OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, August 02, 1917, Image 4

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1917-08-02/ed-1/seq-4/

What is OCR?


Thumbnail for

Minnespolis gidende
et
tit Fortswttelfe af „SBubfttften', .Foedrelan«
det oa Emigranten" og „9Zjtibesten".
Udkommer hver ThoMdag og sendeS p»rt»frit
I be Forenede Etater
I Aar for .. .. $1-00
6 Maaneder.for
.1..
Send ille Anvisninger Paa Banker Smaa«
vhcrne (Local Checks), da det lofter as op til
26 Cents at faa Pengene paa saadanne Checks.
Post Office Money Orders maa sendes i
Brev til dem. font flnl have Pengene paa bent.
Nogle tror. at Ordren flal beholdes af ttf
fenderen som Kvittering: men faa er ille Til«
foeldet. De. der fender os Penge. vedcZ at
sende dem i Post Office Orders, Express Or
ders eller Drafts, der i ethvert Tilfælde bvr
gjures betalbare til „Minneapolis Tidende".
Naar De flriver til nogen af de Firmaer,
font averterer i vort Blad. bøt De altid nævne,
at De har feet Avertissementet i „Minneapo«'
lis Tidende". Det vil sikre Dem imødekom
mende Behandling.
Kontrol-Billen.
Senatets og Husets Konferensko
mitc blev i Lørdags enig om Prohi
Litionsparagrafen i Madkontrol-Bil
len. Den saaledes bifaldte Paragraf
bestemmer, at 30 Dage, efteråt denne
Lov er traadt i Kraft, skal ingen
Person anvende nogen Madvarer,
Frugt, Fødeemner eller Foderstoffe i
Tilvirkning af nogenflags destillerede
Spirituosa i Drikkeøiemed med en
særskilt Bestemmelse om, at Forbudet
ikke skal gjælde Anvendelse af Spiri
tus til Forstærkning af hede Vine.
Indførsel af destillerede Spiritus
sa (Brændevin) er forbudt i en ny
Paragraf.
Husets Konferenter frafaldt sin
Opposition mod det Amendement, der
giver Regjeringen Myndighed til at
rekvirere Spirituosa i Bondoplag
som vedtaget af Senatet, men fik ti at
forandret derhen, at det stal gjælde
Whiskey paa Lager saavel som i
Bondoplag.
Dette giver Præsidenten Bemyndi
gelse til og Paalæg om at rekvirere
hvilkesomhelst eller alle Beholdninger
dif
saadanne destillerede Spirituosa
til Omdestillering, hvor det maatte
behøves for Ammunition eller andre
militære eller Hospitalsøiemed. Ba
rerne vilde blive betalt for at Regje
ringen. Tet bar den almindelige An
tagelse, at Præsidenten ikke havde til
Hensigt for nærværende at ty til den
rekvirerende Myndighed.
Præsidenten gives Myndighed til,
ifald han finder det tilbørligt, at
stanse enten Tilvirkning, eller Ind
førsel af de forskjellige Sorter Øl el
ler Vine.
Senatets Garantiamendement for
$2 Hvede blev forandret, saa det
gjælder næste Aars Avling isteden
for dette Den ændrede Paragraf
foreskriver ogsaa yderligere Told paa
Hvede, naar den befindes nødvendig
for at bringe Prisen paa den impor
terede Vare op til Garantien.
Et godkjendt Senatsamendemenj
for Bevilgning af 10 Millioner Dol
lars for Nitratoplag bemyndiger
Præsidenten til at anskaffe nødven
dige Beholdninger af Sodanitrat til
Forøgelse af Landbrugets Produk
tion i Løbet af 1918 og at afhænde
dem til deres Kostende.
Konferenskomiteen førte fortsatte
Forhandlinger i Løbet af Søndagen
og enedes om alle Punkter i Kon
trol-Billen med Undtagelse af Sena
tets Forslag om Oprettelse af en fon«
gressionel Komite til at føre Over«
opsyn med Krigsudgister og om Op
rettelse as en Kommission af tre
Madkontrollører istedenfor en. Om
disse to Punkter besluttede Komiteen
ni konferere med Præsidenten Man
dag.
Konserenterne enedes om, at for
uden Levnetsmidler, Foder og
Brændsel stal Regjeringen kontrolere
Brændselslje og naturlig Gas, Gjød
ning og Gjødningsingredienser ami
Redskaber, Kar og Udstyr, som kræ
ves til virkelig Produktion af disse
Ting.
Den faakaldte Kontrolparagraf i
Husets Bill, meget bredere end Se
Natets, blev vedtaget autoriserende
national Regulering vedrørende Spe
kulation, Fordeling og Transport af
Nødvendighedsartikler.
Senator Pomerettes Amendement
bemyndigende Præsidenten til at fast
ætte Kul- og Kokspriser og overtage
GMber Mev bedtaget, efteråt en Pa
ragraf indskrænkende saadan Myndig.
-Fk- 1 "l'
1
60 ttcnt»
1 Aar til Canada $1
50
1 Aar til Norge eller Danmark 200
hed til militære og almindelige For.
fvarsbehov var bleven strøget.
De mere kraftige Paragrafer i
Husets Bill forbydende skjult Op
lagring ttf Nødvendighedsartikler
blev gjeninnført i Billen med Straf
febestemmelser paa $5,000 Mulkt og
to Aars Fængsel. Husets Paragraf
om Straf for fortsætlig Tilintetgjø
relse af Nødvendighedsartikler blev
ogsaa bibeholdt.
Husets drastiske Bestemmelser mod
Monopol paa Nødvendighedsartiklet
og Regulering af Kornbørfer- blev
bibeholdt men Senator Nelsons
Amendement angaaende Terminhan
del paa Børserne blev strøget.
En ny Paragraf blev vedtaget,
der giver Bemyndigelse til at rekvi
rere i militære eller offentlige Øic
med hvilkensomhelst Fabrik, Slagte
rianstalt. Grube, Rørlinie eller an
det Anlæg producerende Nødven
dighedsartikler.
Af Henfyn til Præsident Wilsons
indstændige Anmodning strøg Sena
tets og Husets Konferenter i Man
dagens Møde Bestemmelsen om en
Madkontrol-Kommission paa tre
Medlemmer istedenfor en enkelt Kon
trollør og gik ind paa at gjøre nok et
Forsøg paa at komme til Enighed an
gaaende den af Senatet soreslaaede
Paragraf oprettende en af Kongres
sen nedsak^Dpsynskomite for Krigsud
gister. Konferenskomiteen var kom
titen til en Deadlock angaaende disse
to Punkter, da Præsidenten stred ind.
Dermed bar Senatets Krigsudgift
komite den eneste Hindring tilbage for
Kontrol-Billens endelige Fuldførelse,
og Udsigten var, at Senatsmedlem
tttertte af Komiteen ogsaa bilde give
efter i det Stykke.
I sin Samtale med Komitelederne,
Kottgrestttattd Lever og Senator
Chamberlain, insisterede Præsidenten
paa Madkontrol under en enkelt
Mand. Hete Proviantkontrollens
heldige Gjemiemførelfe, sagde Præsi
denten, var væsentlig afhængig af, at
Styrelsen overlodes til en enkelt
Mand. En større Kommission vilde
ester hans Mening bære en alvorlig
Hindring for en heldig Ledelse af
Krigen.
De tyske Helvedesmaskiner.
Den senest modtagne Abispost fra
Norge bringer Udtalelser om Opda
gelsen af de fra Tyskland sendte
Sprængstoffe og Helvedesmastiner.
„Aftenposten" i Kristiania striber i
en Artikel blandt andet:
„Det er uhyggelige og rædselsful
de Afsløringer, som er bragt for Da
gen. De bil bække Afsty obcralt som
et Vidnesbyrd om den forfærdende
Grad af Vildstab, hbortil Verdenskri
gen nu er ttaaet. De Forbrydere, som
sidder arresterede i Kristiania, er elen
dige Redskaber, font belønnes hvis
deres Hverv lykkes, og sparkes eller
fornægtes, hvis de ikke har Held med
sig i sit Foretagende. Men ett haard
Dom falder over de Mænd, som sid
der i ledende Stillinger og engage
rer disse Samsundsvrag til at begaa
Lønmord."
„AftenPoften"s Korrespondent Hr.
N. Kittelsen, telegraferer'fra London
den 26de Juni:
Afsløringen af det tyske Bombe
komplot i Kristiania vækker stor In
dignation i England, skjønt ingen
sorbryderst Grusomhed fra Tystlands
Side længer kan vække nogen For
bauselse. Aviserne sammenligner
den 4yste Sammensværgelse i Norge
med Komplotterne i de Forenede Sta
ter, før Amerikas Indtræden i Kri
gen.
„Daily Chronicle" striber: En
saadan Mordplan, som den Tysterne
har søgt at wærksætte i Norge, bilde
bære en afskyelig Forbrydelse, selbom
den bleb brugt mod et fiendtlig Land.
Mey naar den bruges af den tyste
Regjering mod et neutralt Land, som
Tystland altid har paastaaet at nære
benstabelige Følelser for, da maa al
le, som eter et moralsk Instinkt op
røres.
Den birkelige Forbryder i Hette
Tilfælde er ikke de arresterede, men
den tyste Regjering. Og Forbrydel
sen Betegner en Rekord selb for Tyst
land.
„Daily Chronicle" undres paa,
om de tyste Socialister bil protestere
mod sin Regjerings modbydelige For
brydelse eller bed første Anledning
udtalte sin Billigelse af Forbrydelsen,
som de tidligere har samtykket i de
tyste Skjændselsgjerninger i Belgien.
„Det modbydeligste" er Titelen paa
en ledende Artikel i „Gøteborgs Han
dels och Sjøfartstidning", der stri
ber:
Anvendelsen af disse Kampmetho
der røber en Forbildelse, som ikke
,-t*
•tager Hensyn til nogen human Ret.
De, som bliber kjendt flhldige, for
tjener den strengeste Straf. Men det
siger sig selb, at de birkelige Ophavs
mænd ikke er inden det norske Politis
Rækkevidde. Politiet naar Bare no
gen underordnede Haandlangere.
Men man maa have Ret til at vente,
at vedkommende af sin Regjering
Bliver eftertrykkelig straffet for den
Vanære, de har Bragt ober fit Land
bed at anvende Kampmidler, der
Blandt cibiliserede Folk Betragtes som
Ugjerninger.
k
...
Der staar tilBage det SPørgsMnM
Findes der i spenste Byer lignende
Oplag af Sprængstoffe? Trues
Fartøier i bore Habne af lignende
Attentater? Er bort Politi istand
til at Beskytte os mod denflags? Af
alt det modbydelige, som Krigen har
Bragt med sig, er disse paa neutral
Jord planlagte lumste Ugjerninger
det modBydeligste.
Redaktør Hjalmar ©ranting stri
ber, at Meddelelserne om de fundne
BomBelagre er egnet til at fremkal
de Følelser af den dyBeste Afsty og
ForBitrelse. Ikke alene maa disse
Følelser fremkaldes mod de Masse
skurkestreger, som her oaBettBart bar
planlagt mod et neutralt Land, men
fremforalt mod Anstifterne^ af saa
danne Niddingsværk. Ingen i Skan
dinavien kan et Øie&lik være i Tvil
om hvor Anstifterne er at søge. Tele
grammet fra Berlin om den tyste Mi
nisters pludselige Tilbagetræden er
tydelig nok. Det er det samme som
for nogen Tid siden hændte i Ameri
ka da Dynamitmændene Bleb arre
steret maatte ogsaa de offentlige Re
præsentanter for de tyste og østerrig»
ste Regjeringer sorsbinde. Den im
perialistiske Politik, som kaster alle
Grundsætninger om Humanitet og
Folkeret oberBord for Bare at følge
den eneste Maxim, at alle Midler er
gode naar det gjælder Tystlands Sei
er, den Politik maa tilflut habne i en
Slags moralsk Katastrofe. Branting
fremholder biderc, at man ikke Bør
glemme at Tystlands Folk trods alt
ikke kan og ikke maa gjøres ansbarlig
for saadanne Anslag. Ansvaret maa
lægges hos dem font planlægger Fo
retagender af denne Art.
I „Morgenbladet" stribes:
De mange Kufferter med Spræng
stof er bragt ind i Landet af en keiser
lig tyst Kurer, og det er flere Maane
der siden Indførselen begyndte. Kuf
ferternes Afsender er Auswartiges
Amt i Berlin i det tyste Udenrigsde
partement er Varerne pakket, og Em
ballagen forseglet og plomberet.
[email protected]ættgftoffenes
Modtager i Kri­
Redaktionelt skriver „Morgenbla
det" blandt andet:
Den'rtorste Kyst er dobbelt vigtig
for Ententen, og netop derfor dobbelt
farlig for Tyskland om den stulde
komme i Ententens Hænder. Regner
man ogsaa med den Tilførsel af Fist
og andre norske Varer som Tystland
saar fra norske Habne, og som gjen
nem det itorste og det svenske Terri
torialfarvand gaar under Beskyttelse
af bore Neutralitetsbærn, bil man
muligens erkjende, at af de man
kan jo kalde det Klodsetheder som
dek' tyste Diplomati eller den tyste
Militærledelse har begaaet, og som
nu har Bragt det til at Centralmag
terne neppe har en eneste Nation som
Ven mere i Verden, er bel den en af
de største at have sendt et Lager fuldt
af BomBer ofr til Kristiania i en of
ficiel tyst Kurers Kufferter for at
sprænge talfald den sidste Rest af
norsk Vennesølelse i Lusten.
For Tyskland at kaste Norge ober i
Ententens Arme bilde bære at gibe
den amerikanske Flaade en glimrende
strategist Stilling Baade for Samar
Beide med den engelste og for en birk
font Bebogtning af den dybe norske
Rende mod de tyste Underbandsbaa
de. Og samtidig bilde al Tilførsel
fra den norske Kyst bære stængt.
Modersmaalet i Telefonen. Fra
Stockholm meddeles den 23de Juni:
Regjeringen har Bestemt, at ogsaa in
denlandske Telefonsamtaler, med
Undtagelse af de lokale, stal føres paa
Sbenst, Norsk eller Dansk. Alle
Samtaler paa andre Sprog stal af
brydes.
Disse Forholdsregler, heder det, er
taget for at komme i Oberensstemmel
se med lignende Forordninger i Nor
ge-og Danmark.
Her i Landet bilde fceif tiof bære
bansteligt at gjetrnetrtføre ett saadan
Forordning.
Ven norske Rommission.
Den af den ttorste Regjering ud
nævnte Kommission, der stal under
handle med de' Forenede Staters Re
gjering om Tilførsel fra Amerika af
Lebnetsmidler og andre høist' nød
bendtge Varer, ankom forleden Dag
med „Hellig Olab" til New Aork.
Kommissionens Formand er Profes
for r. i o N a n s De
øbrtge Medlemmer er DiSMnent
Throne Hokst, Grosserer Johan Bau
mann fra Kristiania, Fabrikeier Bvr
5enf«t Stavanger, Adbokat Chr.
Vogt fra Kristiania, samt Skibsreder
Meling fra Stavanger, sidstnæbnte
som Repræsentant specielt for Skibs
farten. I Anledning of Fridtjof
Nansens Komme striber Konsul F.
Herman Gade i Chicago Bl. a.:
Der er intet andet Nabtt i Norge,
som i den Grad Baade Beherster bor
Agtelse og flaar paa -bor Fantasi.
Som Opdagelsesrejsende og Sports
mand, Diplomat og Statsmand, Hi
storiker og videnskabelig Forster, ind
tager han en enestaaende Plads i bort
nationale Lib. Vi liker at tænke paa
ham som en Personifikation af bore
bedste nationale Træk, som den sande
TEtling og mtbærende Type af den
gamle nordiske Viking. Den norske
Regjering handlede ikke uden god
Grund, da den udsaa ham som den le
dende Ordfører i denne bigtige Sen
delse, og Nordmænd i Hjemmet og
udenlands bil glæde sig ober, at han
bar rede, naar Fædrelandet kaldede,
og kom ligesom Citttmnatus fra Plo
gen om mart faa kan kalde hans
stjønne Landsted bed Lysaker i Nær
heden af Kristiania.
Det er ikke første Gang, Nansen
har følt det font en Pligt for en Tid
at opgtbe sit bidenstabelige Arbeide
og Libet i Hjemmet. I 1905 ydede
hart sit Land den mest bærdisulde Tje
neste i at tale dets Sag i England,
hbor London „Times" leberede ober
bebisende Artikler fra hans Pen, hbis
Paalidelighed og Nøiagtighed ikke
kunde bestrides, og hbor Almenheden
sik yderligere Oplysning angaaende
standinabiste Spørgsmaal bed hans
beundringsbærdig klare og fyndige
Skrift om „Norge og Unionen med
©berige."
Ester dette bar det Bare naturligt,
at han Bleb indtrængende anmodet
om at gjøre Tjeneste fom Norges før
ste særskilte diplomatiske Repræsen
tant bed det engelske Hof. Vi erin
drer, med hbilken dyb Beklagelse man
der tog Afsted med ham, da han nog
le faa Aar senere fandt, at'han øn
stede og Burde bende tilBage til sin
Professorstilling bed Kristiania Uni
bersitet og hbad han aaBenBart Be
tragtede som sit fornemste Arbeide i
Libet sin bidenstabelige og histo
riske Forskning. Resultatet af dette
Arbeide har man feet i en af og til
udkommen Bog, strebet i hans syn
dige og kraftige Stil hans Bi
drag til Drøftelsen af de gamle Nord
boers Besøg til det amerikanske Kon
tinent, Beretningen om den Expedi
tion, han foretog sammen med Kon
sul Lied, „Gjennem Sibirien" osb.
foruden talrige Tidsskrifts- og
Abisartikler. Hans kraftige Pen har
adskillige Gange udtalt adbarende
Ord, hbor saadanne syntes nødbendi
ge paa Grund af en eller anden usund
Fase i politiske eller sociale Tilstande
i Norge.
Medens han altid har bæret frisin
det, har han i de enere Aar siden de
store Begibenheder i 1905, i hbilke
han tog faa fremragende Del, holdt
sig aldeles udenfor Politiken. Idet
han besidder alle Partiers Tillid, Ag
telse og Velbillte, er han særlig stik
ket til at tjene sit Land i Nødstid el
ler i en national Krise. For stn mt
bærende amerikanste Mission er han
i eminent Grad skikket bed Ry, Ersa-
xring
og personlige Egenskaber. Def
praktiske ProbianteringsspørgsMaql
er et, som han har habt at løse bed
fine Expeditioner. Hans diplomatiske
Tjeneste vil bære ham til god Støtte
i Førelsen af Underhandlinger og Op
naaelsen af internationale Overens
komster. Hans kraftige Veltalenhed
og betagende Personlighed vil binde
ham 2Ere og bringe Resultater, som
ikke kunde opnaaes af en Mand af
mindre Kaliber.
Det er næsten tybe Aar, siden bi
faa Nansen i de Forenede Stater,
hbor hans Foredragstur lignede et
Triumftog gjennem Landet. Vi er
tilbisse ibrige for at Byde ham bel
kommen igjen, ikke mindst forbi han
kommer faa bel kbalificeret til at ud
føre et Hberb af den høieste Vigtighed
for Norge.
Stillingen i Tysklaud.
Ester de høilydte Krab paa Refor
mer, den formelle Skiftning af
Rigskansler, den nye Kanslers Tale
i Rigsdagen, Vedtagelsen af en Re
solution om Fred uden Annektion?r
og Erstatninger og endelig Bevilg
ningen af det af Regjeringen fore
flaaede nye KrigsBudget, Bliver det
interessante Spørgsmaal, hvad der
vel er opnaact med alt dette. Theodor
Wolff, Redaktøren af ,VerlinerTage
blatt", et af de mest udbredte af de
tyste Blade i frisindet Retning, siger
i sit Blad, at det er let at udtrykke
med et eneste Ord, hvad der er bleven
opnaaet i Retning af Reformer i det
tyste Rige, og dette Ord er Intet.
Herr Wolff siger, at de forskjellige
Partirepræsentanter i Rigsdagen
blev indkaldt, til Kronprinsen for at
udtale fine Meninger og dermed følte
sig selv voxe overmaade meget i Vig
tighed. Da de blev spurgt om Beth
mann-Hollweg, og nogle af dem for
melt fremførte Anklager mod den
upopulære Kansler, troede de, at de
holdt paa at lave Verdenshistorie, og
indsaa ikke, at de selb bleb trukket i
usynlige Traade.' Wolff bemærker
bidere, at en ret og flet Resolution
om indre Reformer ikke bil reformere
Riget, og Vedtagelsen af en FredZ
resolution af Rigsdagens Majoritet
har ikke bragt Tyskland et Skridt
nærmere Fred. Han bed, hbetn der
styrer i Tyskland.
Det erteste Omraade, hbor Rigsda
gen har nogen Myndighed udenom
Retten at holde Taler, er Bevilgnin
gen af Penge, og Rigsdagen bil»
gede Krigsbudgettet, efteråt den nye
Kansler havde legt med den ganske
mesterlig. Han accepterede den af
Koalitionsmajoriteten (Katholifeme
og Socialisterne) fremlagte „Freds
resolution", saaledes som hatt fortok
ker dett. Resolutionen taler om Fred
uden Annektioner men Kansleren
hæbdede i sitt Tale en Annektionspo
litik, idet han flog paa, hbad et set-'
rende og uoberbindeligt Tystland
kunde kjøbflaa om. Hatt talte i svæ
vende Udtryk om nærmere Forhold
mellem de store Partier og Regjerin
gen, ont Tillid mellem Regjering og
Nationalforsamling men han gav
samtidig et utvetydig Varsel om, at
„den keiserlige Styrelses konstitutio
nelle Ret til at lede bor Politik ikke
maa indsnæbres."
Den nye Kanslers Fortolkning af
Rigsdagens Resolution sinder Gjen
klang i det konserbatibe Organ
„Kreuz Zeitung", der bestemt hæb
der, at Kanslerens Tale ikke betyder
Antagelse af Formelen „Fred uden
Annektion og Erstatninger", og
hberken Feltmarskalk bott Hittden
burg eller Keiseren har nogen Tanke
paa at frafalde Seirens Frugter,
fordi om de antager den paa Ober
fladen kommende Betydning af Rigs
dagens Resolution. Bladet siger:
„Det kan ikke bære de ledende
Statsmænd og endnu mindre den
høieste militære Kommandos Hensigt
at opgibe en fuldstændig Udnyttelse
af den militære Situation og opnaa,
hbad Krigen har bist at bære nød
vendigt for Tystlands Nutid og
Fremtid. Internationale Fredsform
ler kan umulig stanse bore Vaabens
Fremgang eller den fulde Tilgode
gjørelfe af de Fordele, fom er kjøbt
med bort Blod. Kansleren kunde
ikke ønste at sige det, og han gjorde
det Me.
„Endog kraftigere end imod For
føg paa at binde Kansleren maa en
Protest nedlægges imod Forsøg paa
at paastaa, at den høieste militære
Kommando er inde for Erzberger
Scheidemann Resolutionen (den af
Rigsdagen bedtagne Fredsresolution
„uden Annektion og Erstatninger").
Kansleren erklærede Bare, at den
høieste Kommando bar entg i hans
Erklædmg, og sagde ingenlunde, tt
den bifaldt Fredsresolutionen. Vi
bed pösitibt, at akkurat det modsatte
er korrekt, og at dett høieste Komman
do paa ingen Mäade tænker paa at
tillade, at Sbærdets Frugter gaar
taBt bed denne Resolution, naar den
rette Tid kommer."
Andre tyste Blade erkjender Væg
ten af „Kreuz Zeitung"s Udtalelser.
Det er umuligt, siger „Vorwärts",
at afbtse „Kreuz Zeitung"-Artikelen,
som om den Bare bar et Udflag af re
daktionel Formening. Bladet erklæ
rer, at den er et Dokument, som bil
antage historist Betydning, medmin
dre den Bliber øieBlikkelig og offici
elt dementeret.
1
Og den er ikke BlMm dementeret.
Professor Schaefer, Præsident af
ett uafhængig Annektiomst-Komite
for tyst Fred, striber i „Togliche
Rundschau", at Rigsdagens Be
slutning (Fredsresolutionen) ikke ec
bindende for Regjeringen. Naturlig
bis ikke! Den tyste Regjering anser
ikke nogenting fra Rigsdagen for
bindende undtagen dens Pengeb^
bilgninger.
Theodor Wolff har god Grund til
at sige, at Udbyttet af den seneste Be
vægelse i Retning af Reformer i
Tystlands Styrelse kan betegnes med
det ene Ord „Intet". Det sidste svage
Forsøg af Rigsdagen paa at indføre
ansvarlig Parlamentarisme ledede
egentlig til mindre end intet. Re
gjeringen sik sin Villie sat igjennem
og fik Budgettet bevilget samtidig
med en kras Erklæring om, at „den
keiserlige Styrelses konstitutionelle
Ret til at lede vor Politik ikke maa
indsnævres." Det er alene „Begi
venheders tvingende Nødvendighed",
som kan bringe Folkestyre i Tyst
land, siger Herr Wolff. Denne tvin
gende Nødvendighed hører Fremtiden
til, om den nogensinde kommer, og
den kommer ikke ved Keiserens elbr
hatts preussiske Omgivelsers Til
styttdelse, men kanste tiltrods for
dem.
Bjørn Bjørnsons nye Bog, som
for kort Tid siden udkom paa Oester
field & Co.'s Forlag i Berlin under
Titelen „Vom deutschen Wesen", fo
religger nu paa Norsk. Den ttorste
Udgave har faaet Titelen „Oplevelser
under Krigen 1914—1917" og er
forlagt af Alb. Cammermeyers For
lag, Lars Swanstrøm. Begge Brittger
en Række livfulde Krigsskildringer fra
Dstpreussen, Polett, Belgien og
Frankrige, Beretninger om Reiser til
Hovedkvartererne, Interviewer med
Generaler og Prinser. Den brintler
af underholdende Anekdoter, hboraf
mange kaster et forsonende Skjær
ober Krigens Gru, striber „Aftenpo
sten".
Canadian Northern Avlingsrap
port og Arbeidersiwationen i Cana
da. Winnipeg den 23de Juli. Ca
nadian Northern Banen fik imorges
ett udførlig Ablingsrapport fra Agen
ter i de Egne, som Systemets Linjer
Betjener i ManitoBa, Saskatchewan
og Alberta. Agenter fra 260 Sta
tioner rapporterede. Af disse paape
gede 165, qt der habde bæret Ned
Bør 76 meldte Ablingerne i udmær
ket Stand og 93 sagde, at der træng
tes Regn. Veirrapporter i sidste Uge
fra de bigtigste ©entrer paa Canadian
Northern bestensor de store Indsøer
antydede imidlertid, at Mesteparten
as de Steder, der trængte Regn, hab
de faaet sit Ønste opfyldt bed den al
mindelige NedBør ober hele det best
lige Strøg.
63 Agenter meldte om, hbor høit
Kornet nu stod. Af disse biste det
høieste Gjennemsnit sig at bære v
Fort Saskatchewan og Vogrebille i
AlBerta, Ochre Riber og Siston i
ManitoBa. Disse Rapporter biste, at
Hbeden barierede fra 16 til 25 Tom
mer i Høide.
Et af de store Problemer i bcst
ltge Canada iaar er at faa tilstrække
lig med Arbeidere til Jrtdhøstningen.
Tusinder af de Bedste Hvedemarker i
vestlige Canada Bleb iitdsaaet af
amerikanste Farmere og amerikanste
Farmeres Sønner. Situationen By
der, hbad der kan- bise sig at bære en
gunstig Anledning for dem, der kan
komme for at hjælpe og samtidig med
at tjene store Penge fan se ober nogle
af de fineste Homestead, der nylig er
opmaalt.
18 neutrale Skibe lastet med Korn
venter. Baltimore den 28de Juli.
18 neutrale Skibe lastede med Korn
ligger for Anker udenfor denne Habit
med 96,000 Totts Korn i sine Laste
rum. 15 er hollandske og 3 ttorste.
Nogle hat ligget her ober en Maaned
og bentet paa Tilladelse fra de For
enede Staters Regjering og Sikker
hedsBrebe fra den Britiske AmBassa
dør. Lasten paa den ene Damper,
ca. 7,000 Totts Korn, Bleb kastet
oberBord henne Uge, fordi den var
ødelagt.""
(En norsk Videnskabsmands
Blik paa Krigen.
Paa Mactnillan Companys Forkag
i New Aork er udkommet en Bog paa
Engelsk Betitlet „The War against
War, and the Enforcement of Peace"
af Professor Christen Collin med en
Indledning af den engelske Forfatter
William Archer.
Forfatteren er Professor i euro
pæisk Literatur ved Kristiania Uni
versitet. Mr. Archer underretter i
sitt Indledning engelske Læsere om,
at Prof. Collin er Medlem af Kri
stiania Universitets Fakultet og „ind
tager ett fremragende Stilling blandt
Norges nuværende VidenstaBs
mænd", at han er en Mand af omfat
tende Uddannelse, at han er hjemme
i Grækenlands, Frankriges, Norges,
Englands og Tysklands Literatur, at
han er en Mand, hvis fterlige Inter
esser omfatter Historie og Videnskab,
og som „fremfor alt er en Humanist
i dette Ords største og bedste For
stand." Mr. Archer siger videre, at
„han tror paa Menneskevilliens Magt
til at fortne menneskelige Forholde
og ikke tror paa alle de feige Fata
listner, som gjør det til sin Opgave
at fratage Folk Modet til og tale spot
tende om tapre menneskelige Bestræ
beiser."
De elleve Afhandlinger, som er
samlede i dette lille Bind, viser, at
Mr. Archers varme Ros er beretti
get, udtaler „N. A. Times" i en An
meldelse af Bogen. De viser en bred
sporet Aand, der samler, hvad den
trænger for det forhaandenbærende
Arbeide i Uddrag og Meningsudtalel
ser fra Forfattere fra talrige Lande
og mange Aarhundreder. Og de bi
ser ogsaa en sund og kraftig Aand,
font er rede til at se paa faktiske For
holde, font de er, men er ubillig til
at lade sig beherske af dem og er gan
ste sikker paa, at hbis de ikke er, hbad
de burde bære, er det Menneskets næ
ste Pligt at omdanne Betingelser og
Indflydelser for at tilbeiebringe en
bedre Slags Kjendsgjerninger. Af
handlingerne er alle om Krigen og
er skrebne'indenfor eller næsten in
denfor dens første to Aar. Næsten
alle optager paa en eller anden Maa
de Ideen om en Liga af Nationer ef
ter den nuværende Krig, hvis Hverv
det vilde være at formindske Faren
for Krig i Fremtiden og kanste endog
hindre, at der Bliver nogen Krig
igjen.
Prof. Collin bringer mange Cita
ter fra tyste Forfattere jor at vise,
hvor vedholdende Tystlands Krigskul
tus har været mett hatt tror, at der
forud for Krigens Udbrud dog var
ert ikke ubetydelig Opinion, som var
imod denne Forherligelse af Magt
og denne Dyrkning af den Overtro,
at Krig er ett biologist Nødvendig
hed. Han fer hele denne forfærdelige
Overbygning af Theort og Opfat
ning og omsiggribende Indflydelse
bygget Sp fra- et Grundlag, der var
„en fundamentalt falst Fortolkning
af Darwins Theort en Theort,
font i sig selb var ensidig og bildle
dende."
En af Afhandlingerne er biet
Kants Ide ora ett mulig Methode til
at sikre Verdensfred, den Ide, som
har udbiklet sig til praktiste Platter
i bor „League to Enforce Peace", og
indeholder talrige Paamindelser til
de nubærende tyste Skribenter om, at
de har forladt og tttt haatter sin stør
ste Filosofs Lærdomme I Løbet af
Afhandlingen siger han, at han læg
ger „særlig Vægt paa, at Kant base
rede sit Argument paa Amerikas
Forenede Stater." I den sidste Af
handling, hbpr han siger, at „Freds
bevægelsen har voxet sig mange Aar
ældre i Løbet af et eneste Aar," hæb»
der hatt eftertrykkelig Nødbendighe-1
den af Væbninger som en Politistyr«^
fe til at opretholde Orden mellem
Verdens Nationer, dersom Bevægel
sen for Opnaaelfen af Universalfred
stal lykkes. Bare international Ta
gen hinanden i Haanden vil ikke,
strække til, siger han. „I det ette
Land ester det andet", siger han, ^be
gynder Folk at indse, at Fredens Ven«
ner ved sine Forsømmelsessynder for
ett Del Bærer Skylden for den nu
værende Verdenskrig. Freds
i
Bebægelfen har ynkelig forfeilet sitj
Maal, fordi altfor mange Fredsben- i
ner har villet opnaa Unibersalsred foe
en altfor lab Pris."

Published by
T. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO.
307-309 South Sixth Street,
MINNEAPOLIS, MINNESOTA
Entered at the Post Office at Minne
apolis, Minn., as second class matter.
Bed Adresseforandring maa ben gamle faa
belfom den nhe AdrcSse opgldcs.
MINNEAPOLIS TIDENDE tä issued
every Thursday. Subscription price, by
mail to any part of the United States:
One year $1-00
Six months 60 Cents
One Year to.Canada $1«50
One Year to Europe $2.00
stiania er den tyste Legation og i Ly
af den internationale Høfligheds Lo
ve har Kurergodset passeret Jernba
nemyndigheder og Toldmyndigheder
uden Granskning og uden Visitation.
Minneapolis Tidende, Thorsdag den 2den August 1917«
Mange «dygtige til Krigstjeneste.,
PittsBurgh den 27de Juli. Undersø,
gelse af den første Kvota under Ud-i
skribningsloben i 23de Ward i Pitts-.
Burgh biser, at næsten sire af fem
bar legemlig udygtige, Bekjendtgjordtz
Fritagelseskommissionen idag.

xml | txt