Minneapolis tidende. [volume], November 28, 1918, Image 11

About Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
Mit lille Nam.
Fortælling fra TanmarL
of
Helene Nyblom.
(Fortscettelse).
Jeg bad ham Aaa ind i Stuen,
men han viste paa sine smudsige Støv
ler og erklærede, at han først maatte
have noget andet paa Fødderne. Jeg
fulgte ham da op pa hans Værelse
og gik og puslede deroppe, medens
han tog af- sig. Medens han lagde
sine Vaaben bort, saa efter i en liden
kuffert, han havde med, og børstede
sit Haar, kunde jeg ikke lade vcere at
betragte ham. Jeg havde aldrig i
mine Tage seet et saa velskabt Mand
folk før. Ingen af disse snørede Løit
nantsfigurer, som mere ligner en
Gkrc^ddermodel end et Menneske nei,
det var Naturligheden selv altsam
men. 'Hver af hans Bevægelser var
smidig og kraftfuld, og saadanne
Skuldre sg Arme og Ben det Men
neske havde! Jeg sad og saa paa
ham som paa en Forestilling. Hans
AnsW
(var
ikke af en ualmindelig
Skjønhed, men med fin veirbidte An
sigtsfarve, det blonde, stærke Haar,
de freidige blaa Ørne og det livs:
glade, friste Smil saa han for mig
ud som en Personifikation af Urig
dommen selv. Jeg kunde ikke lade
tære at sige til ham, efteråt han hav
de stukket hele Ansigtet i Vandfadet,
vasket sine Hænder og strøget sit kru
sede Haar op:
„2et var da rigtig fornyeligt en
gang at faa en Äng Mand at se!"
Han lo og spurgte, om der ingen
unge Mænd sandtes her i Egnen,
siben jeg betragtede Synet af en saa-
dsn som en Sjeldenhed.
„Aa jo," svarede jeg, „inert De ser
mig nu i en ganske særegen -Grad ung
og/fornøjelig ud."
„Hvad det aiigaar, faa har jeg og
saa et fortræffeligt Humør," svarede
han, „kunde vi blot kontnte ud, og
slaas!" Og hermed flog han Hæn
dente haardt sammen og gned dem,
som om han skulde lave sig færdig tik
en rrøtig stor Fornøjelse. „Skal
vi saa gaa ned?" spurgte han.
Vi gik ned til Hertha, som var
ifærd med at dække Frokostbordet. At
v trakteredes med alt, hvad der fand
tes Huset, FaitlDe vel forstået: Midt
paa Bordet havde Hertha sat en hel
Klynge hvide og røde Hyacinther og
i hvert Vinglas en liden Buket Vin
tergjækker og Mos. Da vi alle var
samlede og skulde sætte os, soldede
den svenske Løitnant Hænderne, som
for at læse Bordbøn, men satte sig
hastig med os andre og sagde: „Det
ei' sandt, I takker ikke Gud for Ma
den her i Landet, men I meiter det
lige godt for bet hos os er det en
gammel Skik fra vore Forældre
hjem." Derefter vendte han sig til
Hertha, som.fad ved Siden af ham,
og begyndte at samtale med hende.
Han talte meget livlig, og hun sva
rede meget lidet, og af og til saa hun
over Paa mig og sagde: „Hvad siger
han?"
„Ja *saa, bu husker ikke det sven
ske fra den Gang, den forrige svenske
Løitnant bar her, naa ja, det er
jo femten Aar siden, men du siger
maa ske ligesom dengang: „Du taler
saa dumt, men
„Onkel!" sagde Hertha bønfalden
de. „Sig ikke det!". Carlin vilde
absolut vide, hvad det var, men jeg
indsaa jo, at det var dumt af mig
at have begyndt, og sagde, at det var
ingenting,! bare Børnestreger. Vi
kom nu til at Me om den forrige
Krig, og maatte fortælle om alt, hvad
vi havde oplevet under den.
„Ja, det var andre Tider!" sagde
Løjtnanten. „Den, som havde faact
være med den Gang! Den Gang var
det en anden Kamp, Mand mod
Mand, nu kan man jo ikke.gjøre an
det end stoa paa Afstand og bære
Skydeskive for Tyskernes forbandede
langtrækkende Kanoner undskyld, at
jeg bander!" sagde han til Hertha.
Underofficeren, som var med ved
Bordet, var en pen Kjøbenhavner
med langt spidst Ansigt, sorte Mou
stacher og Fipssjæg, og udtrykte sig
me$ct dannet og nøiagtig, idet han
oste gjentog sig selv, for ret at bruge
velvalgte Udtryk. Landsoldaterne,
som spiste i det tilstødende Værelse,
hvis Dør stod aaben ind til os, var
prægtige, solbrændte Karer, i Begyn
delsen af Maaltidet stille og tilbage
holdntz, men efteråt de havde faact
noget tillivs, blev de snaksomme og
begyndte tilsidst at synge. Det var
alle Slags Fædrelandssange, og først
og sidst „den tapre Landsoldat". Inde
hos os sang vi med, og Svensken
havde en klar ag vakker Stemme.
Han var forresten meget henrykt over
alting. Saabant Smør, font vi hav
de, havde han ikke smagt i mange
Aar, SEggene var nogle Vidundere
af Størrelse, Kjødet var mørt og
godt og i det hele var alting ham til
pas, og.han spiste med en ypperlig
Appetit. i
Ester Bordet havde jeg et og andet
udenfor at tage Vare paa, og da jeg.
kom ind igjen, fandt jeg Hertha og
Carlin siddende hver paa sin Side om
et lidet Bord, mhd en Bog imellem
sig, og Hertha lo saa fmaat og Løit
nanten lo, saa det klukkede i ham, og
kastede Hovedet tilbage og faa paa
Hertha, som om han fandt hende
meget morsom, som hun sad der og
forsøgte at tale Ordene ester ham.
„Vi studerer ^Mnrik Stals Säg
ner," sagde han til mig. „Og Frø
kenen skal lære en rigtig perfekt Ud
tale. Det er „Döbeln vid Juutas",
som er Gjenstanden for vore Studier.
Nu, Frøken, se nu paa mig og sig
„sjufaldt värre!"
Hertha tilkastede ham et lidet halvt
sky, halvt opmærksomt Blik, satte
Munden ud i en Trut og sagde: „siu
fertdt värre!" .men med det brede u,
font Svenskerne ifke bruger.
„Nei, min Frøken, det er rent galt,
om igjen „sjufaldt!" se bare
paa mig sjufaldt värre!"
Hun «saa igjen paa ham, gjorde
Munden endnu spidsere og sagde om
igjen ligesom forrige Gang. Løtt
nantert rystede fortvilet paa Hovedet
og brast ud i Latter.
Hertha
lagde
Armeirpaa Bordet, Hovedet paa Ar
men og lo ogsaa. „Sju!" raabte
Carlin. „Siu!" svarede Hertha fra
Bordet Stormla^ter saa .om
igjen, og saa Latter paany.
„Nei, hør nu paa mig," sagde
Løitnanten, og saa læste han selv.
Da han kom til det sidste Vers, ry
stede hans Stemme. Det lød sa?dan,
jeg kan det udenad:
„Herre Gud, hvor det er fmukt!"
sagde han og kastede Bogen hey ad
Bordet. Hvad Hertha angik, "saa
svømmede hendes Øine i Taarer, og
jeg selv stod ganske taus og lyttede
endnu, efteråt det hele var forbi.
„Ja, nu maa jég gaa ned og se til
Hesten!" sagde Carlin efter ett Pau
se, og saa sprang han op og gik ud i
Stalden.
Da han var ude, spurgte jeg Her
tha:
„Naa, hvad synes du om vor nye
Gjæst?"
Hun forbausede mig høilig ved
blot at svare: „Jeg fjender ham ikke."
Hun, sont altid havde sin Mening om
Mennesker færdig med det samme og
som næsten var for hurtig til at sige
om dem, .ligesom hun sagde om sine
Bøger: „Enten er det godt el Icl*
daarligt!" hun svarede nit saa sin
dig og forstandig, som om hun var
et helt andet Menneske: „Jeg Fjender
ham ikke." Jeg maatte kaste et flyg
tigt Mik paa hende, men hendes An
sigt saa ganske ligegyldigt ud, som
hun sad der bøtet over sit -Ststøi dog
mærfede jeg, at da Carlins Hest en
Stund efter blev trukket ud paa
Gaarden, gik huru til Vinduet og saa
ham stige tilhest. Det var ogsaa en
Fornøiclse at se paa, saa flinkt sprang
han i Sadlen, og dit unge vælige
Tyr og Rytteren syntes at være to
Alen af et Stykke, font man siger, da
de i et rygende Trav satte hen ad
Landeveien. Carlin var ikke tilstede
ved Middagsbordet, da han skulde
hen og have Ordre hos sin Chef, og
først henad Aften kom han tilbage.
Saasnart han havde faaet lidt As^
tensmad, sagde han Godnat. „Und
skyld, at jeg forlader Selskabet faa
tidlig," sagde han, „men jeg stal op
og strive til min Mama. 'Jeg har
nemlig den bedste Mama i hele Ver,
den," vendte han sig til Hertha.
„Naar jeg imorgen faar feet efter i
min Kuffert, stol De faa se hendes
Portræt. Hun er faa fmuk, saa De
aldrig kan tænke Dem det." Hermed
sagde han Godnat og gik op paa sit
Værelse.
Tidlig den næste Morgen hørte jeg
ham stampe deroppe og synge halv
høit for sig selv, og lidt ester kom han
ned ad Trapperne. Ved Frokosten kom
han ind udefra han havde været ude
at gaa en lang Tur paa be sølede
Landeveie.
„Her maa bære deiligt om Som
meren," fagde han og for med Fin­
grene igjennem. Haaret. „Jeg kunde
nok ønske mig at se Skoven udsprun
gen og alle Bække fri, men til den
Tid er jeg vel langt Vorte." Hertha
kom ind og var saa forunderlig stille.
Mit lwlige, lystige lille Lam var ble
vet saa tamt, at jeg neppe kjendte
hende igjen. Hun og Løitnanten sad
ved Siden af hinanden ved Bordet.
Han tog frem et lidet Etui i Safi
Jeg maatte hen og fe paa bet over
Skulderen paa dem, og saa et Foto
grafi af en smuk Dame, der saa saa
ung ud, som ojn hun kunde været
hans ældre Søster.
„Hvor hun er smuk," sagde Hertha,
„og hvor hun ser god ud!"
„Pet er en Engel," svarede Car
lin, og lukkede igjen for Portrættet.
„Hun har kun en Svaghed, og det er,4
at hun forfjæler mig og synes, at
alt, hvad jeg foretager mig, er for
træffeligt."
„Deres Fader lever ikke?" spurgte
jeg.
„Jo, med Guds Hjælp gjør han
Vel det," svarede Carlin. „Han. er en
prægtig Mand, kan De tro, en gam
mel militær, som nu lever for at
passe silt Eiendom. Da jeg var en
liden (äut, var jeg voldsom bange
for ham, for han var en streng Papa,
som gjerne tog til Spanskrøret, og
endnu den Gang, jeg var ert gammel
Kadet paa atten Aar, og blot kom
fem Minuter for sent til Middags
bordet, blev jeg beordret til at sidde
under Bordet under hele Maaltidet
til Straf for min Upaapasselighed
men stigt har man godt af. Gutter
stal holdes i stram Tøile, ellers Mi
"ver d.er aldrig Mænd af dem, og
riaar man saa dertil har en Moder,
som er Blidheden selv, saa opveicr
det ene det andet. Siden jeg er ble
ven voxen, er Far og jeg forresten
bleven Perlevenner og har det, med
hinanden mere som Kamerater end
som Fader og Søn, og jeg har intet
høiere Anste end at kunne glæde ham
med at udrette noget hernede, men
det bliver vel ved de gode ønsker."
„Men hvad sagde Deres Fader til,
at De vilde tage herned og slaas?"
spurgte Hertha.
„Han sagde: „Lad mig se^-Gutten
min, at du husker, hvis Søn du er,
og kom ikke hjem uden et Mærke af,
hvor du har værets ellers kunde det
se ud for mig, som om du blot havde
ligget i Kjøbenhavn og moret dig,
istedenfor at slaas med Tysterne."
„Jeg kan ikke begribe, hvor gode
Forældre har Mod til at sende deres
Sønner i Krig, naar de ikke er plig
tige dertil," sagde Hertha. „Havde
jeg Giftter, saa skulde jeg ikke lade
dem faa No, førend de lovede mig at
blive hjemme. At slaas for fit eget
Land, det maa de jo gjøre, men hel
ler end at lade dem gaa i Krig for et
andet Land, gjemte jeg dem paa
Loftet."
„Det metter Frøkenen ikke," sagde
Carlin og saa paa hende med et saa
bebreidende Blik, at hun blev gaitffe
rød i Ansigtet.
„In, dersom er ude i Krigen, fan
sagtens," sagde Hertha. „Det er tu
sinde Gange værre at leve hjemme i
Angst for dem, man holder af. Jeg
kan ikke begribe, hvorledes mgn fait
udholde det."
Carlin faa op fra sin Kaffekop,
hvori han- tankefuldt havde rørt
rundt, og sagde:
„Ja, jeg kan nok tænke mig, at
dem. Frøkenen holder af, holder De
af tilgavns."
Der blev en liden Pauses men der
efter begyndte Carlin at fortælle om
sit Hjem, sin Faders Gaard, som laa
ved Wettern. „Det er bestemt det
smukkeste Sted i Sverige," sagde han.
„Bag ved os har vi Høider med Skov
og Krat og den ene Bæk efter ben an
den, springende omkap ned imob Sø
en, ber 6reber sig som et stort Hav.
Haven gaar lige neb dertil, og der
er et Lysthus i hver Sirenbus^ At
sidde der en tidlig Foraarsmorgen og
se ud over Vanbet, naar alting er
stille og blot Søfuglene svinger fig
hen derover, og faa fe op ab Høiber
tie, hvor Birkene begynber at blive
lyse aa, bet er gubbommeligt k Det
skulde Frøkenen fel Desuden er
Himmelen ikke. graa og tung, font
ter, nei, vel en ni, ti Gange saa høi,
og Stjernerne er meget større.".
Hertha sad og trak paa Entile
baandet.
De ser ub, som De har en Skjælm
bag Oret," sagbe Løitnanten. „Og
Minneapolis Tidens Tffsrsdäg Sch HoveWer fél8L
ansbind, aabnede det forsigtig og rafvj nem Greisdalen en saadan Pag, naar
te hende det, idet han selv betragtede
det samtidig.
„Se, dette er min Mama," sagde
han.
De tror vel, jeg praler, men det gjør kunde rigtig haöe bæret fristet til at
jeg slet ikke. Sverige er rat engang,
det bedste Land paa benne Jorb, det
kan jeg jo ikke gjøre for."
„Det kan dog ikke moals sig med
Danmark," faldt Hertha ham i Ta
len. „De skulde fe Skoven, naar den
lige er sprungen ud og hvælver sig
saa hDi som en stor Kirke, og Fuglene
saa kommer saa mange, at de ordent
lig gjør Spektakel. At ride op igjen
Luften er varm og Fjorden ligger
dybt nede og blinker i Solskinnet, det
findes der bestemt ikke Mage til man
behøver blot at lukke Øinene for at
indbilde sig, at man er i Himmerig."
„Ja, enhver holber mest af sit,"
sagbe Løitnanten. „Derfor stal man
ogsaa blive i sit eget Lanb. Det gale
ste, nogen kan gjøre, er at gifte sig
med en fra et' andet Land. Det er
font at rive en blomstrende Plante op
med Roden, det er et Lykketræf, om
den borer siden." ,...
Jeg fan ikke. sige,' hvorfor disss
Ord frembragte en faa høtttdelig
Taushed i Stuen, som om en eller
anden uigjenfalbelig Dom var fæl
det, men vi sad alle ganske alvorlige
og stumme, og matt hørte kun The
maskinen surre. Opmuntringen kom
igjen i Skikkelse af Herthas lille sorte
Kat, som havde listet sig op paa hen
des Stoleryg og nu ganske sagte stak
Snuden ind i landes -ene Are. Hun
gav et liddt Skrig og sprang op, oh
Katten efter hende med alle de komt
stc, umotiverede Spring frem og til
bage, fom De ved er eiendommelige
for saadanne smaa Dyr. Løitnanten
gav sig til at og bad ont endelig at
faa en Seilgarnsende med en Papir
lap paa, og da dette var tilveiebragt.
'sprang han og Hertha sent to Børn
omkring i Stuen'for at narre Katten.
Jeg ved ikke, hvor længe je beskjæf
tigede fig med denne Leg da jeg gik
ud for at fe til Soldaternes Forplei
ning. Da jeg font ind igjen, sad Her
tha paa en Stol, og Carlin stod for
an, og de var i en livlig Samtale,
bestandig afbrudt af Latter, da Her
tha endnu ikke rigtig kunde forftaa
alt, hvad Svensten fagde og gjorde
sig skyldig i de besynderligste Missor
staaclscr.
Jeg fortæller Dem alle Detaljerne
fra disse Dage saa nøiagtig, ,ba de
uudslettelig er indgravede i min
Erindring. Aldrig havde, jeg seet
Hertha paa en Gang faa bly og
saa
imødekommende før. Om Aftenen i
Skumringen passiarede de igjen, og
da jeg kom, sagde Carlin: „Frøkenen
liar siddet og fortalt mig otn hvordan
hun først font til Dem, .indsyet i et
lidet Lammestind hvor sød hun
maa have været dengang!"
Hertha, som aldrig talte til nogen
om sig selv, hun sad der og fortalte en
fremmed Løitnant sin intimeste Histo
rie, Dagen efteråt hun havde gjort
Bekjendtstab med ham. Hvad skulde
Mig sige! Jeg gik ind i Spisestuen,
som var gaitste kold, stillede mig for
an Vinduet og saa ud over de sorte
og hvide Marker.
„Hvad gaar der af Lammet?"
tænkte jeg og rystede paa Hovedet."
„Den Tid, som nu begyndte for
mig," sagde gamle Holm efter et Op
hold, og idet han ligesom syntes at an
strenge sig for at fortsætte, „var en af
de sværeste, jeg havde oplevet. For
første Gang i alle de Aar, jeg havde
havt Hertha om mig nitten lykke
lige, lykkelige Aar følte jeg mig
ensom. Den Tid, der gik forud for
den sde Marts, og som vistnok fore
kom vore Tropper lang nok, forefont
mig dog endnu længere. Det var
mig en hel Evigheb.
Løitnanten var meget hjemme.
Näar han ikke var henne hos Chefen
eller med Kameraterne, tilbragte han
Tiben hos os, og ba var han og Her
tha uophørlig sammen. De læste
sammen, be spaserede sammen, trods
det daarlipe Føre, font flet ikke syn
tes at genere dem. De telte sammen
om j— ja. Gud ved hvorom for ofte
mærkede jeg, at be stanfebe mibt i en
Samtale, näar jeg kom, og saa var
bet jo lige saa gobt, at jeg gik igjen.
Og' saa lo be sammen. De Menne
sker kunde ba leaf alting, eller af in
gen Verbens Ting. Naar be engang
imellem meddelte mig Gjenstanden
for béres altib fornyede Lotter,^faa
kunbe jeg fjelben ftnbe noget faa ær
beles morsomt berveb. Det kunbe
være en Høne, font ab dg saa faa lat
terlig ynkelig ub i Regnveiret, bef
var Kathrine, fom mellem os sagt gik
og var -faa fmaat forelsket i Løitnan
ten, men fom ollib fvarebe i Øster,
naar han spurgte i Vester, eller en
attbett Ubetybeligheb. Ja, oste be
blot veb at fe paa htnanben. Jeg
anfe bent Begge for to Tossehoveder,
hvis jeg ikke havbe vidst, hvilke lyse
Hoveder, der sad paa dem begge to.
Engang imellem, naar Løitnanten
red Bort, og Hertha toir ind med
straaleitbe Øine og røbe Kinder, som
jeg faa ofte faa hende i ben Tib, kun
be bet falbe mig ind at sige til henbe:
„Jeg fer nok, mit lille Lam, at din
gamle Onkel er ganske tilovers nu.
Jeg kunde lige saa gjeme gaa min
Vei. Ingen vilde spørge efter mig."
Hun pleiede da blot at tage tryg
om Halsen og sige: „Hvor kan du
sige saabant noget!" og Te maa bog
inbrømme, at bet egentlig ikke var no
get Svar.
Kun én Gang husker "jeg, at ber
foregik en pludselig, ubegribelig For
andring med hende.
Vi var isærd med at aftørre nogen
Vinterfrugt, som skulde slyttes i et
koldere Værelse, og Hertha sad med
Forklædet-fuldt af ZEbler. Kathrine
var ivrig sysselsat med at aftørre
sine, ocf Løitnanten stod med Ryggen
mod Hjørnestabct og faa paa. Paa
en Gang lagde Hertha alle sine fra
sig, og tog blot tø i Haanden, som
hun begyndte at spille Bold med. Hun
kastede dem gp og fangede dem, stif
tede dem saa i Haanden og gjorde alle
Slags Kunster med dem i Lusten.
.Hun bevægede sig altid meget yndigt,
og det var rigtig morsomt at se hende
med Øinene stive af Anstrængelse,
for at firere ZEblerne, og Hovedet
tilbage med flagrende Haar, vedblive
med sin kunstige Leg. Endelig blto
hun træt, fangede dem begge paa en
Gang, bøiede sig ned ganffe forpustet
og gav sig til c?Me.
Hun stod lige ved Løitnanten, som
med megen Fornøjelse havde betragt
tet hende. Han rørte ved hendes
Skulder let, ganske let, og' sagde som
for sig selv: „Hvor hun er sød!"
Hertha blev pludselg gaitste alvor
lig, samlede ZEblerne sammen i Kur
ven og gik ud. Da hun blev borte,
gik jeg efter hende og fandt hende pan
hendes eget Værcl-se, hvor hun sad
badet i Taarer.
„Kjjære Barn," sagde jeg, .chvad er
der hændt? Hvorfor fibber bu her
og græber?"
Hun reiste sig rast, tørrebe Ansig
tet med sit Lommetørklæde- og sagde:
„Ingenting!"
„Man græder vel ikke faa forskræk
keligt for ingenting," indvendte jeg.
Hun svarede ikke, men blev ved at
tørre og gnide sik Ansigt aldeles
ubarmhjertigt. Endelig sagde hun
med ett Stemme, som dirrede af Rø^
rclfe:
„Jeg er. vel heller ikke noget Barn
mere," og faer giklmn ud og lavede
til Aftensbordet.
Fra den Dag as syntes jeg, at hun
var mindre imødekommende mod
Løitnanten. De legede ikke længer
saa meget, men de talte oste alvorlig
sammen.
(Fortsættes næste Uge).
Ira Minnesotas Msdstgre.
Det tilladte Forbrug af Sukker er
forøget fra to Pund til tre Pund for
hver Perfon om Maaneden, off den
samme Regel gjælder offentlige Spi
sesteber. llnber ben nye Regel katt
en Familie kjøbe hele Maanedens
Forsyning paa en Gang. Aarets
Høst af Roesukker begynder at komme
paa Markedet, og det samme "gjælder
Høsten af Rørsukker i Louisiana.
Dette er Grunden til, at et forøget
Forbrug af Sukker kan tillades.
Der kan mt ogsaa bruges lidt mere
Sukker til Nedlægning eller Opbeva
ring af Frugt.
Formente anmodes ont at gjøre sit
bedste for at stelle vel med alle Hus
dyr, iberegnet Fjærkræ, i Vinterens
Løb. Af de Madvarer, som dette
Lanb maa senbe over Havet i be font
menbe Maaneber, vil mere enb en
Million Ton beståa as Kjøb, Fedt
stoffe og Fjærkræ-Probukter. Far
men er ben eneste Kilbe for alt bette.
Kjød, Melk og Fjærkræ-Probukter!
maa fpare§ i store Mængber dette
Aar.
Lad en Hylbe i Spisekammere^væ
re en Sparehylde. Hav en Krukke
ber for alslags'. Febt Fleskesvorer,
Febtslinter, som skjæres af Kjøb, Ol
je fra Sarbinæster osv., fort sagt,
Febt af alle Slag. Spar paa alt.
Lab intet gaa tilspilde.
fiemr til Belgiea. Washington
den 23be Nov'. FmanSbepartemen
tet tilstob ibag Belgien et Laan paa
$5,600,000. Dette Bringer de sam
lede Laan til Velgien op til $198..- i
120,000 og til alle de ollterebe til i
$8,184,676,000.
KønderMland.
Afstemning f#r Tilslstnmg til Das
mark. Sols vil spørge, om bet
Muffer Nordslesvig tilbage.
London, 19de Nov. (Specialtele
gram til St. Paul Dispatch og Chi
cago Daily News.) Valgte Repræ
sentanter for dansk Nordslesvig har
med 57 mod 2 Stemmer vedtaget en
Resolution om at skille fra Tyskland
ben Del af Slesvig, ber ligger nor
benfor en Linie fra Flensborgfjorben
til Norbsøen langs Skelbæk og Vtdaa.
Spørgsmaalet stal overlades til Væl
gerne, som ogsaa stal afgjøre Spørgs.
maalet om Gjenforening m^d Dan
mark. Danfke Medlemmer af Rigs
dagen fra Slesvig oplæste ved et
Møde, som sorleden blev holdt i Aa
benraa, et Brev fra Dr. Solf om, at
den tyste Regjering accepterede dette
Referendum og vilde spørge den dan
ske Regjering, ont den vilde tage til
bage Nordslesvig.
Mooney-Sngen. San Francisco,
21fce Nov. Det kogte med Streike-
Navn
De seneste
Nyheder
Den, der holder et Blad i sit Hjem for at følge med Ti
den, ønsker naturligvis i hvert Nummer at funne saa de se
neste Efterretninger.
v
„Minneapolis Tidende" et saalcdes stillet, at Bladet*
fom Regel fait levere Nyhederne til Læsere i Nordvesten,
specielt Minnesota, Dakotaertie ost)., tidligere end' de øvrig2
store standinaviske Blade.
For bet første gjør Beliggenheden. Minneapolis, med be
gobe Postforbindelser herfra, at Bladet naar frem til Læ
serne tidligere end Blade, som udgives længere Øst.
Dernæst har „Minneapolis Tidende" gjemtem „United
Press"
fin egen Telegraftieneste
og faar saaledes selv Nyhederne ftrar, til hver Time paa Da
gen, uden at maatte vente paa, hvad de amerikanske Dag
blade bringer. Vort Dagblad („Daglig Tidende"), der er
et Eftermiddagsblad, kan saaledes undertiden levere samme
Dags Nyheder endog tidligere end fce amerikanske: Dagblads.
Dette kommer imidlertid ogsaa Ugeudgaven tilgode.
„Minneapolis Tidende", der trykkes hver Onsdag, leverer
alle vigtige Nyheder, som Telegrafen har bragt op til den
Tid, og/sont Følge aj de nævnte Omstændigheder kan dette
Blads Læsere meget ofte saa de seneste vigtige Efterretninger
fra ett halv til ett hel Uge tidligere end *i de mindre heldig
stillede standinaviske Blade.
Vi prøver idetheletaget at gjøre „Minneapolis Tidende"
til et godt Nyhedsblad.
Ved at læse „Minneapolis Tidende" faar De ett Følelse
of Tilfredsstillelse i Bevidstheden om, at De strax faar Bl.
sted om Beglbetthederne og Hændelserne i denne vor travle
Verden.
Minneapolis
Tidende
indeholder ogsaa talrige Artikler i sine Redaktionsspalter
angaaende Dagens store Spørgsmaal.
Bladets Nyheder fra Norge og Danmark er ogsaa meget
fuldstændige.
„Minneapolis Tidende" indeholder desuden.meget ondet
nyttigt og underholdende Læsestof.
I Spalten for Hjemmet og Farmen er der Artikler om
Jordbrug, Kreaturavl og andet henhørende under Forme»
rens Bestjæftigclse samt Raad og Vink om Husholdningen
og Arbeidet i Hjemmet.
As særlig Interesse for be kvinbelige Læsere er der til
enhver Tib forfkjelltge Artikler og Smaastykker.
„Minneapolis Ttbenbe" har i fin Musiffpalte et Resume
over be fornemste Begivenheber i ben musikalske Verben.
Enbvibere er ber talrige Indsendelser, Fortællinger
samt Smaastykker og anden underholdende Læsning.
For dem, der interesserer sig for Romaner, vil Bladets
løbende Fortællinger gjennent Aarets Løb være værd langt
mere end Abonnementsprisen.
Hvis De ikke allerede er Abonnent, kan De da staa Detft
til Ro med at være dette Blad foruden, naar De kan* faa bet
senbt til Deres Adresse, hvorsomhelst i be Forenede «Stater,
for Bore $1.00 om Aaret eller mindre end to Cents om
UgPt? 831 Canada $1.50 og til Europa $2.00 om Aaret.
Klip ud denne Subskriptio»sblan?et og send ben tillige
med $1.00 til „Minneapolis Tidende", Minneapolis, Minn.
ZA „Minneapolis Siden be", Minneapolis, Minn.
Indlagt behag at finde $1.00 for et Aars Subskription
paa „Minneapolis Tidende".
11
fnak blandt Arbeiderne paa Stille
havskysten idag. Omtrent hver
eneste
Fagforening vil før 1ste December*
-stemme over den planlagte General
streik som en Protest mod Thomas I.
Mooncys Henrettelse. Han stal hæn
ges 13de Dec. Nogle Arbeiderledere
erklærede, at ikke „et Hjul vil god"
over hele Landet, hvts Staten Cali
fornia tager Mooneys Liv.
Sau Francisco, 21de Nov. Dom
mer Franklin A. Grisftn, for hvem
Thomas I. Mooney blev funden
ffyldig, har strevet til Guvernør
Stephens og bedt Guvernøren give
Mooney betinget Äenaadning, fif:
man høre ibag.
'N
ofte
ett
sur over PreSsesag^ opha»
bet. Washington ben 19de Nov. Re
gjeringens Censurkommtssion ophæ
vede idag Postcensurett over PreSfe*
fager.
Hoover i Frankrige. Parish 26de
Nov. Her&.crt Hoover og hanS Følge_
ankom hertil fra England imorgeS.
Han agter at konferere med Oberst
Houfe og Maladministrator Borets
il \n\n O fosterland, hvem spanar -dina Öden?
Förborgadt är, om lyckan eller nöden
Engäng stall röjas i din framtidsdrag
Men hur du jublar dä, men hur du kla
gar.
Skall ständigt dock bland dina skönsta
dagar
Du minnas denna, minnas Döbelns dag.
Post Office ... Stat.