Decorah-posten. [volume], December 24, 1879, Image 3

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Börnenes Spalte.
Smaabörnenes Julegläde.
Kommen er Stunden og rysene tændt,
Frydfulde Øine mod Træet er vendt.
Fryd uden uge – Gaverne rige!
Etørst er dog den, som udsader har sendt.
Aldrig er setret en skjønnere Fest
Jesus, Barnlille. er bleven vor Gjest.
riflig skal sjunge Gamle og Unge;
Børnenes Julesang klinger dog best.
Lad os da synge som Barnet saa sro,
Prise vor Frelser med enfoldig Tro.
Ealtgste Glæde, Naar vi skal kvæde
Julesang hisset i yimmelens Bo.
Gutten, som vilde blive näst ester
Da Hans havde udtjent Hvervingsti
den, reiste han udenlands og kom der
i fremmed Krigstjeneste Det traf sig
heldigt for ham, at der snart udbrød
Krig, saa kunde han vise, hvad han
duede til Han var en kjæk Gut og
var gjerne med, hvor det gjaldt, men
slap usaaret fra alle Kampe. En Dag
havde det gaaet rigtig varmt til. Fi
enden stormede en Skandse, som det
Kompagni, Hans hørte ttl, skulde for
svare. sflere Anfald var tilbageslaaede
men omsider vovede sFienden nok et
Unfald Han havde da saaet friske
TIropper og angreb derfor med større
Kraft og Iver. Det var nær ved, at
sFforsvarerne dennegang skulde have op
givet Skandsen, ladet Kanonerne i
Stikken og løbet sin Vei. Dette hav
de været et stort Tab. Fik Fienden
sørst denne Skandse, da havde han
Nøglen til en as Landets stærkeste
sfsæstninger; thi han kunde da vende
de erobrede Kanoner mod sFæstningen,
som laa saaledes til, at den vansteligt
kunde værge sig mod dem. Dette vid.
ste Alle og derfor var sForsvaret saa
mon
»Hold Stand, Gutter!» raabte Kapi
tainen, «har I klaret Jer før, saa kan
I det altid nu! I har fægtet med
Ære, som brave Gutter. Vær nu ikke
bange denne Gang –sFæld Bajonetten
og staa som en Mur
Men det hjalp ikke. De sfiendtlige
Kartædsdher gjorde frygtelige Huller i
de sforjvarendes Geledder Et Par
Stykker gjorde allerede Tegn til at
vilde vende Ryggen. Da havde ogsaa
de Andre gjort det men Ingen turde
endnu, fordi de vare bange for at blive
skudt paa Flugten af Officererne.
»Hold fast endnu en liden Stund
Nu ser jeg vore sfolk komme en halv
sfjerding bort. Da ere vi frelste!
ssærdig Geværet! Giv ham nok en
Salve!» Saaledes lød Kapitainens
Raab, medens han for frem og til
bage mellem Rækkerne for at opmun.
1ire dem
Men Kommandoordet blev enten ikke
hørt eller det blev ikke forstaaet El
Par Stykker havde allerede seet sin
Kans til at flygte ubemærket ind i
Tykningen bag Skandsen Dette blev
bemærket as nogle Andre som strai
fulgte deres Exempel.
En stum Rædsel overkom alle de
Andre og Kapitainen og Officererne
stode et Oieblik raadvilde. Omsider
satter en af de yngre Officerer en rask
Beslutning. Med dragen Sabel løber
han op paa Brystværnet og raaber ud:
»Følg mig, alle tapre Gutter! saa
jager vi dem væk. sæid Bajonetten !
Gaa paa! Hvem er næst ester mig?»
»Jeg,» raabte Hans og sprang efter
ham ud lige imod sFiendens Rækker.
»Jeg ogsaa,» raabte en Anden. Der
kom strax flere og tilsidst fulgte Alle
drevne af Begeistring og Exemplets
smittende Magt. Den forbausede sftt
ende kunde ikke fattet dette, da de plud
selig gjennem Krudtrøgen saa en hel
Mængde af Forsvarerne med sældet
Bajonet og under Hurraraab styrte
dem lige ind paa Livet. De troede,
at de havde faaet uventet sForstærkning
De vaklede; flere af de forreste tabte
Modet og flygtede. Dette skræmte An
dre, som ligeledes toge Flugten, indtil
de Alle som en i vildeste Uorden lode
alle sine Vaaben i Slikken og for til
bage igjen. Skandsen var reddet.
Øvilken Jubel, hvilken Glæde! Den
Officer som havde gjort dette tapre
Udfald, blev paa Stedet udraabt til
Kapitain og dekoreret. Hans, som
havde fulgt ham efter, fik ligeledes et
Ridderkors.
Endnu var han dog ikke mere end
Underofficer. Det var endnu lange
Udsigter med at blive næst efter Kon
gen.
Saa blev der sluttet Vaabenstilstand
og Hans tænke paa at reise hjem. Han
længtede nu til den lille Stue oppe
under sFjeldet. «Det skuide være rart
at se, hvorledes de lever der hjemme»
Saa vilde han sige Farvel og takke for
sig, da Tiden var udløben.
Men Krigsluen blussede atter op.
Det truede med at blive langvarigt.
Den unge Konge i Landet var bleven
utaalmodig og vilde nu selv være med
og levere et Hovedslag, som kunde af
gjøre det Hele. Hans grunoede lidt
paa det, men bestemte sig dog til at
gaa med i nok en Dyjt.
lag
ad
end
Saa var det en Høstaften, de havde
slaaet Leir midt inde i en uhyre stor
Skov. Der var mørkt. Bagtilden
blussede i Veiret og kaste sit usikre Lys
over Teltrækkerne og de barske Solda
teransigter, som leirede sig i Grupper
omkring Ildstederne, hvor der kogtes
Mad. Nogle rørte i Gryden, Andre
lagde Ved under, Andre passiarede
sammen med sine smaa Piber i Mun
den, atter Andre laa i for skjellige
Stillinger og hvilede sig ; thi de havde
havt en tung Marsch den Dag. Hans
var ogsaa med. Han var falden i en
kort Slummer, der afbrødes ved en
dæmpet Samtale mellem et Par Kam.
merater. (sFortsættes.)
Kongen.
(Fortsættelje.)
Farmen, Huset og Haven.
Timothi og Kløver.– En
Korrespondent til Bladet »ThePrairie
Farmer» siger med Hensyn til den
Ting at tilsaa et Stykke Land for
Hø eller Havnegang Følgende, som
vi tror, at mangen Farmer giør Ret
i at lægge Mærk- til: Mange JFar
mere her i (sgnen (Irving, Jowa ),
har sine Enge tlsaaede næsten ude,
lukkende med Timothi; men jeg har
efter nærmere Undersøgelse fundet,
at efter denne Fremgangsmaade gives
kun lidt over Halvten af, hvad de
Andre, der tilsaa sit «ngland baade
med Timothi og Kløver, høstes. Me.
dens de Enge, der vare tilsaaede kun
med Timothi, saa brune og bare ud,
efterat Høet var raget af dem, vare
de, der vare tilsaaede baade med Ti
mothi og Kløver (eller Kløver ale
ne), strax grønne og smukke og hav
de et fristt og trweligt Udseende.
(sfter den Erfaring, jeg har ajort,
er Timothihøet, hvor det er blandet
med Kløver, fint og let at behandle,
medens det, naar det er voxet alene,
er grovt og stivt og haardt at be
handle. England, der er tilsaaet
med begge Slags (baade Timotbi og
Røver), afgiver Aar efter Aar en
rigelig Mængde udmærket Hø, me
dens den (Eng, der er tilsaaet med
Timothi alene, om kort Tid faar alt.
for fast Græøtørv og maa snart pløies
op igjen. Dersom Timoltbihøet slaaes,
efterat Frøet er begyndt at falde af,
saa er den Eng, hvorpaa det har
voxet, ganske værdiløí. som Havne
gang for Kreaturer.
Med specielt Hensyn til Havne
gangen bemæikes, at om et Stykke
Land tilsaaes med Timothi og Rød
kløver til Havnegang, saa maa man
aldeles ikke sø!ge den almindelige
Fremgangsmaade, som mange JFar.
mere desværre ajør, nemlig, saasnart
Marken er nogenlunde ordentlig tl
voxet og kommen i saavidt Stand,
at den egentlig egner sig ul Haovne
gang, overlade Naturen ntl sin egen
(hang, og saa ligger Landet der Aar
efter Aar uden at blive seet paa med
den Tanke at forbedre den, saa at
Havnegaugen kan vedligeholdes. f
ter tre eller fire Aar vil den røde
Kløver uddø og bvid Kløver opvore
i dens Sted. (fu Havnegang, som
man vilde drage Nytte af, og som
svarede iil Oiemedet, skulde tilsaaes
med Kløver hvertandet Aar. Den
kan saaes paa hvilkensomhelst Tid af
Vinteren, dog allerbelst i let Sne
i Marts Maaned.
Farmerne skulde ofre lidt mere
Opmærksombed paa denne Kløver
forretning end Tilfældet er; det vil
de uden Tvivl forbedre ikke alene
deres oste tørre, fattige og afmagre.
de Farme, men ogsaa deræs ofte li
gesaa fattige Formuesomstændighe
der.
w
(sn hver er omgaaes Heste, har
uden Tvivl ofte lagt Mæike til,
at de undertiden ænder Bagdelen
mod et Gjæirde ellersanden (Gjen
stand for at klø sig. Tenne Klø
didrorer ofte fra Mak i Maven.
Som Middel mod denne Uvaue, om
det saa kan kaldes, anbefales Følgen
de: Vask mindst to (Hange daglig
Hestens Halestjert (Rumpetangen)
lige til Roden med stærk Edike, samt
giv Hesten sammen med JFodret en
liden Portion vel opreven og fin To
bak. Dette vil sædvanlig bjælve.
I visse Tilfælde er det at aubefale
at nagle et Stykke Plugtobak fast
til et Hjørne af Foderkassen (Kiyb
ben) og lade Hesten bide og gnave
derpaa efter Behag. Hvor Askari
der (Masttarmeorme) eller »Pin-
Worms» foraarsage Irritation bos
Hesten og derfra dens Bestræbelser
for at klø sig, saa er Tobak – paa.
staaes der–et saa ypperligt Middel
herimod, som det kan findes. Det
er et Middel, som sjelden eller al
drig forfeiler sin Hensigt.
Vandtætte Støvler. – Tag
en Del Faaretalg og to Dele Bivor
og smelt det sammen. Smør Støv.
lerne dermed om Aftenen og tør dem
sin Hovedbeklædning maaler op til ser Fods Høide», skratter
en af Damerne, der mod sin Villie rober en Blanding af
Jalusi i sin Stemme.
«I Træsko! og med Haaret i et Par nedover Ryggen
hængende Fletter, tilføier spotsk en liden Blondine.
«ve kun, Tamer!» siger de Presles munter. «I skulle
faa se en Normandi Skjonhed med høi Hat, Træsko og hvad
det nu er Altsammen; læg saa Mærke til, hvilken Jalusi
I Allesammen ville betages af ved Synet af hende.»
«En Stemme hores fra Ydersiden af Indhegningen; der
synes at opstaa Forvirring og Forstyrrelse, og midt under
denne hores atter en rask Stemme; man skjelner Ordene;
«Jeg siger dig, at jeg maa ind og vil ind! Jeg maa
tale med Eders Herre!»
Margnisen reiser sig fra Bordet, gaar hurtigt henimod
Indgangen og spørger Betjentene, hvem der er saa paatræn
gende.
«Picard!» svarer den raske Stemme. «Picard, Ridder
de Vaudreys Kammertjener.
s. OØieblikkelig giver Marquisen Befaling til at indlade
ham; en skarp og kraftigt udseende Person, bærende de Vau
dreys Tjenerdragt, staar foran det glimrende Selskab.
«Høivelbaarne Marquis og deilige Damer!» siger han
i en noget asfekteret Tone og med et lidet Buk, der mod
tages med Latter. «Det gjør mig meget ondt, Margquis;
men min Herre beder Eder at have ham undskyldt.»
«Have ham undskyldt?» gjentager en af Damerne noget
forstemt; hvorledes? – han lovede – –»
«Han sagde, at han ikke vidste, enten han kunde komme
eller ei», svarer Picard med et andet af sine hurtige Buk.
«Men da jeg troede, at jeg kunde overtale ham til at komme,
saa var det mig, som gjorde Loftet.»
«Da tog du dig en stor Frihed», siger de Presles til
ham; «han bor straffe dig derfor.»
«Naturligvis», svarer Picard venligt; «jeg ønsker, han
vilde; mea ak! min Herre er ikke lig andre Herrer. I
Sandhed, han er aldeles ikke nogen Herre.»
Og idet han hos Selskabet synes at opdage vantroende
om Morgenen med et Stykke farvet
Flonnel. I Førstningen vil det
nok være vanskeligt at faa saadanne
Etøvler blanke, men det giver sig
snart.
(st andet Middel: Stød fin en
Unze Harpix, bland det med ti af en
Pint Linolie og hold det i en Blik
pande nede i en Pande kogende Band.
Naar det er kogende hedt, læg ned i
to Unzer Faaretalg og smør denne
Blanding varm paa Støvlerne, saa
den trænger godt ind i dem.
o.
En moderne Münchhausen.
Om den berømte Basist Karl For
mos fortælles følgende Anekdoter:
Formos holdt lige saa meget af at
gaa i Høiden med sine Pralerier som
at gaa i Dybden med sin Bas. (En
Kunstreise til Amerika havde tilføiet
hans Sangstof et uyt og storartet
Materiale. («n Aften efter en Gjæ
steforestilling i Wiesbaden sad Bas
isten paa en Kneipe og fortalte sin
ikke mere fuldkommen troende Tilhø.
rermenighed om et Oveirfald af Siour-
Indianere, som tog ham til Fange,
dræbte hans Ledsagere, men slæbte
ham selv efter tre Dages Fasten til
Marterpælen, hvor de forberedte
ham til Døden med allehaande smaa
(Chikanerier, som f. (x. Knivkast,
ning, brændende Træsponer og vilde
Krigsdandse. Fortælleren gjorde her
en Pause. Spændt Forventning.
»Naa, hvorledes blev De da reddet?»
spørjer en af Tilhørerne. »Ja hør
nu», vedblev F. med den mest al
vorligste Mine. Jeg havde med en
mageløs Stoikisme taalt dette Paks
Plagerier. Ikke et Bluuk med Øiet,
naar Kniven for ind i Træstammen
netop et Haarsbred fra mit yoved,
saa at Tkastet dirrede ved min Tin
ding; ikke et Smertenssuk undslap
mine Læber, naar de vilde Fruen
immer drev de brændende Træstyk
ker ind under mine Neale. Jeg bav
de besluttet at dø som en »«Høvding».
Ta kommer den første Kniv susende,
som virkelig træffer mig; dens Eg
ridser min Hovedhud, og dens Spids
nagler ubarmbjertig mine Kunstner
lokker til Marterpælen. Jeg føler,
at Øieblikket er kommet, da disje
Hunde er blevne kjede af den gru
somme Leg og vil gjøre det af med
aa, (sfter indianst Skik besluttede
jeg at istemme min Dødssang og
vælger dertil min Bravurarie, og
pludselig bruser Bassens vældige
Toner fra mine sangkvndige Læber :
»I disse bellige Haller kjendes ei til
Hævn Ved de første dvbe Toner
holdt Indianerne inde med sit Mord
værk. Forbauselse maler sig i Alles
la. Pludseltg ligger hele Selska
bet paa Knæ for mig, og Banden
skraaler vildt imellem hinanden paa
daarligt (ngelsk. «Karl Formos!
Det er Karl Formos! Saaledes
kan kun Karl Formos, den store
Aormos svnge! Lad mig fatte mig
i Korthed, mine Herrer! Jeg blev
løsladt og pleiet; otte Dage efter
afreiste jeg, forsynet med et Diplom
som Akrresbøoding bos Indianerne,
efterat jeg til Erindring bavde stuk
ket til mig den Kniv, der havde rid
set min Hovedhud. Min Stemme
og mit Kunstnerry havde reddet mig!»
– Blandt Tilhørerne udbrød der en
Storm af Latter; det var det Vær
ste, Fortælleren endnu bavde brdt
dem. sndelig siger (sn: »Hør, For
mos, vi skal tro Dem, bvis De vil
vise os Kniven. De har dog vist
gjemt den som en Relikodie?» –«(Gan
stevist», svarede Sangeren, »De skal
faa se Knuwen, jeg skal tage den med
mig imorgen». Næste Aften forlangte
naturligvis alle de Tilstedeværende
at se Kniven. »Jeg har glemt den,
sagde Formos, «vil De vente til
imorgen». Og det sagde han hver
Aften i otte Dage. Endelig kom
Sangeren med triumferende Mine:
»Mine Herrer, her er Beviset paa
Sandheden af min Kistorie; her er
Indianernes Krigskuiv»v. Knuiven
gaar fra Haand til Haand; dens
eiendommelige Form lader Inlel til
bage at ønske, men det aabenbart nve
og ubrugte Blad vækker saa meget
mere Tvivl om Baabenets Akgthed.
(«n af de Tilstedeværende undersøger
Knive nøiere; tilsidst viser han
Basisten et ganske lidet Stempel:
»W. Meyer Wiesbaden». Hvordan
er dog det Fabrikstempel kommet paa
Kniven? lnhver har sin Nød med
at undertrykke Latteren; Alle er
spændt paa, ved hvilken ny Løgn
Sangeren vil rede sig ud af denne
Forlegenhed. Formos dreter Kniven
frem og tilbage, men det fatale Stem
pel vil ikke forsvinde. »Ja, i Sand
hed», siger han endelig, idet ban ry
ster paa Hovedet, »hvilken uforskam
met Karl! Jeg giver ham Kniven
til Reparation, og saa sætter han
sit Fabrikstempel paa den!» Fra nu
af var der Ingen, som tvivlede om
Historiens Tandhed.
––––– – –-.
Bygdesagn
I et Brev fra Bukrem til »Sta.
vanger Amtst» medeles følgende:
Da den bekjendte Farsot, som gaar
under Navn af »Svartedauen» eller
den sorte Død, naaede Sætersdalen,
bestemte ; Brødre fra en Gaard, som
heder Aakre, sig ul at rømme bort.
De tog Veien nordover, hvor Pesten
tidligere havde herjet. Da de kom til
Jæderen og Dalerne, var store Stræk.
ninger øde. De kunde da vælge sig
(Gaarde næsten, hvor de vilde Den
ene nedsatte sig paa Espeland her i
Bygden den anden paa Skjeiene ved
Sannnæs; men den tredie ved Sagnet
intet om
Den, der valgte Gaarden Espeland
til Bosted, hedte Vetle; den ældste
Søn, der overtog Gaarden efter Fa
deren, hedte Torleiv, hans Søn hedte
igjen Vetle efter sin Bedstesader og
kalde fin ældste Søn Torleiv og saa.
ledes nedover fortvæk med Navnene
Velle og Torleiv lige til dette Aarhun-.
drede. I halvfemte Hundrede Aar sad
Søn efter Fader paa Gaarden, og
Navnene blev ikke vendte. Da Velle-
Navnet i Overensstemmelse med Dia-.
lekiens sproglige Love. udtales som
«Vedle», fandt imidlertid danske Præ
ster for godt at skrive Velle, men først
i den senere Tid er sFFolk blevne saa
skikkelige at udtale dette Navn efter
«Skriften». Den sidste Vetle, som
boede paa Espeland, døde i 1513 i en
Alder af e» Aar. Sagnene om hans
At stod saa levende for ham, at t. Ex.
gver Sætersdøl, som kom til ham,
blev modtaget som en nær Slægtning.
Det var en velstaaende Mand, der for.
uden sin Ætilegaard ogsaa eiede en
Part i Gaarden Veen Han kunde
have kjøbt flere Gaarde, men foretrak
at gjemme sine Penge paa Kistebunden.
Der kunde snart igjen komme en
»Svartedaue» tænkte han, og den, som
overlevede den, kunde vælge sig Gaard,
hvor han vilde. Hans ældste Søn,
som naturligvis hedte Torleiv, fik sig
en Gaard paa store Undem i Thime
og kaldte sin ældste Søn Vetle. Den
nes Søn Tollef bor nu paa denne
waard; men denne, der vistnok ikke
har meget Kjendskab til sFortiden, har
brudt med Ættens Navnestik og kaldt
sin ældste Søn Vejert, et Navn, han
formodentlig har hørt i Byen, og her.
med ophører da sandsynligvis de
Navne, som regelmæssig har holdt sig
blandt Ættens førstefsødte i omtrent
500 Aar.
– Det fortælles i en Meddelse til
»Fædrelv.», at strax efter »«Svartedau
en» kom en Mand fra Iylland op og
bosatte sig paa Gaarden Leesdland i
Ivelands Sogn. Man kaldte ham
»Juten», men hans egentlige Navn
var Kristen, og Sønnen hants fik Nar.
net Anders. Dennes Søn blev saa
igjen kaldet Kristen ester Bedstefaderen
og nu vexledes med Kristen og Anders
til helt ind i Nutiden. Saavidt vides,
døde den sidste Anders i 1867 eller 68,
og dermed sluttede Slægten paa Gaar.
den Leesland, hvor den havde holdt
sig i nærved 500 Aar. Den sidste
Anders kaldte nemlig sin Søn Kristian,
og nu sagde Folk, at Slægten maatte
vige fra Gaarden, eftersom der var
brudt med den gamle nedarvede Skik
med Hensyn til Navnegivningen. Dette
gik ogsaa i Opfyldelse ved en den sid
ste Anders Død; thi da maatte Enken
med Børnene vige fra Gaarden.
givet deres Meninger tilbedste, begunstigede ham just ikke
med milde Blikke, snarere med saadanne, der ikke manglede
Villie til, om det saa var at sprænge ham – Ophavsman
den til den udtalte Dadel over deres Bemærkninger – i
Luften.
«Vaagner hun ikke snart op?» spurgte en af dem for at
skjule sin Forlegenhed.
«Aajo», svarede Marquisen, idet han tog frem af sin
Lomme en nydelig med ophøiet Kunstarbeide prydet Solv
fslaske. Nogle faa Draaber af denne, dryppede paa et Lom
metorklæde, vil være tilstrækkeligt til at kalde hende til Be
vidsthed igjen.»
Marquisen heldte derpaa nogle faa Draaber af denne
Drik paa et simpelt Lommetørklæde, som han holdt i sin
Haand, og var netop isærd med at forsøge dens Kraft paa
den slumrende Pige, da Ønsket om at forhøie Virkningen
sor en Stund holdt ham tilbage.
«Hvad vil hun sige, naar hun kommer til Bevidsthed
spurgte han som om han heller overtænkte sandsynlige Hand
linger af et stort, fremmed Dyr end af en svag, værgeloo
Pige.
Han stirrede paa Ridderen, som om han troede, at denne
vilde besvare det sremsatte Spørgsmaal, og han blev heller
ikke skusset heri.
«Hvad hun vil sige, naar hun kommer til Bevidsthed?
gjentog de Vaudrey, som om det var et ganske unyttigt
Sporgøsmaal, hvis Besvarelse Enhver vidste; og han tilføiede
næsten spottende: «Som om vi ikke kunde læse disse sri
villige bortførte Kvinders Udtryk og Taalemaader! Naar
det høitidelige Øieblik kommer, vil hun vaagne og gien
nemskue Alt.»
Ved først at briste ud i en Strøm af sorestilte Taarer
gik Ridderen derpaa tilværks med at gjøre en Efterligning
as det Slags Skrig og Graad, som Kvinder tillader sig, der
– som han sagde – have været bortførte efter eget Ønske.
«Hvor er jeg?» fortsatte han med grædende Stemme.
«Hvorsor have I bragt mig her? Hvad er Meninaen
dermed? – Store Himmel! – ak! min Moder!»
Nyt RNorsk
Möblemagafſtin
d da i
i
ak
p – ld T g
7;) e, s. M
s j (U An an
; )pk r –»–
e U
h ald h e
– i
1) EC O RAlH.
0-
I. JACKWITZ,
Möbel-Udsalg
i Hutchinsond Block. Washington Street,
mm
Vort Oplag indbesatter Alt, bvad der fore
findes iet Møbeludsalg, og hvad Varernes
Kvalitet og Priser angaar, saa er vi sikker paa
at kunne tilfredsstille Cnbver.
De Varer vi har paa Haanden har vi kjøht
for Kontant, og det er Meningen fremdeles at
kjøbe alle vore Møbler paa samme Maade. men
for at kunne gjøre dette, ma a vi sælge udeluk
kende for
Rountant.
Vi vil gjerne have randømænds Søgning. og
vil sælge saa billigt som nogen anden Møbel
handler paa denne Side af Misøsissippi, men
vi kan paa ingen Maade sælge paa
Aredit.
Vor Recourser ulUader det ikke.
Ligkister.
–
o. »- M
f Ur.
«
s .- ..
–yn lA ny
I denne Forretningsgren er vi vel forsynede,
har kanske det bedste og mest udsøgte Udvala.
der nogensinde er bragt til dette (Founty og vil.
naar ønsker, altid være tilstede ved Begravelser.
Alleslags Reparationer udføres promlig.
:
(eo...) 1 znttes,
Agent for
Burlington&Mo.kiverk.R. i Neb.
Landdepartement.
Da jeg bar tilbragt flere Uger med at reise
Nebraska sidste 20mmer. for at undersøge
sandet tilhørende B. &. M. Jernbane, er jeg
stand til at give de nødvendige Oplysninger
ned Hensyn 1il Landet Belkafsfended. samt Kli.
nat, Produknon. osv.
Alle og Enbver der ønsker Ovlysninger an
se Nebraska, Hrisegmsoing;r did, den
dste Befordring, osv.. kan erbolde samme ved
at skrive til Undertegnede. Landkort og (sircu
lærer sendes portoftit til Alle, som forlanger det.
Geo. J. Battey. Spring Palley. Minn.
C. W. Burdick
Burdick & Julton,
O. e ABTROT
orr–tlcCcrz.
VINNEnEBACGO e.
DECORAFH, 10WA.
Vi har til alle Tider Penge til Udlaar
mod Sikkerhed i god Farm-Eiendom j
Winnesheik County.
Kun lav Rente forlanges.
Mindre Summer endg2())ndlaanes ikke.
Udskrift af Skjøoder til Lotter og Land
Winnesheik County.
Udskrist (Abøtract) kan erholdes paa
kort Varsel og mod rimelig Betaling.
Skjoder, Panteøbligationer
og andre Tokumenter udskrives.
41.0fk. 322ura1cxk er – 2 urnox
Endnu ilive!
(Osson « ss!hjompson,
DECORAH. I1OWA,
– handler med-
?.
Mannfaktur-Jarer,
FärdiggjorteKläder,
Hatte og Huer, Sko og Stövler,
Colonial-Varer, osv.
Vort Oplag er fuldstændigt i alle Grene.
Kjøobt for Kontant, og vil sælges for
Kontant, billigere end nogensinde tid
ligere.
Efter 16 Aars Bekjendskab med os vil
vore Kunder vistnok have lært, at vi ikke
ere tilbøilige til
Storskryderi,
og vi paastaar ikke, at vore Penge eller
vor Forretningsdygtighed er bedre end
andres, men en Ting tør vi paastaa, og
det er at Ingen kan undersælge os.
Besøg os og se for Eder selv.
Ærbødigst,
Olsen & Thompson.
A Treatise onthe Horse and his disenses;
containing an Inmdsx of Diseases.' which
fives the symptons, cause and the best
treatment of each; a table firins all the
princijai drugs usal for the horse, with the
ordinary dose. effecta, and antidoet when
a poisen, a table with an an b s ok the
horse's teeth at ditlerent ages, with rules
for telling the age af the horse; a valuable
collertion ok receipts, and much other
valuable information by B.I Kendall,M.D.
Bogen er udstyret med en hel Mængde
veiledende Tegninger og sendes pertaba
for 25 (Cents. Adresse
nskes!
Jeg onsker at kjøbe, sor Kontant
Huder,
Kalveskind,
Faareskind,
50,000 Pund Talg,
4,000 Pund Bie-Vox,
3,000 Pund Ginseng Rod.
og alleslags Peltsværk, naar Tiden er,
til et Belob af t–2 0,0.
Ligeledes vil jeg kjøbe 15 Jernbane
vognladninger Thimothi-Frø og 4
Jernbanevognladninger æløver-Fro.
Jeg har netop anskasfet de nødvendige
Forberedelser for «grading nbr;;
og vil heller kjøbe urenset end renset Frø,
til samme Pris.
Ikke sælg Deres Huder og Skind i
Cresco, Postville. Waukøn eller andre
Byer. Jeg vil betale høiere Mar
kedspriser end nogen anden.
HEf Saa vær sikker paa at komme
til Decorah.
Erindre det gamle Plads:
Adam'asa Rweed store,
i Nærheden af Ammon, Scott « o's
Støberi og ligeoverfor I. I. Marsh.
WwWaterr–troot, Doooruh,lomwnu.
F. S. SMOUT,
o. la
F m e, 5
e : -
PAT.JuLY 25.16 eo –k e NQ
aa o 2 j Ø,
IMirlkl 2)2:
r) 8:3 s
C! -22121 ?–.
Oh tc2 2:8
æ o Zd
s. –sfs I Ø.
TJs e -
T! B:
8- aa.
e3 = Q
vildp., s) Uj s a -
aji ni hil s I M k
i i ô mu
- siig j D Ø
s s 5
ja Ø
+-. s. SMOIU'T. Agent,
PDECORAlU, IOWA.
1. s
a -
ERDENS GAN
Det dilligste Blad og de jenehte
paa ideligste Nyheder.
1 Dollar Aaret.
Store Fordele gives til Agenter
og Kludber.
aær Prtøve-Eremplarer frit.
Adr.: Verdens Gang, Chicago, Ill.
ABBOTT'S PATENT
–
e N
e o
e N I
I
I M
A e ---
Tho Strongont Alelgh in arnetennco Fine
nAnish. lht. ohenpor and moro durablo than
othøer Sleghas. Aaløso,
1
Abbott's Patent Ruuner Attachments,
For wheoled vahiclea of evary desoripti»nm. er
fkectly practioal; Nta any arlo. tracks 1n country
romla. Over four tho usand 1n uao. neond tor
circulars an. learn yur noareat agont.
A. A. ABBOTT æ CO.,
Bo Wwabash Avøo., Chlongo.
|
Kaffe!
For Venner og Kunder bekjendtgjøres
herved, at jea atter serverer med varm |
Kafkø og Lunch |
til hvilkensomhelst Tid af Dagen, paa
samme Sted som forrige Vinter, ved
Siden af H. H. Ryggs Skrædderværksted,
Washington Str., Decorah, Jowa.
nMlr«. 10C(4104.
H. R Fulton
»Jeg vædder paa, at hendes Øine ere kun halvt lukkede
og at hun ler godt for sig selv ad al den Uleilighed, som I
giøre Eder!» sagde den knarvorne de Vaudrey, der allerede
flere Aar forhen havde tabt al Tro og Tillid til kvindelig
Oprigtighed. Men det er ikke at undres over, at en ærlig
og ædel Mand i sin lystigste Alder skulde have troet den
kvindelige Renhed og Uskyld – menneskeligt talt – at være
kun en Fabel fra en svunden Tid.
«Hvad tænker De om min Skat?» spurgte de Presle,
der med sine vellystige Oine havde stirret hen paa den fa re,
pletsrie Pige, der paa en saa oprorende Maade var kommen
i hans Magt.
«Hun har et regelmæssigt Ansigt, svarede den tiltalte
Dame, der gjorde sig meget til af sin Skjonhed.
«En meget almindelig Person, som Te jo kan se as hen
des Fodder», sagde en anden Dame, idei hun med Flid sogte
at stille sin egen – som hun syntes – ualmindelig velskabte
Jod srem i mest muligt Øiesyn.
»Hendes Arme og Hænder ere lig en Vadskerkones var
den venlige Bemærkning af en fræk Blondine, der havde
blottet saa meget as sine egne Arme, som det kunde lade sig
gjøre.
»Ridder! Deres Mening?» spurgte den ved disse lidet
smigrende Bemærkninger ganske modsaldne de Presles der
nu vel kunde ønske at gjengjælde disse med en Portion ret
bidende Spot; og da han sølte sig ude af Ciand til at sige
Noget selv og tillige vidste, at det vilde træjse saa meget
sikrere, om det kom fra den overspændte de Vaudrey, hen
vendte han sig til ham.
»Det er et elskeligt Ansigt; udmærket Haar; Hænder og
Fødder som paa en Hertuginde», svarede Ridderen uden at
uleilige sig saa meget som at se paa Gjenstanden sor sin
Bedøommielseskunst.
» Men De har jo ikke seet – –», sagde de le Presles
hestigt.
«Nei», svarede de Vaudrey ligegyldig. «Men jeg har
hørt disse unge Damer
De Presles, der havde udfordret denne Bemærkning,
var noksaa tilfreds; men Damerne, som saa freidigt havde
HORSE BOOKR.
B. Anundsen, Decorah, Jowa.
Önskes!
N.ll. 4h1)8v
Manutacturer ol
| EI. D. SoOl ber,
–
T G t
Tower Drug- og Groceri Store,
| – sælger til billigst mulige Priser alle Sorter –-
J De os ce MrernifhmCcorn2or.
e 2- – Hh
Norske Mediciner som:
| Kamserdraaber, Bævergjæld, «MøØratia Probatum,»
' Kamjerolie Najta, Kronwunderessents.
Vosfmansdraaber, Baselicumsalve,
Moderdraaber. Riga-Balsom. Kjøyvlaser
Dyvelsdrækdraaber, osv. Gummiplaster,
Krampedraaber, osv. Hefteplasier.
forefindes altid i Storet, tilligemeded alle her brugelige amerikanske Mediciner.
Patent Mediciner haves stedse paa Lager.
æ En Apotheker fra Norae er ansat i Storet og dil
j Recepter
expederes ordentligt, billigt. og nøiagtige.
– Ny ankommen bedste sort
White Fisk. Antovis, Halbut,
Norsk Sild, ; Törfisk Røgekjød,
Labrador Sild, e Røgela;.
Asgte .veiyer2Ost, LimburgerOst, Amerilausk Ost osv., osv.
Prima Qvalitet af alle Slags Grøcerier, billigst hos
H. D. SOILBERVt.
) æ »
vis so
D ; so) ; –v + fj
. ! =7; k +- / .
\sarbless os 2Hhg lorks,
« --s os fid
C y a 0- –. o.
–- M F –A:
aa – aa
1»)». EK.. Hal GHN. Hroprietor.,
Da jeg ogsaa har engageret norske Stenhuggere, kan Landsmænd være sikker paa
at faa norske Inskriptioner rigtig paasatte.
Alle mine Indkjøb gjøres for Kontant, og jeg er derfor istand til at sælge
Gravstene billigere end nogen Anden. Ordres pr. Post erpederes promt.
Som reisende Agenter har jeg nu Harvey Miller og Julius Rosenheimer, hvem
Landsmænd altid med Tillid kan betro sig til.
o.. 2:. 2r 2- Dom.
.. m. 1. wnott'd Arertissement.
errrrrrrreritcrrerrrrrr- er: c e – –- Ht - rrrr- crrrez II
'»j r » o
UPhe Pioneer s)rug Ytore of llinnesheik (o.
merrherrrmmmzananwsmím7pS
| –-. I. E2lsr–xk. –pothnerer.
–æ og Handlende med
A «
Avpothekervarer, Maling, Malerolie,
dTapet-Papir, Perfumer, Toilet Säber, Börster, Lommeböger,
Brokbind, «Shoulder Braces»,
Skole-Böger, Tavler, Regnskabøsbger, SEkrivesager,
ni Vernisser, Benzine, Kerosine, Terpentine, Tjäre og Bognsmörelse,
Lamper, Lanterne, Skjärme, Lampekupler og Lampeglas,
samt forresten Alt, som findes i et vel assorteret Drug Store.
Reecepter expederes nöiagtigt Dag og Nat.
5- Jarmere, Doktorer og Landhandlere vil til alle Tider sinde min Vare
beholdning fuldstændig og af bedste Kvalitet, og for Kontant vil jeg sælge saa
billigt, som nogen anden Handlende i Winnesheik Co.
l5– En Norsk Apotheker vil altid findes i Butikken.
Butik: Første Dør iøst fra Winnesheik Co. Bank, Decorab.
TTIR–TTTT7T–T Æ 77ûrkb öyìÊPŸÂÊkÛÞûk kÂmſt’hfm r.. …——
Vverdensudstillingen i Decorah!
Et uhyre Oplag af
Stentsi, Glasv Sülvtöi
StkMnli01, GIlasvnlrer, .
Lamper, Cutlery, osv., osv. hos
; TC o
_PHRAUK+2MÈRRRNTNÔUANMBÄR-w
Stentsi.
Af denne Slags Varer kan vi fremvise det største Oplag nogensinde bragt til
det nordvestlige Jowa, og til særdeles billige Priser. Det vil udentvivl forundre
Enhver, hvorledes vi kan sælge et Set med Stentøi fra de bedste Fabrikker i
Europa, saa billigt, som vi gjør. Kom og besøg os.
HILI. «æ WOOLS*E.
Glaøvarer. j
Vi har Alt, hvad som tilhører denne Handel, fra en liden Sauce-Skaal, værd
3 Cents til det kostbareste Set. Priserne er naturligvis lave.
H1LI. « WOOLFSEF.
Lamper
for fra 10 Cents og opover. Hvad synes De om det? Vi kan sælge en Lampe
billigere, end Te nogensinde har tænkt at kjøbe en. Vi har et uhyre stort Oplag,
ikke alene for Retail, men for Wholesale-Handel, og De kan tage hvilkensomhelst
De ønsker, saa at Enhvers Fordringer maa kunne tilfredsstilles. Glem ikke Stedet.
HILI. æ WOOL+F.
Cutlery.
Af Knive og Gasfler, baade Søolv og Staal, samt Spise- og Theskeer, har vi
ti Gange saa stort Oplag som noget andet Handelshus i Byen, og meget billigere.
Forglem nu ikke dette, men kom og undersøg Varer og Priser hos
HILL æ WOOL*E.
Ovennævnte Varer er indkjøbte direkte fra Fabrikanterne, og man dil spare
akkurat een Pris k; i ne s os. get har !f! n;; Oplag sf fivt Stentøi
og Glasvarer, hvilket sælges billigt. Forglem nu endelig ikke at gaa
HILL « WwoO0Lr.
Miner ved denne Beretning, fortsætter Picard med det mest
paatagne Alvor i Stemmen:
«Saaledes er det, mine Herrer! Nætterne de
han i Jorlystelser, som det sommer sig en ung Aséksmand;
men Dagen – ja, hvad tro I, han bestiller om Dagen?»
«Sover naturligvis, siger Marquisen i en bestemt Tone.
«Mine Herrer! tillad mig at fortælle fortroligt og lige
frem, tager Kammertjeneren atter tilorde og noget hemme
lighedssuldt, medens Herrerne samle sig omkring ham, sulde
af Forventning efter at høre en eller anden ny Stats: eller
Majestætsforbrydelse eller Høiforræderi. «Han arbeider!
virkelig, han arbeider. Han sætter sig ned og læser og skri
ver, som om han havde været en Sagforers Kontorbetjent.»
«Snak!» udbryder En. «Du venter ikke, at nogen af
os vil tro det!»
» Jo, og mere til, svarer Picard, der synes at glæde sig
ret inderligen over at kunne være istand til at give sine
Overordned en slig belærende Underretning «Vvorledes tro
I. han behandler den almindelige Klasse af Folk, som ønsker
at tale med ham? Sine Kreditorer – for Exempel?»
«Aa, hvis de ere nærgaaende og paatrængende, jager
han dem fra sig, slaar dem og paa den Maade betaler dem,
antager jeg, svarer de Presles, hos hvem denne Maade at
betale sine Regninger paa er temmelig almindelig.
«Han bedrager dem!» lo Picard spottende; «nei, han
betaler dem! Ja, mine Herrer! han betaler sine Handelg
og Arbeidsfolk» Og Kammertjeneren overskuer Selikabet,
meget tilfreds med den Overraskelse, han havde gjort dem.
»O, den stakkels Kammerat er tabt!» raaber En af Sel
skabet, der i Tyveaarsalderen havde ødelagt en herlig Lykke,
og som nu lever af sine Vittigheder. s
»Fuldstændigt!» dekræster Picard, «og Selskabet, han
soger, er Skyld deri. Han ønsker ikke at blive veilede
af mig. k i sa!
«Maaske han har Ret», demærker de Presles. «Men
hvor er det Tiltrækkende andre Steder inat
» Jeg vil fortælle Eder, mine Herrer» siger i det
Samme en dyb Stemme ved Indgangen til Haven. Man
vender sig og ser Ridder de Baudrey jelv.
i
i
.
s.
J
«var