Decorah-posten. [volume], March 23, 1881, Image 1

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
at
Føor 51.10
a ri sende DeorahePoston» et Aar samt en
af nedenfor næonte Præmiebøger:
e rpen. En Ønngbog indeholdende 300
Ø e ite. danske. svenske og amerikanske Na
nonal» og Selskatsjange.
Elaren «uer Ratetten i Piperviken. En
Toiælling ira Aristiania.
Dø aa adte, eller prøv ham igjen. En
særdeles interessant Rovelle.
Co gortælttnger fra Thelemarken.
grnadede paa virkelige Tildragelser. 1. Aagot
o agtaartnatt'n.
Ecgela. xortælling af Earit Etlar.
De to Torældreløse. En spændende
orell der i Originalsproget har opleve;
mangfoldig Ovlag.
alias oagen. Gistorisk Romon af Th.
goie grafiet, eller hvorledes Kjæltringen
diev gjenkjendt.
ga Jinterkvællen. Indhold: Skatten
jra Hallig Gor (Fortælling), – En Val
nlads (Digt), – En Juleaften i Lodsbytten
Jortælling). – Fra et gammelt Slot (For
tæling af Maurus Jokai) – Jeppe paa
Øjerget eller den forvandlede Bonde (Skuespil
ai r. Holberg) Jul (Digt.) h
qledige Timer. Indhold: Sortedøden.
– øpøglseskibet.–En Guds Fange. (Af H.
7. (wald.)» En Nat mellem Skyerne. (A
smilie Souvestre.) –De menneskelignende
aber. (Af I. Tulberg.) – Haldor fra
gjørtaa. (Et islandsk Sagn.) – Gubben
sjoad. Fortælling af Pehr Thomassen.
gitog fra Amerita. En meget morsom
ætldring af Ø. Melger.
harven', «For Vinterkvællen–», «I ledige
simer jamt „Til og fra Amerika kan er
«des indbundne mod at indsende 10 Cents ex
igr for JIndbindingen.
aa
bekjendt
'dflgdel.
I hidt
indhedg.
VUrdereg
k traadt
in. Me.
icr rr en
idtlse fra
idt han
I n bad
istrinden
rede ikk;
)» han af
ilspurgt
U reise til
erindeng
at han
0jordes
n skulde
ahed saa.
sen. Herſt
! mange
ger min
kan ikte
Øer Kei.
1n umage
ende, og
af mine
er. Et
is noget
sten hvad
enere be.
Ng til at
orat reise
den store
«i vi jeude Xuldstændig Lovbog for Hver
und.» ver 600 store Oktavsider. Ind
de. (Bogladepris §3.00.)
formaa
og Rig
ge, hvad
Saaledes
rste Lig.
ve Abonnenter vil tillige erhølde det ud
komne 182 Tider ) af den nye Føljetøn
«Bankörens Hävn.
Bingley
en »Wal..
den over.
«Decurah-Posten»» sendes til
sorge sor de billige Pris 81.50
pr. Aar.
asjerne i
n, en Ne.
. Nogle
Tegn paa
1) Asten
ut vptræ-.
øablkrivtion paa og Indbetaling til De.
«rad Posten modtages af følgende Herrer:
Peter Gjems (reisende Agent),
ø. ø. ruken, Wangs. Minn..
z. A. Reison, vransing, Iowa,
u O. Atkre og Geo. Asyem, Waukon, Jowa,
Clsen à Kieland, Spring Grove, Minn..
P.ter Person, Uphraim, Wis.,
J A. Prierson. Salt Lake City. Ntah,
7 . Jrersen, Asst. P. M.. Rusbford. Minn.
v. P. Hanseu. P. M. Hayward, Minn.
æ. I. Simonsen. P. M. vigbland. D. T.
J. Treider. Buxton, D. T.
P. Forsyth. Martell. Wis.
o. K. Øaard. Elgin Jowa.
Knud E. Knudsrn, North Fork. Minn.
rajende
b imadler
en Uheld;
den Gang
Løven sg
mouse sk
kantet til
Jernstæi-
mmet og
f Lovens
nu tre
1dede Re
g hen til
og slog
paa den,
Den blev
der saa
DøDùd, biev
hvor hans
Befolkningen i den nordvestlige
Del at IZtaten dar lidt paa Grund
ai de dvvvige Snestorme i den senere
Tid De to væsentlige Betingelser
tor Uurets Ophold, vtad og Varme,
dar der været meget lidet af. Fia
enkelte Kanter hører man om Krea.
turer, som har sat Livet til.
– «First National Bank» i Lan
siug er forandret til en almindelig
Prwvatbank.
Det ktar
nster Ben,
el næsten
). 322, en
varctage
uiditændig
10)e for
«Emdbedt-
–- ra James County kommer
der Ffterreruing om, at en Mrs.
Galigan i Castle Grove nylig blev
rammet af Lynild, medens hun stod
og lavede Maden i Kjøkkenet. Straa.
lea traf Skorstenspiben, solintrede
Donen oa traf hendes Fod, saa den
Mr Hos
isy Sckreſt
rer. Vier
beis Kon-
men har
udtage den
kke denne
laustes, lom om den var jpprængt
korte Do-
med Dvnamit. Hun var alligevel
stærk nok til at kravle sig hen til en
Umddalje, fik Ilden slukket og raabte
efter Hjælp. Manden kom strax til,
og der diev sendt Bud efter en Læge,
der jvg Benet af overfor Ankelen.
allerede
hver, der
etninug om
Denne ved
freiær Mr.
–- Der var i Aaret 1880 6,461
MRænd og 13 950 Kvinder, som frem
stillede sg for at underkaste sig Skole
lærer ssramen. Af de Første blev
7ss fuadet for lette, og af de Sidste
1,608.
1 Ddbrændte
ken Kom.
Øendarmet.j
an søgte
ssen, men
res Dør
Nogensom
an erholdt
f en
I Nærheden af Preston ar
%ordmand Ole Jacobsen, kt la
Tilstand bleven plyndret i;
1 Personer er arresterede
ænkte.
)a en jaa-
de tilveir
ubevægelig
e at drive
Soldaten
e, at han
e at trængt
gte imidler
1an maallt
–JI Altirandria døde den 10de
Narto, ifølge P. P., Enke efter
De Laisen Solum, der allerede døde
iNorge i 1050. Hun var født 1770,
og opnaaede altsaa en Alder af 110
Aar. I 1es7 kom hun herover til
Anerka hvor tre af hendes Børn
dor. Hun efterlader sig 26 Børne
dern og 26 Børnebørns Børn. Lige
til for et Aar siden nød hun en god
9lse og kunde læse uden Briller.
vun dede sandsynligvis af Alderdom.
Pastor Stadstad af den Norske Sy
node forreitede Begravelsen.
at reddet
Soldael
t følge md
1n begravets
blev trods
de og dødt
tand end en
sig: man
Præsten Hvistendabl, der i læn
sete Tid var ansat i San Francisco
«Ja senere i Stougbton, har, rimelig
«s as Helbredshensvn, nedlagt sit
Umdede og vil nok vende tilbage til
Norge.
– Tet er til Legislaturen indle
vetet et Lorforslag om, at Drenge i
Uderen mellem 8 og 16 Aar skal
kunne arresteres af Politiet, saa
stmi de i Skoletiden driver om paa
Gaden istedetfor at indfinde sig paa
Ekolen. Gjentager dette Uvæsen sig
eftere, og er de af den Grund blevne
Aresterede tre Gange, da skal de
kuune sendes til Husslidsskolen i
Vaukesda.
od fordy-
Plan, hvo
paa »Lilliv
gaa lige ti
sit maa kon»
Bejstemmei
ens Skrivelt
s Kreatute,
Forjynel vil
)agens Ly
– Loktor Walløe paa Coon Prai
ile er atgaaet ved Døden. Han var
en af de ældste Læger, som kom her
ver, uderamineret fra Christiania
Unwersitei, og havde i 20 Aar og
kaste ængere praktiseret paa Coon
Praine.
som Mit.
i at kjørt til
en. (ilbet!
En gammel
hlegt Ansig!
Han saa op,
ntoret. Han
i, men hvet
sit Øie pø
e. det qul
ælvedeſt. Det
rystede ha
Dakota.
Damuel Kuutson, en ung dansk
Rand, blev sludt forleden i Nærheden
b Fargo af John Emmons, der
astaar at have gjort dette i Selv
sorsvar
sn Barrel med Prairiehøns kon
fteredes for nogle Dage siden i
Vadoo; de var dræbt i ulovlig Tid.
De Fattige i Byen sik sig et Gjæste.
dud paa dem.
– William Matkie døde nylig ved
Grand Island, Alle og Enhver
Godwins
rgtmaal
et Aar siden.
ger, om D»
4.
e: ad ;
For 53 10
Til Norge.
Agenter.
Indlandet.
Iowa.
Mainuneisdota.
Wiscoulsin.
Nebraska.
Decorah-Yosten
udkommer hver Onsdag
»g koster 81.10 for Aargangen,
ufravigeligti Forskud.
Cil Norge koster Bladet 41.50 for Aaret
forsendt hver Onsdag.
B. Anundsen, Udgiver.
Brene og andre Snarer Bladet vedkom:
nende, scndes under Adressr:
B. AUnundsſtn,
Dramer 7471. Tecorad. JTon-
vidste, at han var en stor Gnier,
men Ingen havde ventet, at han
eiede saa meget, som det ved bans
Død viste sig, nemlig over $170,000.
og dog levede denne Mand i ingen
Henseende bedre end en Tigger.
Mislsouri.
Fra St. Louis meddeles, at Kan
sasfloden er steget orverordentligt og
har bortført 6 Acres værdifuldt
Land et Stykke fra Bver. De Folk,
der bor i Nærheden har fundet det
raadeligst at flytte andetsteds hen.
New Yorlk.
I New York By har 15 Personer
substriberet 8300 hver for at faa
istand et College for Indianer-Piger,
og en Dame har subskriberet 82000.
General Armstrong, der væsentlig
staar i Spidsen for at fremme denne
Sag, mener, at han nok i New York
skal kunne drive op 810,000 for dette
Øiemed.
Udlandet.
Europa.
Tydskland. – Det vaastaaes som
paalideligt, at Fvæast Bismaicks Søn
er rømt til Italien med en gift tydsk
Fvistinde.
– Da Rvgtet om Keisermordet
kom til Berlin, optraadte Politiet
strax kraftigere mod Sddtcialisterne,
og flere blev forviste fra Byen.
England. – Isølge den nve Lov
arresteres der Flere og Flere bver
Dag i Icland.
Rusland.– De to i Anledning af
Keiserens Mord arresterede Personer
er Studenter; deres Familie hører
til Middelklassen; de var forklædte
som Bønder, da de blev paagiebne.
Ifølge en ny Bestemmelse er det
nu tilladt for de til Sibirien Fordi
ste, at drive en Forretning eller et
Haandverk, efterat de har opført sig
gedt i 8 Aar. Det Samme vil og
saa komme til at ajælde for dem,
der er landsforviste for politiske For
brvdelser, naar Indenrigsministeren
giver sit Samtykke dertil.
Nibilisterne har bebudet den nye
Czar, at det ikke skal gaa ham bedre
end Faderen, hvis dan ikke tager sig
i Agt og ørdner Forholdene i Landet
anderledes. Keiseren bar udsendt el
(Cnkulære til sine Repræsentanter i
Udlandet, i bvilket han erklærer, ai
hans Udenlandspolitik vil blive Fred.
og at han vil gjøre Alt for at frem
me sit Lands heldige Udvikling.
Liget af den myrdede Keiser blev
i ODnsdags bragt ind i den storarte
de Slotskirke. Kisten bares af den
nye Czar, Storfyrst Valadimu, lo
andre Storfvyrster og Fyrsterne as
Leuchtenderg og Oldenburg. Saa
længe Processionen passerede forbi,
knælede Folkemassen. Det Sted,
bvør Mordet blev begaaet, er bleoen
indhegnet, og der er sat en Skiltvagt
der. Det er en af de mange tomme
Ceremonier, hvoraf det vrimler l
Rusland. Den nyudraadtie Keiser
Alexander den 3die har assendt spe
cielle Breve til den tvdske Keiser, og
forsikrer ham om, at det gamle Ven
skab, der har bestaaet mellem Tydsk
land og Rusland, fremdeles skal staa
ved Magt.
« En Mine er opdaget i Nærheden
af det Palads, bvor den nuværende
Keiser bøede. Den gik under (Haden
og førte til den Rideskole, som Kei
seren i Søndags besøgte. Minen
udmundede i en Kjøbmands Privat
værelse. Det var Meningen at bru
ge den, om Komplotten i Søndags
ikke havde gaaet beldig af.
Italien.–Endnu har lkke de un
derjordiske Kræfter paa Øen Ischta
holdt op med at arbeide. Flere Ry
stelser har fundet Sted, og mange
Huse er atter omstyrtede.
Asien.
Det var Englændernes Hensigt at
have Kandahar rømmet til den 1sde
Avril; men nu har Emiren opfor
dret dem til at holde Bven, indtil
han selv kan tage Byen og Provind
sen i Besiddelse.
Forskjelligt.
Som en, som vi tror, god Kurio
sitet, tillader vi os at meddele føol
gende Bekjendtgjørelse fra den nor
ske Rigstidende, hvilket viser, hvor,
mange Om svøb der maa nil for
at saa Navnet »«Engeline» i Norge
forandret til Inger, selv naar det
gjælder et ubeiydeligt Fartøi:
Under 11te November 1880 har
det naadigst behaget Hans Majestæt
at iudvilge den af Grosserer Lars
Larsen fra Stavanger inudgivne un
derdanigste Ansøgning om, at den
ham tilhørende Galeas «(Engeline»
for Fremtiden maa føre Navnet
*«Inger».
– «Dagbladet» for 24de Februar
har følgende, kanste ubevidste komi.
ske Sammenstilling om Kongens Op
hold i Kristiania:
Køngen giver idag Middag, hvor
til er indbudne: Storthingets og
dets Afdelingers Præsidenter og Vi
cepræsidenter, Komiteformænd, Ex
cellencer med Fruer, en Del af Stats
raadets og Høiesterets Medlemmer,
Hoschefen og høiere Hofembedsmænd,
Borgermester og Politimester, Ord
føreren i Formandskabet m. fl.
Imorgen Aften vil Kongen se
«Den politiske Kandestøbder», der gi
ves som Abonnementsforestilling paa
Kristiania Theater.
– De poøl;tiske Medlemmer af den
bøhmisle Rigsdag truede med alle
som en at forlade Forsamlingen, hvis
der besluitedes at sende en Trsste
strivelse til den russiste Keiserfamilie
i Anledning af Keiserens Mord.
– Europa har faaet en Skræk
for amerikans! Flesk; først forbyder
Frankrig Indførselen deraf, og nu
; d
s I;
;
Nummer 27.
kommer Østerrig og gjør det Sam
me.
– Den afdøde russiske Keisers
Lig blev balsameret, men ført skar
man de to lemlæstede Ben af ham.
. – Paven har sendt en Trøsteskri
velse til den nye Cjar.
– «»Boerne*» er meget villige til
at slutte Fred, men ikke paa andre
Betingelser end, at de faar Lov til
at staa som Republik under Eng
lands Beskyttelje. De forvarer sig
ogsaa mod at blive stemplede som
Oprørere.
– Der gik i Onsdags en ødelæg
gende Orkan over det sydvestlige
Missouri og den nærmeste Del af
Kansas. Mangfoldige Huse kastedes
til Jorden, og ikke faa Mennesker
kom tilskade.
– Det antages, at Gen. U. S.
Grant vil opgive sin Post som Pre
sident for Verdensudstillingen i New
York. Hau foretager i denne Uge
en Reise til Mexico.
– Den norsk. svenske Konge skal
ifølge de seneste Efterretninger være
betænkelig svg.
Af norsk-amerikanske Blade.
Budyntikken.–Som en glædelig li
terær Nvded ser vi os istand til at
meddele, at det første Bind af Prof.
R. B. Andersons Oversættelse af
Bjørnsons Skrifter i indeværende
Uge lægges under Pressen og saale
des snart kan ventes at ville udkom
me. Det indeholder «Svynøve Sol.
bakken» samt en Livsskildring af Dig
teren og dans Blllede udført i Staal,
stik. Et andet vigtigt Aarbeide er
en Samling norske eller muligens
nordiske Digte og Sange, oveisatte
af »Auber Forestier» og Prof. An
derson, og som med Musikbilaa om
kort Tid vil udkomme paa Oliver
Ditson æ Co.s Forlag i Boston.
– «Svenska Amerikaneren» paa
taler under Overslriften »«Amerikan
ste Bedragere i Sverige» i skarpe
Ordlag den Modtagelse, som Bedra
geren H. A. Bürger, eller som han
kaldtes i (Ilhicago «©Kaptein Buigel,
og Bankørerne Isberg og SkonøPe
terson dar faaet i Sverige. Den
sidste er ansat i Stockholms-Afdelin
gen »«Skandinavista Kredit-Alkktiedo
laget», Iøsberg er Chef for (ldristi
anstads enfsilda Banks Kontor 1
Lund, og begge modtoges ved Tilda
gekomsten fra Amerika med aabne
Arme, som om der ikke var en Plel
paa deres Navn. Med Hensvn til
»Kaptein» Burger, der for en halv
Snes Aar siden afsluttede sin Løde
bane ber i Landet ved at forsvinde
med »«The Swedtsyh Commercial os
Cdicago'øs» Midler, oplvses, at han
uu strutter om i Gøiborg som da
waiisk Generalkonsul, uden at del
dog viser sig, at bdan nvder synderlig
Agtelse for det.
Red River-Posten.– (gtountvandi,
tør (Ihristianson i Crookston, Min
nesota, afgik den øde Dds. ved Tøden
under Onstændigbeder, der stærkt
svnes at tvde ben paa, at enten el
Mord eller en forbryderist Skjødes
løshed foreligger. Hr. CUristenson,
der i længere Tid havde været syge
lig, søgte Lægedjælp hos en fransk
Kovaksalver ved Navn Pierre Plllord,
der enten i utilgtvelig Uvidenhed
eller i fordryderiskt Hensigt gav ham
en saa stor Dosis Morvbin, at den
nogle Timer efter medforte Døden.
Skjønt dette bevistes saavel ved de
afgivne Vidnesbyrd som ved Dokto
rens egen Tilstaaelse, afgav dog Lig
juryen den Kjendelse, at Christian
sens Død var foraarsaget af en
«ukjendt Grund».
John Christianson bar bele Tiden
været antaget for at være norsk, men
efter hvad vi nu erfarer, skal ban
være født i Gøteborg i Sverige i
Aaret 1830. Endnu som ganske ung
flyttede han imidlertid til Norge,
hvor han gistede sig, men det vides
ikke med Bestemthed, om han nu har
Kone eller Børn ilive. Han kom til
Polk County i 1872 og valgtes til
(lountykasserer i 1874 og til Counv
auditør i 1878. Hans Bøger og
Regnskaber er blevne undersøgte og
fundne i ønskværdigste Orden. Coun
tykasserer Lucken omtales som hans
mulige Efterfølger.
Om Tilstanden i Mago i Irland
skriver et engelst Blad: Bøndernes
Hytter svntes at være omtrent de
værste Boliger for menneskelige Væ
sener, som jeg nogensinde bar jeet.
Jeg lagde Mærke til, at mange af
de Huse, jeg passerede, var uden
Vinduer, at de alle havde Jordgulv
og de fleste Jordvægge; mange af
dem var utilstrækkelig tækkede; i næ
sten alle befandt Familiens Gris og
Familiens Børn sig i det samme
knappe Rum; i de fleste Tilsælde
var der et rent Morads af Søle lt
ge udenfor Døren og et yderst elen
digt Udseende var eiendommelig for
enhver Bolig. Jeg har været i man
ge Lande og har seet mange under
trvkte Folk i deres Hjem, men jeg
erklærer, at hverken i de russiske
Stevver eller i de mest forsømte bul
gariske Landsbyer, endnu mindre i
de aller fattigste Hindulandsbver,
har jeg nogensinde seet saadanne ge
mene Kraaler, som Forpagterne i
denne Del af Mago bebor. Her
puttes de ikke bort i en afsides Krog,
men staar lige ved Siden af Hoved
veien –et rædsomt Vidnesbyrd om
Vanstel og Urenlighed, som man ikke
kan træffe noget andet Sted. En
Officer, som nylig havde tjent med
Axre i JZululand, erklærede til mig,
at end ikke de værste Dele af Cete
vayos Besiddelser stødte han paa no
gen Ting saa slet som her; og jeg
er tilbøielig til at tro, at han ikke
overdrev det ringeste. Deres Afgis
ter spnes umaadelig høie. Den be-
Decorah-Lusten.
Elendigheden i Irland
Decorah, Jowa, den 230e Marts 1881
kjendte Oberst Gordon, forhenværen.
de Sekretær hos Vcekongen i In.
dien og Guvernør i Sudan, skrev i
November 1880 et Brev fra Grev.
stabet Cork, hvori det hedder: «Jeg
maa efter Alt, bvad jeg bar dørt og
selv seet, sige, at vore Landsmænds
Stilling t de Distrikter, jeg har
nævnt, er værre end noget andet
Folks, jeg vil ikke sige i Europa,
men i den hele Verden. Jeg tror,
at disse Folk er skabt som vi, at de
er utrolig taalmodige og lvdige, men
paa samme Tid sønderknuste og for.
tvivlede, idet de, øiensvnlig udsatte
for at dø af Hunger, lever i Boliger,
i hvilke vi ikke engang vilde holde
vort Kvæg. Bulgarerne, Anatolier
ne, Chineserne og Indianerne ere
mange af dem. Jeg er ikke rig, men
jeg vilde tilbyde Lord Bantry eller
hans Forvalter 1000 Pund, hvis
nogen af dem vilde bø en Uge i en
af disse stakkels Menneskers Boliger
og leve af den samme Føde som disse
Folk».
Irland har alle naturlige Betingelser
for solid Velstand. Det bestaar mest af
lavt, noget bølgeformigt Slttteland,
har talrige Floder, en rig Kystudvik
ling, et fugtigt og mildt Klima. Saa
langt Historien gaar tilbage, næsien y
Tusindaar, ja helt op i Sagntiden hø
rer man om Irland som et af de ri
geste skjønneste Lande. Englænderen
Arthur Young. der ved Aar 1777 paa
Embedsvegne foretog en Undersøgelse
af Landet, erklærede de irske Græsgan
ge for de bedste i Verden og skildrede
de Egne, der nu er de uroligste, Lum
erik og Tipperary, som rigt Agerland
Wakefield beskriver i en Beretning af
1512 største Delen af den irske Jord
som den rigeste, der nogensinde er ble
vcn vendt af en Ploug, og senere Be
retninger samstemme heri. Endnu for
faa Aar siden beregnede Statistikken,
at Irland var istand til at føde en
Besolkning af 18 Millioner Mennesker
Nuitidens Beskrivelser leverer andre
Kjendsgjerninger. I 1841 var Ixnd
bygaernes Antal i Irland 8t Mill, i
1515 omtreut Ø nu er der knap so!
Mill. Ser man bort fra Byerne paa
over 2000 Indbuggere og altsaa kun
betragter Landbefolkningen, viser det sig
at denne siden 1811 er dalet fra over
7 til godt 4+ Miil Mennesker, altsaa
med omtrent 10 Procent. Samtidig
er Udgiften til Fattighjælp vox:t fra
250 000 Pund Sterling i 15942 til
5817 000 Pund i 1874, og er efter de
daarlige Høstaar 1577-79 nu sikkert
beiydelig større. Endnu i 1845 udførtes
af Agerbrugsprodukter omtrent t MiUl
Iønder Ovede, næsten 1J4 Mill. Cent
ner Mel henved 34 Mill Tønder Havre
og over 1 Mill Centner formalet Havre
men i 1875 maatte Irland trods de
det stærkt afiagne Befolkningsantal
tnofvre.over 5 Mill. Tønder Hoede og
omtrent fire Tiendel Mill. Centner
Mel. Det dyrkede Areal er fra 1!t
Mill Acres i 18147 antaget til tre og
ire Tiendele Mill, altsaa med omtrent
30 Procent Da denne Nedgang er
forholdsvis mindre end den stedfundne
Aftagen i Befolkningstallet, kin man
ved Jevnføring med de anførte Tal
paa Ud- og Indsdørsel skjønne, hvor
stærkt Agerbruget er gaaet tilbage. A;
Irlands samlede Areal, omtrent 20
Mill: Acres, ligger 1j Mill. Acres
fuldstændig nbengyttet.
I den ulige Fordeling af Jorden,
som raader i Irland, hvor Eiendom
mene, som dytkes af Eieren selv, udgjør
udgjør en næsten forsvindende Part af
Landet, ligger Hovedgruvden til Uro.
lighcderne og Elendigheden i Iriand.
Til en rationel Dyrkning af Jorden,
til tidssoarende og darige sfrem!lrd
til en frugtbar, men dog ikke overdre
ven Benyttelse af Jordens Kræfter er
varigt Forhold mellem Brugeren og
Jørden nødvendigt. Men et saadant
Forhold er ikke ulstede for den aller
største Del af Irlands Agerbrugere og
Jord. Ligesaa lidt er der en Mulig.
hed sor at de, der drive Jorden med
Arbeide og Flid, kunne naa til sig selv
at blive Eiere; de gjældende Love om
Jordbesiddelsen berøve Irlænderne Ud
sigi og Adgang hertil.
Naar der i denne Tid høres saa høi.
yde Klager og baade fra liberal og
konservat.v Side udtales saa forbit
rede Domme mod de irske Pariaments
medlemmer, der benyttende deres par
lamentariske Ret til de yderste Grænd
ser søge at forhale Bedtagelsen af erxtra
ordinær Regjeringsmyndighed, et Slags
diktatorisk Regiment paa Irland, da
vil det være at bevare Ligevægten i
Opfattelsen altid være rigtigt at have
i Erindring, hvad det er for Tilstande
den af SEtørbesiddere dominerede en
gelike Styrelse har opretholdt paa Ir
land og fremdeles ønsker at bevare i
den videst mulige Udstrækning. Af en
Regjering kan man – ganske vist og
som det nu ogsaa sker under enstem
migt Bifald baade fra de Liberale og
de Kønsevative, – kræve, at den skal
svare for den offentlige Orden og sørge
Midler til Beskyttelse af Liv og Eien
dom; men det er en stor Styrke i den
irske Betragtning, som med sFradrag
af Øieblikkets Ophidselser og Fraser er
omtrent denne: Tvangsregimente have
vi haft nok, men det har lkke bødet
paa de slette Tilstande, som tvertimod
yderlige have forværret sig; sørg for
bedre Tilstande, vedtag Love som gjør
det muligt for de irske Agerbrugere at
sidde trygge paa deres Jord og i deres
Arbeide, hvad enten det nu sker ved
Selveiendgm, der er det bedste, eller
ved Lodsikring af sFForpagtningerne paa
rimelige Vilkaar, da ville Uordenerne
forsvinde af sig selv, fordi de ikke læn
gere vilde have holdbar Grnnd, og
Tvangsregjeringen bliver derved over
siodig,
– Der gives mange Slags stygge
Næser; men stvagest er den, som
blander sig i Andies Anliggender.
– Vildfarelsen slipper ofte igjen
nem en Sprække, medens Sandheden
ikke kan komme ind gjennem den
aabne Dør.
Et Selskab as JIuveltyveſt.
Der er i den sidste halve Snes Aar
foretaget en Række ualmindelige storar
tede og dristige Juveltyverier i England
Neppe i et eneste Tilfælde er det lykke
des at opdage Gjerningsmændene eller
at sinde de stjaalne Kostbarheder. Op
dagelsespolitiet har løbet med Næsen
mod Jorden og Øinene vendt samme
Vei langs et Spor, som alene kunde
føre det til almindelige Indbrudstyves
Huler. Men det er ikke blandt denne
simple Flok, man nogensinde vil finde
de skyldige. De Herrer og Damer
som har været Mestere for hine Tyvt
rier, bevæger sig i en anden Ring. som
hæver dem høit over Mistanke hos de!
store, godtroende Publikum. Den yng.
ste Politibetjent kan fortælle os, at en
Baron kan skrive en falsk Vexel for s100
og at en Grevinde kan narreen Manu
fakturhandler eler en Hotelvært; men
det er aldrig gaaet op for de kløgtige
Hoveder paa Politikammeret i London,
at Baroner og Grevinder kuude være
Medlemmer af en Tyvebande, hvis
Indtægt i et enkelt» Aar maa have væ
ret en halv Million Dollars. Denne
Bandes Sammensætning og Frem
gangsmaade er nu kommen for Dagen
Sammenhængen vil sees af følgende:
I en flot møblert og oplyst Daglig-ſt
stue i et fornemt Bykvarter sidder Grev
inde Trois Etoilis og samtaler hygge
ligt med nogle Gjæster. Hele Selskabet
er i Galatdragt, eftersom der har været
Middagsselskab; og Grevinden hører til
den fine Verden, og den fine Berdens
Love er strenge. Der er fem He rer og
1o Damer, Værtinden iberegnet. Chales
Dash. Kaptein Bertrand og Brødrene
Gaotorne er ogsaa Folk paa Moden;
de er Medlemmer af de fornemste Klub
ber og kom «r i de fineste Huse. Den
femte er en smuk Graker med sort Kne
belsbart, en forhenværende Kjøbmand
fra Osterland, en Mand, som holder
af at reise, og som er lige saa velkom
men i Paris's Wiens og Roms Sa.
loner som i Londons fornemme Kredse.
Vamen endelig er Selskabøsdame hos
Gredbinden: det er en ung fader- og
moderløs Pige af polsk Herkomst, a
god sfamilie, velopdragen, behagell,,
som taler slere curopæiste Sprog fly
dende. Jeg har beskrevet Gjæsterne
udførligt en sor en, fordi de er Hoded
personerne i Juveltyve - Kompaniet;
Grevindens Hus er deres Hovedkoarter.
De underordnede Medlemmer af Sel.
ikabet, som udfører det grovere Acbade,
vil man faa se senere.
Grevinden har Ordet. «Jeg er tis
pma, at jeg har Reſti,» siger hun, »«Lady
Baonvud tage: alle iae Juveler med
ng til sit Landsted i Morgen. Hois
BPurer har durdetet rigtigt, bliver det
et Kap paa en 2 hundrede tusen Doll.
D: er «o budt erudpta jjorten Dag:
Charies ikke sandt?»
«Jo,» sdarer Baronen, «jeg opnaaede
meget let at faa en Inddydelse gjennem
en Ven i dor Klubd og jeg er næsten
e paa, at jeg i Morgen skal kunne
udvirke en for BRertrand med. Naar
vi begge er i Huset samtidig, dil det
falde os lettere Men jeg skulde da
ikke haabe. Parker er gaaet hen og har
taget feil»
»Hun kommer om et Oieblift VRi
maa have det hele klarpet og klart»
«*»Skal jeg odertage Pakken. hvis di
faar den heldiat ud ?» ipørger Grækeren
med Aandsnærdærelic
*Jeg javde tænkt det. De har da
et Marked for den, haaber jeg ?»
*«Ja i Wien – denne Gang har jeg
ordnet alt paa det beste»
Der bliver banket paa Tøren, og
Tjeneren mclder Frøken Parker. Frø
ken Parker er Lady Bonvuds Kam
merjomfru; Grevinden anbefalede hen
de for to Aar siden. Det er hendes
Fag at være en god Kammerjomfru og
at vedligeholde Bekjend skab med Ari
stokraiiet. Parker forsikrer Selskabet,
at Iuvelerne skal tages med paa Lan
det; hun giver desuden adskillige ny:-
tige Oplysninger om den rige Grevin
de Dams Juveler, eftersom Grebinder
vil k»mme derud paa Bisø Noaog'e
af Grevindens Diamanter vilde aw.
en betydelig Tilværti Udbyttet af Fore
tagendet Efter et Kvarters Forløb
reiser hun sig igjen, siger Farvel, og
hilser ærbødigt paa sine Overordnede;
men i det Kvarter er alle Forberedelser
trufne. Juvelskrinenes nøiagtige Plads
og det gunstige Oieblik for Adgangen
udvendigt fra vil Parker personlig med.
dele Baronen og Kapteinen, naar de
sees igjen paa bendes sfrues Landsæde
Grevindens Selskab bryder tidligt op.
og Herrerne begiver sig til sine Klub
ber. Grevinden ringer paa Klokken;
Tjeneren raaber Svſtr tilbage og kom
mer strax efter med Kusker. Tilsynela
dende Tjenere er de i Virkeligyeden Sel
skabels grove Arbeidere og to uf Lon
dons behændigste Indbrudstyve. De er
af uvurderligt Værd for Selskabet og
bliver betalt for deres Tjeneste. De er
fuldstændigt paalidelige, fordi deres
Interesser saa ganske falder sammen
med deres »Arbeidsgiveres»
Grunden til, at de bliver kaldt ind i
Aften, er den, at nye Ordrer venter
dem. De skal reise ned til Lady Bon
vuds Landsted i Morgen, undersøge
dets Ydre og vende tilbage med fuld
stændig Besked og Beregninger.
I Løbet af fjorten Dage er alt be
redt. Varker er i Huset i sin Egen
skab af Kammerjomfrnu, og Baronen
og Kapteinen er der som Gjæster; fuld.
stændige Oplysninger er i rette Tid
sendt til Hovedkvarteret. Klokken otte
i Aften vil alle Gjæsterne være til
Bords, og Tjenerskabet vil være neden
under. for at afgjøre et Væddemaal
mellem Kapteinen og en af Gjæsterne
om, hvor hurtigt en Mand kan løbe
op af en Stige, er endelig en meget
lang saadan bragt fra Frugthaven og
stillet imod Huset. Dette skete lige føc
Middag, og ingen har endnu tænkt
paa at flytte den.
Klokken mangler fem Minutter paa
Otte, og man er i Spisesalen. Det
mørknedes. Oppe i anden Etage er
7de Aargang. i ni l –– n nt t
ingen Tjenestefolk vaa denne Tid unk
tagen Parker. som kaster et sidste Blik
paa sfruens Værelser, før hun begiver
sig ned.
Klokken slaar otte. Parker aabner
forsigtigt Døren, kaster et Blik ned ad
den lange Gang og lytter. Saa gaar
hun hen til Vinduet og ryster sin Støv.
kost ud af det. Endnu et Blik rundt
i Værelset for at se om alt er i Or
den, – derpaa begiver hun sig neden.
under, hvor Tjenerskabet har sine Rum.
Nogle faa Minutter senere kommet
to Mænd sagte listende op af Stigen
og øiensynlig med et fuldstændigt Kjend
skab til Stedet begiver de sig lige hen
til den Skuffe, hvori Juvel)krinet staar
«Hvor er Grevinde Dams Værelse?
hvisker den ene – «se paa Kartet hur
tigt!» – Manden ser paa en Tegning
nikker, lister sig ud af Døren og lange
ned ad Gangen tul det betegnede Væ
relse. Han aabner en Vadsæk, raske
Iuvelskrinet ud, og lister sig tilbage
samme Vei. Tre Minutter har været
nok til at faa dette Arbeide fra Haan
den, og Mændene er ude igjen, nede
af Stigen og forsvundne.
Paa Landveien udenfor Haven pas
serer de en Herre, som kommer kjørende
alene. Det er den græske Herre. Han
kommer fra en By i Nærheden, hvor
han er taget ind paa et Hotel. I el
Nu har Mændene rakt ham de løje
Juveler, som han pultter ned i en stor
indvendig Lomme paa sin JIderfrakke;
derpaa kjører han videre. Juvelskrinene
sænker Mændene i al Stilhed ned i en
Dam, hvorefter de begiver sig med To
get til Byen.
Klokken bliver ti, sør Grevinde Dams
Pige opdager, at der har været nogen
i hendes Frues Værelse og plyndret
Badsækken. Hun styrter ned og gjør
Allarm i Tjenerskabets Værelse. Op
farer Parker og raaber, at Lady Bon
vuds Juvelskrin er ogsaa borte. Da
kommer man pludselig i Tanker om
Stngen. Strax er Huset i Bevægelse,
der bled sendt Bud efter Politiet, Grun
den bliver undersøgt, og der bliver tele
graferet til alle Kanter.
To Dage efter er der igjen et lidet
Miodagsselskab hos Grevinden, og alle
Selskabers Medlemmer et tilstede. Ba
ronen og Kapteinen er komne samme
Morgen med de sidste Nyheder fra Skuc
pladsen for Begivenheden, og den giæ
ske Herre er ligeledes drevet i Land
Han skal med Morgentøget afreise til
Fastlandet, hdor han har et sikkert
Marked for Judelerne. Man dar in
gen Betænkelegged ved at overlade ham
saa store Værdier Det hele System
hvorefier der handliedes, er kiøgtigt. og
den ene dehøver ikke at frygte so den
anden: deres Interesser falder sammen
og deres indbyrdes Æresregier er
strenge. s
Historisk æalcnder sor Marts 1881.
1. Nebraska optaget i Unionen 1867.
2. Den russiske Reiser Nicolaus død
18553.
3. Florida optaget i Unionen 1315.
3. Chicago bliver Kjøobstad 1837.
5. Anton Mesmer (fra hvem MeImer
ismen skriver sig, død 1815.
6. Ludvig Holberg bliver baroniseret
7. Professor Svend Borchman Hersleb
fodt 17534.
8. Kong Karl Johan dod 1844.
9. Kong Sverre Sigurdson død 1202.
10. Grev Magnus Ømek slaar de Danske
ved Helsingborg 1710.
11. Forste Dag-Avis udgives i London
1702.
12. Adelen i Norge meddeles Privilegier
1673. s .
13. Den berømte Maler Hans Gude født
1825. Z
13. Den rusiske Keiser Alexander, myrdet
1881. s k
14. Dronning Josephine født 1807.
15. Maine optaget i Unionen 180.
16. Den svenske Konge Gustav den B3die
skudt 1792.
17. eder Kolbjørnson dod 1738.
18. Kong Fredrik den 3die fodt 1609.
19. Professor Kr. Holmbo fodt 1796.
20. Tigteren Henrik Ibsen født 1828.
21. Bijkop Nordahl Brun født 1745.
22. Sognepræst P. loe død 1878.
238. ProfessorBernt MichaelHolmbo født
1795.
24. Stort Jordskjælv i Norge 1622.
25. Stor Brand i London 1748.
26. Kong Sigurd Jorsalafarer død 1130.
27. Bededagen forordnes 1686.
28. Oberst Samuel Krebs døod 1818.
30. Alaska kjøbt fra Rusland 1567.
31. Den danske Konge Fredrik den 5te
fodt 1723.
Fra Mgøderlandenrc.
(Af skandinaviske Blade indtil 21de Februar.)
Øørge.
Ogsaa en Veteran fra 1811. Fra
Hourdalen skrives til «Dagbl.»v: Den
17de Februar blev den 92 Aar gamle
David G. Røsserud begraven ved
Hurdal Kirke, ledsaget af et talrigt
Ligfølge. I mindre Forpostfægtnin
ger i Rødenæs, Høland og Urskog
havde han været Deltager i flere;
men i 1814 ved Onstad Sund var
ban med i den Pelloton, der skulde
kappe Flydebroen, efterat Tropperne
havde passeret over Elven. Han
har helt igjennem været et godsligt
Menneske, og ikke uden at blive op
fordret dertil vilde han lede Samta
len hen paa, bvad han maatte lide
og stride som Soldat; men betrag
tedes han som Familiefader og Gaard.
bruger, saa er der ligesaa sjelden,
Nogen maaler sig med ham deri som
i høi Alder. Han havde været gift
noget over 59 Aar og blev i dette
Wgtestab velsignet med 9 Børn,
hvoraf 7 overlever ham, foruden 58
Børnebørn og 4 Børnebørnsbørn.
Han var Gaardbruger i 40 Aar, og
nu i de sidste 20 Aar nød han Fø
deraad af en af Sønnerne, altid i
en rastløs Virksomhed og var derfor
nøisom og sparsom.
«En Mærkelighed ved Siden af
hans gode Helbred var, at hans
Svyn fra omtrent det 60de til det
80de Aar var saa svagt, at han ved
Læsning tildels maatte bruge Bril
ler, men siden indtil Dødsstunden
kunde han se bedst foruden Briller.
Under vore indskcænkede Forhold
vilde han følge med i de Forandiin
ger, som Tiden medsørte; men paa
Alt anvendte han Sætningen: »Gjør
ingen Ting i Tankeløshed».
Decorah-Posten,
Publisbrd cvery Wronasnar dy
2. 2- I D'TIT D2207.
TIRMsS Or SODSCRIETiOv, SL0 R MOM
Ratea of Adrvertlsing: |
er rrt:
Lorai Noricas 13 Cents a lme for the firna lneatin
md 10 Cants a line for cach uudsequem Inøtmrton.
– Eùnier de sioeste Meddelelser i
«Mygbl » forekommer Tilfælde af Tyfus
(Nervefeber) i Byerne Saipdborg. sfre
driksstad, Svelvik, Horten, Tønsberg
Sandefjord, Hamar, Risør, Arendal
Bergen, Trondhjem og Tromsø; de
sleste Tilfælde anmeldes fra Hamar (8
i Novbr. og 11 i Decbr) og Bergen
(3). Eakelte Tilfælde er optraadt hist
og her i Landdistrikterne, de fleste er
opgivne fra Sarpsborgs Landdistrikt
(9) og Hedemarkens (11). Til Svel
vik, Laurviks og Risørs Lægedistrikt
synes Sygdommen at være indført ved
Sømænd til Hedemarkens Landdistrikt,
søndre Osterdalen og Rendalen i til
sammen 11 Tilfælde ved Smitte sra
Hamar. Denne By har ien Aarrække
været et Opholdssted for Tyfussmitte.
Skarlagensfeber forekommer ikke lidet
udbredt baade i Landels nordligste og
sydligste Egne. Mest Udbredelse synes
Sygdommen at have havt i Distrik
terne Ekersund, nordre Fosen, Bodø,
Buksnæs og Ostlofoten. Fra Bodø
Distrikt opgives saaledes 35 Tilfælde
med 12 Deødsfald, fra Buksnæs 68 Til.
fælde med 7 Dødsfald.
Mæslinger forekommer kun sparsomt;
Kighote er noget mere udbredt, især i
det søndenfjeldjke Norge. Større Be
tydning har aabenbart Difteriten (Hal
sesyge), den synes navnlig at være ud
bredt i Smaalenene; fra Moss opgives
15 Tilfælde, fra Modum 11 med
Dødsf ld; desuden optræder den spredt
hist og her i det sydlige Norge. Og
saa i Kristiania er Tilfælde af Difteru
ikke sjeldne.
De fleste Tilfælde af Lungebetændelse
opføres fra Laurvik (59 Tilfælde)
Skien (24), Kragerø (22) og Trond.
hjem (23).
Blodgang næones fra Kragerø, Gil
deskaal og Stegen, i sidstnævnte Distrikt
siges Sygdommen at have forekommet
temmelig hyppig.
– En af de sidste Veteraner fra Kri
gen i 1814, Ole Arnesen Thorstad i
Lier, døde den 1ste Februar i en Al
der af nær 30 Aar. Han deltog i
Træfningerne ved Onstad Sund og
Lingnæs som Sergent ved Infanteriet
Flere Begivengeder fra den Tid har
han fortalt en Meddeler til »Mgdbl»,
hvoraf enkelte her anføres. Da Prins
regenten leds–gede det guleKorps, og kom
tilstede ved Onsftad Sund, var Løitnant
Ramm og hans Afdeling med nagle
opkastede Batterier fuldt optagne med
at skyde paa Svenskerne. Piinsen raabte
over – over BZilommen -: «Ramm
hvad gjør du? Stans Skydningen!»
Ramm svarede: «Saalænge jeg har en
Urn: og ei Ben, holder jeg den Ed, jeg
har svoret Konger og Fædreland.» Og
hin skjød fremdelre. Da det hændte at
Lønmmngen og Ransøoner kunde udeblide
fslre Dage. maaite baade Officerer og
Menige frifte Livet tildels derded. at
de opsamlede, hvad de fandt af spildte
Levninger efter Svenskernes Leirpladse
en Sildehoveder, Fladbrødsmuler o.d.
En Bonde forærede en af Bataljonerne
en stor aladdrødRuge, som blev uddelt.
Paa Gaarden Bøler i Enebak, som en
Tid var hans Kvarter havde man ned
gravei Husets Sølvtøi– et helt Kvar
tlermaal – under Storstugulvet, og han
var nærværende ved dets Optagelse efter
Fredsslutningen. Afdødes sfader var
med ved Kvistrum Bro 1788. Hans
i var med ved Sjebergheim
1742, og dennes Fader var med 1718,
ale jom Underoffiserer.
– F Heyerdahl skriver i Norsk
Iægerf. Meddelelser bl. a.: »Det er en
almindelig og vistnok temmceleg begrun
det Mcning paa disse Kanter (Nord
møre) at Antallet af Bjørne betydelig
har tultceget, siden Ulvene forsdandt. At
Ulvene ødeilagde Bjørne, især unge,
naar de traf dem alene, synes at være
udenfor al Tvivl For mange Aar si
den, med:ns Ulvene endnu fandtes paa
disse Kanter i stor Mængde, fortalte
en gammel troværdig Bondemand Ned
skriveren. at han hadde dæret Oienvid
ne til, at 2 Ulve søgte at faa Tag i
en Bjørn, som sad med Ryggen støt.ſt
tet imod en Fjeldhammer; dog dovede
Ulvene ikke ligefrem at ongtibe den,
men ved allehaande forunderlige Hop
og Krumspring søgte de at skræmme
Bjørnen paraa sFlugt, for at faa Anled
ning til paa vanlig Maner, at sønder.
rive den flygtende i Svangerne. Det
var i en brat Fjeldli, bevoxet med tæt
Løvskog. ta dette skede. Manden, som
gik og ledte efter sine Hest-, hørtei no
gen Afstand en forunderl:g Støi, og
nærmede sig forsigtig det Sted, hvorfra
Støien kom. Skjult af den tætte Løv
skog kom han ganske nær ind paa de
saaledes stridende – Ulvene og Bjør
nen, uden at blive bemærket. Længe
stod han og morede sig ved at betragte
dette forunderlige Skuespil; men Tiden
tillod ham ikke at oppebie Udfaldet af
den besynderlige Kamp; Hestene skulde
benyttes til Høkjøring – det var i
August. Førend Manden forlod Ste
det. istemte han imidlertid et høit Skrig
som bragte alle de Kjæmpende paa sflug
ten. Manden lagde imidlertid Mærke
til, at Ulvene tog Beien lige efter den
flygtende Bjørn, som han sikkert trocde.
at de vilde angribe, naar de var komne
saa langt, at de ikke mere frygtede for
den ubekjendte Tilskuer, fra hvem Raa.
bet kom.
Sverige.
Vulkanske Koreteeljer i Skaane. I
Skurups Sogn findes der en Bakke
Dyultaskogsbakken kaldet, som uden Tvivl
i sit Indre skjuler en underjordisk Ild,
dog rimeligvis saa dybt nede i Jorden,
at den ikke kommer til Udbrud. Især
om Vinteren hører man bragende Kræf
ter røre sig derinde, og man mener al
deite i Regelen betyder en skarp Vinter.
For nogle Aar siden larmede det der
inde næsten hver Nat; saa har det væ
ret stille en Tid, men i Vinter høres
atter Bragene om Natten, og den over.
troiske Almue sætter det naturligvis i
Forbindelse med Bjergfolk og Under
jordiske.
– Jordbruger Nils Evenson i
getad døde den 11te Februar af Lig
gift. Han havde et Par Uger i For
veien været tilstede ved en Slægtnings
Begravelse og ved den Leilighed revet
sig lilblods paa en Splint as Kisten.
Nu er vel en Væske sra Liget trængt
ind i Saaret, thi nogle Dage senere
opsvulmede Haanden og hele Armen.
Det Eneste, der nu kunde redde ham
vat at sæite Armen af, men det antog
man ikke nødvendigt, og da Læge blev
tilkaldt, havde Gf en allerede irængt
sig fuldstændigt ind i den hele Or
aanisme. Den Afdøde var blot 33
Aar gammel og havde altid været sund
og rask.
Danmark.
En Vogn fra Broncealderen. Fra
Ringkjøding skrives: I ren
1880 er der ien Mose i Deibjerg
Sogn ved Ringkjøbding gjort et Fund
as en ganske ualmindelig Interesse.
Ved Trin er man nemlig
stødt paa Levninger af en Vogn fra
Broncealderen. Som det imidlertid
saa ofte gaar ved slige Leiligheder,
blev Fundet ikke tilstrækkelig paaagtet,
og uagtet der fandtes ikke ubetvdeli
age Levninger af forarbeidet Træ, ere
disse Levninger dog rimeligvis nu
for bestandig forsoundne. Ikun 22
Stkr. Broncebeslag af smukt og sø
lid Arbeide ere reddede, men alle
disse Beslag danne et Fund af en
saa stor videnskabelig Betydning, at
Museet for de nordlige Oldsager
strax har tilstaaet Findren en Ducør
af 100 Kroner. Beslagene havde til
sammen en Vægt af 18 Pund. En
kelte Dele af dem synes at have væ
ret forgyldte, men iøvrigt skulle vi
afholde os fra nærmere Beskrivelse
as de fundne Gjenstande, da en saa
dan formentlig kun vil kunne gives
fvldestgjørende af særlig Sagkyndige
og neppe vil udeblive længe. Her i
Landet er der tidligere ikun fundet
Sidestykker til nogle af Beslagene i
en Grav paa Fven, medens der deri
mod i Schweig er fundet et næsten
fuldstændigt Sæt Vognbeslag af no
get lignende Art. Efter Forlydende
agter Museet at lade foretage en
nærmere Undersøgelse af Findestedet
ved en Sagkyondig, og det vil da for
haabetlig lykkes at tilveiebringe de
endnu manglende Dele af Beslaget
og mulig ogsaa Trælevninger af Bog
nen. Finderen er en fattig Karl
fra Velling ved Navn Jens Peder
Andersen, som netop i disse Dage
udvandrede til Amerika, til hvilken
Reise den bam tilftaaede Ducør er
ham en væsentlig Ojælp. Det var
netop hans Udvandiringsplaner, der
gav Anledning til, at Fundet er
kommet Museet ihænde, idet han,
der af Præsten i Velling, Pastor
Pommerendke, modtog Undervisning
i Engelsk, omtalte sit Fund for denne,
der atter henlede Amtsfundmægtig i
Ringkjøbing, Rosenørns, Opmærk
somhed derpaa. Denne Sidste foran
ledigede strax Alt indsendt til Kam
merherre Worsaae.
iurrraahr!
Nye Varer
De første i denne Sæson,
begynde nu at komme til
(sayward's
Sk0o-Store.
Finelle Vaar-faconer
Etövler,
Sko,
Hatte, Huer . Herre-Artikler
Vi har gjort et særdeles billigt Indkjøb,
og dil lade vore Kunder have
Fordelen deraf.
Vi har f. Ex. faaet ind og vil sælge
et Par Herre-Støvler, Kip Wholø
Stoek Tap Sole, for 82 7o,
det vilde være billigt
t1.00 for dem.
Forholdsvis Godtkjsb i Alt,
Støvler, Sko,
Hatte, Huer,
iKufferter,
Herre-Artikler
Hayvward's
Sko-Butik,
hvor Enhver kan være sikker paa at faa
Alt nyt, smukt og pent saavelsom fint
til de lavest mulige Priser.
Kom og tag det i diesyn.
A. W. Hayward.
se tillaans.
udlaanes Tid mod
opstod Jikerged s Jod band
ofte øde Fest N lonal Bane.
1tf Decorad, Jowa.
Photographer.
otogra hisk Atelier, Mater Øtr.
e - til i
1 du Un.
Rubbers,