Decorah-posten. [volume], February 15, 1877, Image 2

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Areslegionskorjet.
(sFortsætteije tna f. Nr.)
Pauline læste endnu engang Bre
vet, forseglede det og kaldte paa
Madeleine
«Der,» sagde hun, bejørg dette
Brev ester sin Adresse!»
»Til Madame d Herbeval!» læste
Madeleine. «Saa dvil jeg strax skyn
de mig at komme afsted. Hvis De
blot imorges havde seet den gode
Herr Victor, da han gav mig Bil.
letten til Dem, i Sandhed han saa
ud, som var han stegen op as Gra
ven'
Pauline vendte Hovedet bort og
bad hende at tie.
«Gaa!» sagde hun.
Derpaa søgte hun med tungt og
dog lettet Hjerte, fordi det store Of.
fer nu engang var bragt, med Or
nene sin lille Broder og gik, da hun
ikke fandt ham ud i sForværelset.
Øun fandt ham i en sørgmodig
Stilling Panden trykket mod en
Vinduesrude.
«Hvad tænker du paa, kjære Barn»
»Pauline, klagede Drengen, «de
have taget alle vore Bøger fra os.
» Hvad skal jeg nu begynde?»
Pauline sukkede dybi. Hun om.
savnede Julien og sendte ham ud i
Haven sor at rense de smaa Gange.
Madeleine traadte ganske aandeløs
ind.
»Ak, Mademoiselle Madame d'Her
beval lader Dem sige. at hun takker
Dem meget, at hun vil vise Herr
Victor Deres Brev og haaber, al
samme atter vil bringe ham tl For
nust. Hendes Oine vare røde, som
om hun sornyligt havde grædt. Ma.
demoiselle Florand vil sorlade Byen,
sagde hun, hun har maaske smaa
Udgifter at gjøre, jeg vilde ret gjer
ne, jeg ønsker as mit ganste Hjerte
– imidleriid holdt hun en Banko
seddel imellem Fingrene; De sorstaar
jo nok, en Seddel, som man bytter
og faar Penge istedetfor. Hun rakte
mig den, men da de Intet havde
sagt mig, vidste jeg ikke, om jeg
skulde tage imod den; jeg neicde
dersor dybt, sagde, at jeg vilde un
derrette Dem derom, og borlsjernede
mig.»
Under denne Samtale var Pau
lines blege Kind bleven bluøjende
rød.
«Penge,» hvidskede hun, «man by
der mig Penge. Men du har hand
let rigtigt, Madeleine,» sagde hun
derpaa, og kjæmpede med Graaden;
»nei, nei, vi tør ikke tage imod Fru
d'Herbevals Gaver, hører du»
– Det var ogjaa min Menmmng. Ja,
dersom hun blev Deres Øvigermo
der, da saa det rigtignok bedre ud
for os.»
»Ti Madeleine, jeg bønsalder dig
derom
»Ak, tilgiv mig, Frøken, jeg har
gjort Dem bedrøvet, det saldt mig
i Okeblikket ikke ind, græd blot ikke
ellers faar De ogsaa mig gamle
Menneste til at græde»
»Min gode Madeleine, sagde Pau
line og tørrede sine Oine, «jeg vil
ikke mere salde dig til Besvær; en
eller to Dage endnu, og jeg reiser
bort»
»Og hvorhen, sfrøken –»
Pauline lod Hovedet synke
«Til Brest»
»Ja, det var et godt Indfald!
Her kan De dog ikke blive, Byen er
altsgr slet, og de kaade Drenge vilde
fornærme Dem og Deres Broder
paa Gaderne
Pauline hævede sine Oine imod
Himlen.
»Hvor jeg dog er tankeløs der
har jeg igjen gjort Dem bedrøvet!
Ja, lad os reise til Brest der vill
vi idetmindste være i Nærheden af
Deres stakkels Fader.»
»Det er ogsaa Grunden til, at jeg
tager derhen,» sagde Pauline og
smilte sørgmodigt
»Godt, saa er det afgjort. Jeg
vil strax gaa hen og gjøre Alt istand
til os Alle
»Julien og jeg reiser, men hvad
dig angaar, Madeleine saa reiser
du naturligvis ikke med»
Den trofaste Madeleine der alle
rede havde vendt sig om sor at gaa
ud af Stuen, blev pludsehg staaende
mm
Herskerinde.
«Hvad skal det sige Frøken?
»Madeleine, i dette OCieblik har
jeg ikke Mod til at sige dig det;
men du maa selv kunne indse, at
du maa – maa søge dig en an
den Tjeneste»
»De jager mig altsaa virkelig
bort»
»O Madeleine, hvor kan du næn
ne at tale saaledes
«Godt da, De vil give mig min
Afsked, det kommer ud paa et
Øvad har jeg da gjort, hvormed har
jeg vakt Deres Misfornøielse»».
«Min Misfornøielse? Du den
mest Trofaste, det bedste Mennejke
den Eneste, der er bleven os tro
vor Ulykke!
Taarer kvalte Panlines Ctemme
«Ak, lad os ikke tale derom! Jeg
ved nok, at jeg ikke hører til de Ren
ligste og Ordenlligste, og at jeg har
den sFel, at jeg holder meget af at
bort»
snakke. Og naai jeg engang kommer
til at snakke med en gammel Bekjendt
–- aa, ja det ved De jo, saa kunde
jeg endog gjøre Deres Fader vred,
og han var dog en sand Engel.
Imidlertid haaber jeg, at De ikke
har været altfor misfornøiet med
mig
«Madeleine, min kjære, min dyre
bare Madeleine! Da vil ikke for
staa mig. Behøver jeg da at for.
tælle dig, at vi ere aldeles fattige?
Madeleine begyndte at græde
«Min Gud! min Gud! hvad skal
der da blive af mig?
«Du faar nok et Herskab, der er
lykkeligere end jeg.
«Og hvad bliver der af Dem og
den Lille, naar De ikke har Nogen
til at passe Dem?»
Jeg vil søge Urbceide, Madeleine.
Madeleine trak paa Skuldrene.
«Og De tror at kunne arbeide
med disse bløde hvide Hænder, og
hvilket Ølags Arbeide?
Jeg syer og broderer ret godt,
om det ogsaa gaar lidt langsomt,
men jeg vil være flittig. Jeg kan
ogsaa gjøre Kniplinger istand, og
det bliver godt betalt»
«Ja, men hvor skal De faa Ar
beide sra paa et Sted, hvor De
hverken har Venner eller Bekjendte?»
«Der vil nok gives medlidende
Mennesker, som ere barmhjertige
imod de Ulykkelige, dem vil jeg op
søge. !
» Det er sandt nok; men naar De
arbeider, hvem skal da sørge sor
Barnet og for Husholdningen?»
«Jeg vil forsøge at gjøre Alt selv,
jeg vil staa op sør Dag og arbade
til sent ud paa Natten
»«Dg tror De da, at Deres gamle
Madeleine vil saaledes lade sig skub
be tilside som et gammelt fonlidt
Møbel?
Ver opstod en lang Pause. Ma-.
deleine stod med nedslagne Oine og
pillede ved sit Forkiæde og boritør.ſt
rede engang imellem en Taare.
«Hør Frøken!» sagde hun der
paa, jeg har kjendt Dem fra den
Tid, da De endnu var et lille Barn;
jeg tjente Deres Forældre, da Ju.
lien blev født, jeg har pleiet ham
og elsker ham som min Oiesten.
Hos Deres Forældre har jeg i atten
Aar levet som i Paradiset, og hvis
jeg havde brækket en Arm eller et
Ben eller var bleven syg i deres
Tjeneste, tror De da, at Deres For
ældre havde jaget mig bort?
»Det havde de vidjeligen ikke
gjort.
«Og vilde De have sagt til mig
paa mine gamle Dage, naar jeg var
bleven svag og afsældig: Gaa bort
til Fremmede, vi ville ikke have dig
her mere.
«¡ ldrig, aldrig, du vilde hele dit
Liv være bleven hos os.»
DHOg de vilde have fritaget mig
for alt Arbeide; hvad det angaar,
er jeg sikker paa Dem. Og nu da
De er nødlidende, forlanger De, at
jeg skal sorlade Dem, ret som om
jeg ingen Taknemmelighed følte for
de Velgjerninger, jeg i atten Aar
har modtaget i Deres Forældres
Hus. Jeg |kulde forlade Dem og
den kjære lille Julien uden at vide,
hvad der vilde blive af ham Nei,
Frøken! det er umuligt. O, lad
mig blive hos Dem, jeg skal ikke
falde Dem til Byrde, jeg vil besørge
Alt i Huset og skal ogsaa nok skaffe
mig Arbeide andetsteds. De skal ikke
sidde oppe om Natten og arbeide,
thi da vilde De blwe syg og dø, og
hvad skulde der saa blive af den lille
Julien? Ak græd ikke saa bitterlig,
men sig kun de to Ord. Bliv
Moadeleine!
«O., naar det blot lod sig gjøre!
DoOe vil maaske indvende at De
er sattig? det veed jeg godt, thi jeg
har jo selv jeet paa, at man har ta
get Alt srta Dem Og hvor vilde
De deønden tage Penge til Reisen?
«Jeg vilde just bede dig,» svarede
Pauline sagte, om at gjøre mig
endnu en Tjeneste og sælge disse
smaa Stykker, som jeg har efter min
Moder
»Det manglede blot! Nei, behold
disse Minder om Deres Moder, jom
fortjente at være en Helgen; hvilken
Dmerte maatte De ikke søle ved at
stille Dem as med dem! Stol kun
paa mig; jeg har allerede for lang
Tid siden anet, hvorledes det vilde
gaa, og har derfor hævet mine
Penge fra Sparekassen -
»O, Madeleine dine Sparepenge,
der vare bistemte ul dine gamle
Dage!
«Bah! der er endnu længe, til jeg
bliver gammel; jeg er rask, og naar
jeg bliver gammel vil Julien idet
mindste være General, og saa har
jeg jo ingen Nod. Og desuden er
det Deres Fader, jeg skylder disse
Penge. Han har selv sat min Løn
i Sparekassen og lagt tl af sit Eget
Hvis jeg døde, skulde Julien have
det Hele, thi jeg er et Hittebarn uden
–lægtninge. Rær derfor fornuftig
iøken, og før mig heri j
Pauline stod ubevægelig med Hæn
derne sor Ansigtet medens Taarerne s
draabevis trillede srem imellem hen
des «Fingre.
Madelemne, hvis Veltalenhed var
ilende, betragtede hende med synlig
Angst. Endelig viste hun i for
«rædie Ansigt, udbredte sine Arme
imod den gamle Tjenestepige og
raabte:
«Ja, Madeleine, jeg tager imod
dit Tilbud, jeg kan tage mod Alt,
naar det kommer fra dig!
«Endelig, endelig! Det var stygt
af Dem, at De ganske vilde forstøde
mig; tror De da, at jeg havde ladet
Dem beholde Julien for Dem selv?»
Næste Morgen var Pauline be
skjæftiget med at indpakke de faa
Sager, Søsteren og Broderen havde
tilbage.
Pludselig kom den Sidste løbende
med glædestraaleude Oine.
«Søster, Søster, tænk dig, hvad
man nylig har bragt mig. En stor
Kasse» ,
»Iil dig ?»
» Det ved jeg ikke, et Bud har
bragt den og har uden at sige et
Ord sat den i det forreste Værelse;
kom og se paa den»
Han trak Pauline med sig. Paa
Kassen stod der virkelig: »Til Ju-.
lien sslorand.»
Madeleine tog en Hammer og
aabnede Kassen.
«Bøger!» raabte Julien og klap.
pede i Hænderne
Ovenpaa Bøgerne laa et Brev.
Pauline tog det og læste dybt be
væget Følgende:
»Min kjære, lille Julien !
»Jeg hører, at Du vil sorlade
Byen, og onsker at give dig en Er.
indring om vort Venskib, jeg sender
dig dersor nogle Bøger fordi jeg
ved, at det er din største Fornøielse
at læse. De fleste er ikke nye thi
jeg har selv brugt dem i Ekolen,
læs flittig i dem. Tag ogsaa den
lille Pakke, som jeg har lagt ved
Siden af dem, den er kke kostbar
nok tul at blive forsmaaet. Sig til
din Søster, at Du har en tro Rea
der skulde have været din Broder,
og som trods alle Gjenvordigheder i
sit Hjerte er det. Glem mig ikke
V. d Herbeval
Uagtet Julien kun var ti Aar
gammel, kunde han dog skrive ret
godt for sig. Beruset af Glæde satte
han sig ned og satte fvlgende Biev
op :
»Min kjære Ven Victor!
»Jeg takker dig for de Bøger, du
har sendt mig; min Søster tillader
mig at tage imod dem, og hun
siger, at du ikke kunde have gjori
mig nogen smukkere Gave. Jeg vil
være rigtig slittiig og lære Meget
De ti Guldstykker vil jeg gjemme
til særdeles Leiligheder, Pauline har
laati dem i det lille Skriu, hvor
Moders )itng og Faders Kors ligge
Jeg vil stedse eljke dig som en Bro.
der, aldrig glemme dig og altid in
deslutte dig i mine Bønner til Gud
I FFlorand»
»Ak!» sagde Madeleine, da hun
vendte tilbage efter at have besørget
Brevet, «jeg havde nok tænkt, at den
stakkels Victor vilde blive syg; nu
har han Feber, og ester Forlydende
en meget hestig Feber.»
Pauline vred sine Hænder og
sendte et bønsaldende Blik op imod
Himlen.
»Gid Gud vil lade ham leve sor
hans Moders Skyld» sagde hun og
hendes Stemme bævede
Otte Aar ere forløbne. Pauline
Florand sidder ved et lille Bord og
arbeider cne ved en lille Kobber
lampe, hvis sparsomme Lys kjæmper
med en mørk Esteraarsdags lus.
mørke. Værelset, hvori den stakkels
Pige befinder sig, er et snævert Tag
kammer i sjette Etage i et sattigt
Hus i Paris. Tre Etraastole, en
Seng med et Tæppe i Baggrunden,
en Kuffert af Jyrretræ, der tillige
tjente som Kommode, en lille Jern.
kakkelovn, hvori der ogsaa blev kogt,
udgjøre hele Bohavet. Trods denne
efattigdom hersker der dog en vis
Luxus i Tagkammeret, den nemlig,
som bestaar i Renlighed og Orden.
I Vinduet sindes nogle Urtepotter
med Resedaer, der udbrede en yndig
Duft, og den nøgne Væg er prydet
med et Bræt, hvorpaa en Række
godt holdte Bøger er opstillet Paa
Paulines Ansigt har Sorgen præ.
get sine dybe Træk Hendes svæk.
fede Oine fordre Ro; hun lægger
Arbeidet fra sig, lukker Oinene og
idder hensnnken i Eftertanke. Bil
edet af de forløbne Aar viser sig
om en Drøm for hende. Først duk.
er det sredelige lille Hus op hvor
hun har levet de sidste, skjønne Dage,
da Haabet straalede hende imsdde -
derpaa komme de forfærdelige Dage,
da det frygtelige og uventede Slag
»ludseligt knuste hendes skjønne Lykke.
Derefter viser sig et nyt, gruopvæk.
ende Billede: det er Galeislavernes
Ry, det er Brest. Der i det mørke
Opholdssted hvortil saamange For.
rydelser ere knyttede viser sig i
iskyldighedens straalende Glorie den
lvorlige og blege Skikkelse as hen.
es Fader, der med Taalmodighed
g den punktligste Lydighed lider in
Dom, ikke som en Tugtelse men som
n tung Tjenestepligt, man har paa.
igt ham, Soldaten, der er graanet
nder Vaabnene. Hvo som ser ham,
dsler en smertcblandet Forbauselse og
i uvilkaarlig Agtelse. N
» Denne Mand har Intet gjort,
hvorfor han fortjente at være her!»
sige hans skrækkelige Kammerater.
Og de forstaa sig paa Sligt.
«Men hvorfor er sfaderen i Brest
og Børnene i Paris?» Men saa.
ledes sorholder det sig; ogsaa dette
Offer havde Obersten forlangt af sin
Datter, og med blødende Hjerte havde
hun maattet bringe det. Han havde
villet spare Sønnen det skrækkelige
Syn: Faderen i Lænker, iblandt
Forbrydere, paa hvis Ansigter man
kunde læse deres fordærvede Sjæle.
Han frygtede, at det vilde have en
sørgelig Indflydelse paa det uerfarne
Barns Hjerte. Tullige frembød Brest
ikke de Midler til hans Opdragelse
som Paris.
De yavde bijluttet hvert Aar at
skrive hinanden ul. hvert tredie Atr
skulde Pauline alene besøge sin jFa.
der. Tvende Gange havde hun med
næsten overmenueikelig Anstrængelse
giort det, ihi det var hendes Faders
Befaling Han vilde først se sin
Øøun, naar denne var stærk og dan
net nok ul at begribe hans Stilling;
indtil da vilde han være død for
ham.
Scenen sorandrer sig; to smaa
Tagkamre i en af de mest asstdes
liggende Gader i Forstaden Saint
Marceautr er hendes Bolig.
Panuline og Madeleine fortsætte
her i Fællesskab deres oposfrende
Rærk. Madeleine er her, der, over.
alt, snart er hun bekjendt som Kvar.
terelis mest udholdende Arbeiderske;
aldrig havde hun havt saa megen
Lyst til Arbeide som nu, aldrig væ
ret saa aandelig og legemlig sund
Paunline lever kun sor Julien;
hun tilbringer Dagene og en Del af
Rætterne med al udnide sine Kund
skaber sor igjen at kunne undervise
Julien I Arbadstimerne er hun
hans Lærerinde, i Hviletimerne hans
Vemude, hvem han betror alle sine
Tanker. Naar han er rask, glæder
yun sig over Udviklingen af hans
legemlige og aandelige Evner; naar
han er syg. er hun med utræitelig
Omhyggelighed biskjæstiget ved hans
Lrie.
Skilte fra Verden have de kun
eet Formaal sor Ote –al se deres
Faders Æe gjenoprettel.
Barndommens Tid svinder hen.
Julien kan lidt ester lidt fortsætte
sine Ctudier uden Hjælp. Uden at
indtræde i en offentlig Skole – det
havde været umuligt at sktasfe Pen
gene dertil tilvere – suldender han
dem ved Hjælp as de offentlige Bi
bliotheker og de «Foredrag paa de
høiere Underumøningsanhstalter, der
srit kunne høres.
Pauline havde nu mere Fritid, og
trods den gnmle tro ljenestepiges
Modstand anvendte hun denne til
ogsaa paa sin Side at hjælpe med
til den lille Families Underhold.
Det var lukkcdes hende at opdrage
Julun til en herlig Yngling Han
kjendte altfor godt sin Faders Histo.
rie og havde ofte grædt hede Taarer
over, at han ikke havde Lov til al
besøge ham
Hertil var Pauline kommen i sine
møtke Betragtninger, da Julien rask
traadte ind.
»Ak. Pauline, Pauline» sagde
han, «plager du nu igjen dine stak
kels Oine? Hvis Madeleine saa dig,
vilde hun bestemt skjænde paa dig.»
»Min kjære Julien, jeg kan dog
ikke lade hende arbeide alene, idet
mindste maa jeg dog lappe vore
Klæder, om jeg ogsaa giver Slip
paa at sortjene Noget»
»Ja, jeg ser, at du igjen syer paa
mit Tøi» og han tog Paulines Sy
tøi i Haanden. »Tro mig, jeg vil
selv gjøre det; en Soldat maa lige
godt kunne søre Naalen og Bayo
netten»
»Naturligvis, men er du da vir
kelig bleven Soldat?»
»Ja, jeg er, mine Papirer ere i
Orden, jeg reiser allerede imorgen,
jeg støder til mit Regiment i Per
pignan, og inden kort Tid er jeg i
Afrika Ak, maaske skulde jeg iste
detfor Soldatens Uniform have valgt
Arbeiderens Blouse sor at beskytte
dig mod Nød, Pauline -» |
Det er vor ulykkelige Faders in
derligste Ouste at hans Navn igjen
naa blive nævnet med Ære i Ar.
neens Rækker»
»Du har Ret, dette Onske vil
bringe mig Uykke den uskyldigt Li
dendes Bøn kan ikke sorblive ubøn.
hørt»
En klapprende Lyd hørtes hurtig
paa Trappen. Julien aabnede Dø.
en, og Madeleine stod sor dem.
»Det er godt, at Du kommer,
jratuler mig, jeg er Soldat, Sagen
r afgjort»
Den gamle tro Pige gjorde en
nilitærjk Hilsen.
»General,» sagde hun, »«ærbødigst
Tjenerinde!»
Dog den glade Mine, hvormed
un udtalte Ordene sank betydeligt
Munterhed da hnn hørte at hen.
es Yndling skalde reise allerede næ.
te Dag.
Jo længere Astenen skred srem,
esto tansere blev Broder og Søster. i
pauline paatveng sig en rolig Al
vrlighed for ikke nt gjøre Jahen
lødhjertet, Julien paatog sig en
sorgløs Maunteryed sor at |kaane
Paultnes Følelser.
Afjkedens Stund kom endelig,
Pauline tog Sparebøssen og aab.
nede den.
«» Julien,» sagde hun, »her er din
hele Formue; det er paa Tide, al
Du jelv faar Raadighed over den;
Du har en Ven at takke for den,
gid den maa være dig heldbrin
gende!»
Hun vilde give ham Victors Guld.
mynter, men han vilde ikke tage
imod dem.
«Nei, nei, Pauline! Gjem disse
Penge. Staten sørger nu for mig.
Tænk, om Du eller Madeleine blev
syg.»
«Aldrig, Julien! Disse Penge
ere alene bestemte sor dig. Dine
Konfirmationsklæder, nogle uund.
værlige Bøger og din Examen ere
blevne betalte af dem, og der ec kun
Lidet tilovers; tag dem, jeg vil i
intet Tilfælde gjøre Brug as dem.
Inlien tog Pengene og lod dem
glide ned i Madeleines Haand.
»Ze her» sagde han, »jeg indsrt.
ter dig til min Forvalter!»
»Rel, Herr General, Deres sørste
Epanletter skulle betales dermed»
»Julen» tog nu Panline Ordet,
»pi skulle nu skilles, husft –»
Hun kunde ikke sige mcre; hun
holot Faderens Kors i Haanden,
pressede sine Læber et Oieblik der.
paa, og gav det derpaa tans til
Bioderen, der kyssede det længe.
Men hendes Rolighed var nu sorbi,
hun kastede sig paa en Stol, skjulte
sit Ansigt i Hrnderne, og Taarerne
vædede hendes Kinder. Julien gik
hen til hende omsavnede hende, lag
de hendes Hoved op til nu Bryst og
sagde:
» Pauline, min Zøster! Jeg sor
maar ikke at nge dig, hvilken uend
lig Taknemmelighed og Kjæilighed
mit Hjerte rummer, stol paa din
Broder, som Du har gjort til ret
skasfen Mand, der engang vil ind.
tage en agtet Stilling i Camsundelt.
Din Opgave er sorbi, nu begynder
min. Naur jeg igjen har bragt vort
Navn ul Ære, da vil jeg træde
frem for hele Verdens Oine og ntge:
» Der gwes en Ujkyldig, der uretiseær
digt er bleven sordømt til at lide
uhørte Kvaler fordi den menneskeli
ge Retsærdighed er konsynet. Jeg
er denne Mands –2øn giv ham srn
eller lad mig lide i hans Sted, thi
jeg er skyldig som han, han kyldjri
som jeg !»
Pauline trykkede rørt hans Haand,
og Madeleine stod i en Krog og tør
rede hulkende stne Oine. Panulimne
brød atter Tausheden:
»Du reiser altsaa imorgen tid-
ligt?»
»Ja, ved Daggry. Lad os nu
sige Farvel til hinanden og gaa ul
Ro; jeg skal nok gjøre Alt istand»
»Nei, Julien, jeg vil hjælpe dig»
»Fiøken, lad De mig pakke dem
Lilles Tøi, og baade De og hav
kan sove roligt; jeg lover at mekke
Dem i rette Tid»
Næste Morgen bankede Pauline
der var staaet op endnu ndligere
end Madeleine, paa Juliens Dør
Hun havde overvundet Kvindens
Svaghed.
«“Levvel og væi ved godt Mod!
raabte de to Sødskende ul hinanden
sor sidste Gang.
HPauline blev staaende paa Dør
tær)kelen og lyttede efter Juliens
Skridt, saalænge de kunde høres,
da Madeleine, som med Vold og Det udkommer ugeutlig i syvipal
Magt havde villet bære «den Uilles tet Format. – Det indeholder Over
Tøi,» igjen kom op, sandt hun hende t ; u sjs i
knælende ved Foden as Sengen med sigt over hver Uges vigtigste Begr
Hovedet skjult i Tæppet. venheder, saavelsom belærende og
Madeleine kuælede ved Siden as underholdende Literatur fra de bedste
hende og bad med Inderlighed lkandinaviske sForsattere, samt dis
»[tore Gud i din Varetægt kutterer forskjellige Spørgsmaal, der
var eivt hen bække Interesse hos den norste
ter!» ! g Leg Farmer og Arbeider og forøvuigt
«Amen! hulkede Panline og være til Gavn gjennem Livet.
uden at løste Hovedet rakte hun Prisen er 1.100 pr Aargang,
hende Haanden. sForts. og 60 Cts. pr. Halvaargang og 35
O. oo0o 0 . .... iCls. for 3 Maaneder.
F.HILL
har netop modtaget sin Beholdning as
HôstogVintervarer
bestaaende as
Hatte, Huer, Uldskjorter,
Cardigan Jatets,
BulkSkinds-Handsker,
Kusfserter og Vadsakke.
Ut godt Assortement af ovennævnte
Varer sælges billigt sor Kontant i Hut
chinsons Block, Decorah, Jowa.
N N N 1
FRED. HENK(CK.
West Decørah, (ligeved den nye
Bro,) handler med
: j)
Hrocerivarer Hrændedine
samt sabrikerer
Soda-og Mineral-Band.
Den bedste Slags
AlClHHOIOI,
sælges billigere end noget andet Sted i
Bven.
()]json a Davnsom
Smedevärkfsted,
Uomrt SBtreet. Decorah, lowa
S ærdeles Opmærksombed skjænke til
Plovreparationer og Hesteskoning
Vi skal berved tillade os at underrette
Publikum om, at vi udfører Hesteskoning
og Plovarbetde. Da vi begge har lang (r»
faring i vore Aag, er vi sikker vaa at kunne
tilfredsstille alle rimelige Fordringer.
vibødigst.
O. N. Olson. I. Ø. Dawson.
(Gives der en Mirakel-Balsam ?
os
Balsam, der hel
breder Aorlpølelje,
voste og Tæring.
Denne B alsam
gaar under Navn as
Rigg:r oongh Balzam
den sfabiiteres af
Uieren James Rigg, Dubuque, Joma,
og sælges as alle Apothetere, som ønsker
at forsyne sine Kunder md dette værdi
sulde Helbredelsesmiddel. 2ælges hos
«C. Rudolph, Decorah, Jowa.
Trout Run Store.
T. W. Hargraves & Bros.
Handlende med
Dry (nds, Groceries.
Hatte, Hue
[to og Tktøvler etc,
lort sagt, Alt hvad man kan vente at
sinde i en vel assorteret Buti!.
Vore Udgister i Forbold til Decorah
Købmænts er smaa, vi har ingen Hus
leie at betale, vi kjøder vore Varer di
rekte sra Titen, og derfor kan vi jælgt
ligesaa billigt, og om det kniber, lide
billigere end man lan i Byen. 49 I.
Ud Co., Hank.
h.5.Ueiser e Co.
Raulörer.
DECORAH, - 10WA
Eætableret A. D. 15n553
Udsører almindelig Banfksorretning
indsfræver Penge, osv., og gjør idet Hel
o.)
inkorporeret Bans, men paa mere savo
rable Betingeljer.
Modtager Judskud, kjøber U. I
Bonds, Connty Warrants, Guld,
Notes og Mortgages.
« paa Norge,Tverige, Dan
Vexler mark og de øvrige 'Curo
væiske rande sælges dilligt.
Billigt Land tilsalgs.
CURNEY « HANAN,
1 an: en
10,000 kcres udyrke! Land
tilsalgø. til Pris.r sra Ø til b1 pr. Ac
404) Akres rigt os opdyrket Farm
laud tilbydes til gunstige og
liberale Betalingsvilkaar.
Vor Liste fremviser noget af det bede Land
i lsbickasaw og tilgrændgende lsountier, og vi
tror. at det for Flere vil være as Juteresje
at vide. bvor man paa bedste Maade kan
saa kjøbt ng ungt Land, saa at de kan
raadslaa med os. førend de gjør vandel
(shictasaw (sountv. der i Fyd- Ven arændsei
til Winnesbeit ounty. bar allerede ovei
12,000 Indbyggere. og er sølgelig snart op
settlet. Bi bar allerede to die i
(svountiet, og det vil ikke blive længe til, sor
end det et et as de rigeste sountier i Jowa.
E kriv til wGurney& Hanan,
Agenter, New Hampton. Jowa.
Csfice: 2den Dør nord sor Banken.
Oplysninger om Firmaetø Paalidelighed
vil gives as! Hon. G. R. Willett
Decorab. Jowa.
Billigt Blad!
Nyeds og Underholdnings
Blad.
Adreøser:
»Nordvesten,
Madison Wis
æs Dette Blad er ovrgaaet til en
anden Bestyrelse, og dets Politik er
upartisk i Ordets fuldeste Betydning.
Malervärksted.
Vognmaling og Lakering samt
SEkildtmaling og Vindnesblinds ud
søres godt og smagfuldt.
Gamle Bogne males over, saaat de vil
se ud som nye. Iilfredshed zarantercs.
Værlst.ed over G. A. Heggs Bognma
gerværkst.ed, Wateec Street, Decorah.
21 la. i H. Sivort
D. B..Dennis
handler med
o. o n
o
sinerøcerier–The,
Stentöi, og (Glasvarer,Trävarer,
Salt, Cemeut, Plaster Paris osv.
Water Street . Decorah Jowa
21 1A.
Øaugen &K HØulversons Avertissement.
at I 22: man
P. E. Haugen A Hulverjon
augen «b julvers
i SUN
tilbyder Farmerne as nordre Jowa og sydlige
Minnesota de jølgende velprøvede
»
Farm-Maskiner for 1877.
––––– –- –o e –
nalter 4. Moods Harrester (stjærer 61 Fod
nalter 4. Moods Harrester (tjærer 51 Fod,
(Selv Binder kan saaes til begge disse Malkiner)
mc,nie .....
I alter 4. Moods RKeajpr oOtjerer 6 Fod)
Nalter 4. Moods Reaper Reel lake (kjører 51 Fod)
s. e h Reel Knaie o.
« s » 4ron rame Morer
..«. . . 1 «
AMeadon hing Momwer.
Little Chiefstain ((hampion, leaper (kjerer ø Fod
(Siuele or lomlbind)
Lemder 11o0n ramme (tiærer i Fod)
Lemmer 11o0n Frame ltjerer 5) Fod
(Begge sine or Comlaned
Beloit Harveater. Beloit Reaper. Keytone Ho Rve Aaslor Hø Rwe
Bukeye bDrill » l10 og 12 Ha. ,
Buckoe Reeder 11 oa 11 Ho.
Prairie City Jeeler 10 12 or 11 H.
(Alle med eller sotruden raa Jøder Attarhment )
ken (Heste) («mm Planter
Elwardl Riding Corn lultivator
Beloit Norwevian Brakine- oh Stubble Mon
Peru Stubble Honm-. A. b. Dickeoy Racine) Fanmmgmøller
Fairtnks Daonle- Remmington 2yumumtkiner
Stoughton Vogne.
«
| Stoughton Buggies
Anltman Talor Vibratur Ireitem ti
Maillon Irest m dtt ne
i. Aultman de (« Trait mutt ne
Harve Iand torn llanmtera. og i Zlags Furmtedsktibe:
Vi tilbyder de ovenstaaende Maskiner til de billigste Pri
ser, og garanterer Tilfredshed. Vi have altid et stort Ov
lag af «Ertras- sør alle Maskiner som vi salger
Idet vi takker vore Uiundsmænd so den hidtil haste Zognmng ha
ber vi, at de fremdeles ml bøje oa j bese vort Oplag sformdet
de kjøber andetsteds
vorbødign
Haugen & Hulverson.
W v. Eajhtound Avertissement
0pera Ilouse
1
d
1
1
1
s
N
- – maa. 0]R)
) r « «- 1 « « 1 »
Den største og bedste Barebeholduing i Nordvesten haves
nu paa Vager, bestaaende as
) s )
o vo »
aU
-
– ,rt .
Hatte, Huer, Stovler, Sko,
q « –
Gents' Furnishing Goods,
hvilke Varer jales til de allerlaveste haarde Tiders Prijer
'
I vort
' aa
j s « «
Oktiddel Deyurlemenl
|
sforefindes det bedste Assortement as Tøier og Klæder nogensinde
bragt til Decorah, og hvad Tilstjæring og Arbeide angaar kan vi nu
i alle Maader tilfredsstille uhver, oa sorsikrer, at vi kan give bedre
Satissaction end kan faaes nogetsteds vesten for (hicago.
V « L. Easton.
M. I. Sethney, Salgsmand.
110 M11 I Ns1111 11« >»N
« « . vo « «
Alliance Gjensidige Livs Assurance Selskab
as de Forenede Stater.
Det nordostlige Jowa Departement, med Hovedkontor i Decorah.
Blandt sine Direktører tæller Selilabet søolgende Mænd
Hon.T. W. Burdik, Kongreamedl. sO. W. lTcott,) Møllere og Jabri!
,« G. R. Willet, Sagsører. I) John Ammon,s eierc.
N. v. Adams, vandelsmand. j 0. ØIyver)on, Kjøbmand, med âlere.
De Penge, jom fommet ind under dette Devartement, adlaanes indensor
Distrittet, hvorved altjaa det, der kommer ind sor rivsassurance, bliver inden
sor jamme Kreds.
Dette Selslab er organiseret under Kansas's Vove, hville ere saa nøpe ligc
overfor rivsassurance, som nogen anden !tats i Unionen, og det tilbyder lige
saa god Sikkerhed jom noget Kompagni ide Forenede Ttater Det udstedet
alle de forikjellige 2lags Ppolicer, REOISTERED ANU TOTINE DI1V uEND
indbefattet, og sin populære lnvrertment Itoct Dolicy, der samtidig er et lønnend.
Investment og Assurance tillige.
N e e staar ved Magt hvadenten man dør i sit Ojem eller paa Reiser ed
bar Uolicerne mister ilke sin krasi, belægges ikke med tat og lan lille gør
mmy
Renter, om dette lslkab Regelen har as sin anbragte Kapital er12 plt. aarlig
Man kan henvende sig med gorespørghel til hvemsomhelit as de ov nfor nævnte
Der: med
15 1 Aar General Agent, Deeorah, Jowa
ste
D
Je
N U
Lo
y