Newspaper Page Text
Fyrst v^, y f_ Der fandtes kansse vigtigere Po ster end Fort Needham paa Sydky sten, men dette var ialfald fatt trengt militært bevogtet, at man skulde tro |elc Landets Velfærd afhang aft Hendes dette Majestæts femte Ar- b^Weriregiment, var engang Kom Jsttandant paa dette Fort, det vil sige, ^xr-^stulde med en Haandfuld Solda- W holde alle uvedkommende borte fra det. Mine Mænd havde det be^ dre end mig de havde da et bestemt Arbeide at udføre men "jeg havde in tet. Jeg badede, spiste Frokost og spaserede slangs Strandbredden at spise, drikke, sove og ride var min eneste Beffjæftigelse. Hu Vaardag slentrede jeg afsted langs Strandbredden. Himlen var klar og btaa, og Havet laa som et Speil. Intet forstyrrede Stilheden „.omkring.Fort Needham, det laa langt fva Alfarveien. Ingen kom forbi, selv Fifferne undgik det paa Grund af det lave Vand. -Jeg un dersøgte Horisonten med min Kikkert, og saa paa Maagerne og de fjerne Seilere. Pludselig saa jeg en mørk Gjen stand vugge op og tfei) i Vandet." Var det en Hval eller en Vragstump eller en ny Klippe, som var dukket op df Bølgerne? Nei, det var en Slags Baad, som laa lavt paa Vandet, eller en Tøm merflaade, og det saa ub, som om der var et Menneske ombord, som vrik kede den frem med ert Stare. Han styrer ester Bredden og kommer lang somt men- sikkert nærmere. Nit skim ter jeg hans Ansigt og hans 'Bryst bag den aabentstaaende Skjorte. Han arbeider ihærdig med sin lille Aare og kommer stadig nærmere. Tilsidst løber Flaaden med en skra bende Lyd paa Land, og han sprin ger ind paa Strandbredden. Det første han gjorfce öar at kaste -sig pact Knæ oudbryde ^cta Fraitff: »Gud være lovet, jeg er frelst!" Saa reiste han sig op og font bort sg hilste paa mig med et fuldendt elegant Buk. Han var klædt i Fil-, ler, det eneste, han havde paa, var én laset, rød Skjorte og et Par forte, rudede Benklæder, som rak lidt ne- dénfor Knærne, men alligebA" saa han ud som én Gentleman. „Jeg befinder mig i ett sørgelig Situation, mut Herre," sagde han. „Jeg er ett stafkars skibbruden, og jeg havde aldrig troet, jeg skulde naa levende iland." 7- „Sfibbrudenl" sagde jeg. „Men ^hvorledes, hvor og naar er det fteet?" „Jgaar var jeg ombord i mit eget Okib yachten „Feodorowna". 'Jeg er Fyrst Boltikoff, Te kjender kanffe A mit Navn?" sagde hatt, da jeg buk kede, idet han forestillede sig selv. „Naa, ikke? Jeg er Russer og var vaa Vet til Corves. Jgaarastes, ^medens Sjachteu laa' for Anker uden for K'ltpperite vg jeg laa og sov i min Køi, hørte jeg pludselig et Brag det var noget, som knuste Siden paa gjachtert! Jeg for ud af Kø tett og op paa Dækket. Det öar et' Sam menstød! Døden stirrede os ind i Ansigtet! Jeg greb de første de bed ste Klæder jeg fandt De ser Dem her," sagde han og pegte smilende -paa sitte Filler. „Og saa sprang jeg overbord. Jeg er en god Svømmer. Da det blev Morgen, svummede jeg. endnu omkring. Saa fik jeg -famlet y' noget Tømmer sammen, font' flød rundt om fra Vraget, og fik lapet mig en liden Flaade. Maa jeg spør ge, hvor er jeg? Vil De være faa elskværdig at føre" mig til den nær meste Vts?" „Dette er Fort Needham!" svarede jeg, „Aarchester er den noermeste By, I, ca. 10 Mil borte." „Saa langt! Jeg er rigtignok spaserklædt, men jeg maa nok al jigebel fe at komme afsted!", .'Det kan jeg umulig tillade. De v ^itænger til Hutle og Mad mit Kvar- tev er lige her ved, jeg er Fortets 'U Hvmmandant." Hm „De -er altfaa engelsk Officer, det Vunde jeg næsten tænke, de er altid ifoa fjæfke og elskværdige." Saa førte jeg ham. ind i-Fortet, K hvox Skildvagten blev høift forbauset ved at fe ett flig Fremtoning. -V .Et Bad, en Barberknivxog et n$ Scet Tøi af min egen Garderobe for .vandlede Fyrstens Udseende fuldstæu ~dtg. Han var øjensynlig ^en megK Vistingveref Person, ikke akkurat vak v ker, men han faa godt ud og havde fiiørfe, gjennemtrængende Ørne. mm „Deres Klæder passer mig, fom om de var fyet til mig, kjære Hr. Carruthers. Vilde det være indis tret at bede om Deres Skrædders Adresse? Han er en iand Kunst ner!". Jeg følte mig fmigret og varede: «Hr. Schnider vil voere^ henrykt over at modtage Deres Ordre, Fyrste." „Han ffal faa dem, haps Snit er glimrende.1' Saa fatte vi os til Frokostbordet. Skjønt Fyrsten var Aristokrat til Fingerspidserne, havde han en tem mclig plebejisk Appetit og i Løbet af fort Tid havde hatt tømt Fadene. »Jeg Har ikke smagt Mad paa fire og tyve Timer," sagde han undskyl dende. Ester Frofost bød jeg ham Ciga rer. Han saa. begjærlig /paa dem. „Det er min Lidenffab, jeg troede ikke, det var muligt at undvære dem saa længe." Med disse Ord lagde han sig ma gelig tilrette i min Lænestol og røgte med stort Pelbehag,et halvt Dusin Cigarer. Vi passiarede og Fyrsten var en meget underholdende Gjæst: han havde reist meget, feet'alt muligt og kjendte ett Mængde Mennesker, og han sik mig til at tale' frit og lige frem om mit Regiment, mine Kam merater og øvrige Forhold, kort sagt om hvad der interesserede mig. Saaledes gik flere Timer, indtil Fyrsten pludselig sprang op. „De har været ett storartet Vær.t, Hr. Carruthers. Jeg ^ait aldrig gjengjælde Dem Deres Venlighed. Meit nu er befpaa Tide, jeg kommer afsted." „Aa, tænk ikke paa det. Bliv her cg spis til Middag. Jmorgen er det tidsnok at reise faa vil De være helt .udhvilt og styxket." „Jeg kan næsten ikke tage imod al den Elffværdighed jeg ved vtrfeltg ikke, hvad jeg ffal sige. Men Deres behagelige Selffab frister mig, jeg vil blive. Tillad mig kun at skrive et Par Breve.' Jeg ntaa sætte mig i Forbindelse med den russiske Lega tion samt strive til min Bankier og mit Hjem i London." Jeg anbragte ham ved mit Skrive bord, som ikke akkurat var stort og derfor temmelig overfyldt med gam le Breve, militære Lister, officielle Rapporter og Svarskrivelser, nogle med min egen Haandskrift og andre med ntin Underskrift. En Times Tid efter kom jeg til bage. Det gav et Sæt i ham, da jeg traadte ind i Værelset men hatt und skyldte sig med, at han var nervøs ester sit Skibbrud. Handhavde været flittig der laa flere Breve paa Bordet med Adres sen op, og jeg kunde ikke undgaa at fa, at det ette var adresseret til den russiffe Legation, et andet til et Ho tel og et tredie til d'Arr. Coutts. Adressen paa det fjerde faa jeg bare lidt -af, jeg tror, der stod „Jem my Haw—men i samme Øieblif tog Fyrstsn atle Brevene og puttede dent i sitt Lomme, reiste sig op og hilste smilende paa mig. „Saa, titt er vi færdige med For retningerne. Denne Begivenhed 'vil forandre mine Planer, men det gjør ikke noget, jeg er endnu i Live. Skal vi gaa en Tur?" Da vi havde fpaferet lidt ved Stranden, sagde'hatt: „Er Posthuset langt herfra?" Jeg tilbød ham at sende ett Mand afsted til Silverburn, dett ttærtiteste Jernbanestation, om ett Timestid det var bare tre Mil. i „Hvad siger De,^m vi selv gik £et ned med Brevene?" Jeg undskyldte mig. Sagen var, at jeg helst vilde blive ved Fortet og tage mig af Hushold ningen, for det hændte ikke ofte, at jeg havde en Fyrste til Middag. „Naar jeg ikke fan overtale Dem, sqa gaar jeg alene. Naar spiser vi Middag?" „Klokken *halt fyv, fatt faar vi en hyggelig lang Aften." „Ja, en hyggelig lang Aften," gjentog han paa en underlig spotten de Maade hvis hjm ikke havtze været en Fyrste, 4jilbc jeg have sundet det mindre passende. De efterfølgende Timer havde jeg det steget travlt med. Forberedelfen til Middagen, og skjønt Fyrsten havde tre Timer at gjøre Turen frem og til bage Paa) var hatt dog ikke kommen tilbage endnu, da Klokken var halv fob. Den blev syv, han kom stadig ikke. Hvad kunde være skeet? Klokken halvxotte sendte ^eg to Un derofficerer ud for at tede efter ham. Klokken otte gik jeg selv, og for at UMMW --j -•^f være sikker i min Sag, gik jeg lige til Silverburn. Jo^ der havde været en Perfon,' fom svarede til min Bestridelse af Fyrsten, og han var taget med Toget ttl Dorchester. v y Det var mærkværdigt^ men det for klarede Zans UdebLven, og jeg gik be roltget hjem, spiste min Middag alene og gik iseng. Jeg sov længe næste Morgen, og Klokken var næsten ti, da jeg blev vækket af ep kjendt Stemme, font udbrød: „Hvad for noget. Ranbal," ligger du endnu?" Det var Bob'Finch, en af mine Ka merater, som mar Løitnant ved Hoved- kvarteret i Dorchester. „Du stal strax komme tilbage til Regimentet,"^sazde han. „Hurra!" „Stop lidt, min Ven! Læs dette her, inden du raaber Hurra." Det var.et officielt Brev fra Adju tanten, fom beordrede mig til at overlade Posten til Bob Finch og melde mig selv^øieblikkelig ved Ho vedkvarteret font Arrestant. ,Hvad er iveien?" „Obersten er rasende han siger, at han vil have dig stillet' for en Krigsret." „Men hvorfor?" „Hvorfor i al Verdett sendte du det indtrængende Anbefalingsbrev til. Regimentet? Hvor fik du fat i ham?" „Hvem? I Fyrsten?" „Ja, han har holdt os alle fant» ntemfor Nar." Jeg fortalte rsc. Bob Historien om Tømnterflaaden, fonrljan lo af men faa tilføiede han: „Men dette er ingen Spøg, Ran dal, han blev bedt til Middag i Mes fen fom Følge af dit Brev til Grey cltffe!" „Men jeg har jo flet ikke strevet noget Brev!" „Han fremviste et med dit Mono gram og din Haandstrift." „Det ér Bedrageri!" „Men hvordan xfari deb være steet?" „Jeg 'lod ham være alette ett Ti mestid for af stlive. Der var et Brev til d'Hrr. Coutts, og et andet til Legationen,-og endnu et." „Nuvel, hatt spiste til Middag' i Officersmessen. Hatt sagde, at hatt var paa Reise og havde efterladt sin Bagage-et- andet -Sted. O yt Natten brød ffan ind i Messen og stjal tre Dusin Sølvgafler, alle Thesteertte og forskjellige Sølvdaafer og 'Bægere og forsvandt." 3'eg var meget stamfuld over nt ha ve ladet mig narre flig og skulde net op til at drage^ afsted ulykkelig og flatt til Hovedkvarteret, da min Sergeant kom ind og meldte, at der bar to Opsynsmænd fra Falkham Fængslet derude, fom ønskede at tale med ntig. En af dem fom ind. „Maa jeg være fad fri at bede om Deres Hjælp, tftitt Herre?" fagde han. „S3i: er ude og leder efter ett Straffange, .som brød ud af Fængslet iforgaars." Derpaa fulgte Beskrivelsen: Tho mas Tosto, alias „Slebne Ned", alws „Harry den Høitflyvende" osv. Mørf Hudfarve, forte Dine, fremftaa« ende Kindben, fort Haar. Taler med udenlandsk Afcent.. Var flædt i ru dede^Benflæder og en gammel rød ©fjorte. „Ja, hvad kan jeg hjælpe Dem )ned?" spurgte jeg lidt nervøs. „Kan jeg hjælpe Dem med yt lede efter ham?" „Det behøves ikke, for vi hatrfan get ham." „Fanget ham!" raabte Bob Finch og jeg i Kor. „Han er her udenfor under Be vogtning af Inspektør Tightloch. Vi fangede ham paa den anden Side af Narchester. Maa vi anbringe f)am i Deres Vagtstue, indtil Iæitgfelsvog nen kommer?" Jeg sagde Ja og gik sammen med Finch derbort for at fe1 Fangen, som var forsynet med Haandjern og end nu bar mitte Klæder. „Naa, Fyrste," begyndte jeg „Undskyld," fagde han alvorlig, „jeg reiser incognito under Navnet Tosto. Men medenZ jeg har Leilig hed til det, vilde jeg gjente,, takke Løitnanten for hans storartede Gjæst frihed og De vil kanske være faa ven lig/' fortsatte han, idet Han vendte sig om imod Bob, „at hilse de andre Of ficerer fra mig og bede den^ottt at besøge mig i Falkham. Det er et ybehagelig Sted, men jeg eij nødsa get til at opholde mig der for Die blikket." MMM /V.-Ti'* MnueaZsliS Xibenbe, Thorsdag den 9be Aamttir 1919« „Og Messens Sølvtøj?" spurgte Bob. „Det har bi kogt Suppe paa for flere Timer siden." 1 o „Det vil. sige, at det er smeltet," forklarede Tightloch. Og det var alt,chvad vi fik vide. Musikeren. Der var Koncert ved det flotte Ba dested. Præcis Klokken ni indtog det italienste Orkesters Medlemmer sitte Pladse og begyndte at stemme sine Instrumenter. Den elegante Musik salon var endnu daarlig besat, thi de fleste af Kitrgjæftertte indfandt fig medens det første Nummer blev spil let. De streifede endnu omkring ved Havstranden, hvör de beundrede den vakre Solnedgang. De diskuterede ogsaa Dagens Begivenheder, der for resten hverken var faa eller stttaa. z Først og, fremst vgr KjøbmanLen fra Wien reist enkelte paasted uden at betale sin store Regning med den vakre Skuespillerinde, Fru L., font havde vakt faadan Beun dring (inden Herreverdenen) ved sine vidunderlige Toiletter. En af de amerikanske Millionærer var plu^ lig blevet syg og Læge var tilkaldt med Extratog. Men alligevel var der lidet Haab ant at han skulde leve. 'Koncerten var begyndt. Tonertte strømmede gjennent de aabne Vin duer og Døre ud til d^ spadserende. Enkelte foretrak at lytte derude, mm de fleste gik ind i Musiksalonen.. Den Høie flanke Dirigent stod al lerede paa sin Plads og dirigerede med faa livlige Gester,-at man uvtl kaarlig erindrede, hvad der blev for talt ont Mendelsohn, nemlig at „han anførte baade med Arme og Ben, Fornuft og alle Sanfer." Men matt lægger dog alligevel mest Mærke til første Violinist. Hått er kjendt font ett virkelig Kunstner paa sit Instrument, font Kapellets bedste Mand. Med sine store drøm mende Dine fer han ved hver Pause ud over Salonen. Aldrig ser man ham henvende sig til nogen af de an dre Musikere med ett Bemærkning, og sjelden fer man ham smile. Hæn der det nogensinde, bliver hans triste Ansigt næsten som forklaret. ,Hatt er unægtelig vakker," hvi sker de unge Damer sig imellem, „virkelig høift interessant." Og mere end ertf af dem aitftrænger sig for at fange hans Blik. Men hans Dine stanser aldrig hos nogen be gaar altid videre. Den Aften jeg nu specielt fortæl* ler om, indtraf en Begivenhed, fom i endnu høiere Gr alf end- nogensinde før batte de unge Damers Interesse for den italienste Violinist. Allerede ved.Lunchen havde jeg lagt Mærfe til et Par nye Badegjæ ster, en ældre, førgeflæM Dame af et meget fint Ådre amt ett ung Dame, ogsaa sørgeflædt og af en usædvanlig Sfjønhed formodentlig den æl dres Datter^ Desværre var den unge Piges Ansigt en Smule vansiret af et Ar ved høtre Tinding. v De talte Franst, og jeg fäa fettere af Navnene paa Tavlen ude i Hallen at de var fra Mostva. Nu Koncerten fandt'Sted, og de forffjellige Nummére applaudere des fom fædpanlig livlig og tafttem meltgt. Tilsidst spillede efter Opfor dring første Violinisten et Solonum mer improbiferet og vidunderligt. Da hatt tog det sidste Buestrøg faste des mod ham fire eller fem store ntørferøde Roser, forn var sammen bundne. Det lyffedes ham at' feta fat i dem med Haanden, og uvilkaar^ lig faa %an mod den Kant, hvorfra Hyldesten kom. Der stod^ved en af .^e nærmeste Døre den mtge fortkloedte Rusferinde. ... Matt faa 'Musikeren bøie sig frem over og tage et Skridt fom om han havde Lyst til at løbe af sted. Saa vakler han og støtter sig mod Fl gelet. Han er ligbleg og havde faldt om, hvis ikke Dirigenten, Signor Gudci, fom fad lige ved ham, havde støttet ham. Imidlertid forsvandt den unge Pige ved Døren, stille og lydløst, og kun ganste fait vidste andet end at et heftigt Ildebefindende var Grunden til Musikerens Sindsbevægelse. Et Paf Dage fettere har man' ved Badestedet faaet noget nyt at dis kutere paa Strandpromenaderne, ved Table-h'hoten, paa Temtispladfen el ler i Badet. A Af Direktricen .paa^ Kurhotellet, den repræsentatwe, fprogfyndige En kefru S., fom er graanet paa en ansvarsfuld Post, fik jeg ett Kvæld hø^e Sagens virkelige Sammenhæng, saa langt hun selv kjendte den. Vi fad jammen i hendes lille Stue, hvor K v V -T K* 5 i 4 i Duften af Kaprifolium listede fig ind gjennem de aabne Vinduor. Fmen fortalte da følgende: Det er nu fire Aar siden den rus siste General opholds sig her med Hustru og Datter. Datteren var da tyve Aar og vakte ligesaa megen Op sigt ved sitt Sfjønhed font Faderen ved sin Heftighed og Brutalitet og Moderens ved fit forbindtlige, elskvær dige Væsen. Ogsaa dengang 1 gav et italiensk Musikkapel Koncerter her, "og ved det te var Signor Rubens Dirigent. -Da han var ligesaa bekjendt for sit me sterlige Spil som for sit belevne Äce sen, tillod Generalen sin Datter ^at tage nogle Timer i Violinspil hcch ham. Flere .unge Damer gjorde for resten det samme. Det blev naturligvis fil det at han blev vildt forelsket i hende men hvad bærre var ogsaa hun forel stede sig i ham. Modig og stolt gik hun saa en Dag, 'til Faderen, tilstod fin Kjærlighed og bad om hans Samtykke. Hun sagde ham at Signor Rubens var af gam mel god Embedsmandsfamilie, der kun af Hensyn til Sønnens brænden de Dnste havde tilladt ham at ofre sig for Musiken o. f. v. Jeg stod netop inde i Skabværel^ set, som grænsede til Generalens Røgeværelse, og der'hørte jeg Sam talen. Generalen blev grænseløst fint, og det endte med, at han i Ra feriet kastede sin guldbeflagne Mer stumspibe i Ansigtet paa Datteren. Deraf har hun Arret.' Med et Skrig af Smerte løb hun Ud af Værelset, og jeg skyndte mig ud i Gangen, hvor den unge Pige besvimede i miner Arme. Den næste Dag retfie Familien. Signor Rubens er kommen hid til bage hver eneste Sommer, stjøttt ikke længere som Dirigent, og jeg har al tid ctnet, at han ventede at faa gjenfe sit Hjertes Udkaarne her. Htm er jo bekjendt for det.søgende og læng selsfulde Udtryk i Blikket. 'Som De ved er Generalen nu død, og den unge Pige, font det lykkedes at vinde Moderen for fin Sag, fik hende til at reise hid, hvor hun tttéb Kjærlighedens Instinkt anede, at hun skulde gjenfe ham, fom hun aldrig havde kunnet glemme. De var jo selv med ved Gjensynet under Kon Kerten De faa, at hun gav sig tilkjende ved at kaste Roser til ham, og De saa hans Sindsbevægelse. Generalinden gav mig med nogle faa Or6 Forklaringen til deres plud felige Afreise, som hun forstod maatte vcgjEké Opsigt inden Badesel skabejt her. Signor Rubens reiste med, og de tog. Veien til hans^Hjem i Morens, hvor de to unge stal for enes. Aa jeg saa ham kysse Ät tet- paa hendes Pande, og jeg saa hende straale af Lykke! „Gid det maa gaa dem rigtig godt i Livet", fluttede Fru B. med et lidet Suk sin Beretning. Flere Britiske Fanger end formo det. London den 3Me Jatt. Der cr 15,000 flere britiste Fanger i -Tyst land end de britiste Opgaver viser, saa at endel Mænd, der tidligere var opført som døde eller favnede, vil vende tilbage til sine Hjem, blev. der sagt her idag.' Britterne havde tænkt paa at faa de sidste 20,00 Fanger yd af Tyskland inden fjorten Dage, men de tyste Opgaver "biser, at der er igjen i tyst Fangenstab 35*000 Mænd, hvoraf 15,000 bar blevet opført font døde font Følge af Tyskernes Undla delse af at melde deres Tilfangeta gelse og Mændenes Undladelse af at underrette Venner. China vil forlange Kiauchau til bage. New Aork den 30te Dec. ©hi tta bil paa Fredskongressen forlange Tilbagegivelfe af Kiauchau, den Pro vins, der tidligere kontroleredes af Tyskland og blev taget i Begyndelsen af Krigen af Japan. Yderligere vil China forlange en Omordning af d^ internationale Handelsforholde fgr at stille China paa lige Fod med andre Nationer. Den kinesiste Udenrigs minister Lu Cheng Chang, der er i Spidsen for sit Lands Delegation til Fredskonfereitsen, erklærede dette idag ved fin Ankomst hih.paa Veien til Paris. "i 7,Elsa, tramp ikke faa i Trappen! .Gaa strax op igjett og font faa ned faa stille som en ung Dame," sagde den nervøse Mama. Elsa adlyder og spørger: „Var det ret nu?", „Ja," svarede Mama, „tut hørte jeg ingenting saaledes gaar ie unge Damer i Trappen." „Jasaa," raaber Elsa triumferen de, ,ieg agede paa TrappegeltMde ret." Spørg de første hundrede stærke, sundt udseende Mennefter, som De møder, hvad de stylder sin Vtyrke og Energi, og se, hvor mange sva rer „Nuxated Iron" (Organjfl Jern). Dr. ^Iames. Francis "Sullivan, tidligere Læge ved Bellevue Hospital (udendørs Dept.), New Aork, oa Westchester County Hospital, fifler: ..Tusinder af nervøse,. nedbrudte, blodfattige Mennefler lider af Jern-Mangel, men ved ikke hvad de ffal tage. Der er intet som orcftmiil Jern— Nuxated Iron til hurtig at berige Blodet og derved sætte Roser paa Kvin dentes K-inher og give Mænd øget Styrke og Energi. lllh de ældre Former af Jern flader ikke Nuxated Iron (Organisk Jern) »Tænderne eller bringer Maven i Uorden, znen fordøies let. og De kan hurtig -op* dage dets Virkning gjennem en fornyet Følelse af livsglad Sundhede Hvilke andre Iernmidler De end har brugt uden Held, skylder De Dem selv, hvis De ikke er stærk eller frifl. at fore tage følgende Prøve: Se, hvor længe De kan arbeide eller hvor langt De' kan gaa uden at blive træt tag dernæst to fem-Grains Tab letter Nuxated Iron "(Organist Jern) tre Gange om Dagen efter Maaltiderne Sumshistorier og Anekdoter. Overtruffet. Endelig havde Pro sessor Lund faaet fit Ønjfe opfyldt: hans Frue skjænkede ham en Arving. Professoren svømmede i Lyksalighed. Mey snart viste den unge Het're sig at være ett uforbederlig Skrighals, som paa den mest hensynsløse Maade for styrrede sin lærde Fader i Arbeidet. En Dag, da Skrighalsen bæljede værre end før, kom Professoren styr tende ud af sit Arbeidsværelse: /Jeg holder det ikke ud! Aldrig har vel et Barn streget værre end Ungen vor. Jeg orker -ikke høre paa det længer!^ Han tog Hat og Frakke og gik sin Vei. Professorhtden blev lei af- sig cg sagde til Barnepigen: „Gaa ub i Parken w Stund med Lillegut. Der er ingen, font hat/ kan forstyrre, og der roer han sig kan ske." v En Tinte efter kom Professoren hjem. __ „Jeg bar uretfærdig mod Gutten vor, kjære Kone. Idag har jeg hørt en Baby, som streg ti Gange Værre end bor." „Hvad siger du! Hvor da'?" „Aa, det bar en Unge, som de kjø te omkring i Patken..,. Feilberegning. Politikonstabelen (hjælper en „glad" Person tilrette): „Herrens Portnøgel passer ikke til denne Porten. Er De sikker paa det er her De Bor?" Natterangleren:' „Jo.... jobist. Jeg bor i Numer to." Konstabelen: „To.? Men dette er jo to og tyve!" Natterangleren: „Er det to og tyve? Da er jeg ikke saa pussa som jeg troede! Jeg beregnede at jeg saa dobbelt." „Saa De bar nted Slaget ved .Mante?" „Ja, Frue," svarede Tiggeren. „Hvad kan De fortælle om det store Slag da?". „Ikke et Ord, grue. Jeg har givet mit ZEresord paa ikke at røbe noget af, hvad jeg har feet og oplevet. Det er ett Militærpligt, 'fom blev ind stjærpeios." Tuppen og Lillemor staar og skry der i Kor, faa siger Tuppen: „Min Papa har faaet et'Gulduhr med bores Vaabenmærke indgraveret paa Bagsiden." „Pyt, er det noe da," blaafer Lille mor. „Min Mama kom hjem fra Stockholm nted en Sølvske font der staar „Grand Hotel Royal" paar hun!" BeviS. Første Stuepige: „Tænk, Sofie, jeg lukkede lige op for en Her re font troede, at jeg var dig." Enden Pige: „Kysfede Hdn dig?" Første: „Gud, nei!" Anden „Saa var det ikke en, der kjendte mig." „Og saa ett Ting til, kjære Doktor. Min Mand taler faa frygtelig meget i Søvne. Er der intet Middel mod det, kjæreste Dé?" „Jo, Fétel' Giv ham mere Lov til at tale om Dagen."' v X. -V, «.6b j. stsr, Doktor, denne Recept virker som et Tryllemiddel" 5cege' forklarer,.hvorfor Nuxated )ron hurtig øger Styrkeil og Energien hos Moend og bringer Roser i Kinderne paa itertiøfe nedbrudte Kvinder OmctHfluee D*.U»F.SUL •AXTOO.K «ÄKT6SIW. to lloer. Over tre Millio ner Mennesker bruger aarlig Nuxated Iron (Organisk Jern). Prøv faa at ter DeresStyr ke oa fe, hvor meget De har bundet. For at være absolut sikker paa at faa virkeligt organist Izxn og ikke en elle« anden Form af den metalliske Varietet, spørg altid efter'"Nuxated Iron (Organist Jern) i dets oprindelige Pakker. Nux ated fttort (Organist Jern) vil øge Styrken, Kraften og Udholdenheden hoS fvage, nervøse, nedbrudte Mennesker paa to Ugers Tid i mange Tilfælder. Fabrikanternes Bemærkning: Nux ated Iron (Organist Jern), ovenfor anbefalet af Dr. Sullivan, kan faaes hos alle gode Apothekere, med eller uden Lccgerecept og 'med en absolut Garanti for Sukces fra dets Fabrikanter eller Pengenes Tilbagebetaling. Det sælges hos alle gode Apothekere. Avt. Papa: „Naa, Ole, har du lært i Skolen, hvad du-ffal gjøre, om en anden Gut staar 1 xZ)ig paa, det høtre Kind?" Ole: „Jeg ffal vende det venstre-, til." '5 Papa: „Rigtig, Gutten ntttt.'" Ole: „Men om han staar mig paa det venstre, jøsses hvor jeg fM klaa'n!" i Klokker Jensen ffal hilse paa sin som ligger inde i Hovedstaden og studerer. For at oberraffe ham og for at fe ont han-er flittig og staar tidlig op, ringer han paa allerede Kl. 7. Værtinden a åbner. „Bor Student Jenfett ^het1?" „Jaha, bær 'n ind demte h« Veien!" "r Kys. „Jeg har faaet et Brevkor!f fra min Kjæreste paa Hospitalet i Frankrige, strevet af. hans Sygeplej erske. Han. sender mig 1,000 Kys. I de forrige Vreve'sendte han mig altid 10,000." „Du kan tro, Henriette, at den Sy gepleierffen tilbageholder de 9,000." Herren: „At du ikke skammer dig, din Lømmel, at staa cit liden Gut! Hvis jeg var din Far, ffulde jeg give diy ett ordentlig Dragt Prygl med min Stok." Patienten: „Jeg har hørt sige, at Doktoren behandlet Grosserer Peter son for Leversygdom, men at han dø 2te af Mbvekræft." v x- Doktoren: „Aa,?fnak.^ Behandler jeg en Pgtieitt for Leversygdom,' saa dør han ogsaa af den." Krigs-Bruden, ett Roman fra Kri gen, paabegyndes som Føljeton i „Minneapolis Tidende" denne Uge. Abonner nu. Brug" ikke Brokbind! Efter 30 Aars Erfaring har jeg for- -v arbeidet et Middel for Mænd, Kvinder og Børn, font vil kurere Brok. .——— 3«8 sender det paa PrFve. HdiS De har prøvet næftett alt onbcf, saa fom tit mia. Hbor bet mislhlledeS för and«, har jeg havt bet ft#rfte Held. Send utBfjiebe- 2% Ovenstaaende et 6. CredIS, Opfindere» Midlet, der kurerede fifl selv og som int i »iver andre Fordelen af sin Erfaring. tzar De Br»t, strtv ttl ha« idag til Marshall. Mich. Kupon idag, ofl jeg vil sende.Dem frit min illustrerede Bog om Brol og dett Helbredelse, visende mit „Appliance" oa gidende Priser samt Navne paa mange Folk, fom (ar røbet bet oø er bleven lureret. Det skaffer siebliNelig Lindring, naar alle andre staar sril. Hufl, jeg bruger ingen Salver, ingen Soele. tneen Wflne. Jeg sender paa Pr»ve for at bevis« Sandhe de« af hvad jeg siger. De fnn selv dømme, og ester at De har faaet min illustrerede Bog og lcrst den, bil De blive ligesaa begeistret forn' mine Hundreder af Patienter, hbiS Breve De ogsaa fort lcrse. Udfhld nedenstaaende fri Kupon og send den idag. Det er vel doerd Deres Tid, enten De prewer mit „Appliance" eller ikke. MS *373 State St, Marshall, Mleh. Behag at ende mig pr. Post i alminde ligt Omslag DereS illustrerede Bog og fuld» stoendige Oplysninger om DereS .Alli ance" før Helbredelse of Brok. Navn Lldresfe Bh ...etat. i-fet \n\n Af I. F. Ravens. Sort. Jeg. Randal Carruryers, Løit /uant i Gutten:^ „Gist dig med Mora mi, hun er Enke." Fri Oplys»»ings-K»»pon Mr. C* E. Brooks,