OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, November 21, 1918, Image 4

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1918-11-21/ed-1/seq-4/

What is OCR?


Thumbnail for

eJttmeapolis
Ridende
er ett Jortscettelse of „BudstiNen", „Fcedrelan
det og Emigranten" og „Nordvesten".
Udkommer hver Thorsdag og sendeS portofrit
i de Forenede Stater
1 Aar for $1-0°
6 Maaueder for 80 TentS
1 Aar til Canada $1 50
1 Aar til Norge eller Sanmatl $2 00
Ved Adresseforandring moa den gamle faa»
belfcm' den nhe Adresse opgives.
Send ille Anvisninger paa Banker i ©maa»
Dl)erne (Local Checks), da det koster os op tit
25 Cents at faa Pengene paa faabannc Checks.
Post Office Money Orders maa sendes
Brev til dem. forn slal have Pengene paa dem.
Nogle tror, at Ordren flat beholdes af Af
senderen font Kvittering? men faa er Ule Til
faldet. De. der fender os Penge, bedes at
sende dem i Post Office Orders, Express Or
bers eller Trasts, der i ethvert Tilscelde Bøt
gjøres betalbare til ..Minneapolis Tidende".
Naar De flrtbcr til nogen af de Firmaer,
forn averterer i vort Slat), Bøt De altid nævne,
at Te har feet Avertissementets i „Minneapo
lis Tidende'^ Det vil sikre Dem imFdekom
mende Behandling.
Arbeide for Solbater.
„11. S. Employment Service", bor
forterer under Arbeidsdepartementet,
ml tage fpectellg Hensyn til hjem
vendte Soldaters Behov. Bureauet
har sat sig som Opgave at skaffe Ar
beide til Mænd, som iffe er blevet
gjort faa arbeidsudygtige, at de træn
ger særskilt Uddannelse. Enkelte Til
fælder vil blive behandlet efter de
vedkommende specielle Omstændig
heder. Hver enkelt Ansøger vil fa.i
sig tilstillet en særskilt Opgave til
Udførelse, saa at enhver fatt blive sat
til det Arbeide, hvortil han er beds:
flikket.
Enhver Soldat, der ønsker at sætte
sig i Forbindelse med det Kontor,
som kan være ham til størst Hjælp,
bør skrive til United States Employ
ment Service, .Itith aud^ I Streets,
N. W., Washington, D. .C., eller hen
vende sig personlig til the Inquiry
Office of the Information and Edu
cation Service, Department of La
bor, 1706 G. Street, N. W., Wash
ington, D. C. I sin Skrivelse bør
Soldaten opgive fit nuværende Op
holdssted, sit Hjemsteds Navn samt
Stedet, hvor han ønsker at arbeide.
Arbejdsbureauet har nu over 600
Afdelingskontorer i Virksomhed, og
Antallet øges stadig. Det ffaffer for
Tiden Arbeide til over 100,000 Per
soner hver Maaned. Over 30,000
Arbeidsgivere benytter sig af dets
Tjeneste.
Amerikanisering er ikke noget, font
Regeringen eller cn Gruppe Indi
vider gjør for de fremmedfødte eller
andre men det er, hvad disse Perso
uer gjør for sig selv, naar Anlednin
gen gives, og de vises Veien, og hvad
de gjør for Landet og den Ting, som
kaldes Folkestyre. Det Hverv, fonf
Regjeringen har, og som alle andre
har, der er interesserede i Amerikam
feringen, er at tilbyde Anledningen,
gjøre Henvendelsen og inspirere Øn
fet. Saa skriver P. P. Claxton, be
Forenede Staters Undervisnings
kommissær, i en Artikel i den af Un
bervisningsbureauet udgivne „Ame
ricanization Bulletin".
Mr. Claxton gjør ogsaa opmærk
fom paa, at alle de, som vi kalder
Amerikanere, er af fremmed Byrd el
ler Herkomst. Med Undtagelse af en
kvart Million nordamerikanske Indi
anere, Efterkommere af de indfødte,
som bc første Nybyggere fanbt her,
er Folket i be Forenebe Stater alle
fremmebfødte eller Efterkommer? af
frentntebføbte Forfæbre. Te ældste
amerikanske Familier er faa uye her
i Landet, at be knapt har glemt Tra
bitionerne og be hjemlige Bacrnb fra
be Sande, be kom fra. Vi er en Na
tion paa over 100 Millioner nten
for 150 Aar siden var -ber mindre en
3 Millioner af os.
„Fra alle Dele?tf Verben er vi
kommet," jiger Mr. Elarton, „for bet
meste Sønner af be fattige, alle stræ
bende for at forbedre vore Kaar paa
nogen Maade, alle søgende en større
Grad af Frihed, end der var mulig
for os i de Lande, vi kom fra. Og
her, befriede for autokratisk Styre og
for den ^forgiftende Indflydelse af
forfalbcnbe Aristokratier, glemmende
gamle Bekymringer og forkuede Va
ner, har bi hævet bet bebfte fra alle
Lanbe til en fælles Eiendom, om
plantet og ontbannct bet ved vore
højeste og bedste Idealer og kaldt bet
Amerikanisme."
Det tyske pant
Saa fulbstænbig ensbetybenbe med
en „ubetinget Overgivelse" font be
af Tyfflanb antagne Betingelser for
Vaabenhvile egentlig er, finbes ber
bog nogle, font er misfornøiet med
dem. En Senator (Myers af Moi}=
iana) udtalte til ett Referent ef
ter Kundgjørelsen af Betingelserne,
at de bar tilfredsstillende nok, saa
vidt som en Vaabenstilftand gaar,
men at han hellere vilde havt mere
tysk Omraade under de Forenede
Staters og de allieredes Herredøm
tne. Te, som taler saaledes, har
neppe noget videde Kjendskab til de
geografiske Forhold eller nogen rigtig
Forstaaelse af, hvad det virkelig er.
Tyskerne er gaaet: ind paa at rømme.
Paragraf 5 foreskriver: Tyfke Ar
meers Rømning af Landene paa
Rhinens venstre Bred, hvilke Lande
skal administreres af de lokale Myn
digheder under de allieredes og ce
Forenede Staters Okkupationsar
meers Kontrol.
Det Omraade af det
1
tyske Rige,
som dermed skal rømmes af tyske
Tropper og foreløbig styres under de
allieredes Besættelseshæres Kontrol,
repræsenterer i Produktionsevne om
trent en Fjerdepart af hele Rigets
Fabrikindustri med Udeladelse af
Skibsbygning, over 70 Procent af
dets Grubeproduktion og over 10
Procent af dets Jordbrug. Det om
fatter et Areal af næsten 20,000
Kvadratmil, der før Krigen havde en
Befolkning paa o ber 11 Millioner.
Idet man fkrider frem fra den
hollandske Grænse pcra Rhinens vest"
lige Side henimod Schweiz, har man
Rhinprovinsen, tilhørende Preussen,
Rheiilhessen, tilhørende Storhertug
dømmet Hessen, Fyrstendømmet Bir
ken felt), tilhørende Storhertugdøm
met Oldenburg bed Østersøen, men
fuldstændig omgivet af preussisk Om
raade, Grevskabet Pfalz og endelig
Rigslandet Elsass-Lothringen.
Folkemængden i disse Dele af bet
tyske/Rige var:
Rhinprovinsen 8,000,000
Rheinhessen 400,000
Birkenfelb .. 50,000
Pfalz 937,085
Elfafs-Lothringen 1,874,01 i
Tilsammen 11,261,009
Den norbltge Del af ben preussiske
Rhinprobins indbefatter bet store Sy
stem af militære Jernbaner, fom
Tyfflanb byggede i Forberebelse for
Krig fra 1907 til 1913, og som
strækker fig fra de store Trafik- og
Fabrikcentrer Köln, Aachen, Ander
nach og Liitzel til tuben en Times
Kjørfel Ea Belgiens--og Luxemburgs
Grænser. Her mobiliserebes i Stil
li eb i be første Dage af August 1914
bet 7be, 9be, lObe, 3bte, 2bet og 11 le
tyske Hærkorps for Angrebet paa
Belgien.
Essen, det bekjendte Hjem for be
store Krupp-Fabriker for Vaaben og
Ammunition, er paa ben høtre Bred
af Rhinen, 20 Mil norbenfor Dus
felborf, og faalebes i bett nye „neu
trale Zone". Før Krigen beffjæfti
gebe Krupps Værker 29,000 Arbeide
re. Sidetr-Krigen begynbte, har be
havt over en Million Perfoner paa
Lønningslisterne. De store Fæst
ninger Metz i Lothringen og Strass
burg i Elsass overgives fulbstænbig.
Af ben høieste Betydning er Jern
regionen Bassin be Briey i Lothrin
gett, ber fra Belgiens og Luxem
burgs Grænser strækket sig opover
langs Mosel til inden nogle feta Mil
fra Pont-a-Mousson. Denne Grube
egn ttteb et Areal af 225 Kvadrat
ntile blev skaaret i to Dele veb Trakta
ten, font enbte ben fransk-preussiske
Krig 1870—71, og blev fulbstænbig
taget i Befibbelse af Tyfferne i Au
gust til December 1914. Den første
amerikanske Armé naaebe ved sin
llbslettelse af St. Mihiel-Fremstøbet
ben 13be September sibstleben til
beit syblige Del af betttte Iernregion.
Unbcr Krigen har Basfin be Briey
leveret til Tyfklanbs Vvebning 80
Procent af bejts Staal, og uben bette
vilbe Tyfflanb, efter hvab de berømte
Iernmeftre i Diiefeldorf udtalte, ikke
kunne have ført Krigen tre Maane
der.
Da Krigen begynbte, erholdt
Frankrige aarlig fra Basfin be Briey
15 Millioner Tons Jern af fin To
talprobuktion paa 22 Millioner. Af
Tysklands samlede Produktion paa 28
Millioner Tons font 21 Millioner
fra Bassin de Briey.
Vestens Videnskab. I Postefter
retningerne fra Norge meddeltes ny
lig at Professor Fridtjof dansen bar
bleben valgt til Rektor veb Norges
Universitet. Ifølge be seneste Med
belelser har han meddelt University
tets.Fakultet, at han af forskjellige
Grunde ikke kunde modtage Valget
og et Omvalg blev berammet.
Mellemtiden sees han »at have udtalt
til „Akabemiff Revy", at Videnskaben
nu ester hans Mening særlig bør
venbe Øittetie mob Vest. Han sagde:
^«Den første Opgave for ben nye
Rektor maa boere at aabne Forbin
delsen bestober. Jeg har Indtryk af,
at engelsk, fransk og amerikansk Vi
denskab er næsten ukjendt herhjem
rrte. Her trænges sandelig en Luft
ning udénfra."
Da Kongresfen begyndte paa Ud
arbeidelsen af den foreliggende Skat
teloti (Revenjue Bill), anslog Finans
ministeren Regjeringens Udgifter for
indeværende Finansaar til 24,000
Millioner Dollars, hvoraf hart men
te, at mindst en TreMepart burde til
veiebringes ved Aarets Beskatning.
Resultatet var det foreliggende Ud
kast til en Krigsskatlov, der i den tf
Huset vedtagne Form beregnedes at
ville^.indbringe^en Aarsindtægt as
8,000 Millioner Dollars. Nu, da
Vaabenstilstand blev stuttet som en
sandsynlig Indledning til Fred, rei
stes saa naturlig strax det Spørgs
ntaal, om den paatænkte Beskatning
iffe nu funde formindsfes, og Svaret
foreligger i et Brev fra Finansmini
ster McAdoo til Senator Simmons,
Formanden for Senatets Fjnansko
mite.
Finansministeren anflaar nu Ud
gifterne for Regnfkabsaaryt, som en
der den 30te Juni 1919, til 18,000
Millioner Dollars istedenfor de tid
ligere beregnede 24,000 Millioner
Dollars, og han. föreslåar en Revi
sion af den foreliggende Skattelov
Paa saadan Maade, at den vil yde
6,000 Millioner Dollars i Indtæg
ter i Kalenderaaret 1919 og mindst
4,000 Millioner der følgende Aar.
Han anbefaler en Fortsættelse as den
Politik at tilstaa Laan til de allierede
i et begrænset Tidsrum under Rekon
struktionen efter Fredsslutningen sor
at sætte dem istand til at kjøbe Lev
netsmidler, Raairtaterialier og tilvir
kede Produkter her i Landet.
Finansministeren anbefalede ind
trængende en prompt Vedtagelse af
den nye Skattelov. Han aitflog den
sandsynlige Aarsindtægt af Loven,
som den er udarbeidet af Senatets
Finanskomite til 6,300 Millioner
Dollars i Sammenligning med
8,000 Millioner beregnet ved Billen
som vedtaget af Huset. Han udtaler,
at Husets Bill er „strængere, end den
forandrede Situation vil bcrettige
til."
Mr. McAdoo omtaler i fit Brev
ikke det femte Krigslaan, som sand
synligvis vil blive sat igang til Vaa
reit men hans Beregninger tyder
paa, at Størrelsen af Laanet tør blive
omkring 5,000 Millioner Dollars
for at dække Forskjellen mellen^ den
anflaacde Skatteindtægt pad 6,000
Millioner med Tillæg as 6,866 Mil
lioner indkommet ved det fjerde Fri
hedslaan paa den ene Side og den
aiijlaaede Udgist af 18,000 Millio
ner paa den anden. Finansminister s
ren siger i sit Brev blandt andet:
„Der synes at være al Grund til
ai sorudse en stor Nedgang i Regje
ringens Udgifter under Resten af Fi
nansaaret. Hvor stor denne Ned
gang vil blibe, er det for Øie&Iifket
umuligt at beregne. Det synes rime
ligt at antage, at Nedgangen i Re
gjeringens Udgifter ikke kan flyde tto
gen hurtig Fart, dersom en klog Poli
tik for Omordning og Overførelse af
Virkfomhederne fra en Krigsbasis til
cn Fredsbasis besølges.
„De Forenede,Stater bil bære saa
heldig at håbe i Besiddelse Lebnets
midler, Raatnaterialier og tilbirkede
Produkter, som Europa og den øbri
ge Verden faart tiltrænger. Ikke
alle de allierede kan fuldt ud betale
os i Guld, for nogle af dem har lidet
og andre intet deraf at undbære, hel
ler ikke i Varer under Rekonftruk
^ionsperioden, for
5
nogle af bent bil
ikke faa snart være istand til at gjen
optage normale Virksomheber, og be
Forenede Stater maa derfor bære
forberedt paa at bedblibe at sætte de
allieredes Regjeringer, eller nogle af
dent, iftand til at gjøre Jnbkjøb paa
Krebit. Jeg vil meb bet første an
tnobe Kongressen om Myndighed til
at fortfætte meb at oprette faabatt
Krebit og tilstaa Lamt ittbett rimslige
Grænser til bisse Regjeringer i Øte
med, font er opstaaet veb Krige»."
En uafhængig Østersøstat. Kjø
benhavn, 15be Nov. Estland, ^Lif
lanb, Kurlattb og Øsel har besluttet
saminen at danne en uafhængig
Østersøstat, blev der meldt hid idag.
Den spanske Tyge, Influenzaen
og (ungebetaendelsen.
Hægerne siger, at -den spanske Syge
fremdeles er omgivet af en vis My
stik trods ihærdige Anstrengelser fra
Bakteriologernes Side paa at finde
fuld Rebe paa ben- _De lærbe siges
at være enige om, at bert spanske
Syge er ibentifk med Influenza, men
be fleste finder samtidig, at ben ikke
fkylbes Jnfluenza-Bacillen, den saa
kaldte Pfeifferfle Mikrob.
Forklaringen paa dette tilsynela
dende mærkelige Standpunkt er for
fljellig. Nogle mener, at Pfeiffers
Mikrob flet iffe er ben specifike In
fluenzamikrob anbre holber paa, af
ben fpanffe Syge er en Jnfluen^a
Epibemi, font har gibet Anlebntwg
til en samtidig Infektion meb en an
ben Mikrob: „Pneumokokken", ber
forfaabibt spiller en større Rolle end
ben mulige Insluenzamikrob, som ben
er Aarfag til Sygbommens eneste al
borlige Komplifation: Lungebetæn
delsen. Dette StandPunft indtager
bl. a. Professor Valdemar Bie, der i
dans? „Ugeskrift for Læger" offentlig
gjør en Meddelelse om de Influenza
tilfælder, han har behandlet paa
Blegdamshospitalet, som i Juli—
August modtog 346 Patienter, af
hbilfc 200 habde Lungebetændelse.
Professor Bie indleder sin Afhand
ling med en Skildring af den fpan
ffe Syges klin iffe Forløb, fom in
genlunbe frembyber noget typifl Bil
lede. Nogle Patienter bliber fyge
libt efter libt i Løbet af 3—4 Dage,
medens anbre, be fleste, bliber ganske
plubfelig syge meb Kuldegysning.
Hovebpine, Ryg- og Lænbesmerter,
Hoste, Smerter^, bag Brystbenet, ofre
Angina meb libt Røbnte i Halfen.
I ufontplicerebe Tilfælber bar For
løbet altib kortvarigt, i bet Tempera
turen falbt paa faa Dage. Den eneste
alvorlige Komplikation var Lunge
bcfanidelfen, ber næsten altib be
gyndte nogle Dage henne i Sygbom
men, og som bar ganfle forskjellig
fra, hvab man ellers pleier at finde
beb Influenza. Tiltrobs for be man
ge være Tilfælde bar Døbelighebcn
forholdsbis lab, idet der kun døde 13
Patienter, og hos disse bar der end
da ofte medbirkende Dødsaarsager i
forfkjellkge i Forveien tilstedeværende
Sygbnmme. ,(i.
Sygbommen lignede i alt bæsent
ligt Influenza kun i et eneste
Tilfælbe fanbt Prof. Bie og hans
Mebarbeibcre ben Pfeifferfle Bacil.
Derintob fanbt be næfteit altib en
Mikrob, ber ganske Iigitebc „Pneu
mokokken", Lungebetænbelsens Mi
krob. Og for. at sikre fig mob ben
Paaftanb, at Patienterne bar bleben
inficerebe meb Pneumokokkerne un
ber beres Opholb paa Hospitalet, un
bersøgte be Opspyt 'fra en Mængde
Influenzapatienter anbetftebs fra
(fjøbenhavnfke Hospitaler, RanberS,
Aarhus, Malmø). Det viste sig ba,
at Pneumokokken forekom konstant
ogsaa veb ufontplicerebe Influenza
tilfælbe. Deraf flutter be, at benne
Mikrob har været Aarfag ikke blot
til ben Tompltcerebe Lungebetænbel
se, nten ogsaa til den Influenzaen
lebsagenbe Bronkit. Samtibig meb
Jnfluenzaepibemien og sanbsynligvis
som Følge as en af benne foraarsaget
Disposition er ber opstaaet en Pneu
mokokepibemi, som i Virkeligheben
har havt større Betybning enb In
fluenzaen, tbet den har frentkalbt
Lungebetænbelserne. Ganske lignen
be Forholb er forresten fonstateret
anbre Steber, bl. a. i Tyskland.
I en Afhanbling i samme Num
mer as „Ugeskrift for Læger" flutter
Overlæge, Dr. meb. Victor Scheel ef
ter sine Unbcrføgelscr paa Bispe
bjerg Hospital, at Jnfluenzabactllen
er uben Skyld i Influenzaen, og han
tviler om, at ben overhovebet nogen
sinbe har frentfalbi Influenza. Og
saa han har. hyppig funbet Pneumo
kokker i Patienternes Opspyt. Han
mener, at ben egentlige Aarfag til
ben*"ipanfle Syge flet ikke ex funbet
enbnu men at bi ftaar oberfor en
Influenzaepibemt, toiler han ikke om.
Den spanske Syge ligner Influen
zaen, men har sine karakteristiske Ei
enbontmcligheber. Hyppig har han
seet Tilbagefalb af Sygbommen og
Lungebetænbelfe opstaa flere Dage,
efteråt Patienten tilsyneladende bar
frisk, feberfri* og oven Senge. Og i
abfkillige Tilfælber var ben kompli
cerende Lungebetændelse af en ual
mindelig Ondartethed. Den bortrev
unge, kraftige Mænd paa ganfle faa
Dage, og. Lægerne var ganfle mag
tesløse overfor det].
Med Hensyn til behandlingen af
den spanske Syge anser han Acetyl
salicylsyre, kombineret med Kinin,
for bet bedste Middel, og han anbe
faler stor Forsigtighed i Retning af
at lade Patienterne komme op, da
Tilbagefald kan indtræffe selv efter
flere Dages feberfrie Mellemrum.
Efter alt jt dømme er altsaa den
specifike Mikrob iffe fundet endnu. I
hvert Fald, flriver „Nationaltiden
de"s medicinske Medarbeider, synes
Pfeiffers Bacil at bære begroberet,
efter at have figureret fom Jnfluen
zamifrof) i over 25 Aar.
Nationens Finanser.
Et af be store Problemer, ber er
Sanbet levnet til Løsning efter Kri
gen, vil blive Funbering af en Natio
nalgjælb, ber løber
op
i Tal faa sto­
re, at be er næsten uforjtaaelige. Den
bekjenbte Finansmand Jacob H.
Schiff i New Dork sagde forleden om
dette Spørgsmaal, at intet Forflag
tilLøsning for Øieblikket kunde frem
sættes, som ikke ifølge Omstændig
hedernes Medfør snart vilde trænge
Forandring. Landet har mange
store Udgifter yt møde endnu, inden
det kan siges at være færdigt med
Udlæg font Følge af Krigen, og der
for er det nu vanfleligt at udlægge
nogen Plan for Inddragning a?
Arigsgjælden.
De udeftaaende Fri hedslaan ud
gjør omtrent"
17,000 Millioner Dol
lars foruden Krigsfparemærker,
fljønt ber rigtignok af dette Beløb er
en anfeelig Del, der er Iaant til be
allierede Nationer,, og fqnt med Ti
den vil blive likvideret af dem. Dit
er meget sandsynligt/ at yderligere
Kredit i nogen Tid maa tilstaacs
disse Nationer. Antager man, at det
viser fig nødvendigt at udstede yder
ligere 10,000 Millioner i Bonds for
Dækkelfe af Krigsudgifter og nye
Forskud til de allierede, samt i Re
konstruftionsøiemed, vil der være
udeftaaende næsten 27,000 Millioner
i Obligationer ved den Tid, matt skal
opstille Programmet for Gjældens
Fundering. Med -Fradrag af om
trent 7,000 Millioner for de alliere
des felvlikviderende Andel, bliver der
tilbage omtrent 20,000 Millioner
Dollars at varetage ved Beskatning.
Det har allerede fra forskjellige
Hold været foreflaaet at danne et
synkende Fond af 5 Procent af ue
udeftaaende Krigsobligationer. Mr.
Schiff tror, at dette vilde medføre
en for stor Byrde paa Folkets Indu
strier og Indtægters ialfalb i be før
ste saa Aar efter Frebsslutningen.
Et synkenbe Fonb bør vistnok meb
Ttben oprettes men et saabattt Fond
for et faa enormt Beløb af Obliga
tioner maa behandles paa en Maade,
der ikke vilde forhøte Beskatningen
i altfor høi Grad under de Aar, da
Nationen holder paa at omordne fig
til de forandrede Fredsforholde.
Et synkende Fond af 5 Procent
vilde inddrage de anflaaede 20,000
Millioner Dollars i tyve Aar. Dcit
aarlige Reserve hertil vilde beløbe
sig til 1,000 Millioner. Men naar
man erindrer, at Regjeringens ord:
nære Udgifter før Krigen var om
trent 1,000 Millioner om A aret og
sandsynligvis vil blive betydelig
høtere i nogen Tid fremover, vilde
Forsøget |ao at vedligeholde et syn
kende Fvnd nødvendiggjøre en videre
Anvendelse as Regjeringens Beskat
ningsmyndighed, og heri ligger Fa
ren for skadelig Virkning paa For
retningslinet. Det maa erindres, at
bed Siden af de sædbanlige Regie«
ringsudgifter bil ber blive Renterne
paa be ubestaaeube Obligationer,
hvilke i be nærmeste Aar bil ubgjøre
heitimob 800 Millioner Dollars om
Aaret, hbortil kommer bet enbnu
ukjenbte Beløb af Assunptcebetalin
ger til Soldaterne og beres Familier.
At iitbbrage ben hele Krigsgjælb
paa tybe Aar btlbe bety be, at ben
større Tel af Byrben vilbejalbc paa
ben
#ttuværenbe
Schiff tror, bet vrlbe va?re hverken
klogt eller nøbvenbigt at paaflynde
Tækkelsen af Gjælben i et faa fort
Tibsrum. Inbuftrierne behøver cn
Mellentttb af moberat Beffatittng
for at forberede fig for Ilbbikling og
for fremtibige Uvisheder, og Folket
bør have et Pusterum, i hvilket det
kan tillempe sifte Forretningsinter
esser, unbcr hvad der vil blive -nye
Forfolde.
Præsidentens Taksigelsesproklama
tion. Washington ben 17de Nov.
Præsidvnt Wilson betegnede i en
Proklamation dag Thorsbag ben
28be November som Tafsigclsesbag
og sagde, at mar har det amerikanske
Folf en særlig Aarfag til af vise Glæ
de og Taknemmelighed. Fuldstæn
dig Seir, sagde hon, har ikke «lene
bragt os Fred, men ogsaa det sikre
Løste ont en ny Dag, hvori Retfær
dighed skal træde istedenfor Magt og
Intriger blandt Nationerne.
Minneapolis Symsoniorkester har
benyttet^ hver Dag til Prøver i de
fire Uger, som Sundhedskommissio
nens Forbud mod offentlige Forsam
linger har hindret Koncertsæsoneus
Begyndelse, og der var saaledes et
ypperligt Samspil ved Aabningskon-
ccrten eøndag Eftermiddag paa Au
ditorium. Der bar alle Tegn paa et! Afsnit af den norfle Tonekunsts Hi
glædeligt Gjensyn mellem Orkester og
Publikum, omend Begeistringen bar
paa langt nær saa stor, som man
kunde bente, ester Udsættelserne og
efter Seiren hinsides Håbet. Der bar
neppe mere end halbt Hus. Mange
er endnu kanske bange for Influen
zaen. To Kunstnere, der i flere
Sæsoner 'har været blandt Orkestrets
mest populære Medlemmer, bar bor
te. Paa deres Pladse sad nye Mænd.
I Iärnefeldts Berceuse fik man høre
libt af ben nye Koncertmesters 2^?*
lo spil, bog ikke nok til at kunne 6e
bømme bet. Den nye Førstecellist
var ber enbnu rninbre Anlebning til
at bebønune.
Oberhoffers kjendte Skikkelse bi
drog mest til den hjemlige Stem
ning. Programmet indlededes med
et helt Afsnit af Nationalhymner.
Efter „America" spilledes „Rule
Britannia", „Marseillaisen", „i'a
Brabanconne" (belgifl i'iattonalhynt
tte) og „Marcia Reale Italiana" lita
lienfl Nationalhymne). Den a ni er i
fanfke Hymne blev naturligvis hilset
med Reisning st de øvrige Natw
nalhymner fortjente at honoreres
paa samme Maade, var vistnok neget
nyt for de fleste men da et Faatal
satte Exemplet, blev det fulgt. De
to sidste Hymner er rninbre kjenbt, og
havbe derfor fin særlige Interesse.
Den italienske Hymne var et helt
Koncertmimer, et veritabelt Tone
billebe meb Sybens Varme og Liv
over sig.
Inblebningsprogrammet viste, at
bet er Mr. Oberhossers oOrkester
foreningens Maa I i enbnu større Ud
strækning enb hibttl at bringe ame
if art ff Musik til Hæber og Værbig
hed. Tysk Musik var slet ikke rep rer
senteret. Victor Herberts „Panam
ricana", hvormed Programmet fif
en værdig og karakteristisk Indled
ning, giber i træffende Penselstrøg
Patmmcrifa matt hører Strofer
af indianske Klagesange, Brudstykker
af Sydens Negermelodier" og Ryth
mer og Melodier af afgjort spansk
Karakter.
Programmets Hovednumer var fi
re Orkesterstykker, „Impressions",
af Davib Stanley Smith, Prosesser
i Musik veb ?)ale Universitet.
fire Satfer foarebe „»iantig til fi„ri850 MM 6a.i Sonccrt meb [)om
Titler fom impressionistiske Toitebj
I leber, fint nbførte og klassiske i Be
hanblingen af be harmonifle Virknin
ger, fljønt rent moberne, hvab Lys
og Skygge angaar.
De ø'vrige Orkesternumre var He*
rolbs populære „3ampa"-Ouverture,
Finnen Iärnefelbts Prælubiuin og
Berceuse (ben sibste Programmets
fornemste Lyspunkt, hvab Melobi og
Stemningsrigbom angik) samt Eha
briers livlige Spanfle Rhapfobi.
Emma Noé, ben amerikanske So
pran, banbt Publikum fulbstænbig.
Stemmen er stor og velklingende
gjennem hele Registret, Forebraget
ægte kunstnerisk. Henbes Program«
numere bar Arier fra Gounobs
„Dronningen af Baba" og" Verb's
„Aiba". Extra gab hun Iuvelartcn
fra „Faust" samftt_irfl Folkebise.
-Gerhard Schjelderup flager i .»n
Artikel i „Tidens Tegn" over be tun-'
ge Kaar, norske Komponister arbeiber i
under. Tet er mærkeligt, tiger hatt,!
hvor lidett Interesse man i Almin- i
delighed viser for unge Komponister,! Cpntærksoitthe
mebens man ofte paa ben nobleste
j'
Maabe tager sig af Sangere og Ilt'! Mand længere, figer Bladet han er
ftrumentalister. Tet er ligefom om
i
ingen fjender noget til Komponister-1 l^de Oktober 1847, paa øtenkjcCT i
nes Livsforbolb og Stræben. Sehjel- ^orge. Ester at være blevet -c,tu
derup minder bernæft om, hvor van-
i
fkeligt det har været felv for de stør- PQQ Konservatoriet, for særlig at
re blandt norfle Tonedigtere, at Kje- uddanne tig fom Fløitespiller, i hv'.l*
rulf maattc slide fig op med Klaver-^en Egenflab han, da han var bettd|
undervisning, og at Svendsen hele tilbage til Norge, optraadte ved le
sit Liv maatte kjæmpe med Forhol-
Den norfle ntujtfalfle og dramati
ske Klubs Møde forrige Lørdag Af
ten i Dr. Kr. Egilsruds Hjem, 3009
Parf Ave., .bød paa meget af Inter
esse for de omkring ferti tilstedevæ
rende.
Miss Ethel Alexander indledede
Programmet med endel Pimwkom^
positioner af Schumann.
Et fængslende Billede af et stott
storie blev givet af Prof. Gisle
Both ne, ber særlig bvælebe veb ben
bctgbningsfulbe Virksomhed udfoldet
af Ole Bull, Halfban Kjerulf og Ed
vatb Grieg.' Prosessorens Forebrag
blev mobtaget meb levenbe Bifald^
Mrs. Bergljot Guldbrandsen
Johnsons vakre Sopranstemme sit
man høre i en Række Numere. Extra
gav hun Sibelius' storslagne „Svar
ta Rosor". Vtoliunumerc blev givet
af Miss Pauline Thayer og Gerne.)
Mattor. Samtlige Akkompagnemen
ter blev svillet af Miss Alexander.
Ten dramatiske Del af Underhold
ningen blev givet af Miss .Pelen Kal
ler, der soredrog flere fornøtølige
Monologer.
Tr. Wm. Mentor Cross holdt en
patriotisk Tale, som han afsluttede
med at jætte sig hen til Pianoet og
paa en elektriserende Maade at spille
„The Star Spangled Banner". Prof.
Eross har ogsaa tidligere vist sin In
teresse sor Klubbens Virksomhed ved
at indbyde dens Medlemmer til sit
Studio, hvor hau underholdt Med
lemmerne med Pianomusik cit het
Aften.
..Torgeir Torgeirson søger om et
Statsbidrag paa 1,200* Kroner for
at udgive omkring 50 af fin Far*,
Torgeir Andunsons „Møllargut
tens" Slaatter."
I Anledning as dette flriver
„Tidens Tegn" kunde det være
paa sin. Plads, at minde lidt om den
berømte norske Bondegut, som un
der Navnet „MøIIcirgutten" bandt
det store Ry som Violinspiller."
Torgeir Audunson bleb -fødf i
Sande i Telemarken i 1802. Hau
førte i fin Ungdom et meget omflak
kende Liv fom Bondefpilleiriaitd. Han
for fra Bryllup til Gjæstebud og
spillede med Naturvirtuosens Genig^
litet paa sitt Hardaitgerfele.
Ta hændte noget, font hpn aldrig
habde drømt ont kunde hænde ham:
han traf den store Mester Ole Bull.
Tet bil sige Ole Bull hørte om ham,
sendte Bud erter ham og tog ham
med til Bergen i 183£*Aarene. I
Kristiania og siden i Kjøbenhavn.
,,Møl(argiitteii"e Ry for viden pnt,
hane Hallinger var eneftaaende i sin
Velklang og Rytbnie, „men han kun
de ogsaa spille, saa der blev tyst i
Forsamlingen", hans Spil bar font
Welhaben siger i Slutningsdigtet
af sit berømte „Møllargutten":
forn Fossefaldet,
ber rftribe Hvirvler gaar.
og ved Spillet blev hver Xanfe- kaldet,
did. hvor fossegrimen Harpen ftaar,'
kalder fjernt hen til be grønne Tale,
som har Stitbei- fra et fnebtrft Fjeld,
hvor vor .Qiinst, i Tone om i Tale,
altib finde kan fit friske Bæld."
Theodor Lehmann, en norsf Kom
ponist. sontxt ober en Menneskealder
har været bosiddende i Kjøbenhav»:,
gav den Iste Oktober en Kvncert i
Kjøbenhavns Casino, hvor han lod
opføre en Række egne Kompositioner.'
Om Komponisten siger „National'
tidende", at ha it er lidet endt af
Publikum, forbi han altid personlig
har holdt sig i Baggrunden og kunst
nerifl aldrig har søgt at tiltrække 'ig
re
dette. Mange af sine største Værfer! Beleiringen i 1870, og ben Tid toa
har Komponisterne iffe, faaet trykt paa hans Helbred, faa han for at
engang. Som et Exempel paa norsk gjenvinde fru Sundhed maatte blioe
Komponisthonorar nævner han, at. hjemme i Norge et Par Aar Jiien
Johan Svensen for sin bekjendte derpaa fortsatte han Tine studier i
Violinromance fik et Par hundrede Leipzig, -renere tog han
Kroner, medens Forlæggeren tjente
100,000 paa den.
meddeler, at hun har antaget dette! Trachmanns „Fjeldsange")
fom sit Kunstnernavn. Mandskvartetter.
Lehmann er ikke nogen ting:
idet han er født
dent brog han til Paris, hvor httit
Koncerter. I Paris oplevede hatt
i 1883
Ophold i Kjøbenhavn og har, faa^
vidt vides, boet her tiden da.
Af hans Kvmpositioner er forskjel
lige udfomite, dels i Kristiania, dels
paa banff Forlag.. Der er iblandt
dem Klauersiofker, Sange (f. Ex. til

MINNEAPOLIS TIDENDE Is Issued
every Thursday. Subscription price, by
mail to any part of the United States:
One year $1.00
Six months 60 Cents
One Year to Canada $1.50
One Year to Europe $2.00
Published by
f. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO.
307-309 South Sixth Street,
MINNEAPOLIS, MINNESOTA
E/itered at the Post Office at Minne
apolis, Minn., as second class matter.
Det nationale Budget.
Minneapolis Tidende, Thorsdag den 21de November 1918.,
Generation. Mr.
Ten- populære norff amerifanffe
Sangerinde Sofie Hammer heder na
„Tita Telma". „Nordisk Tidende"
Tilslut sang Miss Mabel Pelleticr
„Marseillaisen".

xml | txt