Newspaper Page Text
--4-1 II S |. i W 8? V ~-r -'iK'"'' MinneuWlis Hiäenöe er en Fortswttclfe af „Budstikken", „Fcedreian» dct oe Emigranten" og „Nordvesten^. Udkommer hver Thorsdag og frofctS porto frit i be Forcncde Stater 1 Aar for $1.50 S Maaneder for .90 1 Aar til Canada ........ .$2.00 1 Aar til Norge eller Danmark ...$2.60 S9Å Adresseforandring maa bett gamle oa» Post Office SRonet) Orders maa fenbeS i Brev til dem, forn skal have Pengene paa dem. Nogle tror. at Ordren skal, beholdes af Af fenderen om Kvttteriny: men faa er ikke Til fælde. Do, der fender os Penge, bedes at fende dem i Post Office Orders, Express Or« derS eller Drafts, der i ethvert Tilfcrlde tøt gitres betalbare til „Minneapolis Tidende". Naar De skriver ttl nogen as de Firmaer, som averterer i bort) Blad, bøt De altid nævne, at De har seet Avertissementet i „Minneapo» lis Tidende". Det vil sikre Dem tmefbdtmt* menbé Behandling. fior og imod prohibition. Det bekjendte Tidsskrift „Literary Digest" i New Uork begyndte for nogle Uger siden at udsende Stein mesedler for en hemmelig Afstemning over Spø^gsmaalene over Prohibi tion og Soldater-Bonus for derved at erfare, hvad« Stemningen er blandt Folket med Hensyn til disse Spørgsmaal. Følgende var de Spørgsmaal, som de stemmegivende blev anmodet om at besvare: Er De inde for en Fortsættelse og strceng Overholdelse af det 18de Amendement og Volffead-Loven? Er De inde for ert Modifikation af Volstead-Loven med Tilladelse as lette Vine og 01? Er De inde for Ophævelse af Pro Hibitions-Amendementet? Er Te inde for en national Bonus for alle Soldater og Orlogsmatroser, som bar Uniform under Verdenskri gen? Med sit Nummer for i Lørdags var Bladet naaet til en Tabulering af 708,805 af de indkomne Stemme- sedler, og disse gav følgende Resul tat: For strceng Overholdelse af Prohibitionsloven ....».271,954 'For Modifikation ...,.... .290,172 For Ophcevelse .. 146,679 I onus-SpK-gsmaalet var der rapporteret 344,792 for Bonus og 856,167 imod Bonus. I Prohibitionsfp^rgsmaalet er ifølge den hidtil tabulerede Afstem ning, som man fer, bare omtrent én Femtepart for Ophcevelse af For budsamendementet. Imidlertid ei der bare noget over en Trediepart, font er inde for Bibeholdelse af Amen dementet og strceng Overholdelse as Volsteadloven, medens de øvrige er for Modifikation eller Ophævelse. Af egen Interesse er Udfaldet as Afstemningen i Fabriker og Værkste der. Ter er ved disse særlig lagt an paa at opnaa ert helt fri Afstemning, idet Korporationerne som Regel har underrettet sine Arbeidere om, at de ingen Indflydelse ønsker at have paa Afstemningen, og Stemmesedlerne af de stemmegivende selv flippes ned i forseglede Kasser. Udfaldet af Stem mogivningen ved de store Edifon-Fa Brifer i New Jersey var følgende: For strceng Overholdelse ... 93 For Modifikation 978 For Ophævelse 966 Ved Parke, Davis & Co.'s kemiske Fabrik i Detroit var Udfaldet: For strceng Overholdelse "218 For Modifikation .1,081 For Ophævelse 211 Senere rapporteredes Afstemning ved Campbells Soup Company i New Jersey med følgende Udfald For strceng Overholdelse....... 162 For Modifikation .720 For Ophævelse .. .750 Hvorledes stemmer Kvinderne? Det var en ny Faktor i Foretagendet, som Bladet indførte ved at udsende to Millioner Stemmesedler til Kvin der taget paa Maafaa fra de officielle Valglister i Byer og Landdistrikter omkring i Landet. Den hidtil tabu lerede Stemmegivning blandt Avin der viser følgende Resultat: j$or strceng Overholdene .... .7,363 *For Modifikation ..... .rs4. .8,575 For Ophcevelse .. ...... .5,529 I Bonus -SpørgSmaalet var føl gende Kvinde-Stemmer rapporteret: For Bonus 11,567,. .imod Bonus H,879. ... I Det er blevet oWrtbelig sagt, at Landets Kvinder gjennemgaaende er |or Prohibition yren det fremgaar Me af denne Afstemning. xdSk U v J' Indvandringen. Arbeidsdepartementet i Washing ton har nylig offentliggjort en stati stiff Analyse angaaende Virkningen af Fjoraarets 3 Procent "Kvotabe sremmelse i Indvandringsloven. Som bÄkjendt blev den første 3 Procent Begrænsning vedtaget i Mai 1921. Denne blev den 1ste Juli iaar erstat tet af en ntf 8 Procent Begræns ningsbestemmelse for to Aar. Ana lysen blev foretaget for at konstatere, hvordan Loven har virket. Først og fremst viser Analysen, ät Loven har medført radikale Virknin ger, idet den har forhindret den stær ke. Jndvandringsstrøm fra syd- og østeuropæiske Lande. Disse Lande har i det forløbne Aar sendt saa man ge Indvandrere, som Loven tillader, altfem 3 Procent af de respektive Sandes Indvandrede, sopt opholdt sig i de Forenede Stater i 1910. Tal lette viser, at Indvandringen fra det nordlige og vestlige Europa ikke paä langt nær gik op til det Antal, der ifølge Loven var tilladt at indvandre. Følgende Lande sendte i det for løbne Fiskalaar fuldt Kvotaantal: Belgien, Grækenland, Ungarn, Ita lien, Luxemburg, Polen, Rumænien, Jugoslavien, Palæstina, Tyrkiet, Sy i ert, Afrika, Australien, Ny Zeeland, samt de Lande, som i Beretningen be nævnes diverse europæiske og asiatiske Lande. Følgende Lande udtømte sin Kvo ta saa nær som 3 Procent: Albanien, Bulgarien, Chechoslovakia, Portu gal, Spanien, Schweiz og Aqnettten. I stærk Modsætning til disse Syd og østeuropæiske Lande staar de nor diske og nordvesteuropæiffe Lande,- som i enkelte Tilfælder sendte mindre end Halvparten as det Antal, de var be rettiget til. Norge sendte 48 Procent af sin Kvota, Sverige 43 Procent, Tyskland bare 28 Procent, Holland 66 Procent og Frankrige 75 Procent. Disse Tal er et tydelig Bevis paa, at Begrcens ninKlcwen ikke har virket hemmenhe paa Indvandringen fra de nordiske Lande, og allermindst fra Tyskland. Derimod har Loven forhindret Mas seindvandring af de^. forskelligartede Raceelementer fra de sydlige og øst lige Lande i Europa. Vov )s-Regning. Folket i de Forenede Stater har en „Js-Regnitlg", som beløber sig til temmelig nær en Million Dollars om Dagen. Ganske nøiagtig ladet der sig ikke regne ud men Opgaverne i de Forenede Staters seneste Census, sammen med andr^ konstaterede Kjendsgjerninger, som omtales i den ugentlige Han^elsoversigt fra Natio nal City Bank i New Aork, viser nok som, at Landets Js-Regning-nærmer. fig 365 Millioner Dollars om Aaret. Census^Opgaverne viser, at Fa brikværdien af Is fabrikatet af fiatt dey Is-Fabriker i 1919 var 137 Mtllioner Dollars og af Is produ ceret i andre Industrier 12y2 Mil lion Dollars, altsacptilsammen i run de Tal 150 Millioner. Experter an flaar, at endskjønt vi for en stor Del har vendt Ryggen til „Jack Frost", den naturlige Producent af Is paa Elve og Indsøer, er den Jsmængde, bi endnu faar fra det Hold, mindst en Fjerdedel saa meget sont den i Markedet bragte kunstige Is, altfem omtrent 37% Million Dollars, hvil ket bringer Værdien af den famlede markedsførte Jsmængde paa Produk tionsstedet op til 187 Millioner. Dol lars i 1919, det seneste Aar, for hvil ket der foreligger Opgaver.v Videre anflaar Fagmændene, at hen virkeli ge Forbruger betaler mindst det dob belte af Prisen paa Produktionsste det, hvilfet bringer^ Totalsummen op til 375 Millioner Dollars. Selv dette enorme Beløb indbefatter dog ikke betydelige Mængder Is, som visse "store Etablissementer- tilvirker udelukkende til sit eget Brug, og som saaledes^iKe kommer i Markedet. Frembringesten af Is ved kunstige Methodev begyndte i New Orleans i det sidste Aar- af Borgerkrigen, og saa sent som i 1870 kunde Antallet af Jsfabriker i Landet tælles paa Fingrene paa den ene Haand. Ti Aar senere var Antallet voxet t^l 87, i 1890 til 222, i 1900 til 775, i 1910 til 2,004, og i 1920 til 2,867. In dustrien viste sig tillokkende for Kapi talister, saa den. i Zsfabriker anbragte Kapital steg fra en Million Dollars i 1880 til 36 Millioner 1900 og 270 Millioner Dvllar i 1919, det lååKÉ1•keia. Sy -»vr»»- v iv Jfjr 'S. "»7 tY seneste Var, fbr hvilket Census-Opga ver Paa dette Omraahe foreligger. Medens officielle Opgaver ikke kan fremlægges over Mængden af den Is, som endnu indhøstes paa Landets Indsøer og Elde i Løbet af Vinter maanederne, tyder godkjendte uoffi cielle Overflag Paa, at Mængden af den Is, som erholdes fra de naturli ge Kilder, stadig er gaaet ned samti dige med Stigningen i den kunstige Produktion.. For ti Aar siden blev saagodtsom ingen naturlig frosset Is brugt i den sydlige Halvdel af de Forenede Stater, eftersom det blev billigere at tilvirke hen paa kunstig Vis end at betale Transportomkost ninger fra det nordlige Klima, og selv. i Nordstaterne, hvor naturlig Is kan erholdes for Jndhøstningskoftendet, opgiver man nu det naturlige Pro dukt for det kunstige/ hvilket noksom vises deraf, at de største Producenter af kunstig Is er i Norbert, New Dark, Pennsylvania, Ohio og Illinois. Om trent to Tredieparter af de 28 Mil lioner Tons Is, som blev leveret af Landets Fabriker i 1919, blev pro duceret fra destilleret Vand. At Produktionen af kunstig Is og saa er tiltaget i andre Lande, frem gaar blandt andet deraf, at „Is" ikke længere forekommer i Opgaverne over vor Udførsel. Skjønt Udførselen af Is fra de Forenede Stater til varmere Lande aldrig naaede færde les høit op, naaede den dog en kvart Million Dollars i Tiden lige efter Borgerkrigen. Derefter gik den sta dig ned, eftersom Frembringelsen as kunstig Is udvikledes, og nu viser den sig sont sagt ikke i Udsørselsop gaverne. Til Gjengjæld. viser det sig, at Udførselen- af „Afkjølingsma flitter indbefattet Jstilvirkningsma ffiner? i Finansaaret 1921 beløb sig tll henved 3% Million Dollars. Det vanskelige Mandat over Jødeland. I Anledning af Nationforbundets Raads Bekræft elfe af Mandaterne i det nære Orienten, Frankriges Man dat i Syrien og England i Palæstina, skriver London „Times" forleden, at det Hverv, Franskmændene her., har paataget sig, af mange Grunde maa betragtes-som vanskeligt, men at dét ttøfi ex lidet at tale ont sammenlignet med det, England har paataget sig i Palæstina.' England har he? det Hverv at varetage den kristne saavel som den arabifle Befolknings Inter esser og paa samme Tid prøve at op fylhe Løftet om atter at flabe Jøderne et nationalt Hjem i dette Land som de praktifl kalt opgav for omtrent to Tu sind Aar siden. Det zionistiske Experiment, der har font Maal et Jødeland for- Jøderne, har hidtil ikke væ^et kronet med vide re Held, og det er Storbritannien, som faar bæxe Ansvaret for de Feil, som Zionisterne med sin ^aaggaertbe Optræden har gjort sig skyldige i. Zionisterne betragter ikke jødifl Her komst som et religiøst, men font et na tionalt, Spørgsmaal, og „Times" hævder derfor, at de britiske Embeds mænd i Palæstina maa staa aldeles upartisk overfor de nationale Bryd ninger, som maa antages at være uundgaaelige. I den Forbindelse for langte „Times" først og fremst, at den britiske^-Overkomrnissær, Sit Herbert Samuel, skulde kaldes tilbage. Der. har, som bore Læsere vil vi de, fra tidligere Meddelelser Paa det te Omraade, allerede staaet en heftig Strifc, dels om de hellige Steders Stilling, dels om den britifle Regje rings Begunstigelse af Jøderne paa de andre Nationaliteters, særlig det arabiske Befolkningsflertals Bekost ning Araberne kunde med adskillig Grund henvise til de høitidelige Løf ter, Englænderne under Krige« har givet dem gjennem Kong Hussein af Hedjaz til Gjengjæld for, at de slut tede sig til de allieredes Sag. Der er da ogsaa opnaaet forskjellige Mu dringer i Mandatets oprindelige Be stemmelser. Saaledes lover den en gelsse Regjering saa vidt muligt at indføre vidtgaaende lokalt Selvstyre, Zionist-Organisationerne har forplig tet fig til ikke at blande sig i den øverste Administration, og de. kristne /0g arabiske Indbyggere faar Ret til, hvis de tror sine Rettigheder krænke de, at indanke Sagen for ert Domstol. Hvcch de hellige Steder angaar, er man bleven enig om, at England skal udnSvne en sterlig Kommission til at undersøge og sastflaa de forskjellige Trossamfunds Rettigheder, men saa vel denne Kommissions Sammensæt ning som dens Funktioner skal billi ges af Folkeforbundets Raad. Dette U f' & ±. PL. x-*^. flal ogfaa udnævne Formanden. Af de katholfle Magtet^utettes, foruden, fotn oprindelig bestemt. Frankrige, Italien og Belgien, jrø-ogsaa Spani en og Brasilien at blive repræsenteret i Kommissionen, der endelig ventes fastflaaet paa Raadets næste Mødet September. Man maa fe at faa det bedst muli ge ud af dette Experiment, flutter „Tintes^ fin ovenfor omtalte Artikel men Bladet indrømmer, at det ikkeøer særlig forhaabningsfuldt' paa disse Muligheder. Om Bakterier. Det er almindelig bekjendt. at en Bakterie er en liden levende Ting, som kan foraarfage mange Slags Sygdomme og flbffe mange Plager for os Mennesker,. Hvad imidlertid ikke alle bed, er, at der ogfaa findes nyttige Bakterier, ja til og tried faa nyttige, at uden dem kunde vi ikke leve. Bakteriologi er et meget inter essant Emne. Jo dybere man træn ger ind paa dette Omraade, desto mere interessant bliver det. Vore Astronomer lærer os, at der findes Stjerner, font er ligefaa store font og meget større end bort Solsystem. Bakteriologerne lærer os, at der fin des Bakterier faa fntaa,. at ett Mil lion af dem fan faa Rum paa et Knappenaalshobetf. Alle Bakterier er imidlertid ikke lige store. Vi har for Exempel Tyfoid-Bacillen, font er faa liken, at der behøves 65 Millio ner af dem for at fremstille en Draa be Antityfoidvaccine. Paa den cm deit Side har vi for,Exempel"Bylbe pest-Bacillen» af hvilken der behøves kun 40,000 lagt Side om Side til at dække en Tommes ^Længde. Takket være vore store Mikroskoper er det lykkets vore Videnskabsmænd at identificere mange hundrede for skjellige Slags Bakterier. De fjen der rtu til Batteriernes Livsvaner, hvor de trives bedst, hvad de lever af, og hvor hurtig de formerer sig. Forat man. skal blive kjendt med en speciel Slag? Bacille, maa mart hol de dem i Fangenskab, ftøeXtem og ladd dem udvikle sig. Her i Landet findes adskillige Laboratorier, hvor man studeret? Bakterier. tzF Washing« ton, D. C., for Ex., findes et faa dant, The Hygienic Laboratory, sor terende under U. S. Public Health Service, fra hvilfcn de her meddelte Oplysninger er kommet. Over 100 Perfoner er ansat ved dette Labora torium. i Hvordan foregaar faa Arbeidet ved et faadant Laboratorium?. Lad os f. Ex. antage, at en vis Slags Syg dom er udbredt i en. bestemt Del af Landet, font Stedets Læger har van fkelrg for at identificere. En Med delelse bliver da sendt til Washing ton, og en Expert fra Laboratoriet pokker fin Kuffert og reiser assted med første Tog til Sygdomsstedet. Bakteriologen tager nogen Prøver og vender faa tilbage til Laboratoriet, anbringer Bakterierne i ett særskilt tilberedt- Opløsning, i hvilken Bak terierne kan ernære sig, og derpaa begynder Undersøgelsen med Mikro skopet. Bakteriologen har nu et vanskeligt Arbeide foran sig. Før han kan gjø re noget videre, maa hart skille den Bakterie, som han vil undersøge fra de mange andre Bakterier famme Opløsning. Da forskjellige Bakterier trives godt sammen, er det ikke sjel den, at han finder op til 10—12 ulige Bakterier i en Væske. Nu gjæl der det at fljelne det ene Slags fra det andet. Endog med de stærkeste Mikroskoper vilde Bakteriologerne staa aldeles. Hjælpeløse, hvis^man ikke havde opfundet den Kunst at farve Bakterierne. Skal ntatvf. Ex. un dersøge,N om et bestemt Spyt eller Slim indeholder Tuberkulofebaciller, gjør man dette paa følgende Maade: Man. bestryger et lidet Glasstykke med dette Slim og hælder saa over nogen faa Draaber af et kemisk Far vestof. Naar Farven tørker, frem kommer Tuberkulosebacillerne som smaa røde Streger mod en blaa Bag grund. Det förunderlige et det, at forskjellige Slags Bakterier optager forskjellige Farver, faasorn blaat, rødt, grønts stolet, o. s. v". Takket bære denne Opdagelse er Bakteriolo gerne istand til ved et Oiekkst i Mi kroskopet at afgjøre, hvad Slags Bakterie'han har at gjøre med. Der findes imidlertid visse Slags Bakte rier, som det endnu ikke- er lykkets at farbe, saasom Skarlagensbacillen, MæSlingsbacillen/ Barnelammelse bacillen og nogle andre. En Gang i Fremtiden vil det-kanske.lykkes en eller anden VidGlskabsmand ät farve dem, hvorved man bliver istand Ml at studere dem under et Mikroskop. En af de vigtigste Opgaver, män ri* wWi ^tiT^*-1- «"*_» •S®N5"#- 't ^gp^s har ved et bakteriologisk Institut er at finde ud, hvad Slags Anti-toxin eller Serum, det dræber Bacillerne^ uden at flade det menneskelige Lege me. En af de banfleligste Opgaver, Nutidens Bakteriologer har at løse, "er at finde.et Emne der opløser den boxlignende Masse, som Tuberkulose bacillen ligger indkapflet i. Man fjender mange -Emner, der opløser denne Voxfapsel, men disse har det beflagelige Onde Med sig, at de dræ ber Patienten, saa Hjælpemidlet i dette Tilfælde er bærre end selve Sygdommen. Matt haaber dog, at man engang i Fremtiden bil-finde en Methode, hvorbed dette kan kure res. For at kunne tilbirke Anti-toxin trænger Bafteriologeme stadig at ha be et stort Forraad af Bakterier. No gen af Bakterierne trænger Varme, andre foretrækker Kulde. De mäa derfor pleies paa bedste Maade og gives den r^tte Temperatur. Som Regel bliber de opbebaret paa Fla sker. Dette faldes for Bafteriefulw rer. Det bar almindelig før i Ti den, at man sendte disse til medicin fle Sfolfir rundt om i" Landet som Studiemateriel. Under Krigen saa man sig imidlertid nødsaget til at flutte med dette paa Grund af- den Fare, der herflede ved, at en Kultur funde fontme i Hænderne paa en Spion eller anden, der vilde flade Landet. At studere Bafterier i et Institut er meget interessant, men temmelig farligt og rififaMt -for nervøse Per soner. En stor Del af bore Labora toriefolk er Kvinder. De besidder de Egenflaber, der er nødvendige for Arbeidet: gode Nerver og et godt Haandlag. Bakteriologen er hele Ta gen omgivet af dødbringende Fien der, og en aldrig faa liden Uagtsom hed i HaanMeringen af Bakterierne kay føre til de mest fljæbnesvangre Følger. Senator Hitchcock holdt i forrige Uge-en Tale til Anbefaling af sin Plan for Oprettelsen af en Verdens bank og gav derunder en Skildring af de økonomiske Forholde, der ikke stemmer videre med den almindelige Betragtning af dem. Han udtalte rigtignok, at han ikke var pessimistisk anlagt men han talte om „det for armede Syden og det forarmede Ve stert", om at „Jernbanerne trues med Fallit", og at der var flere Konkur ser forhaanden end nogensinde i Ti den ester Krigen. At dømme efter alle foreliggende faktiske Oplysninger er dette ikke et Aar, i hvilket der kan tales om et forarmet Syden og 93efterv Efter Priserne i August anslaaes det offi delt, at Landets Jordbrugsinteres ser dette Aar vil faa ind syv Mrl ltarder (syv Tusind Millioner) i nye Penge. Bomulden har ert Penge værdi af 1,180 Millioner Dollars taar imod 391 Millioner ifjor. Høet vil overstige et Tusind Millioner sor første Gang. Hveden vil rigtignok være værd en Smule mindre iaar end ifjor men 6en samlede Værdi af 17 forskjellige Avlinger vil iaar have éx Værdi af 1,200 Millioner Dollars mere end ifjor. Der fan have været bedre Avlingsaar end det te, men intet Aar, i hvilket Overflo den er en saadcm Verdens-Velsignelse. Vort Postdepartement meddeler, at et halvt Hundrede af Landets re præsentative Byer viser forøget For retning i hver Maaned siden i No vember. Landets Department of Labor rapporterer, at „der er en stærk Understrøvt i. de Forenede Sta ter-som Helhed i Retning af indu strielt Opsving". Streiferne har rig tignof en Tid gjort ett hel Del for at tilveiebringe den Tilstand, font Senator Hitchcocf skildrer. Mett og saa det'er ttu forbi. „Kulftreifen er endt, og Kulgraverne har begyndt at grave Kul, der snart vil tilfredsstille Industriernes og de privates Behov. Dermed vil der ogsaa-være ett Grund mindre sor Fortsættelse af Jernbane streiken. Der er mange, som tror at have god Grund for den Pacrstand, at hvis ikke Kulgratierne havde været paa Streif, vilde Jernbanernes Bærfstedsarbeidere ikfe hobe streifet. Da Mr: Lewis, Præsident for United Mitte Workers, nylig blev spurgt, om iffe Vær fstedsarb eider nes Streik var lagt an paa at hjælpe Kulgraverne, smilte han bare og sagde: „Pet fer saadan ud, gjør det ikke?" Richard Strauss, der prbeider paa en ny Overa, holder ogsaci paa at skrive en Dog om Mozarts Symfoni er. Kl Operaen hpr Strauss selv skrevet Texten. Titelen er „Inter mezzo". Operaen er bygget, over Hændelser i hans eget Liv. i „-4 V w: y Musik. Cellisten Carlo Fischer, Minneapo lis .Symfoniorkesters Forretningsfø rer, font tilbage fra sin Europatur vildt begeistret for Norge og Nord mændene. Det, font er ttorfl, har jo altid' faldt i hans Smag. Norsk Mu sik interesserer ham svært, og til Libsledsagerinde balgte han sig en Kvinde af yorsk Herkomst. Mett nu da han har feet Norge, fjender hans Begeistring for Landet og Folfet nx sten ingen Grænse. Helt fra det Øie« blik, han kom ombord i Stabanger fjord", følte han sig hjemme. Her fandt timt som Skibslæge ert af sirte tidligere Elever i Cellospil. Dr. Th. Thoresen, og han stiftede Bekjendtflab med adflillige Norfl-Amerikanere, der skulde affted for at gjenfe Norge efter fra 25 til 50 Aars Frabær, deri blandt en^Broder af afdødeByingeniør Cappelen i Minneapolis, foM efter 49 Aars Frabær fluidt hjem for at hilfe paa sin gamle Mor. Livet om bord paa „Stavangerfjord" fyntes ham ualmindelig hyggeligt, og han kunde ikke noksom rose Kaptein Ir gens fqr hans Omsorg for Passage rerne. Der var en underlig festlig Stem ning ombord, da Norges Kyst kom tfyne. Og da Skibet kom ind paa Bergens Vaag, blev Fischer mægtig, imponeret af Fjeldene. Han gik iland og tog sammen med Dr. Thoresen en Biltur omkring i Byen. Han fik se en hel Del interessante Ting men det er en af hans Drømme engang at fbmtne tilbage til Bergen og tage en Tur op i Fjeldene. Han fulgte med „Stavangersjord" langs Kysten. I Stavanger troede han bestemt, at hele Byens Befolkning var mødt op paa Kaien. Og flige prægtige Men nesker vakre og velklædte! Me dens Skibet laa udenfor Kristiansand, kom den norske Studentersangfore ning ombord efter Sørlandstour neen. Sangerne bar alle i Gala, korn antagelig lige fra en Fest, og der blev Sang ombord hele Resten af Turen. Jnbseilingeta op Kristiania fjorden var deilig, fyntes Fischer. I Kristiania tilbragte han det meste af Tiden sammen med sin tidligere Kol lega i Symfoniorkestret i Minneapo lis, Olaf Hals. Ingensteds paa Kontinentet følte Fischer, at han var Amerika saa ncet som i Norge. I alle Byer saa han Maskiner og Redflaber af amerikansk Fabrikat og .Forretningsflilter, der forkyndte Repræsentation sor ameri kanfle Firmaer. Desuden var ^ber i Livet og blandt Folket noget ame rikansk, font tiltalte Ham. Valutaforholdene foraarfagede ad skillig tragi-komifle Episoder. Dr. Arthur Koerner, Minnesota-Kompo nisten, der bar Fischers Reisefølge, havde endel Cigaretter med sig, font i Sverige blev ilagt ni Kroner i Told, hvilket i Tyflland maatte betales med 700 Marf. I Tyflland besøgte Mr. Fischer og Dr. Koerner flere Byer. Fischer op holdt sig i fire Uger hos fin Søster i Heidelberg. Der tog han det uhyre mageligt og nød Livet. Dr. Koerner gjorde en Afstikker til Bayreuth, hvor han havde den store Oplevelse at spil le Paa Richard Wagners Piano. I Redfield, S. Daf., der ingen lunde er ert Storstad, udfoldes et Mu sikliv, font med Aiden sikkerlig vil fla be Byen Ry. Ikke nok med, at By ett har et uWærfet Musikkorps den har ogsaa et hilharmonisk Orkester. Dette Orkester bestaar sor en stor Del af Børn og Ungdom og heder Red field Juvenile Orchestra. Der er 6 Førstevioliner, 4 Andenvioliner, 4 Bratscher, 4 Violonceller, 2 Kontra basser, 1 Harpe, 2 Fløiter, 4 Klari netter, 2 Oboer, 2 Fagotter, 2 Vald horn, 2 Trompeter, 2 Basuner, samt Pauker og Trommer. Alle Stryger ne kan ogsaa haandtere Blæseinstru menter, og i.et Nu kan Orkestret om dannes til Redfield Juvenile Concert Band. Dirigenten er C. A. Urban. For kort Tid siden gav Orkestret i det derværende Lyric Theater en Koneert med udmærket Program. Den Mand, som ha^ været den egentlige Drivfjær i Redfield Musik liv, er Dr. Geo. M. Oswess. Helt si den han kom til Byen, har han havt Drømme ont at' fremelske Musiklivet til noget, som der Xkun8e staa Re- speft af. For endel Aar siden havde Byen et Musikkorps, der sygnede hen og døde. Redfields Musikmark laa brak, da Dr. Oswess teg fät. Han be ^tmdte/med at^vprette et lidet Stry georkester, idet han tog af sin egen 'fidmnte til at skaffe Instrumenterne. ir Dette var ham dog ikke nok. Skjønt det var smaat bevendt med Støtte og Opmuntring, blev han ved med at agitere og organisere, indtil Byen nu font Resultat af Doktorens utrætteli ge Arbeide har et Orkester paa 40 Stykker, et Musikkorps paa 50 In strumenter samt en dobbelt Stryge kvartet, Gillespie String Quartet. Der gaar endnu Efterdønninger gjennem Bladene fra St. Olaf-Korets sidste Tournee til Østen og dets Op træden paa Metropolitan-Operaen i New Aork. Sidste Numer af Henry Fords Blad, „The Dearborn Inde penden/", bringer en illustreret Arti kel paa over en Side om Koret, dets Dirigent, F. Melins Christiansen, St. Olaf College og Livet ved Sko len.. Artikelens Forfatter, Earl Christmas, har som Overskrift sat: „Voices Divine, Old-Time Tunes and Broadway-Sweet Singers front Min nesota Enter Wilderness of Jazz, and Behold!" & Ji^N. Sødahl er bleven valgt til Leder for Normanna Mandskor i Duluth efter Jens Floaten, fom ny lig omkom ved at blive overkjørt af ett Automobil. Sødahl er Korets egents lige. Stifter og har tidligere flere Gange staaet font dets Dirigent. „Du Inth Skandinav" fortæller, at ved et Forretningsmøte, fom Korqf holdt i Chamber- of Commerce, blev Medde lelfen om, at Sødahl havde antaget Dirigentvalget, modtaget mSd stærfe Ovationer. Forskjellige Ting an gaaende Norgesfærden i 1923 blev drøftet ved samme Møde. t" Dr. Ostnes^ er ogsaa Sanger og tilhører det Norske Sangerforbund i Amerika, og det synes at være det eneste ©faar i hans Musikglæde, åt der ikke er nok Nordmænd i Redfield. til at faa istand en norsk sangfore ning. 55 Ä- Hele Operaen i Berlin vil til Vin deren gjæste Amerika. Et Telegram fra Berlin den 14de August melder, at George Blumenthal, amerikansk Impresario, har truffet Aftale med Operadirektør George Hartmann om at bringe hid-hele Operaen' med Kor. Paa 120 Stemmer, Orkester paa 95 Mand samt fuldt Sceneudstyr. Dek hele skal være forbundet med en Ud gift af $1,000,000. Ten første Fore stilling vil blive givet, i National Theater i Washington, D. C., den 29de Januar mad en Opførelse af Wagners „Mestersangerne". Tour neen flal vare i 14 UgerNog vil indbe fatte fra fire til otte Forestillinger i hver af Byerne Baltimore, Phila delphia, Boston'Og saa langt vest som San Francisco. Der bliver sexten Forestillinger paa Manhattan-Opera en i New Aork. »De mest bekjendte tyfle Operaer samt flere nye vil blive opført. „Salome" vil blive givet i Amerika for første Gang paa Tysk. Det svensk-amerikanske Sangerfor bunds/østlige Afdeling holder fra 2den til 4de September Sangerfest i Bridgeport, Conn. Solisterne bli ver Mme. Sundelius, Sopran, og Jo seph 531)cell, Baryton. Oscar Ekeberg er Hoveddirigent. Sangersorbundets vestlige Afdeling holdt fra 19de til 22de Juli Sangerfest Denber, Colo., Med Joel Mossberg sont Ho beddirigent Mme. Sundelius har ogsaa været -Solist der. Desuden medvirkede Wm. Gustafson, Baryton, og The Northland Trio, tre Sanger inder, hvis Specialitet er svenfle Fol kesange. I Juni Maaned havde For bundets Stillehavsafdeling Sanger fest i Tacoma under Ledelse af Axel Pihlstrom og med Jennie Norelli som den fornemste Solist. Harry Dahl,, en gammel Minnea polis-Sanger og tidligere Medlem af Dovre Sangforening, er, ifølge^ „Sanger-Hilfen",, forulykket i Spo kane, Wash. Han faldt ned af et Frugttræ, og et brukket Ribben trængte fig ind i Lungen. For 30 a 35 Aer siden bar afdøde Medlem af Nordmændenes Sangforening i B&offyn og enere af en af de norske Sangforeninger i Chicago. Som Dobre-Sanger deltog han i Norges færden i 1907. 4* Sangeren Carsten Woll reiste forr. Thorsdag fra Minneapolis til New Aork for at indsynge 20 Plader for SEolian Vocalion som heri Vesten er repræsenteret af C. Rb Stone, Minneapolis. 1 Tschaikowskys Eugen Onegtn" og Rubinsteins! „Dæmonen" blev forle den opfftt i Jerusalem og Jaffa af et Selflab russiske Jøder i Palæstmy. ^•Zjjø&aSåSkiMiåm'* 'l O å v|- \n\n MINNEAPOLIS. TIDENDE is Issued every Thursday. Subscription price, by mall to any part of the UnitecT States: One year ... »... $K50 Six months 90 One year:,to Canada..... ..$2.00 One year to Europe $2.5,0 Published by T. GULDBRANDSEN PUBLISHING CO. 307-309 South Sixth Street, MINNEAPOLIS, MINNESOTA Entered at the Post Office at Minne apolis» Minn., as second class matter. dclsom den ni)c LldraSf« opgives. Send ille Anvisninger paa Banker i Smaa. bherne (Local Checks), undtagen De vedlægget et extra fBelirt af 10 Cents for Exchange. MsueapoliS Tidende, Thorsdag be« 24be August 1922. vdL Den økonomiske Stilling.