortalte alle
Folk her, alt jeg ved am dig- Se at
snu dig om med dig!"
Tonen var truende og batte almin
delig Opmærksomhed. Da McNama
ra saa det, talte han til ham. Or
dene kom koldt, klart og tydelig:
„Lad mig i Fred. De er fuld. Se
at komme Dem afveien, før det gaar
galt med Dem."
Atter vendte han fig Bort men ben
Berusede greB ham i Armen og dreiede
ham om, medens han gjeniog Truse»
len opmuntret af den andens til
syneladende Taalmodighed.
„Undskyld et ØleBItf, mine Her
rer." McNamara lagde en stor, hvid,
velpleie* Haand paa Guldgraverens
Flanelsærme og førte ham lempelig
mod Udgangen gjennem Døren og
i
ud paa Fortauget medens Tilfelt
erne smilede.
I det samme de havde passeret
Tærfkelen, knyttede hatt imidlertid
Haanden uden et Ord, løftede den
og slog Stakkaren haardt og brutalt i
Ansigtet. Offeret faldt stille Bag
hovedet stødte i Faldet med en dump
Lyd mob Bordvæggen og uden
saa meget som at bekymre fig om,
hvordan Manden blev liggende, gik
McNamara atter ind i Saloonen og
fortsat den afbrudte Samtale. Stem
men var lige korrekt afdæmpet som
Bevægelserne han røbede intetsom
helst Tegn hverken paa Vrede, Ophid
selse eller Skryd. Han tænbte en Ci
garet, tog frem en Notisbog og no
terebe enkelte Ting, Mexico Mullins
fortalte hvm.
Hele Tiden laa hans Offer over
Dørstokken uben Tegn til Liv. Stø i
ert af Roulettehjulet sortsattes som
før og Crapspilcroupieren gjenoptog
sit ensformige Arbeibe. Hvert Øie i
Salen bar rettet paa bert nonchalan
te Manb beb Disken, og bet bevidst
løse Væsen ubenfor bleb Iiggenbe uben
at en Sjæl tog Notis af bet for efter
disse Mænds Lobkoder flal felb den
mest menneskelige forholde sig absolut
Passib i private Stridigheder.
Da han bar færdig med sine Nota
ter, gab McNamara dem han habde
talt meb alvorlig Haanben, og gik
ub gjennem Døren forbi ben udstrakte
Skikkelse, som laa i Veien for ham.
Hart forfbanbt uben saa meget font et
Blik paa ben.
Et halvt Dusin villige men umeb
følenbe Mænb lagde endelig Drukken
bolten op Paa Rouletteborbet, hvor
Opvarteren hælbte over ham Spattd
Paa Spanb meb Vanb.
„Han har' ikke gjort sig noget at
fttaffe om," sagde en af Tilskuerne
og tilføiebe saa begeistret:
„Men sanbelig: vi har faaet en
Mand her i Byen!"
(Fortsættes næste Uge).
(Egøklanb-Norge.
Norsk S si sænket i norsk Farvand
trods Kapteinens Protest.
Tronbhjem, 2bert November.
Det sænkede Dampskib „Kong
Dag"s Besætning har ibag afgivet
Søforklaring. Kapteinen og Styr
ntættbene forklarebe, at Torpeberin
gen var fleet indenfor Territorial
grænsen, 2—3 Mil udenfor Berle
vaag.
Kapteinen havde gjort U-Baabche
fert opmærksom herpaa og protestere
de mob Sænkningen, mett U-Baab
chefert tog intet Hensyn hertil.
Da „Kong Dag" møbte U-Baa
ben, laa benne en Kvartmil nærme
re Lanb, og U-Baaden begynbte strax
at fly be, hvormed den fortsatte til den
havde passeret Baugen af ,/Kong
Dag".
Skydlyngen var saa intens, at Be
sætningen maatte gaa i Paadene^ og
Kapteinen glemte i Farten at tage
Skibsjournalen med.
Paa „Kong-Dag" havde matt ikke
seet Signaler fra U-Baaden. Først
ba be i Livbaaben kom i Nærheben
af U-Baa ben, kun be be fe 3 Signal
flag heist, men be 'var af Vinden
furret rundt Masten.
Der blev flubt to Torpeboer mob
„Kong Dag", ben første strax efter
Kapteinen var kommet omborb i XI
Baaden, den anden ba Besætningen
bar naaet iland. Torpederingert blev
iagttaget fra Land, og der blev sendt
en MotorBaad for at berge Besæt
ningen.
Flere Fiskere, Kapteinen og Styr
mændene har talt med, Bestyrker, at
Torpederingen var fleet indenfor
Territorialgrænsen.
W
Gregory agter at tage Afsked.
Austin, Texas, den 1ste Dec. Forene
de Staters Justitsminister Thomas
W. Gregory, der var her idag for at
forlægge fit Stemmested fra Austin
til Houston, underrettede gode Ven
ner, at han ventede at udtræde af Re
gjeringen sent i DecemBer eller tid
lig i Januar. Oprindelig agtede han
at tage Afsked ben 1ste December, men
udfatte dermed efter Opfordring af
Præsident Wilson.
KorsvarSraadet. Washington den
4de Dec. Det første Møde af de
Forenede ©taters nys organiserede
Council of National Defence flal
holdes Krigsminister Bakers Kon
tor ibag. Der venteS at ville Blive
begyndt en del specielle Undersøgelser
for at fullkommengjøre en omfat
tende Plan for Sandets Forsvar.
Raadet blev udnævnt af Præsident
Wilson ifølge den fidste Armebevilg
ningtbill og bestaar af Ministrene
vaker, Daniels, Lane, Houston, Red
field. Wilson, Kræfident Daniel
Verden.
^MmneapoliS Tidende",
Navn A jtsmyim «Mccrearcfl»
Kontraktør arbeider udendør? i alt«
flags Veir
Mr. P. Bincigaerra.
giver, naar taget i Spiseskefulde Doser lignende Mrngde Vand eller Melk før
Maaltiderne og ved Sengetid, uden Undtagelse -rnftemct Krasl til at laste af sig
og modsraa Forkjølelser og Grip, Bronkit og Lungesygdom. Den holder Vegcmet
i god Forfatning i fin Almindelighed, fordi den er cn sorudford^iet fllidcndc F^'de.
som fræve lidet Arbeide af Ford^ielfesorganerne. Duffy's øger Modstandtzkraflen
og er af stor Hja?lp i ^dekrggelsen af de ForkMelses-fostrende Baciller, som gjør
sig saa gjacldende paa denne Tid af A aret.
„Faa Duffy's og hold Dem frift".
Scrlges kun i forseglede Flasker. Pas Tem for Efterligninger
Chlv ester
Der er Haab
K u e i E
Antet Tilfælde har været saa ondartet, ingen Sygdom saa haab
EØS ert ifle dette gamle, velprøvede Urtemiddel har virket gavnligt.
Gigt, Leversygdom, Loldfeter, daarlig Fordøjelse, Forstoppelse
»g menge andre Onder forsvinder hurtigt, neat Sarite bentzttes.
Den er tillavet paa en ærkig Maade af ægte sundhedSbringende
Rødder og Urter. Den faaes ikke paa Apotheket, men lun hos Spe
cial-Agenter ansatte af Ene-Eierne,
Et ideelt Hjem for syge Folk at blive srisk i.
Fine Bekvemmeligheder og komplet Ildstyr. Alle freniffe, mentale, nervDse og
specielle Sygdomme, medicinske eller kirurgifle, behai'.dles as Specialister, med Hjælp
af svenske Masseurer, Bad (alle Slags), Elektricitet, tHtmiQenstraaler, etc.. etc.
Ligegyldig hvad der feiler Dem, faa konsulter os personlig eller pr. Post.
Hvorfor ikke henvende Dem eller skrive idag? Udsættelse er ofte sljæbnesvanger^
Telefon Main 1399. Si har en fremragende skandinavisk Kirurg.
Foruden de sidste Krigsesterretninger, Nor
gesnyheder. Norgesbrev, Tanmarssnyhe
der og Nyheder fra Nordvesten indeholder
Minneapolis
Tidende
Artikler om Dagens Begivenheder og Afhandlinger af en underhol
deitbe og belærende Natur.
M»sik, et Resume over de fornemste Begivenheder i den musikalske
F»r Kvinde«, Artikler og Smaastykker af.Interesse for de Mindelige
Læsere.
Kirkeligt R»»dfiue, en ugentlig Levering af kirkelige Efterretninger
fra Ind- og Udland.
For Hjemmet »g Farmeu. Meddelelser om Jordbrug, ÄrcatucovI
og anbet henhørende under Farmerens Beskæftigelse, samt Raad
og Vink til Husholdningen og Arbeidet i Hjemmet.
M-rkPrapporter med omhyggelig udarbejdede Prislister fra de
vigtigste Markeder for Farmprodutter.
SpørgSmaal og Svar, en Spalte til Besva^lfe af indsendte Spørgs
maal fra Abonnenter. /...
Kørrespovdaucer fra forffjellige Kanter i Ind- og Udland, Ind sen
delser osv.
FvrtæNiager, Historier, Noveller ofb., samt Smaastykker, Anekdoter
og anden underholdende Læsning.
Minneapolis Tidende udtommer hver ThorSdag
med 18 eller flere fyvfpaltede Tider og sendes
portofrit i de Korenede Stater for fnn $1 Håret
Til (Eanakc $1.50 Aaret.
Til Rsrge eller Tan««rk $2.00 Itftf,
Klip »d de»»e S«bstriptiø»sbla»ket og send den tilligemed $1.00
tll »Minneapolis Tidende", Minneapolis, Minn.
Tll „Mi»e«p»lis Tide»de", Minneapolis, Mia».
Indlagt behag at finde $1.00 for et Aars. Subffriptios
ITWNQC* *'JC» »,
11
Udsathed for Elementerne indeblp
rer ingen Frygt for Mr. Binciguerra,
som holder sit System i god Korsat»
«ing, sno det modstaar og kaster af sig
Sygdomsbaciller ved Hjælp af Tuf
fh's Pure Malt Whiskey.
„Jeg har Anledning til at brnge Diks
fy's Pure Malt Whisey mange Gange i
regnfuldt ofl s?let Veir og betragter den
som det bedste forebyggelsesmiddel mod
at blive forkjoler eller paadraqe sig alvor«
ligere Sygdomme^ Jeg er cn alminde
lig Kontrakror for Mur- og 6cmemne«
be i de og leder mine Mcrnd i stærk Regn
veir lit ai mldfpre udendörs Arbeide.
Bed disfe Anledninger, da man er Ijølig
og vaad, er Duffy's Pure Malt W bis
key, tager forn anvist, et Forebyggelses
middel mod Tygdom."' Paifct) Vinci
guerra ^Kontraktør). Rockaw«, Road,
Janiaica, N. ?).
paa
».» «.».»

Af Rex Beach
Forfatter of „Sølvstimen", „Skranken", „Jernbane^ngenS @øn" »st».
Copyright by Bex Beach. Harper & Brothers, Publishers
fltttøtifcttt fem Kpljet»» i „Wlintieapriii ItöcttX"
den 'sidste Moaned og nu
Miuaeapolis Tidende, ZHsrSd«g te» 7de December 1916.
for bet ffør bet ikke,"
Yost Office
Duffy's Pure Malt Whiskey
at) »wlfU'* tto* l-tal» «ro
Ainu 1 I 11.06 »r. flfleffr h**
iff* f«n (felle $m Mi, Itrle til »I.
«Uttle (ti Hu4ho»»nt«g-Vam1l«t.
The Duffy Malt Whiskey Co., Rochester, N. Y.
A. M. SMITH, 247-2*9 Hennepin Ave., Minneapolis. Minn.
føv htn Vev vetimelig br«ø of
K e e
Dr. Peter Fahrney & Sons Co. Chicago
THE LAWRENCE SANATORIUM.
820 E. I7tfi ST., MINNEAPOLIS
Willard af B. & O. Samuel Gom
pers, Tr. Franklin H. Martin. Chi
cago, Howard E. Coffin, Detroit,
Bernard Parnch, New Aork, Tr.
Hollis Godfeyey, Philadelphia og
Julius Rosenwald, Chicago.

xml | txt