OCR Interpretation


Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935, June 08, 1922, Image 11

Image and text provided by Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn83045534/1922-06-08/ed-1/seq-11/

What is OCR?


Thumbnail for

\r
i
Slakalaö Åaher.
Baglerhøvdingen Gndvlfs LEttesæde
er endnu en st»r og imponerende
Gaard.
Naar man reiser fra Kristiania
Med Dampbaad udover Fjorden, har
man tilhøire de vakre Bærum- og
Afferbygder med gamle Bebyggelser,
der vidner om Fordums Velstand og
Storhed. Oppe paa Tcmumplataaet
ligger den sagnomspundne Mariakir
fe,
kjendt af alle Reisende baade til
lands og tilvands, og mit i Hjertet
af Afferbygden hcever sig om en mid
delalderlig Borg den gamle historiffe
efaugimt Gaard. Og naar man nær
mer sig Blakstad Brygge ser man en
imponerende Bygning fagert hvi
net over Vandet det er den gamle
Blakstad Hovedgaard en of de
ældste og vakreste Storgaarde i Kri
siiania Omegn. I en Artikel i „Mor
genposten" beretter K. B. følgende
om Gaarden:
Blakstad Gaards Historie kan føl
ges langt tilbage i Tiden, den er me
get eiendommelig og interessant.
Gaarden er kjendt af Tusener af tak
nemlige Gjccster fra den Tid den var
et stærkt søgt Sanatorium og Pensio
nat, men kun de færreste kjender den
ærværdige ZEttegaards ældgamle
Historie og Traditioner. Ifølge
Prof. Rygg tyder Navnet „Blakka
stadir" paa, at Gaarden allerede bar
beboet i den ældre Jernalder. Fra
yngre Jernalder har man et Fund fra
denne Gaard, fundet under en Troe
rod ved Gravning.
Paa Blakkastadir boede omkring
Blar 1200 den berygtede Baglerhøv
ding Gudolf. Han som stiftede Ribb
ungernes Parti, og som laa i Strid
med Kong Haaron og Skule Jarl.
Gudolf af Blakkastadir havde Røken,
Hurum og Lier i Forlening, men han
var saa forhatt, at han tilslut blev af
sat. En Tid holdt den stridbare Høv
ding sig i Ro men da han ingen ny
Forlening fik, fik han Ribbungerne
til at gjøre Opstand og sendte^ sin
Søn til Sverige for "at tilbyde Er
ling Steinvægs Søn Norges Krone.
Denne modtog Tilbudet, kom til Nor
ge og skaffede Haakon Haakonssøn og
Skule Jarl nok at gjøre. For at
ende Striden henvendte Oslobispen
Nikolaus sig til Gudolfs Frille Aasa
og bad hende faa Forlig istand. Men
først i Staret 1223 blev der stuttet
-Forlig, sg Gudolf traf sig da tilbage
-til sin Gaard. Her* søtte han sig
imidlertid ikke tryg, han vidste jo
hvor forhadt han var for fin tidligere
Færd. Tersor lod han Gaarden
stærk befæste, saa de omkringboende
Bønder og Lændermænd if?« skulde
overfalde ham.
Gudolf byggede en Kirke paa sin
Gaard, som han ogsaa lod befæste.
Ifald hans Stilling skulde blive tru
et, var det hans Agt at søge Til
slugt til Kirken. Gudolf fik en vold
som Død. Det fortælles herom i
Haakon Haakonssøns Saga: En
Bonde ved Navn Utryg kringsatte
i 1226 Kirken, hvori Gudolf havde
søgt Tilflugt,-! Spidsen for endel
Folk. Gjennem Taget brød lUryg
og hans to Sønner sig ned i Kirken
og myrdede den forhadte Høvding
midt foran Alterets Fod.
I katholsk Tid var Blakstad Gaard
Klostergods. Ifølge Rødebogen hav
de Nonnesarter Kloster 1395 i Blakka
stadir 8 Markebol, hvilket var en Ga
ve fra Haakon Magnussøn til Klo
strei Senere kom Gaarden under
Kronen. Blandt de Stormænd som
residerede paa Blakstad Gaard i den
Tid var Ridder Eindrid Erlandsen,
Statholder paa Akershus, og Anders
Stabell, Slotsffriver paa Akershus.
Ten^ sidste fik 24de Aug. 1550 „Livs
brev at nyde, bruge og beholde en
Kronens Gods Blackgestad i Asker
Sogn, dog ffulde han yde den vanli
ge aarlige Landgjækd og Tjeneste
o. s. v." Det var i den vanskelige
Tid da det Dar knapt med Penge i
Statskassen, saa Kongen maotte laa
ne af Privatfolk. Stabell havde an
tagelig forstrukket Staten med et
Loan og som Vederlag faaet oven
nævnte Livbrev paa Blakstad Gaard.
1611 nævnes Erik Blakstad som
Leilænding paa Gaarden. Han eri
Stamfader til den nuværende Blåk
stadslægt, der har siddet paa ZEtte
gaarden i over 300 Aar. Erik Blak
stad var en meget formuende Mand.
Til Gaarden hørte bl. a et stort Sag
brug. Paa den Tid var der to Gaar
der, Øvre Blakstad, Sædet for Fa
milien, og Nedre Blakstad, hvor Hus
mændene boede. Erik Blakstad døde
1697.
Ved Blakstadstranden laa i Het 16
Aarhundrede hollandske Skippere med
fine Skuder for at kjøbe Tømmer af
Mønderne. Men Kong Fredrik III.
jatte en Stopper for den overdrevne
Hugst de prægtige Storskoge. I den
senere Tid er der blevet udskibs en*
del Trælast, Kalk ety. fra Blakstad
stranden, og da Jstrafiken florerede,
blev her udskibet adskillig W fra
Bondivandet. ''.
:*'•1
I gamle ZZage gik Veien til
Drammen over Blakstad Eiendom.
Denne Vei benyttede Biskop Jens
Nils søn med Følge, naar han paa
sine Visitationsreiser 1574—97 drog
fra Oslo til Bragernæs. De tog
Baadflyds fra Oslo og steg iland
nede ved Fjorden i Asker, antagelig
paa Blakstadstranden. De red opover
den saakaldte „Høensgata" og videre
udover til Veiens høieste 'Punkt ved
Gjellebak. I sjne Dagbøger har Bi
ffoppen faa nøiagtig beskrevet Veien,
at den ikke er til at tage Feil af.
Den samme Vei drog de danske Kon
ger, naar de en sjelden Gang dristede
sig op til Norge og ffulde bese Kongs
berg Sølvværk. Det var dengang
de kongelige kjørte med 4 Hester for
Vognen, og Askerbønderne var for
pligtet til uden Betaling at skydse
Kongen hans Følge.
Ester ovennævnte Erik Blakstads
Død overtog Sønyen Ellef Gaarden.
Han var Lensmand i Asker, og tom
saa mange af sine Efterkommere paa
Gaarden en meget foretagsom og
driftig Mand. Jørgen Blakstad,
Bedstefader af Gaardens sidste Eier,
Gudolf, arvede hele Godset ester sin
Fader, som havde drevet det frem til
et Mønsterbrug. Jørgen Blakstad,
som døde 1849, delte det gamle Gods
mellem sine to Sønner. Erik fik Øv
re Blakstad og Martin Nedre Blak
stad. Erik Blakstad var den mest
begavede og dygtigste af alle
1
de
Gaardbrugere, som har boet paa
Gaarden. Han var to Gange gift
og havde 12 Sønner. I sin Svoger
Holtsmark paa Tveter havde han en
god Støtte. Begge var Banebrydere
paa Jordbrugets Omraade. Som
Belønning for sine mange Fortjene
ster af Landbruget, var han blevet
belønnet med Kongens Fortjeneste
medalje i Sølv. Erik Blakstad blev
ingen gammel Mand. Han døde i
allerede i 1890. Sex Sønner bar
Kisten til det sidste Hvilested paa
Asker Kirkegaard og reiste ham en
Mindestøtte paa Fædrenegaardens
Tun. Af, Erik Blakstads mange Søn
iter indtager de fleste fremskudte Stil
linger for Bare at nævne: Gene
raldirektør Ragnvald Blakstad, Stor
thingsmand Finn Blakstad, Direktør
Wilhelm Blakstad og Brugspatron
Jørgen Blakstad i Salboda i Värm
land. Den sidste er en of den värm
ländske Industris mest fremftaaende
Mænd.
Erik Blakstads Broder, Martin
Blakstad, Eier as Nedre Blakstad
Gaard, var gift med Karine Hegge
dal. Enke ester den rige Truls Heg
gedal. De blev separeret. Deres ene
ste Datter Kaja døde ung. Ved
Martin Blakstads Død blev Nedre
Blakstad solgt til Apotheker Marsch
mann sor 60,000 Kr. Denne solg
te Gaarden igjen til Asker Kommune
som nu har oprettet et Sindssygeasyl
paa Stedet.
1896 overtog Erik Blakstads Søn,
Gudolf Sloegtsgaarden Øvre Blak
stad, font altid har været Familiens
Hovedsæde. Han bar det historiffe
Navn ester Gudolf Blakkastadir,
Stifter as Ribbungernes Parti. Han
ombyggede Husene paa Gaarden. Den
statelige Hovedbygning i 2 Etager og
Taarn med de smukke Facader baade
til Haven og Tunet er det vakreste
Led i det hele Komplex. Fra Taar
net har matt en vidunderlig deilig
Udsigt over den sagre Afferdal, Fjor
den med Øerne og Kristiania i Bag
grunden. Heroppe kan man let tæn
ke sig tilbage til den Tid da Vikinge
ffibene med de høie Stevner laa og
vuggede nede paa den stille Blakstad
bugt. Det' er med en eiendommelig
Følelse man vandrer gjennem de stil
fulde, højloftede Stuer og Sale, hvor
Historien er saa nær, og hvor man
allerede gjennem talrige Beretnin
ger og Fortællinger er indført og sy
nes at være kjendt. Blandt gamle
Antikviteter fæster Opmærksomheden
sig ved et vakkert Slaguhr, mærket
„E. B. 1687". Det antages at være
arbeidet efter hollandsk Mønster.
Om Kvelden naar det ^elektriske Lys
straaler ned fra Gaardens Ruter og
Porte, skinner den noble, hvide Byg
ning som. et Eventyrslot ichover Da
len. V
Gudolf Blakstad forskjønnede og
udvidede Havett og anlagde et større
Gartneri. Den vældige Frugthave
er nu meget indbringende. Paa en
Høide ovenfor Gaarden laa i gamle
Dage en Dam Munkedammen
den er nu igjenkastet. Man mttirger
at Hovedøens Kloster har havt et Ho
spits for Reisende^bestyret af Mun
ke. Kanske bet er Munkenes drifti­
ge Kjærlighed til Jorden, som endda
gaar igjen i dey rige Flora, de frod i
ge-Busker og rigt bærende Frugttræer
paa Stedet.
Afdøde Gudolf Blakstad, den sidste
Eier af den sekelgamle 'SEttegaard,
drev i mange Aar ved Siden af
Gaardsbruget Sanatorium og Pen
sionat paa Blakstad. Af det Offent
lige var han en stærkt benyttet Mand.
For sit elskværdige og vindende Væ
sen bar han meget afholdt af alle
Bygdens Folk, baade Fattige og Ri
ge. I sin Fritid Mlede Gudolf
Blakstad meget med- Gaardens og
Slægtens Historie.
Eu Lurifas.
Følgende Begivenhed udspilledes
nylig paa en af Berlins Jernbanesta
tioner.
Paa et as Togene mellem Mim»
chen og Berlin opdagede en af Pas
sagererne strax før Ankomsten til Ber
lin til sin Forargelse at han havde
mistet sin Billet. Denne Omstændig
hed forekom ham faa meget mere ube
hagelig forti han frygtede for at han
vilde blive forsinket ved den omstæn
delige Billetkontrol. Han erklærede
derfor, at han hellere vilde betale
500 Mark end komme for sent til et
meget vigtig Møde.
„Jasaa," sagde da en Herre, som
hidtil havde siddet tau» i sit Hjørne
i Kupeen. „For fem blaa Sedler of
staar jeg gjerne min Billet til Dem,
og dermed er alle Vanskeligheder
fjernet for Dem."
„Men De selv da?"
„Aa, jeg greier mig nok," svarede
den anden. „Jeg har bedre Tid end
De."
Sont sagt saa gjort. Den tjenst
villige/Passager gjorde nogen Nota
ter og leverede derefter sin Billet til
fin Rejsefælle, som havde det saa
travlt. Ved Ankomsten til Berlin
passerede denne naturligvis uden
Vanskelighed Kontrollen efteråt han
havde leveret sin Billet, medens den
hjælpsomme Mand, som nu var uden
Billes lige naturlig /blev stanset, da
hatt vilde trænge sig forbi Kontrollø
ren. Han protesterede .ivrig mod
denne Behandling og paastod, at han
allerede havde leveret sin Billet, men
maatte'-desuagtet blive staaende foran
Afspærringen indtil hele Strømmen
af Reisende havde passeret forbi. Da
blev en høiere Stationsembedsmand
tilkaldt for at undersøge. Sagen.
„De er altsaa aldeles fiffer paa,
at Te har leveret fra Dem Deres
Billet?" spurgte denne, efteråt han
havde faaet høre, hvad der var pas
seret. „Men hvordan fatt De be
vise Deres Paastand?"
„Det er meget ligetil," svarede
Passageren.' „Jeg er Kjøbmand og
pleier altid at notere ned Num er et
paa mine Billetter." Derpag tog
han ett Notisbog op of Lommen.
„Voer saa god at se her, min Bil
let var forsynet med Numeret 11322.
Desuden pleier jeg altid skrive mit
Navn paa Billettens Bagside: „Ri
chard K....", og det maa ogsaa fin
des paa denne Billet."
Tjenestemanden lod sig overbevise
af hans sikre Tone, undersøgte de ved
Afspærringen afleverede Billetter og
fandt der meget rigtig Billet No.
11322 med Navnet „Richard K...
paa Bagsid ett. Rent skamfuld bad hatt
nu Passageren om Forladelse. Men
denne blev pludselig mægtig vred og
sagde i en rasende Tone: „Hvad har
jeg igjen for Deres Undskyldninger?
Jeg har mistet' en Time af min kost
bare Tid og burde igrunden anmode
om at faa skrive en Bemærkning i
Stationens Kzntrolbog. Men jeg
er et hyggelig Menneske og ffal se
gjemtem Fingre med det skeede. Mett
næste Gang Bør De være lidt mere
forsigtig."
Og med en triumferende Mine
marfcherede han stolt sin Vei.
Revolution ler Bevarelse i Mexico.
Juarez^ Mexico 2de Juni. To mexi
kanske Borgere Blev dræbt,» to
amerikanske Aviatikere blev arresteret
og ett forhenværende Officer, i den
amerikanffe Arme blev anholdt i
Forbindelse med Undersøgelsen an
gaaende Revolutionskomplotter i
Mexico Tirsdag, ifølge officielle Te
legrammer modtaget her idag.
En indgaaende Undersøgelse med
Hensyn til Smugling as Ammunition
blev idag iværksat af Toldkasserer
Paulino Guerrero, efteråt 15,000
Runder Pistolammunition, konsigne
ret som Farmredffaber, blev opdaget
i Expreskontoret her.
Telegram er modtags-het ^fra
Manuel Telles, mexikans? Charge
d'affaires i Washington, om, at For
holdene i Mexico er fredelige. Den
mexikanske Konsul i El Paso benæg
ter ogsaa, at der er snogen alvorlig
Revolutionsbevceaelie. i Mexico.
fyllig Glsvs Skrin.
Lidt om det berømte Helgenskri» i
Nidaros Domkirke og dets
Skjæbke.
'Den' norske Konservator Thor Kiel
land giver i „Tidelts Tegn" følgende
interessante Beskrivelse of NorgeS be
rømte Helligdom i Middelalderen,
Hellig Olavs Skrin, og dets Historie:
Ester Kong Olavs Fald 1031
blev hans Ltgf føtt til Trondhjem og
et Aars Tid ester blev han paa Grund
af alle de Jertegn som skedde ved
hans Grav dømt Hellig, og hans Lig
blev ført til Klementskirken og Kisten
blev sat over Høialteret dækket med
kostbare guld indvirkede Stoffe. Det
te var Hellig Olavs første Skrin.
Men da hans Søn Magnus den Go
de blev Konge i 1035, lod han gjøre
et nyt Skrin af forgyldt Sølv.^Hvor
dan dette har feet ud, er ikke godt at
sige, nten-det har vel som de fleste
Helgenskrin paa den Tid bæret flad
Ligkistefortn med paahængslet Laag
til at laase of. Nøglen til Skrinet
havde Kongen som hvert Aar aabne
de det og klippede Hellig Olavs Haar
og Skjæg, som jo ester Sagnet sta
dig voxede. Dette andet Skrin har
vel været dekoreret i Tidens Stil
med fantastiske Dyrefigurer iblandet
med naive Menneskeskikkelser, flig som
vi kjender dem fra samtidige Billed
stener og anden Kunstindustri fra
lOOO Attrene» første Halvdel. Ester en
yngre Beskrivelse veiede Sølvbeslage
ne paa Skrinet hele 6,500 Lod, og det
har været en svær Opgave Guldsme
dene har havt, da be skulde gjøre
Skrinet for. Kongen, vel den første
Monumentalopgave de norske Guid
smede overhoved har faaet, en Opga
ve som vi ffal se tog mange andre
med sig. Saa vi kan sige at Hellig
Olav fik lige stor Betydning for den
norske Guldsmedkunst, som han gjen
nem Domkirkebygget fik for' den nor
ske Arkitektur og gjennem Olavfigu
rerne og Altertablemalerierne fik for
vor middelalderske Malerkunst og
Skulptur. Noget nærmere om dette
Skrin kjender vi ikke, men i 1220 be
-fagie Snorre Trondhjems Domkirke,
og han giver os en Beskrivelse af
Skrinet som det da stod paa Høialte
ret i Oftogonen i den nye Domkirke.
Det var af Egetræ beslaaet med Guld
og Sølv og prydet med ZEdelstene.
Form og Størrelse var fom en Lig
kistes, men det hiMe Gavler og brat
Tag med Bagskjæg bg Dragehovedcr
sor Gavlenderne, og under Skrinet
var der en Svalegang. Dette Skri
net som Snorre saa kan vanskelig ha
ve været det som Magnus den Gode
lod gjøre. Som det fremgaar af Be
skrivelsen havde det Form af en Kir
ke, ja til og med ett Stavkirke med
Dragehoveder og Svalegange, og den
Skik at forme Helgenskrinene fom
strnrn Kirkebygninger^ kom i Qr.tropa
ikke i Brug før 100 Aar ester at
Magnus lod gj#re fit Skrin, og der er
lidet rimelig at antage at vi herhjem
me i dette Stykke ffulde være 100
Rar forud, langt rimeligere er det
da at dette kirkeformede Skrin er ud
ført ved en af de mange. Flytninger
Skrinet var udsat for før det endelig
fom til Ro i Erkebiskop Øisteins
Høikor. Nærmest ligger det at tænke
paa, at det er ZErkebiffopØistein selv,
som da han ester sin Englandsreise
i 1183 paabegyndte Domkirkekorets
Ombygning i goitff Stil, ikke hat vil
let flytte det gammeldagse tunge Di
kingetids Skrin uforandret ind under
Oktogonens harriste Hvælv, men in
spireret af hvad han havde s
eet ude
lod det gamle Skrin indebygge i et
nyt Kirkeformet. For dertne Anta
gelse taler ogsaa en yngre Beffrivelse
som nævner et indre og et ydre Skrin
hvoraf det ydre netop var Prydet med
Guld, Sølv og ædle Stene og nar
uden Bund, med andre Ord det var
ganffe enkelt sat udenpaa det andet,
et Arrangement^ vi ogsaa har Para
Teller til udenlandsfra. Det er klart
at dette Helgenkongens pragtfulde
Skrin, Har øvet en direkte Indflydelse
paa Udformningen af de mange an
dre Helgenskrin som vi ved blev ud
ført her i Landet, ja, vi kan trygt si
ge det har dannet Prototypen. Hel
digvis har vi trods Kirkeskattenes
ødelæggelser ved Reformationens
Indførelse bevaret en hel Gruppe
Helgenskrin som trods mindre Maal
i alle Hoveddele nøiagtig svarer til
Snorres Beskrivelser af Olavsffrinet
i 1220. Disse maa Skrin er udført
af dreven og forgyldt Kobber med en
Slags grov Niello Dekoration i den
omtfflte Stavkirkeform med Svale
gange, Tagffjæg og Dragehoveder.
De maa simpelthen betragtes söm
Mmiaturudgavot af Olavsffrinet i
Trondhjem, selv om de dekorative Te
taljer varierer og paa disse Bevaret
Skrin er as yngre mere gotifarende
for hvilket jeg vedlægger $ til Betaling.
S
Karakter. Og rent Betagende nær
kommer vi vor gamle Historie og
Olavsdyrkelsen naar vi -oppe paa
Kunstindustrimuseets Middelalderud
stilling i Kristiania staar foran Al
trene med tre af disse gamle Helgen
skrin. Skrinet fra Fortun fra ontfr.
1200 med sine byzantinske paavirk ode
Apostelrækker. Thomasskrinet fra
Filefjeld med de tre charmante klas
siserende Medaljoner paa Siderne fra
omfr. 1230, og endelig Hedalsffri
net som har en Fremstilling as St.
Olav paa en af Gavlerne fra omfr.
1200 Acrenes Midte.
I Kjøbenhavn er der ogsaa vevaret
et sligt norsk Skrin og paa Vestlan
det har vi fundet Resterne af 3 an
dre. Der er flere Ting som tyder paa
at Hjemstedet for i allefald en Del af
dem har været i Bergen, Jordfund
af tilsyneladende ufærdige Dele der
gaar igjen paa flere af Skrinene ty
_£er paa en-ren liden Industri her.
Olavskultens store Dag var den
29de Juli, Kongens Dødsdag. Da
strømmede Pilgrimmene i store Ska
rer til Trondhjem for at deltage i
Olavsfeftlighederne og da blev
Olavsffrinet ester Messen Baaret i
høitidelig Procession snlgt as Geist
ligheden Bærende de hellige Kor,
Krusifixer, Faner og tændte Kjerter,
og Korgutterne svang Røgelseskar.
Foran Skrinet Blev der Baaret et tre
Alen høit Sølvkru'ifix som Hellig
Olavs Søstersøn Guttorm Ketilsøn
havde ladt gjøre as Hærfang vundet
i Irland. Selve Skrinet Blev Baa
ret af ferti Mand og rundt omkring
det hang der sinaa Pengeposer hvor
Folket kunde lægge sine Gaver og der
bed kjøbe sig Aflad. Det var ikke
bare Olavsffrinet fom blev baaret i
Procession, ogfaa de andre Helgen
skrin blev ofte paa de respektive Hel
geners Dage baaret ud, desuden var
der særffilte safte „Gangdage" blatidt
andet Kristi Himmelfartsdag og Mar
kusdagen den 25de April, da Præ
sterne i høitidelig Procession gik ud
for at nedbede Guds Velsignelse otier
Ager og Eng. Særlig i saadanne
Processioner maa vi tænke os Skrinet
fra Hedalkirken. For Præsterne ved
en saadan Landsens Kirfe har det na
turligvis været særlig magtpaaliggen
de at saa Jorden rigtig kraftig vel
signet. Ved et heldig Tilfælde er for
uden Skrinet ogfaa den gamle Bære
baare af Furutræ hvormed det blev
baaret i Processionerne bevaret. Ten
er ganffe simpel, beregnet for to
Mand, ert foran og en Bag, med
Baarens Arme ober Skuldrene. Som
den staar oppe paa" Museets Udstil
ling med Skrinet fastsnøret Kar
men giber det et forunderlig levende
Kulturbillede, fortrinlig illustreret
forøvrig as den islandske Mmratur
med Helgenskrinprocessionen fom for
ftørret er malet Museets Udstillings
sal. Men en Funktion som Olavs
skrinet habde alene fremfor de andre
Hvis De har det, tilraader bl Dem at avertere det i Minneapolis Tidende. Di har en speciel
Klassifikation for Land-Avertissementer, faa bore Læsere let kan finde dem. Vore Læsere vender sig
til disse Avertissementer, naar De tenker paa at kjøbe eller bytte Leveplads. Hbis Deres Tilbud er
ret, saa er der ingen Tvil om, at nogen bil Blibe interesseret. Et Avertissement i Minneapolis Ti
dende biJ maaffe sætte Dem i Forbindelse med ham. Prøv bet Sæt ind Deres Avertissement
nogle Gange.
Et Avertissement koster 2 Cents pr. Ord for hber Gang. Kontanter maa medfølge Ordren.
Intet Avertissement modtages for mindre end 50 Cents for hver Gang.
Benyt ttebeaftocenbe Wanket og skriv Avertissementet tydeligt tilligemed Deres Navn og Adresse.
•i
Minneapolis Tidende, Minneapolis, Man.
Indryk uebenstaaenbe Avertissement Gange under
N a v n
Adresse..
inneapolis lidende
TIDENDE BU1LDINQ
bar den at det deltog i Kongehyldnin
gerne. Da blev det Baaret ud paa
Thingvolden og'med Haanden paa
Skrinet svor Kongerne ai" holde Fol
ket ved Landets Lov, St. Olavs
Lov. Hele Middelalderen tgjertncm
Blev Olavsffrinet holdt i BQrre og
Værdighed og 'sikkert leilighedsvis
yderligere smykket, ja, saa sent som i
1500-Aarenes Begyndelse lod 3Erke
Btffop Erik Walkendorf indfatte en.
kostbar Sten i Skrinet. Men saa
kom Reformationen og med den blev
al Helgendyrkelse dømt som Papiste
ri, og alle Helgenskrinene og de præg
tige Kar af Guld og Sølv fom den
katolske Ritus nødvendiggjorde, ind
drog Kongen til Fordel for sit Skat
kammer. Og mellem 1536 40
blev alle Helgenskrinene med OlavZ
i Spidsen^llyndret for alle fineJSølv
beslag og Sølvet nedsendt til Kjøben
havn, vi har endnu Kongens Kvit
tance fra 1540. Kun det indre Træ
skrin med'St. Olavs balsamerede Le
geme blev ladt tilbage i Trondhjem,
men selv ikke det fik være i Fred' i
1564 rykkede Svenskerne ind i Trond
hjem og Sagnet fortæller, at de da
plukkede Resterne af Sølvnaglerne
ud af Skrinet. Ja, da nogen af dem
i Marts drog fra Byen, tog de Kisten
og Liget med sig, men da de blev lei
af at føre det, grov de det ned i en
øde Kirke i Stordalen, men Kon
gens Hjelm og Spoxer, fom havde
hængt i Domkirken, tog de med sig
hjem. Saasirart Svenskerne samme
Aar var jaget ud af Landet, blev dog
Qlavs Lig gravet op og med stor Hæ
der nedsat i en aaben muret Gray i
Domkirken. Dejme blev i 1568 ka
stet til og ikke ved vi nu hvor Gra
ben er. Havde det ikke været for de
3 fmaa Helgenskrin som nu staar
oppe paa Udstillingen, vilde vi ikke
havt nogen fynlige Minder om
Olavsffrinet.. Ved sit fattige Mate
riale, forgyldt Kobber, undgik de
Nedsmeltningen, men netop gjen
nem sin materielle Fattigdom er de
blevet bevaret som et Minde over
Olavs
skrinets Rigdom.
Flyvere omkommet. El Paso den
3die Juni. Løitnant i Reservekorp
set Ben Jenkins. Ir. af El Paso og
Sergeant Arthur Juenglmg af 12te
Observationsafdeling bed Fort Bliss
brændte ihjel igaar, da deres Aero
plan stødte mod ett Fjeldside og bleb
ødelagt bed Brand.
Skriv idag efter bet 1*1»
ffosStMOWe em Patenter.
Satent-ttbuefater at*» 6rfs»
ri»tz. )Melbtttgt, p«dNlIge ét
eriige.
Jacobsson & Wflsot
Bagisters# Pataat Attamsys,
«4 Vider BM«..
WASMMTO*. 0. C.
Har De noget at saelge,
bytte eller leie?
(Farmland Tilsalgs, Til Leie etc.)
Storbritannien vil betale Krigs
gjæld. London, 2den Juni. Regje
ringen har truffet Ordning for at be
tale til Høsten Renter til et Beløb af
$100,000,000 paa dett britiske Gjæld
til de Forenede Stater. Det er end
nu ikke besluttet, hvorvidt en speciel
Kommission vil blive sendt til Wash
ington for at drøfte Gjælden med
den amerikanffe Regjering.
Det erklæres i britiske Kredse, at
Stemningen i de Forenede Stater
antages at være i Favør af først at
begynde Underhandlinger om Funde
ring af den allierede Gjæld med
Storbritannien, der er den fornemste
Skyldner. Dette vilde ffaffe et For
billede for Underhandlingerne med
andre Lande.
Jeg stoler paa mit Ointment, figtr Peters»«»
en6tirr «Elte of bet.
.Hdis De er ansvarlig for DereS Families
Sundheds ftger Peterson af Buffalo, „faa *n
fler i eg at De anffaffet en stor 35 Cents SS?«
af Peterson's Oinlmcnt idag.
Husk at jeg stoler paa enhver 96ffe. Enhver
Apotheker garanterer at tilbagebetale Salgspri
sen hvis iNc Peterson's Ointment gidr alt
hvad jeg udgider dcn for.
Jeg stoler paa den for Eczema, gamle Taar,
væfTenbe Saar. Salt Rheum. D^dN^dswar,
faa re. Brystvorter, brudt Brvft, fløende Hud,
Hudsvodoiinne, blinde, blsdende eller kløende
Htemorrhoider og ligelede» for ru Hud, Brand
faar, Sloldingsaar, Sintfaar og Solbrcendched."
„Jeg havde 30 v leflende Saar paa mit Bett
elleve Aar og var i tre sorfljellige Hosvitaler.
Amputation bar tilraadt. Overføring af Hud
blev prøvet. Jeg blev lureret veb at brugs
Peterson's Ointment."—Mrs. F. 5. Rook, 28T"
Michigan Avenue, Buffalo, New Aorl. Post
ordres cEteiereé af Peterson Ointment Cy.»
Inc., Buffalo, N. W-
kom og se selv
Dr. Lorenz Electro
Bodv SBattcrt) er ben
störste Opfindelse for
Svieirelse og Kraftlöshet»
Verden nogensinde har
fl endt til. Ingen Dro»
pcrier, ingen Mediciner,
ingen Dioet. ingen us-rd«
vanlifie Krav af nogen
Slags, slut Bare med alle
ltdsvcevelser, og denne
Ovfindclse vil gjøre Ar
[tcidet. Det fender en
Strøm af Livskraft ind i
Deres Nerver, Organet
og Blod, medens De so»
ver. For Behandling cf
Rbeumattsme, en batt»
lig Ahg, Nervøsitet, Mave-, Lever- og Nvre
sygdomme er det uforligneligt. Dr. Lorenz
Dry Cell Storage Battery er et ubmærlet Bat»
Jeri, I æve itle Ladning med Eddile eller
Syrer, er 300 Procent lettere at anvende, er
400 Procent tjenligere og fælaes til en lab
Pris uden extra Kostende for sine Bøger.
Stor 10c Daase
nu tilsalg»^
vi garanterer,
oi Copenhagen Snus nu er og al
tid har været absolut ren.
x- Hvis Deres Handlende ikke fø'
rer den, vil vi sende den til Dem
pr. Post til den regulære Pris, lOt
pr. Daase, indtil Deres Handlende
kan flasse Dent den. Frimærker
modtages.
-ai

RkyteapoNS Tidende, Thorsdag den 8de Fmtl 1922.
307-300 So. 6th Street MINNEAPOLIS, MINN.
Patenter
Storarlet for Eczema
og gamle Saar
Mand, naar
I er i Chicago
En Pamflet med fulde Enkeltheder og Aa»
brikprifer pr. Post frit, forfeglet.
M. r. 2ere«i Electric «ork»
8240 Lincoln 21 be. Chicago, III.
Copenhagen
Copenhagen ThggesnuS er Ber
dens bedste Tyygetobak.
Weyraan Brutoa Company,
1107 Broadway, New Sorl.

xml | txt