Newspaper Page Text
1 Roma» of ^tariferet scm Føljeton i „Minneapolis *f Tidende". Indholdet af de foregaaende Kapitler. Den unge Pige, Consuelo Brand, fot* tæller fin Histone. Efter min Moders pludselige Død stod jeg alene i Verden og maatte ernære mig selv. Jeg var Barnefrøken eller egent l^g Barnepige hoS en Kusine. Mrs. Sa rah East, der boede i det tarvelige Kvar ter Peckham, London, og hvor jeg slet ikke havde det godt. En Eftermiddag i Juni havde jeg fri og var sammen med en Veninde, Anne Bryden, gaaet til en af Parkerne^ hvor vi sad og betragtede de mange Nigfolk, som i prægtige Kjøre tøier drog forbi. Jeg var træt af det daglige haarde Stræv og sagde til Anne: Bare noget vilde hænde idag. Jeg øn skede, at en Eventyr-Fe vilde komme, hvem jeg vilde bede at skaffe mig om bare en eneste straalende Maaned med smukke Klæder og mange Fornøjelser og med et Udseende som en vakker ung j^ige, der netop var kjørt forbi og som 4», aa ud som Lykkens specielle Dndling. En godt udseende middelaldrende Da me, som havde siddet paa en Bænk i Nærheden, kom hen til os, og sagde hun havde hørt vor Samtale og tilbød sig saa vmtrent at opfylde mit Dnske. Hun hed Lady Sophie de Gretton, var rig og Loede i Park Lane, lige i Nærheden. Hun fik os til at følge med til hendes Hjem, hvor hun nærmere udviklede sin Plan. Hun ønskede at have netop en Pige som mig hos sig en Tid og indbød mig paa et længere Besøg hvor længe, det stulde vare, vilde afhænge af Omstændigheder ne men saalænge jeg var hos hende, stul de jeg faa alt, som den mest forfinede unge Pige kunde ønske fig. Hun havde faaet Interesse for mig paa Grund af en flanende Lighed med en Person, som hun kjendte og holdt af for mange Aar sidep. Resultatet blev, ät jeg skulde korn me om et Par Dage, og vi forlod Huset for at kjøre hjem. Da jeg efter endel Uheld paa Veien endelig kom hjem, var East rasende, fordi jeg var bleven ..a længe borte hun stjcrldte mig ud paa en høist uforskammet Maade. Resultatet blev, at jeg -maatte forlade Huset strax. Den næste Tag kom Lady Sophie kjøren de for at hente mig. Ved Afskeden fra Miss Jane Smith, gav denne mig sin Adresse og bad mig opsøge hende, om jeg nogensinde skulde behøve Hjælp. Lady Sophie tog mig paa Veien hjem til Butiker, hvor hun kjøbte mig det aller eleganteste Udstyr, som jeg skulde bruge samme Aften, da vi skulde paa Val hos Lady Dunbar. Paa Ballet blev jeg først af Lady So phie introduceret til en Kaptein Weyland, meirhvem jeg dansede en Dans. Derpaa førte han mig til et Kabinet, og medens han var bdrte for at hent en Portion Is til mig,' hørte jeg fra et Sideværelse, *er kun var stilt ved et Forhæng, en tmtale mellem en Dame, der aabenbart xtit være Husets Frue, Lady Dun i ..c, og en Herre, hvis Stemme syntes mig at lyde bekjendt. Herren sagde, at en Pige, de talte om, muligens havde visse Papirer. Det kom an paa, ont hun Kendte sit Skrivebord. Men, sagde han, havde hun vidst noget, vilde hun gjort Brug af det før. Fruen beklagede, at hun V stulde være i ett saadan Skabnings Magt. Skjønt jeg ikke kunde skjønne, at denne Samtale gjaldt mig, bragte den mig til at studse, og jeg besluttede snarest muligt at hente et Skrivebord, som jeg havde efter min Moder. -Strax efter blev jeg af min Bestyrer inde forestillet for Sir George Seaforth, der forbauset gjenkjendte mig fro den foregaaende Dag. Han dansede flere Danse med mig og var meget forekom mende, og jeg var høist lykkelig. Efter nogle Ugers Liv i Herlighed og Glæde sagde jeg en Morgen ved Fro kostbordet til Lady Sophie: „De spurgte mig, om jeg var villig til at opgive alt for et fjorten Dages Besøg. Det var i Begyndelsen af Juni. og idag er det den 1ste Juli." Lady Sophie lod' mig forstaa, at jeg ikke maatte tænke paa at forlade hende endnu paa lang Tid. Hun fortalte om mange.festlige Tilstelninger, som vi tar indbudnc til. Med Hensyn til min Frem tid slog hun paa, at der syntes at være Udsigt til ct eller andet godt Parti hun havde feet, at mange unge Mcrnd kappe des mn gt gjør*- Kur til mig. Paa min Bøn nævnte hun ingen Navne. Jeg var nemlig. bange for, at hun stulde-nævne Sir G«tge Seaforth. Jeg tog en Tur til Peckham til min Kusine Sarah ?ast for at hente det Skri vebord, jég havde efter min Moder. Hun gjorde mange Udflugter, og sagde hun stulde staffe mig det senere. Jeg reiste hjem uden nogen Udsigt til at fat. Bordet igjen. En Tid senere var vi Gjæster paa Sir 3Seorge Seafortijs store Eiendom South I jod Park. Han havde indrettet Husets l^ukkefte Værelse fot mig, og som en pBerrastelfe for mig havde han anbragt der mit Skrivebord, font han paa en eller anden Maade havde staffet tilveie. ... Da jeg kom ind paa Værelset igjen efter Middag, overraskede jeg Diana Dunbar der ifærd med at ransage Skrivebordet. Hun tilstod, at hun søgte efter en hem melig Skuffe med Papirer, som var af den største Vigtighed for hendes Moder. Jeg indbildte hende, at jeg selv havde ta get Papirerne 'ud og vilde beholde dem. Hun fortalte mig derpaa en Historie, om tre unge Mænd, som nylig havde siddet sammen i sin Klub og talte om Mulighe den af ät faa en ung Dame uden .social Stilling anerkjendt som Sæsonens Skjøn hed.. Han fortsatte og væddede, at^ han godt selv kunde paatage sig at gjøre det. Dersom han kunde faa fat paa en ung, vakker Pige, velopdragen, med ordentlige Manerer, saa skulde han, uanseet om hun var aldrig saa fattig, ubetydelig og ukjendt i Be gyndelsen af Sæsonen, paa kort Tid gjøre hende til den mest feterede Da me i Byen. "Hans Vemter vilde gjerne vide, hvordan han vilde kunne gjøre dette. Tet vilde være ganske enkelt, sagde han. Han vilde vise den unge Pige megen Opmærksomhed, sende hende Blomster og optræde som henoes Mdder. Han vilde ved enhver An ledning lægge fin Beundring for hende for Tagen og ved fit Exempel faa andre til at tro, at det hørte med til god Tone at sværme for hende. Hans to Venner var rebe til zt vædde, næsten hvad det skulde være, at det vilde være umuligt, selv for en Mand med hans store Popularitet, at faa gjort en ung Pige til Sceso nens Stjerne. Hvad de havde be gyndt at tale om for Spøg, blev snart fuldt Alvor. De væddede to eller tre tusen Pund og den unge Mand, som først havde foreflaaet Vædd.emaalet, stulde dele Summen mellem de +o andre, dersom han ved Sæsonens Slutning ikke hyvde faaet opnaaet, hvad han vilde. Han skulde bede en viss Dame, som tilhørte deres Omgangskreds, om at finde en passende, ung Dame. Hun skulde faa en bestemt Sum for at ta He sig af den unge Pige og indføre hende i Selskabslivet. Geo den unge Mand, skulde betale Pension for hende, betale hendes fine Klæder og forsyne hende med Lommepenge „Hold op!" raabte jeg fortvilet. „Jeg vil ikke tro det. De lyver." „De gjætter altsaa, hvem Manden er? Nu ved De, hvorfor Lady So phie indbød Dem til sig hvorfor hun, som er saa fattig og gjerrig og egoistisk, lod Dem saa al mulig Luxus. De forftaar, hvorfor George Seaforth har ligget for Deres Fød der. Tænk vel over det! Alt hvad De i dette ØieMif har paa, fra Skoe ne til den lyserøde Kjole, det har han betalt for." Jeg gøs og formelig stønnede af Fortvilelse. „Det er ikke sandt!" stammede jeg. „Spørg George selv!" sagde Diana triumferende. „Jeg vilde ikke fornærnie ham saa ledes, det ved De. Men" og jeg fik pludselig et svagt Haab „De er min Fiende, og De vil gjøre mig ulykkelig. De har forsøgt det før uden Held, og nu forsøger De det atter. Men jeg elsker George Sea forth, og jeg tror, at han elsker mig. Jeg vilde ikke være hans Kjærlighed værdig, dersom jeg troede noget saa dant om ham. De har opfundet Hi storien for at sætte ondt Blod imel lem os. Nu har De sagt nok, og nu kan De gaa med Bevidstheden om, at Deres onde Planer ikke er lykke des Dem." \,3e er ynkeligere, end jeg havde troet," sagde hun. „De tror, hvad jeg har sagt, men De prøver at lukke Deres Øine for Sandheden. Hør.her. Jack Marlowe, i hvis Mors Hus jeg nu er Gjæst, var den ene af de tre unge Mænd. Jerry Weyland var den anden, og det var han, som for talte mig Historien. Jeg maatte lo ve at gifte mig med ham, 'før jeg sik ham til at sige noget. Om jeg hot ter mit Løfte eller ikke, det ved jez endnu ikke. Han vil fortælle Dem, hvad han fortalte mig, dersom De spørger ham." „Jeg vil ikke spørge ham," sagde jeg rolig. „Spørg Lady Sophie da. Dersom De overrasker hende med det. De nu ved, vil De faa Sandheden ud af hende." ,'Jeg^vil sige hende, hvad De hårs sagt," sagde jeg. „Det har været min Hensigt, helt siden De begyndte.' Hun skal saa vide alt, hvad De har sagt og gjort iastert." „Jeg ønsker Dem Glæde af den Samtale," raabte Diana med en haanlig Latter, og et Øieblik ester var hun ude af Værelset. Jeg stod et Øieblik stille med Haait d^t paa Hjertet. Jeg havde talt til lidsfuldt til Diana og haabede, at hun var gaaet bprt.med en Følelse af at have lidt Nederlag. Men nu, da hun var borte", formelig krympede mit Hjerte sig sammen. Dersom Hi storien ffulde være sand! „Jeg vil ikke toenke paa det," raabte jeg halvhøit. „Jeg vil gaa ned—" Men ved Døren stanfede jeg.. Hvor ledes kunde jeg gaa ned? Jeg havde ikke tænkt paa noget Speil, men jeg 6idste, jeg maatte se bleg og underlig ud, og tiltrods for den selskabelige Øvelse, som jeg havde faaet i de sidste Uger, vilde jeg. dog ikke kunne beher ske mig faa meget, at jeg kunde smile med den svidende Smerte i Hjertet. Dersom jeg bare først kunde faa ta ke med Lady Sophie hun vildd sikkert berolige mig og fortælle mig, at det hele var Opspind as Diana. Jeg formelig længtes efter hende, efter hendes Sympathi, og netop i dette Øieblik blev der banket let Paa min Dør. Uden at vente paa Tilladelse bleo Døren aabnet, og Lady Sophie traad te ind. Jeg følte det næsten, som om det var mit Ønfke, som havde sørt hen de til mig, og jeg styrtede hen imod hende og- lagde Armene om hende. „Men Barn!" raabte hun, „hvor bleg De er! Er De syg?" Hun holdt mig fast ind til sig, og jeg følte mig allerede trøstet. Alt vilde blive godt nu. Alt det frygte lige, som jeg havde hørt og tænkt, var umuligt! Verden kunde ikke væ re saa flet. XX. „Aa, hvor jeg er glad, at De er her!" hviskede jeg. „Jeg har havt en saadan Forfkrækkelse. Diana Dun bar har været her. Jeg kom op og fandt hende ifærd med at undersøge Skrivebordet. Se her! Alle Skuffer ligger ude. Hun sagde saadanne skrækkelige Ting til mig. Jeg er gan ske syg." „Det ligner hende, den tarvelige Sjæl," sagde Lady Sophie beroligen de. „Men jeg havde dog ikke troet, at hendes Skinsyge vilde drive hende saa langt. Hun kan da ikke have sagt noget, som De behøver at bryde Dem om. George cholder ikke af hende og har aldrig gjort det, skjønt hun op muntrede ham til et mildt Kurmageri ifjor. Han elsker Dem, og hun kan ikke tage hans Kjærlighed fra Dem. Trøster ikke det Dem?" Hun klappede mig paa Skulderen. „Intet kan trøste mig, til jeg har fortalt Dem det hele hele den af skyelige Historie. Hun sagde aa, saadanne haarreisende Ting, Lady Sophie at at Sir George hav de væddet Jeg følte, at him for let fammen, og dette fik mig til at fe-hende ind i Ansigtet. Hvad jeg saa der, fik mig til at fljælve. Hun saa forfærdet ud, og hun vendte sine Øine bort for mit bønfaldende Blik. „De skulde ikke have hørt paa den ondstabsfulde Skabning," fagde hun hurtig. „Det skylder De Sir George „Jeg vilde ikke hh re paa hende. Saa snart som jeg kunde, afbrød jeg hende og bad hende gaa sin Vei. An, Lady Sophie, jeg har havt det saa ondt! Jeg vilde ikke tro det men for Himlens Skyld, sig, at der aldrig er blevet indgaaet noget saadant Væddemaal at Sir George aldrig bad Dem finde en ung Pige, for .it han kunde experimentere med hende og vinde et Væddemaal. Jeg „Tys, kjære," stammede Lady (So phie. „Diana har overdrevet det hele." „Overdrevet! Store Gud, saa er det dog fandt!" Mine Arme, som havde omsluttet hende, faldt ned. Jeg greb fat i en Stoleryg og holdt mig saaledes oppe, thi Knæerne nægtede at bære mig. Hun kom hurtig hen-til mig og greb den ene af mine Hænder, som slapt og modstandsløst laa i hendes. „Vær ikke taabelig Consuelo," sag de hun heftig. „Det undrer mig ikke, at De føler Dem rystet og faaret, der som De har hørt denne Historie af Diana. Men De maa lade George tale for sig selv. Jeg vilde gjerne fortælle Dem alt, hvad der er at for tælle der er virkelig ikke meget skjønt jeg hellere vilde, at De ikke skulde faa vide noget. Men det vil være faa meget bedre, dersom det kommer fra George. Han har Ret til „Han har ingen Ret, dersom han har gjort noget saadant," raabte jeg. „De glemmer, Barn, at han er en Mand, font helt siden fin tidlig ste Ungdom er blevet smigret og for kjælet, at han for længe siden er træt af alle de Fornøielser, som synes faa vidunderlige for Dem. Han tog na turlig^is med Iver op en ny Ide, som lovede at give ham Stof til Un derholdning. Der er hundrede Undffyldninger for ham, som kun han kan fremføre. De eister ham ikke, dersom de ikke kan tilgive ham. Dia na har naturligvis givet Dem fuldstændig feilagtig Fremstilling. De maa give George at forffem, at De har faaet vide noget om Sagen, faa at han^kan forsvare sig. Han vil da bekjende alt, fom den kjoekke, ærlige Gut han igrunden er." Bekjende N Dette var kanske, hvad han vilde bekjende den Dag derude blandt Vandliljerne. Hvor jeg mi ønskede, at han havde sagt alt den gang! Thi da vilde det hele været forbi for lcenge siden, og jeg vilde da kanske ikke mere føle den sviende Smerte i Hjertet. I ethvert Tilfæl de vilde jeg da nu have været langt borte borte fra, hans Rækkevidde, ude af hans Liv. „Kom, kjære," sagde Lady Sophie. „Lad mig gaa til George. De flal tale med ham ude i Haven. Ingen stal forstyrre eder. Jeg vil orSne det. Før en Time er gaaet, vil De atter være lykkelig." Jeg hørte næsten ikke, hvad hun sagde, og da jeg svarede, havde jeg en kvælende Fornemmelse, saa jeg næsten ikke kunde puste. „Jeg kan ikke tale med ham," sag de jeg. „Intet, som De kan sige, La dy Sophie, kan saa mig til at gjøre det. De forstaar ikke, hvad det be tyder for mig, thi De anser saa me get for givet. Han har aldrig sagt, at han elsker mig. Dersom han. hav de gjort det, og han havde bedet mig blive sin Hustru om vi havde væ ret forlovet, da jeg fik høre denne Hi storie, da kunde jeg gaaet til ham og bedet om en Forklaring skjønt jeg ikke forftaar, at det kunde gjort stor Forstjel. Jeg kunde aldrig glemme det jeg kunde aldrig være sikker paa, at han ikke forsøgte at gjøre sin Uret mod mig god igjen. De indrømmer, at at det er sandt. Da er der ikke mere at sige om den Sag." „Hvor grusomt, at De skulde høre dette nu og ikke senere, dersom De idetheletaget maatte vide derom!" raabte Lady Sophie. „Jeg ser, hvor dan De føler det jeg fer, at det er haardere for Dem at beskylde ham og fordre en Forklaring, end jeg først havde tænkt. Det kunde se ud som et Vink om, at han med et 3Cgte stabstilbud maatte yde Dem Veder lag for den ydmygelse, De har lidt skjønt jeg ved, at noget saadant al brig vilde falde George ind. Men skriv til ham. Jeg vil hjælpe Dem. Sæt Dem strax ned, og „Nei, nei," sagde jeg med halv kvalt Stemme. „De maa sige mig, om der er endnu mere, fom jeg maa faa vide." „Jeg ved jo ikke, hvad De allerede har hørt. De er faa halsstarrig, saa urimelig, Consuelo, De —"s „Er det sandt, at han bad Dem sinde en ung Pige for sig en fat tig, ukjendt, men velopdragen ung Pige, fom var vakker? At han.af Forfængelighed vilde benytte sig af hende for at vise- ol Verden, hvor stor hans Magt er?" „Men al Verden skulde flet ikke vi de noget om det. George, to andre unge Mæild og jeg—" „Aa, Lady Sophie, er dette Grun den til Deres Venlighed? Den Dag i Parken Og jeg holdt saa uhyre meget af Dem! Jeg kunde have gi vet mit Liv for Dem af.Taknemme lighed!" „Tal ikke saaledes. Barn, De knu sermit Hjerte! Jeg holdt af Dem dengang, og jeg holder af Dem nu. Jeg gik ind paa Spøgen, før jeg kjendte Dem „Spøgen!" gjentog jeg hulkende. „Det bliver en sørgelig Spøg for mig!" „For Himlens Skyld, bær rolig og fornuftig, Consuelo. Hør paa mig. Husker De, da De kom h.en til George og mig den første n Aften paa Lady Dunbars Bal, før han var blevet fo restillet for Dem? Jeg ved ikke, om De hørte noget af det, vi talte om. Jeg var den Gang bange for, at De havde. Han havde mødt Pem to Gang?, efter at jeg havde talt med Dem i Parken, uden at drømme om, at De var den unge Pige, jeg havde valgt ud for ham. Hart sværmede for Dem mere end for nogen, han nogensinde havde feet, og han bad om, at hvis det ikke var for sent, saa skulde jeg ikke søge efter nogen Protegé at tage mig af paa hans Vegne. Hvis man kunde faa Dem til at hjælpe os, vilde alt være udmærket fra hans Syns punkt. Han havde allerede dengang ubevidst begyndt at elske Dem, og hans Samvittighed var begyndt at vaagne. Han indfaa, at den unge Pige, som han saaledes benyttede til at udføre sin Plan, kunde have Grund til at være missornøiet, dersom hun fik vi de, at hun havde været ^Gjenstand fot et Væddemaal, selv om han kanske havde givet hende Anledning til at nyde Glæder og Fornøielser, som hun ellers aldrig vilde lære at fjen de. Han følte, at han maaffe gjorde Kret mod hende men i dette Øieblik kom De hen til os med Kaptein Wey land og afbrød' os. Jeg havde of hans Beskrivelse allerede gjættet, at det Vidunder af Skjønhed, som han havde seet, ikke kunde vcere nogen an den end Consuelo Brand. Dagen før havde jeg. forhindret ham i at træffe Dem i mit Hus thi jeg vilde, at han først skulde lære Dem at fjende, naa^ De kunde op træde elegant klædt, mod en passende Baggrund. Men Skjæbnen var kom met mig i Forkjøbet, og jeg anede en Roman. De kan tænke Dem, med hvilken skjult Glæde jeg forestillede ham for min Protege i Skikkelse af den pnge Pige, som han havde fundet og igjen tabt. Jxg havde næsten opgivet at finde nogen passende Person, da jeg^tilfoel digvis faa Dem i Parken den Dag og hørte »Deres Ønsse om at faa se en anden Side af Livet, end den De va: midt oppe i. Og De maa huske, Con suelo, at jeg spurgte, om De var rede til at opgive Deres gamle, kjede lige Tilværelse for bare et Par Uger fulde af Fornøielser og Beundring?" .... „Jeg husker alt alt," sagde jeg. „Jeg troede dengang, det var til Deres Bedste. Jeg er selv fattig, og jeg vilde ikke være istand til at tage mig af Dem, men jeg saa, at De' var smuk, og at De kunde blive langt smukkere. Jeg haabede neppe, at De vilde kunne fange en faa sjelden Fugl font George Seaforth, men der var al Sandsynlighed for, at De vil de faa Anledning til at kumte gjøre et godt Giftermaal. Siden har det vist sig, at De har gjort mere Lykke end nogen Debutantinde paa mange Aar. De maa ikke nu as faaret Stolt hed ødelægge hele Deres Livslykke." Jeg kunde ikke svare. Jeg var sunket ned paa en Stol og sad med Ansigtet skjult i Hænderne. „Sig, kjæte, at De vil være for nuftig," fortsatte hun indsmigrende. Hvad kunde jeg sige? Jeg havde fattet min Beslutning. Jeg havde kun en Ting at gjøre, og det skulde ske, selv om jeg skulde dø deraf. Mett jeg vilde ikke gjøre nogen Scene. Jeg følte mig saa svag og træt, at jeg var bange for, at hendes Overtalelser og Bønner skulde berøve mig den Sjæls styrke, fom jeg trængte. „Lad mig tænke lad mig tænke over det," bad jeg. Jeg saa ikke op, og mine Fingre dækkede fremdeles milte vaade Øirti, men jeg hørte Lady. Sophie drage ct Lettelsens Suk. „Naturligvis ffal De tænke over det, kjære Barn," sagde hun beroli gende. „Det er de pludselige Beslut ninger, fom jeg er bange for. Tænk paa, hvor god George i Grunden er, hvor høit han elsker Dem, og hvor det vilde knuse hans Hjerte, dersom De ikke vil tilgive ham. Nu, kjære, vil jeg bade Deres Øine med Eau de Cologne, og saa jfii De snart kunne sige mig, at De har tænkt det altsam men over, og at De er Dem sew igjen." „Mange Tak, Lady Sophie," hvt skede jeg. „Men men jeg vilöe gjerne være lidt alette. De er saa venlig men jeg trænger at være lidt alene. Aa, kjære, jeg ved ikke, hvad jeg ffal gjøre, dersom jeg ikke faar være ganske alene en liden Stund." Ladtz Sophie reiste sig op. „Ja, naturligvis," sagde hun be roligende. „De ved jo selv bedst, hvad De trænger. Jeg vil gjente bli ve hos Dem men dersom De hellen vil, ot.jeg ffal komme til Dent senere, vil ieg naturligvis gjøre det." „Ikke for jnart, kjære. Jeg maa have lidt Tid," bad jeg. ... „Dersom nogen spørger efter mig, saa sig, at jeg har Hovedpine." „Stol paa mig, lille Stakkel. Na turligvis vil de spørge eftev4 Dent, isoer en Persbit, sent ogsaa fik mig til at gaa op for at fe efter Dem nu. Jeg sagde, jeg vilde gaa op og se ef ter en Bog, font vi heldigvis havde talt om nede,, som jeg har taget med hid. De vil vel synes', at jeg har væ ret længe borte men det gjør ikke no get." „Net, det gjør tpfe noget," gjetttog jeg træt. „Nu vil jeg gaa, dersom De vir kelig sender mig bott. Vil De ikke sende et Bud ned til stakkels George?" „Stakkels George! Hvem havde vel tænkt paa stakkels Consuelo?" tænkte jeg bittert. „Jeg kan ikke sige noget," sagde jeg skarpt. „Ja, faa maa jeg finde paa noget isteden." Jeg holdt paa at bede hende lade det være, men sagde dog intet. Det var jo akkurat det samme, hvad hmtj Jeg nølede et Øieblik mtit saa løftede jeg mit taarevædede Ansigt, og vi kyssede hinanden. Saa be gyndte mine Toårer at falde. Jeg havde holdt saa meget af hende, og jeg havde været faa lykkelig for en Time siden. „Farvel," sagde jeg dæmpet. „Farvel er ct saa sørgeligt Ord. Sig heller paa Gjensyn," sagde La dy Sophie. „Jeg liker Farvel bedres sagde jeg. „Farvel, kjære Lady Sophie." Der er "fcaab selv f** bm Sygeste i den betimelige Brug af Dr. fteters fturilto Jutet Tilfælde har beret faa slemt, ingen Syadom saa haabløS, at ikke dette gamle, velprøvede Lægemiddel redeligt tilberedt af rene, sund hedsgivende Rødder og Urter, har gjort god Virkning. Reumatisme, Lever- og Nyre Lidelser, daarlig Fordøjelse, Forstoppelse og en Mængde audre Lidelser bliver hurtigt lindrede ved Brugen deraf. Suge# Apoteker Medici«. Specielle Aaenter forskaffer ben. Skriv til (LevereS toldfrit i Kanada) sagde han vilde snart nok faa Sand heden at vide. „Om en Times Tid vil jeg atter se op til Dem," fortsatte Lady So phie. „Da haaber jeg at De atter vil smile til mig. Farvel saa læng?, kjære. Vil De ikke give mig et Kys?" Et Øieblik ester blev Døren lukket efter hende, og jeg var alene. Jeg havde allerede fast bestemt, hvad jeg vilde gjøre, og det var at slutte det sidste Kapitel as min lille Roman. Hvad jeg havde at gjøre, maatte gjøres hurtig thi jeg kunde ikke gjøre Regning Paa at blive ladet alene mere end en Time. Jeg havde sagt til Lady Sophie, -at jeg vilde tænke men jeg maatte se at undga.t alle Tanker idetmindste for .det første. .Dersom jeg sad stille og gav mig Tid til at græde over Fortiden, saa vilde alt mit Mod svigte mig. Ikke før var Døren derfor lukket ester Lady Sophie, før jeg sprang op og begyndte at hægte Kjolen op. „Den er betalt med hans Penge!" Foruden de seneste telegrafiske Ny heder fra Ind- og Udland samt fuldstcendigePostefterretninger fra Norge og Danmark indeholder Artikler om Dogens Begivenheder og Afhandlinger af en underholdende og belærende Natur. For Kvinden, Artikler og Smaastykker af Interesse for de kvindelige Læsere. Kirkeligt Rundskue, en ugentlig Levering af kirkelige -Efteje retninger fra Ind- og Udland. For Hjemmet og Farmen, Meddelelser om Jordbrug, Kreaturavl og andet henhørende under Farmerens Be stjæstigelse, samt Raad og Vink til Husholdningen og Arbeidet i Hjemmet. Spørgsmaal og Svar, ett Spalte til Besvarelse af indsendte Spørgsmaal fra Abonnenter. Korrespondancer fra forskjellige Kanter i Ind- og Udland, Indsendelser osv. Fortællinger, Historier, Noveller, osv., samt Smaastykker, Anekdoter og.anden underholdende Læsning. Minneapolis Tidende udtømmer hver Thorsdag med 12 eller flere syvspaltede Sider og sendes portofrit i de Forenede Stater for kun $1 Staret. Til Canada $1.50 Aaret. Til Norge eller Danmark $2.00 Aaret. Klip ud denne Subfkriptionsblanket og send den ira tillige med $1.00 til „Minneapolis Tidende", Minneapolis, Minn. Tik „Minneapolis Tidende", Mnneapolis, Minn. Indlagt behag at finde $1.00 for et Aars Subskription paa „Minneapolis Tidende". S'iOtøtt i« eie e'.« »le .ZJZ•'• e' ».» i -+T+ flft 11 tænkte jeg og gyste. „Jeg er ben Dukke, som det morede ham at pynte ud efter sidste Mode! Aa, Gud, oz jeg som ansaa ham for saa hæderlig og ridderlig." Men jeg tænkte atter, og det maat -tc jeg ikke gjøre jeg maatte fæste al min Opmærsornhed paa det, jeg hav de at gjøre. Hvad vilde jeg ikke havs gibet, dersom min foragtede Peck hant-Kjole havde ligget i min Kuffert under al den Stas, som jeg havde bragt med til Southwood Park. Men den laa paa Bunden af ett Skuffe hjemme nei, jeg maatte ikke mere kcilde det hjemme! den var i La dy Sophies Hus. Det bedste jeg kuttde gjøre, var at klæde mig i alle de enkleste Ting, jeg havde ved Haatt den de Ting, som havde kostet Sir. George mindst Penge, tænkte jeg bit tert. Siden engang kunde jeg kanske be kale ham det igjen. Mit Hjerte ban kede hurtigere ved Tanken paa, at jeg engang i Fremtiden skulde være istand til at sende ham Penge, som jeg selv havde tjent. Det skulde være en stor Vexel, og den skulde sendes fra et Sted langt borte. Jeg vilde tilføie et Par Ord o{j sige „Dette er, saa vidt som jeg kan regne det ud, den Sum, som jeg skylder Dem for Logi, Klæder og andre Udgifter i den Sæson, font jeg tilbragte i Park Lane". Det vilde være nok. (Fortsættes næste Uge)." Abo«ner paa „Minneapolis Ti dende", $1.00 Aar et. z Minneapolis Tidende Musik, et Resumé over de fornemste Begivenheder^ i den musikalske Verden. z Markedsrapporter med omhyggelig udarbeidede Prislister fra de vigtigste Markeder for Farmproduktsr. \n\n Mrs. C. N. Williamson. Minneapolis Tidende, ThorSdag de« 11te Marts 1920. Dr. peter Lahrney k Sons Co. 2501-17 Washington BlvK. Chicago, III. Post Office f.. Stat.