Minneapolis tidende. [volume], November 16, 1922, Image 15

About Minneapolis tidende. [volume] (Minneapolis, Minn.) 1895-1935

Image provided by: Minnesota Historical Society; Saint Paul, MN

                
TT
•SW i
fm
PAR
1?^
Inholdet ef de fercgoacttde Kapitler.
Heltinden Historien
Hun stansede og rynkede Panden.
„Han här altid været for dristig i
sine Bridgemeldinger de er underti
den forbrydersse."
„Naa," svarede jeg, „men hvor
for henveder du dig til mig?"
„Fordi du maa laane Pengene af
Cheneston eller Kaptein Markham."
Jeg stirrede paa hende. Hun fore
kom mig slet ikke smuk Mere. Hen
des Elegance var det eneste, der var
tilbage.
„Det er 'umuligt," sagde jeg.
„Fuldstændig umuligt.' Kaptein
Markham et meget syg!"
„Jamen, saa er der Cheneston."
„Aldeles udelukket."
„Han vil sikkert med Glæde give
dig dem til Tak for din Hjælp.
Hvis du ikke vil, saa maa jeg
du maa jo forståa, at vi vilde have
havt de Penge hvis vi ikke havde
maattet bruge saa meget til din Gar
derobe."
„Hvad vil du gjøre?"
„Sige lige ud til Cheneston, at
du tilbeder og forguder ham, og at
han hvis han ikke gifter sig med dig»
vil ødelægge dit Liv. fuldstændig.
Jeg vil sige, at du er altfor stolt og
nobel til selv at komme."
„Det vrl du ikke sige," sagde jeg.
„Du kan dfl i det mindste frille ær
ligt Spil."
„Det er umuligt, at to kan belf
svarede hun. „Det overlader jeg til
din Fader. .Jeg betaler Prisen."
Kapitel XI.
Der var en Tid, da jeg pleiede at
grunde"1 over Kjærlighed og ZEgte
skab, og det gav mig nok at tænke
over, selv om det var noget, dör var
saa fuldstændig udelukket fra Virke
ligheden og mig selv. Jeg tænkte saa
tidt paa, hvordan en Kvinde tænkte
og følte, naar Spørgsmaalet om.
Pmge først opstod, om de ødelagde
Idealerne 'og Romantiken, om det
vilde være som en Græsslaamaskine i
Edens Have. Heg,tænkte Andertiden
..paa, hvordan den vilde være, om jeg
var nødt til at bede Cheneston om en
ny Hat, og jeg kom altid til det Re
suttot, a^eg hellere vilde» gaa med
HatteAMen alene, naar Pullen var
flidt sønder og sammen af Wlty end
kede Hammock en lch.
A- *fg J|
Af E.
Burbridge, en engelsk Officers Datter,
som en mør! Aften under Krigens Tid
er kommen for nær en Fæstning i Eng
lad og forfærdes ved at blive stærkt be
lyst af Lyskastere fra Fæstningen, hvor
man stadig er paa Udkig efter tyske Spio
ner. Hun frygter for, at man hvilketsom«
helst Pieblik kan komme til at skyde paa
hende. En ung engelsk Officer, Kaptein
Cromer, kommer tilstede, og for at be
flytte hende lægger han Armen om hen
des Liv, forat man fra Fæstningen flal
faa det Indtryk, at det er et ungt el
siende Pär, en Officer og hans Pige. Da
andre kommer til, som har seet Om
favnelsen, foregiver de at være forlovede,
skjønt de ikke har seet hinanden før. Dette
er Begyndelsen til Spindelvæven,^ som
stadig bliver mere og mere indviklet. Det
„forlovede"
Brennotv House, der beboes af den fine
Familie Gilpin. Datteren i Huset, Grace
Gilpin, er en meget vakker ung Dame,
der sættes meget Ijøit af unge Officerer.
Under den foregivne Forlovelse finder
talrige Omskiftelser Sted. Hos' LMisS
Pam udvikler der sig en stærk Kjærlig
hed til Kaptein (Tjenesten Cromer, og
denne-lsyneS ogfaa at gjøre alt for at
behage hende met hun har etaet den
faste Tro, at han i Virkeligheden elsker
©rare Gilpin, og at alt det øvrige er
Komediespil.
I et Møde med sin Moder tilstaar
Pam, at Forlovelsen med Cheneston bare
er opdigtet, og forklarer altsammen for
hende, saaledes som hun selv bp fatter
Sammenhængen.
„Saa er du altsaa ikke forlovet
med nogen af dem," sagde Moder,
da jeg omsider havde sluttet min Be
retning.
Jeg havde en Følelse, som om min
-Sjæl var blevet draget frem for of
fentlig Beskuelse, og jeg kjæmpede
for igjen at lukke den inde.
„Nei," svarede jeg. „Men vil du
ikke sige mig, hvorfor du CL kommet
her?"
„Jeg er kommet, fordi jeg maa
have ti Tusind Kroner saa snart som
muligt."
„Jeg eier ikke femten Kröner,
Mor. Hvorfor kommer du til mig om
Penge, og hvad er det til?"
„Din Fader maa have dem om
gaaende," svarede hun og Bed fig i
Læben. Han skylder dem til fin
Vi)berft og desuden er der Meha
lige Omstændigheder. Han -r-"
/A --,
Spindelvcev
*.
,k
JopeTlade.
Jm s
O
Jeg har imidlertid altid tænkt/ at
hvis Mænd elsker Kvinder meget
Wt, saa lader PengespørHsmaalet
sig meget let ordne. Jeg tror, at
min Erfaring med Fader og Moder
har gjort mig bange, thi deres fi
nansielle Afhandlinger var saa veder
styggelige, at jeg ved ät høre paa.be
res Skjænderier har faaet en Slags
nervøs Afsmag, en altfor sensitw Gy
sen tilbage for al Omtale af Penge
sager. Det har altid forekommet
mig saa meget lettere at undvære alt.
Da jeg sad i Toget og tænkte paa,
at jeg skulde bede Cheneston om at
give mig ti tusind Kroner til at be
tale Faders Gjæld med, saaHk jeg
atter Kvalme, og jeg havde en Følel
se, som om alt i mig' protesterede.
Jeg lukkede mig sammen som ett Sø
stjerne, naar man rører ved den.
Mor reiste ind til Byen
med mig.
Hun spurgte mig ud om mit Far
vel til« Walter Markham. Hun har
en egen Evne til at spørge ud. Jeg
er vis paa, at hun vilde have egnet
sig glimrende til at faa Ofrene fra
Inkvisitionens Tid til at tilstaa.
„Var han meget ulykkelig, da du
forlod ham, Pam?"
„Jeg ved ikke rigtig, om det gik op
for ham. Han havde faaet et Tilba
gefald og var ikke helt ved sin Be
vidsthed.. Lægerne syntes, at jeg var
mtzget ubarmhjertig, ogz han, der
lignede en Gyngehest, sagde, at jeg
ikke. havde nogen Ret til at forlade
ham. Jeg sagde, at det var nødven
digt, at jeg reiste tilbage, men hvis
han havde kunnet beholde mig der
med Magt, saa havde han gjort det."
„Jeg forstod paa Sygeplejersken,
at.dette Tilbagefald gjør det mere
usandsynligt end nogensinde før, at
han kommer sig. Det vil sikkert vise
sig i Løbet af det næste Døgn"
»\5®'
„Dine Negle er ikke særlig vel ma
nikurerede," sagde Moder.
Jeg lo. Det var saa lig hende at
gjøre Ophævelser over saadann
uvigtige Smaating.
„Saa sender du jo nok Pengene
saa hurtig som muligt, Pam,"
„Jamen, jeg kan ikke bede om det
Mor," sagde jeg fortvilet Jeg faer
mig selv i Manden bede Cheneston
om Penge.
„Du maa," svarede Modet" fried
Haardhed i Stemmen. Hun tog Sa
gen, som om det blot dreiede sig om
at sende et Postkort, for at meddele
hende, at jeg var vel ankommen.
„Jeg skal uopholdelig lade Cheneston
vide, at du er vanvittig forelsket i
ham, og at hvad der for ham kun har
været Spøg, er den rene, skjære Vir
kelighed, og at han, medmindre han
gister sig med dig, vil gjøre dig fuld
stædig ulykkelig. Jeg skal nök faa
det sagt saadan, at'han sorstaar, ak
det er Sandhed. Dernæst maa du for^
tælle Cheneston, at Walter Markham
udmærket godt sorstaar, hvorfor du
opholder dig paa Cromer Court, og
at I har taft ud med hinanden."
For første-Gang i mit Liv var jeg
grov imod min Moder. For første
Gang turde jeg vise hende, at jeg ikke
var angst for hende.
„Hold Mund," sagde jeg rasende.
„Hold Mund! Hold Mund! Hold
Mund!"
Hun saa paa mig med et undrende
Blik. Hun Havde knebet Læberne
sammen.
„Vi burde have ladet dH gaa til
Scenen," sagde hun, „Undertiden er
der en Løssluppenhed over dig, der
vilde passe bedre for Theatret end
det virkelige Liv hvor det kun an
fees for at være daarlige Manerer."
„Det forekommer mig, at alt,
hvad der er virkeligt, levende og ær
ligt, at Udtryk for Bevægelse og Fø
lelse regnes for daarlige Manerer!"
„Saa omtrent*" ?..
V.(
„Med Undtagelse af at laane Pen
ge af-sine Ventter og true fin Dat-
ter."
Moder trak paa skuldrene og saa
ud af Vinduet. 4:
„Hvis ikke din Fader skaffe
Penge -i, Løbet af en Uge, saa maa
han indsende sin Afskedsbegjæring, i
hvilket Tilfælde han ingen Pension
vilde faa. Da han ikke^har megen
Indflydelse og heller ikke er synder
lig begavet, saa kan jeg ikke sige, .at
Udsigten for vor Fremtid færing
straalende."
Jeg saa ogfaa uINif Vinduet. Det
frøs, men skjønt Solen Me skinnede,
saa er hele Landskabet gyldent, som
det glødede og vibrerede af Solskin.
Der var Masser af Markarbeiders i
deres brqgede Nitler, travlt befljæs
tigede med at pløie, og de sntaa Ha
ver straalede i EsteroarM Blomster
pragt. Jeg kunde ikke lade være at
tænke paa, om disse Mennesker, der
lod til at arbeide saa fredelig og ro
lig, kjendte til Livets Storme, og om
de ligesom Mor og jeg forstod at an
lægge en Maske overfor Verden.
Det er imidlertid ikke klogt at tæn
ke mere end tre Sekunder over den
Slags Ting, medmindre man er over
femti er man under den Alder,
saa gjør det ondt, meiner man over
femti, saa ved man, at man ikke kan
forandxe Folk, kun sig selv, og man
ved tillige, at Vristede Illusioner er
ens egen Feil.
Jeg havde en kvælende bitter Fø
lelse, sotn jeg var meget taknemme
lig for, thi jeg vidste, -at man deri
giennem kunde hidse sig selv op til en
Mags Ligegladhed, der -gjorde det
muligt at gjøre og sige rædselsfulde
Ting og ikke væte /lei over sig selv
førend længe pfter.
Der gik et Tog til Cromer Court
omtrent med det samme, og Moder
ventede, til det gik.
Hun stod udenfor mit Vindu og
snakkede noksaa forriøiet) Jeg er vis
paa, at Folk inde i Kupeen syntes,
at hun var umaadelig indtagende.
MoZjer er. faa forfinet og kultiveret.
Hvis hun havde levet paa Revolutio
nens Tid, -faa var hun ganske sikkert
blevet guillotineret, blot for den
Maade, paa hvilken hun trækker Vei
ret.
„Saa glemmer du nok ikke det, jeg
bad dig om," sagde hun let henkastet.
„Nei, jeg skal ikke, glemme!" sva
rede jeg.
Noget af det mest skuffende i^ Livet
er, at man aldrig vender tilbage til
et Sted selv -op man kun har væ
ret borte i fire og tyve Tinter
med de samme Følelser, som da man
drog afsted.
Man undrer fig over, at Kamæle
onen skifter Farve, men det er i og
for sig intet at regne mod berr Maa
de, paa hvilken Mennesket stifter Ku
lør.
Jeg kom tilbage til Cromer Court
font et andet Menneske, og jeg mød
tes med Cheneston som en hel anden
og vidste med det samme, at han var
forandret.
Intet staar sMe.
„Hvordan har han det?" 6ar det
første, han sagde, og jeg svarede:
„De metter, at han staar det igjett
nem."
^,Aa, Pam!" udbrød han, og der
efter hviskede han: „Gud være lo
vet!"
„Mor kom til mig paa Hospita
let," fortalte jeg ham, idet jeg kla
trede op i Vognen. „Grace Gilpin
lod til at vide, at jeg var- der. Det
var egentlig mærkeligt, at hun kunde
trS^noget saädant."
„Det var mig, der fortalte' hende
tøt. Jeg skrev," sagde han.
Jeg smilede. Mit ligeglade Hu
mør var ved at opsluge n^ne Kval
mefornemmelser, dumme TEressølel
se og Værdighed, De syntes at for
svinde i Kviksand.
„Hvordan har din Moder det?"
„Hun længes efter, at du flal kom
me tilbage. Aa, Pam, hendes Be
geistring for dig gjør det dobbelt
svært jor os begge.Forklarede^ du
Markham alk?"
Jeg nikkede.
„Og vil de telegrafere hertil, hvor
dan det gaar?"
„Ja."
Han løftede mig ud. af Votznen, da
vi holdt udenfor Cromer Court. Han
var aflegraa i Ansigtet.
„Gud velsigne dig, fordi du er
kommen tilbage til oS/ sagde han.
Kapitel XII.
Vi spiste til Middag i Mrs. Cra
mers Værelse.
Hun vilde absolut have det saadan,
saa det nyttede ikke at afslaa det.
Jeg fyntes, hun faa bedre o£ yndi
gere ud end nogensinde. Det var,
som nm hun straalede af ^ykke. Hun
sendte os-ud af Værelset, fordi hun
ønskede at konferere med Kokkepigen.
„Jeg flal have en færlig udsøgt
Middag," sagde hun. „Jeg har ikke
bestilt andei end at lægge Planer for
denne lille særlige Middag. Pant
flal hvile fig men fig mig.
Barn, har du etr hvid Kjole?"
„Nei," svarede jeg. „Kun lyserød
og grtto."
le
Kjo­
paa," sagde hun, „men jeg kror.
•Re*#»«» t»é*W,tt»trtirk*l6te' »wmtfer 19256.
ojt jeg har en Kjole til dig, Pam. Vi
vil bede Sygeplejersken finde, den
frem til dig du vil komme til at
ligne fh liden hollandsk Prinsesse,
der er traadt ud af en Eventyrbog.
Men løb nu din Vei, lille Skat!"
Sygepleierflen var meget bekym
ret, da hun kom med Kjolen til mig.
Den var af elfenbenSfarvet Atlask,
syet i Empire-Stil og besat med et
Væld af ægte Kniplinger.
„Hun-vil absolut have det saa
dan," sagde hun, „og DoKoren sag
de, at hun skulde føies saa meget font
muligt, men jeg ved ikke rigtig, .hvad
jeg flat sige til det. Huir sagde at
De skulde Bære denne Pérlekatn i
Haaret og disse sntaa perlebroderede
Sko. Er de ikke henÄvende? Vil
De rede Deres HaorT)øit op paa Ho
vedet som paa de morsomme gammel
dags Malerier, der hænger i Hal
len? Aa, jeg vilde ønske, at Dokto
ren vtlde komme igjen. Jeg er vis
paa, at han vilde forbyde hende at
have den Mddag serveret i hendes
Værelse, fljønt det er meget muligt,
at det vil flade hende mere at gaa
hende imod end at føie dette Lune,
Hun er vidunderlig."
Der er Oieblikke i ens Liv, hvor
man ligesom har paa Fornemmelsen,
at man tager Del i et mærkeligt
Skuespil. Man kan pludselig føle
en panisk Skræk for ikke at kunne
fin Rolle. Jeg følte denne Rædsel,
medens jeg klædte mig paa, men
trods alt var der en vis elektriceren
de Sødme ved denne Gjennembæven.
Jeg var nervøs, og Blodet prikke
de i mine Fingre og Tæer, og jeg
havde Gaasekjød nedad Rygraden, og
da jeg børstede mit Haat, gnistrede
det, og en Nerve nær ved 'Mit Øre
begyndte at vibrere.
Jeg antager ikke, at der kan være
Tale om nogen Slags forbuden
Frugt, men det er vidunderligt,
pragtfuldt "at have Cheneston til at
fe paa mig med forelskede Blikke, selv
om jeg ved, ot ifet kun er for at til
fredsstille hans Moder.
Egentlig er det frygteligt, hvor vi
Kvinder kan narre os selv
med
Hen­
syn til Kjærlighed, ligesom indhylle
os selv i en Sødhch der ikke existe
rer, og drikke sig svimmel i en Glæ
de, der kun ÄistenE' i 'Vor egen Bnd
btldmng.
Hvis jeg vM- gaa^ til Alters, med
Cheneston, kunde jeg ikke have været^
itieré nervøs, end da jeg traadte ind
i Mrs. Cromers Værelse.
Cheneston reiste^sig op. Han var
meget bleg og saa meget forvirret ud.
Og'den Kjendsgjerning, at han var
saa usikker, gjorde, at jeg pludselig
følte mig saa ubarmhjertig munter
og tillidsfuld.
„Patn!'Ma$e Mrs. Cromer. „Aa,
min egen Gut, er hun ikke det søde
ste, du nogensinde har seet?"
kJD,"
v
svarede han.
Et rundt Bord stod dækket for to
med en hvid Lærredsdug besat med
brede, ægte. Kniplinger. Midt paa
Bordet stod en stor, hvid, venetianfl
Glaskurv fyldt med Venushaar og
Liljekonvaler.
„Jdg har tænkt mig, at jeg skulde
holde en hvid Mærlighedsfest for
mig selv og for mine to Børn," sagde
hun.
Jeg snappede efter. VeireK Jeg
maa sige, at jeg var uforberedt Pag
dette den Tanke for giennem mm
Hjerne, hvad hun vilde sige og gjøre,
hvis hun kjendte Sandheden at
Cheneston og jeg aldrig havde været
forlovede, og aldrig vilde blive gift.
Alt, hvad vi fik at spise, var hvidt,
Uge fra Jordflok, Suppe til Isen.
Det var en glimrende Middag, nyde-
rlig
serveret, men det smagte ens for
mig, fljønt den største Gourmand
vilde have været begeistret. Cham
pagnen var det eneste, der havde ett
Antydning af Farve. Cheneston og
jeg forsøgte at holde Konversationen
gaaende.
Jeg kunde paa en Maade ikke Ilade
være med at nyde Situationen, det
gav mig Anledning til at sige nogle
af de Ting til Cheneston, som mit
Hjerte var. fuldt af, og han tog imod
det font en Slags Part af min Rolle
i Skuespillet. Den gamle Dame sad
i sin Seng og iagttog os med et ube
flrivelig lykkeligt Udtryk.
Og Cheneston sagde mange Ting
til mig, som det var værd at knindes,
og sew om jeg vidste, at-de ikke var
alvorlig Ment, saa kunde jegjkke la
de være med at optage dem alvorlig.
Hele Situationen var saa ganfle
mærkelig. Jeg havde én Fornem
melse, som om vi, selv om bi tilsyne
ladende Dar høflige og elskværdige
mod hinanden, paa samme Tid lige­
som ventede at høre en Explosion
og der var §?iebliKe, hvor en Explo
sion syntes uundgaaelig. Det var,
font om det maatte komme.
Endelig lod hun os flippe bort,
fljønt jeg maa tilstaa, at jeg tun nø
dig forlod hende:
Idet jeg gik ud gjenném Hallen,
kom en Pige med et Telegram til
mig.
„Telegrafbudet brugte det for it
Minuter siden jeg bad ham vente.
Ag vilde ikke forstyrre ^Frøkenen."
Jeg tog Telegrammet hg aafmede
det. Det var fra Oversygepleierflen
paa Hospitalet. „Patienten i stadig
Bedring. Udenfor Fare!"
„Der er ikke noget Svar," sagde
jeg.
Walter Markham vilde altsaa leve,
og- jeg havde lovet
„Gode Nyheder?" spurgte Chene
ston.
Jeg rakte ham Telegrammet, og
han fulgte mig ind Dagligstuen.
„Aa, Pam, saa kan du gifte dig
.med ham og blive lykkelig. Jeg vil
de ønske, at jeg kunde gjøre noget for
dig for at vise dig min uhyre Tak
nemmelig hed."
„Mener du det?" .spurgte jeg og
dreiede mig om paa^Pianostolen, idet
jeg smilte til ham.
„Ja, selvfølgelig."
„Saa giv mig ti tusind Kroner!"
Cheneston tændte en Cigaret.
Jeg tror, at én ung Pige, der ec
bleven opdraget blandt en Masse
Brødre eller Fcettere, savner noget.
Naar man først lærer Mænd at kjen
de i Tyveaarsaldören den Alder,
hvor ens Kritik e^ fljærpeir, faa er det
forbausende at opdage, hvor forfljel
lig de er fra os Kvinder i hele deres
Tankegang.
Jeg havde forskrækket Cheneston
med mit Forlangende om de ti tusind
Kroner og han tændte en Cigaret.
En Kvinde vilde have givet sig til
at lege med et eller andet en Gar
dinkvast til Exempel Cheneston
stod netop henne ved et Vindu. Hun
vilde have gjentaget mit Spørgs
maal og forsøgt at læse mit Udtryk,
men en Mand gjør intet saadant.
Jeg'tror, at Cigaretter er for Mænd
det samme som en Kvindes Arm
baand. Klæder eller Haarnaale
altsammen noget, de kan lege med,
naar 6e paa en eller anden Maade
er bragt ud af Ligevægt. Jeg har
ofte lagt Mærke til, at nervøse og
generte Damer næsten altid bærer
lange Klæder eller andet, de i ptnli
ge Meblikke kan lege med.
„Vt! du have Pengene i Sedler el
ler kan en Anvisning gjøre det?"
spurgte Cheneston rolig.
"Hvis du kan bruge en Anvisning,
saa kan jeg give dig den med det
somme, men hvis du ønsker Sedler,
er jeg bange for, at du maa vente,
til jeg har været i Banken," sagde
Cheneston ganfle rolig.
„Tak, jeg vil helst have Sedler,"
svarede jeg.
Jeg vilde helst have havt, at han
skulde have gjort mig Spørgsmaal
eller vist sin Forbauselse og Interes
se. Jeg var rasende over, at han tog
det saa r^lig.
„Jeg mener, at du skylder mig no
get) fordi jeg er kommen her," fag
de jeg brutalt.
Jeg ønskede for enhver Pris at
vække ham, og jeg sorstaar ikke rig
tig, hvad det
4et,
der pludselig kan
faa at Kvinde til at sige saarende
Ting til den Mand, hun elsker, og at
man, jo mere taalntodige og vidun
derlige de er, faar større og større
Lyst til at -kradse. Men naar de saa
begynder at se ulykkelige md, saa
flaar man om og fortryder frygtelig,
Hvis en Mand, særlig en ZEgte
mand, nogensinde vovede at ville
klappe mig paa Hovedet, saa tror
jeg, at jeg vilde bide ham, og jeg ved
ikke hvorfor, men frygtelig korrekte
Mænd faar mig altid til at føle mig
saa flrcekkelig tøset.
Jeg tror ikke, at jeg har en god
Karakter, men uet er min Overbevis
ning, at Mennesker, der søler stærkt,
tager fig alt saa frygtelig nær til
Hjerte, er /særlig rare ikke hvad
Folk i Almindelighed forstaar ved at
være rar. De fleste Mennesker hol
der af at vide, hvor de har en, thi
det er sikkert en stor ^Kompliment,
naar det kan siges: „Hun er altid
den amme." De kommer en intøde
paa samme fortrøstningsfulde Maa
de,, som en Kattekilling til sin Skaal
Melk.
•i
(Fortsættes næste Uge).
Abonner paa «Minneapolis
dende", $1.50 AaretS
^S^T^WIR^ -S fP y
go-d'e.
Navn ...
($ost
Den, der holder let Blad i fit Hjem for at følge
med Tiden, ønsket naturligvis i hvert Nummer
at kunne faa de seneste Efterretninger.
„Minneapolis Tidenbe" er saaledes stillet, at
Bladet som Regel kan levere Nyhederne til Loe
sere i Nordvesten, specielt Minnesota, Dakotaerne
osv*, tidligere end de øvrige store skandinaviske
Blade.
„Minneapolis Tidende" har gjennem „United
Press" fin egen Telegraftjeneste og saar saa
ledes selv Nyhederne ftrax, til hver Time paa Da
gen, ubm at maatte vente paa, hvad de ameri
kanske Dagblade bringer. Bort Dagblad („Dag
lig Tidende"), der er et Eftermiddagsblad, kan
saaledes undertiden .levers samme DagS Nyheder
endog tidligere end de amerikanske Dagblade.
Dette kommer imidlertid ogsaa Ugeudgaven til
»Minneapolis Tidende", der trykkes hver
Onsdags leverer alle vigtige Nyheder, som Tele
grafen har bragt op til den Tid, og som Følge af
de nævnte Omstændigheder kan derte Blads L«
sere meget ofte faa de seneste vigtige Efterretnin
ger fra en halv til en hel Uge tidligere end
i de mindre heldig stillede skandinaviske Bla8e.
.Vi prøver idetheletaget at gjøre „Minneapolis
Tidende" til et godt Nyhedsblad.
Ved at læse „Minneapolis Tidende" faar De en
Følelse af Tilfredsstillelse i Bevidstheden om, at
De strax faar Besked om Begivenhederne og Hoen
delserne i denne vor travle Verden.
indeholder ogsaa talrige Artikler i fine Redaktions
spalter angaaende Dagens store Spørgsmaal.
Bladets Nyheder fra Norge og Danmark er
meget fuldstændige.
„Minneapolis Tidende." indeholder desuden
meget andet nyttigt og underholdende Læsestof.
I Spalten for Hjemmet og Farmen er tier Ar
tikler öm Jordbrug, Kreaturavl og andet henhø
rende under Farmerens Beskjæftigelse samt Raad
og Vink om Husholdningen og Arbeidet i Hjemmet.
særlig Interesse for de kvindelige Læsere er
der til etthver Tid forskellige Artikler og Smaa-,
stykker. ,x
„Minnespolis Tidende" har i sin Mufikspalte
et Resume over de fornemste Begivenheder i den
musikalske Verden.
Endvidere er der talrige Indsendelser, Fortæl
linger samt Smaastykker 'og anden underholdende?
Læsning.
For dem, der interesserer sig for Romaner, vil
Bladets løbende Fortællinger gjennem AaretS Løb
være værd langt mere end Abonnementsprisen.
Hvis De ikke allerede er Abonnent, kan De da
slaa Dem til Ro med at være dette Blad foruden,
/naar De kan faa det sendt til Deres Adresse,
V. hvorsomhelst i de Forenede Stater, for bare
$1.50 oirt itlfttet? Til Canada $2.00 og til
S
is
z
z Klip ud denne Subskriptionsblanket og send den n« tillige-'
med $1.50 til „Minneapolis Tidende", Minneapolis, Minn.
Til „Minneapolis Tidende", Minneapolis, Minn.
Indlagt behag at finde $1.50 for ét Aars Subflrip
tion paa „Minneapolis Tidende".
9
V. I
»»»».»»» i i
Offtce », «......
..
©tot i •.. 11 «s «Ksi
i \n\n er Miss Pam.
aflægger en Visit i
„Janten du moo hove en hvid
Europa $2^50 om Aaret.