Minneapolis tidende. [volume], December 05, 1918, Image 1

About Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
i
*rr
No. 49. 32te Aargang.
Til Fredsmolwt.
Lansing, House, White og Bliss bliver
Fredsdclegaterne, som reiser
med. Præsidenten.
præsidenten omtaler i sit Budskab til
Kongressen den sorestaaende En
ropareise som en Pligt.
Washington den 29de Nov. Pfte=
sident Wilson vil personlig staa. i
Spidsen for den amerikanske Telega
tion til Fredskonferensen. Tette blev
i a ten officielt oplyst fra det Hvide
Hus. Te Forenede Staters Nepr-.?
sentanter til Fredskonrerensen bliver:
Præsident Wilson. Udenrigsminister
dansing, forhenværende Ambassader
til Frankrige og Italien Henry
White, Oberst E. M. House, General
Tasker H. Bliss, der repræsenterer
den amerikanske Arme i det øverste
Krigsraad i Versailles.
I Mangel af nogen- officiel For
klaring "tiev det formodet, at Præjh
denten reiser som Præsident as oe
AO reitede Stater, og at Udenrigsm^
nister Lansing, Mr. White og Oberst
^ouse og maaske ogsaa General
Bliss bliver delegerede med Ok
sandtsrang. I sin Kundgjørelse om
Europareisen sagde Presidenten, at
han vilde „reise til Frankrige for at
tage Tel i Drøftelsen og Asgjørelsen
af Fredstraktatens fornemste Puni
ter", at han sandsynligvis ikke vilde
blive der under hele Konferensen, og
at han vilde blive „ledsaget af bcl-j=
gerede, som vil sidde som de Forenede
Staters Repræsentanter under hele
Konferensen".
Tet blev sagt i det Hvide Hits, at
det ikke havde næret muligt at oply
se noget om Fredsgesandterne rør ar
den Grund, at Sporgsmaalet om,
hvor mange Repræsentanter de for
nemste krigførende skulde have, først
var blevet afgjort for et Par Tage
siden.
Storbritanniens, Frankriges og
Italiens Premierministre ventes nt
**^:Tbiffer £rEBre:4ilftet^setr FredskvnM
rensen som Repræsentanter for sine
Regjeringer, meit bliver der, i lighed
med Præsident Wilson, maaske if5c
under hele Konferensen.
Tet er den almindelige Forstaaelse
(ler, at Konferensen sørst skal hlive
enig.om Traktatens Grundprinciper
og senere behandle Enkelthederne.
Præsidenten og Entente Premiermi
nistrene vilde saaledes være istand til
at vende tilbage til sine respektive
Landes Hovedstæder ganske snart ror
at ordne med de vigtige Sager, som
sandsynligvis kommer op hjemme.
Udenrigsminister Lansing, som
bliver den, der egentlig stetar i
Spidsen for Fredsdelegationen, blev
Udenrigsminister i Juni 1915, da
William Jennings Bryan tog Afsked
hellere end at undertegne en Note til
Tyskland angaaende Lusitania-^Sa
gen, som han troede kunde føre til
Krig. I tre og et halvt Aar har
Lansing ført mange vanskelige Un
derhandlinger for Landet som neu
tral og som krigførende, og hans
Navn forekommer pa"a alle de hioriske
Dokumenter i deu^te Forbindelse.
Henry White, Delegationens Re
publikaner, er en Diplomat med lang
Erfaring. Han begyndte sin Bane
som Sekretær ved den amerifatvfc
Legation i Wien i 1884, var Sekre
tær ved Ambassaderne i forskjellige
Hovedstæder, repræsenterede de For
enede Stater ved flere store interna
tionale Møder og blev i 1905 af Præ
sident Roosevelt udnævnt til Aiitba .
sadør til Italien. To Aar sener?
blev han udnævnt til Ambassadør i
Frankrige, hvor han forblev til 1909.
Hans si'dste offentlige Hverv blev ud*
ført i 1910, da Præsident Taft send
te ham til Ehile som de Forenede
Staters Ambassadør ved Feiringen
af Chiles 100-Aarsfest.--
Qberst House hor aldrig indehavt
et offentligt Embede, men har som
Præsident Wilsons personlige Ven og
Modgiver spillet en meget vigtig
Rolle i Administrationens Virksom
hed. Præsidenten har indkaldt ham
ved hver Krise.
Joseph C. Grew, tidligere Charge
d'Afsaires ved den amerikanske Am
bassade i Berlin, bliver den ameri
kanske Fredsdelegations Sekretær.
London den 29de Nov. Foran
staltninger træfses for at sende en
allieret Eskadre til at møde Præsident
4
Wilsons Konvoi midt paa Atlanter
havet og- eskortere ham til Brest.
Cambridge, Mass., 29de .Nov.
Fire Harvard-Professorer vil ledsage
Præsident Wilson, naar han reiser
med Fredsdelegationen, blev der be
kjendtgjort iaften. Det er Archi
bald C. Coolidge, Charles H. Has
kins, Roland B. Dixon og Robert H.
Lord.
Washington den 2den Dec. Idet
han erklærede sig for „modificeret pri
vat Kontrol" af Landets Jernbaner
under mere almindelig offentlig Re
gulering, leverede Præsident Wilson
idag et Indlæg imod en Tilbageven
den til de gamle Forholde i Jernbane
driften.
I fit oärlige Budskab til Kongres
sen gav Præsidenten et Omrids af sit
Program for Rekonstruktion. Sam
tidig gav han en Forklaring paa sin
Fredsreise til Europa. "Hart omtalte
Reisen som en „Pligt".
„Kan jeg ikke haabe Poa, at jeg i
den vanskelige Sag? som jeg skal ud
rette, vil hove eders Opmuntring og
ydermere den Styrke, som gives ved
eders enige Støtte?" spurgte han.
Washington den 3die Dec. Præ
sideitt Wilson var optaget idag med
de mange Pligter, som paahvileoe
ham, før hatt afreiste med Fredsde
legationen til Paris. Det ventedes,
at han vilde afreife til New Dork fent
iaften, og at „George Washington"
vilde afgaa der fro Onsdag Morgqn.
Der var dog en Mulighed for, at
hans Togværk vilde forhiniqre ham i
at reise før imorgen tidlig.
Vore Tropper.
76de DwiHslddeu fiftfle, fonnkommer
hjem. Løsladte amerikanske
Fanger undersøgt.
Den 3die Arme anmodes om at ud
vise Taalmodighed ved Besættel
sen as Rhinprovinsen.
Paris den 29de Nov. 70de Divi
sion bliver de første Stridstropper,
som afreifer i ro Frankrige til Ame
rika. Tenne Division har været an
vendt til Afløsning af 27de og 30te
Divisioner, der ckjæmpede sammen
med Britterne og nu drager bag
fronten. Det antoges, at de bliver
de næste, som reiser hjem. Feltmar
schal Haig har udtalt sig meget ro
sende ont 27de øg 30te Divisioner.
(7f)de Division bestaar af New
Englands Nationaltropper,. 27de Di
vision bestaar af New Jork-Tropp
og 30te af Tropper fro Tennessee,
North og South Carolina samt Di
strict of Columbia.)
Det amerikanske Hovedkvarter i
Frankrige, 27de Nov. Undersøgelsen
af de amerikanske Fanger, der er ble
vet løsladt fra tyske Fangeleire og er
naaec Identifikationsleirene, cr om
trent afsluttet under Ledelse as Arme
kirurgerne. Undersøgelserne tyder
Paa, at Mændene befinder fig i-saa
god legemlig- Forfatning, som man
kunde vente, ffjønt Mændene i enkelte
Tilfælde klagede over flet Behandling,
daarligt Husly og daarlig og -knop
Kost. Af flere tusind Mænd under
søgt cr ikke fundet noget Tegn til
Indpodning med ondartet og smit
som Sygdom.
Luxemburg den 24de Nov. (Nat.)
Amerikanske Tropper patruljerer
langs Moselle og Saner afventende
Ordrer. Te tyske Landsbyer paa d^n
modsatte Bred synes at være næsten
.forladt. Tet forlyder, at de civile
blev panikslagne og forsøgte at flyg
te, men at Regjeringen besalte dem at
vende om.
Officerer og Soldater as den 3die
Arme er blevet beordret til at udøve
den største Taalmodighed og Selvbe
herskelse og ikke at bruge Magt und»
togen i Nødsfald ved den forestaaen
de Besættelse af Rhinpreussen.
Bukarest brænder. Kjøbenhavn d.
1ste Tec. Bukarest brænder, meldes
det i et Telegram sra Berlin. Bøn
derne siges at have reist sig i alle Dele
af Rumænien.
Philip Simmå.y. Fredsko,iserenjci.^^ til Kongressen ertl-er-de Pr«,
vil begynde i Paris den 16de Decem
ber. Alle de foreløbige Møder vil bli
udholdt i Versailles. Det antages,
at flere Traktater vil blive stuttet.
Først vil antagelig en foreløbig
Fredstraktat blive indgaaet, der for
melt vil afslutte Vaabenstilstatlden.
-1 5t Z L%--C:. V~ ^rårrii
-r"'7^^^ -?r
Budskabet.
Præsidenten udtaler sig til Kongres
sen om Rekonstruktionen og sin
sorestaaende Europareife.
Hans Pligt at forfægte de Idealer,
som han gav Udtryk for, og vore
Soldater troede paa.
sident Wilson formelt sin Hensigt at
reise til Paris for at deltage i Freds
konferensen. Han sagde, at de alli
erede Regjeringer har antagetFreds
principer, som han havde fremsat,
og det er hans Pligt at bære tilstede.
Præsidenten begyndte med at om
tale de store Begivenheder, som har
fundet Sted,' siden -han sidst mødte i
Kongressen. Endnu var det for
tidligt at bedømme de vidtrækkende
Forandringer. Vi, som stod mit op
i dem og var en Del af dem, var
mindre skikket til at vurdere deres
Betydning end den Slægt, som kom
efter os.
For et Aar siden havde vi sendt
145,918 Mand over Havet. Siden
har vi sendt 1,950,513, gennem
snitlig 162,542 hver Mooned i
Mai fidstleden 245,951, i Juni 278,
700, i Juli 307,182, LAugust 289,
570 og i September 257,430. Al
drig før har der været en saadan
Troppebevægelse over en Vondvei os
tre tusind Mil. Paa Tropperne
fulgte Udstyr og Forraad. Tet var
farefulde Reiser dog mistede kun
758 Mand Livet ved fiendtlige An
greb 630 af dem paa et engelfk
Transportskib, som blev sænket nær
Orfitøertic.
Bag denne store Bevægelse af
Mænd og Materiel stod Landets Jiv
dustrier og alle producerende Be
drifter, alt samlet om det fælles
Maal og virkende i større Enighed
end nogen af de. andre store krigfø
rende har -kunnet opvise. Vi høstede
store Fordele as den Erfaring, Jorn
Var inSfenbc^Sf^'l^åioiter, IferW
lerede i tre Aar havde ført Krig. Vi
var deres Elever^ men vi lærte fort.
Men det er ikke Omfang, Udstræk
ning og Effektivitet i denne Forbin
delse, jeg særlig vil dvæle ved, sagde
Præsidenten men Tueligheden hos
de Officerer og Menige, som vi send
te over Havet,, og hos de Matroser,
som bemandede Skibene, og Aonden
hos den Nation, som stod bag dem.
Aldrig har Soldoter eller Matroser
saa raskt vist sig beredt til at beståa
Prøven og skikket sig bedre paa Slag
marken. Te af os, som hovde med
Ledelsen af de Affærer at gj^re, som
hidførte den endelige Triumf, kan nu
glemme alt det og fryde os ved Tan
ken paa, hvad Mændene gjorde. De
res Officerer forstod fine Opgaver, i
stort font i stnaat, fra Pershing og
Sims nedtil den yngste Løitnont, og
deres Mænd var dem værdige, de vor
Mænd, som det næsten ikke trængtes
at kommandere Jeg er stolt, sagde
Præsidenten, at være en Landsmand
"til saadanne Mænd. De af os, som
blev hjemme, gjorde vor Pligt Kri
gen kunde, ellers ikke blevet vundet.
At vi ikke selv var med, var noget,
tft kommer til at angre paa.
Hvad vi alle takker Gud for, er,
at vore Mænd gik i- Slaglinien i det
kritiske Dieblik, da hele Verdens
Skiæbné syntes at ligge Vægtskaa
len, og fik den til at vippe en Gang
for alle, saa Fienden fra den Stund
af stadig" maatte vige, aldrig kunde
gaa frem. Tet tog Centralmagter*
ttes Kommandanter saavidt fireMaa
neder til at forftaa, at de var slagne
,nu holder deres Riger paa at likvi
dere. Og under det hele. Hvilken
prægtig Aand raadede inden Natio
nen, hvilken. Enighed i Moolene,
hvilken utrættelig Iver. Patriotis
me og Uegennytte besjælededem, der
blev hjemme for at udføre Organi
sationsarbejdet og sørge for Forraa
dene. Ikke bare i Washington er
dette Arbeide blevet gjort. I de
utallige Fabriker, paa utallige Far
me, i Kul-, Kobber- Jerngruber
ne, paa Skibsværfterne, Jernbaner
tie, Dokker, paa Havet, overalt hvor
Arbeide krævedes udført, har Marnd
kappedes med hivanden onrnt gjøre
sit efter bedste Evne. De kan se!
Mcendene i Vaaben lige i Linene og
sige, at de ogsaa gjorde sin Pligt.
Præsidenten lagde ogsaa megen
Ir
Vægt paa det Arbeide, som var ud
ført af Landets Kvinder. Det ligger
over Evne at vurdere Kvindernes
store Arbeide. Dette Arbeide har
lagt øget Glans om den' amerikanske
Kvinde.
Den mindjtc Tribut vi farr y5e
Kvinderne er at give dem de samme
politiske Rettigheder som Mændene,
da de paa alle Omraader, hvor de
forsøgte fig, har -vist fig som Mæn
denes Lige. Det vifte være et Skaor
i Glæden, dersom tri skulde undlade
at yde Kvittdente tenne Retfærdig,
hed. Ved Si dett as de store Tjene
ster. Kvinderne hor ydet, har det væ
rft deres Opgave at sørge for den
systematiske Økonomi, som vort Folk
frivillig har praktiseret for at unite
skaffe Verdens^ hungrende Folkeslag
og Soldaterne i Felten den Mad,
de trængte, og alt andet, som kunde
tjene til den fæjles Sags Fremme.
Og nu, da detj store Triumf er
sikret, vender vi oK atter mod Fre
dens Opgaver —en Fred, der er be
trygget mod uansvarlige Monarkers
og ærgjærrtge Militærkoteriers Vold
og bereder Veien for en ny Orden
paa Retfærdighedens Grundlag.
Orden og Organisation for denne
Fred stal. ikte alene give "os, men og
saa andre Verdens Dolk, saavidt som
de vil lade os tjette dem. Det er
international Retfcyrdighed vi. stræ
ber efter, ikke bare* indre Tryghed.
Medens vi ordner vore. Forhold med
Resten af Vertzen, ett det ogsaa as Be
tydning, at'vi rydder afveien al Kil
de til Misforstaaelsh med vore nær*
meste Naboer og giti&r Bevis paa det
Venffab, vi virkelig føler. Jeg haa
ber, at Senatets Medlemmer vil til
lade mig atter at ljfenlede Opmærk
somheden paa den endnu ikke ratisi
cerede. Venskobstrakwt med Colombia.
Jeg henstiller indstændig til
snart at handle i denne vigtige Sag
Hvad vore indre Anliggender an
goaf, er Problemet om vor Tilbage
venden til Fred et, der angaar økono
misk og industriel Omordning. Dette
end det kan være for de Nationer,
som har lidt under Krigens Forstyr
relser og Tab længere, end vi har.
Desuden venter ikke vort Folk at blive
ledet. Det fjender sin Forretning,
cr raadsnart og opfindsomt, sikkert i
sine Maal og besjælet af Selvtillid.
Forsøg paa at lede det kunde blot
hidføre Forstyrrelse. Alt, vi fan gjø
re som deres lovgivende og exekutive
Tjenere, jer at lette Overgangn. Jeg
har taget mange med paa Raod an
gaaende Overgangen, men jeg har
endnu ikke sundet nogen almindelig
„Rekol^truktionsplan", som det syttes
mig muligt at tvinge vore foretagsom
me Forretningsmænd og selvstændige
Arbeidere til at bøie sig under.
Medens Krigen stod paa, tras vi
mange Foranstaltninger for at lede
Landets Industrier i den nødvendige
Virksomhed og bringe alle Kræfter i
Sæken for at træffe det fælles Læs
men i det Øieblif vi vidste, at Vaa
benstilstanden var sluttet, tog vi Sæ
len as. Raamateriale, sont Regje
ringen havde lagt Beflag paa for In
dustrierne, der forsynede Armeen med
Forraad, er bragt i Markedet igjen.
Store Industrianlæg, hvis hele Pro
duktion og Moffineri, var overtoget,
cr blevet sot fri som før Krigen. Det
har ikke været muligt at ophæve Kon
trakter for Madvarer og for Skibe,
do Herden fremdeles maa erholde
Levnetsmidler fra os og Skibene
fremdeles trænges til at skaffe vore
Tropper Forraad men endog denne
Virksomhed cr blevet givet friere Tøi
ler.--
Aldrig før har der i dette Land
været Bureauer, der havde sligt
Kjcndfkob til Forraodsfelterne, Ar
beiderne og Industrierne som Krigs
Jttdustrikomntissionen, Krigs- Han
.delskommissionen, Arbeiderdeparte
mentet, Proviontdxpartementet og
Brændselsadministrationen de har
været ledet af Mænd, der repræsen
terede permanente Regseringsdepar
tementer. Tisse Kommissioners Vi
den og Erfaring cr, siden Vgaben»
stilstand blev sikret, blevet stillet til
Forretningsmændenes Tjeneste. Det
er forbausende, hvor raskt Overgan
gen til fredelige Forhold er foregaaei
paa de tre Uger, siden Krigen ophør
te. Overgangen tegner til at være
soregaaet, inden en Undersøgelse kan
(Fortsættes paa 2den. Side.)
if
/F da
Minneapolis/ Minu., Thöredag den dtc December 1918. (Emigrantens 67de, Budstikkens 46bc, Nordvestens 38te Aargang).
Iremumrsrhen.
Den 3die amerikanske Arme okkuperet
omkring fire hundrede Kvadrat
mil tysk Lmraade.
Soldater- og Arbeiderraadets Mnhifr
patruljerer i Treves. Britternes
Fremrykning.
Med Amerikanerne i Preussen, d.
1ste Dec. (Via Kureer til Nancy)
Den 3die Arme okkuperede idag om
kring, 400 Kvadratmil tysk Omraa
dc, indbefattet Snese med Landsbyer.
Amerikanerne" mødte svært lidet
Fiendtlighed hos Indbyggerne.
Skjønt Hundreder havde samlet fig i
Gaderne i Treves, herskede den dybe
ste Stilhed, da det trætte 6te infan
teri af 5te Division. morscherede ind
og okkuperede Byen5 Musiken spille
de og Regiments flogene vaiede, idet
Regimentet togede gjenttem de for
nemste Gader under Anførsel af
Oberst Henry Hunt. Gaderne patrul
jeredes af Mænd tilhørende det lokale
Arbeider- og Soldoterrood. Disse
Vagter havde et hvidt Baattd om Ar
men og bar Rifler.
Under-Marschen gjennent. Byen
ringte Kirkeklokkerne og amerikanske
Aeroplaner svævede i Lusten over
den.
Vor 3die Division sfred over Mo
selle nær Remich, 1ste nær Graven
machcr, 32te længere nord og 2den
nær. Echternach. Hele Fronten fil
tedes frem.
Efter Okkupationen of Treves be
søgte Oberst Hunt Borgermesteren og
underrettede ham om, at Militærlov
vilde blive gjennemført, men at Ind
byggerne fik være i Fred, saalængc de
holdt Orden. Amerikanerne vil lade
eder saa meget som muligt af Styret for
blive hos de tyske Autoriteter. Ame
rikanerne vil bare føre.et Opsyn med
det.
Sondo/t deri 2den Dec. Britiske
Tropper har avanceret ind i Preus-
*3(n^rl, idet de flutter sig til Ameri
konerne tilvenstre for dem nær Lnr
emburgs Nordgrænse.
Fremrykningen blev foretaget af
den 2den Arme under General
Plummer, som skred over Grænsen
igaar mellem Beho og Eupen. Brit
terne naaede Linien Burg-Reuland,
Bullingen og Mont Joie.
Med Amerifatterne i Prenssen
den 2dén Dec. (Af Webb Miller).
Amerifancrnes Fremrykning vil bli.
ve gjenoptaget ittd i Rhtnpreusfen i
Formiddag. Fronten udstrækker sig
betydelig mod Nord, og den 3die Ar
me vil iaften slaa Leir omkring 20
Mil indenfor den tyfke Grænse, idet
den okkuperer Bilburg cg flere Du
sin mindre Byer. 89de og 90de Di
visioner marscherer langs Moselle
og Sauerfloderne.
Paris dett 2den Dec. Dert interna
tionale Vaabenstilstandskonserens i
Spa holder sine Møder i Grand Ho
fel Britannique, blev det oplyst i Te^
legrammer modtaget her idag. Det
franske Flog vaier over Bygningen/
der er bevogtet af tyfke Vogter.
Mponey-Ksgen.
Guvernør Stephens formilder TOds
dommen mod Thomas Mooney
til livsvarigt Fængsel.
Sacramento, Cal., den 28de Nov.
Dommen over Thomas I. Mooney,
dømt til at hænges den 13de Decem
ber for at sone for de ti Mennesfeliv,
som gif tabt under Dynamitaffæren
under Krigsberedskabsparoden i San
Francisco i Juli 1916, blev idag af
Guvernør W. D. Stephens formildet
til livsvarigt Fængsel. Idet Guver
nørens Bestemmelse i Sagen blev
kundgjort, sagde hans Privatsekretær,
Martin Madsen, at Formildelsen af
Dommen blev undertegnet tidlig iaf
ten, og at der udenom Guvernørens
skriftlige Erklæring ikke vilde frem
komme nogen Kommentar.
Erklæringen gjennemgaar Sagen
fra Begyndelsen og gjettgiver i sin
Helhed de to Henstillinger fra Præ
sident Wilson om at tage det Skridt,
som Guvernøren nu har taget.
Guvernøren siger, at han nægter at
betragte Sagen som ett Konflikt mel
lem Kapital og Arbeide, og betegner
som latterlige de Forsøg, som gjøres
WiWflWWjäi**
"rf -"XI nii^TVr 7 "™y **%^F Z-- _.
paa at fäa Mooney til at se ud som
ett Martyr for Arbeidernes Sag.
Da d& Forenede Staters Hø testeret
den 18de November ^ægtede at revi
dere Dødsdommen, var sidste retslige
Itidsats naaet, og Guvernørens Ind
skriden var det eneste, som stod til
bage.
I to Aar har Mooney-Sogen vakt
Opmærksomhed over hele Verden
blandt Arbeiderne, der krævede ny.
Sag. Russiske radikale togede gjen
nem Petrograds Gader og foretog en
Demonstration foran den amerikanske
Ambassade. American Federation of
Labor, London Trade Counril og "an
dre store Arbejderorganisationer har
forlangt ny Sag for Mooney.
San Francisco den 28de Nov. Do
hun blev underrettet pntrat Guvernør
Stephens havde formildet Dommen
.nod- hendes Mand til livsvarigt
Fængsel, sagde Mrs. Mooney: „Dette
Skridt fra Guvernør Stephenss Side
cr en Indrømmelse fra ham, at Tom
ikke er skyldig i en Forbrydelse, dör
straffes med Htiengning. Htnl han
ikke er det, hvorfor skulde han saa
gives livsvarigt Fængsel?"
San Francisco den 29de Nov.
„Jeg foretrækker en herlig Død for
tnin^ IEreskjænderes (Deres itidSe*
fattet) Hænder for en levende Grav.
Jeg er uskyldig." Dette var idag
Thomas I. Mooneys Svar paa Gu
verttør ^Stephens Formildelse af
Dødsdommen. „Jeg nægter af af*
ccpterc Formildelsen," sagde Mooucy.
„Arbeidere, jeg opfordrer nu eder til
at handle desto før jo bedre.''
Chilensere kaldt til Fanerne. San
tiago, Chile, den 2den Dec. (Nat.)
Militærreserver af 1917 Klassen er
blevet faldt til Fanerne. Komman
døren paa Damperen „Palena" har
officielt benægtet, at den peruanske
Konsul i Jquique blev givet Ordre
til at reise tilbage med sit Sfib.
Nx-Ueisere«.
November. Frasagde sig Tysklands
øø Preussens Throcier.
Løste Embedsmænd fra Troskabs
eden. Influenzapatient. Karl
Liebknecht i Keisersengen?
Amsterdam den 30te Nov. Wil
helm Hohenzollern har undertegnet
et Dokument, hvori han definitivt
frasiger sig Tysklands og Preussen?
Throner og løser alle Embedsmænd
fra deres Troskabsed, ifølge Tele
gram fra Berlin idag. -Den forhen
værende Keiser siges at lide af In
fluenza og være ude af Stand til ot
modtage sin Hustru ved hendes An
komst til Amerougctt Station.
Basel ten- 30te Nov. Keiserens
Abdikation, doteret dett 28de Novem
ber, gik ud paa, at han frasagde sig
for stedse Retten til Tysklands og
Preussens Throner, løste alle mili
tære og civile Embedsmænd fra de
res Troskabsed og bad dem beskytte
det tyske Folk mod Anarki, Hungers
nød og fremmed Herredømme, ind
til den nye Organisation var istand
bragt. Abdikationen nævnte "inht
om de andre Hohenzolleme.
London den 30te Nov. Da „Daily
Mail"s Korrespondent i Haag forle
den besøgte det keiserlige Slot i Ber
lin, fandt han de gamle Tjenere i
stor Forbitrelse, fordi Liebknecht, dtzn
radifale Socialistfører, havde sovet i
den tidligere Keisers Seng.
London den 30te Nov. De allie
rede Regjeringer siges meget snart
at ville forlange dett tidligere Kei
ser at Tyskland udleveret af den hol
landske Regjering.
MeHodistbiffop forlanger Keiseren
Tilsalg». HviS Te har noget, som
Te ønsker at fælge, sno indryk et
lidet Avertissement under „Til
salgS" i „Minneapolis Tidende".
henrettet, «t. Louis, Mo., den 27de abffk .tg SEngsteise paa i^rund af de
Nov. Bifkop William A. Ouayle af sidste Efterretninger fra Sydamerika^
den biskoppelige Methodistfirfe sagde Formningerne mellem Chile oA
under en Tale ved en Luncheon i
City Club idag, at den Fredsfommis
sion repræsenterende det amerikanske
Folk, som ikke winger det tyfke Folk
til at betale til det yderste, ikke er
det amerikanske Folks Fredsfommis
sion, og at „før den Tid kommer, at
Keiseren er dømt og henrettet for
Mord, vil Retfærdigheden ifke have
Raaderum i Verden". »Dette er ikke
Had," tiljsiede han, „det- er Retfær
dighed."
Hf« MMM!
Uuropss Mening
Lord Rorthcliffe om, hvad Europa
mener om Præsident Wilsons
Deltagelse i Fredsmødet.
.Han kan ikke forftaa, hvorfor der skul«
de torre Modstand. Det er iffe
en politisk Sag.
(Covhright 1918 af United Pres»
London den 30te Nov. I Be
tragtning af den udbredte Trøstelse
af Præsident Wilsons Beslutning om
at deltoge i Fredskonferensen, udbad
United Press sig idag en Erklæring
fra Storbritanniens største,Publtct[t
Lord Northcliffe om, hvad Europas
Holdning bar til Præsidentens Del-,
tagelse i Fredsunderhottdlingerne., 7
Lord 9førthcIiffe"afgao idag følgende
Erflæring:
„Ublændinger har ikke Ret til at 'i
deltage i andre Londes Politik. At
de Forenede Staters Præsident vildt
deltoge i Fredskonserettsen har altid
været betragtet her ikke fonnen polt»
tiff Sag, men om en vigtig Faktö»
i Situationen. Det vilde være utom»
felig for os for Exempel, at Premier,
minister Lloyd George ikke skulde væ
re tilstede ved Fredsfonferenserne.
Jeg er if fe istand til at tale for
Frankrige, men fan if fe tættfe mig
Muligheden af, at Fredsfonserenser
tte sfulde holdes, uden Premiermini
ster (Ilemenceau som en af de franske
Repræsentanter.
Hele Diskussionen viser den. al
vorlige Fare, der altid existerer ved
international Misforstaaelse. Det.
fremgaar øiettfynltg af Telegram
mer, som vi nu modtager, at matine
Borgere as de Forenede Stater, De
mokrater saavelsom Republikanere,
cr imod Præsibeittens Reise. Jeg
katt bare sige, ofr vi ikke skjønner den
Situation.
Storbritannien og dets fire Sø
sternationer, Canada, Australien,
Kyseeland og Sydafrika, har havt
næsten 800,000 Mand dræbt. Folk
aL
T?f|rtrter at vor Le^^ ^emterfnffil^
ster Lloyd George, maa være tilstede
ved Fredsfonfcrensen for al varetage
Interesserne foiren flig Nation som
vor, der har lidt saa frygtelig.
De Forenede Stater har spillet at
skor Zjolle i Krigen og Tyffcrtte har
konsekvent henvendt sig til Præsiden
ten.
Som Udlænding, ffjønt en varm
Ven af de Forenede Stater, fan jeg
if fe udtale mig om amerifanff Poli
tik ffjønt jeg naturligvis har man
ge Synsmaader men jeg.fkal til
lade mig at sige som et Udtryk for
min personlige Mening, at hvis diÄ-"
se Konferenser blev holdt uden Prce
sideitt Wilson, vilde hele den euro
pæisfe Verden tænke, at der sikkerlig
var noget galt med disse Konferen
ser."
Belgiens Regning. Briisscl den
2den Dec. Belgiens Centralindustri
komite anflaar efter en .Undersøgelse,
at den S
fade, som jen tyske Militær
offupation i Belgien og Beslaglægget,
fen os Masfineri og^Raatnateriale hor
hidsørt, vil udgiøre G,0fX,500,000
Francs (tz 1,200,000,000).
Ryt Laan til Belgien. Washington
den 3die Dec. Sfatfammeret sørgede
idag for at stille $12,(X)0,000 til Bel»_
giens Kredit. Dette bringer Laans
ne til Belgien op til $210,120,(XX),
og de samlede Laan til alle de alliere
rede udgjør $8,19^576,000.
Nroen i Kgdumerika.
Panamerikauffe Äredse i Washingt»»
i Wagstelse paa Grund af Ko«
flikten mellem Chile tfjg Per«.
Washington den 30te Nov. I pan
anterifantfe Kredse mærkedes iaften
Peru synes at tiltage. Fra Välpt»«
,raifo meddeles, at den chilenske Ar
mes og Flaades Reserver er udkom
manderet. Hjemkaldelsen fro Brasi
lien af Perus derværende Mi ni iter
har gjort Situationen herligere NW.
stiff.
Tet interuationale Socialistparti
har stillet Henvendelser til Chiles eg
Perus Socialister om at opbyde alle
Anstromgelser for at af«erge
i
i
4
i
te'
i
V \n\n Published and distributed ender
permit No. 60) authorized by the
Act of October 6, 1917, on file at the
Post Office of Minneapolis, Minne»
tot»
By order of the President,
A. 8. BURLESON,
Postmaster General.
Paris den 30te Nov. (Af William
Washington den. 2den Dec. I en