OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, November 06, 1919, Image 1

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1919-11-06/ed-1/seq-1/

What is OCR?


Thumbnail for

45. 33te Aargang.
UrklWklshington.
daarlige Udsigter for Ratifikation af
Fredstraktaten og Pagten for
Rationsforbnndet.
senator Lodge udtaler, at Traktaten
er i stor Fore, hvis ikke hans
Iteservationer vedtages.
Washington den 3die November.
•BpørgémacLci om Fastsættelse af
cii bestemt Dag for Afstemning otier
Fredstraktaten veirtes gjenoptagct i
Senatet idag men der er ikke stor
lldfigt til Overenskomst for Øicblif
ket. Ten republikanske Leder, Sena
ter Lodge, Har foreslaaet endelig
'Tstemning
den 12te vcov., medens
Administrationens Leder, Senator
Hitchcock, der tror at se ert Fælde i
det fremlagte Forflag, istedet före
slåar, at Senatorernes ytet til at tale
over Spørgsmaalet vedrørende Trak
taten Herefter begrænses til 15 Mi
nuter ad Gangen. Sandsynligheden
cr, at de to Grupper ikke bliver enige
!?g at Traktatbehandlingen fortsæt»
tes paa sædvanlig Vis.
Under den regulære Rutine vil
Senatet idag gjenoptage Debatten
over Senator La Follettes Forflag
om at stryge hele Arbeider-Paragra
fen. Ändre Amendementer, som
foreligger til Afgjørelfe, er bet aj
Senator Gore af Oklahoma, der vil
de foreskrive Folkeafstemning over
krigserklæringer, og et af Senator
~jbge om at stryge hele Shantung
-jgjørelsen. Nogle faa andre
n in endementer vil kanffe o gsaa blive
foreflaaet. Ellers haaber Senatet at
faa begyndt for Alvor paa Arbeidet
med Reservationerne denne Uge.
I Huset vil særlig Opmærksomhed
blive skjænket Jernbanelovgivningen,
som skal rapporteres fra Komiteen
sent i Ugen, om muligt, med Tanke
xpca Vedtagelse, inden Kongressen
irt-ouraerer. Sent i Ugen haaber
'Huset ogsaa at optage Lovforslaget
om Hanbelsllaaben.
Vigtige Sager i Konferens mellem
de to Huse denne Uge er Leieloven
for Olje- og Kul-Land, Cummins'
Bill for Gjenoprettelse af Mellem
statshandelskomissionens Myndighed
at fastsætte Taxter, samt Edges
Bill for Autoriserings af Finanskor
porationer for Udførselshandel.
Senatet vedtog i Thorsbags en
Ncsolution forsikrende Administratio
nen om Kongressens Støtte i at -op
retholde Ordenen under den nuvæ
rende industrielle Krise. Setanor La
Follette af Wisconsin foreslog først et
Amendement gaaende ud paa at
fifre Kulgrubearbeiderne deres lov
lige Rettigheder men hait trak det
senere tilbage. Som endelig vedta
get Bestemmer Senatets Resolution,
der kræver Husets Tilstemning:'
„At vi herved giver Nationality*
reisen og alle-andre i Autoritet For
sikring om vor stadige, vedvarende
og ubetingede Støtte i Anvendelsen af
saadanne konstitutionelle og lovlige
^ibler, som maatte bære nødvendige
at møbe ben nuværenbe inbuftri
w^le Krise og i at hævbe Regjerin
^eits Værbigheb og Mynbigheb i at
fljennemføre Lybigheb mob og Agtel
-se for-Konstitutionen og Lovene og i
fulbt ub at beskytte enhver Borger i
Opretholdelsen og Udøvelsen af hans
lovlige Rettigheber og Iagttagelsen
af hans lovlige Forpligtelser."
Anerkjenbelse for Husets hurtige
Vebtagelse af Senatets Resolution,
lovenbe Regjeringen Kongressens
fulbe Støtte i ben nuværenbe inbu
stri elle Krise, tilkommer for en væ
sentlig Del Kongresmanb Anbrelv
_J. Volstead as Minnesota, Formand
for husets Justitskomite. En Refa
ction af noget lignende Indhold
[o^n -bert of Senator Thomas af Co
lorado foreslaaede, der blev vedtaget
af Senatet, havde været fore i Hu
-sets Justitskomite i flere Dage.
..Floor Leader" Mondell af Wyo
mg Dar imod 'dens Vedtagelse og
anvendte derfor sin Indflydelse for
holde Komiteen fra at rapportere
)CBi til Huset. Selv efteråt Senatet
-)avde handlet, havde Mr. Mondell
Wbe med -Styrekomiteen, og man
jrklærebe sig imod hurtig Asgjørelse
Sluset. Senatets. Resolution blev
nvblertid sendt til Mr. Volsteads
komite, og hcm ftkrgede for, at ben
i
Præsidentens Lmlwge.
Engelske Arbeidere.
Arbeiderpartiet vinder en næsten
landsvid Svir ved de kommu
nale Balg i England.
London bert 3die Nov. Opgaver
fra Lørdags kommunale Valg viste
ibagmorges næsten Ianbébib Seir for
Arbeiderpartiet. Det bar .førfie Gang
Arbeiberpartiet havbe figureret enb=
og fom No. 2 i kommunale Valg.
Sene Opgaver fra London viste en
øgende Majoritet for Arbeiderpar
tiet med specielt mange Stemmer i
Arbeiderdistrikterne.
I Shoreditch flog Arbeiberstem
merrte Sir BusBy Bird, der i mange
Aar havde været Mayor. Arbeiber
ne valgte 32 Bystyremedlemmer. De
progressive og bet kommunale Re
formparti, ber ti bli gere kontrolcrebc
Bystyret, havbe Bare faaet valgt 10
Bystyremeblentmer ifølge Opgaverne.
Arbeiberpartiet feirebe i amber
well og valgte ben nye Mayor. I
Gatesheab valgte bet alle rti Kommu
ncmantb og flog to Unionister og tre
liberale i Ipswich.
Skjønt ArBciberpartief ikke vanbt
Kontrol i Liverpool og Sheffielb, fik
be tibligere Unionist- og liberale
Majoriteter et alvorligt Støb. I
Bristol autybebe Opgaverne, at Ar
beiberpartict vanbt 6 Plabfe. I
Nottingham tog bets Kartbibater 7
af be 9 Plabfe og truébe ben konser
vative Majoritet. Kvinberne gjorde
bet bebst i Lewisham, hvor fem kvin
belige Kartbibater blev valgt.
Hapatiøter fangne.
Carranzatropper tager ca. ni hnndre
de Rebeller tilfange i en Grube
i Staten Morelos.
Galveston, Texas, den 3die Nov.
General Manuel Hälafox, Sekretær
hos Zapata og politiff Fører for Za
patisterne, og Everado Gonzales,
Zapatas Efterfølger, samt alle
gjenværende Zapata- Tropper si
den Zapatas Død, er toget til
fange i den gamle spanske Grube
„Huomotlo" i Staten Morelos. Offi
cielle Efterretninger til det mexikan
ske Konsulat her beretter om en of dt
mest sensationelle Kapitulationer i
de mexikanske Revolutioners Historie.
y&t+i
S 'v-:: '"--^',»,''^
COFVKtOMT CUWEOINST. WASMMMTOM
Kontr eabmiral Dr. Cary T. Gray'
fon, Præsibentens Livlæge, har sam
men meb Berømte Specialister tilseet
Præfibenten unber hans Sygdom.
strax blev inbstillet til Vebtagelse
tiltrobs for Monbells Inbvenbinger.
Ester ben Hurtigheb, hvormed Vol
steads Komite havde handlet, indsaa
Mr. Monbell, at bet vilbe være boar
lig Politik at forhale Resolutionens
(Fortsættes paa
2den
Side.)
Rebellerne søgte Tilflugt i Gru
ben for over 2 Uger siden, da 3,000
føderale Soldater under General Co
sio Revelo flog Zapatisterne paa
Flugt. Tropperne omringebe Gru
ben og efter 15 Dages Kamp ubeu
anbre Levnetsmidler eller Vand enb,
hvab ber var i Gruben, over gov Re
bellerne sig. Ca. 900 blev taget til
fange. Alle Papirer vebrørenbe
Zapotisto-Revolutionen blev taget,
deriblandt mange vigtige Dokumen
ter. I Gruben sandtes egsaa 400
Heste og et stort Arsenal, deriblandt
mange Kanoner og mindre Vaaben.' Bente, opretter eller regulerer Kom
..V'/'-.-----, •••, -.
Uul Streiken.
Ifølge Arbeldcrsørernes Udsagn
nu omkring 400,000 Knlgrnbe
arbeidere paa Streik.
cr
Forbundsretten i Indianapolis for
bød tød en Retsordre Lederne at
proklamere eller lede Streiken.
Washington den 30te Okt. Jern
banedirektør Hines udstedte idog Or
drer, hvis Virkning bliver at give
Jernbaneadministrationen Kontrol
over bituminøse Kiil under Forsen
delse. Hines udstedte samtidig ert
Prioritetsliste, der vil ofgjøre, i hvil
ken Orden Hjemmene og Industrin:
skal erholde Elforsyning. Ordnin
gen er den samme som Brændselsad^
ministrationens under Krigen.
Idet Jernbanedirektørens Ordre
blev udstedt, samledes Kabinettets
Medlemmer med Brændselsadmini
strator Harry A. Garfield og Jem
banedirektør Hines Bl et Møde for
at lægge Planer for at afhjælpe de
Ulemper, ber vil opstaa fom Følge af
Kulstr eiken.
Indianapolis den 30te Okt.. Alt
er berebt for, hvab maaffe bliver ben
mest nibtræfkenbe Industri kamp i
Amerikas Historie. Tæppet gaar 00
i morgen Midnat. En (Streikorbre
til 350,000 Arbeibere ved de bitit»
"minøse Gruber, Medlemmer af
United Mine Workers of America,
træder i Kraft. Alt Hoob om, at
Streikordren vil blive tilbagefaldt i
sidste ØteBlik blev opgivet, do Fog
forenmg§Iedcrne_reiste hjem efter at
have affattet fit Svar poa Præsident
Wilsons Henvendelse.
Washington den 30te Okt. Den fø
derale Regjering har lagt fine Pla
ner for at forsøge at holde Industri
erne og Jernbanerne gaaende og op
retholde Orden, noar 500,(XKL Ar
beibere veb be Bituminøse Kulgruber
begynber sin Streik imorgen Aften.
Planerne holdes foreløbig hemmelig.
Dr. Harry A. Garfield, ben føde
rale Brænbselsobministrator, har
raabet Præfibenten til at gjeninbfø
re Maximumspriser paa Bituminøse
Kul som under Krigen for at beskytte
Forbrugerne unber Streiken.
St. Louis ben 30te Okt. Thomas
T. Brewster, Formanb for Kulgrube
eiernes Forening, sagbe ibag, at Ar
beidernes Repræsentanter kun vilbe
blive modtaget, bersom be lovede at
tilbagekalbe ben Streikorbre,-- fom
træber i Kraft Fredag Aften. Grube
eierne vil ikke forsøge paa at holde
Triften gaaenbe, naar Streiken træ«
ber i Kraft, sagbe hart.
Washington ben 31te Okt.. Ar
fjeidermintster Wilson oplyste idag,
han havde foreflaaet for John
L. Lewis, Grubearbeiderforeningens
Chef, at United Mine Workers of
America holder ert ny Konvention for
at drøfte Kulstreiken, og at den for»
iaften berammede Streik udsættes.
Forslaget blev meddelt Lewis 't et
Telegram igaar Aftes. ArBeidermi
msteren agter at sammenkalde Gru
6 eierne til en Konvention samtidig
i samme By.
a*
ArBeiderdePartementet oplyser, at
Äulstreikordren er .Blevet tilbagekaldt
i Hopkins, Webster og Christian
Countyer, Kentucky. Disse Coun
ty er udgjør Kentuckys vestlige Kul
felt, hvor 6,000 Mand arbeider.
Indianapolis den 31te Okt. For
bundsdommer A. B. Anderson ud
stedte idag en midlertidig Retsor
dre, der forbyder Frank I. Hayes,
Præsident, og andre Embedsmænd
af United Mine Workers of America
at udkommandere Medlemmerne,
over 350,000 Kulgrubearbeidere, til
Streik ved Midnat. Retten beram
mede Forhør angoaende Petitionen
om en midlertidig Retsordre for Kl.
10 Formiddag den 8de November.
Retten udstedte. Ordren ifølge Be
gjæring fra C. B. Arnes, assisterende
Justitsminister, der søgte om Or
dren under Leverloven og under den
Lov, som giver Præsidenten Myndig
hed til ot overtage Jernbonerne.
Washington den 31te Okt. Præ
sident Wilson udstedte idag en exeku
tiv Ordre, der gjeninnfører Maxi
rnurnspriserne paa- Brændsel, font de
var,. do Brændselsadministrationen
ophørte ot funktionere. Proklama
tionen bestemmer Priserne paa bi
tuminøse Kul og Lignitlul ved Gru-
mm
missioner, der vil funktionere som
Mellemmænd i Handel med bitumi
nøse Kul og Lignitkul og bestemmer
Engros- og Detoljpriser.
Cleveland den 31te Okt. Kul
produktionen foregik i større Ud
strækning i Ohios bituminøse Kuldi
strikter idag end nogengang paa et
Aar. Det syntes, font om Drifts
herrerne vilde faa fna meget Kul som
mulig mineret sør Streiken. Fag
foreningslederne paastaar, ot 30,000
Mand vil streife i Ohio.
Washington den 31te Okt. Ved
Midnat vil over 400,000 Arbeidere
ved de bituminøse Kulgruber streike.
Følgende Tal fan vække en Forestil
ling om den forestaaende Streiks
Omfang: Antallet af Arbeidere ved
bituminøse Gruber, 655,000 opbe
talt^ Medlemmer of Fagforeningen
ved disse Gruber, 351,687 Gruber,
der drives af Fogforeningsfolk,
4,167 Tons Kul mineret ugentlig,
11,000,000 .Fagforeningens Fond
til at drive Streiken igjennem, $15,=
000,000.
Indianapolis de« 30te Okt. John
L. Lewis, den fungerende Præsident
for United Mine Workers of Ame
rica, rettede et ffarpt Angreb paa
Præsident Wilson i et langt Telegram
til Arbeiderminister Wilson som
Svar paa et Telegram fra ham til
Fagforeningsledernes Konferens her
igaar. Telegrammerne udgjør den
første Udvexling af Anskuelser mel
lem Administrationen og Fagfore
ningen. Lewis beskylder Præsident
Wilson sor at overskride sin Myndig
hed og betegner k)ans Erklæring
Lørdag fom et af de værste partiske
Dokumenter, font nogensinde er
fremkommet, do Arbeidernes Hensig
ter^ongribes, medens der ikke gives
fjerneste Antydning til, ot Grube
eterne kon.Have bidraget noget til
den ulykkelige Situation. Lewis
siger,- ot intet har bidraget faa meget
til at vanskeliggjøre Forlig som
Præsidentens Erklæring Lørdags.
Bismarck, N. Dok., den 30te Okt.
I et Telegram- tinfungevende Præ
sident for United Mine Workers of
America foreflog Guvernør Lynn
Frazier iaften, af North Dakota
fkulde overtage og drive Lignitegxu
6erne i Staten, indtil KutarBeider
streiken vor Bilagt.
Det forlyder, -nt hvis Forflaget er
akceptaBelt for GruBeorBeiderforBun
det og GruBearBeiderne i Staten, vil
Guvernøren Beordre "GruBerne over
taget under Politiets Beskyttelse for
at drives under Streiken og med den
Forstaaelse, at Kul Bare skal sælges
til individuelle Forbrugere i Staten.
Washington den 1ste Nov. Grube
eierne oplyser, at omkring 150,000
„Nonunion" -Arbeidere ved de bitumi
nøse Gruber ikke har gaaet med paa
Streiken. Der har ikke været Op
tøier nogensteds paa- Streikens første
Dag. Krigsdepartementet meddelte
iaften, at det ikke havde modtaget en
eneste Anmodning om Bistand fra
Tropper til at holbe Orden.
Indianapolis den Iste Nov. Det
var usikkert idag, hvor mange af Lan
dets Grubearbeidere havde adlydt
Streikordren. Foreningens opbetalte
Medlemmer er 351,687. Flere tu
sind, fom trænges til at bevare
Grubeeiendommene, fik Ordre til at
forblive paa Post. I Kentucky og
Utah fik Gruvearbeidere, der nylig
har sluttet Kontrakt med Grubeeieme,
Ordre til ikke ot streike. Endskjønt
Fagforeningslederne venter, at ertdel
Arbeibere, fom ikke tilhører Fagfor
eningen, vil flutte sig til Streiken, ty
der ikke de Efterretninger, som cr
modtaget otz til Middag, paa, at man
ge har gjort det. Antallet af Strei
fere fan derfor anflaaes til mellem
325,000 og 340,000.
New Dork den 1ste Nov. Fagfor
eningslederne paastod idag, at næsten
400,000 Mand, eller to Trediedele af
Arbeiderne ved Landets bituminøse
Gruber, havde adlydt Ordren til at
streife mat. Dette er omtrent alle
Medlemmer af Fagforeningen. Gru
beeieme havde for det' meste intet
Overflag over Antallet af Arbeidere
Paa Streif. I de faa TilfcÄder, hvor
de havde det, var deres Tal betydelig
lavere end Fagoreningens, fkjønt de
i et Par Tilfælder stemte overens.
6ttdfkjønt United Mine Workeri
Bestyrelse teknisk var forbudt at lede
Streiken ved ién Retsordre, fom
igaar blev udstedt af ForBuntis retten
(Fortsættes paa 2den Side.)
MinueapoliS Minn., Thorsdag den 6te November 1919.* (Emigrantens 68de, Budstikkens 47de, Nordvestens 39te Aargang.)
Verdenskongres
Verdens første industri elle Freds
kongres aabnes i Washington.
Mange Nationer repræsenteret.
De Forenede Stater ikke repræsente
ret. Japan har den største Dele
gation, næsten femti.
Washington bert 29de Okt. Ver
dens første industrielle Fredskonfe
rens aabnes-her i Middogsi Hver
Nation repræsenteres af en ArBeids
giver og en ArBeider, Begge udnævnt
af sin Regjering i Somrood med de
fornemste Arbeider- og Arbeidsgiver
foreninger. Almenheden repræsen
teres af Regjeringsbelegater, to for
hver Nation. Officielt heder Konfe
rensen „den internationale Arbeider*
konferens", og de Beslutninger, som
den fatter, bliver i Form af Henstil
linger til hver af de repræsenterede
Notioner at vedtoge Love af det Ind
hold.
De Farenede Stater, der er Kon
ferensens Vært, har ingen Delegater,
eftersom Kongressen ikke hor villet
give Præsident Wilson Myndighed
til at udnævne nogen Repræsentanter
til nogen Kommission eller Konfe
rens under Fredstraktaten, før den er
ratificeret.
Blandt de britiske Delegater er
flere Medlemmer af Parlamentet,
Arthur Henderson, C. W. Bower
man, G. M. Barnes af KrigskdBinet
tet og Senator Malcolm Delvingnes,
assisterende Undersekretær i Krigs
departementet. Jules Roskam, Se
kretær for DiantantfliBemes Fagfor
ening, er Medlem af den belgiffe
Delegation, font ogfaa indbefatter
Professor Ernst Meham af Universi
tetet i Liittich. Sont Frankriges Ar=
beiderdelegat er sendt Louis Guirin,
Præsident for Lilles Handelskammer.
Justin Godard af Deputeretkamme
ret er en af de to Delegater, fom
repræsenterer den franske Regjering.
Spanien har sendt en Vicomte.
Schweiz er repræsenteret af -Dr.
Hans Sulzer, sin Minister til de
Forenede Stater.
-En hel Fløi af Flaadens Ammuni
ttonsBygning er overladt Konferen
sen til Kontorer og Komiteværelser.
Delegaterne vil sidde omkring et
stort hestepfoformigt Bord i „Hall of
the Americas" i den panamerikanske
Bygning. Pladse er skaffet til 100
Delegater og 150 Avismænd. Der
er liden Plads til Tilfkuere.
©nge'ff og Fransk ex Konferen
sens officielle Sprog.
-Japan, der sandsynligvis har det
mindste Antal organiserede ArBeid'e
re af nogen Nation, har fendt dett
største Delegation, næsten 50 Dele
gater, Raadgivere og Stenografer.
Washington den 31te Okt. Wil
liam B. Wilson, forhenværende Kul
gruBearBeiber, senere ArBeidcrorga
nisator og nu ArBeiderminister, Bli
ver antagelig valgt til Præsident for
den internationale ArBeidcrkoitfereivS
unber Nationernes ForBunb. Wil
son er ben mibfertibige Formanb og
Bliver antagelig valgt til permanent
Formand, naar Konferensens trebie
Session begynber sent ibag.
Sent igaar Befluttebe Konferenseit
at give ttjffe og østerrigffe Delegater
Sæbe.
Tre Vicepræsibenter blev valgt
ibag, nemlig G. N. Barnes, Meblem
af bet britiske Parlament, som vil re
præsentere Regjeringsgruppen, Ju
les Sortier, Præsident for Belgiens
Centralinbustrikomite, repræsenteren
be Arbeibsgivernes Gruppe, og M.
L. Jouhaux, Generalsekretær for bet
fraitffe Arbeiderforbund, som Repræ
sentant for Arbeidernes Gruppe.
Den eneste, som stemte imod, at
Tysklands og Øfterrigs Repræsen
tanter sfulde gives Sæde i Konferen
sen, vor Louis Guerin, de franske
Kapitalisters Delegat. Han omtalte
dgn Ødelæggelse, den tyske Militær
maskine havde anrettet i Frankrige,
og erklærede, at der maatte skjelnes
mellem „Barbarnationer, der betrag
ter en Traktat som en Papirlapp, og
de allierede Folk, fom kjæmpede for
Friheden. Han forlangte, at Tysk
land og Østerrig, med hvilke Lande
han sagde de allierede fremdeles var
i Krig, ikke ffulde optages før -efter
Konferensens Slutning, og paastod,
at dette Standpunkt hævdedes af det
franske Senat og Leon ^Bourgeois,
K
For. Ktatero oireprlrsident
Et nylig taget Fotografi af Vice
præsidenten.
Frankriges Repræsentant til Notion
forbundet. De belgiske Regjerings
og Arbeiderdelegater sagde, at de
stemte ja, bare fordi de økonomiske
Forhold tvang dem til det, og Jules
(Sartier, de belgiske Kapitalisters Re
præsentant, afholdt sig. fra at stem
me.
(Fortsættes paa 2den Side.)
Arbeidere truer.
Pennsylvanias Arbeiderforbund tru
er med statsvid Streik. Forlån
-ger „konstitutionel Frihed".
Pittsburgh den 3die Nov. Penn
sylvania truedes ibag meb en staisvib
Streik, hvis Guvernør Sproul as
floor en Anmobning fro Statens Ar
BeiberforBunb om at tnbkalbe Legis
lature til et specielt Møbe for at
gjeninbføre „konstitutionel Friheb
Staten" og fungere font en Rigsret
mob offentlige Embedsmænd, der
„kan anklages og findes skyldige i
Overtrædelse af Loven og fin Em
bedsed."
Forbundets 2-Doges Møde, der
ajoumerede igaar, Bifaldt det Ulti
matum, som Lederne idag udarBeide
de for at sende til Guvernøren. Mø
det der sammenkaldtes, at Myndig
hederne nægtede at tillade Staal
streikeme at holde Møder vedtog
en Resolution opfordrende JemBone-,
GruBe- og StoolorBeidere til at slaa
sig sammen og nægte at gaa med paa
Afgjørelier, der ikke tilfredsstiller
alle ArBeidere. Mødet vedtog at
støtte finansielt og moralsk de strei
kende KulgruBearBeibere.
Traktaten i Japan.
Fredstraktaten ratificeret as den fjer
de allierede Magt. Japans Kei
ser skriver under.
Tokio den 31te Okt. Den japanske
Regjering ratificerede ibag ben tyske
Fredstraktat. Keiseren unbersfrev
Traktaten, efteråt Geheimeraadets
Traktatkomite enstemmig havde bi
faldt den.
(Japan er den fjerde allierede
Magt til at ratificere Traktaten. Det
har sorsifret, at det umiddelbart efter
Ratifikationen vil fastsætte en be
stemt Tid for Gjengivelsen af Shan
tung til China.)
Anarkister beordret deporteret.
Cleveland den,30te Oft. Deporta
tionsordrer blev beordret her idog af
Forenede Staters Distriktsadvokat
Werts for de sex Mænd og den ene
Kvinde, der blev arresteret i Förbin
deise med et angiveligt Komplot om
ot terrorisere Cleveland og overtage
Byens Styre i Mai. Werts forkla
rede, ot dette Skridt bare vor en
Forholdsregel i Tilfælde af, at Fan
gerne ikke bliver fat under Tiltale.
Plyndret paa Reisen til Sverige.
Chicago den 3die Nov. Edward Hol
land af Lanesboro, Minn., der var
Paa Reise til Sverige, maatte ud
sætte sin Tur idog, da han blev over
faldt og røvet af tre bevæbnede
Mænd. Holland ventede paa et Tog,
da han blev stanset af Mændene og
tvunget til at give fra sig Travelers
Checks for et Beløb af §150.
-1 i -"7 "&i®
Tilsalg». HvkS De ha? nsgtt, fem
De Kusser et («Ise, foe bifcrel
Rbct Avertissement antr „Til
lafeS" 1 „Minneapolis Tidende"
Tgske Imsnsex.
„De fvarrtste Skatter bare font cn
Draabe i Havet paa vor Gjrrld,"..
siger Mathias Erzberger.
Landets største Budget forelægges
Nationalforsamlingen. Stats
Uælden *212,000,000,000 Mark.
Berlin den 31te Okt. „De svære
ste Skatter er bare fom en Draabe i:
Havet paa bor Gjæld, .. selvom Ty
skerne lever som kinesiske Kulier," er
klærede Finansminister Mathias
Erzberger, idet han indbragte Lan
dets største Budget for Nationalfor
samlingen. __
Erzberger bekjendtgjorde, at Tysk
lands Statsgjæld nu var 212,000,
000,000 Mark. Det nye Budget,
der blev vedtaget trods Modstand af
baade de ultraradikale og ultrakon
servative, bestemmer en Balance af
74,000,000,000 Mart.
Berlin den 31te Okt. National
forsamlingen vedtog idag 3die Gongs
Lcesning af Budgetforflaget mod Høt
repartiernes og de uafhængiges
Stemmer og ajoumerede berpaa til
20be Nov.
Finansminister Mathias Erzberger
gav en Oversigt over ben finansielle
Situation og sagde, at nye Skatter
ventedes at bringe 9,000,000.000
Mark. To Renterne paa Stotsgjæl»
den vilde blive 8,817,000,000
Mark, sagde Erzberger, at hans Over
flag over Stats indtægterne for 1913
var fuldt dæffet. Han tilføiede, at
Statsgjælden beløb sig til 204,000,»
000,000 Morf og vilde ved Udgangen
af 1920 antagelig beløbe sig til 212,
812,000,000 Marf.
Carranza bliver ikke Præsident
kandidat. Mexico City den 2den
Nov. Under en Drøftelse i Quere
tario med Journalister fra Mexico
City om de kommende Valg erklæ
rede Præsident Carranza, at der
ikke var Grund til at vente ondet end
et. fredeligt Valg i Landet, og han
mente, at Kandidater burde begynde
at-melde sig og arrangere sine Kam
pagner. Carranza gjentog, at han
ikke vilde blive Kandidat for en tre
die Termin. Han foretrak at over
lade Embedet til en Mand valgt ved
Folkeafstemning og at trække sig til
bage til Privatlivet.
Præsident Carranzas Erklæring
angoaende Valget antageS at faa
slere Kandidater til at stille sig sna
rest.
Ssterrigske Hertuger erklærer Re
publiken Troffab. Wien den 29de
Okt. Den tidligere Ærkehertug Franz
Salvator, asdøde Keiser Franz Jo
sefs Svigersøn, hans tre Sønner og
tre Døtre og fhv. Ærkehertug Peter
Ferdinand, Erkehertuginde Alice "af
Toscana og Erkehertuginde Maria
Theresa har frasagt sig alle sine foiv
gefige Prarrøgativer i Henhold til
Loven af 3dte April iaar og har er
flæret sig for loyale Borgere af Re-,
publiken. Nationalforsamlingen har
godkjendt deres Erklæring. De be
holder ffne private Formuer og pri
vate Godser.
Protest mod britisk £/soIg til Ame
rika. St. Thomas, Virgin Jslonds,
den "28de Okt. Handelskamrene i de
britiff-vestinbisfe Øer fremsætter
Jnbvenbinger mob Planen om Sal
get os enbel os be britiffe Øer i
Vestinbien til be Forenebe Stater for
at hjælpe til at lifvibere ben Britiske'
Krigsgjæld. De i Bevægelsen in
teresserede føler sig overtydet om, at
tiltogende Trivsel overalt i det briti
ffe Rige. vil giøre det unødvendigt
for Storbritannien at jftfte. ft$
med nogen Del af Riget.
'S"- ,?
V.M
WZM
mm
HM
KU
4%
N
K
vaf«-
Torstem Jahrs Fader døb. Af
„Aftenposten" i Kristiania sees, at
Lærer og Klokker Knut Torstensen i
Holmestrand er afgoaet ved Døden
dersteds den 30te September. De
efterladte Børn er Helene Torstensen
og Sigrid Jahr, Norge, samt Tvr-.
stein og Gnnvsr Jahr, Washington^
D. C. Sønnen Torstein har i en
lang Aarrække været ansat i Kon
gressens Bibltothek..
k
w
s

PeMIsM eietrtWelH i»l«
permit (Xo. M) aatfeorlzed by the
Act of October 6. 1917, on file at the
Poet Office of lIlBBeapolie, Ulnae«
«et»
By order of the Presldemt,
A. S. BURLESON,
Postmaster OcaeraL
Tr. Cary T. Grayson.
COPYRIGHT CUNEOINST. WAtH.
XfamaS R. Marshall.
Udgifterne i 1918 vor' 79,000,
000,000 Morf, medens de ordinære
^tatsindtægter bare vor 9,000,000,
000. Erzberger sagde, at de nye
Sfatter ventedes at ville' give ytzer
liigere. 9,000,000,000 Mark.

xml | txt