Newspaper Page Text
8 Demmet og Igrmen. Flink Ungdom. Gutte-og. Piger i ättinnefoio har i det forløbne Aar øget Statens Kzødproduktion.. med 040,000 Pund ved Hjcrlp af Klubber, de har dannet for Avling af Grise og Kalve. Hvis Ungdommen i hele Landet gjør det ligesaa godt, vil Re sultatet repræsentere et betydeligt Tillæg til Landets Kiødforraad. Et Tusind Gutter og Piger i Min uesota har udrettet mere, end man ffttibc vente, ved at danne Klubber for at gjøre sit for en øget Produktion af Flesk. De har opalet 1,500 Gri ser, som repræsenterer en samlet Vægt of 300,000 Pund og en Penge værdi af $51,000. Samtidig har 400 andre Gutter og Piger opalet 400 Kalve med en samlet Vægt af 210,000 Pund. Næste Aar vil der ogsaa blive dan net s^aare Klubber i de Tele af Sta ten, som egner sig for Faareavl. Ogsaa i Iowa har Ungdommen visl sig flink. Ved den i Høst af holdte Iowa Stats Fair hande 99 Medlemmer af Gutternes og Piger nes klubber udstillet 111 udmærkede Oxekalve. Charles Ryan fra Irwin vandt med sin „grade" Angus Kalv „Neddie" Udstillingens ..Champion ship", og den samnie Kalv vandt og -fan første Præmie i „Grade" Angus Afdelingen. Charles' Premiepenge beløb sig til $75. Efter Udstillingen blev 5!alvene solgt ved Auktion. Dy »Tene vei ede gjennemsnitlig 967 Pund og solgtes for en gjennemsnitlig Pris af $18.30 pr. 100 Pund san hver Kalv gjennemsnitlig indbragte $177.08 eller det hele Parti $16, 823.73. Ved Sioux City Interstate Fair var 39 Orekalve udstillet as 35 Medlemmer af Gutternes og Piger nes Klubber. Disse Tyr solgtes ved' Auktion til en gjennemsnitlig Pris af $187.49 den høieste Pris var $26 pr. 100 Pund. Watson Davis fra Castana vandt første Præmie med en „grade" Angus Kalv og anden Præ mie med en anden Kalv af den fede Hereford Klasse. Earl R. Buck land fra Mapleton, som vandt det for Oxekalve opstillede Championship i 1917, udstillede fire Kalve og vandt anden, niende og ellevte Præmie i den specielle Klasse og første, and^n og et Championship i den fede Short horn Klasse, saa han ialt vandt $85. Disse Resultater tyder Paa, at den kommende Generation vil opretholde Hawkeye Statens ?Ere i Produktion af Slagtekvæg. Og vel kan det trænges, thi i det kommende Aar maa vi sende 2,600,000 Tons med Kjød og Fedtstosfe til Europa en Mil lion mere end i det forløbne Aar. Til Belgien og Frankrige maa vi sen de vel 26 Millioner Pund saltet Kiød, 277 Millioner Pund Svineprodukter og 66 Millioner Pund Sæbe, som til virkes af Fedt. Dette udgjør en Del af de 17,560,000 Tons Fødevarer, som maa sendes til Europa før den 1ste Juli næste Aar, og alt dette til veiebnnges ved vort Folks frivillige Sparing. Han løste Problemet. For fire Aar siden stod en Gut i Massachu tztts ligeoverfor et Problem, der næsten forekom ham uløseligt. Født i Italien, men fuldstændig indPod?t med amerikanske Ideer om Nødven digheden af en Uddannelse, blev James af sin Fader fortalt, at naar han var færdig paa Grade-Skolen han var da i øverste Klasse fik det være slut med Skolegangen. Han sik da begynde at arbeide paa den. nærliggende Fabrik. James hørte til en as de Have klubber, som var bleven dannet under Overopsyn af en Mand fra de For enede Staters Landbrugsdeparte ment, og de Erfaringer, han havde etaet under sit Havestel, ledede ham til at tro, at han kunde tjene ligesaa meget ved at dyrke Poteter i sin Fri' tid, selv om han gik paa Skole, som han kunde tjene ved at arbeide hele Tagen i Fabriken, og han fik endelig sin Faders Tilladelse til at forsøge. Og han bar saa heldig den første Sommer, at hans Fader om Høsten var villig til at lade ham fortsætte sin Skolegang. Den næste Vaar lod Superinten denten ham have Jord nok til Brug for en stor Have. Han arbeidede flit tig,-fent og tidlig, og da Høsten kom, bar han overbevist om, at han om Sommeren vilde bære istand til ot tjene nok til at gaapaa Høiskole om Vinteren og feriere pau Landbrugs skolen. Han er nu Junior i Højsko len, har leiet sig et rummeligt Triv hus, hvor han dyrker Kaal-, Blom kaal- Tomatplanter han eier en s^ 1 i, AMM ^-r? Auto-Truck, hvilken han bringer sine Varer omkring, han har Penge i Banken og betaler fine Regninger med Checks og eier mindst et „Liber ty Bond". Slig har han løst Proble met og derfor takker han ikke mindst Gutteklubbens Leder, font lærte ham at fe Mulighederne bed Jordens Dyrkning. En Fabrikarbeider, maa ske endog kun en middelmaadig, gik tabt i ham, men en dygtig Landmand bleb bunden. Et Dyrtidsraad. (Efter Urd). Smult kan holde sig aldeles friskt, lictar det smeltes og hældes barmt paa varme Flasker, som korkes og lakkes. Flaskerne maa staa paa et kjøligt Sted. XtrMtgt Rundskue. Sølvbryllup. Past. S. R. Tollef fon og Hustru feirede Thorsdag Sølv bryllup. De blev viet for 25 Aar si den i Tctconta, Wash., hvor Mrs. Tol lefsen dengang var bosat Pust. Tol lefson bar da Præst i Seattle. Siden 1893 har de været bosat i Minnea polis. Mrs. Tollefson, hvis Pige navn var Hanna Martha Atrevik, er fra Drammenskanten i Norge. Past. Tollefson er fra Ibestad ved Tromsø han blev udexamineret fra Augsburg Seminar i 1890, var saa i tre Aar Præst i Port Townsend, Wash., fra 1893 til 1896 i Seattle, Wash., 1896 til 1905 Rektor for det norsk lutherfke Diakonissehjem og Hospital i Minne apolis fra 1899 til 1910 Præst for St. Lukas Menighed i Minneapolis. Siden 1898 har han været Udgiver og Redaktør for „Den lutherske Mis sionær", og siden han fratraaMc Be tjeningen af St. Lukas Menighed har han viet hele sin Tid til dette Blad. Parret har tre Børn, Clarissa og Maurice, der bor hjemme hos Foræl drene,- og Mrs. Alexander Lagaard, bosat i Philadelphia, Pa. Mrs. La gaard var tilstede ved Forældrenes Sølvbryllup. Vakkert gjort. Da Prof. Dr. I. A. Evjens Hustru for ett Tid siden var sengeliggende i flere Uger og det blev bekjendt blandt Studenterne ved Augsburg Seminar, kom der en Ga ve paa $75 som „en liden Paaffiøn lielse fra de ældre Studenter". Der var dengang omkring 40 Studenter ved Skolen, og 32 af disse satte sine Navne paa Listen de tilhørte Theo log-Afdelingen og de tre øverste Klas ser i Colleget. Alle havde været el ler var Dr. Evjens Elever. Tøbsfnld.- Pastor Alvin C. Nes heim af Frikirken døde den 25de Ok tober i sit Hjem i Freda, N. D., kun 32 Aar gammel. Dødsaarsagen var Influenza, som udviklede sig til Lun gebetændelse. Begravelsen foregik d. 28de Oktober. Pastor Nesheim ef terlader sig Hustru og to Smaagut ter Fra Patterson, Cal., meddeles, at Influenzaen raf er slemt der, saa baa de Kirker og Skoler er lukkede.- Past. H. I. Thorpe er blandt Z)e angrebne, og der har ingen Gudstjeneste været i hans Menighed paa tre Uger. Han var dog, da Underretningen afsend tes, i Bedring. Pastor M. C. Holseth, der er kaldt til midlertidig at betjene fordums Pastor A. I. Torgersons Kald, Sil ver Lake og Concordia Menigheder, Worth Co., Iowa, har allerede til traadt Kaldet. Past. C. I. Akre, Hinsdale, Mort tana, har havt den Sorg at miste sin Hustru, font døde Søndag den 10de November. Pastor Akre bragte hen des Lig til Orfordville, Wis., hvor Begravelsen sandt Sted den 14de. Forfremmelse. Norman T. Fin dahl. Søn af Pastor Chr. Findahl, Lead, N. D., er bleven forfremmet til Kaptein og er for Tiden Instruk tør ved Culver Military Academy, Culver, Indiana. LjtfnSførfjøielse. Talmeny Menig hed, Pastor Tolleruds Kald, har paa Menighedsmøde den 30te Oktober sorhøiet Præstens Løn med $100 Aaret. Pastor L. H. Braafladt, M. Sc., M. D., nylig ansat som Professor i Patologi ved Shantung Christian University, Tsinan, China, har nu op. taget sit Arbeide ved Skolen. Masarhk reist til Europa. New Zjork den 20de Nov. Dr. Thomas Masaryk, Præsident for. den nylig proklamerede czecho-slovakffe Repu blik, reiste idag med Cunarddamp^ ren „Carmania" for at tiltræde sin Stilling som Overhoved for den nye Republik i Prag. Mor Uvwderu En Banebryderfle. Fru Louise Flodin i Stockholm, Sverige, fyldte nylig 90 Aar. I den Anledning har den svenske Presse bragt lange aner kjendende Artikler om hende hun var nemlig den første Kvinde i ©be rige som begyndte at udgibe en Abis. Det bar i 1858 altsaa længe sør Kvindeemancipationen habde gjort sig gjældende, at den unge Frøken Louise Søderquist, for en liden Arb, hun habde faaet, kjøbte^Dagbladei „Arboga Tidning", en af de største Srnaabyabiser. Og ikke nok med at hun udgab den hun skrev den, redi gerede og trykte den ogsaa selv. Hun fortæller at hun som liden oste færdedes i sin Onkels Trykkeri, hvor den gamle Faktor morede sig med at lære Barnet op i at sætte og trykke. Som ung var hun først Læ rerinde, men da ærgrede det hende ofte at se den Forffjel der blev gjort paa Gutters og Pigers Uddannelse. For Pigerne stod bare tre Veie aabne: det var Udsigten til at blive Lærer inde, Syerske eller Kokke. Katekis men. Synaalen og Kogesleven bar Emblemerne. De gamle Frøkener levede ofte som i en Pariatilværelse. „Da blev jeg oprørt," fortæller Fru Flodin. „Jeg vilde vise at en Kvinde kunde duge til andet, at hun kunde bryde sig Vei og bære et selv forsørgende, selvansvarlig Medlem af Samfundet." I 1862 flyttede Frøken Søderquist fit Trykkeri til Stockholm, og det ei endommelige bar at hun bare an vendte Kvinder. Da hun senere gis tede sig med Forlagsboghandler Flo din, drev begge AEgtefællerne i Fæl lesskab Forlagsvirksomhed, og deres Hjem var Samlingssted for alle li terære og videnskabelige Interesser, samtidig som det ogsaa virkede som et gammeldags godt Hjem for Trykkeri personalet. Forlaget er senere gaaet over til det bekjendte „Bonniers förlag", Stockholm. „Jeg fortjener ikke al denne Op mærksomhed og Elskværdighed," siger den 90aarige Dame „at jeg har kun net udrette noget, flylder jeg først eg fremst min Moder, som stod som en god Skytsengel ved mitt Side, kanske ogsaa mit lwlige Temperament og gode Humør, som gjorde at jeg kom over alle Vanffeligheder." Kvinderne efter Krige«. Der hat været skrevet og talt en hel Del om Spørgsmaalet, „Vil bore unge Mænd bende tilbage til sine tidligere Beskjæftigelser ester Krigen?" Der er ogsaa mange Gisninger om, hbad de vil gjøre, hvis de ikke vender til bage. Vil de gifte sig og slaa sig ned „derover?" Vil de komme tilbage og fremdeles passe ind i den Plads, de forlob Det synes besynderlig, ingen at spørger om eller undres paa, hvad de Kvinder, som er „derover",.vil gjøre, efteråt det hele er endt. Vil flige Kvinder som Mrs. Hilda Wynne for Exempel vende hjem fra de blodige Slagmarker og træde ind i Selskabs livet, som om intet bar hændt? Mrs. Wynne gav, ligesom saa mange andre engelffe Kvinder, da Krigen brød ud for over fire Aar siden. Afkald paa sit Hjems Komfort og Luxus og har hele Tiden siden været paa Slagmarkerne i Frank rige, Belgien og Italien. Da hun først kom til Fronten, gjorde hun det gode, hun kunde med sin Rigdom. Hun flot) Soldaterne Penge, Bøger og lignende Ting. Senere hjalp hun til med at passe de saarede. Og nu aller sidst har hun kjørt ett Ambu lance bed den italienske Front. Det bil blive interessant at følge flige Kbinders Karriere efter Krigen og fe, om de, der har taget slig Del i denne Verdenskamp, disse der har været ligesaa tappert kjæmpende og tro Soldater som sine Brødre,, at se, vm disse Kvinder bil bære tilfredse med at vende tilbage til en Verd« af intetsigende Fornøielse. Vil de Kvinder, som harskrebet døende Hel tes sidste Breve, bære tilfredse med efter Krigen at indskrænke sin Korre spondance til at skrive Middagsindby delset? Amerikansk Officerer hædres Japans Keiser. Washington den 22de Nov. Keiseren af Japan har tildelt flere amerikanske Officerer Ordener, bl. a. Generalerne March, Bliss og Pershing. Generalerne March og Bliss bliver Ribbete af Den opgaaende Sols Orden, Ifte Masse, og General Pershing Ridder af Paulowniaordenen, 1ste Klasse. jr T""1® rMT ö- fef rT V/3^ Den sidste Ulssse. Fsrtælling om en liden Gut fra ElsafS. Af Alphonse Daudet. Det er som ben elfasste FoKe sorg fra 1871 et samlet i denne Iffle Fortælling af Daudet. Bed de sidste Dages Begivenheder har For tællingen arter faaet aktuel Jnteres. se. Man fan tænke sig Glædesfester der hvor man for 47 Star siben sag de Farvel til det gamle Fædreland. Prof. Gisle Bothne har oversat For tællingen fra den franske Original. Den Morgen var jeg meget sen med at komme affted til Skolen, og jeg bar sbært ræd for, at jeg skulde faa Skjænd, saa meget mer som min Lærer Hamel habde sagt os, at han \rilde høre os i Participierne, og jeg kunde ikke et eneste Ord. Et Alt dette havde større Tiltrækning for mig end Reglerne om Participi erne. Men jeg havde Kraft nok til at modstaa Fristelsen, og saa løb jeg hurtig bortover til Skolen. Da jeg kom forbi Raadstuen, saa jeg en Mas se Mennesker staa foran den sorte Tavle, hvorpaa man opslog Bekjent gjørelser. Det var derfra, vi i de to sidste Aar havde faaet alle de daar lige Nyheder om tabte Slag, om alle flags Rekvisitioner, Ordrer fra Kom mandanten. Og jeg tænkte uden at stanse i „Hvad er det nu igjen?" Men da jeg løb over Pladsen, raabte Smeden Wachter, som var der med sin Læregut for at læse den nye Be kjentgjørelse, til mig: „Flyv ikke saa fort, lille Ven, du kommer altid tidsnok til Skolen din." Jeg troede, -han vilde gjøre Nar af mig, og rent forpustet naaede jeg Hamels lille Gaardsrum. I Almin delighed var der, tiaar Skolen be gyndte, svært til Støi, som titan kun de høre lige ud paa Gaden, idet Pultene blev aabnet og lukket, og alle Børnene samtidig 'læste sine Lekser hø it, mens de holdt Hænderne for Ørene, og Læreren med sirt store Li neal flog paa Bordet for at dæmpe lidt paa Støien. Jeg havde gjort Regning paa al benne Larm for ot kunne vinbe frem fil min Plads paa Skolebænken uden at blive seet. Men netop denne Dag bar alt rolig som paa en Søndag Morgen. Gjennem det aabne Vindu faa jeg mine Kame rater, som alle sad paa sine Pladse, og Lærer ^Hamel, som gik frem og tilbage paa Gulvet med den forfær delige Jernlineal under Armen. Jeg maatte aabne Døren og træde ind i Skoleværelfet under benne store Stil heb. En fan let tænke sig, at jeg var baabe ræd og rød af Skam. Men Lærer Hamel saa paa mig uden Vrede og sagde til mig med rig tig blid Stemme: „Skynd dig og tag nu Plads lille Frantz! Vi skul de netop til at begynde uden dig." Jeg kløv over en Bænk og sad stra's ved min Pult. Da bar bet først, ef teråt jeg bar kommen mig af min Skræk, at jeg lag be Mærke til, at bor Lærer havbe paa fin vakre, grønne Frak, fin fint plisserte Skjor te, sin broberte sorte Silkekalot, som han ellers aldrig havbe ubeit tiaar ber bar Inspektion, eller Priser blev ubbelte. Desuden var der over hele Klassen noget usæbvanligt og høiti beligt, men det, som overrastede mig mest af alt, var, at der paa de ellers tomme Bænke ved Enden af Skole værelfet sad ældre Folk sra bor Landsby, og de var ligesaa stille som vi Der var gamle Hauser, den for henværende Magistrat, ogsaa den gamle Postmester og en Del andre. Alle faa bedrøvet ud, og Hauser hav de bragt med sig en gammel ABC uden Permer, som han holdt aaben paa sin Knær, og over Bladene laa hans store Briller. Mens jeg forbauset betragtede alt dette, gik Hamel op paa sit Katheder, og med den samme milde og alvor lige Stemme, hvormed han habde modtaget mig, sagde han til os: „Børn, dette er den sidste Gang, jeg giber eder Undervisning. Fra Ber lin er kommet Ordre om, at der kuu ffal undervises i Tysk i Skolerne i El- sass og Lothringen. Den nye Lærer kommer imorgen. Idag er det eders sidste Time i Fransk. Je^ beder eder bære opmærfsomme." Disse Ord obervælbebe mig. De elendige! Det bar, hbad de habde flaaet op Paa Tavlen. Min sidste Time i Fransk! Og jeg, som næsten iffe funde strive? Aldrig sfulbe jeg lære bet. Nu skulbe dee være flut! Hvor jeg nu var vred paa mig selv -r— -r Øishlit faldt bet mig ind, at jeg skulde skulke og løbe min Vei udober Markerne. Det bar jo saa varmt, og Himlen var klar! Fuglene sang der i Kanten af Skoven, og borte paa Engen bagom Sagen exercerte de prøififke Soldater. Jeg fad saaledes i mine egne Tan fer, ta jeg hørte mit Navn blive op raabt. Jeg skulde nu blive hørt. Hvad vilde jeg ikke have givet, om jeg havde fremsagt høit og Hart den berømte, Regel om Participierne og uden at gjøre Feil! Men jeg stod fast allerede ved første Ord, og jeg stod og lænede mig mod Bænken o« vovede ikke at løfte Hovedet. Jeg hørte, at Hamel talte til mig: „Jeg vil ik.'e ffjænde paa dig, lille Frantz, du har allerede faaet Straf nok. For flig er det. Hver Dag siger vi: „Pyt! Jeg har Tid nok, jeg fkal lære det imorgeiL" Og nu fer bu, hvor det fører hett. Ak, det har været den sto re Ulykke her i bort Elsass, at vi al tid har udsat med at lære til imot geit. De Folk har Ret, tiaar de siger til os: „Hbad? I siger, at er Franskmænd, og I, katt hverken læse eller skribe eders Sprog." Og i al: dette, mitt stakkels Franz, er det iff: du, som har mest Skyld. Vi har alle bor gode Del af de Bebreidelser, som kan gjøres. Eders Forældre har it fe passet nok paa, at Iskulde lære eders Lekser. De vilde heller sende eder ud paa Marken for at arbeide eller til Uldspinderiet, forat de kunde tjene* nogle flere Sous. Og hvad mig selv aitgaar, har jeg intet at bebreide mig? Har jeg ikke ofte faaet eder til at vande mine Planter i Haven iftebetfor at arbeide i Skolen? Og naar jeg fif Lyst til at fiffe Arret, tog jeg da i Betænfning at lade eder faa fri?" Og da, fra det ene til det andet, begyndte Hamel at tale til os om det franske Sprog, og han sagde, det var det sfjønneste Sprog i Verden, det flareste, bet mest solibe, som vi sfulbe bevare iblanbt os og albrig glemme, forbi, selv om et Folf fommer 1 Trældom, saa længe det bevarer sit Sprog, da er det, font om det har Nøglen til sit Fængsel. Saa tog han Grammatiken, og gjennemgik vor Lekse med os. Jeg blev forbauset over at se, hvor jeg kunde forftaa det altsammen. Alt, som han sagde, syn tes mig at bære faa letfatteligt. Jeg tror ogsaa, ot jeg aldrig har hørt saa godt efter, eller at han nogenfin de har bist flig Taolntodighed med at forfare for os. Mart kunde sige, at den statelige, fjære Lærer nu, før han gif fra os, vilde give os hele sin Viden, bilde faa den til at sidde fast i bor Hufommelfe ligesom med et Slag. Da Lefsen i Grammatik var gjen nemgaaet, havde vi Sfrivning. For denne Dog havde Lærer Hamel faaet istand rent nye Forstrister, hvorpaa stod ffrebet med btifre, runde Bog staber: „Frankrig, Elsass! Frank rig, Elsass!" Det var ligesom sittaa Flag, som bar spredt udober bore Pulte- og fyldte hele Værelset. Du stulde hobe seet, hvorledes enhver gjorde s!g Flid. Og hvor stille der var! Mon kunde if fe høre andet end Pennenes Skraben paa Papiret. Et Dieblik sløi Jnsefter ind i Værelset, mett ingen gab Agt derpaa, selv ikke de allermindste, som samvittigheds- tef^e iinc AMM ,«ck for den Tid, jeg habde totit, for be| mange Gange jeg havde skulket for at løbe ester Fuglereder eller om Vinteren glide paa Isen paa Elven Saar. Mine Bøger, som jeg for et Sieblik siden havde sundet at være saa kjedelige, saa tunge at bære, min Grammatik, min Bibelhistories fore kom mig at bære font gamle Venner, som det vilde gjøre mig ondt at sor lade. j£)et samme var det med Hr. Hamel. Den Tanke, at han skulde sorlade os, at jeg ikke skulde se ham mere, bragte mig til at glemme de mange Gange, jeg havde faaet Straf af ham. Stakkels Mand! Det var, forbi det bar sidste Gang, han skulde underbise, hatt vilde vise os den 2Ere at have paa sig sin bedste Søndags puds, og nu forstod jeg, hvorfor By ens gamle Mænd var komite og hav de sat sig paa Bænkene ved den ene Ende af Skolestuen. De vilde lige som sige, at de angrede, at de ikke var komne oftere til denne Skole. Det var ogsaa, som de paa en Maade bil de tafke bor gamle Lærer for hans gode Tjeneste i 40 Aar, og som de bilde sige Farvel til vort sranske Fæ dreland, som nu skulde forlade dem. t'"8"' f°m °8' faa bet sfulbe bære Fransk. Oppe paa Skolehusets Tag furre be ett Del Tuer, og jeg -sagde til mig selv, da jeg hørte bent: „Skal man ogsaa tvinge bent til at furre paa Tysk?" Fra Tib til anben løftede jeg pinene op fra Stilebogen og jeg saa Hamel sidde ubebægelig i fin Stol med Bliffet stirrende paa Gjen standene omfring ham, som om han med fine Dine ønskede ctt tage meb sig -iU1- Hvilken Sorg maatte bet ikke være for den stakkels Mand at forlade alt dette og høre fin Søster gaa srcm og tilbage i Værelset ovenpaa, mens hun pakkede deres Kufferter! Te skulde jo reise imorgen og sorlabc Sanbet for bestanbig. Men han havbe Mob til at holde fin Klasse gaaeiibc lige til Slutten, Ester Skrivningen havbe vi Historie, Derester song be rigtig sNiaa alle sammen sit ba—be—bi—bo—bu. Derube i Enben af Værelset havde gamle Hauser taget Brillerne paa og holdt siii ABE med begge Hænder. Han stavede Bogstaverne sammen med bent. Man saa, at han an strengte sig og gjorde sig Flid, han ogsaa. Hans Stemme skjalv af Be vægelse, og det var saa rart at høre, at vi havde Lyst til baabe at le og græbe. Jo, jeg skulbe nok altib hu ske benne sibste Klasse. Plubselig flog Kirkciihret 12 Slag. Det bar Mibbag. Samtidig løb Prøj sernes Trompeter gjennem bore Vin buer, bo de marscherede hjem fra Exercitsen. Hamel reiste sig meget bleg op fra Stolen. Aldrig havde han forekommet mig at være saa stor artet. „Mine Venner", sagde han, „jeg jeg men der var no get, font kvalte hans Stemme. Han kunde ikke fuldføre Sætningen. Da vendte han fig mod Vægtavlen, tog et Stykke Kridt, og med alle fine Kræfter skrev han med saa store Bog staver, som han kunde: „Længe leve Frankrig!" Saa stansede han og i lænede sit Hoved mod Væggen. Uden et Ord, blot med en Hoondbevægelse udtrykte han: „Det er forbil Nu! katt I gaa!" Kaster Jufluenzamaskerne. San Francisco den 21de Nov. Paa vt as Dampfløiter og Klokker givet Sig nal kastede Indbyggerne i San Francisco sine Gaze-Insluenzamaske, idog ved Middagstid. Dette fulgtv paa en Erflæring fra Mayor Rolp:, om ot Epidemien var over. Maffer* ne har været boaret siben 24be Oft. Efter Anmodning af det Røde Kors blev Tufinder af Maskerne le veret ind til Apothekerne for at bru ges i det Røde Kors' Barmhjertig hedsarbeide hjemme og ude. Berömt gammel Re cept for Hostesaft Let e§ tillig tilberedt hjemme, mrn Hh flcar »em alle i h»rtige Resultater. Tusinder af Husmsdre har sundet, at de fan spare to Tredjedele af de Pcnge, som fædbaniiQ bruges for Hostevrrparater, ved at bruge denne veltjendte gamle Recept for at lave Hoftesa'l hjemme. Den er eriel oq billig at lave, mrn den har i Birleligheden ilte sin 2ig* prompte Resultater. Den tager rigtig fat paa en Hoste og giver Øiebiiftelig Lindring, stanser sædvanlig en almindelig Hsste paa 24 Tim. eller mindre. Faa 2M Unse Piner hos hvilkensomhetit Apotheler, hirld den paa en Pir.t.Zlafte og tit» føi almindelig granuleret Tullersirup sor at fylde graflen. Hvis De foretneifer, brug renset Molasses. Honning eller Corn Sirup iftebetfor Tullersirup. I hvert Tilscelde smager den godt. holder sig fuldkomment og varer en Familie lang Tid. Det er i Tandhed forbausende, hvor hurtig ben dirker, trænger i glennem hver Luftkanal i Struben og Lungerne iBsncr og bringer op -limet, lindrer og heler Slimhinderne, og grad viS men fiffer* forsvinder den ubehagelig: Halskildren og frygtede Hoste suldltoendig. Zntel bedre for Bronkit, krampagtig Strubehoste, Kis hofte eller EtnzBcafthma. Pinex er en speciel og hFilig lonemtrtzct sammensætning af agte Nortvas Pine Extract ljendt over hele Serben fot fin helbredende Virkning paa Slimhinderne. Unbgaa Skuffelse ved at ftutrge DereS Apo theker rster „2K Unse Pinex"' med fulde Un visninger og modtag ilke noget andet. Garan teret at gide absolut Tilfredsstillelse, ellers til bagebetales pengene JKOSW*. The. Ss. Ft. Safene, Ja». v -o* isr i ir 4 2 prægtige Hefter for 10c Høstheftet 68 og Juleheftet 64 Sider, begge med Billeder i 8nh*c" tryk, og 35 andre vakre Billeder. 14 fttlbj&rnbigc Fortællinger five »g fængslende. Skisse fre Italien ved Prof. E. Kr. Johnsen. Biografier af de berømte Tone-Kunstuerinder Erika Nissen. Agathe Grøndahl og Gina Oselio samt as Gustava Kielland, som stiftebe den første Kvindeforening i Norge. Begge Hester fuldpakket af interessant Læsestof for hele Huset. hele sit lille Skolehus. Tænk! I 40 Aar havbe han sib bet paa bet samme Steb meb sin Klasse og sin Gaardsplads foratt sig, Bare Bænkene og Pultene vor blevet blonkflidte ved Brug. Balnøbdetrær* ne udenfor havde vokset, og Hum len, han selv havde plantet, omgav nu Vinduerne lige op til Taget. Tilbud No. 30 Send 10c i eølti eller Frimærker for to Hefter. Tilbud No. 31 Send $1.25 for Håret 1919 og De faar frit de to Hefter samt den spændende Fortælling „Hans anden Hustru", 204 Sider. Skriv hvilket Tilbud Te antager samt Navn og Adresse. Familiens Ittaøofin, 3r^ K *,v' -W. V -, a- *&? ^-IFi W -*1^ VICTOR Priser 822.50 Andre til $32.50, $50.03,$60.00, $90.00, $115.00, $175.00, $225.00. Vi fælger paa macmeMige Afbeta linger til laveste Kontantpriser. Skriv efter Katalog (fri). Norske og danske Victor Records. Pris 85c pr. Stykke Records, hvor begge Sider kan bruges. Vi be taler Transportudgifterne paa Bestil linger paa et Dusin Records. Kataloger frit. Victor Distributors og Forhandlere. Dept. 220, ST. PAUL, MINN. No. 34on. Briller rncD gnldsyldte Beslag tet og me» fluldfqlor Utbet '4 —. K' AAp dette ui» og send det til mtfl mrd 2 5 e n s i fyrimærter lie? Et of dok 1,» ffcMtf Msnstce. i i Silo, eg eg Bil jenbe Dem Kvinden og Hjemmet med i Bilag, M«mfteridend« og »dit Btblt-thek, tJor:ofritt 6 Ma a»»eder. hvis Te ikke rr Abonnent nu. Det er halv PliZ. léy MVitt»» og Hi»«» met det mett« illustrere de »vindcdlad i vort Sprog Anikrika. Keny: dette specielle Tilbud nu, og indjend ftrax. Tilstriv Mr». Ida Hans««, Kvinden OR Hjemmet, Gtear Rapid«, Iowa. Fid tet Balsom og Salve skulde ikke an vendes, hvis maa ønsker en god ren Hud. Hos enhver A pot ker kan man for 35 Cents, eller $1.00 for extra stor Størrelse, faa en Flaske Zemo. Hvis det anvendes saaledes som anvist vil det virksomt bort fjerne Eczema, standser hurtigt Kløen, og helbreder Hudbesværligheder, ligeledea. Saar, Brandlidelser, Kvæstelser, Skrabe« eaar. Det gjennemtrænger, renser, styr ker og mildner. Zemo er et rensende, paa« lideligt og billigt gjennemtrængende, anti septisk flydende Middel. Prøv dette, som vi tror intet De nogensinde har brugt saa virkningsfuldt og tilfredsstillende. asendes frit--- Send denne Kupon. Seai ingen Peng». Cögio kun frig 51 lo:r, o« oi vil itad: JOJtx. tilte Ctii!t»Siötere burde dov- vor Bog med 4S» Stanst»», indeholdende be vakreste, underligste, iitldnzfte, mett a tot te Fiqurer. fra „Clb fos (i«dta~ it! stierne- og gaa deiuide Msaltre. op/ea oor sto re -O Sidtré Haa n da be i de Agenter onsteS rsr DO: nye sg "America's War for Humanity*. Mest salgbare Bo no,e»ftade «dgtvek. erglrit ft ra ofl tien tesge dutig. ftO Procent ÄeflUBttfl«*. Seafc 20c for flort, komplet U»lt?r. M. MILLE* & CO. CARL M. ROAN, M.D. L«ge—«irurg Ko»sultatio«stid: 1.30—4.30 S«. •81-604 Maswuc Tempts, WoniiNls limet paa Sfabig. „Minneapolis Tid-nde" tr det bedste og billtgste itørft« »««{ft Ugeblad i Amerika. Abonner »«. i I f, i vil i'. Par Briller af txoft: Kvzli» 12 Karat» Be i lag. Hvi» grifl« esler IVTagei Lr»ve er tilfredsstille»»«. IcaftøMS&l hvi» de ilke jaJier, ieao dem tilvize. M. J. SOUKUP, DECOR AH, IOWA. 1 Ka talog. Ror introducere Mn» ne instttte 2fat tale3. oil 4)og oq flort vi sende begge ft-r 15c. Znze» Rrimce.-fer. \n\n Minneapolis i^brnbT, "IlioT^fl^i^n 28Ve UWemtér 1918. a i i e n s a ø a i n 416 8th Ave. So.. Minneapolis. Minn. VICTROLAS W. J. DYER & BRO., The li. W. Rose Co.. Cleveland. O For brændende Eczema Bar Äeteft in«»ttea e»e#n*eittt. 25c. Uutltt' Art Co. Block 89. »t. Louis, Me. 4410 N. Western Awe. Chice*:®« 118 Water St., Tecorah.