Newspaper Page Text
4 v r. M: v hM- u ''Jt tt cn Fortsættelse os „Budstikken", Fcrdrelan det ofl Emigranten" og .Nordvesten". Udkommer hver TVorsdag »6 .feitM be Forenede State« 5 «at fot •"«tniS 6 Maa»eder sot 1 «at til Kanada -y 1 «at til Norge eller Sa*mart-.. **4" Ved Adresseforandring maa den gamle saa» velsom den nye Adresse opgives. Send tite Anvisninger paa Banker i Smaa bhcrne (Local CheclS). da det koster os op til 25 Cents at faa Pengene paa saadanne CheclS. Post Office Money Orders maa sendes Brev til dem. som skal have Pengene paa bern. Notzle tror. at Ordren sla! beholdes as 81!» senderen forn Kvittering: men saa er ille Til ældet. De. der fender os Penge, bedes ol sende dem i Post Office Orders. Express Or ders eller Trasts, der i ethvert Tilfwlde bSr gjures betalbare til „Minneapolis Tidende". Nacir De siriver til nogen af de Firmaer, font averterer vort Blad. bøt De altid nævne, at Te har feet Avertissementet i „Minneapo lis Tidende". De» vil sitte Dem imødekom mende Behandling. r'- De landsforviste Radikalere. Et greit og fyndigt Svar blev gi bet forledén af Arbeidsmin ster (Secretary of Labor) Wilson paa r*n Protest mod Regjeringens Handling i at sende ub as Landet 54- UMccn= dinger, der havde agiteret her i Landet for at styrte vor Regjering ved Vold. Protesten, .der blev sendt til Mr. Wilson as en Loge as Mafli nister i New Dork, bragte det Svar, akNivilkensomhelst Udlænding,' som anbefaler Nedrivning af vort Lands Institutioner, dr en'indrykkende Fi ende af Landet og bliver som saa dan meget mildt behandlet, naar han bare bliver landsforvist. I den af Maskinisterne vedtagne Resolution hed det: „Vi, Medlemmer sf 0. s. v-, hcev^r paa det mest eftertrykkelige vor Rsst mod Autoriteternes Hensigt at for vise de 54 udenlandske Radikalere uden tilbørlig lovlig Proces. En saadan skammelig Handling rammer lige mod de amerikanske Institut? o iters Værn, nemlig en Minoritet Ret til at udtale sin Mening. Vi holder for, at Brugen af denne -Ret er ingen Forbrydelse, og dersom disse Moend" har begaaet en Forbry delse, er de berettiget til et retfær digt Forhør. Kapitalistklassen for tolker enhver Bevægelse fra Arbei dernes for at erholde fth ret mæssige Del som en Forbrydels?. Husk den Tid, De selv var en Grubo arbeider! De kan sikkerlig ikke bi falde denne skjændige Handling. 'De kan ikke handle sont Redskab for Arbeidets F'ender. Det organiserede Arbeide M' ikke taale^denne Hand ling." Arbeidsminister Wilson afviser Wtemt den Paastand, at Udfris«? it gen af de oprørske Udlændinger paa nogensoTnbelst Maade var et Skridt mod organiserede ArbeiFFre. De ud viste Udlændinger er simpelthen Re- volutionister, som har virket her i Landet i en Bevægelse for at styrte Regieringen ved Hjælp af Volds hoifdUngeL og font saadanne maa de forvises under de bestaaende Love. .Mr Wilson skriver: „Det er min Hensigt som Arbeids tninister, nu da den usædvanlige Jare for Skibsfarten er forbi, at gjennemføre Lovens klare Bestem vielser, for det første, fordi det er mii/ svorne Pligt at gjøre det. tg -for det andet, fordi hvilkeniomhelit Adlænding, som kommer til dette Land og agiterer for. Kuldkastelse is tor Regjeringsiorm med Vdld, er *. en indrykkende Fiende, der bliver be handlet med stor Mildhed, naar han simpelthen bliver sendt tilbage til det Land, han kom fra. „Naar vare egne Borgere ønsker at forandre Regjeringsformen, kan de gjøre det fredelig paa den Maa be, som er foreskrevet i Konstitutio nen. Dersom vi ikke kan gjøre Fremskridt ad den fredelige Vei ved Diskussion og Stemmegivning, n her ingen Sandsynlighed for, at vi gjør noget Fremskridt ved Optøkr og. ved at forbande og skraale. Den Mand, som ikke kaq stoles vaa t'I gt stemme rigtig, kan ikke stoles pga til at skyde rigtig. „De Moend, I omtaler som-Radika ler«, sendes ud as dette Land, fordi de er bleven fundet skyldige i at an befale, at vor Regjering styrtes ved Vold. De har havt enhver mulig Anledning, baade paa de Steder, Hvor de oprindelig blev arresteret for en Tid siden, og i Departemen tet i Washington til at forsvare sig T,C- mod de Anklager, der er rettet mod dem under Indvandringsloven. „De blev alle frit tilstaact Ret ten til at have Sagførere. Nogle benyttede sig deraf, andre afslog, men alle blev de, hvadenten de* tog Sagfører eller ikke, retfærdig be handlede, idet Departementet, aldrig handler eller tillader sine Funktio nærer at h'andle som Anklagere, men simpelthen som-Redskab til nt erfare Sandheden. Retten til at ty til Domstolene blev ikke nægtet nogen af disse Udlændinger. Nogle af dyn benyttede sig af Anledningen.. De fleste af dem foretrak at holde sig. il DepMementets Aigiørelse." freden og ,,fremmede Sprog". „Skandinaven" leverer Paa en sremffudt Plads i sit Daghlad for 20de Februar og i sin halvugentlige Udgave for 21de Februar en Artikel med ovenstaaende Overskrift fra Non partisan Ligaens „norske Korrespon dent", der begynder saaledes: En figurlig talt 100 pCt.' Idiot fik for en Tid siden Plads i den reak tionære „Minneapolis Tidende" for cn Artikel, hvori han föreslåar, at hvis nogen hører at andre taler et „Fremmed Sprog" skulde man stille sig foran de Talende og si: „Shame! Shame, why don't you speak English?" Dette er ert absolut Usandhed, font vi formoder, at „Skandinaven" vil tilbagekalde snarest muligt, naar Op^ mærksomheden er henledet paa den. „Minneapolis Tidende" har aldrig indeholdt nogen saadak Artikel. .. „Skandinaven" sot den 26de ds. optager fin Redaktionsspalte oven staaende fra bort Søndagsnummer og tilføier følgende tilfredsstillende Rettelse: „Skandinaven" skynder sig med ät bede om Undskyldning for den bekla gelige Trykfeil, som uheldigvis und gik Redaktionens Opmerksomhed. Den taabelige Artikel var selvfølge lig ikke trykt i „Tidende". Det Blad der sigtes til er, som „Skandinaven"» Læsere allerede har saat Besked am, i,Minneapolis Journal". Hjöiere €æreriØti' Fordobling af Skolelærernes Løn ninger i Løbet af de næste sent Aar og derefter endnu 50 Procents For høielse i de paasøigende ti Aar, saa at den mindste Gjennemsnitsløn for Lærere vil blive $1,500 saaledes lyder det Program, der ivrig anbe fales af. Dr. P. P. Claxton, de For enede Staters Undérvisningskommis sær. Det er alene ved en meget stor Forhøielse af Lærerlønningerne, at vi kan haabe paa nogen vdesentlig Forbedring i vort osfentlkge Skole væsen, mener Mr. Claxton. Smaa Forhøielser as 5,10 eller 20 Procent vil ikke hjælpe noget, da de ikke vil være tilstrækkelige til at holde Mænd og Kviiider af overlegen Dygtighed ved Skolerne. Lærere faar nu mindre. Betaling for sit Arbeide end nogen anden Klas-, se as Arbeidere, og Forøgelsen i de res Løn i de sidste saa Aar har in genlmide -holdt Skridt med Forhøiel sen af anden Arbeidsløn eller med Forøgelsen i, hvad bet koster at leve. Medens Livsopholdets Kostende er steget med henved 80 Procent Lev netsmidler med 85 Procent, Klæder 106 Procent, Brændsel 53 Procent og Husindbo 75 Procent er Læ rernes Lønninger gjennemsnitlig ste get jned bare omtrent 12 Procent. Mange as de bedre Lærere forlader Skolerne, og deres Pladse indtages af Mænd og Kvinder af ringere Dyg tighed og Uddannelse, 'og Følgen er uundgaaelig, tit Skolerne bliver doQcIigere. Det eneste Hjælpemid del er bedte Betaling for Lærere. Dersom Skolekommissioner, Lovgive re, Countyraad og Byraad strax vil de forkynde font sin Politik at for doble Gjennemsnitslønnen i de kom mende fem Aar og derpaa i de paa følgende ti Aar yderligere forhøie den, til Gjennemsnitslønnen bleo mindst $1,500, hvilket er omtrent en og en halv Gang mere, end de faar itu, er der ingen Tvil om. at derved meget godt vilde udrettes for Sko lerne. Det er ikke for Lærxrnes Skyld, at denne Politik anbefales. Staten hol der ikke Skoler igang for Lærernes -Skyld, og dersom Mænd og Kvinder med den tilbørlige 'Dygtighed ikke vil undervise for den Løn, der bydes dem, kan de give op og søge sig et andet Levebrød, font Tusinder af an dre gjør. Men det ér |or Børnenes Skyld, for Skolernes Skyld og for folkets Trivsel og Nationens Styrke og Sikkerbed. at denne Bevægelse for et forbedret Skolevæsen anbefales Hvad ICrigen har kostet Norge. Over de krigsforliste Fartøier har det norske Sjøsartskontor udarbeidet en kronologisk Fortegnelse med endel Oplysninger om de tabte Fartøier, deres sidste Reise og^Ladning og de nærmere Omstændigheder vedrørende Krigsforliset. Efter denne Forteg? nelse er der ved Udgangen af 1918 tabt ialt 829 Skibe paa tilsammen 1,240,055 Brutto-Tons. .Ved bisse Forlis og ved Angreb og Skader ved Minesprængning paa Skibe, som er blevet bjerget er der omkommet 1,» 155 Mennesker. Ved Verdenskrigens Udbrud i August 1914 bestod den re gistrerede Hcmdelsslaade af ialt 3,405 "Fartøier paa tilsammen 2,626 708 Brutto-Tons. Beregnet procentvis bliver Tabet as de registrerede Skibe ved Krigsforlis 24,1 Procent af An tallet og 47,08 af Tonnagen. For 801 Fartøier paa tilsammen 1,225,394 Tons, som man har, saaet Opgave over, ubgjør Assurancesum men Kr. 903,163 000. Af dette Be løb ffiilde 705,668,000 Kroner falde paa Krigsforsikringen for norske Ski be, et resterende Beløb er Forsikrin ger, som er tegnet i private Selskaber enten som Tillæg til Forsikringen i Krigsforsikringen eller af Skibe, font ikke har være! anerkjendt af Krigsfor sikringen. Da Opgave over disse Til lægsforsikringer mangler for endel Fartøier, er ogftta Forsikringsbeløbet for de nævnte Fartøier noget større end ovenfor angivet. Flere Redere har oplyst, at de Beløb, som deres Skibe har været forsikret for, ikke paa langt nær har dækket Skibets Værdi paa det Tidspunkt, da Tabet fandt Sted.. Monroe-Doktrinm. Nogle af dem, font nu taler imod Oprettelsen as-dep soreslaaede Na tionernes Liga, udtaler blandt an det Frygt sor, at Ligaen vilde tilin tetgjøre Amerikas saakaldte Monroe Doktrine. Fremragende blandt disse er senator Borah af Idaho. Paa den anden S^de erklærer høitstaaen de Statsmænd og Jurister, at der in tet er i den soreslaaede Konstitution for Ligaen, der i ringeste Grad tru er Monroe-Doktrinen. Forhenværen de Præsident Taft for Ex., der har gjort Retsvidenskab til sit Livs Stu d'um. udtalte forleden,'at Nationer nes Liga „bevarer Monroe-Doktri nen". Senator Borah offentliggjor de 19. ds. et aabent Brev til Tast, i hvilket han hævder den modsatte Anskuelse og spørger, om der vilde være noget iveien foj- at indføre Li gaens Konstitution en Paragraf, bet gjør en bestemt „Undtagelse" eller et „Forbehold" for Monroe-Doktrinens Vedkommende. Senator Borah til føier ikke, at han vilde støtte ligaen, 'sold en saadan Paragraf blsv vedta get men efter hans hele Optræden at dømme kan man goa udefra, at lian ikke under nogensornhelst Omstændig heder vilde anbefale et, Rationernes Forbund. Om en saadan Paragraf kunde b"i^ ve vedtaget, ved bL selvfølgelig ikke. Mett den er ikke paakrævet, og den vilde ikke være log's? paa sin Plads. Den aniydede Undtagelse vilde være omtrent ligestil lidet paakrævet, font om man til det ctltftene Bud »Du skal ikke stjæle" forlangte tilsøiet et For behold som „Du skal ikke stjæle fra mig." L'gaen og Monroe-Doktrinen har samme Øiemed. Som Taft siger: Ligaen bevarer Monroe-Doktrinen. 2ff forudsætte, at den første sætter ben anden i Fare, er at forudsætte, at Li gaens Konstitution er i Strid med sig selv,*og at Nationerne danner Liga en for at bekjæmpe hinanden, medens dens erklærede Maal er at fjerne Aar sager til Strid og bevare Freden. Præsident Monroe erklærede i sit berømte Budskab, at „bet er bare, naar vore Rettigheder angribes eller alvorlig trues, at vi paatalcr For nærmelser eller gjør Forberedelser til at forsvare os." Ester at-have om talt de dengang allierede europæiske Magters politiske System, faa væsent lig sorskjelligt fra det amerikanske, og nævnt vort venskabelige Forhold til disse Magter, udtalte Monroe videre, at „vi vilde betragte ethvert Forsøg fra beres Side paa at udstrække sit System til ltogcit Del as denne Ver densdel som sarligt for vor Fred og Tryghed." Han fortsatte: „Med Hensyn til de nuværende Kolonier eller Bilande til nogen eu ropæisk Magt har vi ikke indblandet os eller vil ikke gjøre det. Men med d«. Regjeringer, som har erklæret sin Uas hængighed og opretholdt den, og hvis Uafhængighed vi efter moden Over veielse og efter retfærdige Principer MinneapoliS Tidende, ThorÄag den 27de Februar 191& har anerkjendt, kunde vi ikke betragte nogen Jndskriden as nogen europæisk Magt, i den Hensigt at undertrykke dem eller paa nogen anden Vis kon-' trolere deres Lod, i noget andet Lys end som en Itring af en uvenskabelig Holdning overfor de Forenede Sta ter." i Mellem dent« amerikanske Doktrin og Nationernes Liga kan der ikke va re nogen Strid, fordi Ligaen ifølge den foreløbig vedtagne Konstitution i selve sit Væsen ubgjør et Forbud mod noget Forsøg fra nogen Nations Äde paa nogen Jndskriden mod an dre „i den Hensigt at undertrykke dem eller paa nogen anden Vis kontr olere deses Lod." Hvilketsomhelst Forsøg paa at kuldkaste Monroe-Doktrinen vilde udgjøre et Forsøg paa at tilin tetgjøre selve Ligaen, hvis Grund principer er nedlagt i Konstitutionens Indledning: „I det Øierned at stemme interna tionalt Samarbeide og at sikre inter national Fred og Tryghed ved Anta gelse as Forpligtelser til ikke ttiiy til Krig/ ved Foreskrivning as aabne, etsærdige og hæderlige Forhold nteV lent Nationerne, ved en bestemt Fast sættelse og Forstaaelse as den inter nationale Lov font ben virkelige Ret tesnor for Hanblemaabe blandt Re gjeringerne, samt veb Opretholbelse af Retfærdigheb og en samvittigheds fulb Respekt sor alle Traktatsorplig terser i organiserebe Folks Befatning nteb hverandre, vedtager denne Pagts Signaturmagter denne Konstitution for Nationernes Liga." Jernbanernes Oplysuingskimtot for hjemvendte Soldater. De Forenede Staters Jernbanestyrelse har oprettet et ,^Homeseekers' Bureau" med det Formaal at staffe afmønstrede Sol dater al mulig Oplysning og Veiled ning angaaende hvor der findes Land til Opdyrkning. Regjeringen søger at opmuntre saa mange som muligt af de hjemvendte Soldater og dem som hor deltaget i Krigsvirksomheden, til at nedsætte sig font Landbrugere. Kvægopdrættere, Meierintænb og be. dermed beslægtede Beskæftigelser. Det er en absolut Nødvendighed ikke alene fo Amerika,„men ogfaa for hele den øvrige Varden, at Madproduktio nen forøges, og forat saa kan ske, maa Landbrugsvirksomheden stabig udvides og drives 4nere httenff end nogensinde f^ftr. W i Med dette'sor Me har Jernbanesty reisen dannet en Landbrugsafdeling, hvorunder det nye Oplysningskontor sorterer. De Mænd. som leder denne Gren af Kernbanestyrelsens Arbeide, har faa^ i Opdrag at udgive et Op lysningsflrift angaaende de bedste Steder, hvor Farmland er at. erholde, klimatiske Forhold, Jordens Produk tionsevne, Markedsforhold, Skoler, Kirker og andet, som de forskjellige Farmdistrikter Har at byde Nybygge re der ønsker at gaa ind i Landbruget som Levebrød. Oplysningsffriftet vik blive uddelt gratis ved Landets samt Itge Demo6iIiscring§"eife og Paa et hvert Y. M. C. A. Kontor. I dette Arbeide samvirker Jern banestyrelsen med Landbrugsffolerne i de forskjellige Stater og med Sta ternes Boards os Agriculture. En hver af Jernbanernes Landbrugs agenter i de forskjellige Stater staar de afmønstrede Soldater til Raadig hed med Hensyn til Oplysninger og gode Raad angaaende Erholdelfe af Farmland. Norge og BolshevikMegjerittgen. I Anledning af nogle misvisende Meddelelser i Pressen har Norges Udenrigsdepartement meddelt føl gende: „Legationen Petrograd telegra ferede i Begyndelsen af November 1«18, at den russiffe Sovietregje ings Udenrigskommission havde spurgt Legationen, om den maatte være villig til at anmode den norske Regjering om at formidle forhand linger mellem Bolshevikregjerwgen og de allierede Magter. Legationen bad den norske Regje ring om underhaanden at undersøge, om de allierede Magter maatte være villige til at indlade sig paa food em ne Forhandlinger. Udenrigsministeren gjorde mundt lig Amerikas. Frankriges, Italiens og Storbritanniens' diplomatisse Re præsentanter i Kristiania bekjendt med det modtagne Telegram fra Le gationen. Nogen anden Forføining end denne' mundtlige Meddelelse blev ikke truffet." Kongresfelt Den sibste Uge as ben 65de Kon gres er aabnet meb Ubsigt til be trav leste Dage i ben lovgivenbe Forsam lings Historie. Som nvgle as Ugens frautræbenbe Træk imødesaaes Præ sidentens Konferens Onsdag med UWuirigskomiteen om Nationernes Liga, antagelig en daglig Drøftelse as Ligaen i Senatet, de republikanffe KongresmcMtds Konferens (Caucus) ^horsdag for at udse en Kandidat til peakerstillingen i, det næste Repræ sentanthus, samt den afsluttende Travlhed med Bevilgningslove og an den presserende Lovgivning. Senatets Drøftelse af det fore jlaaede Nationernes Forbund er den fornemste Hindring for Expedition af de foreliggende Lovgivningsarbeider. Forsvar for Ligaen bebudedes aabnet idag as Senat.or L^wis, og daglig og langtrukken Debat om Ligayt var derester i Udsigt. Bestemmelse med Hensyn til en Ex trasession af den 66de Kongres tør ogsaa blive truffet Ugens Løb. Idet indebærende Kongres ajournerer for godt Tirsdag den 4de Marts med mere uafgjort Lovgivningsarbeide paa Kalenderen, end der nogensinde Har været i mange Kongressers Histo rie, Har Lederne i begge Partier op* givet Haabet om at kunne undgaa en Extrasession. Det ansees nu som bare et Tidsspørgsmaal, naar Extra sessionen vil blive indkalde af Præsi denten. Strax efter fin Tilbagekomst til Washington skulde Præsident Wilson ester Bestemmelsen gives Underret ning og Raad med Hensyn til en Ex trasession. De demokratiske Ledeve uttatte, at Beskaffenheden af dette Raad fornemmelig vilde afhegftge af Asgjørelseu med Hensyn til den i Hu set foreliggende Bill, der gaar ud paa at bemyndige Regjeringen til at ud stede sor 7,000 Millioner Dollars i Skatkammersedler lydende paa kort Tid istebenfor Frihedsobligationer for det nye Rezjeringslaan, som skal optages i April. Dersom de te Lovforslag vedtages, mente Lederne, at Præsidenten burde tilraades at sammenkalde en Extra session til omkring den 15de Mai. Lykkedes det ikke at saa vedtaget Bil len, antoges det, at Kongressen maat te sammenkaldes senest til den 1ste April. Billen var paa Dagsordenen i Huset for Tirsdag denne Uge: Haab om at faa vedtaget alle Be vilgningslovene inden 4. Marts er til syneladende opgivet af Lederne baade Senatet og Huset. Bare to af de sexten regulære Bevilgningslove hav du opnciaet Vedtagelse af begge Huse ved Aabningen af denne Uge.. En halv Snes Bevilgningslove afventer Afgjørelfe i Senatet, og Ledexe Ste» itateL ft flærer, at flere af drøl sik kert vil forblive uafgjorte. Ledere i Kongressen havde private Saimnenk6nister Søndag for at stu dere Lovgivnings-Situationen og op gjøre sig en Mening om, hvilke Lov forslag kunde opnaa Vedtagelse, og hvilke ester al Sandsynlighed maatte ligge over til Extrasessioneil. Blandt Lovforslag, font var om trent sikre paa Vedtagelse, var den Bill, der bevilger 1,000 Millioner Dollars til Opretholdelse af den af Regjeringen garanterede Hvedepris, Bevilgningen as 750 Millioner Dol lars til Jernbanestyrelsen, Postbevilg ningsloven. Sundry Civil Billen med 660 Millioner Dollars sor Skibs sartskommissionen. Bevilgningen af 13 Millioner Dollars sor Hospitaler, Bevilgnmgerne for de officielle Løn ninger, samt en Bill, der bil sætte i Krast informelle Krigskonkakter for 2,750 Millioner Dollars. v .. Uroen i Arbeid erkredse blev forlo den af C. B. Corliss i en Tale for „American Institute os Mining En gineers" tilskrevet en Aar sag, som forhaabentlig ikke er den væsentlig virkende, eftersom den neppe kan fjernes. Grunden tjl Arbeidernes Misnøie,' sagde han, laa ikke i Ar beidslønnen, i Arbeidsforholde eIL»r i lang Arbeidstid, men i den Om stændighed, at Arbeideren ikke læn gere kunde tage en personlig Inter esse i den rent mekaniske Virksomhed. Han ser knapt det færdige Produkt og kan i dette ikke tage nogen di rekte Anerkjendelse sor at. have frem bragt noget nyttigt eller smukt. Hbad der altsaa klages over, er det nye Fabrikationssystem med dets Fordeling af Arbeidch i smaa Detal jer. Der er udentvii endel sandt i dette. Under det nuværende System har Arbeideren ikke Anledning til nt føle sig stolt af sit Arbeide i samme Ud strækning som de Mænd, der tidligere forarbeidede fra Begyndelsen til En ben for Ex. et smukt Par Støvler el ler en fin Vogn, og som paa en Maabe i mange Tilfælber var virke lige Kunstnere i sit Faff. Dersom benne personlige Interesse i Arbei det kunde gjenoprettes, og Arbei derne atter kunde føle, at de arbei dede for sig selv i det gamle Fag, mener Mr. Corliss^ at de fleste is dem vilde være villige til at arbeide haardere, end de nu gjør, og væ.e mindre strænge i sine Fordringer med Hensyn til .Forhold og Lønnin ger. Man fmrr Xfom fagt haabe, at, den anførte Grund til Uroen ikke tr den vesentlige, men at den ledsages af mange andre, font det er muligt at fjerne. Det er nemlig neppe muli jt at opgive den nye Fabrikationsmetho de med Fordeling af Arbeidet og ven de tilbage til den gamle. Den var an vendelig, dengang Verden ikke hov de pack langt neer faa mange Menne sker som nu. „Uroen" er vel sor cn meget stor Del Følgen af, at Verden efter over fire lange Aars forfærde indordne sig under fredelige Forbol de endnu. 'Men bedre Tilstand^ kommer nok om en Stund. De kom mer imidlertid ikke ved ødelæg gelse og Nedrivning. Deras bragte Krigen mere end nok. mqre Indførselen i Januar Maaned (213 Millioner Dollars) satte ingen Rekord, idet den var endel større for et Aar siden men den var alligevel langt større/ end den pleiede at være før Krigen. Handelsbalancen paa de Forenede Staters Side, bet btl sige Overskud af Udførsel over Indførsel, var i Januar Maaned 410 Millioner Dol lars, og dette Tal har især Betyd ning derved, at bet ikke er langt fra, hvsd et helt Aar tidligere pleiede nt yde. Mdsørselen oversteg Jndførse len i hele Finansaaret 1914, det sid ste normale Aar, med bare 470 Mil» Iioner Dollars. Tiltrods for disse store Tal fra Januar Maaned iaar (og Iigefaa for det sidste- Halvaar) siger ledende Mænd paa Udenrigshandelens Om raade, at de Forenede Staters Uden rigshandel bare er i sin Barndom, og at, saasnart Verden kommer sig ti^ro Paa et Fredsgru)idlag, vil Ef terspørgselen for amerikanffe Varer stige enormt -og sætte vot P/odul tionsevne paa Prøve. Paderewski begjærer Assbch. Pa ris den 24de Feb. Den polfle Pre mierminister Jgnace Jan Paderew'ti sendte igaar sin Asffedsansøgning til Statschefen General Pilsudski, der af slog at modtage den, siger et Tele gram til Agence Havas fra Warschau dateret Søndag. Generalen bad Pa derewffi ont fit fungere videre. Landdagen i Warschau fortsatte fin Drøftelse af Premierminister Pa derewskis Erklærmg af 20de Januar. Paa Populisternes Vegne erklærede M. Grabffi fin Tillid til Paderewffi. Han ivrede for en nar Forening Nied dé allierede. Oprettelsen af en stærk Arme og Hjemsendelse af de polfle Tropper, der kjæmpede paa Vestfron ten under General Haller. Den radikale M. Stolarski, d# og- faa tal^e for Populistpartiet, støttede Kravet om en stcérk Hær samt attmo dede om Reformer i Landbrugs. En moderat Populist, M. Witos, vitde have en Alliance med Ententen og ud talte oafaa sin Tillid til Paderctpflt Socialisten M: Dashin fli var yel ler Me imod Prcmicrministc-en. Han lagde speciel Vægt paa at faa Gene ral Hallers Tropper hjem fra Fran: rige. Brys» i Bedring. Washington den 24de Feb. Meldinger om, at den tid ligere lideiirigsminitter William Jeiutings Bryan var alvorlig sYZ, blev benægtet her idag as hans Ven ner De forklarede, at Mr. Bryan havde havt en Forkjølelse, men nu var Ångt bedre/ Musik. lig Krig ikke har været istand til at,j{n ^iobev der havde 'ært at synge, hos Fritz Arlberg i S:ocBorm. Es ter at være bleven Student ved Kri* fttartia Universitet swderede han Den store Udenrigshandels At ikke den senere Tids Modgange har saaet ødelagt al Forretning, viser sig noksom derved, at Udførselen fra de Sorenede Stater i Januar Moa ned naaede den største Totalsum for nogen Maaned i Landets H.storie. Summen var 623" Millioner Dol lars, hvilket vgr 10 Millioner Dol lars mere end i Januar Maaned fo to Aar siden, der havde den største Udførsel optegnet for nogen enMt Maaned, indtil Summen itu bl'w overtruffet. Udførselen i Janu.tr Maaned iaar var omtrent tre Gange saa stor- som i en normal Janua? Maaned føt Krigen. -ei Professor Carsten Th. Woil har er. holdt sex Maaneders Permission sra siit Stilling som Sanglærer ved St.^ Olaf College i Northfield til ei Stu dieophold i New |)ork. Han afreiste fra Northfield i Fredags. ./Det er lykkets ham at blive antaget som Elev/ hos den i Stemmebehandlwg berøm* te Autoritet peatman Griffith. Pros'. Wolls Vikar ved St. Olaf blive? Prof. Adolph Engström ved Minne sota College i Minneapolis, der vis tilbringe to Dage i Ugen i North*, fielb. Prof. Woil v:l sgfaa" benytte sig i størst muiig Udstrækning af de ypperlige Anledninzer i Nem Jork til at høre og studere Musik udenom Sangtimerne. .Paa de sex Aar, siden Woll kom til Amerika, har han vundet sig Ry og Anseelse paa Tourneer og som So list ved større Sangfester. Hans Sang er ogsaa kjendt gjetmem talrige Re cords, som han har finnet for de sto re Kompanter i denne Branche. Sine. første Sangfinter tog Prof. Wall hos Sangkunst i Kristiania og senere, i Kj.øbenhavn. Han medfulgte i 191| hxt norske Sangertog til Rouen i An ledning af Normandiets Tusindaars fest font Korets TenorsoH^. Den norske musikalske og dramat!' ske Klub havde et interessant Møde" Fredag. Aften hos Dr. Kr. Egilsrnd, 3009 Park Abe. Det var en SiitV bitig-Aftén. og der blev talt om Chri stian Sindings store Betydning som norsk og som international Kompo- N'st. Miss Gudrun Hansen foredrog meget smukt Sindings „FriihlingS? muschen", og Miss, Aagot Peterson#^./ sang Sindings stemningsfulde Ro mctnce „Der skreg en Fugl". Mrs. Valborg Oftedal deklamerede Wel havens v,Republikanerne" og læste ety morsomt ProsaMkke. Den tiaarige Amalie Royer, et veritabelt Vidnn-. derbarn, foredrog fere Nitmere paa Piano. Efteråt Værtsfolket havde sørget sor Forfriskninger, uddeltss Seips Visebøger, og en Række as' be mest populære norffe Sange blev fun* get af hele Forsamlingen med Miss Agnes Bothne ved Pianoet. Klubbens nye Præsident. Dkrs. HE len Storjohan Eiilsrud, blev intre duceret af Mr: Thos. Breen og prak siLerede hele Aftenen i sin dobbelte Egenflab as Klubpræsident og Vært inde. v Frederick A. Stock titt næste Uge' tiltræde sin gamle Post som Dirigent for Chicago Symfoniorkester. Han' beklædte Stillingen fra Theodore Thomas' Død i 4905 indtil Pgc ffr Begyndelsen as indeværende Sæson, da han trak sig tilbage paa Grund af de Indvendinger, som blev reist,1 fordi 'han endnu ikke var amerikansk LZorger Han hatidf sit første Papir, men havde forsømt at udtage det an-. det i betids. Nu oplyses det, at Fot- ansialtningerÄ truffet, faa han kan blive Borget. «f* Mellem Jul og Nytaar opførtes paa den nye Opera Com:oue i Kristi ania 4$terrigeren§ Wilhelm Kienzls Opera „Evangeliemanden". Opfsrel- sen'blev en afgjort Sukces Evange I entaiidcn sølledes af en Debutant,^ Hr. Ørttulf Grintsgaard. hvis „kraf' tige vakre Toner gjorde sig goM, skriver* O. M. Sandvik i „Tidens ^degn". Den kvindelige Hovedrolle blev udført af Frøken Bisgaard. Ka pelmester Halvorsen dirigerede. K Elsa Lindell i Bpston, Mass., en lovende ung svensk Sangerinde, er af gaaet ved Døden. Hun var ude paa en Konccrttournee sammen med tre andre Sangerinder og dsde i Akron, Ohio, meddeler „Musiktidning for Amerikas Svenskar". Den svensk-amerikanske Sangerin de Marie Sundelius optraadte forle den paa Metropolitan-Operaen i New York i Webers „Oberon". Kritikerne er enige om at.rose hendes vakre Stemme og fine Sangkunst. I Anledning af den. fra6 ÄIcn? Tegn" tagne Meddelelse om at Ca ruso og Geraldine Farrar agtede ot foretage en.Tournee i Skandinavien,' oplyses det nu, at Tourneen neppe bliver Virkelighed paa de første Aar, «L^inald De Koven holder paa tave en Opera af „Rip Van Winkle*. Den vil i næste Sæson blive opført af Chicago Opera Company. Tertén bearbeides af Dramatikeren Percy l'Macfaye. '-'A* \n\n Minneapolis gidende MINNEAPOLIS TIDENDE is issued every Thursday. Subscription price, by mail to any part qt the United States: One yeaif .»..».»» ... $1.00 Six montiis ..A.«».W One Year to Canada...... One Year to Europe ........... *8.00 Published -by V. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO. 307-309 South Sixth Street. MINNEAPOLIS, MINNESOTA Entered at the Post Office at Minne apolis, Minn., as second class matter. Lærerinden: „Rigtigt, Cathinka, de'første Tænder father matt Mæl ketænder. Er der noget Navn paa de sibste, man faar?" 5athinka: „Forlorne Tænder.^