Newspaper Page Text
I. 3: Acazbalceta^s Sol. „Jeg vil Paa Forhaand velvilligst meddele, at duellanter bliver strøget of i'iftcn blandt dem, som kjcemper om Frøfcn Eddys Haand." Ton Manoel bar ude af sig selv af Raseri. „Hr. van Cormick," skreg han, „Te behandler mig paa en skammelig og uretfærdig Maade. Jeg har fat mit eget og mine Venners Liv paa Spil, jeg er undsluppet Tøden ved et Mi rakel, jeg har holdt Skatten i min Haand,- og Te sætter alt dette ub of Betragtning uden at paasfjjørme mine Anstrengelser." Bankieren var pludselig blevet al vorlig. „Tet er Tem, Ton Manoel, som er uretfærdig," svarede han tørt. „Har jeg ikke begunstiget Tem ved at over lade Tem min Broders Optegnelser? Te har havt en stor Chance, il sæl det har villet, at Te ikke skulde nyde godt af den. Tet er ærgerlig, men anklag ingen for det. Jeg maa efter dette Uheld rette mig efter Testamen tets Bestemmelse „Tet er nok, min Herre," afbrød Ton Manoel, „vi har ikke det samme Syn Paa Tingen, men jeg skal trium fere, vær sikker Paa det!" Han trak sig tilbage med et cere monielt Buk. Frank Martel tog Assked lige -es ter. Først fortalte han, at han agtede at drage afsted næste Tag og modtog Frøken Eddys varme ønsker om Held og Lykke paa Reisen. Ta vart Cormick var blevet alene med sin Tatter, gav han sin Tilfreds hed frit Løb: „Tet bliver et spændende Stykke Manoel er rigere og kanfke mere ener giff, Frank er mere intelligent og me re belast. Jeg kommer til at følge denne Jagt med den mest levende In teresse. Hvis da ikke," tilføiede han skadefro, „Toftor Mohr er kommet dem i Forkjøbet og har fiffet „Solen" op for egen Regning." Tredie Kapitel. „Solen" bliver reddet it k af Bølgerne. Hr. van Cormicks Udtalelse var ment som en Spøg, men var i Virke ligheden meget rtæf Sandheden. Dok tor Mohr havde paa ingen Maade til Hénfigt at lade „Solen" forblive paa Bunden af den mcrifanffe Golf, og naar 'han ikke alt havde fiffet den op, skyldtes det flere Omstændigheder, font han selv ikke raadede over. Ustanselig forfulgt af de regulære Tropper, snart Seierherre, snart sloa et, havde han ikke havt et £5ieblif* Hvile siden Ødelæggelsen af yachten. Tesuden havde Ton Manoel, som var reddet cif Morelos (hvilket Doktoren ikke vidste om), ikke nølet med at hev ne det lumske Oversold han hovde væ ret Offer for. Han hovde indsendt en Beretning til Senatet i Washington, og en vak ker Dag hovde en amerikansk Kryd ser med ett mægtig Kononsorsyning lagt ind i Bugten, og uden videre bombarderet Oprørernes Fort og øde lagt de saa Kanoner, hvoraf deres Artilleri bestod. Ester kort og godt at have udført dette, var Krydseren forsvundet, lige sort som dett var kommet, og Indi anerne, som boede i de smaa Lands byer paa Kysten, havde været glade til, at Aankee'ertte ikke foretog nogen regulær Landgang. Faa Tage efter vifte der sig en Seilkutter i Bugten skjønt Stjerne banneret vaiede paa dens Top, vilde ikke Toktor Mohr udsætte sig for nye Indgreb fra den amerikaitffe Regie ring ved at angribe Fartøiet. Mandskabet bestod bare af fem Mand, og syntes besjæles af de mest fredelige Hensigter alligevel under rettede en hemmelig Ordensvagt Tok tören om, at de nyankomne forhørte fig om Katastrofen med Don Manoel for nogle Uger siden, og at de fore tog talrige Lodninger i Bugten. Han tvilede ikke paa, at Amerikanerne led te efter UcazbalcetaS Sol, og han fat tede den Beslutning ikke at lade dem cramc sig i Forkjøbet og saasnart sont mulig at komme i Besiddelse af Smykket, som han saa længe havde higet efter. Doktor Mohr havde Bare taget feil i et Punkt. Det var ikke en Udsen ding fra Don Manoel, bet txfr tverti mod -hvns Modstander Frank Mar tel, font havde Ledelsen Kutteren/ Medens Ton Manoel spildte sin kostbare Tid i Charlestown med at udruste et Fartøi og hyre en hel Stab af Dykkere, tog Frank Toget til Ny Orleans uden at underrette nogen, og her fandt han uden Vanskelighed Fartøi, Mandskab og de nødvendige Redskaber til Udførelsen af fit Fore havende. Saaledes naaede Frank Aucotan tre Dage før sin Konkurrent. Et hemmelig Bud fra Frøken Eddy med delte ham Ton Manoels Asreise alt maatte være udført ttaar den sidste kom. Frank havde udstyret sig med en af denflags Ankerbøier som man bruger ved undersøisk Fotografering, og som man dukker under Vandet. Fotografiapparatet ligger i det indre af Bøien, og en stærk elektrisk Lampe giver tydelige Billeder af de under søiske Landskaber. Ten unge lærde havde omdannet Apparatet til en Slags Kinemato gros. Billederne blev reflekteret paa cn Skjærm, anbragt i Bunden af Skibsrummet. Ved denne sindrige Opfindelse maatte man let kunne op* dage Vraget as Yachten. Uheldigvis blæste der den første Tag en stærk Bris fom rørte Vandet og umuliggjorde Observationerne. Dagen ester vor det stille Veir. Frank kunde paa Sfjærmen i Skibsrummet fe talrige Havlandskober passere, hvor det myldrede af Haier, som forresten hele den merikanske Golf har nok as han iagttog ogsao de indianske Dykke res møjsommelige Arbeide med Per lcfangst, men han saa intet Spor af Vraget. Flere Gange troede han at se Om ridsene af et Skib, men naar det kom nærmere var det bore en af de Træ stammer som i Regntiden bliver ført ud i Hovet af Strømmen. Endelig den tredie Dog om Efter middagen skjelnede Frank en Mils Vei borte Vraget as et kantret Skib, som laa paa Siden. Han gav strax Ordre til at Kutte ren skulde vende og kaste Attfe^ lige ved Vraget, som laa otte til ti Meter dybt. Samtidig lod han bringe op paa Dækket Dykkerapparater og Sti ger. Operationen saa ud til at ville lykkes, Frank var straalende. Han var helt optaget med sine For bercdclser, da ert meldte, at en Tam per var i Sigte omtrent tre Mil borte i Retning Nord Nordøst. Ten unge Manb toy en Kikkert. Han saa at Tamperen var amerikansk, og tvtlede ikke paa, at det var Ton Manoels Skib. „Om tre Kvarter vil den indhente os," sagde Matrosen. „Inden den Tid kan vi være sær dige." Frank gik ned i Skibsrummet, men der dentede en grusom Overra ske!^ ham. Kutteren var nit bore hundrede Meter borte fra den sænkede 9)acht, hvis Tetoljcr han tydelig kunde se i det skorpe Lys of den elektriske Lam pe i Attket'bøiett. Frank skjelnede flere graa Skkyg gcr, font langt bort kunde ligne Hai er, og som bevægede sig raskt og be hændig rundt Yachten, gik ind i den og sprang ud igjen uden at bryde sig om de talrige Haier, som blev trukket til af det elektriske Lys. Saa for svandt de graa Skygger en efter en. Frank forstod, at Doktor Mohr, som sikkert ikke havde nogen Dykker apparater, maatte have tilkaldt nogen Perlefiskere om disse Mænds Mod og Behændighed fortælles rette Le gender. Matt ved, at be, bevæbnet med simple Jagtknive, angriber Hat* ente, og hugger til dem i Bugen, der hvor Skindet er tyndest, i det Aeblik da Dyret vender fig for at snappe es ter dem. Det hænder næsten ikke, at de bliver Offér for firt Dristighed. Toktor Mohr kunde ikke saaet nogen bedre Hjælp. „Ja, men om be er aldrig saa flin ke," sagde Frank til sig selv, „saa kan de ikke aabne Skabet." Han konstaterede ogsaa, at Dyk kerne alle bar forsvundet, da Kutteren nærmede sig. De bar sikkert blevet forstyrret i sit Arbeide og havbe ikke saaet afsluttet bet. Hensunken i bisse Tanker fulgte Frank med et mekanisk Blik Billedet Paa Skjærmen, og faa hvordan be mindste Ting paa Aachten stadig blev tydeligere. Pludselig udstødte han et Skrig as Raseri. Midt blondt sønderslaoede. Bjelker og sammenstyrtede Bordvægge stod Skobet aabeiit og fuldstændig tomt. Takket være Doktor Mohrs Intel-, ligens og indgaaettde Kundskaber ombord, i* havbe bet lykkedes Dykkerne at spræn ge ben hemmelige Laos be havbe ta get Flugten med sit Bytte i selve det Pieblik, Frank vilbe begynde sit Ar beide. Hart var kommet bare et Par Timer for. sent. Rasende og fortvilet gik den unge Mand op paa Dækket. Da Matroserne bad om Orb rer, bad han bent at stanse sine Forberebelser og foretage sig hvad de vilde. Te saa forbauset paa hverandre og undrede sig paa, hvorfor han faa hur tig havde forandret fin Beslutning. Frank Martel satte sig tilintetgjort ned paa en Taugrul og fulgte med sløve Øine Ton Manoels Tamper. Tenne havde ved Meldingen om sm Rivals Ncerbærelfe ladet Farten øge med Fare for en Explosion. Skibet støt over Golfens rolige Vanb med svimlende Hurtighed. Stooende i Tækskahytten tneb korslagte Arme var Ton Manoel et Bytte for Len frygteligste Spænding. Efter nogle øjeblikkes Modløshed og morolfk Slappelse reiste Frank sig med et og stirrede nysgjerrig gjennem sin Kikkert indover mod den sumpige Elvebred, hvor Mangrovetræerne dannede et Belts. Det han saa interesserede ham i den Grad, at han fuldstændig havde glemt Ton Manoels Skib, som nu bare var et Par Kabellængder frortc. Te indianske Tykkere med sine brott scsarvede Kroppe var forsamlet om kring en høi Mand, som de syntes at lytte til med Mrbødighed. Han bar lang, mager og tør, men Sombrero en paa hans Hobed biste intet andet af Ansigtet end et langt rødbrunt Skjæg, som Hong helt til Libet paa ham. Han bar klædt i den nationale Zorope og bor ett Rifle i Bandolæ ret. Frank tænkte, at bette bar ingen anden end den berømte Toftor Mohr, og han bleb fuldstændig oberbebtst, do han soo Monden i Sombreroen toge en long straalende Gjenstand ud as Haanden paa en af Indianerne. Ta han havde ladet det forsvinde i en as sine Lommer, fjernede hele Flokken sig sra Elvebredden i Retning af For tet. Toktor Mohr trak sig tilbage, han vilde uden Tvil opsøge et sikkert Skju lested, og derfor maatte han forføl ges, inden han fik Smykket bort. Frank havde for liden Mandsstyrke men Tort Manoel havde et tilstrække lig Antal Mænd til at Jagten kunde lykkes. Strax bar Franks Beslutning fat tet. Han vilbe foreløbig slutte Fdr bund med Don Manoel, hvis benne vilde samtykke. Tet vigtigste vor at faa revet „Solen" fra Doktor Mohr. Tiden fif vise Resten. I dette Øieblik bar Skibet og Kut teren bare en Kabellængde fra hver andre, og Sømændene paa Damperen gjorde sig rede til at faste Anker. Frank rev et Blad ud as fin Notis» bog og skrev nogle Ord til Don Ma noel en Matros blev i en Baad scndt ober til Skibet med Brevet. Han afleverede Brevet og lagde sig ved Skibssiden som for at vente paa Svar. Nogle Minuter enere blev de to Mandskaber, som var indviet i Rei sens Maa!, yderst forbauset over at s: Don Manoel gaa neb i Baaben og ombord i Kutteren. De to Rivaler hilste paa hverandre med paataget Høflighed. „Min Herre," sagde Manoel, „hvis' Te er sikker paa at Te ikke har taget feil, faa gaar jeg med paa Teres Forssag." „S^nor," svarede Frank, „vær saa sti il at følg med mig, og Te vil faa Bevis for at det forholder sig font jeg har sagt." „Jeg staar til Teres Tjeneste." Frank førte Ton Manoel ind i den Tel of Skibsrummet hvor Skjærmen var anbragt, og havde en fortrolig Samtale med ham som fcarebe-over et Kvarter. Da be igjen kom op, saa be ganske venskabelige ub, og be ubvexlede et Haandtryk før be skiltes. Vaabenstilstanben bar sluttet. Da Don Manoel saa, at be indian ske Tykkere habbe sprængt 'Skabet, sswttebe han sig til Franks Mening, og de besluttede strax at forfølge Dok tor Mohr. Naar Dykkerne og Broflagerne blev regnet med, havde Don Manoel firti Mand ombord. Ti blev tilbage for at Passe paa Skibet. De tredive andre blev bevæbnet med Repetergeværer og Brotöningre volvere og sat ilanb beb Foben as Forthøien. Af bisse improviserebe Soldater havbe mange beltaget i Filippiner krigen, ajtbre var forhenværenbe Cowboys ben Expedition be begav sig ub Paa var ganske efter beres Smag, ikke mindst foxbi Ton Mano el havbe givet hver af bem en Maa nebs Løn meb Løste om bet dobbelte, naar de kom tilbage. Den lille Trop blev delt i to Par tter. Den første Tel skulde under Kom maribo af Don Manoel angribe Sttl lingen i Fronten, den attbett, som blev kommanberet af Frank Martel, skulde falde Fienben i Ryggen. Foråt Fienden ikke skulde kumte samle sin Ild mob et Punkt, blev An griberne spredt fnrhverandre og be gyndte at klatre opover Høten, paa hvis Top Fortet var opført. Stenmurene var omgivet af en dyb i Løbegrov, font en fntol Vindebro før I te over, og dennes Kjaeder var truk* I fet op. Tisse Befæstningsværker, i som faa ud til at være repareret i al I Hast, bor endnu flere Steber Spor I efter Granater. Ton Manoels Trop kunbe rykke s rem to hundrede Fod fra Løbegro ven, men der blev den modtage/ af en Salve, og to Mænd blev faaret, I be maatte trække sig tilbage og søge i S jul bag Klipper og Træstammer. I Huer Gang cn af Amerikanerne gik ud af sit Skjulested, blev han modta get med cn Regn af Projektiler. Bag Kanonerne stod chikanerne fuldstændig beskyttet, fyrede uden at skynde sig og sigtede omhyggelig. Temte Situation holdt ved i nogen Tid faa knaldede pludselig en livlig Geværsalve fra den anden Side af Fortet. Tet var Frank Martel som det havde lykkedes at foretageren Ven ding, uden at blive opdaget af Fien den, og fom forsøgte at indtage Stil lingen ved Overrumpling. Ved denne Vending af Sagen maat te Artilleristerne trække sig bort fro Kanonerne. Don Manoel sluttede deraf at Besætningen var saatallig, og rettede strax et Angreb paa Vin debroen. En Sømand huggede en as Sijcederne over med cn 0x. Han vilde ogsaa hugge over dep anden, do Soldaterne igjen tog Plads bag Kanonerne efteråt de havde os slaact Franks Angreb. Situationen tunne have trukket ud i det uendelige, hvis ikke Ton Manoel havde saaet an bragt tre Dynamitpatroner under Vindebroen. „fj •, Explosionen rev med sig Vindebro en, den jernbeslaaede Port og ett Del af Muren.- y. r- i o* Frank forsM^et^ iiyt Fremstød under Forvirringen, otz han viste sig øverst paa Vollan i samme Øteblif fom Don Manoel og hans Trop trængte igjennem Murbrechen og ind i Fortet. Stolte over denne Seir, udstødte Amerikanerne rungende Hurraer, og gik for at lede efter Garnisonen og faa den ttl at overgive sig. Til sin yderste Forbauselse fandt de hverken Soldater eller Vaaben. Ka kematerne var tomme, ligeledes den •store Ammunitionshvælvning, men paa Porten til en os Kafentaterne havde en ridset følgende Indskrift med rødt Kridt: „Doktor Mohr fender sine berømte Gjæster sine oprigtigste Lykønsknin ger." „Den Skurk haaner os ovenikjø betl" raabte Manoel rosende. „Nu sorstaar jeg hans Taktik," sag de Frank, „han har efterladt nogle Mænd her for at foritøte os, og .for at han selv skulde naa Skogene i det Indre. Vi er taget ved Næsen." „Vi ved ikke engang hvilken Ret ning han har taget. Desuden bliver det snart mørkt, og jeg vil ikke ud sætte mine Mænd for at blive myr det ett ester ett af Banditterne, desu den er Skibet næsten uden Forsvar og af en Mand af Doktorens Kaliber kan man vente fig alt. Jeg har des uden saarede, som jeg maa se til." „Jeg tror at Dcozbolceta's Sol er tabt for stedse denne Gang," mumle de Frank melankolsk. „Kanske," brummede Manoel, „jeg har ikke sagt mit sidste Ord." „Jeg heller ikke." Der blev stille en liden Stund. „De vender sandsynligvis tilbage ttl Kutteren?" spurgte Manoel. „Nei, Senor," svarede Frank, „jeg vilde være Dem meget forbunden om De vilde sende Bud til mit Mand skab at jeg ikke kommer tilbage inat, og at de ikke maa være ængstelige for mig." „Tør jeg spørge, hvilke Planer De har?" spurgte Manoel forbauset. „Der er intet hemmelig ved dem, jeg vil prøve at finde Doktor Mohrs Spor, naar alt kommer til alt har hqn bare nogle Timers Forsprang, medens han imorgen ... „Deres Beslutning er meget dum dristig. De fjender ikke Landet, De har ingen Ide om hvilke Farer der m. omgiver Dem, naar De trænger md i det indre as Landet." „Intet i Verden kunde forandre mit Forsæt." „Sao vil jeg ønske Dem alt Held. Farvel saa længe, Hr. Martel." „Farvel, Senor." De trykkede hverandres Haanb og gik hver til sin Kant. Frank rettede sine Skridt mod Skogen, medens Ma noel sluttede sig til sine Mænd, font vor begyndt at gaa nedover mod El vebredden. Men da han saa, at alle var vel ombord i Skibet, og da han ikke behø vede at tage sig mere as dem, vendte han pludselig om, og utvilsomt drevet af Franks Exempel, eller skinsyg over hans Mod, begav han sig ogsaa ind i Skogen. Nu var Solen fuldstændig forsvun det, og Mørket herskede overall. Fjerde Kapitel. Ton Manoels Eventyr. Don Manoel havde med et husket paa, at han i dette ugjæstmilde Land havde cn trosaft Ven i Morelos, fom havde reddet hans Liv, da Aachten j^ar blevet ødelagt. Morelos boede i Udkanten af Sko gen i en af de Hytter fom er dannet af tørket Ler, og dækket med Blade af Tallipotpalmen, en Slags storbladet Viftepalme, hvis Udseende iffe har forandret sig i Tidernes Løb, og font Pizarro beskriver. Morelos viste ingen Overraskelse ved Synet af Manoel. „Jeg ventede Dem næsten, Senor," sagde hatt. „Saa ved bu hvad.som er foregaaet ibag?" „Ja, Senor, fra min Hytte har jeg feet alt." „Kan du hjælpe mig til at ind hente Doktor Mohr?" „Doktoren vil dræbe Dem, India nerne har sværget at De skal bø, for bi alle nu ved, at*det er Dem font har ført det hellige Smykke fra Acazbal cctas Grav." „Jeg er ikke ræd^verken for Dok toren eller Indianerne." Don Manoel faa Mestizoen lige ind i Ansigtet og sagde: „Du hor reddet mit Liv, og jeg er dig stor Tak skyldig, nu vil jeg vide, ont jeg fuldt ud kan stole paa dig. Hører du til bent font tjener Doktor Mohr Jeg vil at bu skal svare mig aabent og ær lig. Jeg veb, at du er ræb for at hjælpe mig til at gjenvinde Acazbal cetas Sol, bu er ræb for be onbe Aan der." Morelos gjorde en afværgende Be vægelse og svarebe: „Jeg er ikke snlbblobs Indianer, der flyder hvide Folks Blod*i mine Aarcr, og jeg har iffe Religion font Azteferne de er i Navnet fristnc, men tilbeder hemmelig gamle Guder, Ter er ikke en Indianer i dette Land, fom ikke hor et Afgudsbillede nedgra vet paa sin Jord for at Jorden fkal blive frugtbor. Jeg er ikke Tilhæn ger af Toktor Mohr, for hvis han fil Magten, vilbe fattige blive ettbnu mere plaget og unbertrykt enb nu, men alle Jnbianerne anser ham fot en mægtig Troldmand." Dott Manoel skalv af Utaalmotrtts hed han forstod at Morelos, trods sine Forsikringer, ingenlunde var fri for Overtro, og han frygtede Dokto ren, samtidig font han ønskede at være elskværdig overfor sin gamle Herre. „Senor," sagde Morelos endelig, „jeg vil hjælpe Tem til at sinde Tok toren, men jeg gaar ikke meb Dem, for han vilde lade mig skyde." „Nuvel, saa gaar jeg alene, jeg vil ikke at du skal ofre big for min Skyld men hvab skal jeg gjøre?" „Først klæd af Dm Deres Tragt, fem vilde formade Tem. De maa se ud font en fattig Indianer for ikke at vække Mistanke. Kom med mig, Forvandlingen skal hurtig- være ud ført." Morelos førte Don Manoel til det inderste af fin Hytte da begge to ef ter en halv Times Forløb kom ud, var Amerikaneren ukjendelig hans Mu stacher var raget af, hans Haar kjærn met paa indiansk Maade ved afkogt Orlean havde hans Ansigt og Hænder faaet en stærk brun Farve. Enbelig var han klædt i en fillet Kappe og havde ©aftfanbaler paa Fødderne. En Hat af^ Palmefibre fulbeitbte hank Forklædning. „Tette er ikke alt," sagde Morelos, „jeg maa ribfe inb i Deres venstre Haanbflabe det Tegn, fom giver Tetn Adgang overalt." (Fortsættes næste Uge). J»ge« Ma»d faor Rygværk af Na boens Byrde. Lr. Mjelde død. Herma» O. Fjelde, ei af de ivrigste Norffhedsvenner, døde Sømbag i sit Hjem i Roll», N. Tak. Dr. Herman O. Fjelde døde Søn dag Formibdag Kl. 10 i Rolla, N. Tak. Han blev rammet af Slag Lørbog. Begravelsen vil foreg aa i Minneapolis Tiben er enbmt ikke bestemt. Tr. Fjelde var ben fibftc af sex Brøbre af ben paa begge Siber af Havet velkjendte Fjeldes!ægt. Der er nu bare d^to S østre igjen. Miss Pau line Fjel!e og Mrs. I Martin Han sen, der begge bor paa Park Avende i Minneapolis. Faderen, Træskjærer Poul Michelet Fjelde, udvandrede meb ben ældste Søn Oswald i 1870 til Chicago, hvor han ester ni Aars F6rløb døde. Moderen, laudine, søbt Hichen, og de yngre Søskende, udvandrede i Slutten af 80-Aarene og fom til Minneapolis. Her. døde nogle Aar senere Moderen og Søn nen Hettrif paa samme Tag. I 1897 døbe i Minneapolis Sønnen Iafob Billedhuggeren, S aberen af Ole Hull-Støtten i Horing Parf og andre Kunstværker, der er en Pryd for Min neapolis, og hvis Kunstnergjerning itu fortsættes af hans Søn Paul. I Norge bøbe faa i A a rett es L^b Søn nerne Kaptein Thomas Fjelde og Klaus Fjelde, Redaktør for „Aale funds Hanbels- og Søfartstibcnde". Sibstnævnte, ber døde 1915, var cn Tvilling til Oswald F. Fjelde, som bøbe her i Minneapolis i Decem ber sidstleden. Herman Fjelde var føbt den 13de April 1866 i Aalefund. Han gien nentgtf Aalefnnds Folkeskole, Mid delskole og Artiumsklasserue, blev Student i 1887 og tog Attdenexantcn det følgende Aar. Han udvandrede derpaa til Amerifa, studerede Medicin ved Minnesota Universitet og prafti serede en Tid hos Tr. Hoegh i Min neapolis. I 1895 begyndte hatt egen Praxis, var først sire Aar i Mariell, Wis., faa i femten Aar i Abetcrom bie, N. Taf., og ontfring fem Aar i Fargo og flog fig for tre eller fire Maatteder siben neb i Rolla, N. Taf. Dr. Fjelde var fjenbt og afholdt overalt blandt Norbntænb, ber troe be paa Berettigelsen af Arbeidet for at værne om „Fædrenearven". I cit lang Aorrække ftob han altib berebt til at bringe paa Bane eller fremme, hvis Initiativet ollercbe vor taget, Foretagender, ber tjente til at hæve Nordmændenes Anseelse som Kultur folk. Han var en af be ivrigste for at faa stiftet bet Norske Selskob i Verben. Navn Foruden de sidste Krigsesterrctninger, Nor gesnyheber, Norgesbrev, Tonrnorksnyhe der og Nyheder fra Nordvesten indeholder Minneapolis Tidende Artikler om Dagens Begivenheder og Afhandlinger af en underhol dende og belærende Natur. M»s»k, et Resume over be fornemste Begivenheber i betl musikalske For Kvinde«, Artikler og Smaa stykker af Interesse for be kvindelige Læsere. Kirkeligt R»ndst«e, en ugentlig Levering af kirkelige Efterretninger fra Inb. og Itblanb. For Hjemmet og Farmen. Mebbelelser om Jordbrug, Kreaturavl og anbet henhørenbe unber Farmerens Beskjeftigelse, samt Raad og Vink til Husholdningen og S^xbeibet i Hjemmet. Markedsrapporter meb omhyggelig uborbeibebe Prislister fro de vigtigste Markeder for Farmprobukter. Spørgsmaal øg Svar, en Spalte til Besvarelse af indsendte Spørgs maal fra Abonnenter. SNrrcfpenbancrr fra forskjellige Kanter i Ind- og ildland. Indsen delser osv. Fortællinger, Historier, Noveller osv., samt Smaastykker, Anekdoter og anden underholdende Læsning. Minneapolis Tidende udkommer hver ThorSdag med 12 eller flere syvspaltede Sider og sendes portofrit i de Forenede Stater for fnis $l A aret Til Genab* $1-50 Aaret. TU Norge eller Tanmark $2.00 Aaret. Slip eb denne Ssbffriptionsblaaket og send den tilligemed $1.00 ttl „Minneapolis Ttdende", Minneapolis, Minn. Til „Minneapolis Tidende", Minneapolis, Mi»». Indlagt -behag at finde $1.00 for et Aars Subskription pas* »Minneapolis Tidende*. PostOsfi« Stat fl Amerika og omtrent hele Tiden Med lem af beis Bestyrelse, bar Søndmø relagets egentlige Stifter, tilhørte^ Sønner af Norge, Nordmandssorbun-" bet og. andre Foreninger. Han hav de stærke literære og kunstneriske In teresser. I sin Virksomhed for at ae bevaret Mindet i Amerika om Nord mænds Gjerning, lagde han især ajl paa at reise „Stene, der kunde tale". Ter sindes neppe et norsk Monument vestenfor Chicago, uden at det i stør re eller mindre Grab skylder Tr. Fjelde sin Tilblivelse. Matt behøver blot at tænke tilbage paa hans ener giske Arbeidsbor at faa reist Bjørn« foivBautaen paa Landbrugsskolen i Fargo, Wergeland-Støtten i Island Park i Fargo, Rollo Støtten i Far go, Hans Nielsen Hauge- og Ivar Aasen-Monumcitterne ved Concordia College i Moorhead og Ibsen Busten i Wahpeton, N. Tak.Denne Side af Tr. Fjeldes Virke skyldtes belvis hans udprægede historiske Interesser. Det havde været et af hans inderligste Dn fker at kunne blive Historiker. Trods fin Optagethed meb faa mange ©jø remaal var han istand til at pleie hi storiske Studier. Sit kjære Søttbmø res Historie fsenbte han som neppe nogen anden. Han sfr ev i sin £ib cn uhyre interessant Artikelrække om fin egen Slægt, hvori han fortalte, at Navnet F.elbe skrev sig sra cn Gaard oppe paa Fjelde i Harciblaitb melllem Hareide og Ulfsten. hvis første Bo fidber var Stomsaberen Jon Fjelbe. Paa Farssiben var ber ogsaa lidt fransk og paa Morsiben libt tysk Blod i Dr. Fjelde men bet var bet norske i ham, fom var Drivfjæren til alt hans Virke. Trobs ben udprægede Norskheb hos Dr. Fjelbe var hans Ubsyn internationalt alt menne skeligt intcresserebe ham og Moti vet for bet hele var amerikansk. Hvad Nordmænd her havbe ryddet og byg get, stod sor ham fom noget stort, tor di bet var en Tel af Bygningen af Amerika. I A arenes Løb skrev han adskilligt om Livet blandt Pionerer ne. Maalct for hans Norskhedsstræ ben her var at skabe Anseelse for Amerikanere af norsk Oprinbelse. Saaledes maatte uvilkaarlig Dr. Fjeldes store Virksomheb paa dette i Cm raa de bedømmes af bent, hvem det blev forundt af og til at høre hans af glødende Begeistring prægebe Itbta* lelfer om bet, der laa honsHjerte nær, Dr. Fjeldes HtHtru, sødt FredriK? Andersen, fra Kristiania, døbe, for omkring fire. Aar siben. Han efter lader sig fire Børn: Jacob, ber et 'i de Forenede Staters Marine Olaf, Student ved Concordia College, samt Tøtrene Pauline og Fredrikke. \n\n Dr. Mohrs Hwvn Af Gustave £mnige. Minneapolis Ti tø is* z»K i