Newspaper Page Text
6 i får "7 ZXfS-" 4 Minneupolis Mäenäe ^er en Fortsettelse af „Budstikken", „Fwdrelan det og Emigranten" og „Rordvesten".. Udkommer hver ThorSdag ob Arbeidsledigheden. I en Meddelelse fra Handelsde partementet i Washington heder det, at den nylig af Præsidenten sam menkaldte Konferens angaaende Ar beidsledigheden har ledet til en me get stor forøgelse i det udendørs Arbeide, som er planlagt for denne Vinter. Medens Negelen hidtil har Været at indstille saadanne Foreta gender til Vaaren, viser Beretninger fra vidt spredte Steder, at Veianlæg, Kloak- og Vandrørlægning og Bro arbeide vil blive drevet paa i Løbet af de kommende tre Maaneder selv i de nordligste Dele af de Forenede Stater. Nogle Chefer for offent lige Arbeider beretter endog om Jndgaaen paa Kontrakter alene paa Betingelse af, at Kontraktørerne paa-" begynder Arbeidet strax og fortsætter det gjennem Vinteren for at ofhjæl pe Arbeidsløshed. „Skjønt Rapporterne er ufuld stændige," udtaler Oberst. Arthur Woods, Formand for den staaende Komite, „kan det trygt anslaaes, at adflillige hundrede Tusind flere Mænd vil blive beskjæftiget med of fentligt Arbeide denne. Vinter end ifjor, hvorved man i tilsvarende Ud strækning opveier Afskedigelserne fra andre Industrier. Dette stemmer med Erfaringen i Canada, hvor me get udendørs Arbside paa offentlige Foretagender er bleven foretaget i Vinter for at hjælpe de arbeidsløse." Blandt de Stater, som nu foreta ger Alfarvei-Arbeider, er Alabama, Illinois, Kansas, Kentucky, Minne sota, Nebraska, New Jersey, North Carolina, Rhode Island, Washing ton og West Virginia. Vinter Bro bygning paagaar i Delaware, JM "itois, Kansas, Minnesota, Missouri, North Carolina og Wisconsin. I Boston, Mass., stuttes Kloak kontrakter med den bestemte Forstaa else, at Arbeidet begynder øieblikke lig uanseet Veirforholde, foråt der kan gives nødvendig Beskjæftigelse for mange arbeidsløse. New Aork Vy underretter Myndighederne i Washington om, at Nedlægning af Vandværksrør og Reparationer paa Pumpestationer vil blive fortsat uden Hensyn til Veirforholde, og Arbeidet er bleven paabegyndt paa en ny $360,000 Brygge. Cleveland, Ohio, har udgivet sine Kontrakter for Klo aker for at holde 250 Mand beskæfti gede hele Vinteren. Passaic Valley Kloak-Kvmmissæ rer i New Jersey har Kloaker til Et Beløb af $850,000 under Arbei de og beffjæstiger derved omtrent .1,000 Mand. I North Dakota fort sættes Kjøring og Vei-Grusarbeide under det kolde Veir. Rhode Island har et meget ud strakt Program for Veianlæg, og Overingeniøren meddeler Konferen sen, at alle de store Anleggsarbeider vil blive fortsat gjennem hele Vin temt, medmindre svære Snefald skulde hindre det. Postbndgetloven, der bevilger orn trent 554 Millioner Dollars til Post væsenets Udgifter i Regnska^aaret, som begynder den Iste Juli førstkom mende,. blev i Fredags vedtaget af Huset og oversendt til Senatet. Be vilgningskomiteen havde strøget en foreflaaet Bevilgning as $1,935,000 til Luftposttjeneste, og der blev i Hu set intet Forfølg gjort paa at gjenind stette den strøgne Paragraf. -w*1"^ sendes portofrit I de Forenede ©tetet 1 Aar for... $1-50 .6 Maanedcr for ..... 1 Aar til Canada $2.00 1 Aar til Norge eller Danmark. .........$2.50 by Ved Adresseforandring maa den gamle saa dclsom den nhe Adresse opgives. Send ikke Anvisninger paa Banker Smaa bherne (Local Checks), undtagen De vedlo^Kger et extra BeløB af 10 Cents for Exchange. Post Office Money Orders maa fendeS i Brev til dem, som skal have Pengene paa dem. Nogle tror, at Ordren flal beholdes' af Af fenderen som Kvittering: men saa er ikke Til fælde. Te der sender os Penge, bedes at sende dem i Post Office. Orders. Express Or- ders eller Drafts, der ethvert Tilfælde Mr gitres betalbare til „Minneapolis Tidende". Naar De skriver til nogen af de Firmaer, som averterer i vort Blad, 6ør De altid nævne, at De har feet Avertissementet i „Minneapo lis Tidende". Det vil stlre Dem imødekom« mende Behandling. Bonus og Udlandets Gjoeld. Fra Washington meddeles, at Se nctor McCumber, der nu er For mand for Senatets Finanskomite, i Fredags Aftes forkyndte, at Lovfor slaget om Extragodtgjørelse for Soldaterne fra Verdenskrigen, al mindelig kaldet „Bonus-Billen", ikke vil blive gjort til en Del af Billen for Fundering af de alliere de Magters Gjæld til de Forenede Staters Denne Beflutping var fat tet, efteråt der var holdt en Række Raadslagninger af Senatets Ledere, og efteråt det var bleven meddelt i det Hvide Hus, at Præsident Har ding ikke billigede Tanken om en Forening af de to Sager. Denne Meddelelse vil tjene til at klargjøre Situationen med Hensyn til de to Lovforslag, og Beslutningen om ikke at flaa de to Sager sammen, bør vinde almindeligt Bifald. Har Landet Raad til eller rettere, er det istand til at give Soldaterne den fo reflaaede Extragodtgjørelse eller Bo nus, saa godt og vel. Lad Kongres sen isaafald aabent og ærlig vedtage Bonus-Billen og bevilge de nødven dige Penge. Men Spørgsmaalet hør ikke forvirres ved at flaa Forfla get sammen med Billen ont Refun dering af Udenlandsgjælden for at give det Udseende af, at det da bli ver billigere at dække Udgiften. Det bliver ikke en eneste Cent billigere. Den Plan at flaa de to Sager sammen blev sandsynligvis udtænkt fra Hold, hvor man vistnok ønskede at imødekomme Soldaternes Krav paa Godtgjørelse i Form af Bonus, men ikke vovede at foreflaa en direkte Be vilgning, da det blev udregnet, hvil ke enorme Summer det vilde kræve. Derfor blev det foreflaaet, at Solda tergodtgjørelsen skulde dækkes af Renterne paa de allierede Landes Gjæld til de Forenede Stater. Det hed saaledes i et Telegram: „De Forenede Stater vil betale en Sol dater-Bonus uden en Cent yderlige re Beskatning af Folket under Pla ner, som Ledere i Kongressen arbei dede paa idag. Denne Plan gaar ud paa at betale Bonus med Renter af Udlandets Gjæld." Dette er taabelig Tale. Der vil ikke komme ittd en eneste Cent mere i saadanne Renter, om Bonus-Billen bliver vedtaget, end om den Me bli ver vedtaget. De løselig beregnede Milliarder, som Bonus-Billen vil koste, kan alene tilveiebringes ved Salg af Regjeringsobligationer altsaa ved at Regjeringen optager et nyt Laan eller ved direkte Beskat ning. Da Regjeringen og Lederne i Kongressen erklærer, at der ikke kan være Tale om at optage noget nyt Laan, er der altsaa ingen anden Ud tet end Beskatning. Finansminister Mellon udtålte i Juli Maaned ved Drøftelsen af Bo nus-Forflaget: „Hvorledes det end finansieres, kunde ingen Sum tages ud af det offentlige Skatkammer uden at læg ge en tilsvarende Byrde paa det hele« Folk i Form af forøgede Renteud gifter, forhøiede Skatter og forøgede Leveudgifter. Denne Byrde vilde desuden blive i Tillæg til den, der allerede bæres i de fleste af Stater ne, som har bevilget Bonus i for skjellige Grader af Liberalitet til Ve teranerne fra den sidste Krig." Finansministeren forsøgte den gang at bibringe Kongressen For staaelsen af de „alvorlige Forviklin ger", som de svære Udbetalinger til Bonus Vilde medføre for Konverte ringsplanerne i de kommende fact Aar. Han sagde, at Bonus-Billen ved Siden af de direkte Følger „vilde ogsaa medføre alvorlig Fare for ett fornyet Inflation, forhøiede Vare priser og forstyrrede Forretningstid stande." Der er mange, som er afgjort uenige med Mr. Mellon med Hen syn til Bonus-Sagen, og som vir kelig. er af den Mening, at ert Extra godtgjørelse bør bevilges til de Sol dater, som under den store .Krise kjæmpede for sit Land. Nu, det er en ærlig Sag at have den Mening og i Overensstemmelse dermed ivre for ett Bonus-Bill. Men Sagen bør ikke forfuskes ved at give det Udseende af, at Udgifterne fatt dækkes paa den antydede Maade. Som sagt, en Bonus-Bill vil ikke bringe ind ett eneste Cent af de omtalte Renter, som ikke vilde komme ind alligevel. Da er det meget ærligere det For slag, som ogsaa har bæret oppe, at lade Godtgjørelsen til™ Soldaterne dækkes of ett i den Anledning udlig net Salgsffot af en vis Procent paa alle Salg as Varer i Butikker og —i i*r Forretninger. En saadan Lov vilde virkelig indbringe Penge til det be stemte Brug. Naturligvis vilde det være en Skat, ett direkte Skat og en Skat i Tillæg til alle tidligere Byr der, og det Spørgsmaal, der faar afgjøres, er da, hvorvidt ett saadan yderligere Skat for nærværende kan bæres. Meit det vilde være et aabent og ærligt Forslag, og Kongressen kan som fremholdt ikke bevilge Ud betalinger, uden at Folket maa be tale dem. Sjælpen til Rusland. Skjønt Bevilgningen af de 20 Millioner Dollars til Kjøb af Korn varer, som Bidrag til at afhjælpe Hungersnød i Rusland er vedtaget af Kongressen og Hjælpearbeidet al lerede sat igang, kan det fremdeles have sin Interesse at se lidt paa Se ttettor Knute Nelsons Indlæg i Sa gett, før det Lovforslag, der inde holdt Bevilgningen, endnu var ved taget. Senator Nelson holdt ett Tale for Billen i Senatet den 20de f. M., i hvilken han strax i Begyttdel sen fremhævede, at det var sjelden, man havde et Lovforslag, der saale des som dette ydede saa at sige en dobbelt Velsignelse. Det vil være til Gavn for de nødlidende Farmere i Volga-Egnen og ligeledes for Far merne her i Landet, blandt hvem Tilstanden for nærværende er tryk ket. ^Bevilgningen aabner nemlig i en vis Udstrækning Døtfert for et Marked for amerikanske Farmpro dukter, som ellers vilde være stængt. Den særlig retfærdige Side af Sagen, sagde Senator Nelson, ligger desuden deri, at denne Bevilgning tages af Penge^som erhvervedes ved Kornkorporationens Virksomhed. Den tages ikke direkte ud as de For enede Staters Skatkammer, men as Penge, som blev lagt op af den nævn te Korporation. „Vi ved alle, at der var Tider under Krigen, da Farmer ne kunde have faaet ett hel Del mere end $2.25 Bushelen for sin Hvede, og at de, hvis bet ikke havde været for regulerende Lovgivning vedtaget af Kongressen, vilde have tjent en hel Del mere Penge, men at de blev holdt nede til en Pris af $2.25 Bu shelen for Hvede. Resultatet var, at Kornkorporationen lagde op, hvad der kan kaldes ett Overffudsfortjene ste. Det er derfor ikke mere end retfærdigt og billigt, at de Penge, font blev tjent paa Salget of Far mernes Hvede, nu anvendes til Kjøb af Farmernes Kornavling." En anden Side af Sagen, som Senator Nelson fremholdt, gjaldt den moralske Værdi af de Skridt, fom var foreflaaet. Folket i Rus land, sagde han, er ved bolshevistis? Propaganda bleven lært til at tro, at bort Land og andre Lande er, hvad Bolshevikerne kalder kapitalt stiske Lande, at bi ikke nærer noget Venflab for de fattige og undertrykte, men at bi simpelthen er et pengetje nende Land. Ved at sende denne Hjælp til de ulykkelige Mennesker i Rusland bil bi bise dem, at bi ikke fortjener den Beskyldning, fom Bol shebikeme har rettet mod os, men at bi er et liberalt, godhjertet og barm hjertet Folk og er ligesaa rede til at hjælpe de fattige Mennesker i Rus land som til at hjælpe de fattige i no get andet Land. Senatoren næbnte tidligere Ex -ernpler paa Meise af saadan Hjælp. „Jeg tem huske," sagde han, „at for ikke feta mange Aar siden, do der bar en Hungersnød i Rusland og saa dant indtræffer ofte i bet. Land, for di ett hel Del Egne ligger i det tørre eller halvtørre Bælte saaledes fom enkelte Dele as bort eget Land tilbeiebragte Møllerne i Minneapo lis blandt sig selv en hel Skibslad ning med Met- og sendte det til de sultende Mennesker i Rusland. Jeg mindes nu, hvor fomøiede og glade' Folk i Rusland bleb bed at modta ge den Gave. Jeg følte og -Møller» ne og Folket i Minnesota følte, at det bar en af de bedste Pengeanbrin geiser, bi nogensinde hovde gjort. Saaledes, Hr. Præsident, bil bi i det te Tilfælde ikke alene yde ett stor Velgjerning mod de sultende Men neffer i Rusland, mett bi bil gjøre ett stor Velgjerning mod bore Farme re, som idag as Mangel paa tilstræk keligt Marked for sit Korn i nogle Henseender er i én næsten saa uhel dig Tilstand fom Folk i Rusland. Denne Foranstaltning bil hjælpe dem i ett begrænset Udstrækning, og jeg ønsker, den foreflactede Bevilg ning til Kjøb of amerikanske Korn produkter betr% 50 Millioner Dollars istedenfor bore 20 Millioner." B- /^-T- V'jEid-CA 4» Minneapolis Tidende, Thorsdag de» 19de Januar 1922» ö^nthetisk Guld. Trykket fra de mange Vanskelighe der, som Verdenskrigen har skabt, og Længselen efter at gjenvinde de tabte Goder, har fat Fantasien i Virksom hed Paa flere Omraader og hos nog le bakt Haab om at kunne finde de „Vises Sten". Den korteste Vei til at gjenbinde det Velvære, vi havde før Krigen, vilde jo være en rigelig Forsyning af Guid. Men Guidet er væk. Der er intet af det i Cirkula tion. Det findes kun i nogle Bank kjældere, og selv disse er i Europa tildels tomme. Kunde man bare la ve Guld! Længselen efter Guld fætter Fantasien i Bevægelse, og fra Pressen i Tyskland, det Land, hvor Længselen ester Guld er størst, lyder det som et Jubelraab: -Vore Kemi kere har opdaget, hvorledes man skal lave Guld! Man vil erindre'fra Krigens Tid, da Tyskland begyndte at lide under »Mangel paa' forskjellige Nærings stoffe, hvorledes de tyske Kemikere opfandt alle Slags Stedfortrædere, det foreløbig tilfredsstillede en Del af Kravene. De opfundne Surro gater havde Udseende, Smag og Lugt fom de ægte Varer, og Glæden bar stor, ffjønt man jo rigtignok snart fandt, at de ikke havde den rig tige Næringsværdi/ Nu tænkte man sig ogsaa, at de tyske Kemikere skul de hjælpe sine Landsmænd ud as den trykkende Gjæld, og det fortaltes, at de havde opfundet Minsten at lave Girib, det synthetiske Guld. (Syn these er -Sammensætning af Grund stoffer til en kemiff Forbindelse).? Det siges at være en tyskfødt Pro fesfor. fra A ale Universitet, som for leden under en Foredragsreise i Eng land først gav den sensationelle Op lysning, at.de gamle Guldmagere er levnet op igjen i Tyskland, og at de res Anstrængelser dennegang er kro net med Held. ^agen er senere ble ven drøftet med mere eller mindre Alvor Presfen, der ogsaa har med delt Udtalelser fra forskjellige viden ffabelige Hold. Den nyere Tids Kemikere har godtgjort, at mange af de kemiske Elementer, der tidligere anerkjendtes som Grundstoffer, i Virkeligheden er Sammensætninger, der ved specielle kemiske Processer kan opløses i end nu simplere Stoffer. Denne Opda gelse har bidraget til at gjettoplive Guldmageriets Fantasi. Det har endnu aldrig lykkets nogen at lave Guld eller uddrage det af noget an det kemiff Grundstof. I Anledning afben mere eller mindre gaadesulde Meddelelse om Tilveiebringelsen af „synthetisk Guld" vil Nutidens Vi denflabsmænd vistnok ikke erklære, at det er en „absolut Umulighed" men de bil trøste Verden med den Forsikring, at dersom det fluide lyk kes en Kemiker bed Brug af en „elek triff Vacuum-Esfe" eller paa nogen somhelst anden Maade at forvandle til Guld ett eller anden Substans, som hidtil er bleven betragtet fom Grundstof, bilde Processen bære saa vanffelig og kostbar, at den lille Smule Guld, man kunde præstere, ingen Betydning bilde håbe, og at Frembringelsen af det kunstige Guld vilde koste endnu mere end det na turlige Guld selb. Forbudet har ikke bæret noget ublandet Gode i Norge. Der paa gaar nu en meget ivrig Diskussion cm, hborbidt Forbudspolitiken idet heletaget er til Gabn for Landet. 'I „Kvindernes Blad" striber Fru Mar tha Fleifcher i den Forbindelse: Burde det ikke nu bære paatide, at bi gjorde os den Ting klar og ophørte med alle de- hvasse Ord mod dem, der har en anden Mening? Ord som bel kan femre, men ikke getbne nogen eller noget. Hbem er ikke enig i ni Drukkenskaben bør udryddes? Og at bi maa sætte alt ind paa at redde de ulykkelige Hustruer og uskyldige Børn, som saa haardt soar svide sor Mændenes Drikfældighed? Tror De Fru Ragna Nielsens Medlidenhed med disse Mewtefler er mindre end Deres egen? Eller hendes Trang til at hjælpe? Personlig har jeg indtil det aller sidste troet paa Forbudet font det Middel, der hurtigst bilde føre til Maalet. Mett nu er jeg ikke længer saa skraasikker. Jeg har feet saa me get ondt følge i Forbudets Kjølvand. Jeg har feet Baade komme og gaa Lyssignaler i Mørket, Folk som bringer og Folk som henter. Jeg har hørt FoR le og godte sig ober, at Lo ven overtrædes, feet at der findes Al kohol næsten overalt, og fulde Folk [omtrent som før. Og dette har bragt mig paa den Tanke, at vi maa finde ett andett og bedre Vei. En Vei der kan samle olie Drikkens Modstandere, baade dem der tror og dem der ikke tror paa Forbudets Ufeilborhed. Men do maa bi række hverandre en forsonlig Haand og holde op med at trætte om Pabens Skjæg. Englands Kredsudsigter. Verdensbladet London „Times" bragte Juleaften ©barene paa en af Bladet udsendt Forespørgsel om hvor ledes det for nærværende forholder sig med Udsigterne til Opfyldelsen af Julens gamle Forjættelse om Fred paa Jorden. De -fleste af Svarene, der kommer fra en Række ansete Mænd, udtrykker afgjort Forhaab ningsfuldhed og Optimisme. Det bar bel ogsaa nærmest, hvad „Times" ønskede for fine Læseres Julestem ning men sikkert er det i hbert Fald, at en Række offentlige Mænd i For liget med Irland, og hbad der hidtil er foregaaet i Washingkon-Konferen sen, ser Grund til bare gode For haabninger for det kommende Aar. Forliget med Irland har bisselig forbedret Englands Stilling i bety delig Grad. Det gamle Saar synes endelig at bære paa god Vet til Hel bredelse. Men det britiffe Rige'kan ogsaa trænge den forøgede Styrke, fom derbed opnaaes thi i Østen er Udsigterne noksaa truende. Uro lighederne i IEgypten søger man i England forgjæbes at omtale fom Pøbeloptøier og at klare dem med Politifvrordninger det er her en Nation, vistnok endnu kun mangel fuldt organiseret, der kjæmper for at blive sig bevidst og komme til sin Ret, og den Slags Bestræbelser lader sig ikke forebygge af Politiet. Og de samme Symptomer, bare langt om fangsrigere og stærkere, er ogsaa til= stede i Indien. I Ahmedabad er der blevet aab net en al-indisk Konferens, ved hvil ken Leilighed Præsidenten, Hakim Adjmal Khan, i en Tale gav en Oversigt, over Muhamedanernes Stilling i hele Verden. Og han lag de ikke Skjul paa, at denne Stilling er udpræget og afgjort engelflfiendt lig. Denne Følelse er det Baand, som med Islams grønne Farve stræk ker sig "gjennem alle de muhamedan ske Lande. Indien paa den ene Si de og Lilleasien paa den anden be tegnedes af Hakim Adjmal som Äe to Merled i den fremtidige Sammen-' slutning i Islam indenfor disse vil de ogsaa baade Persien og Afghani stan finde Plads. Den faakaldte Pan-Jslamisme, Tanken om et politisk Samvirke mel lem alle den muhammedanske Reli gions Tilhængere, existerede fra først af væsentlig i europæiske Skriben ters politiske Beregninger det var noget, hvorom der lod sig sige man ge aandfulde Ting, men fom ikke havde saa overvældende meget med praktisk Politik at gjøre. Efter den tyrkiske Revolution i 1908 blev Tan ken grebet af Ungtyrkerne men den ublufærdige Maade, hvorpaa disse søgte at spænde hele Islam for sin. egen Vogn, famtidig med at de gjen nem den faakaldte titremfle Bevægel se fjernede sig aabenlyst fra de mu hammedanske Grundanfluelser, vekte baade Mistro og Forbitrelse i de andre islamifle Landes Under Verdenskrigen udvikledes imidlertid Samfølelsen indenfor Is leatt stærkt. Tyrkiets Nederlag frem bragte et dybt Indtryk i Indien, og det var især det her ffabte Røre, der tvang England til at opgibe de al lerede tilrettelagte Planer om at flytte Kalifatet fra Konstantinopel til Mekka eller til et andet Sæde for en engelff Vasalfyrste de indiske Mu hammedanere holdt paa, at den tyr kiske Sultan skulde bedblibe at bære hele Islams Oberhobed, og oberfor denne tydelig udtalte Stemning maatte Englænderne dreie af. Nu træder en indisk Muhammeda ner frem her i Ahmedabad og lykøn sker Tyrkerne til deres Seir ober den græske Konge Konstantin, ljbor bed de fuldstændig habde "knust det britiffe Diplomati. Hakim Adjmal erklærede i sin Tale i Ahmedabad ogsaa rent ud, at England bar den eneste, der stillede sig i Veien for Løsningen af det nære Østens Spørgsmaal, og han hoabede, at og saa Italien vilde slutte en Overens komst med den tyrkiffe Regjering i Angora, ligesom Frankrige havde gjort tet det bil sige, han hoabede, ct England vilde blibe fuldstændig isoler^ 6^/ r- Ilorges Alkohol-Lovgivning. Forbudsloven saavel som Monopol loben i Norge skriver sig fra Slutnin gen af September. Forbudsloven forbyder Indførsel og Omsætning af Breettdebin og stærk „hed" Vin (med over 14 Procent Al kohol), hbor der ikke er Tale om An vendelse til medicinsk, teknisk ög vi denskabelig Brug. Dog fan Indfør sel til denne Anvendelse kun foretages af Staten eller af den, som faar Be villing dertil as Regjeringen. Ud førsel kan kun finde Sted efter nær mere af Regjeringen givne Forskrif ter. Den Næringskomité, der forud for de to Loves Vedtagelse havde be handlet hele Spiritus-Spørgsmaalet, delte sig i et Flertal og et Mindretal. Flertallet anbefalede Forbudslovens Indførelse. Det henviste til, at Fol keafstemningen i 1919 gav 61,6 Pro cent Stemmer for Forbud, 38,4 Procent imod. Allerede i Slutnin gen af 1916 havde Norge faaet mid lertidigt Forbud mod Salg af Bræn devin. I Mai 1917 udvidedes det til ogsaa at omfatte Vin med over 12 Procent Alkohol. Efter Flertallets Mening hebde dette Forbud bæret heldigt for Mdrueligheden i Norge, idet her henvistes til følgende offici elle Statistik over Slittallet' af Arre stationer for Drukkenskabsforseelser: I 1915: 52,057 1916: 1917: 1918: 1919: 1920: Her var jo en ganske voldsom Ned gang strax efter Forbudets Indførel se: fra 62,281 i 1916 til 31,109 i 1917 og 22,914 i 1918. Naar Antal let senere trods Skjærpning af For budets Gjennemførelfe atter er steget med over 50 Procent, følgte mart at forklare det ved Omgaaelser af For budet gjennem Indsmugling, Hjem mebreending osv. Ved strængere Kontrol haabede Flertallet imidler tiB, at man skulde faa Bugt med alt dette. Et Forbud vilde virke bedre end det fvenffe Rationeringssystem hed det blandt andet af den Grund, at Forbudet efierhatmden vil udrydde Drikkevanen, medens en Ra tionering opretholder den. Flertallet frygtede ikke for, at man skulde være nødt ttl at modsætte sig Forbud af handelspolitiske Hensyn. Det havde vanffelig for at tro, at vin producerende Lande, fom Portugal o.g Spanien, der er Storforbrugere af norsk Klipfisk, vilde lægge Hindrin ger i Veien f. Ex. ved stærk Forhøiel fe erf Tolden paa Klipfisk! Komiteens Mindretal tror derimod ikke pact Forbudets gavnlige Indfly delse paa Mdrueligheden og Mora lett. Trods det midlertidige Forbud var i 1920 Tallet paa Arrestatio ner "i Norge 14 pr. 1,000 Ind byggere, medens Sverige med Ratio neringssystemet kun havde 8, og Danmark, som hverken havde For bud eller Rationering, ikke havde mere end 4—5 Pr. 1,000 Indbygge re. Forbud, fagde Mindretallet, ffaber Mangel paa Respekt for Love ne og fremmer Drikningen af skadeli ge Surrogater. Ikke gjennem For bud, tneit gjennem Individets Op dragelse og Karakterdannelse frem mes Mdrueligheden. Med Hensyn til Handelspolitiken vilde Mindretal let anse det for et naturligt og forret ningsmæssig gjensidigt Forhold, at vinproducerende Lande udelukker Norges Klipfiff, naar Norge lukker for Vin-Importen^-^ Monopolloven tager Sigte paa Indførselen og Salget af de udenfor Forbudsloven faldende alkoholiske Drikke: let Vitt, Øl, Frugtvin, Mjød etc. Indførselen, font tidligere var fri Nærittg, tillades udelukkende Sel- Regjeringen har besluttet at monopo lisere Importen o,g tillige Salget —for Staten eller for et af Regjerin gen godkjendt Selskab. Salget fra Producenterne er udelukkende over dragetSarnlag. Producenten maa alt saa ikke sælge direkte til Forbrugere. Kommunerne kan dog give andre end Samlag Tilladelse til at fælge 0l mod Erlæggelse af en Afgift. 01 under en vis Alkoholstyrke er stillet friere. Regjeringen bestemmer Styr kegrænsen. Øl, der falder under den ne, kan frit indføres og fælges. __ Skulde Samlagene virke utilfreds stillende, kan Staten ad ren admini ftrativ Vei overtage Import og Salg, eventuelt overdrage dem til et Sel skab. Bedre Handel med Europa i 1921 ettb før Krigen. Woshington den 11. Jan. Ifølge et Overflag offentlig- gjort iasten as Handelsdepartementet og baseret paa 11 Maaneders Sta tistik vor Amerikas Handel med euro peeiffe Lande $775,000,000 større i 1921 end i 1913, sidste Aar før Kri gen. Selv med Dollarens høiere Værdi var Handelen med Europa større end i 1913. Handelsdeparte mentet anslog Udførselen til Europa i sidste Aar til $2,380,000,000 mod $1,500,000,000 i 1913, medens Indførselen for 1921 blev anflaaet til $760,000,000 mod $865,000,000 i 1913. Storbritannien var dette Lands bedste Kunde i Europa som i Verden, medens Tyskland var kommet op som Næstbedste Kunde paa amerikanske Varer. Udførselen til Tyskland i 1921 var $25,000,000 større end 1 1913, og endelige Opgaver for sidste Aar vilde bise en Stigning over 1920. Georg Brandes og Kommunister ne. Der er i Kjøbenhavn opstaaet en Strid mellem Georg Brandes og unge Kommunister, der har mis-v brugt B.s Navn. I sin retfcertogtl Vrede har Georg Brandes sendt Re-' daktionen af Kommunistisk Ungdoms forbunds Blad „Fremad" følgende Brev: „vDet er kjedeligt og skamløst, at I lyver saa forbandet. I kunde jo for de samme Penge have IEre i Li vet. At angribe en Mand, fordi han ikke finder sig i, at man uden "at spørge ham fætter hans Navn under Opraab, han aldrig har feet, er den rene Pøbelagtighed og ikke andet. Georg Brandes." Det fremgaar af en Efterskrift til Brevet i ^Fremad", at det er de in ternationale Ung-Bolsheviker, der fordi „det gjaldt om at art Me hur tigt" af egen Magtfuldkommen hed har anbragt Georg Brande?' Navn under en Protestadresse mob Kommunisternes Modstandere i Un- gant! Tidligere Valgkorruptionssager i Senatet. I Forbindelse med den nu netop afsluttede Sag mod Sena tor Newberry for at have erholdt sit Sæde i Senatet bed Korruption on Valgfusk kan det habe fin, Interesse at kaste et Tilbageblik,paa lignende Sager i Senatets Historie. I de 32 Aar det har existeret, har der været femten lignende Sager, siges det et Telegram fra Washington. I 12 Tilfælder fandt Senatet Anklagerne ikke bevist, medens det i tre Tilfæl der fandt dem bevist. To af de tre sidstnævnte Senatorer tog heller Af sked end at lide den Tort at blive udstødt, og kun i et Tilfælde, Sena tor Lorrimers, blev anklagede fak tiff udstødt. Alle disse Korruptionstilsælder er ester 1872. Op til den Tid havde der ikke været nogen Undersøgelse af Anklager for Bestikkelse ved Vaia af ©enatprer. De Senatorer, der toa Afsked heller end at blive udstødt, var Republikaneren Alexander Cald well af Kansas, der tog Afsked i 1873, og Demokraten William Clark af Montana, der tog Afsked i Mai 1900. Siden Lor rimer blev udstødt 13de Juli 1912, har der været rettet An klager for Valgkorruption mod Se natorerne Isaac Stephenson, Repu blikaner, Wisconsin, Republikaneren Harry A. Dupont, Delaware, og Re publikaneren Truman A. Newberry, Michigan, men alle disse fik sit Valg stadfæstet af Senatet. Stemmetal let mod Lorimer var 55'mod 28, medens 40 stemte for Stephenson og 34 imod ham. I Newberry-Sagen var 46 for og 41 imod anklagede. Dupontfagén blev begrabet i en Ko mite. skaber (Samlag), font har faaet Be- Feadloven ophævet. Chicago den 11. billing til Salg eller Udffjænkntug. Chicago Byraad forlanger Bol 1 Jatt. Efter ett tre Timers Debat vedtog Chicagos Byraad idag en Re solution, der opfordrer Kongressen til at ophæve Volfteadloven. Dette var anden Gang paa 'to Uger, at Raadet har erklæret sig imod Forbud. En tidligere Resolution forlangte et Tillæg til Forbudsloven tilladende Tilvirklting og Salig af Øl og Vine. Resolutionen idag blev vedtaget med 52i mod 14 Stemmer. Avlingsassurance. Washington* 15de Jan. Assur ane? paa Avlingens som Middel til at stabilisere if erne paa Farmprodukter ventes at villet blive foreflaaet for den nationale Landbrugskonferens, fom aabnes her den 23de Januar. Diskussionen kom iner tit at dreie sig om, hvorvidt As surancen skal besørges af Andelskont pattier, fom Farmerne opretter, pri vate Asfuroncekomponter eller gjen nem Regjeringsbistand. i .W \n\n MINNEAPOLIS TIDENDE is Issued every Thursday. Subscription price, by -mail to any part of the United States: One year 1.50 Six months One Year to Canada ...$2.00 One Year to Europe ..........••••• ..$2.50 Published T. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO, 307-309 South Sixth Street, MINNEAPOLIS, MINNESOTA Entered at the Post Office at Minne apolis, Minn., as second class matter. 62,281 31,109 22,914 37,410 34,550