Newspaper Page Text
4 et^ctt Fortsettelse af ^Budstikken". ..Foedrelan det og Emigranten" og „Nordvesten". Uttömmer hver Thorsdag og sendes portofrit de Forenede Stater »Aar for $1.0C 6 Maanedrr for 60 6ent8 1 Aar til Canada $1.50 1 Aar til Norge eller Danmark.... $3.00 Entered at the Post Office at Minne apolis, Minn., as second class matter. Ved Adresseforandring maa den gamle oa» belfont den nhe Adresse opgives. Send tftc Anvisninger paa Banker i ©maa» dyerne (Local Checks), da det koster os op til 25 Cents at fan Pengene paa saadanne Checks. Post Office Money Orders maa sendes Brev til dem. som flal have Pengene paa dem. !ogle tror, at Ordren skal beholdes af Af senderen som Kvittering men faa er ikke Til sandet. 2c, der fender os Penge, vedes at .sende dem Post Office Orders, Express Or ders eller Drafts, der i ethvert Tilsoelde Wc flimres betalbare til „Minneapolis Tidende". Naar Te skrider til nogen af de Firmaer, som averterer i bort Blad. Bøt De altid nævne, at Te har feet Avertisfementct i „Minneapo lis Tidende". Det vil sikre Dem imødekom niende Behandling. Avinder og Borgerskab. „Minnesota League of Women Voters" har sat sig bet rosværdige Maal ved ~eit Række Artikler i den offentlig^ Presse at hjælpe Kvinder tie til cit bedre Forstaaelse af sin æn drede borgerlige Stilling i Samfun det. De Oplysninger, som derved gives, angaar Ting, som enhver Borsser as Landet bør have Kjendskab til, nien som ikke altid under & tidli gere Forholde er bleven skjænkct den tilbørlige Opmærksomhed. I Minnesota kan ved .Valget til Høsten 480,000 Kvinder stemme paa Præsident af de Forenede Stater. Her er en betydningsfuld Anledning til at tjene vort Land. Tyve Millioner Kvinder i alle Unionens Stater vil kunne afgive Stemme, naar en Stat til giver sin Tilslutning til den Forandring i de Forenede Staters Konstitution, som Kongressen allerede har vedtaget. Enhver Kvinde, som er Borger af Landet, har Stemmeret, naar 36 Stater har tilstemt det nationale Amcndement. Det er 35 Stater, som allerede har gjort dette. Forett en Kvinde kan være Borger kræves en af tre Ting. Hun maa enten være født her i Landet eller virre gift med en Borger af 62 For enede Stater eller selv erhverve Bor gerffab paa den i Lovert foreskrevne Maade. Naar en fremmedfødt Mand bliver Borger under Loven ved at udtage sine Borgerpapirer, behøver hans Hitstnt ikke at gaa til Domsto len i samme HÄemed. Hun bliver Borger as Landet, fordi hun er hans Hustru. Dersom han har Børn under 21 Aar gamle, bliver ogsaa disse Borgere ved sin Faders Borgerskab. En Datter derimod, som er over 21 Aar pact den Dag, Faderen erhol der Borgerskab,-maa ligesom ugifte fremmedfødte Kvinder idetheletaget selv udtage sine Borgerpapirer. I modsat Fald. er hun under Loven ligesaa meget Udlænding ester 15 citer 20 Aars Ophold her i Landet, svm hun var ved sin Ankomst. y&n Kvinde, der er sødt'i Hlmerika, rtteit gift med en Udlænding, taber derved sit amerikanske Borgerskab og gaar over til sin Mands Nationali tet. Enhver Kvinde bør anse oet fjor sin Pligt, enten hun er gift eller ikke, at se til, at hun er Borger af. de Forenede Stater og forstaar og kan gjøre Brug af Borgerskabets Rettig "heder. Alle Kvinder ønsker at lære at gjøre forstandig Brug af sin Stemmeret og kræver nu politisk Op lysying. Den saakaldte „League of Women Voters" her og i andre Sta ter forsøger at møde dette Krav. Denne Liga er ikke et politisk Parti og vil aldrig blive tiet. Den ønsker, at Kvinderne skal slutte sig til det Parti, de selv vælger, og den ønffer at faa alle politiske Partier interes ferede i de længe paakrævede Love, for Kvinder og Børn. V Der cr noget af en ny Ide at for berede fig til at blive en god Vælger ved Studium 'men aldrig før cr hel ler saa mange Perfoner bleven Væl gere paa en Gang. Ter er ogsaa saa mange af dem, som cr udviklede og har værdifuld Erfaring i Livet. Kvinder har lært meget i sine Hjem om Børn, Mad, Skoler og Penge, Kan det ikke ventes,,at de ogsaa pil være tilHjælp i den offentlige Hus holdning? Hvem fjender bedre Vær- X. dien af „Pure Food" Love? En Kvinde kan holde fin Jskasse ren men hvis Regjeringen ikke kontrole ter Melk, Kjød og nedlagte Sager, kan hun ikke sikre Familiens Sund hed. Hvor godt hun end opdrager sine Børn i Religion og Opførsel, maa Byen regulere Dansesale. Sa looner, Movies, Parker og Lege plads?, foråt de ikke skal være i Fare udenfor Hjemmet. Dersom hendes' Gutter og Piger gaar til Arbeide i Fabrikerne, hvem er vel saa interes seret i Sundhedsforholdene og Be skyttelse mod Brandfarlighed som Moderen? Kvinderne kan sikkerlig se, hvor meget der kan gjøres til Gavn for Landet, dersom hver Mand og Kvin de som har Retten til at stemme, gaar til Valgurnen. Dette er en sim pel Pligt, sont ofte forsømmes. Det siges, at" Halvparten af de Mænd, som kan afgive Stemme, ikke gjør det. Dette er slemt for vort Folkestyre. Mænd og Kvinder bør i lige Grad gives sundt Kjendffab til de Sager, som der skal stemmes over. Frihed, Velfærd og Lykke for vört hele Fol! afhænger af dette. De Forenede Staters Borgere viste sig villige til at dø for Folkestyret i den store Krig. Nu maa de være vil lige til at arbeide og stemme for Fol kestyret. Til Høsten skal Minnesotas Kvin der stemme paa Valgmand (Elec tors), som vil stemme paa deres Kandidat for Præsident. Vil de gaa til Stemmepladsene i:stort Antal? De fleste af dem ved lidet om Stem megivning og Politik. Det kommer af, at de ingen Anledning har havt til at lære. Derfor paabegyndes nu en Række Artikler, som vil hjælpe dem til at forberede sig for sit nye Ansvar. En senere Artikel vil vise, hvorle des vi vælger vor Præsident og Vice præstdent. Frit Hvedemarked. Et Møde ffal holdes i Chicago den 7de ds., hvortil Repræsentanter fok Landets Handel i Hvede og Hvedemel cr indbudte, for at konferere med M:\ Julius H. Barnes, de Forenede Sta ters Hvededirektør, "om passende Forholdsregler for at tilveiebringe et frit og aabent Marked for Kjøb, Salg og Befordring af Hvede og Hve deprodukter ved. Udløbet af Hvede pcis-Garantiloven den 1ste Juni. Mr. Barnes erklærer, at Problemer ctf den største nationale Betydning foreligger. Et af dem cr.dc mtværen de Hvedepriser, der holdes langt høiere end den af Regjeringen garan terede Pris ved Hvedekjøb udclukkcn de til Udførsel, hvilket ved Siden ctf at være kunstigt og udsat fob at stanse, hvad Øtcbltf det skal være, skaber Vanskeligheder sor vore egne Møller og leder til ctt xaltfor liden Produk tion af Møllefoder fov vor Mejeri virksomhed. Et andet Problem er Børsernes tilsyneladende Ulyst at vende tilbage til Forholdene før Krigen med aabent Kjøb og Salg og til at gjenindføre de Betryggelses midler (ved „Hedging"), som har væ ret indstillet i de tre Aar af Regje ringskontrol. Denne Holdning ved Børferne skyldes de cxtraordinære Risikoer sotn Følge af Verdensforvir ringen. Uden Anledning til „Hedg fttg" mener Mr. Barnes, at der sand syttligvis vil være større Margin mellem Produktionspris og Forbru gerpris og derved større Vanskelig beder for begge Sider. Udenlandsk Kjøb ctf Hvede, der for en væsentligDel^r samlet i Regjeringens Hænder for nærværende, drives op, siger Mr. Barnes, ved den offentlige Brøduddeling i Udlandet og ved, ar deres af Kfigctr nedtrykte private Forretningsmænd er. ude af Stand til at føre tilstrækkelige Beholdnin ger med de Høie Værdier og tilstræk kelig Tilførsel til at møde Folkenes Behov for Brød. Han siger, at Be stemmelsen af Kjøb og af de Priser, som skal betales, hviler hos nogle feta udenlandske Embedsmænd, og det cr til en vis Grad Tilfældet, at disse Embedsmænd med eller uden Sam raad og^Samvirke kan øve Indflydel se pact Prisniveauet sor Amerika. Kornkorporationen har beskyttet For brugeren hidtil ved at fælgé igjen de Beholdninger, som cr bleven indkjøb te efter et Niveau af rimelige Priser for Beskyttelse af Producenten. Kor porationens Lagre er nu næsten ud tømte, og dens Myndighed skal snart ophøre. Det maa nu overlades til privat Initiativ at varetage hele Hvedeomsætningsmaskineriet, hvilket tør kræve store forandrede Foranstalt ninger. Til at drøfte disse Proble mer er det nævnte Møde indkaldt. paa forbundets Tasrskel. Forhenværende Statsminister Dr. Sigurd Ibsen har nylig i en Artikel række i „Astenpostett" udtalt sig om Versailles-Pagten for et Nationernes Forbund og om dettes Udsigter for Levedygtighed. Han begynder med strax at Indrømme, at Pagten ikke er noget fuldkomment Arbeide men heri ligner den saa meget andet, og den kan ligesom andre Ting forbe dres efterhvert. Enhver som er no genlunde bevandret i Historien, kjett-, der til, at der krævedes adskillige Aar, før de nordamerikanske Stater, som havde løsrevet sig fra England, kun de enes om en brugbar Forbundsfor fatning, og at det varede endnu læn gere, før de schweiziske Kantoner sandt frem til den Grundlov, sonj forligte det lokale Selvstyres Krav med Behovet sor en stærk og samlen de Centralmagt. Med saadanne Foreteelser sor Me kunde man ikke vente, at det strax skulde lykkes at skabe et mønstergyldig Statut for en Liga, som gaar ud paa at -omfatte Alverdens Nationer. Den Forbundspagt, som blev ved taget i Versailles, har været Gjen stand for megen og skarp Kritik, og den fremstiller sig ogsaa som et høist ufuldkomment Værk, hvis matt ude lukkende vil anlægge den ideale Mda lestok. Men den bør billigvis ogsaa bedømmes efter fit relative Værd, og i saa Henseende kan det ikke nægtes, at sammenlignet tn5d det storpoliti ske Regime, vi maatte trækkes med, betegner Nyordningen et afgjort Fremskridt. Den umuliggjør ikke Krige, men den vanskeliggjør deres Udbrud, ial? fald Udbruddet af Overraskelses Krige. Havde en Ordning som den _ne virket i 1914, vilde det østerrigsk serbiske Mellemværende have været indbragt for en upartisk Instans, og Europa og Verden var blevet sparet for en Katastrofe. Denne Betragt ning turde opveie adskillige Udsæt telser. Det er sandt, at Pagten har Be stemmelser, som trænger til at revi deres. Saaledes er dens Formel sor Rustningernes Indskrænkning altfor vag. Dens Forskrifter om Voldgift og Mægling fastsætter ikke, som de burde, en nøiagtig Grænselinje, mel lem de»'to Behandlingsmetoders re spektive Omraade. Dens forfat ningsmæssige Anordning etablerer en Klassesorffjel mellem Staterne, som er alt andet end biltalen de for de ikke privilegerede. Men disse Mangler burde egent lig ikke bekymre os nu. Ligesom Grundlove ellers, kan Versailles Pagten ændres, og saa vil sikkert fle/ hvis Forbundet bliver af Varighed. Her røres der strax ved et vigtigt Punkt. Det Hove^spørgsmaal, smit fremstiller sig paa Forbundets Tær skel, dreier sig ikke om Nyordningers Forbeder lighed, da den cr udenfor Tvil men det gjælder dens Holdbar hed, som endnu er uviss. Hvad der trænges for at 'tjøre Nationforbundet holdbart, er efter 'Dr. Ibsens Mening Samarbeide paa det økonomiske Omraade. Om Ud sigterne for en økonomisk' Sammen slutning mellem Landene cr det van skeligt at udtale sig. Men sikkert kan det.siges, at ffal Rivaliteten ved blive at være det herffendc Princip, da vil Ligaen i Længden ikke være holdbar. Den vil blive sprængt af en Konflikttilstand, som maa blive stadig mere tilspidset i Krast ctf selve^ den fremskridende Civilisation. Problemet bliver, hvordan Krave ne ffal kunne mødes lige overfor det Misforhold mellem Livsgoder og Folkemængde, som er tilstede i alle Lande, selv i dem, som kaldes rige.. Opgaven kan søges løst paa to for skjellige Veie. Enten derved, at Sta tertte flutter sig sammen ont at rette paa Misforholdet ved Verdenspro duktionens Ophjælp med forenede Kræfter og til det fælles Bedste. Eller ogsaa ved, at hvcfStat for sig prøver at tilvende sig (særfordele, at fortrænge de andre fra deres Plads i Solen, saavidt mulig at lægge. Be slag paa Rigdoms- og Erhvervskilder, som rettelig burde staa aabne for alle. Den første Methode er uprøvet, men et Hjernespind er den ikke. Den vilde stemme med økonomisk Viden skab,'ja betegne Gjennemsørelsen til sidste Konsekvens' af en Seere, hvis theoretiffc Rigtighed erkjendes af cn/ hver. Denne Lære praktiseres og .saa, skjønt ganffe vjst bare inden det enkelte Samfund. Men dens Sand hed ophører ikke ved Staternes Grænse: Associationens Grundlov Mnmeapolr» Tidende, Thorsdng dett 6te Mai 1920. er ligesaa gyldig for Menneskeheden, betragtet som. et hele. Den anden Methode bunder i den velkjendte Magtpolitik. Den har Traditionen for fig men ingen burde være blind for, at dens fortsatte An vendelse bliver stadig betænkeligere. For jo mere den. sociale Fremdrift gjør sig gjældendc, med jo større In tensitet der indent hvert Folk stræbes efter Levefodens Høining, desto føle ligere bliver andre Nationers Kon kurrence, og desto hensynsløsere maa Kampen om Livsgoderne arte sig. Verdensøkonomiens fremtidige Ret ning. Valget enten af Rivalitetens eller af Solidaritetens Vei, turde saa ledes blive bestemmende for Forbun dets Levedygtighed. 23oims=5Fatten. Der føres i disse Dage ett interes sant Kamp i Kongressens ^.Hns om Maaden, hvorpaa Midlerne skal til veiebringes til at betale de henved 2,000 Millioner Dollars til den paa tænkte Extragodtgjørclse til de Mænd, der gjorde Tjeneste som Sol* dater i Krigen. Man har diskuteret tre Udveie: at laane flere Penge, at udligne en Extraffat paa Toppen af den øvrige Extrabeffatning af Ind tægter under Krigstiden, eller ctt ud ligne en lav Skatteprocent paa alle Detaljsalg i Landets Forretninger. Det er fornemmelig mellem de to sid ste Udvetes Forkjæmpere, at Striden staar. Kampen ont Midlerne til at dække Udgifterne ved den foreflaaede Bonus fremkaldte en hel Dags Debat forrige Tirsdag, hvorunder Republikanerne paa den ette Side og en Forening af Demokrater og Jnsurgent-Repnblika nere paa den anden forklarede sine Forflag. Kongresmand Johnson af South Dakota, Republikaner, forkyndte un der Debatten, at 75 republikanske In surgenter var inde for en tilbagevir kendS^Skat paa „Krigs-Profit" iste denfor den Skat paa Detaljsalg, som er forcflaaet as republikanske Ledere. Dersom hans Erklæring senere viser sig at være paalidélig, vil den tyde paa en Omstødelse af det republikan ffc Program, der gaar ud paa Vedta gelsen af Billen paa Mandag uden at tilstede Afstemning over Forslaget om Krigsprofitskat/ Kongresmand Garner af Texas.forudsagde, at Rn* sultatet af Republikanernes CaucuZ paa Fredag vilde blive, at .Jnsur genterne vil blive piffet til at holde si gi de republikanske Rækker. Mr. Johnson og den demokratiffe Kongresmand Henry T. Ratney af Illinois indbragte i Løbet af Dagen en Bill for Skat paa Krigsfortjene ste, der vilde lægge en 80 Procent SkÄt paa Forøgelsen i Nettoindtægt under de sidste fire Aar otier Fortje nesten før Krigen. Planen blev an grebet af Kongrcslitændcne Green af Iowa og Longworth af Ohio, som erklærede, at dett vil „udligne Skat ter paa Skatter"', og at Enkeltmænds og Korporationers Extrafortjeneste under Krigen allerede var bleven ffatlagt over 50 Procent. „At antage denne Plan er det samme som, at der ikke vil blive nogen Lovgivning for Soldaterne,^ erklæ rede Mr. tiongtoorthi „Den vilde dræbe Soldat-Billen, faa det vilde blive umuligt at faa den op igjen." Mr. Longworth sagde, at den re publikanffe Plan for Tilveiebringel sen af Pengene omfatter fem Slags Beskatning. Foruden Skatten paa Salg sagde han, at alle Børstrans aktioner.vilde blive beskattet, og de nuværende Skatter rfjaa Tobak, Ind komst og Eicndomssalg skulde foi høics. Han meddelte ogsaa, at Offi cerer af Kapteins Rang eller lavere vilde erholde Andel i den foreflaaede Understøttelse ligesaa vel som de hvervede Mænd. Kongresmand Frear af Wisconsin, Republikaner, anbefalede ctt trebic Plan for Tilveiebringelse af Penge, idet han foreslog forøgede Indkomst skatter for~"l919, 1920 og 1921, en Skat paa Aktiedividender udstedte dette Aar og nye Skatter paa Auto mobiler, Theaterbilletter og Salg af faste Eiendonrme. Kongresmand Ilainey sagde, ^tt den soreflaacde Skat paa Detaljsalg anbe således af „de store finansielle Inter esser," og at den aldrig vilde blive afskaffet, hvis dett engang blev ind ført. Japltnst-ritssifl Overenskomst vil blive undertegnet. Tokio den 30te April. Krigsdepartementet oplyser, at en russisk-japansk Overenskomsts der vil indrømme Jctpoitewtc omtrent alle deres Krav, snart vil blive un dertegnet* „Beautifying the Farmstead." Et lidet Skrift, der bærer oven staaende Titel, og som netop er udgi vet af Landbrugsdcpartemcntet i Washington, fortjener Opmærksom hed. Det fremholdes deri, at en Farm bøn være mere end et Arbeids sted. Det er bra nok, at en Farm er vel dyrket, har gode Bygninger og giver et godt Udbytte men det er ikke nok, siger LandbrngsdePartemen tet. Farmen bør være et virkeligt Hjem for Farmeren og hans Fami lie og dem, der arbeider hos Farmo ren, og ikke bare et Sted, hvor man arbeider, spiser og sover. Der findes desværre altfor mange saadanne Farme rundt om i Landet, saa det er paa høi Tid, at man be gyndte at tænke paa Farmens For ffjønnelse. En stor Del as Farmerne i Amerika har aldrig lagt to Pinder i Kors for at gjøre Farmen tiltræk kende og hyggelig. Bygningerne kan være de allerbedste. Udhuse, Redska ber. Maskiner og alle Hjælpemid ler kan være tip top moderne i en hver Henseende men man søler alli gevel strax, at der er noget, som mangler det, som vilde gjøre Far men til et virkelig smukt, og hygge ligt Hjem. Defer gaaet mere og mere op for mange Folk, at noget ntaa gjøres for at rette paa denne Mangel ,og Land brugsdepartementet har nu taget sig af Sagen. En usædvanlig smuk Bog er netop udgivet as Departementet om dette Emne. Den er skrevet cif Landbrugsgartner Mulford og bærer Titelen „Beautifying the Farmstead" Bogen er flot illustreret med 66 Bil leder, der viser, hvordan man med ganske almindelige Midler og uden større Udgifter kmt faa Gaarden og dens Omgivelser til at tage sig godt ud. For at vise, hvor let det er, fin des der i Bogen Fotografier af typi fle amerikanske Farme, og paa næste Side Billedet af samme Farm, men ganffe forandret ved Hjælp af nogle forffjønnendaiStræer, Buske og Blom sterbed. Enhver Farmer, od By mand for.den Sags Skyld, vjl have baade Nytte og Glæde af at læse den ne Bog. Den sendes gratis til en hver, der skriver til U. S. Depart ment os Agriculture, Washington, D. C., med følgende Anmodning: „Please send me Farmers', Bulletin 1087." Departementet har ligeledes nylig udgivet ctt Række andre Bøger, der sendes gratis til enhver, bfr skriver efter dem. Blandt disse kan nævnes „Selection and Eare os the Cloth ing", Farmers' Bulletin No. 1089 ett Bog, som Husmødre og mige Piger vil have stor Nytte as at læse. Den forklarer, hvordan man bedst ffal kjøbe sine Klæder, og hvordan man ffal faa dem til at fe godt nd og vare længe. „Home Supplies Fur nished by the Farm", Farmers' Bul letin 1082, giver i 28 Billeder med lctsorstaaclig Text en Forklaring af alle de Fordele, ctt Farmer har frem for Folk i Byerne, og indeholder sam tidig en hel Del nyttige Vink. handelen med Norge, Sverige og Danmark. i Opgaverne "fret Handelsdeparte mentet i Washington over Landets Ind- og Udførsel i Marts Moaned viser ett noksaa stor Vending i Udfør selen til de ffandinaviffc Lande. Den ne var vistnok i Marts Maancd fuldt saa stor som i Februar, men viste ctt ganske betydelig Nedgang (47 Pro cent) i Sammenligning med Marts Moaned ifjor. For de forløbne tre Kvartaler af Regnffabsaarct (1ste Juli til og med Marts) cr Forøgel sen i Udførselen til de nordiske Lande imidlertid srentdeles temmelig stor. Uførselen fra de Forenede Stater til Norge udgjorde i Marts dette Aar &y2 Million Dollars imod næ sten det dobbelte, 1614 Million, i Marts 1919. For de tre Kvartaler ctf Regnffabsaarct var Beløbet 8,61/2 Million imod vel 57% Million i sorrige Aar. Til Danmark udførtes i Marts for 7% Million Dollars imod mere end dét dobbelte, 16^ Million, i Marts 1919. For de ni Macmeder af Regnffabsaarct udførtes til Dan foark for 112% Million Dollars imod vel 39% Million i forrige Aar. Til Sverige var Udførselen fa Amerika i Marts Maancd bel 10% Million Dollars imod over 18 Mil lioner i Marts—1919, og i de ni Maatteder bar denne Udførsel over 100 Millioner Dollars imod 40 Millioner i de tre Kvartaler af for rige Regnffabsaar. Indførslen af Varer frä de skatt dinaviske Lande til de Forenede Sto ter er fremdeles adskillig større end ifjor, men endnu i sig selv noksaa li den. Fra Norge indførtes i MartB Varer for $1,362,245 into $549,* 939 i Marts 1919 og be tre Kvar taler af Regnffabsaarct sor 9% Mil lion ictar mod vel 1% Million ifjor. Fra Sverige indførtes fotx vel 2% Million Dollars i Marts ictar imod 303,431 i Marts 1919 og i de tre Kvartaler for vel 171/4 Million iaar imod 414 Million ifjor. Til Dan mark udgjorde Udførselen i Marts iaar omtrent 1% Million Dollars imod $348,443 i Marts 1919, og i de tre Kvartaler udgjorde ben vel 8% Million Dollars iaar Irnob vel 1 Million ifjor. 1 De Forenede Maters samlede Udenrigshandel med alle Lande var i de samme Tidsrum, som følger: Indførsel i Marts 524 Millioner iaar mod 268 Millioner ifjor og i de tre Kvartaler 3,759 Millioner/iaar imod 2,201 Millioner ifjor. Udførsel i Marts 820 Millioner iaar imod 603 Millioner ifjor og i de tre Kvartaler 6,050 Millioner taar imod 4^)86 Millioner ifjor. Musik. Eftet St. Olaf-Korets Koncert i Carnegie Hall, New Aork, skriver New Aork „Times"s Musikkritiker, Richard Aldrich, en sympathisk Kri tik. Hatt omtaler, at Forsamlingen var talrig, og ctt Koret sik ett giæst fri Modtagelse. „Koret har udmærket Materiale," ffriver han, „er vel balanceret og skoleret til en høi Grad af Fuldkom menhed i Tertudtale, Ansats og Op hør af Tonen, Frasering og dynamisk Nuancering. Det synger med en mærkværdig Føielighed under Diri gentens Tagtslag der er Fraseplasti citet, en Finhed i Akcent og Rythnte, som cr aldeles usædvanlig, og i disse Henseender kan det henregnes blandt de faa „Virtuos"-Kor, der er blevet hørt her i de fettere Aar." Kritikeren gaar forresten strengt frem. Den Høie Grad af Fuldkom menhed synes at have egget ham til at prøve at sætte Fingeren paa enkel te Ting, som han mener burde været anderledes. Han synes saaledes, at enkelte Sange blev taget med et for raskt Tempo, klandrer Dirigent F. Melins Christiansen en Smule og siger, at Luthers^Salme „Vor Gud han cr saa fast ctt Borg" har tabt noget af sin Majestæt ved det benyt tede Arrangement. „Men" siger han „det cr uretfærdigt at dvæle ved Lyder i Præstationer, hvor der er saa meget af mærkværdig Skjønhcd." „Korets Sang saavclsom de ube nævnte udmærkede Sangere, der ud førte de forskjellige Solopartier, blev lønnet med hjerteligt Bifald," siger Anmelderen tilslut. I St. Thimotæus-Kirken i Chica go gav Sangerinden Mrs. Mildred Romsdahl-Btuns Thorsdag.i sorrige Uge en Koncert for fuldt Hus. „Skandinaven "s Anmelder skriver blandt andet: „Med dette Numer (Griegs „Høst- stormen") vandt Sangerinden strax Tilhørerne, der lyttede andægtig til hendes klokkerene Toner en herlig Præstation. For at kunne tolke den Sangbog, de øvrige vakre norffe Sange, „-Sne" as Sigurd Lie, „Syl velin" af Sinding og „SynnøveZ Sang" af Kjerulf, faa vakkert, som Medred Romsdahl Bruns gjorde det, maa Sangerinden ikke blot være cit Kunstnerinde med fuldendt Teknik, ntett ctt „Sangerinde ctf Guds Naa de" og med „itorff To", hvad hun i emittent Grad har etaet i Vugge gave". Sangerinden akkompagneredes ctf Prof. Carl Abrahamsen, der ogsaa optraadte som Solist med Kompost tioner ctf Chopin og Weber. .u. Paa Augsburg Publishing House, Minneapolis, er netop udkommet Sangheftet for den norff-litthcrffe Kirke i Amerikas Sangforbunds an den store Sangfest i Minneapolis i Juni dette Aar. Heftet, der er redi geret af Prof. C. A. Sperati, har et Jtfdhold, der indebærer rige Løfter fra Sangerfesten. Foruden Salmer ne „Kirken d?n er et gammelt Hus", „Den signede Dag", „Befal du dine Veie", „Lover den Herre" -og „Var Gud han er faa saft en Borg" (forsy net med baade norsk og engelsk Text) finder man- „Behold! I Britt 9)oit Koncerten forr. Onsdag Aften i Vor Frelsers Kirke til Minde om Nils Fosen havde samlet aldeles- fuldt Hus. Programmet bar et, der sikkert bilde glædet den afholdte afdøde, der som Medlem af Koret eller som Til hører hetbde bæret fraværende yderst sjelden, naar Menigheden og dens Venner samledes i Kirken til. Kon cert, Fest eller Gudstjeneste gjeti nem en Række as 30 Aar. Prof. Henrich Gunnersen, der i lang Tid var afdødes Fælle i Arbeidet for at høine Musiklivet i Menigheden, g.av Koncerten ert meget stemningsfuld Indledning, idet han paa Orglet foredrog et mægtigt „In Memo •dam", forti han havde komponeret for Anledningen. mie Anmeldelser as St. Olaf. Korets Koncerter de sidste Uger tyder pan, at Tourrteett har formet sig som et veritabelt Triutnfog. Intet Un der, at Korets sorestaaende Besøg i Minneapolis i'mødesees' som en stor" Musikbegivenhed. Koncerten vil bli ve holdt Fredag Aften den 14de Mai i Minneapolis' største Lokale, Ar mory, der har Plads til over 5A000 Mennesker. Koncerten har vakt en Interesse, der strækker sig langt udenom norffe Kredse, ja udenom lu therffe Kredse alle Byens Luthe ranere staar her'samlet Civic Music League of Minneapolis hat^saaledes besluttet at yde sin Støtte. Den danffe Tenorsanger PattW^ Bjørn skjold er engageret som Solist"'"-' ved Los Angeles Symfoniorkesters Koncert Fredag den 14de Mai. Hart ffal foredrage Walthers Sang fra „Mestersangerne" og Svanesangen fra „Lohengrin". Christian Sindittg arbeider paa ett ny Symfoni, som i Løbet af Vaa ren skal spilles paa en Koncert i Stavanger, oplyser „Aftenposten". Rekord for Havreprisen. Chicago den 3dte Mat. Den høieste Pris tro gen sin de betalt for Havre blev bndt idag. Paa Chicago Board of Trade begyndte Budene paa Mais-Havre „Future" med $1.0314 og steg hur tig til $1.05. Mais-Havre, der prak tisk talt var paa^'Lontattt-Basis, blei hurtig drevet i Seiret af Handlende,^ der havde kontraheret for Leverance Mai. I Kairo, III., var Havre $1.07. Der var ogsaa Efterspørgsel paa Mais, de-r solgtes for Rekord Pris for Avlingen Mai-Mais var $1.77 ved Aabtungen, 2c myre end LFrdags Slutningspris, 0£ steg raskt t_ Begyndelsen af Omsætningen her. En' anden Faktor, der bidrog til de høiere Bud idag, var den store Efter spssfgsel paa Rug for-Udførsel. Mai Mais aabnede til $1.77, oh 2c Jnli-Mais til $1.651/2, uforan dret September til $1.58, op %c: Mat-Havre aabnede til $1.0314, "op lj/ic Juli til 89%, op %c. Udførsel tf Mel og Hvede. New, Mrk den 3die Mat. Udførselen af Mel og Hvede fra 1ste Juli 1919 til 23de April 1920 svarede til 160, 613,000 Bushels Hvede, en Nedgang i Udførselen af 82,580,000 Bushels sammenlignet Med samme Tidsrum i det foregaaende Aar, ifølge ett Rap port offentliggjort idag af Forenede Statprs Hornkorporation., Mange af Ladningerne ifjor gik til de. ame rikanske Expeditionsstyrker og til den amerikanske Nødhjælpkommission. Beholdningen af Hvede paa Hctattd 23de'' April' i alle Elevatorer og Møller i Landet var 141,842,000 Bushels, ert Nedgang af 7 410,000 fra den foregaaende Uge, men en Stigning af 20,951,000 over samme Uge ifjor. v North Dakotas Skattelov erklær' i Strid med Koustiwtioaen. Wafh-^ ington den 3die Mai. Høtesteret er klærede idag North Dakotas Skatte lov »konstitutionel. Loven blev vedta get as Nonpartisan League-Legisla turen i 1919 sammen med cre an dre, der ogsaa ffal Paakjertdcs af Høiesterct. Retskjendelsen idag gjør et Rctssorbud udstedt as North Da kota Distriktsret mod Opkrævning af Skatten paa Jernbanerne permanent. 't \n\n Minneapolis Päenäe MINNEAPOLIS TIDENDE Is issued every Thursday. Subscription price, by mail to any part of the United States: One year $1.00 Six months 60 Cents One Year to Canada ....... .... $1,50 One Year to Europe $2.00 Published by V. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO. 307-309 South Sixth Street, MINNEAPOLIS, MINNESOTA Good Tidings" af Goss, „A4[e, „Shine!" af Mrs. E. M. Stensrud, „And the Glory of-the Lord" af Handel, „Sanctus" af Gounod,. Waited for the^Lord" ctf Mendels sohn og „The Heavens^ Are Telling" fra Oratoriet „The" Creation" «f Haydn. Frederick A. Wells af New Aork er af Præsident Wilson udnævnt tri Jndvandringskommissær paa Ellis Island, N. A.