Newspaper Page Text
4 «r en Fortfattelse af „DudstiKen", „Foedrelan« det oa Emigranten" og ^Nordvesten". Udkommer hver Thorsdag og sendes portofrit i ve Forenede Stater 1 Aar for 11-00 6 Maaueder for .60 Sents 1 Aar ttl Canada fl 80 z Aar til Norge eller Danmark............. |2 00 Ved Adresseforandring moo ben gamle saa» belfoip den nhe Adresse opgives. Send irre Anvisninger paa Banker Smaa» bhcrne (Local Checks), da det koster os op til £5 Cents at faa Pengene paa saadanne Checks. Post Cffiee Money Orders maa sendes Brev til dem. som skal have Pengene paa bent. Nogle tror, at Ordren stal beholdes af As« senderen som Kvittering: men saa er ilke Til fælbet. De. der sender os Penge, bedes at sende bent i Post Office Orders, Express Or berå eller Drafts, der i ethvert Tilf-rlde bøt gjures betalbare til „Minneapolis Tidende". Naar De striber til nogen af de Firmaer, fom averterer i vort Blad. Bør De altid n-evne, at Te har feet Avertissementet i „Minneapo» lis Tidende". Det vil sikre Dem tmøbelaoi« mende Behandling. Arbeidere og Arbeidsgivere. Disse Konferenser har, efter hvad Departementet udtaler, tydelig vist, at Patriotismen kjender hverken til Formuesforhold eller Stilling. Fa brikarbeideren og Kulgraveren har lagt for Tagen en Selvopofrelsens Aand, som ikke er et Fnug mindre begeistrende, men paa den anden Side heller ikke mere begeistrende end den, som er udvist af en Mand, som har opgivet sin Forretning, bygget op ved Strcev og Omhu i en Snes Aar, for at tjene Nationen ved haardt Arbeide i en eller anden teknisk Stilling uden Tale om tilsvarende Godtgjørelse. Af deune Stemning af sælles Op ofrelfe og gjensidig Indrømmelse for det fælles Vel er der opstaaet en be dre Forstaaelse mellem Arbeidsgiver og Arbeider, som, hvis den vedlige holdes og pleies, vil bygge op en ny Verden efter Krigen. Saadanne Navne som Hurley, Vanderlip og Schwab er ligesaa vidt bekjendte i Amerika idag som Nav nene Pushing og Sims. Krigen har omgjort hele Amerika til et stort Fo retagende, som Arbeidsdepartemen tets Konferenser har truffet frem, og hvis Forrnaal er at redde Nationen fra fiendtlig Ødelæggelse. For at opnaa dette Formaal maa alle de In dustrier, der bidrager til at føre Kri gen' til en heldig Afslutning, ledes med den størst mulige Virksomhed. Arbeidere og Eiere yder hver sin An del. Virksomhed i sig selv, forstadet som omhyggelig Bestyrelse og økono misk Forretningsdrift, er ikke til strækkelig i Tider som disse. Gni bre dere Virksomhed kræves, hvilende paa Ønffet om at tjene Nationen, en Be geistring, der i lige Grad besjæler Arbeider og Arbeidsgiver. Som Hel hed betragtet har disse Konferenser repræsenterende Arbeide oti Kapital, som har været holdt, bragt for Dagen Opnaaelsen og Vedligeholdelsen af dette Ideal, udtales der af det nævn te Bureau af Arbeidsdepartementet. Departementet erklærer at have fundet, at naar Arbeidere og industri elle Førere bringes sammen for at diskutere Krigs-Produktionsproble mer, er begge Parter tilbøicligc til at være rimelige, og at rimelige Mænd altid kan komme ovvrens om en bestemt Handleplan. Forretnings mænd er bleven bragt til at forftaa, hvad Amerikas Arbeidere virkelig ud retter, og til at forstan, at i ret man ge Tilfælder af Uoverensstemmelse har Arbeideren absolut Ret. Ameri kanske Arbeidsgiveres Opdagelse af dette har i sig selv havt den største Betydning i Krigsprogrammet. Krigen har været et Middel til at sprede Oplysning om Samfundsfor holdene til nogle Hold, som den ellers kanske ikke vilde have naaet. De vir kelig store Mænd i den arbeidsgiven Pe Klasse indser nu, at Arbeidere er mest virksoimkie og loyale, naar de bliver godt behandlede, at det for Ex. ,- i" ai 'X? T, "V S, 'it St, Hvorledes Krigen er blevet Ind ledning til en ny ZEra, en LEra af in dustriel Fred baseret paa industriel Forstaaelse, er bleven vist ved en Stoffe Konferenser, som har bærct »merika erftørebe Kr,g. blffifie Ty holdt under Ledelse af Oplysnings bureauet under de Forenede Staters ,Department of Labor" i Washing ton. ved hvilke Repr-esentanter for Fr°bet lammc.t en Sær, var ben jor langt borte. Vi havde ingen Skibe Arbeiderne, organiserede- saavelsom uorganiserede, er kommen sammen med Fabrikanter fra alle Dele af Laudet til Drøftelse af Tidens Spørgsmaal.' er fuldt saa godt, om Arbeideren här en Pelsfrakke og Automobil, som om han ikke har den. Arbeideren er paa den anden Side kommen til at fot' paa, at bare den Ting, at „Basen" er i Besiddelse af Automobil og Pels frakke, ikke er nogen Grund for Ar beideren til at præke-Had. Dette, siger det nævnte Bureau, er det Budskab, som Krigen bringer den Arbeidsgiver og den Arbeider, som vil trives i den nye Tid: Stor Pro dilktion vil betyde, at der bliver nok for alle, forudsat at der er den Tole rance og Respekt paa begge Sider, som vil føre til industriel Fred. Den nye JEra er forhaanden. Den gamle Tids Forretningsautokrat og den gamle Tids Arbeiderdemagog er beg ge unødvendige i disse Tider. Amerika i Kriger}. „Jeg vil ikke taale nogen Nonsens fra Amerika, naar demte Krig er over," sagde Kviser Wilhelm engang, idet han flog i Bordet til Ambassadør Gerard. Det faldt ham ikke ind, at Amerika selv var en Magt, som ikke altid vilde finde sig"i hvilkensomhelst Nonsens. Og de fleste Tyffere var aabenbart enige med Keiseren, og de tog derfor ikke i Betænkning at gjøre hvadsomhelst, der fulgte med deres barbariske Krigsførsel, uden Hensyn til Amerikas Rettigheder eller Følel ser. Da bette endelig ledede til, ät fferne af det. Amerika havde jo in gen Militærstyrke, ingen Hær og in gen Udrustning. Selv om der blev at transportere den over med, og selv om der blev tilvejebragt nogle, vilde de fleste af dem blive hindret af de tyske Ubaade fra at naa frem. De, som kanske kom til Frankrige, vilde være raa, uøvede Rekrutter, som in gen Betydning vilde have lige over for de tyske Armeer. Slig lød den almindelige Tale i de tyske Hovedkvarterer, og de var ikke sparsomme med at lade sine Ud talelser komme ud gjennem Presse telegrammer. Det tog ikke saa svært længe, inden baade Keiseren og hans Venner inaatte forandre Anskuelser med Hensyn til Amerikas Betydning som Fiende. Med en forbausende Hurtighed skaffedes alt det nødven dige tilveie, alle Hindringer rlIet overvundne, og inden kort Tid havde vi i Frankrige store og kraftige Hære, der om nødvendigt kunde forøges til det flerdobbelte, og ved hvis Hjælp "tie allierede, snart havde Tysterne for sine Fødder. Disse Ting i sin Almindelighed er vel nok bekjendt men esterhvert som Censuren blev fjernet og fuldstændige Rapporter offentliggjøres, faar man et nærmere Indblik i det enorme Om fang af dert Virksomhed, Amerikaner ne har udfoldet i Forbindelse med Felttoget i frankrige. Der blev 6t)g- get 843 Mil Jernbane af almindelig Sporvidde, deraf omtrent 500 Mil siden den 1ste Juni iaar, og næsten et Tusind (967) Lokomotiver og 13,= 174 Jernbanefragtvogne blev trans porterede til Frankrige ved Siden af disse besørgede Amerikanerne Driften af 350 Lokomotiver og 773 Vogne af fremmed Fabrikation. Hertil kony mer Anlæggelse af 115 Mile franske Landeveie. Af anden Virksomhed kan nævnes, at de travle Amerikanere har læsset og kjørt 53,000 (tre og femti Tu sind) Motorvogne. De har lagret op Rationer i Snesevis of Millioner. Saaledes nævnes 390 Millioner Ra tioner af Bønner, 183 Millioner af Hvedemel, 2G7 Millioner af Melk, 143 Millioner af Sukker, 37 Millio ner af Kaffe, 113 Millioner Ris og 89 Millioner af Kjød. De har o faa ombygget Havne og bygget Op lagsbuse i Milevis. Da Tyskerne var inden nogen faa Mil fra Hazebrouk Vpern Jernbanen ved deres store Vaar-Offensiv, da de stod lige foran Amiens, og da de fra Marnedalen truede Paris, blev det bekymrede Spørgsmaal oftere frem sat: Vil det if fe være Begyndelsen til Enden, om Tyskerne trænger sig igjennem til Havnene ved Kanalen og splitter de britiske og franske Armeer? Amerikas Ingeniører havde allerede foregrebet eit saadan Situation. Den vilde ikke have været Begyndelsen tit Enden, for der var istandbragt andre Havne for Landsættelse af britiske og amerikanske Tropper, og der vilde have været Operationsbaser for de al lierede at falde tilbage til, hvorfra de kunde fortsætte Kampen, indtil ttye Millioner as amerikanske Soldater blev landsatte i Frankrige. USLWMS mms Den „tørre" €oo. Den saakaldte Krigstids-Prohibi tionslov, som hver 'af Kongressens Afdelinger allerede for en Tid siden har vedtaget, men som har ligget i en Konferenskomite for Opnaaelse af Enighed om et mindre væsentligt Amendentent, er nu endelig en ved tagen Lov, idet den igaar blev urt* dertegnet af Præsidenten. Det har været sagt, at nogle af Lovgiverne, som selv ikke var synderlig inde for Billen, stemte for den i den Tanke, at Præsidenten, vilde stanse den med sit Veto, og at de derfor uden Fare kunde stemme for den for at gjøre de prohibitionijtiffe Vælgere tillags men da Sagen har været saa længe under Behandling, at Billens Ved tagelse paa ingen Maade kunde be tragtes sont en overilet eller «over veiet Handling, sandt formodentlig Præsidenten, at han ingen Grund havde til at søge at hindre Kongres sen fra at sætte sin Villie igjennem. Hvilken Mening man end har med Hensyn til selve det Spørgs maal, hvorvidt total national Pro hibition er ønskelig eller ikke, maa det indrømmes, at den nu vedtagne Lov er høist mærkelig og er bleven til paa en mærkelig Maade. Lovfor slaget var i Form af et lovgivende Tilhæng til en speciel Bevilgnings lov, der bemyndiger Regjeringen til at anvende 12 Millioner Dollars ril Opmuntring af Landbruget. Dette Tilhæng bestemmer, at totalt For bud mod Tilvirkning og Salg af alle Slags Spirituosa, indbefattet Øl og Vin, skal gjælde fra den 30te Juni 1919 „indtil Afslutningen af den nuværende Krig", og derefter indtil Afvæbningen er fuldført, hvil ket Tidspunkt Præsidenten nærmere skal proklamere. Senator Shéppard af Texas, der er Forfatter af Forbudsbestemmel sen, udtalte forleden, at Forbudet træder i Kraft den 1ste Juli 1919 uden Hensyn ^til, hvad der er skeet eller vil ske inden den Tid. Andre udtalte derimod, at hvis Freden er erklæret inden den Tid, saa der ikke existerer nogen „nuværende Krig", vil Forbudet ikke træde i Kraft. Det er ikke umuligt, at Domstolene vil faa dette til Afgjørelse. Retten vil da granske den hele Lov, indbefat tet følgende Afsnit, der ogsaa udtaler Lovgivernes Hensigt ved Vedtagelsen af Loven: „Efter den 30te Juni 1919 indtil Afslutningen af den nuværende Krig og derefter indtil Tilendebringelsen af Afvæbningen, hvis Dato skal be stemmes og proklameres af de For enede' Staters Præsident, oy i den Hensigt at bevare kationens Mands styrke og at forøge Virksomheden i Produftionen af Vaaben, Ammuni tion, Skibe, Levnetsmidler og Klæ der for Armeen og Flaaden, skal det være ulovligt at .sælge i Drifke øiemed nogensomhelst destilleret Sprit osv." De Øiemed med Forbudet, font her udtrykkelig er udtalte, er ophørt at existere. At paaskynde Fabrika tion af Vaaben og Ammunition var i sin Orden, da Lovparagrafen først blev affattet men der fan ikke være Tale ont at paaskynde denne Virk somhed nu, da tvertimod en stor Ded af den hidtil drevne Produktion af Vaaben og Ammunition maa ophøre eller formindskes. Det er vel tvilsomt, om Høiesterct trolis disse Besynderligheder ved Lo ven vil erklære den ugyldig. Men det er ikke tvilsomt, at Folkets Agtel se for Lovene og Tro paa Lovgiver nes Oprigtighed vilde være bleven bedre bevaret, om Loven var kom nten istand paa en mere ligefrem og naturlig Maade. Forbud fom en nødvendig Krigsforholder eget vilde Folket uden videre have godkjendt, ligesom man har godkjendt mange andre særegne Forholdsregler under eller paa Grund af Krigert. Forbud for Forbudets egen Skyld, fordi mart tror paa det, er ogsaa en ærlig Sag. Men anderledes vil man se paa et Forbud /fom Krigsforholdsregel, be sluttet efteråt Krigen virkelig om ikke formelt er- forbi, og vedtaget i den Hensigt at forøge Produktionen af Udrustning til Armeen og Flaa den, naar denne .Produktion tvert imod vil og maa blive formindsket. Frihedslaanene. Washington den 19de Nov. Jatt $0,989,047,000 blev subskriberet til det fjerde Fri hedslaan, bekjendtgjorde Finansde partementet taften paa Grundlag af Alle føderale Reservedistrikter over tegnede fin Kvota. Dette gjør det fjerde Frihedslaan til det allerstørste endelige Opgaver. Overtegningen, $989,047-,000, var 16,48 Procent.skyder. dereT Udtalelser paa, at de ser .s 1, -.5 5 v* "V 'Tjc-m-nwii 'Hi mim- li' i i MinaeapMs Tidenbe, ^hvrsdaK be* 28de Nsvemier 1918. Krigslaan nogensinde optaget af den ne eller nogen anden Regjering. Femte Laans Obligationer, der' antagelig vil blive frembudt til Vaa ren, vil forfalde paa kort Tid, be kjendtg jorde Finansminister McAdoo idag. Dette antogs man som bety frende fem Aar eller mindre. Jernbanerne og Regjeringen. Ved et Møde,. som blev holdt i New j?)orf i Fredags af en Forening af Eiere af^ Jernbane papirer („National Association of Owners os Railroad Securities"), blev der engageret juridiske Raadgi nere med Elihu Root i Spidsen til at repræsentere Foreningen i Under handlinger med Regjeringen ont Til» bagegivelsen af Landets Jernbaner til privat Eie. Foreningens Exekutiv, komite, der har havt flere MøSer for at overveie Situationen, siges at ud arbeide en omfattende Plan for saa dan Overgivelse af Jernbanerne til privat Eie under stræng Regulering ff a Regjeringens Side til fuld Beskyt telse af Forsendernes, Arbeidernes og Aktie, og Obligationseiernes Inter esser. Ledende Jernbanemænd har udtalt, at den nuværende Bestyrelse af Ba nerne synes at antyde, at man vil lægge Grundlaget for permanent Kontrol og Drift under saadanne Planer, som Styrelsen sinder at være en passende Forløber for. et System, under hvilket Nationalregjeringen eier saatiel som driver alle Landets Jernbaner. Dersom der er nogen saadan Tanke, staar den i Strid med Kongressens Bud. I Loven om »Re gjeringens midlertidige .Overtagelse af Jernbanerne udtalte Kongressen intet ont mulig Overgang til offent ligt Eie, men foreskrev tvertimod, at Banerne skulde drives af Regjeringen under Krigen og tilbagegives inden „en rimelig Tid derefter og senest in den 21 Maaneder" efter Krigens Af slutning. Vedkommende interesserede Jern banemænd viser kanske en Smule uti digt Hastværk i sin Agitation for Øie blikket. Da Kongressen specielt nævn te en Grænse af 21 Maaneder, var det udentvil med Afmønstring og Hjemsendelse af Tropper for Øte, og det tør være ønskeligt, at Regjeringen beholder absolut fnK^K'ontrol, indtil dette Arbeide.er faltføii Men ellers er det vistnok ønskeligt, at Regjeringen snarest muligt giver tilbage i de rette Hænder Jernbanerne og saadanne an*, dre privateiede Indretninger, som den af Kongressen blev paalagt at over tage alene midlertidig, under Krigen og for Krigens Skyld, idet den selv følgelig bør iagttage saadanne For sigtighedsregler, fom Omstændighe derne maatte kræve. Det er idetheletaget at haabe, at den formynderlige Kontrol som Re gjeringen er kommen til ät føre over saa mange Slags Industrier og For retninger som en nødvendig Forholds, regel i Krigstid, ikke vil saa Lov til at gaa over til at blive et permanent Træk ved vort Regjeringssystem. Det amerikanske Folk er endnu ikke træt af Fredstidens frie Udvifling og er derfor ikke rede til at indføre Stats socialismen i de gamle Forholdes Sted. Bi ønsker snarest muligt at faa fjernet de Baand, fom Krigsforholdet har lagt paa den private Foretagsom hed, saa denne atter sættes fri, natur ligvis med alt tilbørligt Hensyn til hele Folkets Vel og til Statens For pligtelse til at beskytte dent, der ikke er tilstrækkelig istand til at beskytte sig selv. De?t bekjendte Finansmand '»Otto H. Kahn i New 9)ork, der ganske nylig har foretaget en Reise i England, Frankrige og Spanien, udtalte sig ef ter fin Tilbagekomst om det ønskelige i, at Landets Forretningsverden sna rest muligt fritages for unødig Re gjeringskontrol, og sagde bl. a. om, hvad han havde seet i Frankrige: „Paa en Tid, da Krigens exempel løse Omvæltning har ledet til en hel Tel opstyltet Tænkning og velment, skjønt overfladisk Betragtning, der finder 9)tring i umodne socialistiske AgiSationy og Planer andre Lande, vort eget indbefattet, ser vi, at det franske Folk med sit almindelig aner kjendte Klarsyn og bestemte Opfat ning af Sagernes Virkelighed tager fat i Retning af Støtte og Opmun tring for personlig Stræben og Fore tagsomhed og privat Initiativ efter Krigen. De har prøvet bureaukratisk Styre -og Centralisering under Regje ringen i mange Aar, og idetheletaget liden Grund til at være noget særde les tilfreds med Resultaterne af de: System." 'x v 1 j, Piiiniatiim yF'V- Sanfc Amerikanisering. De fleste af oS er enige om, at Amerikas Maal maa være, at de for skjellige fremmede Elementer i Be folkningen bør saaledes amerikanise res, at hese dette Folk kan føle sig som og virkelig vcere en Nation, stærk og samlet om amerikanffe In ftitutioner og amerikanffe Idealer. Men der hersker adskillig Menings forskel med Hensyn til den bedste Maade at naa dette Maal paa. Det bør være klart, at det ikke er nogen heldig Maade at forsøge at bruge Tvang overfor de forskjellige Ele menter, forbyde dem at lade nogen af sine Eisndommeligheder komme frem og tvinge dem alle ind i en fælles Form. Medens det saaledes visselig er saa, at en Nation, der vil være levedygtig og stærk, bør ha ve og bruge et fælles Sprog, beretti ger dette ikke til Forbud^mod ethvert Brug af-andre Sprog. De Dele as vor Befolkning, fom endnu kan kal des fremmede Elementer, bliver ikke heldig amerikaniserede ved, at man skjælder dem ud, fordi de er, som de er, og med Magt tvinger dem tit at være anderledes. En „Amerikani serings-Kampagne" bør hellere gaa .ud paa at gjøre Maalet for den en kelte tillokkende og give ham Anled ning, Opmuntring og Hjælp til ct naa det. De, som har forfægtet den paa gaaende og faa at sige voldsomme Amerifaniferingsmethode, kan have godt a.f at studere en Artikel as Grace Abbott i den af Undervis ningsbureauet i Washington udgivne „Americanization Bulletin". Siden Artikelen gives med redaktionelt Ud styr paa Bladets Redaktionsside, formoder vi, at Bureauet giver den fin Tilslutning? Forfatteren nævner først, at det stray før Amerikas Ind træden i Krigen var en Tilbøjelig hed hos nogle Amerikanere til at tvile paa de frem medfødtes Patrio tisme. Denfie Tvil næredes hoved sagelig af saadanne som kjendte de fremmedføre alene gjennem sine Fordomme. Heldigvis gav selve Krigens Optegnelser et tilstrækkeligt Svar paa saadanne Tvil i Navnene paa frivillige Soldater og i Navnene paa de lange Tabslister. „Men eftersom de fremmendte fra Landets industrielle Centrer hzr samlet sig i Leirene," siger Miss Ab bott, „har man havt nye Beviser Paa vor Ligegyldighed for de Problemer, som kommer med ett sammensat Be solving. Det mest iøinefaldende af disse har været Mangelen paa Evne hos et betydeligt Antal til at tale Engelsk. Forfærdet over at finde, at martge, som skulde bære fanerne tit Frankrige, ikke kunde tale vort Sprog, er nogle Amerikanere rede til a't forlange „en aggressiv Ameri kaniserings-Kampagne". De viloe ønske summarisk at tvinge alle frem medfødte Borgere til at bruge det engelske Sprog. Men jeg mener, ot Tvang ved Lov eller socialt Tryk vilde flaa feil her, som det har gjort det i Polen, i Bøhmen og i Lithauen. Amerikanisering betyder noget mere end at lære at tale det engelske Sprog under en Lov om tvungen Skolegang. Medens Sprogskranken maa fjernes, kan det aldrig blive gjort med autokratiske Methoder og Tvangsmidler. ^Regjeringens og den lokale Kom munes Pligt mod den indladte Ind vandrer var og er (1) at beskytte ham mod Bedrageri og Udnyttelse, saa de Traditioner, han nærede, med Hen syn til Amerika, ikke kunde gaa tabt ved den første Berøring med os (2) at^ive ham Anledning til at læ re det engelske Sprog og at erholde saadant praktisk Kjendskab tit vore Love og Institutioner, som vilde sætte ham istand til at deltage med os i Arbeidet for at gjøre de For enede Stater til et virkelig Ärksomt Demokrati (3) at ^jøre saadanne Tillempninger af vort praktiske cg sociale Maskineri, som de særegne Behov hos de forskjellige Elementer i vor sammensatte Befolkning gjør nødvendige og ønskelige. „Amerikanisering cr meget mere en Sag tilhørende den lange Frem tid, som er foran os, end af det for bigangne. Medmindre vi lægger an paa at -nyttiggjøre i fuldeste Udstræk ning de Bidrag, som hver af os fan yde, vil vi svigte vore Forpligtelser mod denne Fremtid." Kra«sk Censor over Amerikapost ophcrv«t. Paris ^den 22de Noo. Fransk Cenfur over alie .Shger be stemt for Amerika er herefter as-ka' fet, erklærede de franske Myndighe der til United Press idag. i. !iWW«W -4" V" v "V Vterstur. „%nl i Amerika 1918." Udgivet af Jul i Amerika Publishing -Com pany, Inc., 25 Beaver Street, New Aork City. Redigeret af Ar* thur Nelson» og Torstein Jahr. Pris $1.00. Læseværdige Prosastykker, stem ningsfulde Digte og prægtige Bille der alt i et kunstnerisk Udstyr, som gjør Bogen til baade ?£ytte og Pryd, kan det siges om dette Jule heste. Luttert originalt Stof. „Je susbarnet Verdens Lys" heder den vakre lille Juleprædiken, hvormed Hans Gerhard Stub, den norsk-lu therske Kirke i Amerikas Formand, indleder Prosastykkerne. Gudrun Løchen Drewsen har en fængslende liden Fortælling med den meget træf sende Titel „Fest". Kaptein Lars Holst, „Hellig O lav "s Kap tein, skri ver om „Mit første Juleskib". R. S. N. Sartz har en meget grundig Ar tikel om „Skandinaver i Amerikas Kongres".med Billeder og Biografier af samtlige Senatorer og Repræsen tanter af skandinavisk Herkomst, som hidtil har tilhørt Kongressen. En synes dog her at være glemt eller sorbigaaet: Francis O. Linguist, der i 63de Kongres repræsenterede et Michigandistrikt, var født i Wiscon sin af svensk Fader og norsk Moder, ifølge Oplysninger, som fremkom en gang i 1913. Meget fornøicligt er et „Soldaterbrev fra Fraanten", skrevet af Olaves Knallen, en Frænde af Tjarlie Trallerud, fom gjennem Emil Biørns -Frembringelser i „San gerhilsen" er bleven berømt. Tor stein Jahr møder med én historisk Af-, handling, „Georg Washingtons Jul 1783", der giver et uhyre sympathis? Billede af „Landets Fader". Walde mar Ager har en af sine karakteristiske Fortællinger fry det norsk-amerikan ske Liv, „En Kveldstund paa „Driven" Paa Engelsk har Min nesotas Jernbanefommissær O. P. B. Jacobsen skrevet stemningsfuldt om „Home Fires and Camp Fires". Paa Engelsk skriver ogsaa Arthur Nelson et fort Stykke under Titelen „I ant att American". Videre er der Stykker af Andr. Bersagel, („Vinter solhverv"), August Rcynte'rt („Om Krigen og andre Ting"), Henry God dard Leach („From Dovre to the Delaware"), C. C. Meyer („Skandi naverne i Canada"), Anton Eide („Atlanterhavets Kirkegaard"), C. Døving („VoreJukesalnter"), Trygi-.e Hammer („Kunstindustri i Ameri ka"), $5. R. Holand („A Christmas Adventure on Green Bay") og Tor stein Jahr („Our Roll os Honor"). Nedaftionen har desudeu et Stykke ont den norsf-ntyerifauste Billedhug ger Sigurd Neandross, flere af hvis Arbeider ogsaa er afbildet, samt ud førlige Oplysninger ont Bidrags yderne. Heftet har flere Bilag. Alfred Paulsen har en Sangfontpofition, „Hilfen tit vort Land" („To Our Country"), Text af Finn Rein Si monfen, oversat af Prof Arthur Pal mer. Der er to helsides Reprofcuf tioner af Materier af Emil Biorn, „Leif Eriksson opdager Vinland" og „1918". Biorn giver i Heftet flere Beviser paa sin Alsidighed som Kunst ner. Han har ogfaa ett „En Skilø bcrhistorie"' i 16 Tegninger. Andre Illustratører, som har bidraget sit til at forskjønne Hefcet, er Trygve Ham mer, Halvard Storm, Chr. Guld berg og Brynjulf Strandenæs. Sidstnævnte er Mesteren for Om slagAegningen. „Det «ordlige Norge". 1918— 1919. Udgivet af Carl Sund, Formayd i Foreningen „Det nord lige Norges Vel", og redigeret as Journalist Frithjof Knutsen, Kri stiania. Dette vakkert udstyrede Jukeheste giver en glimrende Fremstilling as Nord-Norge i Ord ag Billeder. Ge neralmajor Rud skriver om „Stam banen gjennem Nord-Norge". Der er blandt andet Artikler om Jern banesagen i Nord-Norge, om Svol vær, Norges yngste By, og om Nord landsbanen samt om Nord-Norge^ Bureau. Blandt det øvrige Indhold er en Artikel om det nordlandske Kunstnertrekløver, Tegnerne Jens R. xy ,~* ,'N« z "'V, :inf4 4-1" Nielsen og Julius Forsaa og Male ren Joh. Løoholdt, og Fortællinger af Ola Abrahamson og Michalosf Wigdehl. Prisen paa Hestet er Kr. 2.00. Prisen pss Madvarer. Der var en voldsoM Stigning i Prisen paa Madvarer i Krigens børste tre Aar, over 100 Procent. Gjennemsiiitsprisen paa Farmpro dukter paa Farmen for de tre Maane der, som endte med 1ste Juli 1917, var ifølge Landbrngsdepartementets Index 115 Procent høtere end v^jeimemsnittet so Aaret 1913. Den 1ste Juli 1918 viser demte Inder 127, hvilket betegner Gennemsnits prisen for det forløbne andet Kvartal af Aaret: Med andre Ord, den Pris paa Farmprodukter, font blev betalt til Farmeren, steg 12 Procenl i Ao rets Løb. Medens der saaledes var en mærk bar Opgang i „Farmpriserne", infer Engrospriserne paa tilberedte Mad varer Nedgang i samme Tidsrum. Ifølge Arbeidsdepartementets In dex var Engrospriserne paa den Slags Varer 87 Procent høierc den 1ste Juli 1917 end Gjennomsnittet for 1913 men et'91 at senere var de bare 79 Procent høiere. Der var saaledes en Nedgang af 8 Procent i Aar ets Løb. Paa samme Tid som-. Farmerne fif mere for sine Produk ter, fif Engroshandleren en lavere Pris. Mellemmandens Fortjeneste blev saaledes reduceret i Aarets Løb. Forflaringen antages at ligge i mindre Spefulation og mindre „Profiteering". Forbrugeren høste de imidlertid iffe hele Fordelen af dette Prisfald i Engroshandelen. Madstyrets Index viser nemlig, at Detaljpriserne paa Madvarer kun faldt tre Procent i samme Tidsrum. I de sidste tre Maaneder har der været eu meget betydelig Opgang Prisen paa Madvarer langs helé Linjen fra Producenten til Forbru geren. Landbrngsdepartementets' In dex viser en Forøgelse as 11 Procent fra Iste Juli til Oktober i Priserne paa Farmen, medens ifølge Madsty rets Index' Engrospriserne steg 20 Procent og Detaljpriserne 18 Pro cent i samme Tidsrum. Denne Prisstigning skyldes øko nomiske Forandringer, som alle har virket til Skade for Forbrugeren. Ter har været en stadig Opgang i Arbejdslønningerne og i Priserne paa alle SlagS Materialer, som bru ges ved Pakning og Forsendelse af Madvarer. Jernbanefragterne er steget 25 Procent. Denne almindeli ge Stigning af Omkostningerne ved Produktion, Forarbeidelse, Forde ling og Forsendelse af Madvarer vi ser sig naturlig i høiere Priser lil Farmeren saavel som til Engros handleren og Smaahandleren. Forbrugeren har ikke andet at gjø re end at betale. Han kan ikke- hjæl pe sig selv, og ingen miden kan hjælpe ham, thi Stigningen er iffe en Følge af vilkaarlige Indflydelser, som kunde forebygges eller stanses, nten ar almindelige Aarsager, som ikke fan ændres ved et Pennestrøg. Vi faar trøste os med, at Forholdene lidt efter lidt vil rette paa sig. Det antages, at Priserne har näpet Hø: vandmærket, og'at de vil begynde at falde. Men Nedgangen vil blive gradvis og langsom. De store .Krav, som Europa vil stille i den nærmefti? Fremtid, vil desuden modvirke Ten densen til Prisfald paa flere af de vigtigste Landbrugsprodukter. Privs Axels Afrejse. New Jork, 23de Nov. Prins Axel af Danmark, der har været i de Forenede Stater i sex Ugers Tid, reiste idag til Crng* land. Han kom hid fra Frankrige, hvor han tilbragte flere Maaneder og fulgte Begivenhederne paa Slag fron» ten. Medens han var yer, var han de Forenede Staters Gjæst. En pri jfcat Jernbanevogn blev stiklet til hans Disposition og han foretog en Tutt gjennem Landet. Han afslog at ub I tale fig om fit Besøg her. „i*. 1 Priserne paa Madvarer er, font alle har faa et føle, steget her i Lan det, siden Amerika kom med i Kri gen. Man'har været tilbøielig til at tro, at denne Stigning væsentlig skyldes „Profiteering" men en nær mere Undersøgelse af Prisbevægel ferne stadfæster ikke denne Opfat ning. Det kan neppe nægtes, at Forhandlere og Mellemmænd i mange Tilfælde har benyttet sig af Omstændighederne til at sende Pri serne tilveirs men dette har været Undtagelser, ikke Regelen, skriver Minnesota Safety Commission i en Beretning om denne Sag. :fe# 'i. $ o \n\n Minneapolis ^identic MINNEAPOLIS TIDENDE Is Issued every Thursday. Subscription price, by mail to any part of the United States: One year $1.00 Eix months 60 Cents One Year to Canada $150 One Year to Europe $2.00 Published by T. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO. 307-309 South Sixth Street, MINNEAPOLIS, MINNESOTA Entered at the Post Office at Minne apolis, Minn., as second class matter. Af Digte i „Jul i Amerika" mær fer man fig „A National Song", af Wilhelm Pettersen „The Birth of the World", af Olga Hilsen „En Søns Farvel", af Ivar Kirkegaard „Mindes Du?" af Andreas Bersagel „Vinterkvæld i Norge", af Nils Voll, og „Z)ou and I", af Ingeborg Jen fen.