Newspaper Page Text
WWWWGM En Hævn. Mirjam Padmores Bryllupsdag bar endelig inde. Gjoesterne var for samlet i Forgemakket, hvor gamle Padmore ftolt residerede ved Bordet med Bryllupspresenterne. Tilflut kom Pastor Molland og gjennem Døren til Sengekammeret traadte Bruden ind i fuld Stas med fine fire Brude piger. Ceremonien begyndte. Mirjams Moder græd af Bevægelse. Mirjams Fader smilede og trak uafbrudt i sit tynde Skjæg, og Brudgommen, Billy Babbet, blev afvexlende hvid og rød, kold og barm av Uro, medens Bru' den viste tydelige Tegn paa at være en Besvimelse nær. „William Henry Babbet, vil du ta ge denne Kvinde til din Hustru?" En dyb Taushed indtraadte. Alles Øine var som fastnaglede til Billy Babbet, og alle saa ogsaa hvorledes han rødmede. Mirjam nappede ham i Armen og Præsten hviskede opmun trende: det vil jeg ja, det vil jeg." „Nei," udbrød Billy, „bet vil jeg ikke." Et Øieblif stod alle som forstenet. Mirjam Padmore udstødte ct svagt Skrig og besvimede. Hendes Moder udstødte ogsaa et Skrig og fulgte sin Datters Exempel. Men Faderen gik frem til Billy. „Hvad' ffal dette betyde?" brølede han. „Jeg har ombestemt mig," stam mede Billy, hvorefter han tog en skyndsom Retræt gjennem et aabent Vindu. Man saa hvorledes han sprang over Veien og forsvandt ind. i Skogen. Gamle Padmore skyndte sig rasende ud efter sin Bøsse, men Villy var forsvundet. Gamle Padmore svor paa at han skulde tage Slynge lens Liv, men denne var som blæst ned i Jorden. Stakkels Mirjam Padmore. Hun var ikke længere ung, hun havde al lerede naaet den Alder da bare Tan ken om et Bryllup er overvældende højtidelig. Og saa var hun blevet narret. Creendal var en saa liden By, at alle kjendte hende, og nu efter dette kunde hun ikke omgaaes med sine Bekjendte. Hun syntes hun maatte bør hvis hun ikke fik Opreis ving. .. Billy kom imidlertid ikke tilbage. Padmore bevogtede stadig hans Bo lig, men Billys Gaardskarl stillede sig helt uforstaaende han havde ikke den mindste Anelse om, hvor Hus bonden opholdt sig. Endelig tre Uger ester Bryl lupsdagen kom Billy tilbage igjen. Han gik ikke ud saa længe det var Tag, men om Aftenen begav han sig til Vertshuset, hvor han fortalte at han havde været inde i Byen i For retninger. Det var vel ingen som troede, at han havde holdt sig borte fordi han var ræd for Joseph Pad more? Nei, hvorledes kunde noget sligt falde dem ind! Disse Nyheder naaede Padmore den følgende Morgen. Rolig og kold blodig havde han ventet paa det Pie blik, da Billy kom hjem fra Felten. Forsigtig sneg Padmore sig ind Bag veien. I Kjøkkenet sad Billy og Gaardskarlen. „Jeg vilde gjerne tale med dig un der fire Øine, Billy," sagde Padmore. „Ja,- det gaar nok an. Naa, Tom! Billy saa paa Gaardskarlen. „Hører du ikke, hvad Herren siger? For svind!" „Skal ffal jeg hente- Deres Bøsse?" stammede Tom sorffrækket. „Forsvind!" raabte Billy rasende. „Sæt Dem, Hr. Padmore, saa kan vi tale om Sagen i al Venskabelig hed." Joseph Padmore satte sig. I et helt Minut sad han og trak sig i Skjægget. Saa spyttede han forag telig. „I al Venskabelighed? Her er der ikke Tale om Venskabelighed mere. Du maa helt enkelt gjøre det jeg for drer," sagde Padmore med stor Vær dighed. „Hvad vil du, at jeg ffal gjøre? En Mand har vel Lov til at gjøte hvad han vil hvad han mener er bedst for ham. Og jeg vil ikke gifte mig med Mirjam." „Hvem taler om at du ffal gifte dig med Mirjam. Ikke engang om du var Prins af Abyssinien vilde jeg have dig til Svigersøn! Men jeg vil have Op reisning Hævn det er hvad jeg vilde have. Du gik for langt. Og mt kan Mirjam fordre Skadeserstat ning for brudt LEgteffabsløfte og for Udgifter til Udstyr og andet. Og hun ^NKMUW kommer ogsaa til at gjøre det, hviZ du Me skynder dig med at give os Op reisning." Denne Gang spitede Padmore endnu mere energisk, for han saa at Billy blegnede. 3 „Jeg har intet imod Mirjam hun er nok bra paa sin Bis. Jeg bil bare ikke gifte mig med hende." „Det behøver du ikke heller. Ikke om du var Millionær vilde Mirjam have en Stakkar som dig. Men du maa give os Opreisning," sagde Padmore. „Hvad vil dere at jeg ffal gjøre?" spurgte Billy mistænksomt. »Jo, fer du. Fruentimmer er altid saa halstarrige af sig, naar de er ble vet bedraget. Mirjam græder, fordi alle Naboerne ved at du har svigtet hende. Jeg har derfor fundet ud at du maa give hende Anledning til at afvise dig paa samme Maade. Og det kan gaa til paa den Maade at Bryl luppet holdes om igjen." Og Padmore saa forventnings fuldt paa Billy, hvis Ansigt udtrykte baade Overraskelse og Forfærdelse. „Ja, hvis det ikke fan ske paa no gen anden Maade, saa fa ar jeg vel gaa ind paa det. Men da siger vel Mirjam sikkert nei?" „Naturligvis, din Idiot!" Og med disse opmuntrende Ord gik Padmore hjem til sine Fru entimmere. En Maaned efter den ffjæbne fvangre Tildragelse feiredes atter Bryllup hos Padmore. De samme Gjæster bar indbudt og. man behøver bel ikke at sige, at ikke en eneste en af dem udebleb. Gamle Padmore præsiderede at ter bed Bordet med Bryllupspresen terne. Pastor Molland, som iUe kjendte Overenskomsten mellem Billy og Padmore, gab sin Velsignelse til høi re og venstre, allerede inden Ceremo nien begyndte. Atter kom Bruden, ledsaget af sine sire Brudepiger, ud gjennem den smale Sengekammer dør, og Høitideligheden begyndte. Mirjams Moder græd -stille. Mir jams Fader trak i sit Skiæg og smi lede fornøiet, og atter kjendte Billy sig ubehagelig tilmode. „William Henry Babbet, vil du "tage denne Kvinde tilægte?" spurgte Præsten. v-, „Ja, det vil jeg/7 -svarede Billy rolig. Et Suk af Lettelse undslap ©je sterne, som under aandeløs Taushed havde ventet paa de vidste ikke hvad. Og Vræsten spurgte videre: „Mirjgm Padmore, vil du tage denne Mand tilægte?" „Ja, det vil jeg," svarede Mirjam klart og tydelig. Billy Babbet blev lige hvid som Brudens Slør. Skjælvende greb han Mirjams Arm og hviffede: „Du ffal sige: Nei, det vil jeg ikke." „Hys," hviffede Bruden, „jeg har ombestemt mig." Norffe Rhedere paa Besøg i Ame rika. Den stærke Handelsforbindel se mellem Amerika og Norge under Krigen har bragt mange norffe For retningsmcend herover for at vare tage fine Interesser i de Forenede Stater. Dette gjælder i særlig Grad norffe Skibsrhedere med deres enor me Interesser i Nybygninger i Ame rika. Dette har trukket over baade Rhedere, Inspektører og Søfolk og siden December har Norsk Rhederfor bund havt sin faste Repræsentation i Washington, der har afgjort og holder paa at afgjøre en hel Del vigtige Spørgsmaal for Norge. Den ne Delegation bestod ifølge „Nordisk Tidende" oprindelig af Generalkon sul G. M. Bryde, Skibsrheder Emil Stray, Skibsrheder T. Dannevig og cand. øecon. Eivind Thon, Redak tionssekretær i „Norges Handels- og Søfartstidende" som Sekretær. Ge neralkonful Bryde, SkibsrhederFridt jof Bryde, Skibsrheder Chr. (Chri stensen Ir. samt Sekretær Thon fo retog i Marts en Tur sydover langs Kysten til Mexico og derfra til Vest kysten for at bese Skibsbyggerier. De var meget imponeret over de bælMge Anstrængelser, Amerika gjør for at bekjæmpe Tonnageødelæggelsen. Chicago ,Examiner" dømt til at betale $75,000. Chicago ben 4de Mai Juryen i Dommer I. Bf.. Coopers Jnjurieføgsmaal mod „Chi cago Examiner" tilkjendte idag Dom meren $75,000 i Erstatning. Sagen skyldtes en Række Artikler, ber var trykt for fem Aar siben. Cooper søgte en Erstatning af $100,000. '.^AF.''''J Til Uudsæiuiug. tzeg havde været i Theatret og seet «Den ensomme", og var nu Paa Vei en hjemover, ba jeg pludselig i Fitz roy Garden hørte en Kvinde ffrige om Hjælp. Jeg sprang øieblikkelig i den Retning, hvorfra Skriget kom. Da jeg var kommet et Stykke ind i Haven, saa jeg i Maanelyset en Mand og en Kvinde i heftig Kamp. Manden havde vriet hendes høire Haandled rundt og holdt hende paa denne Maade nede^medens han med den frie Arm afværgede en Række Slag. Han var omtrent ligefaa høi som jeg. Jeg listede mig ind paa ham, greb ham i Skulderen og tvang ham til at flippe Kvinden. Hun bar ganske ung, havde gulblondt Haar og en sanselig Mund. Mere lagde jeg ikke Mærke til da, men se nere overbeviste jeg mig om, at hun havde en hvid, belformet Hals, hvide, velpleiede Tænder og smale, fine Hænder. Hun sendte mig et taknemmeligt Blik, som fortalte mig, at jeg bar en modig Ridder, hun en sbag, hjælpe løs Kvinde, og Overfaldsmanden en fræk Bandit. Alt dette havde Bare taget et Par Sekunder. Da skreg Fyren en skjægget, skummel Fyr med udpræget Jødefysiognomi og guldplomberede Tænder: „Hbad Pokker har De har at gjøré den Tøsen der har knebet mit Uhr og min Lommebog. Hun har puttet Tybegodset i Væsken sin. Jeg vidste, at han løi, og Pigen be viste det strax ved at aabne Væsken og vise den frem. „Er De fornøiet nu?" spurgte jeg den anden. „Nei, jeg er det ikke," hbæste han. „Hborfor ffulde De egentlig blande Tem i dette her?" Jeg sbarede med at citere en Re plik af „D-eit ensomme". „Jeg for sbarer altid en Kvindes IEre". Manden bandede og nærmede sig igjen den unge Pige. Jeg sparkede imidlertid Ben under ham og gab ham samtidig et Puf, saa han gik paa Hobedet i Sølen. Den unge Pige klappede begeistret i Hænderne og greb i næste Øieblik min Ha and og traf mig med sig. Det bar kanske ikke nogen fin Maade at træffe sig til bage fta Krigsskuepladsen paa, men det bar jo unægtelig langt behageli gere at pile flig ibei i Maaneffinnet med det bedaarende unge Væsen ved min Side og med hendes lille varme Haand i min. Vi sprang indtil vi var ude af Parken og stansede saa for at lytte. Banditen forfulgte os øien synlig ikke, og vi gik derfor langsomt videre. Hun sendte mig et Blik fra sine vel talende Øine. Hvorledes ffulde hun nogensinde faa takke mig nok? Jeg svarede, at hun flet ikke behøvede at takke mig. Jeg havde jo bare op ført mig som en Gentleman bør og maa gjøre i flige Situationer. Kan ske jeg kunde faa den LEre at følge Frøkenen hjem? Ja, med Fornøi else. Saa begyndte en fortryllende Spa fertur i Retning af Pukney. Jeg har vist allerede beskrevet hendes myge Hænder? Og fjendes Midje var ak kurat saa smal, at den passede til min Arm. Men jeg vidste naturligvis, at hun ikke hørte til den Sorten, som man kan gjøre med, hvad man vil. Kanffe mine Tanker var vel romanti ske, men de var ihvertfald fuldt ud hæderlige. Jeg fortabte mig i Tan ken paa, at to Personer kunde leve ganffe bra for fire Pund om Ugen. Hun hed Delia Hunter og var an sat hos en Dameskrædder. Hun hav de havt Overtidsarbeide den Aften og var paa Hjemveien, da hun var ble vet overfaldt. Hun boede i et Pen sumat. Hendes Fader var død for to Aar siden, og hendes Moder og lil le Søster boede paa Landet. „Jeg vilde ønffe, cd De engang kunde træffe Mor," sagde hun sagte. Klokken blev tolv, inden vi kom frem til en liden Villa, som Iaa i en øde, mørk Gabe. Jeg havbe aldeles glemt, at jeg egentlig var en Cyni ker, ba vi stob ber sammen olene i Maaneffinnet. Skulde jeg faa fe hende igjen? Hun hviffede et Ja med Hovedet hvilende mob mm Skulber. Pludselig blev Stilheden afbrudt af en Bil, som svingede om Hjørnet og stansede i Nærheden af oS. Delia rev stg løs fra mig og fenbtc mig et for skræmt Blik. To Mænd steg nb af Bilen: ben ene var Banbiten fra Par fen, „Det er hun/ sagde hanL gebføger, Wåmmm Mmueapolis Vdeade, THorsdag boi 9de Ma! 1918. nikkede og kom nærmere. Jeg stille de mig foran Delia, færdig til at for svare hende. „Ikke noget Spektakel her," sagde den anden. „Agnes fjender mig. Gjør du ikke, Agnes?" „Undskyld," sagde jeg bestemt, „her foreligger nok en" Misforstaaelse. Tenne unge Dame heder Delia Hun ter og ikke Agnes." „En Veninde cf Dsn?" spurgte Manben. „Ja," svarede jeg. „Tøv! De har jo ikke seet hende førend iaften. Jeg ved det, og Ag nes ved det. Ikke sandt, Agnes?" „Manden tager feil," fogde hun rolig. „Men det er bedst, jeg følger med ham alligevel." „Jeg forftaar ikke bette,"jnbbenbte jeg. „De ved, at. De er uskyldig, og jeg ved bet, og hvad mere er, den Slyngelen der ved bet ogsaa." Her vilde den unge Pengeudpres ser sige noget, men Detektiven afbrød ham: „Kom nu, Egnes. Det faar boere Slut paa denne lille Kjærlighedsdu etten nu, og bu har ikke Tid til at gibe ben ba capo ikke inat i hvert Fald." „Det er nok alligevel bedst jeg gaar min Ven," sagte den unge Pige be drøvet. „Farvel og paa Gjensyn!" Og dermed rakte hun mig Haanden. Jeg tog den og trykkede den varmt. Der var noget rundt og haardt i den, som hun trykkede i min Haand til Af sked. De placerede hende i Bilen, medens jeg lidenskabelig forsikrede, at jeg fful de sætte Himmel og Jord i Bevægelse for at faa hende fri igjen. Derpaa kjørte de fin Vei. En hvid Haand vinkede til mig, da Bilen kjørte rundt Hjørnet. Først da der var gaaet et Kvarter, turde jeg aabne Haanden for at fe, hvad det var, Telia havde givet mig til Afsked. Det var en Guldmedal jon, som jeg havde fiaaret i mit Klok kekjæde. Jeg havde faaet den for en 14 Tage siden af nogle Venner, da jeg forlod Oxford. Tysk Prædiken sorbndt i Montana. Helena, Mont., den 2den Mai. I Montana trådte tfraft idag en Or dre fra Statens Forsvarsraad, der ansees for den mest drastiske Ordre hidtil udstedt, tif ttøg&i saadan Myn dighed. Den afskaffer Brugen af det tyffe Sprog i Kirker o§ offentlige og private Skoler. Tyffe Lærebøger beordres fjernet fra Skoler og of fentlige Bibliotheker. Andre specielt nævnte Bøger er ogsaa banlyst. Hvereneste Mand i Montana, der er legemlig skikket dertil, maa finde sig Arbeide. Han maa være i travl. Beffjæfttgelse mindst fem Dage i Ugen hvadenten han er Millio nær eller fattig. Perfoner, der næg ter at arbeide, vil blive arresteret og anklaget for Løsgjængeri. Oprør, Illoyalitet, Sabotage, Undladelse af at efterfomme Ordrerne om at spar og Virffomhed imod Krigen vil blive Gjenstand for streng Retsforfølgelse, erklærer Myndighederne. Man har truffet Arrangement for at hjælpe Regeringsagenter paa alle mulige Maader og hjælpe Regjeringen, naar Sager ffal behandles of de føderale Myndigheder. Guvernør Sam V. Stewart, For mand for Statens Forsvarsraad, si ger: „Der vil ikke blive nogen Ud flugter med Forræderi i Montana Hvereneste „Copperhead", der løfter sit Hoved, vil miste bet." To Kadetter ved Ballon skole« for* «lykket. Omaha, Neb., ben 3die Mai. To Kadetter i Armeens Ballonffole, der blev dræbt ved Fort Omaha igaaraftes, do en Observationsballon exploderedx, blev. delvis gjenfjendt idag som Menige John E. Davis og Vincent L. Beall. 18 Soldater blev alvorlig forbrændt. To Explosioner fandt Sted, ba Gas blev overført fra en saakalöt „Nurse"-Ballon til ben onben Bal lon i dens Hangar. Man blev nødt til at mønstre hele Kompaniet for at faa Rede paa de to forulykkede, der var forbrændt, saa be ikke kunbe gjenkjenbes. Shahen kjøber Frihrdsobligatio «er. Washington ben 2ben Mai. For at vise, at han har Hjertet paa rette Sted, ffjønt hans Land er et Arnested for tyffe Intriger, har Sha hen af Persien idag telegraferet til Udenrigsdepartementet og bestilt Fri heds obligationer for $100,000. Or» bren vil øieblikkelig Hlive espetørrt, i, Kumshistorier og Anekdoter. E« snil Dame. En Dame i Ber lin har et varmt Hjerte for enhver Soldat, fortæller „Dannevirke", og saasnart en faaret fonrater inb i en elektrisk Sporvogn, reiser hun fig og tilbyber ham fin Plads. Fornylig var der en, font haord nakket nægtede at modtage den til budte Plads, faa hun med Magt maatte trykke ham ned paa sit Sæde '—„Det er simpelthen min Pligt at gjøre det," sagde den hjælpsomme Dame. Soldaten svarede imidlertid med et smerteblandet Udtryk: „Ja, det fan bære saa meget godt, men for Folk, der. har fem Granat splinter i Bagen, burde der dog nol gjøres en Undtagelse." Ord, Ord, Ord. Ola havde ikke været gift en Uge, før han skjønte, at Kjærringen, som havde taget Kom mando i Madbod og Kjøkken, var endda lidt mere paaholben «ld han havde tænft. Han stod og strævede i den vesle Haven en Kveldstund, do Konen fom ud i Døren og raabte med rungende Røst: „Naa faar du fomme ind da Ola og faa dig nogen Kopper Kaffi og Brød og Speilæg!" Ola flap Spaden og drog ivei faa fort han funde. „Jeg mener du driver rent Kome diespil med mig," sagde han. „Net, iffe med dig, men med Na boerne," sagde Kjærringen. Tjenestepiger. Fru Pettersen: „Jeg haaber, De skiltes i god For staaelse fra Deres forrige Mad mor?" Pigen: „Joda. Vi var de bedste Venner i Verden, vi. Hun havde netop gaaet ind i Badeværelset og saa Iaaste jeg Døren igjen, pakkede sammen Tingene mine og gik saa fort jeg kunde. Jeg hørte ikke htm sagde nogen Ting, jeg." Et Hora. En Kirketjener i et landsens Sogn blev stærkt ophids2* ved at se en gammel Herre, fom trak op et stort Hørerør, da Præsten be gyndte at prædike, og langsomt skrue de det sammen. Han listede fig bort til den gamle og hviffede rasende: „De maa ikke blæse paa det her. Gjem det bort etters bliver De ud vist!" E« Neger i Kansas blev syg og til kaldte en Læge af samme Hudfarve. Da denne Læge ikke kunde hjælpe ham, sendte han Bud efter en hvid Læge. „Tog den forrige Læge Deres Temperatur?" spurgte den nye. „Det ved jeg ikke," svarede ben fyge. „Foreløbig har jeg bare sav net Klokken." Krudt. Sergeanten: „Jens, kan De sige mig, hvor mange Slags Krudt der er?" Rekrutten: „Javel, Hr. Sersjant dæ æ Kanonkrudt, Muffutkrudt, Melkrudt, Rottekrudt, Ukrudt, aa saa jeg!" Sergeanten: „Hva' for no'?" Rekrutten: „Aa saa jeg. Hr. Ser sjant, jeg æ Rekrut." Netop derfor. Kittys Ven trak lille Mosse tilside og betroede hende be væget: „Nu ffal jeg sige dig noget, Mos se. Ved du, at paa Ballet igaar lo vede Kitty at gifte sig med mig? Tere faar iffe blive fint paa mig, forbi jeg tager hende fra dere." „Sint! Men bet vor jo netop ber for, vi holdt bet Bollet!" Telefonen. Unge Pedersen har faaet hendes ja og iler glædeftroolen de til Telefonen: „Mor, Mor gratuler os. Em mo og jeg er blevet forlovet!" „Gal Forbindelse!" svares ber i Telefonen. De« rørenbe Tigger. „Det var bo ben mest uforskammede Tigger, jeg har feet. Hvorbon fik han fvinblet Penge fra big?" „Aa, John han fortalte mig saa rørende om sin stakkels Kone, fom er Enke med sex smaa Børn." I Rette«. Dommeren: „©toa ikke der og snak Dumheder! Deres med ffyldige hor sagt akkurat det mod satte!" Den anklagede: „Dere sko* iffe tru, hvo' bom fier, Hr. Assessor, for dom juger bom aassaa!" 6« Overdrivelse. .Er det fandt, ot Sjøfolk har en Kjæreste i hver Hovn?" Kjæk Sjøfabet: .Nei, ber er jo mange Byer be aldrig lommer tiL" 8rr i -n-gp Tvillinger. „Hvad heder Tvillin gerne?" spurgte Naboen den lykkelig? Fader. „De heder Henriette." '„De heder da vel iffe det samme begge?" „Nei, Gutten heder Henry'og 'Pi gen Jette." Fuldstændig unødvendig. Damen: „Ja, det ved jeg altsaa, at havde jeg ikke været Kvinde, saa vilde jeg bæ ret Militær." Løitnanten: „Fuldstændig unød vendig, Frrrøken.... De er uirøofc' staaelig nok som De et." Salig Grossereren. Fru Grosse rer Olsen nylig fraskilt gaar paa Torvet med Kokkepigen for at gjøre Jndkjøb. Pludselig griber Pi gen hende i Armen og siger: „Se der, Frue, der gaar salig Grossereren." Transparent. Læreren: „Ved du, hvad transparent betyder?" Hans: „Noget matt-kan se igjen* nent." „Kan du nævne mig et Exempel:" „En Stige." Han huskede ham. „Huskede din Onkel dig, da han gjorde sit Testa mente? „Jeg antager det jeg fik nen* lig ingenting." De« store Forskjel. Hansen: „Jeg har truffet Deres Frue. Jeg kjendte hende før.De blev gift med hende." Olsen: „Tja, det var netop det, jeg iffe gjorde." United Press' Korrespondent Wood tildelt SEreslegioneu. Paris den 4de Mai. Henry Wood, United Press' Korrespondent med de franske Armeer i Fellen, blev Thorsdag tildelt 36res legionen som Anerkjennelse for sit Ar beide paa den franske Front i de sidste 20 Maaneder. Ordenen blev ham tildelt i det fømtfke Hovedkvarter med de sædvan lige Ceremonier afc en Generalmajor i den franske Stab. Udmærkelsen blev ham givet af den franske Regjering ef ter Opfordring af General Petain. (Henry Woods Hjem er i Omaha og hans første journalistiske Virksomhed Dr. SINCE flfiar Dem ikke selv. Lad Dem ikke "I indbilde, at De sparer Penge ved af bruge en billig Maling. »Det 4a« der fig ikke gjøre." Man har endnu iffe opfundet nogen Maling, som med Hensyn til Resultater vil maale sig med fcen bidenjfabelige Kombination af ren Linfrøolje^Blyhvidt og Zinkoxyd—saa dan fom bruges bed Fabrikationen af Minnesota Paints. Alt andet, fom er anbendt i Maling, udenom de nødvendige Farve- og Tørrestoffe, er simpelthen uvirksomt Materiale, som nøbvenbigms maa formindske Sprednings-Kapacitet, Veir-modstaaende Evne og Varighed. Husk, at har De engang Brugt Maling, kan De ikke tage dm af igjen fom en ikke-passende «ko. Fremgangsmaaden för at fjerne den er meget kostbarere end Brugen af den. Naar DereS jilligere Maling begynder at danne Blærer, sprække og afblegeS, indser De, at De har anvendt Deres Penge daarlig. koster mere pr. Kande, men lidet om idetheletaget noget mere for hvert Arbeide end billigere Maling paa Grund af den større Overflade de kan spredes ud over. Naar De ser, hvor godt be modstaar Elementernes Indvirkning, hvor længe de varer, og hvor godt de beholder sin Farvetone, vil De indse, at De har an vendt Deres Penge godt. (Tag ogsaa i Betragtning, at De med en Bushel Mais eller Hvede nu kan kjøbe flere Galloner' gob Maling end nogensinde før.) Delt« er Rafte, so« et bevist »ed manne AarZ Erfaring 03 »ed Tusinder af pra?» ttfle PrFver. Alligevel floer vi i bog eeften olene blandt Maling-ffadritauter. meblge til at fortsætte Tilvirkningen af ren Bly-, Zink. og LinirSolje-Maling. tlltiobS fot dem tiltagende Snaphed paa oiiie Materialer og en Flom af ftonturrenrt med »kjendte TOartct af dilltfltre „fyldte" Malingforter. Ikke femme Maling er anvendelig for Brug paa alle Corrfladet, saa vi lavet fiffer »aa, at „9Rinmefet*"4$eremær!et, fom vist i dette «»erttetement, et ,aa Sonden det et vor tiarantl for Kvaliteten inde i Handen. Skri» efter biel*» om Maling-Bog og Navnet paa Bcrrmcflt Forhandler. «ed Minnesota Oil Meal o fl sg DereS Fortjeneste. inn» for Pnnd oj Dollar fot Dollar floor brt Mai» tre til en med Hensyn til Resulta» ter, naar bet brngeS i en rigtig sammenfat Station, og det er villigere end Btall, felv be nuvtrrenbe Priser. Mlnnesota-M-erket er rent Oil M-al. Analysen »iser stDrft« Protein-Zndhold. Skriv efter interessante F»dring!»LpIYSninger. til var i „Omaha Daily News". Senere arbeidede han i flere Blade i Ohio. Han har været ansat ved United Press i 10 Aar. Wood bestyrede United Press' Bureau i Rom, da Pa ve Pius den 10de døde, og han gjorde sig berømt ved den Anledning. Han bar senere Bestyrer for Bureauet i Paris og har været med de franske Armeer i Felten i ca. to Aar). SEreslegionen er en Orden indstif tet af Napoleon Bonaparte i 1802 som Belønning for civile eller mili tære Fortjenester. Den har fem Klasser, deriblandt MdderklaSsen. Wood blev Ridder. Den amerikanske Kampvacksomhed holdes skjult. Paris ben 2den Mai. Det tyffe Krigsdepartement finder det stadig vanffeligere at skjule for Rigs dagen og Folket den virkelige Ud strækning af Amerikas Deltagelse i Krigen, ifølge Efterretninger hid idag. „Svævende Svar" var alt, hvad en Komite fra Rigsdagen med Rigs dagsmand No ske i Spidsen fik, da de søgte Oplysninger i Krigsdeparte mentet. Følgen var, at matt hørte mange Klager fra Medlemmer as Rigsdagen. Rigsdagskomiteen forlangte der paa, at en Repræsentant for det store Hovedkvarter ffulde møde for den og give. den sandfærdige Oplysning om, hvormange Amerikanere kjæmper. paa Vestfronten. Anmodningen blev afflaaet. Rnmænffe Soldater i Kamp p«r italiensk Side. Paris den 2den Moi. 18,000 Soldater af rumænsk Her komst, der blev fanget af Italiener ne, medeens de kjæmpede under øster rigs? Flag, har bedt om Lov ti! at drage til Fronten mod Østerrig. An modningen er indvilget, og man hol der nu paa at organisere disse Trop per. Med denne Styrkes Deltagelse i Kampen vil tre Armeer bestaaende af tidligere Undersaatter af Central magterne (jæmpe Paa de allieredes Side. Czechiffe Tropper er allerede i Vaaben paa den italienske Front og der er en polsk Arme paa den franske Front. Ser er "fcaab sew ftr bm Ssgefte i de« btttnull&t &t*§ Dr. Ikters fturilto 9sid TUfælde $er været fe« flemi, tsges Sygdom fe« |««6Iø#, el ikke dette a««le» velprøvede L««emittel redeligt tilberedt tf te*, fa«d lettfifteue Rødder og Urter, |er Mort god Sfofaiag. Remmrtisme, Lever- og Ntzre Adelfer, d««rlig F«dølelfe, Forstsppelfe øf es SBesgbe ««tre Ädelfer bliver hsrtigt Undrede ved Bruge» knf, SNe« WMMk. ftwtlrBt s af Fahrne? Qcitt So## Co. k 2501.17 BérøHl« Slak. SWtM«, 81. CE«MNf MMttt ifteartt) i \n\n Forsvarsraadet. har givet sin spe cielt udnævnte Advofat John X5. Brown af Helena Jnstrux om at paa se Ordrernes Gjennem førelse. Minnesota Paints JSn speciel Minnesota Paint fer enhver målbor Overflade". Minnesota Linseed Oil Paint Co. 1109 Third St. S., Minneapolis, Minn. «Ot« fwftege tea. S kw til