4
«r en Fortfattelse af „DudstiKen", „Foedrelan«
det oa Emigranten" og ^Nordvesten".
Udkommer hver Thorsdag og sendes portofrit
i ve Forenede Stater
1 Aar for 11-00
6 Maaueder for .60 Sents
1 Aar ttl Canada fl 80
z Aar til Norge eller Danmark............. |2 00
Ved Adresseforandring moo ben gamle saa»
belfoip den nhe Adresse opgives.
Send
irre
Anvisninger paa Banker Smaa»
bhcrne (Local Checks), da det koster os op til
£5 Cents at faa Pengene paa saadanne Checks.
Post Cffiee Money Orders maa sendes
Brev til dem. som skal have Pengene paa bent.
Nogle tror, at Ordren stal beholdes af As«
senderen som Kvittering: men saa er ilke Til
fælbet. De. der sender os Penge, bedes at
sende bent i Post Office Orders, Express Or
berå eller Drafts, der i ethvert Tilf-rlde bøt
gjures betalbare til „Minneapolis Tidende".
Naar De striber til nogen af de Firmaer,
fom averterer i vort Blad. Bør De altid n-evne,
at Te har feet Avertissementet i „Minneapo»
lis Tidende". Det vil sikre Dem tmøbelaoi«
mende Behandling.
Arbeidere og Arbeidsgivere.
Disse Konferenser har, efter hvad
Departementet udtaler, tydelig vist,
at Patriotismen kjender hverken til
Formuesforhold eller Stilling. Fa
brikarbeideren og Kulgraveren har
lagt for Tagen en Selvopofrelsens
Aand, som ikke er et Fnug mindre
begeistrende, men paa den anden Side
heller ikke mere begeistrende end den,
som er udvist af en Mand, som har
opgivet sin Forretning, bygget op ved
Strcev og Omhu i en Snes Aar, for
at tjene Nationen ved haardt Arbeide
i en eller anden teknisk Stilling uden
Tale om tilsvarende Godtgjørelse.
Af deune Stemning af sælles Op
ofrelfe og gjensidig Indrømmelse for
det fælles Vel er der opstaaet en be
dre Forstaaelse mellem Arbeidsgiver
og Arbeider, som, hvis den vedlige
holdes og pleies, vil bygge op en ny
Verden efter Krigen.
Saadanne Navne som Hurley,
Vanderlip og Schwab er ligesaa vidt
bekjendte i Amerika idag som Nav
nene Pushing og Sims. Krigen har
omgjort hele Amerika til et stort Fo
retagende, som Arbeidsdepartemen
tets Konferenser har truffet frem, og
hvis Forrnaal er at redde Nationen
fra fiendtlig Ødelæggelse. For at
opnaa dette Formaal maa alle de In
dustrier, der bidrager til at føre Kri
gen' til en heldig Afslutning, ledes
med den størst mulige Virksomhed.
Arbeidere og Eiere yder hver sin An
del. Virksomhed i sig selv, forstadet
som omhyggelig Bestyrelse og økono
misk Forretningsdrift, er ikke til
strækkelig i Tider som disse. Gni bre
dere Virksomhed kræves, hvilende paa
Ønffet om at tjene Nationen, en Be
geistring, der i lige Grad besjæler
Arbeider og Arbeidsgiver. Som Hel
hed betragtet har disse Konferenser
repræsenterende Arbeide oti Kapital,
som har været holdt, bragt for Dagen
Opnaaelsen og Vedligeholdelsen af
dette Ideal, udtales der af det nævn
te Bureau af Arbeidsdepartementet.
Departementet erklærer at have
fundet, at naar Arbeidere og industri
elle Førere bringes sammen for at
diskutere Krigs-Produktionsproble
mer, er begge Parter tilbøicligc til
at være rimelige, og at rimelige
Mænd altid kan komme ovvrens om
en bestemt Handleplan. Forretnings
mænd er bleven bragt til at forftaa,
hvad Amerikas Arbeidere virkelig ud
retter, og til at forstan, at i ret man
ge Tilfælder af Uoverensstemmelse
har Arbeideren absolut Ret. Ameri
kanske Arbeidsgiveres Opdagelse af
dette har i sig selv havt den største
Betydning i Krigsprogrammet.
Krigen har været et Middel til at
sprede Oplysning om Samfundsfor
holdene til nogle Hold, som den ellers
kanske ikke vilde have naaet. De vir
kelig store Mænd i den arbeidsgiven
Pe Klasse indser nu, at Arbeidere er
mest virksoimkie og loyale, naar de
bliver godt behandlede, at det for Ex.
,-
i" ai 'X?
T,
"V
S, 'it St,
Hvorledes Krigen er blevet Ind
ledning til en ny ZEra, en LEra af in
dustriel Fred baseret paa industriel
Forstaaelse, er bleven vist ved en
Stoffe Konferenser, som har bærct »merika erftørebe Kr,g. blffifie Ty
holdt under Ledelse af Oplysnings
bureauet under de Forenede Staters
,Department of Labor" i Washing
ton. ved hvilke Repr-esentanter for Fr°bet lammc.t en Sær, var ben jor
langt borte. Vi havde ingen Skibe
Arbeiderne, organiserede- saavelsom
uorganiserede, er kommen sammen
med Fabrikanter fra alle Dele af
Laudet til Drøftelse af Tidens
Spørgsmaal.'
er fuldt saa godt, om Arbeideren här
en Pelsfrakke og Automobil, som om
han ikke har den. Arbeideren er paa
den anden Side kommen til at fot'
paa, at bare den Ting, at „Basen"
er i Besiddelse af Automobil og Pels
frakke, ikke er nogen Grund for Ar
beideren til at præke-Had.
Dette, siger det nævnte Bureau, er
det Budskab, som Krigen bringer den
Arbeidsgiver og den Arbeider, som
vil trives i den nye Tid: Stor Pro
dilktion vil betyde, at der bliver nok
for alle, forudsat at der er den Tole
rance og Respekt paa begge Sider,
som vil føre til industriel Fred. Den
nye JEra er forhaanden. Den gamle
Tids Forretningsautokrat og den
gamle Tids Arbeiderdemagog er beg
ge unødvendige i disse Tider.
Amerika i Kriger}.
„Jeg vil ikke taale nogen Nonsens
fra Amerika, naar demte Krig er
over," sagde Kviser Wilhelm engang,
idet han flog i Bordet til Ambassadør
Gerard. Det faldt ham ikke ind, at
Amerika selv var en Magt, som ikke
altid vilde finde sig"i hvilkensomhelst
Nonsens. Og de fleste Tyffere var
aabenbart enige med Keiseren, og de
tog derfor ikke i Betænkning at gjøre
hvadsomhelst, der fulgte med deres
barbariske Krigsførsel, uden Hensyn
til Amerikas Rettigheder eller Følel
ser. Da bette endelig ledede til, ät
fferne af det. Amerika havde jo in
gen Militærstyrke, ingen Hær og in
gen Udrustning. Selv om der blev
at transportere den over med, og selv
om der blev tilvejebragt nogle, vilde
de fleste af dem blive hindret af de
tyske Ubaade fra at naa frem. De,
som kanske kom til Frankrige, vilde
være raa, uøvede Rekrutter, som in
gen Betydning vilde have lige over
for de tyske Armeer.
Slig lød den almindelige Tale i
de tyske Hovedkvarterer, og de var
ikke sparsomme med at lade sine Ud
talelser komme ud gjennem Presse
telegrammer. Det tog ikke saa svært
længe, inden baade Keiseren og hans
Venner inaatte forandre Anskuelser
med Hensyn til Amerikas Betydning
som Fiende. Med en forbausende
Hurtighed skaffedes alt det nødven
dige tilveie, alle Hindringer
rlIet
overvundne, og inden kort Tid havde
vi i Frankrige store og kraftige Hære,
der om nødvendigt kunde forøges til
det flerdobbelte, og ved hvis Hjælp
"tie allierede, snart havde Tysterne for
sine Fødder.
Disse Ting i sin Almindelighed er
vel nok bekjendt men esterhvert som
Censuren blev fjernet og fuldstændige
Rapporter offentliggjøres, faar man
et nærmere Indblik i det enorme Om
fang af dert Virksomhed, Amerikaner
ne har udfoldet i Forbindelse med
Felttoget i frankrige. Der blev 6t)g-
get 843 Mil Jernbane af almindelig
Sporvidde, deraf omtrent 500 Mil
siden den 1ste Juni iaar, og næsten
et Tusind (967) Lokomotiver og 13,=
174 Jernbanefragtvogne blev trans
porterede til Frankrige ved Siden af
disse besørgede Amerikanerne Driften
af 350 Lokomotiver og 773 Vogne af
fremmed Fabrikation. Hertil kony
mer Anlæggelse af 115 Mile franske
Landeveie.
Af anden Virksomhed kan nævnes,
at de travle Amerikanere har læsset
og kjørt 53,000 (tre og femti Tu
sind) Motorvogne. De har lagret op
Rationer i Snesevis of Millioner.
Saaledes nævnes 390 Millioner Ra
tioner af Bønner, 183 Millioner af
Hvedemel, 2G7 Millioner af Melk,
143 Millioner af Sukker, 37 Millio
ner af Kaffe, 113 Millioner Ris
og 89 Millioner af Kjød. De har
o faa ombygget Havne og bygget Op
lagsbuse i Milevis.
Da Tyskerne var inden nogen faa
Mil fra Hazebrouk Vpern Jernbanen
ved deres store Vaar-Offensiv, da de
stod lige foran Amiens, og da de fra
Marnedalen truede Paris, blev det
bekymrede Spørgsmaal oftere frem
sat: Vil det if fe være Begyndelsen
til Enden, om Tyskerne trænger sig
igjennem til Havnene ved Kanalen og
splitter de britiske og franske Armeer?
Amerikas Ingeniører havde allerede
foregrebet eit saadan Situation. Den
vilde ikke have været Begyndelsen tit
Enden, for der var istandbragt andre
Havne for Landsættelse af britiske og
amerikanske Tropper, og der vilde
have været Operationsbaser for de al
lierede at falde tilbage til, hvorfra de
kunde fortsætte Kampen, indtil ttye
Millioner as amerikanske Soldater
blev landsatte i Frankrige.
USLWMS
mms
Den „tørre" €oo.
Den saakaldte Krigstids-Prohibi
tionslov, som hver 'af Kongressens
Afdelinger allerede for en Tid siden
har vedtaget, men som har ligget i
en Konferenskomite for Opnaaelse af
Enighed om et mindre væsentligt
Amendentent, er nu endelig en ved
tagen Lov, idet den igaar blev urt*
dertegnet af Præsidenten. Det har
været sagt, at nogle af Lovgiverne,
som selv ikke var synderlig inde for
Billen, stemte for den i den Tanke,
at Præsidenten, vilde stanse den med
sit Veto, og at de derfor uden Fare
kunde stemme for den for at gjøre de
prohibitionijtiffe Vælgere tillags
men da Sagen har været saa længe
under Behandling, at Billens Ved
tagelse paa ingen Maade kunde be
tragtes sont en overilet eller «over
veiet Handling, sandt formodentlig
Præsidenten, at han ingen Grund
havde til at søge at hindre Kongres
sen fra at sætte sin Villie igjennem.
Hvilken Mening man end har
med Hensyn til selve det Spørgs
maal, hvorvidt total national Pro
hibition er ønskelig eller ikke, maa
det indrømmes, at den nu vedtagne
Lov er høist mærkelig og er bleven
til paa en mærkelig Maade. Lovfor
slaget var i Form af et lovgivende
Tilhæng til en speciel Bevilgnings
lov, der bemyndiger Regjeringen til
at anvende 12 Millioner Dollars ril
Opmuntring af Landbruget. Dette
Tilhæng bestemmer, at totalt For
bud mod Tilvirkning og Salg af
alle Slags Spirituosa, indbefattet
Øl og Vin, skal gjælde fra den 30te
Juni 1919 „indtil Afslutningen af
den nuværende Krig", og derefter
indtil Afvæbningen er fuldført, hvil
ket Tidspunkt Præsidenten nærmere
skal proklamere.
Senator Shéppard af Texas, der
er Forfatter af Forbudsbestemmel
sen, udtalte forleden, at Forbudet
træder i Kraft den 1ste Juli 1919
uden Hensyn ^til, hvad der er skeet
eller vil ske inden den Tid. Andre
udtalte derimod, at hvis Freden er
erklæret inden den Tid, saa der ikke
existerer nogen „nuværende Krig",
vil Forbudet ikke træde i Kraft.
Det er ikke umuligt, at Domstolene
vil faa dette til Afgjørelse. Retten
vil da granske den hele Lov, indbefat
tet følgende Afsnit, der ogsaa udtaler
Lovgivernes Hensigt ved Vedtagelsen
af Loven:
„Efter den 30te Juni 1919 indtil
Afslutningen af den nuværende Krig
og derefter indtil Tilendebringelsen
af Afvæbningen, hvis Dato skal be
stemmes og proklameres af de For
enede' Staters Præsident, oy i den
Hensigt at bevare kationens Mands
styrke og at forøge Virksomheden i
Produftionen af Vaaben, Ammuni
tion, Skibe, Levnetsmidler og Klæ
der for Armeen og Flaaden, skal
det være ulovligt at .sælge i Drifke
øiemed nogensomhelst destilleret
Sprit osv."
De Øiemed med Forbudet, font
her udtrykkelig er udtalte, er ophørt
at existere. At paaskynde Fabrika
tion af Vaaben og Ammunition var
i sin Orden, da Lovparagrafen først
blev affattet men der fan ikke være
Tale ont at paaskynde denne Virk
somhed nu, da tvertimod en stor Ded
af den hidtil drevne Produktion af
Vaaben og Ammunition maa ophøre
eller formindskes.
Det er vel tvilsomt, om Høiesterct
trolis disse Besynderligheder ved Lo
ven vil erklære den ugyldig. Men
det er ikke tvilsomt, at Folkets Agtel
se for Lovene og Tro paa Lovgiver
nes Oprigtighed vilde være bleven
bedre bevaret, om Loven var kom
nten istand paa en mere ligefrem og
naturlig Maade. Forbud fom en
nødvendig Krigsforholder eget vilde
Folket uden videre have godkjendt,
ligesom man har godkjendt mange
andre særegne Forholdsregler under
eller paa Grund af Krigert. Forbud
for Forbudets egen Skyld, fordi mart
tror paa det, er ogsaa en ærlig Sag.
Men anderledes vil man se paa et
Forbud /fom Krigsforholdsregel, be
sluttet efteråt Krigen virkelig om
ikke formelt er- forbi, og vedtaget i
den Hensigt at forøge Produktionen
af Udrustning til Armeen og Flaa
den, naar denne .Produktion tvert
imod vil og maa blive formindsket.
Frihedslaanene. Washington den
19de Nov. Jatt $0,989,047,000
blev subskriberet til det fjerde Fri
hedslaan, bekjendtgjorde Finansde
partementet taften paa Grundlag af
Alle føderale Reservedistrikter over
tegnede fin Kvota. Dette gjør det
fjerde Frihedslaan til det allerstørste
endelige Opgaver. Overtegningen,
$989,047-,000, var 16,48 Procent.skyder. dereT Udtalelser paa, at de ser
.s 1, -.5 5 v* "V
'Tjc-m-nwii 'Hi mim- li' i i
MinaeapMs Tidenbe, ^hvrsdaK be* 28de Nsvemier 1918.
Krigslaan nogensinde optaget af den
ne eller nogen anden Regjering.
Femte Laans Obligationer, der'
antagelig vil blive frembudt til Vaa
ren, vil forfalde paa kort Tid, be
kjendtg jorde Finansminister McAdoo
idag. Dette antogs man som bety
frende fem Aar eller mindre.
Jernbanerne og Regjeringen.
Ved et Møde,. som blev holdt
i New j?)orf i Fredags af en
Forening af Eiere af^ Jernbane
papirer („National Association of
Owners os Railroad Securities"),
blev der engageret juridiske Raadgi
nere med Elihu Root i Spidsen til at
repræsentere Foreningen i Under
handlinger med Regjeringen ont Til»
bagegivelsen af Landets Jernbaner
til privat Eie. Foreningens Exekutiv,
komite, der har havt flere MøSer for
at overveie Situationen, siges at ud
arbeide en omfattende Plan for saa
dan Overgivelse af Jernbanerne til
privat Eie under stræng Regulering
ff a Regjeringens Side til fuld Beskyt
telse af Forsendernes, Arbeidernes og
Aktie, og Obligationseiernes Inter
esser.
Ledende Jernbanemænd har udtalt,
at den nuværende Bestyrelse af Ba
nerne synes at antyde, at man vil
lægge Grundlaget for permanent
Kontrol og Drift under saadanne
Planer, som Styrelsen sinder at være
en passende Forløber for. et System,
under hvilket Nationalregjeringen
eier saatiel som driver alle Landets
Jernbaner. Dersom der er nogen
saadan Tanke, staar den i Strid med
Kongressens Bud. I Loven om »Re
gjeringens midlertidige .Overtagelse
af Jernbanerne udtalte Kongressen
intet ont mulig Overgang til offent
ligt Eie, men foreskrev tvertimod, at
Banerne skulde drives af Regjeringen
under Krigen og tilbagegives inden
„en rimelig Tid derefter og senest in
den 21 Maaneder" efter Krigens Af
slutning.
Vedkommende interesserede Jern
banemænd viser kanske en Smule uti
digt Hastværk i sin Agitation for Øie
blikket. Da Kongressen specielt nævn
te en Grænse af 21 Maaneder, var
det udentvil med Afmønstring og
Hjemsendelse af Tropper for Øte, og
det tør være ønskeligt, at Regjeringen
beholder absolut fnK^K'ontrol, indtil
dette Arbeide.er faltføii Men ellers
er det vistnok ønskeligt, at Regjeringen
snarest muligt giver tilbage i de rette
Hænder Jernbanerne og saadanne an*,
dre privateiede Indretninger, som den
af Kongressen blev paalagt at over
tage alene midlertidig, under Krigen
og for Krigens Skyld, idet den selv
følgelig bør iagttage saadanne For
sigtighedsregler, fom Omstændighe
derne maatte kræve.
Det er idetheletaget at haabe, at
den formynderlige Kontrol som Re
gjeringen er kommen til ät føre over
saa mange Slags Industrier og For
retninger som en nødvendig Forholds,
regel i Krigstid, ikke vil saa Lov til at
gaa over til at blive et permanent
Træk ved vort Regjeringssystem. Det
amerikanske Folk er endnu ikke træt
af Fredstidens frie Udvifling og er
derfor ikke rede til at indføre Stats
socialismen i de gamle Forholdes
Sted. Bi ønsker snarest muligt at faa
fjernet de Baand, fom Krigsforholdet
har lagt paa den private Foretagsom
hed, saa denne atter sættes fri, natur
ligvis med alt tilbørligt Hensyn til
hele Folkets Vel og til Statens For
pligtelse til at beskytte dent, der ikke
er tilstrækkelig istand til at beskytte sig
selv.
De?t bekjendte Finansmand '»Otto
H. Kahn i New 9)ork, der ganske nylig
har foretaget en Reise i England,
Frankrige og Spanien, udtalte sig ef
ter fin Tilbagekomst om det ønskelige
i, at Landets Forretningsverden sna
rest muligt fritages for unødig Re
gjeringskontrol, og sagde bl. a. om,
hvad han havde seet i Frankrige:
„Paa en Tid, da Krigens exempel
løse Omvæltning har ledet til en hel
Tel opstyltet Tænkning og velment,
skjønt overfladisk Betragtning, der
finder 9)tring i umodne socialistiske
AgiSationy og Planer andre Lande,
vort eget indbefattet, ser vi, at det
franske Folk med sit almindelig aner
kjendte Klarsyn og bestemte Opfat
ning af Sagernes Virkelighed tager
fat i Retning af Støtte og Opmun
tring for personlig Stræben og Fore
tagsomhed og privat Initiativ efter
Krigen. De har prøvet bureaukratisk
Styre -og Centralisering under Regje
ringen i mange Aar, og idetheletaget
liden Grund til at være noget særde
les tilfreds med Resultaterne af de:
System." 'x v
1
j,
Piiiniatiim
yF'V-
Sanfc Amerikanisering.
De fleste af oS er enige om, at
Amerikas Maal maa være, at de for
skjellige fremmede Elementer i Be
folkningen bør saaledes amerikanise
res, at hese dette Folk kan føle sig
som og virkelig vcere en Nation,
stærk og samlet om amerikanffe In
ftitutioner og amerikanffe Idealer.
Men der hersker adskillig Menings
forskel med Hensyn til den bedste
Maade at naa dette Maal paa. Det
bør være klart, at det ikke er nogen
heldig Maade at forsøge at bruge
Tvang overfor de forskjellige Ele
menter, forbyde dem at lade nogen
af sine Eisndommeligheder komme
frem og tvinge dem alle ind i en
fælles Form. Medens det saaledes
visselig er saa, at en Nation, der
vil være levedygtig og stærk, bør ha
ve og bruge et fælles Sprog, beretti
ger dette ikke til Forbud^mod ethvert
Brug af-andre Sprog. De Dele as
vor Befolkning, fom endnu kan kal
des fremmede Elementer, bliver ikke
heldig amerikaniserede ved, at man
skjælder dem ud, fordi de er, som de
er, og med Magt tvinger dem tit at
være anderledes. En „Amerikani
serings-Kampagne" bør hellere gaa
.ud paa at gjøre Maalet for den en
kelte tillokkende og give ham Anled
ning, Opmuntring og Hjælp til ct
naa det.
De, som har forfægtet den paa
gaaende og faa at sige voldsomme
Amerifaniferingsmethode, kan have
godt a.f at studere en Artikel as
Grace Abbott i den af Undervis
ningsbureauet i Washington udgivne
„Americanization Bulletin". Siden
Artikelen gives med redaktionelt Ud
styr paa Bladets Redaktionsside,
formoder vi, at Bureauet giver den
fin Tilslutning? Forfatteren nævner
først, at det stray før Amerikas Ind
træden i Krigen var en Tilbøjelig
hed hos nogle Amerikanere til at
tvile paa de frem medfødtes Patrio
tisme. Denfie Tvil næredes hoved
sagelig af saadanne som kjendte de
fremmedføre alene gjennem sine
Fordomme. Heldigvis gav selve
Krigens Optegnelser et tilstrækkeligt
Svar paa saadanne Tvil i Navnene
paa frivillige Soldater og i Navnene
paa de lange Tabslister.
„Men eftersom de fremmendte
fra Landets industrielle Centrer hzr
samlet sig i Leirene," siger Miss Ab
bott, „har man havt nye Beviser Paa
vor Ligegyldighed for de Problemer,
som kommer med ett sammensat Be
solving. Det mest iøinefaldende af
disse har været Mangelen paa Evne
hos et betydeligt Antal til at tale
Engelsk. Forfærdet over at finde,
at martge, som skulde bære fanerne
tit Frankrige, ikke kunde tale vort
Sprog, er nogle Amerikanere rede
til a't forlange „en aggressiv Ameri
kaniserings-Kampagne". De viloe
ønske summarisk at tvinge alle frem
medfødte Borgere til at bruge det
engelske Sprog. Men jeg mener, ot
Tvang ved Lov eller socialt Tryk
vilde flaa feil her, som det har gjort
det i Polen, i Bøhmen og i Lithauen.
Amerikanisering betyder noget mere
end at lære at tale det engelske
Sprog under en Lov om tvungen
Skolegang. Medens Sprogskranken
maa fjernes, kan det aldrig blive
gjort med autokratiske Methoder og
Tvangsmidler.
^Regjeringens og den lokale Kom
munes Pligt mod den indladte Ind
vandrer var og er (1) at beskytte ham
mod Bedrageri og Udnyttelse, saa de
Traditioner, han nærede, med Hen
syn til Amerika, ikke kunde gaa tabt
ved den første Berøring med os
(2) at^ive ham Anledning til at læ
re det engelske Sprog og at erholde
saadant praktisk Kjendskab tit vore
Love og Institutioner, som vilde
sætte ham istand til at deltage med
os i Arbeidet for at gjøre de For
enede Stater til et virkelig Ärksomt
Demokrati (3) at ^jøre saadanne
Tillempninger af vort praktiske cg
sociale Maskineri, som de særegne
Behov hos de forskjellige Elementer
i vor sammensatte Befolkning gjør
nødvendige og ønskelige.
„Amerikanisering cr meget mere
en Sag tilhørende den lange Frem
tid, som er foran os, end af det for
bigangne. Medmindre vi lægger an
paa at -nyttiggjøre i fuldeste Udstræk
ning de Bidrag, som hver af os fan
yde, vil vi svigte vore Forpligtelser
mod denne Fremtid."
Kra«sk Censor over Amerikapost
ophcrv«t. Paris ^den 22de Noo.
Fransk Cenfur over alie .Shger be
stemt for Amerika er herefter as-ka'
fet, erklærede de franske Myndighe
der til United Press idag.
i.
!iWW«W
-4" V"
v
"V
Vterstur.
„%nl i Amerika 1918." Udgivet af
Jul i Amerika Publishing -Com
pany, Inc., 25 Beaver Street,
New Aork City. Redigeret af Ar*
thur Nelson» og Torstein Jahr.
Pris $1.00.
Læseværdige Prosastykker, stem
ningsfulde Digte og prægtige Bille
der alt i et kunstnerisk Udstyr,
som gjør Bogen til baade ?£ytte og
Pryd, kan det siges om dette Jule
heste. Luttert originalt Stof. „Je
susbarnet Verdens Lys" heder den
vakre lille Juleprædiken, hvormed
Hans Gerhard Stub, den norsk-lu
therske Kirke i Amerikas Formand,
indleder Prosastykkerne. Gudrun
Løchen Drewsen har en fængslende
liden Fortælling med den meget træf
sende Titel „Fest". Kaptein Lars
Holst, „Hellig O lav
"s Kap tein, skri
ver om „Mit første Juleskib". R. S.
N. Sartz har en meget grundig Ar
tikel om „Skandinaver i Amerikas
Kongres".med Billeder og Biografier
af samtlige Senatorer og Repræsen
tanter af skandinavisk Herkomst, som
hidtil har tilhørt Kongressen. En
synes dog her at være glemt eller
sorbigaaet: Francis O. Linguist, der
i 63de Kongres repræsenterede et
Michigandistrikt, var født i Wiscon
sin af svensk Fader og norsk Moder,
ifølge Oplysninger, som fremkom en
gang i 1913. Meget fornøicligt er
et „Soldaterbrev fra Fraanten",
skrevet af Olaves Knallen, en Frænde
af Tjarlie Trallerud, fom gjennem
Emil Biørns -Frembringelser i „San
gerhilsen" er bleven berømt. Tor
stein Jahr møder med én historisk Af-,
handling, „Georg Washingtons Jul
1783", der giver et uhyre sympathis?
Billede af „Landets Fader". Walde
mar Ager har en af sine karakteristiske
Fortællinger fry det norsk-amerikan
ske Liv, „En Kveldstund paa
„Driven" Paa Engelsk har Min
nesotas Jernbanefommissær O. P.
B. Jacobsen skrevet stemningsfuldt
om „Home Fires and Camp Fires".
Paa Engelsk skriver ogsaa Arthur
Nelson et fort Stykke under Titelen
„I ant att American". Videre er der
Stykker af Andr. Bersagel, („Vinter
solhverv"), August Rcynte'rt („Om
Krigen og andre Ting"), Henry God
dard Leach („From Dovre to the
Delaware"), C. C. Meyer („Skandi
naverne i Canada"), Anton Eide
(„Atlanterhavets Kirkegaard"), C.
Døving („VoreJukesalnter"), Trygi-.e
Hammer („Kunstindustri i Ameri
ka"), $5. R. Holand („A Christmas
Adventure on Green Bay") og Tor
stein Jahr („Our Roll os Honor").
Nedaftionen har desudeu et Stykke
ont den norsf-ntyerifauste Billedhug
ger Sigurd Neandross, flere af hvis
Arbeider ogsaa er afbildet, samt ud
førlige Oplysninger ont Bidrags
yderne.
Heftet har flere Bilag. Alfred
Paulsen har en Sangfontpofition,
„Hilfen tit vort Land" („To Our
Country"), Text af Finn Rein Si
monfen, oversat af Prof Arthur Pal
mer. Der er to helsides Reprofcuf
tioner af Materier af Emil Biorn,
„Leif Eriksson opdager Vinland" og
„1918". Biorn giver i Heftet flere
Beviser paa sin Alsidighed som Kunst
ner. Han har ogfaa ett „En Skilø
bcrhistorie"' i 16 Tegninger. Andre
Illustratører, som har bidraget sit til
at forskjønne Hefcet, er Trygve Ham
mer, Halvard Storm, Chr. Guld
berg og Brynjulf Strandenæs.
Sidstnævnte er Mesteren for Om
slagAegningen.
„Det «ordlige Norge". 1918—
1919. Udgivet af Carl Sund,
Formayd i Foreningen „Det nord
lige Norges Vel", og redigeret as
Journalist Frithjof Knutsen, Kri
stiania.
Dette vakkert udstyrede Jukeheste
giver en glimrende Fremstilling as
Nord-Norge i Ord ag Billeder. Ge
neralmajor Rud skriver om „Stam
banen gjennem Nord-Norge". Der
er blandt andet Artikler om Jern
banesagen i Nord-Norge, om Svol
vær, Norges yngste By, og om Nord
landsbanen samt om Nord-Norge^
Bureau. Blandt det øvrige Indhold
er en Artikel om det nordlandske
Kunstnertrekløver, Tegnerne Jens R.
xy ,~*
,'N«
z
"'V,
:inf4 4-1"
Nielsen og Julius Forsaa og Male
ren Joh. Løoholdt, og Fortællinger
af Ola Abrahamson og Michalosf
Wigdehl.
Prisen paa Hestet er Kr. 2.00.
Prisen pss Madvarer.
Der var en voldsoM Stigning i
Prisen paa Madvarer i Krigens
børste tre Aar, over 100 Procent.
Gjennemsiiitsprisen paa Farmpro
dukter paa Farmen for de tre Maane
der, som endte med 1ste Juli 1917,
var ifølge Landbrngsdepartementets
Index 115 Procent høtere end
v^jeimemsnittet so Aaret 1913. Den
1ste Juli 1918 viser demte Inder
127, hvilket betegner Gennemsnits
prisen for det forløbne andet Kvartal
af Aaret: Med andre Ord, den Pris
paa Farmprodukter, font blev betalt
til Farmeren, steg 12 Procenl i Ao
rets Løb.
Medens der saaledes var en mærk
bar Opgang i „Farmpriserne", infer
Engrospriserne paa tilberedte Mad
varer Nedgang i samme Tidsrum.
Ifølge Arbeidsdepartementets In
dex var Engrospriserne paa den
Slags Varer 87 Procent høierc den
1ste Juli 1917 end Gjennomsnittet
for 1913 men et'91
at senere var de
bare 79 Procent høiere. Der var
saaledes en Nedgang af 8 Procent i
Aar ets Løb. Paa samme Tid som-.
Farmerne fif mere for sine Produk
ter, fif Engroshandleren en lavere
Pris. Mellemmandens Fortjeneste
blev saaledes reduceret i Aarets Løb.
Forflaringen antages at ligge i
mindre Spefulation og mindre
„Profiteering". Forbrugeren høste
de imidlertid iffe hele Fordelen af
dette Prisfald i Engroshandelen.
Madstyrets Index viser nemlig, at
Detaljpriserne paa Madvarer kun
faldt tre Procent i samme Tidsrum.
I de sidste tre Maaneder har der
været eu meget betydelig Opgang
Prisen paa Madvarer langs helé
Linjen fra Producenten til Forbru
geren. Landbrngsdepartementets' In
dex viser en Forøgelse as 11 Procent
fra Iste Juli til Oktober i Priserne
paa Farmen, medens ifølge Madsty
rets Index' Engrospriserne steg 20
Procent og Detaljpriserne 18 Pro
cent i samme Tidsrum.
Denne Prisstigning skyldes øko
nomiske Forandringer, som alle har
virket til Skade for Forbrugeren.
Ter har været en stadig Opgang i
Arbejdslønningerne og i Priserne
paa alle SlagS Materialer, som bru
ges ved Pakning og Forsendelse af
Madvarer. Jernbanefragterne er
steget 25 Procent. Denne almindeli
ge Stigning af Omkostningerne ved
Produktion, Forarbeidelse, Forde
ling og Forsendelse af Madvarer vi
ser sig naturlig i høiere Priser lil
Farmeren saavel som til Engros
handleren og Smaahandleren.
Forbrugeren har ikke andet at gjø
re end at betale. Han kan ikke- hjæl
pe sig selv, og ingen miden kan
hjælpe ham, thi Stigningen er iffe
en Følge af vilkaarlige Indflydelser,
som kunde forebygges eller stanses,
nten ar almindelige Aarsager, som
ikke fan ændres ved et Pennestrøg.
Vi faar trøste os med, at Forholdene
lidt efter lidt vil rette paa sig. Det
antages, at Priserne har näpet Hø:
vandmærket, og'at de vil begynde at
falde. Men Nedgangen vil blive
gradvis og langsom. De store .Krav,
som Europa vil stille i den nærmefti?
Fremtid, vil desuden modvirke Ten
densen til Prisfald paa flere af de
vigtigste Landbrugsprodukter.
Privs Axels Afrejse. New Jork,
23de Nov. Prins Axel af Danmark,
der har været i de Forenede Stater i
sex Ugers Tid, reiste idag til Crng*
land. Han kom hid fra Frankrige,
hvor han tilbragte flere Maaneder og
fulgte Begivenhederne paa Slag fron»
ten. Medens han var yer, var han
de Forenede Staters Gjæst. En pri
jfcat Jernbanevogn blev stiklet til hans
Disposition og han foretog en Tutt
gjennem Landet. Han afslog at ub
I tale fig om fit Besøg her.
„i*.
1
Priserne paa Madvarer er, font
alle har faa et føle, steget her i Lan
det, siden Amerika kom med i Kri
gen. Man'har været tilbøielig til at
tro, at denne Stigning væsentlig
skyldes „Profiteering" men en nær
mere Undersøgelse af Prisbevægel
ferne stadfæster ikke denne Opfat
ning. Det kan neppe nægtes, at
Forhandlere og Mellemmænd i
mange Tilfælde har benyttet sig af
Omstændighederne til at sende Pri
serne tilveirs men dette har været
Undtagelser, ikke Regelen, skriver
Minnesota Safety Commission i en
Beretning om denne Sag.
:fe#
'i.
$ o
Minneapolis ^identic
MINNEAPOLIS TIDENDE Is Issued
every Thursday. Subscription price, by
mail to any part of the United States:
One year $1.00
Eix months 60 Cents
One Year to Canada $150
One Year to Europe $2.00
Published by
T. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO.
307-309 South Sixth Street,
MINNEAPOLIS, MINNESOTA
Entered at the Post Office at Minne
apolis, Minn., as second class matter.
Af Digte i „Jul i Amerika" mær
fer man fig „A National Song", af
Wilhelm Pettersen „The Birth of
the World", af Olga Hilsen „En
Søns Farvel", af Ivar Kirkegaard
„Mindes Du?" af Andreas Bersagel
„Vinterkvæld i Norge", af Nils Voll,
og „Z)ou and I", af Ingeborg Jen
fen.