Newspaper Page Text
Terestschenko. Hvorledes den tidligere russisk Uden riksminister flygtede fra Petr» grad til den norske Gramse. I et Brev til „Aftenposten", date ret Kjøbenhavn i August, skriver An thon Maaløe: En gammel Ven troeder ind i min Stue. Det er 17 Aar siden vi si Mi saa hinanden. Dengang var-han en ung og glad Student, deb som en af 2den Basserne i Hr. Carl von Knorrings „Köpenhamns Kören" var med i de berømte Augustdage i 1901, da dette finske Sangerkor i en Uge satte Kjøbenhavn paa den anden Ende. Lys, høi og slank dengang nu en bred Herkules-Skikkelse med let graanende Haar ved Tindingerne. Men glad er han da nu som den gang, og skulde han ikke ogsaa bære det? han har netop forlovet sig under sit Ophold her i Byen. Min Ven er den tidligere Chef for Finska Notisbyrän, Finlands Ritzau Redckktør Georg Thesløff fra Hel singfors. Han er ude i Wrinde for den finske Regjering og samtidig rc= kreerer han sig lidt ovenpaa den sidste Vinters og Foraarets Trængselstid hjemme i Finland/Hvor han i Gene ral Mannerheims Rytteri deltog i Kampe tie mod de røde Oprørere. Han var i Afdeling sammen med en af de danske frivillige, tidligere Pre mierløitnant i Dragoner-ile, Rantzau, og han har ikke Lovord nok for den ne Officers Løvemod og Tapperhed, bl. a. imt|er de haarde Kampe om Tavastehus, hvor Premierløitnant Rantzau en Dag ene Mand og blot med sin Sabel i Haanden red frem mod 3 Nødegardister, der allerede havde ham „paa Kornet", med dot Resultat, at de 2 blev paa Valplad sen, medens den treble undslap over et Gjæriic, der var for høit til at den danske Officers Hest kunde følge efter. „Men ved du," siger Redaktør Thesløff, „om Borgerkrigen derhjiun me er der fortalt saa meget, at det cr vanskelig at sige noget nyt. Har bit derimod Lyst til at høre et mærkelig Reiseeveutyr, fra den samme Periode, saa skal jeg fortcelle Og han fortalte: „Paa den Tid, da Oprøret i Fin land brød ud, opholdt jeg mig i officielt LErinde i Petrograd, men jeg længtcbc selvfølgelig efter at komme hjem og melde mig til Tje neste ved den hvide Hær, som fjeertv pede i Nord-Finland. Endelig i de første Dage af Marts lykkedes bet mig at opnaa et Pas for en Reise til Norge. Og det var endda et sjel dent fint Pas: udstedt af selve Folke kommissariatet. Det havde en Ord lyd, saa man mindst ffulde tro, at hele Ruslands Velfærd afhang af, at jeg kom lykkelig og vel igjennem til Norge. Jeg havde begjæret og faaet Tilladelse til at medtage en Tolk, og min „Tolk" v är min Ven, den finske Forretningsmand og Man geniillionær, Direktør Palmgreen, som nu er MeMem af det finske Ge sandtskab Stockholm. Han skulde jo ogsaa gjerne til Norge, d. v. s. hjem og gjøre Honnør for General Mannerheim. Fredag den Ne Marts forlod vi Petrograd med Mnrrnanbancn. Paa Banegacirden i Petrograd blev vore Kufferter baarne ud paa Perronen af Dragere, som var forhenværende russiske Officerer. Mange cif disse ernoereV sig nu som Dragere, Bybud, Bladsælgere paa Gaderne, osv. For holdene paa Murmanbanen var fim pelthen forfærdelige. Der skeede Ulykker hvert ØiebliF, og med korte Afstande saa vi Lokomotiver og Waggoner ligge afsporede langs Ba nelinien. De faar Lov at ligge, hvor de er styrtede, synkende dybere og dy tiere ned i Mosernes Mudder. Ved en Station kom en russisk Soldat ind i Kupéen til Direktør Palmgreen og mig. Han var klædt i hvid Lam mefkindshue, en slidt og smudsig Kappe og et Par stærkt medwgne Filtswvler. Dot var en nogen og trediveaarig Mand af en smuk Skik kelse og med et intelligent, meget indtagende Ansigt. Ter var en flad ende Stolthed og Skjølched over ham, og jeg tænkte: en Naukasier. Han fremførte fit ZErinde: han vilde bede om at maatte gjøre Reisen nordover i vort Selskab. „Er De res Pas i Orden?" spurgte jeg. „Nei,"S svarede han, „jeg har oprig tig talt flet ikke noget Pas." Jeg sagde til mig selv, at det var en po litisk Flygtning vi havde for o§. En Mand altsaa, som ikke maatte kom me ud af Rusland. Han navngav fig som Michael Jvanovitsch Jak»- leff. ^eg viste ham mil eget Pas, oh da han havde læst det igjennem, tidbrød han: „Med det Pas kan De tage med Dem hvem De vil, og De vil overalt vcere sikker paa at blive modtaget og behandlet med den største ZErbødighed. Faar jeg Lov at vcere i Deres Selskab, f. Ex. som Deres Tjener?" Jeg vilde natur ligvis ikke nægte ham min Hjælp, og Michael Jvanovitsch blev hos os, og glad var han. Da vi kom til Stationen Kanta laks fik vi Meddelelse om, at Toget ikke vilde kunne føres videre før om et Døgn eller halvandet. Der var fkeet en af de sædvanlige Jernbane ulykker nordover, og der ventedes et halvt hundrede saarede ind til Kan talaks. „Naa, godt da, at der kun er saa rede og ingen dræbte," sagde jeg til Stationsforstanderen. „Aah, de dør saamænd nok!" ^va rede han med stor Sindsro. „Man vurderer ikke Menneskeliv synderlig høit for Tiden i Rusland." Vi maatte altsaa slaa os til Ro. Strax Michael Jvanovitsch var kom mer» til os, havde vi spurgt ham, om han havde Proviant? Det viste sig, at han havde Konserves for 3 Døgn, men intet derudover. Vi paa vor Side var imidlertid saa forholdsvis velforsynede, ät vi kunde dele mcd fjant. Mellem vor Proviant havde vi et stort Brød, som vi havde betalt med et Hundrede Rubler, og en Fla ske Aquavit, der havde kostet os 200 Rubler. Naar Palmgreen og jeg drak 2 Snapse til Maden, gav vi Michael Jvanovitsch en, og vi syn tes vist inderst inde, at vi egentlig var meget velgjørende overfor denne stakkels, fattige Flygtning, der havoe betroet sig til vor Beskyttelse. Vi gjorde os vore stille Tanker om, hvem og hvad hart kunde være. At han var ett Mand of fin Dannelse var der fra første Øtebltk ingen Tvil om. Da han hørte, at jeg talte daar lig Rusfifk, foreslog han, at vi skulde tale Tysk. „De taler Tysk? Har De opholdt Dem i Ttykland?" spurgte jeg. „Ja," svarede Michael Jvano vitsch, „jeg har studeret i Tyskland. Jeg er doctor juris fra Universitetet 1 Leipzig." „Har De været ved Fronten?" „Ja, i to Aar." „Qg siden?" „Siden har jeg givet mig af mcd lidt af hvert," svarede han smilende. Den samme Tag brugte Michael Jvanovitsch i Samtalens Løb en fransk Vending, udtalt mcd den ægteste franske Akcent, man tun de ønske at høre. „Naa, saa taler Te vel ogsaa En gelff?" „Ja," svarede ffan, „Engelsk taler jeg /som mit Modersmaal." Det var ett mærkelig Tjener jeg havde faaet med paa den ne Reise. Det viste sig, at han var en personlig bekjendt af General Mannerheim, og da Palmgreen og jeg kom til at tale ont ett fornem finsk Dame af vort fælles Bekjendt ffab, udbrød Michael Jvanovitsch: „Jeg har ogsaa den SEre at fjende Friherreinden. Vi har truffet hin anden i Rom." Der var ikke længere noget, der overraskede os hos denne russiske Soldat i den tarvelige Utii form. Vi havde haabet, naar vi kom til Murman at faa en Damper til Norge, men det viste fig umuligt cg der var ikke nogen anden Udvei end at træffe Aftale med nogle Lapper om at flæde os de 270 Km. over MunitattS Tundraer til den norske Grænse. Vor Karavane kom for uden os tre reisende til at bestaa af 2 Lapper og 14 Renerf Grfter 4 Mils Kjørsel maatte vi gjøre Rast. Menneskelige Boliger var ikke at se paa disse endeløse, flade, snedækkede Tundraer. De eneste levende Væse ner vi saa, var Ulvene, der synlig interesserede sig for vor Karavans men dog heldigvis holdt sig paa re spektfuld Afstand. Lapperne madede til, at vi skolde flaa Leir i „en Skov, hvor der ikke blæser," og da vi naaede denne Skov flog vi os til Ro for Notten. Det var første Gang i mit 'Liv, at jeg bivuakerede under aaben Himmel. „Jeg ogsaa," sagde Michael novitsch. „£)g det er endda min Fødselsdag idag." Vi sov godt den Nat i „Skoven, hvor det ikke blæser", og den næste Dag naaede vi det gamle Kloster „Petschenga". Vi stansede her, og Munkene satte et ganske vist tilstrækkelig, men mere end tarvelig Maaltid for os. Da kom Michael Jvanovitsch os tilhjælp. Han bad om at faa Klosterprioren i Tale „jeg har gode Anbefalinger til ham", sagde han, og det kan ikke nægtes, at Samtalen mellem Pet schengas Prior og min „Tjener" virkede som et Trylleord: det gamle sorte Brød og den sure Melk sor svandt øieblikkelig af Bordet for at erstattes af et herlig Maaltid. En underlig Mand, tænkte vi. Ester nogle Timers Ophold i Klostret fortsatte vi vor Reise med Karavanen. I 3 Døgn for vore Slæder over Snefletterne, og da O Døgn var forløbne siben vor Asreise fra Petrograd nærmede vi os den norske Grænse. Talen faldt paa. hvorledes vi skulde klare os med vore russiske Penge? 9 „Lad mig ordne den Sag," sagde Michael Jvanovitsch og tog sin Tegnebog frem. I den laa der et Tusind Kroner i norske Penge, og det kunde ikke undgaaes at vi fik se, at Tegnebogen desuden rummede mange Tusind Rubler. Min „Tje ner" blev mig mere og mere gaade suld, men netop nu nærmede vi os ikke blot den norske Grænse, m:it ogsaa Gaaden Michael Jvanovitschs Løsning. Han sagde til os: „Mitte Herrer. Jeg har været saa lykkelig at faa Lov at reise i to elskværdige Gentlemens Selskab, og jeg takker Dem for, hvad De har gjort for mig. Nu er vi snart paa norsk Grund, og jeg kan ikke ønske, at De, mine Herrer, skal komme i nogen Slags Ulejlighed for min Skyld. Her bør jeg klare mig selv og være mig selv. Tillad mig der for at sige Dem, at mit Navn ikke cr Jakoleff, men Terestschenko." „Se, fe," udbrød Palmgreen. „.Peder De Terestschenko? De skulde vel ikke være i Familie med den tid ligere russiske Udenrigsminister af amme Navn?" „Jo," svarede Michael Jvano vitsch smilende, endda i meget nær Familie, thi den tidligere russiske Udenrigsminister Terestschenko det er mig." Da var det mitt Tur til at blive forbløffet. „Jeg har reist og oplevet ett hel Del," sagde jeg, „men det er dog første Gang, jeg reiser med en Millionær som Tolk og en Udenrigsminister som Tje ner." Vi var naturligvis alle tre i straalende Humør, og da vore Slæ der gled over den norske Grænse, brød vi ud i Hurraraab. „Se," sagde Terestschenko, „hvilken For skjel bare ved at passere disse Græn sepæle: her er herlige Landeveie, Tc lefon- og Telegraspæle, her er Civi lisationens fornemste Goder strax lige ind paa Livet af os. Men der bag, hvorfra vi kommer? Mit stak kels Rusland." Vi kom fvpn til Kirkenæs og her fra med Damper til Nordkap, hvor fra vi over Hammerfest naaede Tromsø. Terestschenko havde strax i Kirkenæs meldt fin Ankomst til de norske Myndigheder, og nu, 'da han var udenfor al Fare, feirede vi en forttøielig Afskedsfest i Tromsø. Vi lærte Terestschenko at fjende som en varmtfølende russisk Patriot og som eft ivrig Tilhænger af Ententen. Om fine egne Oplevelser forud for vort Møde med ham, fortalte han: Da Bolshevikernes« Revolution brød ud, blev han sammen med flere andre Medlemmer af det Kerenfkifke Ministerium fængslet og indsat i Peter Pauls-Fæstningen, hvor han personlig sik tildelt en af de aller værste Celler i den mest berygtede af Fæstningens Fangebastioner. To af hans Mfrufterkollegaer blev som be kjendt paa Grund af Sygdom over flyttede fra Peter Paul til et Hospi tal, men samme Nat blev de myrdct af et Par Rødegardister. Denne Be givenhed vakte en voldsom Harme, selv blandt Bolshevikernes Tilhæn gere, der saa deres Parti alvorlig kompromitteret overfor Europa ved denne Banditstreg mange andre og meget værre er jo siden fulgt es delelse om, at han ffulde skydes Mandag den 4de Marts, men for inden skeede Mordet paa hans to Kolleger, og nu blev Lenin bange for Folkestemningen og gav Ordre til at løslade Terestschenko, som Lør dag den 2deit Marts flap ud af Pe ter. Terestschenko havde faaet Med ter Paul-Fæstningen. Meningen bar. jo ganske vist ikke, at han skulde faa Lov at flippe ud af Rusland, men det var jo altsaa Direktør Palm green og jeg saa Heldige at hjælpe ham til. MmreavoliS Sftt&t, TkorSdaj be* 28be Nove»Ser 1918: I Tromsø skiltes vore Veie. Te restschenko reiste til Trondhjem cg videre sydover han er nu i bedste Velgaaende paa Holmenkollen Sa natorium. For Palmgreen og mig gik Reisen indover den finske Græn se, frem til den hvide Hærs Front, hvor vi meldte os til Tjeneste hos Generak Mannerheim." Her sluttede min Ven sin Beretning ^om, hvorledes han hjalp Kerenskis^ Udenrigsminister ud as Rusland. Kumshistorier og Anekdoter. Kalifen og hans Vcjur. Kalifen af Bagdad befalte engang fin Stor vezir at sætte op en Fortegnelse for ham over Kalifatets største Dumria ner. Veziren adlød sin Herres Besaling med en Samvittighedsfuldhed, som i saa Henseende allefald intet lod til bage at ønske. Thi øverst paa Listen over disse Dumrianer læste Kalifen til sin Forbløffelse, da Listen blev ham overrakt sit eget Navn. Han var imidlertid en godmodig Mand denne samme Kalis og tog ikke Vezirens Dristighed ilde op. Han spurgte bare smilende, hvad han hav de sagt eller gjort, som havde for skaffet ham denne tvilsomme ZEre. „Derfor, o du, de Troendes Bx herfker," svarede Veziren, „har jeg fat dit Navn øverst paa denne Liste, fordi jeg faa dig forleden Dag lægge en tung Pose Zechiner i ett af dine Tjeneres Hænder, paa det at han med dette Guld ffulde fare til Vester land og kjøbe kostelige Prydelser og LEdelstene derfor. Vær overbevist ont, o Herre, at du ingensinde vil faa hverken din Tjener at se mere el ler dine Zechiner." „En saadan Troløshed," mente Kalifen paa fin Side, „er jo næsten utænkelig. Mett," søiede han til, „end om denne Mand vender tilbage frivillig med fuld ValW for Pen gene, hvad da, min kjære Vezir?" „Da, o Herre, da stryger jeg dit Navn af Listen og opfører hans iftebet paa den." Fristelsen var for.stor. Der fore faldt forleden en. pudsig Episode un der ett Retssag i New Aork. Det var en af Byens mest berømte Forsvars advokater som forsøgte at saa fri* kjendt en Mand, forn havde organise ret Tyverier ombord i Fartøier poa Havnen. En af de medskyldige op traadte som Kronvidne, og Advoka ten søgte at bringe ham fro Koncep terne. „Naa," sagde han „Te siger, at til\ talte fristede iem. Lad os høre ak kurat, hvad han sagde." „Aa, han sagde, at det var ikke farligt, for han kjendte en Advokat, som ffulde faa os frikjendt, selv om vi blev fnebet med alt Tyvegodset paa os." Strategi.' „Axel," sagde Fruen en Tag til sin Mand, „jeg har sundet ud, at hvis. jeg i Vinter fart klare mig uden nogen vy Dragt, har vi Raad til at lade Mama komme paa Besøg til os:" Manden vendte sig oprørt mod hende. „Sfal du gaa i den gamle brune Kjole i hele Vinter? Gaa heller saa sort du fan til Sydamen og bestil dig noget moderne. Vær saa nil at husfe paa, at du som min Hustru ntaa tage Hensyn til min sociale Stilling." Da Fruen luffede Døren ester sig, spillede der et triumferende Smil paa hendes Læber. Dt ta Fruer taler sammen om sine Døtre og om Forlovelser og ZEgte skab og alt fligt noget. Saa siger den ene: „Ja, jeg har mi sagt til Agnes, at hutt værsgo' ffal sørge for at være forlovet inden hun fylder tyve." „Ja, men hvis hun nu ikke finder en Kjæreste inden den Tid." „Saa maa hun ved Gud blive ved at være nitten til hun har sundet ham!" For Sikkcr^ds Skyld. Manden: „Nu har jeg engageret to Tjenestepi ger til dig.V Fruen: JCb? Men vi skal jo ikke have mere end ett!"* Manden: »Nei, det er rigtig nok. Den ene kommer intorgen og dem anden om fjorten Dage da er den første sikkert væk." Præsten: „Hvad har du fortjent for dine Synder?" Konfirmanten: „Jeg forlanger ikke noget sox igm. Hr. Pastsr." En udmærket Forklaring. Mike og Pat arbeidede hos en velstaaende Farmer. En Nat blev de enige om at stjæle en Pengepung, som de vid ste, at Husbonden havde gjemt en Kommodeskuffe. For at komme ind i det Værelse, hvor Kommoden stod, Matte be først* gaa gjemtent Husbon dens og hans Hustrus Soveværelse. Mike instruerede Pat: „Jeg gaa først inb, og hvis det er all right, følger du efter og gjør ak kurat som jeg." Mike gik ind, men da Gulvet knir kede, vaagnede Husbonden halvt. „Hvem er det?" raabte han. Mike lod høre et illusorisk „Miau". Hustruen, som ogsaa halvt var vaagnet, sagde da: „Far, det er jo bare Katten." Og saa sovnede de igjen. Da alt atter var stille, begyndte og saa Pat at liste fig over Gulvet. Men Gulvplankerne fnirfede tgieit og Manden vaagnede endnu engang og raabte fint: „Hvem er bet?" Og Pat svarebe forfærdet: „En anben Kat." En mit tænksom Mgtemand. „Hvis De rører Dem, sfyber jeg." „Ja," sagbe Hr. Subbelanb, som var kommet over en Indbrudstyv i Spisestuen. „Men fan jeg ikke faa Lov til at bede min Kone komme ned?" ,*For at gjøre Faitteftrcger-?" „Net nu har hun gaact og ven tet paa Indbrud i 20 Aar, og derfor har jeg Lyst til, at hun skal se, hvor dan en Indbrudstyv fer ud." Gode Raad. Lægen (efter at have undersøgt tykke Hansen): „Deres Sygdont kommer bare af, at De grub ler formeget, det er fordi Te er for meget alette. Te maa have Afvex ling gaa i Selskaber, i Forent r. ger, paa Theater eller gift Tem jeg fjender en brav Enke med syv Børn Det samme i begge Ender. Vesle Ole havde ffe netop opfyldt Fami liens Forventninger paa Skolen og var altid Numer Sch a k i Klassen. „Hvad ffal det betyde, at du altid kommer nederst i Klassen?" spurgte Faderett vredt. ^Det betyder ikke nogen Ting," svarede Ole, „de Icerer jo "bet samme i bhgge Ender." I Rekrutskolen. M.ajoren (ber for gjæves har søgt at faa Svar paa Spørgsmaalet om Sveriges geogra fiske Beliggenhed): „I er nogle dei ftgc Idioter! I gaar her og lærer at forsvare eders Fædreland, og saa ved I ikke en Gang, hvor det ligger!" („Nya Nisse".) Wrlige Folk. „Har du hørt at Pettersen er sat fast, forbi han har jtjaalet en Vaarfrak?" „Det er jamen tilpas! Hvorfor kunde han ikke heller kjøbe sig en Frak og lade blive at betale den, som andre ærlige Folk gjør!" Han: „Ka-katt De tænke Dem, Frøken, hvad jeg vil spørge Dem om?" Hun: „Ja." Han: „Og hvad Svar kan jeg vente mig?" Hun: „Nei." Fruen i Huset (til en Gjæst, som ffal gaa): „Vil Te allerede bryde op, Hr. Direktør?" Gjæsten: „Ja, desværre. Frue." Fruen: Saa tidlig! Men maa De ogsaa tage Deres Frue ni eb?" Gjæsten: „Ja desværre." „FM?" „Net." „Er du flet i fike født? Det havde jeg da ikke ventet." „Nei, for jeg er adopteret, jeg." „Unge Mand, tænkte De flet ikke paa Faren, da De reddede min Dat ter fra Døden?" „Nei, jeg var allerede gift." i Den dumme har Lykken med sig siger vi altid, naar andre er hél dige. Misbrug aldrig andres Tillid. Du ffader andre derved, men mest dig selv. T" 6 Cents paa Chicagos Høibaner. Chicago ben 20be Nov. De ca. 600,000 Personer, der pleier at be nytte Chicago Høibaner, fik idag Underretning om, at Selffabet har faaet Lov til at tage 6c Sporveis tax t. Illinois Public Utilities Com mission forhøiebe igaar Taxten fra 5 til 6 Cents for et Aars Tid. Sel ffabet havde bedt om 7c. ForhMsen vil føte $1,200,000 til Selskabernes Jndtoegt. Nag fr0 1870 vaier over Strass burg. Paris, 20de Nov. Det sam me franske Flag, der vaiede over Strassburg Zop til sidste Dag as Frankriges Admygelfe, baier atter over Elsass' Hovedstad. A. Bleuse, Portvogter i Citadellet, svingede Flaget foran Preusserne sor 47 Aar siben og sammen meb en Sten salbt det fro Kathebralen. Paa sit Tøbsleie overgav den gamle Manb Relikvien til fin Søtt Leon, ba 12 Aar gammel, ber havde tjenstgjort i 1870 som Tamturbreng. Gjennem hele sit begivenhedsrige Liv holdt Bleuse fast paa det dyre Emb.lem. I 1914 hvervede han sig i bet frivillige Elsass Lothringen Korps, men før han drog afsted, sør gede han sor, at Flaget var bevaret paa et sikkert Sted. Amerikansk Sagfører løsladt af tysk Fangenskab. Amsterdam, 20de Nov. Fra Berlin telegraferes, at Edward Holton James, den ameri kanske Sagsører, som i sin Tid var Redaktør sor „Paris Liberator", er bleven løsladt fra det militære Fæng sel i Moabit efter over tre Aars Fan genskab under Anklage for mottar* kisk-fiendtlig Propaganda i Förbin beise meb Dr. Karl Liebknecht. «James er søbt i Prairie bu Chien, Wis., og praktiserede som Sagfører i øeatue. I 1906 reiste han til Pa ris.-Før han kom i Fangeleiren, blev han arresteret sor focialiftiff Propa ganda i Tyskland, mett Jantes W. Gerard fik ham løsladt. Lig sendt i en Bmsustage. San Francisco, 21de Nov. San Fran cisco Politiet forsøger at identificere en Mand, ber blev myrbet her og sendt til Nem A)ork i en 50 Galioner» Vinfustage. Skjønt Liget blev sun det i New ?)ork for flere Tage siben, oplyste herværende Detektiver først cm det idag. Internal Rebeuue-Papirer viser, at et Vinfirma i San Francisco senb te to Partier af 50 Galioners Vin fustager lig ben, der indeholdt Liget. Te.t ene Parti gik til Farina Bros. og det andet til G. Conti, begge i New York. Ammnuitioitétog exploderet i Belgien. London den 22de Nov. En Explosion as Amntunitionstog i Belgien Thorsdag dræbte og saarede mellem 1,500 og 2,000 Mennesker. Matt har allerede fundet 150 døde, melder et Central News Telegram fra Amsterdam. Te saarede føres til Budel, Holland. Aarsagett siges af være et Baal, osnt Børn har tændt og som spredte sig til to tyffe Am munttionstog i Nærheden. ødelæggelsen i Omegnen er enorm, siger Telegrammet. Hjælp sendes. Hollandff Militærhjælø -sendes ovsr Grænsen. llpton Sinclairs Varsko i Mooney- Sagen. Pasadena, Cai., den 25de Nov. Forfatteren og Socialistleda ren llpton Sinclair sendte idag føl gende Telegram til Guvernør Ste phens i Anledning Mooney-Sagen: „Hvis Te tillader Mooney at dø. opnaar 2eWto Resultater. For det første vil Te i høi Grad svække Præ sident Wilsons Indflydelse hos Av bet dere og Socialister i Ildlandet, paa hvis Støtte han maa stole for fit Program for international Retfær dighed. For det andet umuliggjør Te næsten en fredelig Løsning cf den forestaaende Kamp mellem Ar beide og Kapital i Amerika." Lazarus frikjendt. New Aork den Side Nov. Regnfraffefabrikant Har ry Lazarus er blevet frikjendt i den føderale Distriktsret her i Anklagen for Bestiffelse. Han var anklaget for at have givet $50 til Overinspek tør Charles Fuller af Kvarterne sterdepartementet for at paavirke ham i hans officielle Gjerning. Es ter tre Timers Overveielse frifjettdie Juryen Lazarus. Retten afviste en Tiltalebeslutning, der anflagede Fa brifanten for Overtrædelse as Sabo tageloven. Første Betonstib ankommet. New Aork den 21de Nov. Betonffibet „Faith", det første i sit Slags til at komme til New Aorf, ankom hid idag med en Sukkerladning fra Cuba. „Faith" er et massivt Beton skib og ansees Torpedo-sikkert. 16 andre Lastebaade ankom ogsaa til Havnen idag. Sekretær TumultyS Fader død. New Aork den 21de Nov. Philip Tumulty Fader ttl Præsident Wil sons Sekretær Joseph P. Tumulty, er død i sit Hjegt i Jersey City idag efter Iængfre Tids Sygdom. Sekre tær Tumulty tm tilstede ved Døds leiet. a Kvinde alterneres. New Iork den 22de Nov. Ester at føderale Embedsmænd havde forsøgt at de chiffrere, hvad de kaldte en u sædvan lig Kryptogram-Code, fik de idag Ordre ttl at internere som fiendtlig Ilblættbing Miss Emmy WeidenhoP fer, Kasfererffe i et Hotel inden et Kvartal fra Hoboken Kai, hvorfra amerikanske Transportffibe afgif til Europa. Hun mistænkes for at have sendt Tyskland Underrettnng om Transport ski bes Asreise ved at underrette ett tysk Konsul i en syd amerikansk By. Miss Weidenhopper kom ttl de Forenede Stater i 1918, sagde fø derale Embedsmænd, og har en Bro« der i den,tyffe Arme. Troelasthandlere under Anklage for Bedrageri. New Uork den 22de Nov. Tett føderale Grandjury i Brooklyn satte ibag Præsident George T. McOuabe, Vicepræsident Charles Curtis, og juridiff Konsu lent John Van Gordan af Coastwise Lumber Co. og 13 Funktionærer under Tiltale. Samtlige blev nylig arresteret og anklaget for at have bedraget Regjeringen ved at erholde store Pengesummer for Materialer, der aldrig blev leveret. Millionbrand. Baltimore den 22de Nov. En Brand, der truede med at ødelægge hele Canton Havne distriktet her, opstod idag paa Stan dard Oils Oljefater. Kompaniets Kaier blev ødelagt og Oljedamperen „F. O. Barstow" lastet med 75,000. Tønder Gasolin blev ffadet. Tabet menes at ville naa $1,000,000. 30 Mand af Damperens Besæt ning bjerget)», sig ved at springe i Søen. Tc allieredes øverstbefalende i Köa ftantinopel. Paris, 25de Nov. Ge neral Franchet D'Esperey kom til Konstantinopel igaar paa Slagskibet „Patrie", blev der officielt bekjendt i or i idag. Hans Stab paa 23 Offi cerer ledsagede ham. (General D'Esperey var øverslkom mandvrcttdc so de allierede Armeer, der soretog*dett Offensiv, der drev Bulgarien ud as Krigen og hjalp til ot flaa Tyrkiet og Øfterrig-Ungarn.) UNITIO STAtf^ Mope of OND Faa fremte Krigsbog med Karter over Europa on de forskjellige Slastsronter vil blive interessant ar have for at følge Fredsoperationerne. Den vil oq* saa vare interessant i de kommende Aar som en Erindring om den store Sl rig og fordi den viser Europa, som det var før det blev omgjort ved den store Omvælt ning i ^914—1918. Tenne Bog vil i Karter og Billeder vise Dem nøiagtig, hvad Te ønfler at vide. Den er bag stavolig talt en illustreret Cncyklop aedi om Krigen IO^xIS1^ Tomme i Størrelse, 32 Si der paa fint Papir.—Ten indeholder 14 Äarter i stor Maalestok. i flaaende iiulø» ter, visende alle Tele af Verden med specielle nye Karter over Slagfrouterne, forbudte Zoner, etc. Slagfront-Slättet* ne viser praktisk talt hver Bh. Landsby og Husklynge og angiver Høider. Jern baner. Kanaler, etc. Resten af Bogen er fyldt med snesevis af Kare. autentiske Fotografier visende Uncle Sam's nye ste fiampvaaben, Aeroplaner, TracrorA, Motorbaiterier, Krydsere, Slagskibe, Torpedosdelcrggere. Kulflibe. pansrede Automobiler. Kanonlavetter, Torpedorør, Haubitser. Kystsorsvarslcmoner, etc., og Fotografier af President Wilson. Bice Admiral SimS, General Pershing 0E mange andre. Pris, portofrit tilsendt, 50 Cents, eller vi vil sende et Exemplar frit til enhver af vore Abonnenter, der vil sen- de os ett ny Helaars-Abonnent paa ^Minneapolis Tidende". Adresse^ Minneapolis Ridende.- WiaueaMiH Mm», \n\n ARMY PICTORIAL U. 8. Army and Navy Pictorial