OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, March 23, 1922, Image 9

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1922-03-23/ed-1/seq-9/

What is OCR?


Thumbnail for

Tbleg
Indbrudstyven.
Hun for op og lyttede. Jo,^ fon*
idig, der var nogen lige under et af
e (tore, aabne Vinduer! Kanske det
xlr en Indbrudstyv! Huset her var
'retop af dem Tyvene gjerne besøger.
Sir James og Lary Annesley var
'jendt som meget rige.
Hun var ikke det minste t£b 6a
jint i Bkørket listede sig Bort tit Vin
duet og skottede bagom Gardinet.
Ret nedenunder Iaa en Mand paa
Knæ paa Græsset. I den ene Haand
holdt han en Blændlygte, medens
han med den anden filte løs paa en
Glasdør i fyrste Etage.
Hun sluderede netop paa at slao^Al
larm men saa sor hun pludselig lig
tilbage.
Manden havde et Sieblik løftet Ho
vedet og hun saa et Ansigt hun
kjendte og aldrig kom til at glemme,
.Tet tilhørte Cramer Killet, som
hun havde indbildt sig var i en gan
ske anden Kant af Verden, kanske til
og med var død. Hun havde tænkt sig
han muligens kunde komme igjen,
men noget som tette havde hun ikke
"i i. iL|lyténtet sig! Cramer Killet, en For
bryder og dreven Tyv, kom nu sor at
røve Huset, hvor hun, hans Hustru,
kjendt linder sit Kunstnernavn Mu
riel Wife, var paa Bes^g.
Vi
Hun famlede ffjcelvende omkring
til hun fandt sin Morgenkjole og Tøf
ler. Hun vilde gaa ned og træffe sin
hjemkomne Mand og hindre ham i at
gjøre det han nu tænkte.
Forsigtig listede hun sig ud i Gan
gen nedover Trappen. Saa samlede
hun sig tversover Hallen og bortover
en Gang, hvor hun forsigtig tællede
Turene hun gik forbi.
Ved den treble Dør stansede huu,
lagde Hovedet til Nøglehullet og lyt
tede. Hurt for farryjiert, da hun med
|3- det samme hørte en svag Lyd lige ved
Siden af sig.
„Hyss, ikke en Lyd! Han er her,"
hviskede en Mandsstemme og nogen
tog sagte bort paa hende.
„Hvem er det?"
Hun trak sig lomger tilbage, mod
Væggen.
„Jeg skræmte Dem nok! Det var
kjedelig," hviskede Manden. „Jeg
trodde Te vidste at jeg passede paa
ham her. Men vi maa ikke snakke.
Wentworth er gaaet rundt om Huset,
og vi ffal knibe Fyren, naar han nu
er vel inde."
Situationen blev endnu værre, da
nu Muriel opfattede at Manden som
stod her ved Siden as hende var Cli
ve Haredale, som hun vidste interesse
rede sig for hende og som hun pan
sin Side ogsaa syntes umaadelig godt
om. Himmel, hvad skulde hun nu
gjøte?
„Haredale!" gispede hun.
„Hyss!" hviskede Manden. „Saa
det er Dem, Frøken Wise? Men
De maa ikke sige noget nu."
„Jeg maa tale ud!" stønnede hun.
Ja, det maatte hun. Men hvad
i Himlens Navn skulde hun sige?
Skulde hun fortælle denne stærke,
retskafne Mand, som hun beundrede
og som virkelig lod til at holde af
hende, at hun nu stod paa Vagt mod
en foragtelig Usling'— den Mand
hun engang havde elsket, men som
havde ødelagt alt for hende og saa
var reist sin Vei og ladt hende sørge
•for sig selv som hun bedst kunde?
Nei, det kunde hurt ikke oplyse ham
ont. Men hun maate frelse Cramer
fra at komme i Straf og sig selv fra
at blive ydmyget.
„Hr. Wentworth sendte mig hid!"
stammede hun. „Jeg skulde bede Dem
komme bort til ham nu strax. Han
han har faact Tag paa Manden
og vil gjerne De ffal hjælpe ham.
Te skulde gaa ud Hoveddøren sagde
han."
„Gid! Qg jeg som staar her som en
Idiot!" udbrød Haredale. „Men
jeg bil nødig gaa fra Tem, saa ner
vøs som De er. Vil De have denne
Revolver?"
„Ja, Tak, la mig saa den!" svarede
hun raskt.:
„Vær forsigtig med den," formane
de Haredale og skyndte jig afsted.
Da han vel var ude af Veien, gik
hun bort til Glasdøren og dreiede
paa Haandtaget. Med det samme be
gyndte Døren langsomt at gaa op.
Om et Øie&Iif vilde nu hendes
Mmck kikke ind i Gangen og se
hende! Hvad skulde hun gjøre? Det
var aldeles uundgaaelig at hun blev
.opdaget. ...- .:
Dørsprækken blev pludselig større
hendes Øtne mckte Mandens
Lygten hahde han i-Haanden. Han
saa forbauset paa den hvide Skikkelse,
og saa sorandrede UdtN)kket sig til
ForbkHfeffe. •. .f.V
r^^fmroer,. for
»De
dig væk!'- gispede hun.
seet hørt dig!"
Manden saa baade forbmrse^yg
fint ud. ^Han kom lige bort til hende.
„Du, Muriel i et Hus som det
te, medens jeg bare lever saa at sige
fra Haand«: til Mtmden!" udbrpd
han.
^Gaa medöns der er- Tid!" støn
nede Muriel og pegede bortover mod
Hallen. „Der stod en Mand ved Dø
ren her og passede paa dig. Og i
Haven er der ogsaa nogen. Jeg nar
rede ham her væk med en Skrøne.
Aa, kjære, gaa medens du kan!"
Og hun prøvede forbilet at puffe
ham bortover Gangen.^
Manden rystede hende ærgerlig-af
sig. Med det samme fik han se Re
volveren hun holdt i Haanden.
„Uaa, du bruger Vaabctt mod din
egen Mand!" sagde han barskt.
,.Äa, kjære, gaa!" gjentog hun.
„Du kommer til at blive knebet! Hart
kommer i'gjen om et Minut."
„Tit mener altsaa de ffal faa fat i
mig!" Han nappede raskt Revolve
ren fra hende. „Knibe mig nu i
Nattens Stilhed sammen med dig
og denne. Du og Revolveren er to
meget nyttige Vaaben vil jeg sige."
„Du bliver sa'ket!" stønnede 2ht-
riel rent fra fig. „Jeg har prøvet at
redde.dig, men du kommer til at blive
taget."
Det lod til at hart nu fik et andet
Syn paa Situationen. Han vendte
sig raskt om og bMede Ansigtet lige
ned til hendes.
„Jeg har ikke Lyst til at Blive kne
bet, Muriel," sagde han hidsig. „Det
kom til at gaa mig temmelig ilde da.
Men jeg kan ikke leve af Luft, jeg. me
re end du., Hvor fan jeg finde noget
som er værd at have? Du maa vide
om noget."
„Skynd dig og sluk Lygten! Nu
kommer han!" hviskede Muriel.
„Skynd dig Bort i Hallen. Døren
staar oppe."
„Men fait du ikke skaffe mig nogen
Penger?"' protesterede Manden.
„Send mig. nogen imorgen."
„Ja, ja imorgen svarede hun
desperat. „Skynd dig ind der!"
Nogen kom ind i Hallen. Muriel
lukkede raskt op en Dør tilvenstre -og
puffede Manden ind i det mørke
RUM.
Nu vilde hun skynde sig ud i Hal
len, men, Manden Borte i Gangen
havde hørt hende, kom raskt hen og
greb sat i hende. Hun sank aldeles
sammen og faldt ned paa Knce ved
Siden as ham.
„De! nu igjen. Frøken Wise?"
udbrød han, Tonen var lidt ær
gerlig. „Jeg trodde jeg havde knebet
ham. Aa, er De bd, Went
worth?"
„Har De faact fat i ham?" spurg
te en ivrig Stemme.
„Nei, det er Frøken Wise. Aa,
riv as en Fyrstikke. Jeg tror huu er
besvimet."
„Skal jxg hjælpe Dem? Er De
blevet skadet?"
„Nei," stønnede Muriel svagt, me
dens hun reiste sig op igjen. „Hrl
Haredale skræmte mig."
„Men Tyven! Saa De ham?"
spurgte Haredale skarpt.
,?Nei, det gjorde jeg ikke."
„De narrer mig vel ikke nu igjen?"
sagde Haredale rolig.
„Narre Dem? Hvad mener De?
Vil Te hjælpe mig ud i Porten? Jeg
føler mig saa svimmel."
„De sagde at Wentworth vildelhave
fat i mig. Hvorfor indbildte De mig
det?" spurgte Haredale alvorlig.
„Det —det skal jeg sige Dem,
naar vi vel er udenfor," mumlede
Muriel, medens hun støtt^e sig op til
Wentworth.,
„Men jeg gaar ikke ud, før jeg
faar vide hvorfor De slog i mig en
Skrøne, Frøgcit Wise!" erklærede
Haredale bestemt. „Tag hende ud,
De, Wentworth. Jeg bliver her. Jeg
er sikker paa at Fyren er borte i Gan
gen. Vil De give mig igjen tinn Re
volver, Frøken Wise?"
Medens hatt sagde det, famlede
han henover modnendes Haand. Der
var ingen Revolver.
„Far hende med Dem ud, Went
worth," gjentog hatt. „Jeg jeg
tror Manden er Værelset der. Jeg
hørte ham!"
„Gaa ikke ind!" stønnede Muriel
og greb Haredale i Armen.
„Ikke fandt. De gav ham inin Re
-volver?" hviskede han.
„Nei, han rev den fra mig."
„Saa har vi ham!" udBrød Went
tuoith..
„Vent lidt. Mand!" Wiffede Ha
redale. „Jeg har en Følelse af at
hun gjerne vil han ffal flippe verf.
Er det rigtig. Frøken Wise?" ,:i
gispede hun LMp
i6É Mto t-Mmde
saa mærkede Muriel at Døren Bag
hende langsomt Begyndte at gaa op.
„Saa kanske De vil Bede Deres
Ven om at levere fra sig igjen Revol
veren," fortsatte. Haredale Bittert.
„Han"kan ikke behøve den i et Hus
hvor hart har en saa trofast Forsvarer
som Tem!" v y .
»Jeg foretrækker at stole paa den
ne," sagde en Stemme lige bag Mu
riel, og med det samme faldt et Lys
glimt paa Haredale og Wentworth
samt paa Mundingen as Revolveren,
som Killet holdt i Haanden.
„Aha!" raabte Wentworth hidsig,
medens han sprang frem og flog til
Killet lige under Hagen.
Efter dette kom saa Lyden af fle
re Skud. Saa faldt de tre Mænd
om Paa Gulvet -i- fuldt Slagsmaal.
„Han har skudt sig selv han.
Deres Ven!" raabte tilsidst Went
worth. Han reiste sig op og trak raskt
Muriel tilbage, v
Med det samme dukkede en ny
Skikkelse op.
„Hvad var det? Hvad er Hændt?
Store Himmel!" stønnede den Ny
ankomne. ..
„En Indbrudstyv/' ^ir James,"
svarede Wentworth Hurtig. „Han
skjød sig selv."
Haredale gik bort til Muriel..
„Vær kjæk nu," hviffede han.
„Wentworth og jeg ffal gjøre alt vi
-fait sor Dem. Mett skynd Dem ind
der! De bryr Tent vel ikke om at
hele Verden ffal vide det Wentworth
og jeg snetop har opdaget. Vi maa
holde Tetes Navn udenfor!",
„Dere kan ikke," stønnede Muriel,
medens Han førte hende ind i det mør
ke Værelse.' „Det er umulig.'/
„Det tror jeg ikke," svarede Hare
dale trøstende.
„Jo, det er," svarede hun. „Hvis
De holder mig udenfor tænk bare
paa at Revolveren er Deres!"
„Ja, du Himmel, Te har Ret!"
mumlede han. Ter staar ogsaa mit
Navn paa den. Men alligevel
^,De kunde lyve og det kunde blive
sarlig," hviffede hun. „Te ved vist
ikke, hvor farlig betjr at komme med
falsk Forklaring. Nu har De hele
Ugen været opmærksom mod mig. Vi
Har truffet hverandre før i Byen
ag han var min Mand, Hr. Hare
dale."
Haredale for tilbage.
„Net, nei!" mumlede han vantro.
„Saa altsaa bare Sandheden kart
Hjælpe den rene, nøgne Sandhed,"
lagde hun brudt til. „Dette er Prisen
en Kvinde maa betale."
„Ja, De har vist Ret," svarede han
grundende. „Men der kan komme en
Dag
Han lagde Ärmen ont hendes
Skuldere og fortsatte:
„En vakker Dag kan ett hæderlig
Mand komme til at Byde Dem Haand
og Hjerte. Derfor er det nu farlig
at lyve for denne Mand er jeg."
Kokosmelk. En kjøbenhavns? For
retningsmand har nylig havt en
eiendommelig Oplevelse, der hører til
Sjeldnthedernei
Vedkommende Mand, som er
Grønthandler, havde modtaget nogen
Kasser med Kokosnødder, som var
sendt direkte fra Sydhavet via Ameri
ka. Han solgte Nødderne for en
Krone Stykket, og Handelen begynd
te at gaa livlig. En Aften tog-han
en særlig stor Nød hjem til sine Børn.
Da han borede Hul i den for at faå
fat i Kokosmelken, opdagede han, al
Kokosnødden var fyldt med Whisky
af den aller*raftigste Art. Handels
manden blev uhyre Bestyrtet, dg -ied
en nærmere Undersøgelse zs de an
dre Kokosnødder, som ikke var, solgt
endnu, opdagede hän at allesammen
var fyldt med stærk Whiffy.
Næste Dag havde han den Til,
fredsstillede,* at flere-KjøBere meldte
sig og kjøbte adskillige Kokosnødder,
som han tog fra ert anden Kasse, faa=
ledes ät de blev godt narret, naar de
troede, at de kunde faa-mere af den
sfidr meget eftertragtede Drik.
Ved at klage til sine udenlandske
Forbindelser fik han tøurjgt oplyst,
at der antagelig paa Reisen gjennem
Amerika er ffeet eft liden Forverling,
idct han har faaet en Kasse, der var
præpareret til at sælges i de tørlagte
Stater.
Tet forandrede Sagen. „Er Gros
sereren inde?" i
Kontoristen: „Tør jeg spørge,
hvad det gjaldt?"
Herren „Det var enÄegliwg.
Kontoristen: „Desværre reiste
Grossereren paa Landet igaar..."
Herren? ..fyA zeg skulde 5e=
tale." ..
Kontoristens „.. .riten isormid
dag kom han tilbage igjen.'"
llSetifjf @ntremt. ^BmUe Me
eri fMitz Rvrlö, hviZ Gn-
p^v ~£"^v-
Grrmannerttes Hjem.
Germanernes Forfwdre kom til de
nordiske Lande for ca. 20,000 Aar
fidelt, antog Montelins^
.Sidste Heste af „Nordist Tids
ffrift" indeholder en interessant Ar
tikel af Oscar Montelius, de sidste
Indlæg fra den berømte Forskers
Haand i det interessante Problem om
de ariske Folks Hjem.: ::?*.
For et Par Aar siden Blev jeg,
siger Professor Montelius, overBe
vist ont, at vi med større Sikkerhed
i end tidligere, kunde udtale os om
vore germanske Forfædre og deres
Herkomst, altsaa om en as de store
Grene paa det' ariske Famtltfræ.
Hele den skandinaviske Halvø har,
som almindelig kjendt, i mange Aar
lusener den sidste Istid ligget
dækket af en uhyre Is- 05 Snemasse
Ta Klimaet begyndte at Blive var
mere, og Iskanten lidt efter lidt
trak sig mod Nord fra Skaanes Syd
kyst, varede det ikke længe, før Plan
ter og Dyr fra Mellem-Europa spred
te sig over de isfrie Tale af Sverige,
og med dem fulgte Menneskene.
Hvem var disse første Jndvaanere
i Sverige? Hvorfra kom de?
At de ligesom Planterne og Ty
rene maa være kommet fra Mellem
Europa, fra Nord-Tyskland og Dan
mark, er aaBenBart. At de saaledes
tilhørte den eller de Racer, som da
levede i Mellem-Europa, ér ogsaa
klart.
Takket være Gerard de- Geers
Undersøgelser as de ved Isens
Smeltning dannede Lerlag, ved vi
nu, at omkring 15,000 Aar er gaaet,
siden Iskanten Begyndte at træffe
sig nordover fra Skaanes Sydkyst
Men ogsaa den nordligste Del af
Tyskland, ned til det nordlige
BrandenBurg, har Voer et dækket af
Is, og den Tid, som er medgaaet til
at flytte Iskanten derfra til Skaanes
Sydkyst, fan anslaaes til ca. 5000
Aar. Smeltningen gik jo langsomt i
Begyndelsen. Istidens Slut ligger
saaledes med et rundt Tal 20,000
Aar før vor Tid. Ved man noget om
Mellem-Europas daværende Befolk
ning?
Ja, matt ved, at langffallet
Race dengang levede i Mellem-Eu?
ropa, og hvilket er meget vigtig
at mon hverken fra Tiden umid
delbart ester Istidens^ Slut eller
mere end titusind Aar derefter har
paatruffet Levninger af en kortskallet
Race i hele Mellem-Europa. Først
7000 eller 8000 Aar før vor Tid viste
Kortskaller sig der. Te trængte fra
Sydøst frem til Nordsjøen og Atlan
terhavet, saa den langffalede Race
kun paa to, vidt adskilte Ornraader
levede videre forholdsvis uBlandet.
Det ene Omraade var det sydvestlige
Frankrige og det andet de ffadinaviffe
Lande.
Den langskallede Race som ved
Istidens Slut levede^ i. Mellem
Europa, er kjendt under Navnet
„Cro-Magnon-Racen", efter en Ud^
gravningsplads i Frankrige, eller
„Aurignacien-Racen", idet den flere
Steder er paatruffet i Fund fra
Aurignacien-Periodeit, font fulgte
umiddelBart efter Istiden.
Det var en „fin", ganske høitstaa
ende Race. vi
Under saadanne Forhold er det
klart, at de Mennesker, som ester Is
tidens Slut indvandrede til Sverige
og Blev dette Lands første JndByg
gere, maa have hørt til Cro-Magnon
Racett.
Man er saaledes berettiget til at
sige: Vore Forfædre har levet i
Sverige i 15,000 Aar. Tl de kom
der, var det, fom mi kaldes Sverige
uBeBoet. Vi har et Land, som vi ikke
har taget fra noget andet Folk, siger
Montelius. Vi Svensker har selv
„gjort" vort Land, har brudt Jord
og Brøitet Vei.
Te, som for saa lang Tid siden
vandrede ind her-til Norden, var ikke
Germanere. De var Germanernes
Forfædre.
I de mange tu'en Aar, fom siden
da er forløBet, har vore Forfædre
levet ffilt fra de øvrige Folk i vor
Verdensdel og lidt ester lidt ved en
naturlig Differentiering blev Ger
manere, paa samme Maade fom de,
forrt Boede i Vest-Europa, Blev Kil
dere og de i W Slavere.
... Endnu omkring 2000 Aar før
Kristi Fødsel var Germanernes Hjem
kun Sverige, Norge, Danmark og den
nordligste Del af Tyskland mellem
Oder og Rhinen. Man saa det deraf,
at indenfor dette Omraade er de for
Germanerne karakteristiske, meget
godt tilvirkede sg smagfulde Arbeider
meget altWWMge men udenfor dette
Cnrraade
tt
-I
MinneapMs Tidende, Tljorsda^ bot 23bc M«rts 192T
St enten szeldne eller
1»*S
savnes helt og holdent. Senere ud
bredte Germanerne sig mere og mere
Paa Fastlandet ,saa hele den nordlige
Tel as det nuværende Tyskland bar
germansk, medens sydlige Tel bar
galisk. Landene søndensor Main bar
nemlig som det nubærende Frankrige
i Hænderne Paa Gallerne, som til
hørte den store keltiske Folkegruppe.
Ai Forholdene faabel i Tyskland som
i Frankrige bleb væsentlig forandret
bed de store Folkebandringer, som
førte til det romerske Riges Fald, er
almindelig kjendt.
Montelius kommer til følgende
Slutsatser:
at Germanernes Forsædre umid
delbart efter den sidste Ist'ds Slut
indbandrede til det Omraade, font
endnu omkring 2000 Aar før bor
Tidsregnings Begyndelse bar deres
Hjem i Sverige, Norge, Danmark og
den nordlige Del af Tyskland:
at Äe kom fra Mellem-Europa,
og at de i de ca. 20,000 Aar, som
senere er forløbet, har Boet her i
Norden.
Da en as de store ariske Grupper
daledes har bist sig at komme fra
Mellem-Europa og ikke fra Asien,-er
allerede dette et stærkt Støttepunkt
for den Antagelse, at de ariske Folke
slag oprindelig har Boet i Mellem
Europa. Alt, hvad bi bed ont disse
Folks ældste Historie, taler.ogsaa for
dette.
De ariske Folks Hjem skulde saa
ledes bære de Lande i Mellem-Euro
Pa, som i Istiden ikk? bar dækket af
Is: Frankrige, Syd og Mellem-Tysk
land, de Lande, som hørte til det øster
r:g-ungarske Monarki samt den syd
lige Tel af det Omraade, font for
noalc Aar siden stod under den rus
siske Czars Scepter.
Fgrslelig Tnkelhed.
Interessante Exempler paa Fyrster,
der foretrakker at leve i
Enkelhed.
For mange Mennesker er en Fyr
stes Hos uløselig forbundet med den
yppigste Luxus og at man ved Hof
fet daglig spiser fun de mest udsøgte
Lækkerbidskener. Men i Virkelighe
den holder en hel Del Fyrster af at
leve i al Enkelhed, deres Libsbaner er
meget beskedne, og deres Hushold
ning skiller sig ingenlunde ud sra en
godt -situeret borgerlig Familie
faafremt da ikke Repræsentative
-Grunde tbinger dem til at give flotte
Middage og Soupeer med tilhørende
Stas.
I et af de sidste Numre as det en
gelske Ugeblad „Tit Bits" fortælles
ont eu^Række Fyrster, deres Hustruer
og Børn, font næsten kan kaldes for
Fanatikere, hvad Enkelhed attgaar.
Prinsen af Wales er et typisk Exem
pel herfor han søler sig først rigtig
lykkelig, naar han sammen med sin
Adjutant kan forlade Storbyen og
drage ud paa Jagt eller Fiffe. Til
sin store Bedrøvelse har han imidler
tid maattet overtage usædvanlig
mange repræsentative Forpligtelser
for fin Fader, og han har ikke lagt
Skjul paa, hvor nødig han foretog
.'-V
y-- ila.*
MINNEAPOLIS, MINN.
den sidste Reise til Indien istedetfor
at hengive sig til sine Andlingsbe
skjæstigelser i al Tilbagetrukkenhed.
Det spanske Kongepar maa ligele
des henføres til Rækken af Fyrstehu
se, der sætter umaadelig liden Pris
paa Hoslivet. Saa snart der gives
den mindste Anledning, forlader
Kongeparret Madrid og lever incog
nito saa stille og rolig som mulig paa
en af sine landlige Opholdssteder.
Ogsaa Kongeparrets BFrn bliver op
draget i al Enkelhed, og Kongen har
udtrykkelig givet Ordre til, at de
mindst mulig maa blive mindet ont,
at de er „kongelige" Personer. Mel
lem Dronningen as Spanien og hen
des Sbigennoder er der imidlertid
en stor Kontrast. Medens Dronnin
gen bed Hoffester mindst mulig er
pyntet med Smykker og i' de enkleste
Dragter, optræder Enkedronningen
fremdeles med de kostbareste Smyk
ker.
Meget enkelt leber Maa Kongen
af Italien og hans Hustru den sidste
er jo født Prinsesse af Montenegro og
som saadan ikke opboxet i nogen næv
neværdig Luxus. Dronningen er
fremfor alt en udmærket Moder og
det siges, at hun paa tvers af alle
Regler og Etiketter selv Opdrager si
ne Børn, da hun har en meget god
Uddannelse og er i Besiddelse as et
udpræget pædagogisk Talent. .Ogsaa
Hoffesterne i Rom er altid enkle, og
Sir Charles Macara, den engelske
Bomuldskonge, fortæller en meget
karakteristisk Historie om den italien
ske Konges Folkelighed. Under sit
Ophold i Rom bar Sir Charles ind
budt til en Hofdiner som Borddame
havde han Greb inde Fanisa, som ikke
kunde et Ord Engelsk, og han selv bar
ikke det italienske Sprog mægtig.
Som ett Følge heraf Blev Dineren
meget kjedsommelig. Ester at Kon
gen havde hævet Taselet, gik han hen
til Parret, som fortalte ham ont det
indtrufne. Kongen lo hjertelig,
hvorefter han selv optraadte som
Tolk, og det endog paa en saa ud
mærket Maade, at Sir Charles Blev
høist forbauset over, hvor godt den
italienske Hersker talte Engelsk.
Abonner paa „Minneapolis
dende". $1.50 Aaret.
l-
T-s^i^s-^ ^rT- *1 Ä1^*J*"V
Tt.
At blivc kvit en
hliardnakket Hoste
tt
Banielrg itit
Lav Medicinen selv hjemme. Ten er bil
lig —men Te kan ikke faa nogen bedre.
Hvis De ønsker at gjøre noget med den
siygge vedvarende Hoste og gjøre det paa
nogle Timer, da er b:t bedst De faar en
Unse Parmint (dobbelt Styrke) og blan
der en halv Pint hjemme.
De kan gjøre dette paa to Minuter ved
at føte til lidt Sukker og tilstrækkeligt
med Band'til at fylde en halv Pint Flafle.
De vil reise Verden over, før De faar
en Medicin, som vil virke saa sikkert og
hurtigt paa Slimhinden i Ncesen og
Halsen. Den stanser Inflammation, den
krislende Fornemmelse ophører med den
første Ske den tunge Pusten gaar bort,
og ren Hinde fri for Irritation og Slim
følger.
For katarrhalske Tilstande saasom Slim
i Halsen og Snue i Næsen, opstoppet
Næse og rindende §?ine, vil det ikke
skuffe forlang Parmint (dobbelt
Styrke). Tal tydelig, faa Apothekeren vil
vide nøiagtig hvad De ønfler^ MMver
tiSsement.
WORLD
OF
THE
Stort Rlmdsllllr
ganske helbredet
"N» kan jeg gaa," siger Mrs. South
cott af Lhndonville.
"Her er atter et Brev, fom øjtøt mig glad,"
stger Peterson uf Buffalo "Ft. fom jeg hel
lere dilde have enb tusende Dollars."
"Penge er ikke alt i denne Verden. Der er
mangen en rig Mand med et godt Hjerte, som
vilde gi alt hvad han eier paa Jorden for at
mære istand til at frembringe et Middel med
en flig helbredende Kraft fom Peterson's Oint
ment, fom fælges bos alle Apothekcre for en
Pris of 35c for en stor
fiirs dette Brev, ITrebet den 14de Februar
1918 af Mrs. Albert SouthcoU i Lvndonville, N.
?). Det fhnes at bære ct Mirakel, men hvert
«neste Ord er Sandhed.
Jeg ved det fordi jeg faar lignende Breve
næften hver Tag fra Holk fom har brugt, mit
Ointment for gamle 5aar, Eczema og H«
morrhoider.
Er det forunderligt at jeg er glad?
Peterfon Ointttlent Co., Inc., Buffalo, N. A.
Höistsrede Herre:—
"Jeg har lidt flrosklelig af gamle bæflendc
Saar og DödkiSdfaar. Jeg har prøvet næftefi
alt uden at saa Hindring for Smerte. En Pen
fortalte mig om Teres vidunderlige Ointment
og den førfte SEsle borttog smerten, forn ikke
havde forladt mig i flere Aar, efter at i eg 6loi
havde Brugt for ni Dollars af Talven er jeg
nit aldeles kureret og jeg kan gaa. Aldrig no
gensinde vil iea undvære Peterfon'» Ointment
igjen.-
De lait bruge dette om Te ønsker til at an
befale Deres Ointment. Jeg kan ikke sige nol
for at rofe den." I Sandhed, Deres Mrs.
Albert eonthcott, Lvndonville, N. ?). Post
ordres expederes af Peterfon Ointment Co.,"
Inc., Buffalo, N. A.
Stor 10c Taäse
nu titsalgs.
Bi garanterer,
at Copenhagen Snus nu er og al
tid har været absolut ren.
Hvis Deres Handlende ikke fø
rer den, vil vi sende den til Dem
pr. Post til den regulære Pris, lOt
pr. Daase, indtil Deres Handlende
kan skaffe Dem den. grhnærfer
modtages.
Weyman Bruton Company,
1107 Broadway, New Aork.
Maling iibeu Oljd
Moerkværdig Opdagelse, fem nedsletter
Prisen paa Maling fem-og-fytti Procent.
En fri Prøve-Pakke sendes til alle,
fetn skriver.
A. L. Rice, en prominent Aabrilant i Adams,
91. g)., har opdaget en Fremgangsmaade' for at
fremstille en ny Slags Maling nden at bru'?e
£!je. Han kalder den Powdrpaint. Den kom
mer i ørorm af et t/rt Pulver, oy alt. fom krae*
ves, er koldt Pand for at lave en Maling, fom
er vejrbestandig, ilbfikfer, fnnitær og varig for
udvendig eller indvendig Maling. Det er
Cement-Principe! anvaidt paa Maling. Ten
fætter sig faft paa enhver Overflade, Trce. Sten
eller Mur, spredes og fer ud fom Llje-Maling.
og koster omtrent en Fjerdedel af bet vanlige.
Skriv til A. L. Nice, Inc., gaEmfantcr, 2."7
North Street, Adams, N. g)„ og en fri Vrsve
Pakke vil blive sendt Dem, ogsaa Farvelort og
fulde Lplhsninger vifende Dem, hvordan De
kan spare mange Dollars. Skriv idag.
Hudsygdomme
Em
Ekzema, Salt Rheum, Barbers Itch, gam»
Saar. Ringorm. Frost- og Brandsaar. Froft»
I Bit, Hudforgiftning fra Ugroes eller garbet,
i
Black Heads og andre, helbredes absolut ved
lvrug of min tttjrme 6»tc«fit. Min 6fa6
I Salv« vil helbrede Skab. Fnat, Eevea
Janney, Semple, flillSCe.
2öholesalehandlere i lette og ftxete
Jem- og Sportsvarer, Kmve,
Bicvkler, Maling »g Olje, ete.
tO»38 2*1 «t. 6^
JAMES F.WILLIAMSON
pert
«Sfistevt, 12 «a» CEgaatiee« i »•«. ets
ut» »s itt* (SlefréiMttws m.

Facsimile Reproductloi
Actual Size, SxioVi Indies
territory. It contains brief but complete sketches of every nation in the world together with the
races inhabiting them, their education, customs, religion, characteristics, and a description of
the country, it? climate, plants and animals, its industries and chief products, and the evidences
of prehistoric times found in them. It gives the complete story of the world from the begin
ning, all in one handy volume which graces and adorns any library shelf or table, thus making
it unique and more complete than any volume that has ever, been heretofore published.
This book sells regularly in book stores at $3.50 and has been sold by subscription at $5.00.
In order to increase the circulation of the "Minneapolis Tidende" we will give a copy ab
solutely free, postage prepaid, to anyone sending us 5 new yearly subscriptions to "Minnea=
polis Tidende".
T. GULDBRANDSEN PUBLISHING GO.,
NEW PICTORIAL
1921 EDITION
1920 Federal Census Compleie— Concisg
The First Atlas to Contain the 1920 Census,
History of Geography, Final Boundary
Changes and Authentic Maps. 440
Pages—160 Pages of Colored Maps.
Flexible Leather Binding.
This book, which is published in English, is
the book of the hour the most timely and most
wanted volume now being published. It lias
accurate, downrto-the-minute maps of every
change made in the countries of the world by
the world's greatest war, showing new boun
daries as arranged by the Treaty of Peace and
by plebiscite of the inhabitants of disputed
Copenhagen
Copenhagen Thggesnus tt Ver
dens bedste Tvggetobak.
Beat» og Prairie Itch paa faa Dag«. £at
I helbredet Tusinder i d« sidste 26 Aar Sendt
pr. Post for $2.00. «pmyekrr 6. «ImfteK
i Set 290, CeeetrStetoM, D.
925 3Krt«MHt«n 2tfe 8!bg., Miu«ea»«tis.
Mi«a. ««»eva 4551 35 «a»S (Etfeilne.

xml | txt