OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, June 01, 1922, Image 13

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1922-06-01/ed-1/seq-13/

What is OCR?


Thumbnail for

i*
b®*
fm
0
W
$
Den unge Piges Fader, der hed
O'Connell, var for nogle Aar siden død
under mystiske Omstændigheder. Dagen
før sin Død havde han aftvunget hende
det Løfte, at hvis noget tilstødte ham,
skulde hun prøve at leve stille og ubemcer
ket sammen med sin Tante og lægge bort
Navnet O'Connell.
Rogers lader efterhvert den unge
Pige forstaa, at hendes Hverv vil
blive at lade sig ansætte som Privatse
kretær hos Grev Ricardo, der nu gaar
under Navnet Richard Power, for at
udspionere dennes Forhold, idet han er
mistænkt for en vis Forbrydelse. Hun
finder, at Manden er den samme som
Helten i hendes Eventyr, Grev Ricardo,
som hun i sin Tid traf paa en Reise i
Italien. Hun føler sig strax overbevist
om, at Han ikke er skyldig i nogen Forbry
delse.
Da hun indføres i Huset, føler hun
sig dybt skuffet over, at Greven ikke gjen
kjender hende. Men Sagen er, at Greven
holder paa at blive blind. Gjenkjendelsen
kommer senere. Hun opdager, at mystifle
Ting foregaar i Huset. Rudolph Silvers,
der af Udseende er Greven meget lig,
giver sig tildels ud for at være denne
og optræder som Husets Herre. Med. Gift
i Vaflevandet forsøges der'paa at -gjøre
Greven blind.
Skuespillerinden og Eventyrersken Bio
lette Diaz, der er en „Veninde"^-as Dob
beltgjengeren, har opholdt sig paa Can
non Wood som Kokkepigen Luisa, men
tog en vakker Dag Flugten.
Esmee har fotograferet Fingeraftryk
paa Glasskaar, som har været haandte^
ret af den Person, der forgifter Grevens
Vaskevand. Rudolph Silvers forsøger at
nlliste sig Fotografiapparatet og faar sig
udleveret de, Glasstykker, som hun har
taei en Kemiker til at undersøge. Sil
i har i Richard Powers Navn stre
et Brev til Detektiven Rogers, hvori
'^ee 'omtales som Spion. Ester Op
•iring giver hun Rogers en Forklaring,
fri hun forsikrer, at Richard Powers
imutlig kan have gjort sig skyldig i den
forbrydelse, som Detektiven forsøger at
»pklare.
v o?
tiyi et
Roma» af
Indholdet of be foregaaende K«pitler.
Esmee Alton, en vakker og velopdragen
ung Pige, som staar alene i Verden, har
læst et Avertissement i et af Londons
Blade fra Detektiven Charles Rogers,
der søger en ung Dame som Privatse
kretær. Hun søger Pladsen og faar den.
N.LA. M. WMamsöW
1:
Et Telegram fra Elizabeth Harford
meddeler Greven, cit hun hæver Forlovel
sen med ham, og at hun agter at ægte
en Harry Horne' Zohnstone. Kort ester
tilstaar Greven og Esmee sin Kjærlighed
for hinanden. Greven fortæller hende
Rudolph Silvers Historie: Hans.Fader
havde i Schweiz ægtet en østemgst'Sfue
spillerinde Hilda Silvers hun havde ud
givet sig for at være Enke, men d?t viste
sig senere, at hendes Mand im ilive, at
de ikke var skilt engang. Han stødte
hende fra sig, og selv da hun fødte ham
en Søn, nægtede, han at se Moderen og
Barnet. Faderen reiste tilbage til Eng
land og blev senere gift med en Italiener
inde, der blev Grev Ricardos Moder.
Hilda Silvers og hendes Søn vedblev
dog at gjøre Grevens Faders og senere
hans eget Liv til et Helvede.
Esmee giver i et Brev Rogers Med
delelse om sin Forlovelse med Greven.
Hun kommer saa i Tanke om, cit Esmee
Alton egentlig ikke er hendes Navn, og
hun beslutter den næste Dag at fortcelle
Ricardo Hemmeligheden ved hendes
Navn... ...
Som Følge af, at Fru Jennings,
Esmees' Værtinde har bedt hende om at
finde sig et andet Opholdssted, og Esmee
flytter til'Fru Neal, Portnersken paa
Cannon Wood, koWter hun senere end
aftalt til Powers Værelser. Han er kjørt
ud, men har lagt igjen en Konvolut, der
indeholder en blank Check, som hun Bedes
udfylde med saa stort Beløb, som be
høvedes til Brudeudstyr. Hun' bliver
længe borte, og da hun atter kommer til
Cannon Wood, er Greven Borte, Den
zamle Tjener Guiseppe lukker heyde ind
i BiBliotheket.
For at forkorte Ventetiden^ beghnder
hun at spille. Hun hører en Banken, som
hun opdager kommer fra Væggen. „Lad
mig komme ind, Ricardo," sig^r en
Kvindestemme. Efter Anvisning fraStem
men indenfor aabner Esmee ett hemme
lig Dør under Kamingesimsen. En /eldre
Dame træder ud det er Originalen til
et Miniaturbillede, som Powers forva
rede, og som Esmee havde troet var af
hende selv. Den blege gamle Dame for
tæller, at hun havde været Powers Mo
ders bedste Veninde, og at han for sin
Moders Skyld havde frelst hende fra et
eller andet. Da den unge Pige fortalte,
at hun hed Esmee Altona, satte den
gamle Dame i et Skrig og segnede om.
Efteråt Esmee havde spillet en Stund,
kom hun sisig. Den gamle Dame gaar
ud og lommer tilbage med en Krave af
Hermelin, som'hun lægger
om
Pigens
Skuldre. i
„Bær det til Deres Bryllup," sari*
de Kvinden, „og om Morgenen, før
De gaar til Kirken, saa rw det op for
Enderne. De bil da faa en Overra
flelse, en straalende Overraskelse, som
vil gjøre Dem lykkelig. Der 'bil og
saa boere noget andet, deri, som kan
ske vil gjøre Dem bedrøvet, fordi Te
har et godt Hjerte, men det vil snart
gaa over. Dog vil De ikke glemme
det, tror jeg. De ligner Mig for me
get til at glemme, og nu mäa jeg for
lade Dem, for jeg er meget, meget
$
$
tifæt. Jeg maa lægge mig
og
hvile
mig, for ellers kan jeg faa et af mi
ne frygtelige Anfald af Hovedpilte.
Vær saa fnil at fortsætte at spille, jeg
vil fjøTC Deres Musik, og det vil -bæ
xe Medicin for min Smerte. De har
vel ikke noget imod, at jeg kysser
Dem paa Panden, De min Ungdoms
Aand?"
„Jeg vil med Gloede kysse Dem,"
sagde Esmeeog løftede sit Ansigt ov
imod den gamle Kvinde.
v
„Jeg tak-
ker Dem tusinde Sange-for den vakre
Krave,og jeg ffal aldrig glemme
Dem. Jeg haaber at jeg oftere maa
faa se Dem, og at De snart maa blive
frisk."
„Min Sjæl vil blive frisk,, naar
jeg kommer ud af Fængslet," sagde
den vakre Stemme, „men ikke før tror
jeg, men jeg haaber ikke det vil vare
saa længe. Efter, at jeg har truffet
Dem, føler jeg mig ikke saa ræd for
Mødet i den anden Berden med dem.
om jeg har mistet, hvis de Begge er
kommet did før mig. De som er saa
lig hende, som hun maatte have vce
ret, siger at Kjærlighéd tilgiver alt.
De ved ikke hvor meget godt De har
gjort mig. Lov mig, at De vil Bære
dette Hermelin paa Deres Bryllups
dag."
„Det lover jeg," sagde Esmee.
„Der vil kun Blive en fire-fem
Dage at vente. Ml De ikke sige mig,
hvad De heder
Kvinden rystede paa Hovedet med
et svagt Smil. „De vil faa vide Mit
Navn paa Deres Bryllupsdag, med
mindre Ricatdo siger Dem det før.
Adjö."
Hun kyssede den unge Pige,først
paa Panden, saa paa Munden, sag
de Farvel og forsvandt.
Esmee længtede efter at ledsag
hende, at.hjælpe hende i Møtket og
lægge hende tilsengs og dække over
hende, faa hun kunde sovne, men him
vidste, at Kvinden ikke ønskede hendes
Ledsagelse, men kun ønskede hendes
Musik, og at hun ikke skulde holde
op. Den unge Pige tænkte, at naar
den. sorte Skikkelse var forsvundet,
vilde den hemmelige Dør glide lang
somt paa Plads, som den havde aab
net sig, men dette skeede ikke. Hun
fjærtede, at Kvinden maatte have
glemt at lukke den efter sig, eller
ogsaa at Reolen kun kunde ffuBbes
tilside udefra, og det var med 2Eng=
stelse, at hun saa paa det aaBne
Rum mellem Boghylden og Kamin
gesimsen. Hun følte, at Døren bur
de lukkes, men hun dristede sig dog
ikke til at tage Ansvaret sor at lukke
den. Bed sit Ubekjendtskab kunde
hun Bringe Mekanismen i Uorden.
Nei, hun vilde vente, til Ricardo
kom eller Guiseppe, do Guiseppe sik
kert var inde i Hemmeligheden.
Hun sad og spillede Chopin nu, for
hun vidste, at Kvinden maatte elske
Chopin. „Hvem er hun, hvem er
hun Sog," var det Spørgsmaal, som
stadig Kredsede i hendes Hjerrié.
„Ml Ricardo fortælle mig det."
Saa gik Døren til Værelset op.
Den unge Pige vendte Hovedet. Der
stod to Mænd ude i Forværelset.
Hun troede et ØieBlif, at den ene var
Ricardo, men da han kom ind i det
røde Skjær fra Kaminilden, faa hun,
at det ikke var ham, det var Rudolph
Silvers og den anden var Lyons.
29de Kapitel.
Brudbet.
Esmees første Tanke gjaldt hen*
de selv og den næste, som fulgte
hurtig efter, gjaldt Kvinden. Hvor
dan Lyons havde gjort Silvers Be
kjendtffaB, kunde hun ikke gjætte, og
de havde kjendt. hinanden længe eller
Bare et Par Doge. I ethvert Til
fælde havde de sammensvoret sig mod
hende og kanske ogsaa mod Richard
Power. Af alle Mennesker var Sil
vers den, som Ricardo nødigst vilde
hove skulde fjende noget til den
hemmelige Kviyde. Det følte den
unge Pige sig instinktmæssig fiffer
paa, og hun vilde nødig have at han
skulde finde hende. Hun følte sig sik
ker paa, at Lyons alt havde kjendt
noget til Silvers eller til dette Hus'
Hemmelighed, do han talte til hende
om den Fælde hun var i. Han var
artig, kanske mere farlig end selve
Silvers. Hun sprang op, væltede
Pianostolen og sprang hen til Bog'
reolen. Hendes fljoelvende Haand
famlede ester Fjceren toet ved Komin
gesimsen. Mændene løb hen mod
hende. Mlde Fjceren Virke? MWe
den hemmelige-Dør lukke sig.eller
O
$
& "5-
vilde det lykkes dem at stanse hende
før hun kunde prøve Lykken.
Til hendes Glæde gled Reolen
jevnt og nøiagtig paa Plads, da hun
trykkede paa Fjæren, og den unge
Pige næsten faldt tilbage mod den for
at staa Ansigt til Ansigt med de to
Mænd, forpustet, men trodsig.
„Naa, faa De er oltsaa alligevel
i Ledtog'med ham. Frøken Esmee
Aitone' O'Connell," sagde Lyons.
,De vidste Besked om Dornen. De
kjendte hendes Navn og alt det an
det."-
»Jeg vidste intet og jeg ved Intet
endnu."
„For fem Minutter siden stod vi
dg saa. gjennem Vinduet," sagde
Silvers. „Vi saa Damen. Vi saa
Deres Afsked og Deres kjærlige Kys.
Hvis Blyet, som indfatter, disse Ru
der, ikke havde været saa stærkt, saa
vildevi være kommet ind denne Vei."
Medens han talte, kastede han et
Mik hen mod Vinduet og hans Di
ne faldt paa Brokadestykket, som dæk
kede noget paa Skrivebordet. Me
dens han overlod dét til Lyons at
passe paa den unge Pige, gik han hen
tit Skrivebordet, rev Silketørklædet
bort og afslørede én Række straalen
de Juveler, Familiejuvelerne, som
samme Dag vor kommet fro Banken,
for at Esmee kunde undersøge dem.
Him faa dem ogsaa, gjættede hvad
det var, og hvorfor de tor der, og
at det havde været Ricardos Hensigt,
at hun skulde finde dem i hans Fra
værelse. Hun kunde ikke rolig staa
bev og lade hans Arvestykker blive
stjaalet af Silvers. Et Sekund
glemte hun Faren ved at lade den
•hemmelige Dør være udsat for Ly
ons Forgodtbefindende og skyndte
sig hen til Skrivebordet for at for
svare dem, men Lyon greb hende i
Armen.
„Te lukkede den Dør, min Pige,
De ved, hvordan den skal aaBne».
Fortæl mig det," Befalede han.'
„Nei, jeg vil ikke," stønnede Es
mee.
Silvers lo ... .. „Gjør dig ingen
Kvaler, kjære Menneske," sagde han.
idet han stak et DiamantarmBaand i
Lommen. „Jeg véd faa udmærket
hvordan denne Dør ffal aabnes. Det
te gamle Hus har svært faa Hemme
ligheder for mig. Derinde er det,
at den morsomme, lille hemmelige
Suite, som min Fader og Bedstefa
der udstyrede med ol Moderne Kom
fort, og der er ogsaa de Papirer,
Esmee nok véd om. Jeg anbragte
dem der og saa kastede den fordømte
Usurpator, font kalder sig Grev Ri
cardo, mig ud -af Huset, før jeg kun
de faa dem med mig. Den Usling
har' holdt Vagt ved dette Værelse?
som en Drage, jeg troede det var, sor
di han frygtede et Kup fra min Side,
men jeg ser nu, at han, den Slyngel,
havde et andet Motiv. Selv den hæ
derlige Luisa kunde ikke finde ud
noget om denne Dame. Hvis han
ikke var gaaet sin Vei idag, vilde vi
have forfeilet vort Maal. Giv mig
bare et ØieBIik Tid til at tage et Par
af Familiesmykkerne? saa ffal jeg
aabne Døren. Papirerne for mig,
Damen for dig."
Lyons holdt stadig Esmees Arm.
„Skynd dig," advarede han Silvers.
„Powers kan komme hvilketsomhelst
Sieblik. Huff hvor megen Ti(d vi
maatte spille med at vente paa, at
det skulde blive mørkt, inden vi kom
herind!"
„Et Minut er alt, hvad jeg for
langer for at tage, hvad der skol væ
re mit. Sao meget som min Lom
me kan rumme af Smykkerne,, ikke
mere," sagde den anden. „Selvom
Ricardo virkelig iffulde komme, er
Døren til Forværelset laast. Det vil
forsinke ham, og du kunde ogsaa tage
og laase Døren til Forværelset her,
hvad der vil give os endnu en Frist
til at række Veiret. Selv om vi
ikke kunde komme ind gjennem Vin
duerne, kan si kommet ud den Vei."
„Ikke med Damerne," indvendte
Lyons. Silvers lo. „Ønsker du
dem begge to?"
„Jeg ønsker, at de begge ffal gaa
med mig godvillig," svarede Lyons
alvorlig, „før vi .bliver afbrudt. Jeg
vil loose Døren, men naar det er
paa Tide at gaa, spadserer jeg ud med
den unge Pige og Kvinden, bu kan
gjøre, hvad du vil."
„Vinduet for mig," sagde Silvers.
„Min kjære Broder har ingen Ret til
at holde Kvinderne tilbage, hvis du
fon overtale dem til at gaa. Han
kunde mene, han havde Ret overfor
mig, hvis han da kan fe tilstrækkelig
endnu til at fjende mig ved Nattetid
og lægge Mærfe til, at jeg har toget
vor fælles Arvelodder. Han er
stcerf som en Oxe."
„Nu moa vi se at komme ind bag
Reolen,".sagde Lyons i en Tone, som
dirrede af Utyalmodighed.
i_ V
j4s.
„Godt, jeg er Hor,"" sagde Sil
vers' og gik et Skridt henimoi» Ko
Jttingefimsen, men stansede faa. „Det
er bedst at harve en Vei ud først,"
forklarede han, "gi hen til Vinduet
og aabnede det. „Det er bedst du
passer paa Pigen. Jeg ved af Er
faring, at hun er en Kat, hun vil væ*
re forfaundet i et Nu^ hvis du giver
hende en Chance."
„Jeg giver hende ikke en Chance,"
sagde Lyons og rettede sine mørke
Ørne paa Esmee.
Silvers gik hen til Kommgesim
sen. „Lad mig nu tænke mig u?m,
hvordan jeg ffal komme ind," sagde
han.
„Hys^ stille, der er nogen, som
prøver Døren udefra," sagde Lyons.
Det gav et Sæt i Esmee. Ricar
do," skreg hun. „Faa fat i Guiseppe.
Der er to." Lyons Haand paa hen
des Mund kvalte hendes Ord,. og
hun kjæmpede forgjæves paa at -fri
gjøre sig. Lyons drog hende hent
mod Reolen, som langsomt gled
frem. I Rummet bag den lød et
skingrende Skrig, som var som. et Ek
ko af hendes,- yg saa indbildte hun
fig, at hiin hørte et Fald.
Ved Skriget og Lyden af Faldet
fik Esmee sin Kraft tilbagje. Al
hendes Beskyttelsésinstinkt blev le
vende i hende. Den stakkars hjæl
peløse Kvinde derinde vilde dø af det
te. Hun maatte paa en eller anden
Moode frelses. Idet hun vred sig
fra Lyons Greb, lykkedes det hende
at faa dert anden Hactnd fri, og hun
slog ham med al fin Kraft over Pi
nene. Med en Brummen slap han
sit Tag. Og i samme 'Dieblik kom
Guiseppe tilsyne i det aabne Vindu
med en stor gammeldags Pistol i
Haanden.
Såa viste Esmee, at Begge disse
to Mænd, Lyonl og Silvers var Ku
joner. Silvers dukkede sig ned Bag
den fremspringende Reol, ventende
paa at. faa en Chance til at løBe sin
Vei. Hun saa ham famle i fine
Sommer efter sit eget VaaBén. Ju
velerne, som han tankeløst havde put
tet ovenpaa dett, faldt ud paa Gul
vet. Guiseppe sigtede paa Lyons,
som med et Hyl af Skræk prøvede
paa at søge Ly bag den unge Pige.
Dette vor Esmees ØieBlif, og hun
greb det. Hun rev sig løs fra hans
ffjælvende Haand, ilede hen til Dø
ren, som endnu ifke var aflaast og
aabnede D^ren for Richard Power.
Skjønt han næsten '^ar blind, var
hun ikke ængstelig for ham nu. Han
var stærk, tapper og behændig. Han
havde Guiseppe til at hjælpe sig med
de te Kujoner, og han havde hende
til at Beskytte fig mod Svig.
„Rudolph Silvers og en anden
Mand, som jeg kjender, kom her
ind," sagde hun gispende til ham.
„De er her endnu. Hvis du har en
Revolver, saa giv mig £en. Jeg er
ikke ræd, Guiseppe staar og sigter
paa dem med en gammel Pistol."
Nu var Power kommet ind i Sa
len, og han stod med Revolveren i
fin Haand. Esmee Holdt sig ved
Siden af ham og prøvede paa at gaa
frem og beskytte ham med sit Lege
me, fordi han trods! sin Styrke var
blind som Samson. Det var kun et
Par Sekunder siden hun hovde for
ladt Scenen, men Skuespillern^
den havde allerede skiftet Plads, Gui
seppe, som var gammel men bevæge
lig, var klatret op i Vinduet og stod
og skræmte Livet af Lyons. .Sil
vers havde listet sig frem fra Reo
len og vor gaaet hen til Vinduet,
men han vendte sig om ved Powers
Indtræden og affyrte sin Revolver
lige mod hans Ansigt.
Enten ønskede han at skyde over
den unge Piges Hoved eller ogsaa
sigtede han mellem Powers Øine.
Esmee som kom i Tanker om det
mishandlede Portræt, følte hvad han
havde isinde at gjøre. Hun vendte
sig om. hurtig som Lynet, slog sine
Arme om* sin Elskedes Hals, og idet
hun paa den Maade overraskede ham,
fik hun Harri til at vakle udenfor
Skudvidde. Kuglen gik gjennem
Dørstolpen ttøtagtig i den Retning,
hvor Powers Hoved havde været.
Med et „Dio" vendte Guiseppe sig
fra Lyons til Silvers, mett hatt kom
et Øieblik forsent, Silvers var for
svundet ud gjennem Vinduet. Saa
ledes sik Lyons sin Chance. Men
han havde intet Vaaben, og han an
vendte derfor Diplomati.'
„Hr. Power," sagde han, „vær saa
venlig at lade Deres Tjener, gaa. Jeg
er ubevæbnet og er her ikke fyor at
gjøre Dem Skade, mett for at gjøre
Dem en Tjeneste. Jeg kom her
ganffe vist med Deres Broder, men
jeg vidste ikke engang, at dere bor
Fiender. Hon talte, som om han
bor Dem venlig stemt. Jeg har
kjendt ham i nogen Tid, hans Mo
der var fra mit Land. Jeg nævnte
for ham, at Te blev bedraget i De
res eget Hus, tilbød Hein ot præsente
re mig for Tem o£ tillade7 mig at
fortælle min Historie.' Jeg er en Be
kjendt af den unge Dame, soyl vil
kunne bekræfte mine Ord."
„Guiseppe,"" 'Wd^e Power paa
Italiensk, „jeg ved" ikke, hvad her
er skeet, med Undtagelse af, at Dø
ren til mit Boudoir var afladet, og
at De, da Frøken Alton raobte, for
lod mig for at løbe hen til Vinduet.
Hvem denne Mand er, fem taler her,
har jeg ikke fjerneste Begreb om, men
vil snart faa vide det. Pas paa, han
ikke forsøger noget Kneb, men skyd
ikkx. Jeg vil udspørge ham. Naa,"
.sagde han og tiltalte Lyons., kraftig,
„hvad er Deres Navn?"
„Mit Navn er Arthur Lyons,"
svarede den anden. „Jeg er Wiener
af Fødsel, men jeg er naturaliseret
Englænder, og har i de sidste 8 Aar
boet i London. Jeg har en
god Forretning og er rig. Jeg er
loyal overfor England. Ja, jeg har
siden Krigens Begyndelse gjort Eng
land stove Tjenester med at hicelpefdei
med at finde Spioner."
„Aa," der kom et Udtryk of Haard
hed og Spænding paa Powers An
sigt.
„De hjalp Deres adopterede Land
mod Deres Fædreland. De sandt
Spioner østerrigsfe Spioner?"
„Og tyske," rettede Lyons.
„Intet Under, at De er rig. Jeg
har, hørt, der har været Penge at tje
ne paa flige Forretninger, mere end
tredive Sølvdaler. Men Krigen er
forbi. Othellos Levevei er ophørt. De
er dog neppe kommen hid for ot søge
efter Spioner?"
„Ikke for at søge ester Spioner,
men for at meddele Dem, at De sto
ler -paa en."
„Nei, virkelig! Jeg burde takke
Dem. De siger, at De er en Bekjendt
af Frøken Alton, og at hun vil be
kræfte Deres Ord?"
„Jeg er en Bekjendt af Frøken
Esmee AlioNa O'Connell, som tog det
Løste af hende, at hun skulde tage en
bitter Hævn. Hun er den Spion jeg
taler om. De maa bedst vide, om
hun er en paalideltg Person ot hove
i Deres Hus.
„Din fordømte Slyngel," raobte
Power rasende. „Kan du komme af
sted, hurtigere end dit jom herind el
ler tage Følgerne. Guiseppe, du og
dirt Pistol kan vise denne Herre
Veien til Udgangsdøren."
„Vent, Hr. Power, for Deres egen
Skyld," sagde Hr. Lyons. „Spørg
Damen, som De kalder Frøken Al
ton, om hun vil sværge paa, at det
er hendes rigtige Navn."
„Jeg vil ikke spørge hende om
noget," sagde Power.
„Ricardo, han lyver delvis,"
stammede Esmee. „Det' er sandt, at
mit Navn er O'Connell, og at.jeg
er David O'Connells Datter, men
jeg har ikke aflagt noget Løfte om
Hævn. Jeg har villet fortælle hig
det hele idag jeg vilde have for
talt dig det før, men, men
„Esmee."
Der vår ingen Vrede i Powers
Stenum. Der var kun Overraffelse
og Skuffelse. Den unge Pige vid
ste, hvordan han følte. Han var faa*
ret og ubeskrivelig forbauset over, at
hun tilsyneladende med Overlæg
havde narret ham og kun tvunget af
Omstændighederne havde røbet sin
Hemmelighed. Hans Tillid var
ikke forsvundet- endnu, men Lyons
greb den Chance, han saa.
„De hører at hun tilstaar," sagde
hott glædestraalettde. „Spørg hen
de, om hun ikke kom til dette Hus,
leiet af Scotland A ard, af en Mand
ved Navn Rogers for at udspeide De
res Hemmeligheder, og fremforalt
lære dette Værelses Hemmeligheder
at fjende. Spørg hende, om hun
iffe havde Held med' fig, netop idag,
dä De for første Gang var borte.
Spørg hende, ant hun ikke lokkede
den stakkars Martyr fra sit Skjulested
der bag Reolen og lokkede ud af hen
de hele Historien for at give den til
Politiet. Jeg kan ikke sige andet,
-end at Silves og jeg faa dem sam
men da vi kom ind, og saa den aab
ne Dør til Skjulestedet."
Verden syntes at falde 5 Stumper
og Stykker omkring Esmee.
Richard Power rettede sine blinde
Øine mod hende. Det forekom hen-«
de, at han vilde sige noget, men hun
turde ikke vente og lade ham tale
Wt.
5,Ricardo," sagde hun, „tilgiv mig.
Lidet, meget lidet af det er sandt. Jeg
kom fro Rogers,.og han betalte mig,
men jeg font, fordr jeg vilde tjene
dig. Paa den Maade var jeg Spion,
men iffe i Hjertet. Jeg.hoobede
„Gaa nu, Esmee, og lad mig tale
med denne Herre," sagde Potøer.
Der bor stadig ingen Vrede i hans
2501-17
Miss Nelson, den omerikanffe De
legat, foreslog, at dett næste Kongres
skulde holdes i de Forenede Stater i
1924 men Mødet besluttede at hen
lægge Kongressen til Finland i 1925.
Baronesse Sophie Mannerheint, Sø
ster af den finffe General Manner
heim, blev valgt til Præsident for næ
ste Kongres.
Guvernør sagsøgt for Forførelse.
Jackfott Miss., den 24de Mai. Miss
Frances Birkhead anlagde idag Sag
mod Guvernør Lee M. Russell i
Minds County Kredsre/. Hun for
langer $100,000 i Erstatning for
brudt SEgteskabsløfte og for Forfø
relse. Sagen ffal behandles i næste
Termin.
tti i* af €i
af de almindelige Sygdomme har deres Oprindelse-i
«rent Blod, fortmrfegef as en svoekket Tilstand af de «dle
Organer.
Dr. flteters tfcuriko
har ikke si« Lige i at styrke de ædle Organer, forbedre Blodet og opbygge
Systemet. Den er et gammelt, simpelt Urtemiddel og indeholder kun, hvad
der vil gjøre godt. SpDrg ikke Apotekeren om det, da det forskaffes
udelukkende af specielle Agenter.
For mrnn«e Oply«»wgtr skrw til
Dr. Heter Fahrney & Sotts Co»
Stemme, men den var tonløs, død,
den lignede ett gammel Mands
Stemme. Med ett Hulken adlød
Esmee.
Drømmen var forbi. Ingen For
klaringer, ingen Bønner og Tilgivel
se og Forstooelse kunde nogensinde
bringe hende Ricardos tilbedende,
tillidsfulde Kjærlighed. Det var be
dre at gaa uden at protestere og al
drig komme tilbage. Hun vilde stri
ve, ja, hun vilde forsvare sig. Han
skulde faa Sandheden at vide, hvis
han vilde tro den, men ak, hvem skul
de læse Brevene for hånt?
(Fortsættes næste Uge).
Sygeplejerskernes Verdenskongres.
Kjøbenhavn den 23de Mat. Syge
pleterffernes —internationale Raad
mødte her Mandag for første Gang
siden Mødet i San Francisco 11915.
Repræsentanter fra Belgien, China,
Italien, Norge og Sydafrika blev op=~
toget, faa 14 Lande taft nu er Med
lemmer.
(LevereS ieöfrit I ftattab«)
Spørgsmaal fra Abonnenter.
Korrespondancer fra forskjellige Konter i Ind- og Udland,
Indsendelser osv.
Fortællinger, Historier, Noveller, osv., samt Smaastykker,
Anekdoter og anden underholdende Læsning.
Minneapolis Tidende ndkommer hver Thorsdag og se«
des portofrit i de Forenede stater for kun $1.50 Aaret.
Til Canada $2.00 Aaret. Til Norge eller Danmark $2.50 Aaret.
V
v
Californias Landlov grundlovs
mcessig. San Francisco den 24de
Mai. Californias Lov om Udlændin
gers Besiddelse af Land krænker, ikke
nogen Bestemmelse i de Forenede
Staters Konstitution og er heller ik
ke i Strid med Traktaten mellem de
Forenede Stater, og Japan ifølge en
enstemmig Kjendelse afgivet tgaar af
Dommer W. W. Morrow i Forenede
Staters Kredsappelret og Dommerne_
M. T. Dooling og W. H. Sawtelle
of Forenede Staters Distriktsret.
Näar De flriver til nogen af de Fir
maer, som averterer i vort Blad, bør De
altid nævne, at De har feet Avertisse
mentet „Minneapolis Tidende". Det
vil sikre Dem imødekommende Behandling.
Foruden de seneste telegrafiske Nyheder fra
Ind- og Udland samt fuldstændige Postefter
retninger fra Norge og Danmark indeholder
Minneapolis
Tidende
Artikler om Dogens Begivenheder og Afhandlinger af en
underholdende og belærende Natur.
For Kvinden, Artikler og Smaastykker af Interesse for de
Mndelige Læsere.
Kirkeligt Rundskue, en ugentlig Levering af jfirkeltge Efter
retninger fra Ind- og Udland.
For Hjemmet og Farmen, Meddelelser om Jordbrug,
Kreaturavk og andet henhørende under Farmerens Be
skæftigelse, samt Raad og Vink til Husholdningen og
Arbeidet i Hjemmet.
Musik, et Resumé over de fornemste Begivenheder i den
musikalske Verden.
Markedsrapporter med omhyggelig udorbeidede Prislister
fra de vigtigste Markeder for Formprodukter.
Spørgsmaal og Svar, en Spolte til Besvarelse af indsendte
Klip yd denne Substriptionsblanket og send den nu tillige,
med $1.50 til „Minneapolis Tidende", Minneapolis, Mtnn
Til „Minneapolis Tidende", Minneapolis, Min«.
Indlagt behacf at sinde $1.60 for et Aars Subskription
paa „Minneapolis Tidende/
9lOt)tt ø BC»:* 'e
I.M'-M i nrt'i .•
"Si
13
^ll
Ma'
Chicago, III.
striktsret i Jackson i Begyndelsen af.
Mai, men den blev afvist, idet Ret
ten paastod sig ikke at hove Juris
diktion. Den idag indsendte Klage
er enslydende med den, som Føderal*:
retten afviste. Mjss Birkhead vat?
tidligere Guvernør Russells Steuo«:
Guvernørerne kjører for fort.
Chicago den 23de Mat. Guvemø-^
rerne for flere Stater og flere andre
kjendte Mænd blev knebet af ett Mo
torcyklebetjent iaften, medens de kjør
te i Automobil fra Exmoor Golf
Club, hvor de havde tilbragt Efter
middagen, til et Hotel i Centrum,"
hvor de ffulde overvære en Debat om
St. Lawrence-Kanalen. Alexander
Rebells Chauffør, W. Winghall, der'
kjørte den forreste Automobil, hvori
Mr. Rebell og dennes Gjæster, Gu
vernør Preus af Minnesota ogDldbo
kat William G. Marin, New Aork,
befandt fig, bleb arresteret, men til
ladt at fortsætte efteråt bære Blebet
stoébnet for ot hobe kjørt for fort. Ma
skinerne gik med en Fart^of 36 Mil i
Timen, siger Politibetjenten.
v
1
-L
'Å'**
TW.

M«e«MsliS Tidende.Thsrsdag den Iftc %mi 1922.
Miss Birkhead anlagde først Sag
mod Guvernøren i den føderale Di-
Washington Blvd.
$ö|t Office e i actlfUtr.f (T 9

xml | txt