Decorah-posten. [volume], March 23, 1881, Image 3

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Ø
BrjrnenesSpalte.
For nogle Aar siden var «Sødron
ingen» paa sin lange Relke i! Or
qudien, da en Sømond, Thomson,
at overbord. Iet Oieblik var alle
hans « ammrater samlede, og alle som
«aa kappedes om at kaste ud Rednings
er og alt andet, der muligent kunde
ve «am indtil Skibet kunde blive
dreir! om Ol lagt bi.
lader alt dette medagikt en god
ud og den ulykkelige Mand maatte
ende mad NViuden, og tilslut – ester
mnge Anstrængelser – «fik han Tag i
gel og holdt paa den Maade Hove
da odrt Ravdet.
agant Kammerater søgte imidlertid
ni den største Omhu efter ham ved
2den af Skibet, der, hvor han faldt
«adord; thi de ansaa det for umu
«at, at han kunde svømme imod Vin
a i en saadan Storm, og opgav
dafor al videre Søgen, da de ansaa
gam for fortabt Hans Skrig hørtes
«te paa Grund af Vinden.
ren den halvt udmattede Matros
vidste dog Raad; han klamrede sig
jgit til Roret og klatrede opad, indtil
an naaede en Kanonport, hvor han
tsd ind og befandt sig snart i Kanon
«mmet; men hans Skrig hørtes frem
des ikke, da Kanonrummet er under
Vandet.
han fandt derimod Overflod af Grog
a Kjæer som ham stillede sig tilfreds
ned i halvanden Dag.
Kinden stilnede af og den stakkels
sand krøb forsigtig ud fra sit Fæng
«i naaede Roret og kastede sig derpaa
Vandet og svømmede langs Siden
s Skibet, skrigende, fløitende og pu
gende saa godt, som hans anstrængte
vunger tillod.
ve
o
T-_
mmem
Tvivt
Tt, da
bedste
ver all
a at er
101r.
i Snor
i Snor
i før a
anden
kg
t, so 1
ide.
Ring
ER.
jensind.
tes pae
hjælp
1tede oy
ne j)
øi ir
mm.
«Holla Holla!»
Han kunde 1ydelig høre Mandska
as Ekig: «Barmhjertighed med os,
da er jo I k Thomson selv».
Ja, ganske rigtigt», svarede han.
Jo –- I ere nogle deilige Slubber.
«r som lader en stakkels Mand saale
des i S ikken; jeg er omtrent halvdød
ai Hunger og saa træt, at jeg gjerne
tynne dø for den Sags Skyld; og
havde ikke Rinden holdt op at rase,
milde jeg aldrig mere seet eder».
Efter al tære kommen op paa Ski
het igjen blev adskillige Spørgsmaal
genyendt til ham, men han slog det
blot hen i Spøg. og beholdt Hemme
hgheden for sig selv.
Sir ; efter Skibets Ankomst til Ma
dias spiste Kapteinen jammen med en
Del Venner, og i Talens Løb kom de
ogjaa til at tale om Svemning. Den
ene af Vennerne pralede især meget,
da han fortalie om en Neger, hvis
Dogtighed han ikke kunde beskcive. Kap
jein Morris fortalte i den Anledning
hstorien om Thompson, der havde le
vet en og en halv Dag i Vandet. Til.
sut indgik de et Væddemaal om, hvem
der var flinkest. Dagen til Prøven
kom og en hel Flok Tilskuere indfandt
sg
).
tentere!
oi d øa
dei Hele
nenhyrd.
i).
12d Be
get Veie.
nd citer
n sælgea
te, man
iughest
end Hi-
Toner,
t Brug,
e, Fragt
el:g det
t3 (il1a.
nogaen-
Reſttds,
apaon
,Unand
1, ind
agtuldt
n. Dar
og suld
indiøit,
pigelse i
paa 15
(«untetts
os
3 Cents
s must-
Begge to klædte sig as. og – til al
let Forundring fæstede Thompson en
Pose der øiensynlig var fyldt, over
Skulderen. Negeren saa forundret paa
ham og srurgte: «Hvad tænker du at
gjøre med den ?»
«Gjøre med den?» svarede Thomp
jo; «du ded jo, vi begider os ud paa
en lang Reise, og uagtet jeg kan svøm
me kan jeg da ikke sulte en hel Uge,
og maa saaledes føre Levnetsmidler
med mig; men for at være let, har
jeg blo: udrustet mig, og kan derfor
ikke asstaa en eneste Kjax til dig»
Ö«Evomme en Uge,» sagde Negeren,
»og holde Maaltid paa Bølgerne! Mig
ikke soomme med dig – du er Djeve
lm intet Menneske – du lader mig
iynke» og han bad saa indtrængende
om at sl ppe og syntes saa ængstelig
i kaptetn Morris vandt Væddemaa
el
Dity.
I
ukkendø
skan-
el.
( smuk!
ny
nt, "se
1s, En
Harte)
Ivs ikkt
ændendet
–merte,
I. Ø.)
Et Nu-
Det er ingen Nytte til at holde Præ
diken for de jultne.
De unge er Slaver af det nye, de
gamle af det tilvantke.
Glasmanden. Forrige Uge døde i
hans i en Uider-af 103 Aar en sindt
svag Mand som var bekjendt under
savnet »Gjasmanden». I en Alder af
1d Aar blev han farlig saaret i Hove
det af en nedfaldende Mursten, og den
alkkelige gjenvandt efter denne Begi
benhed ikke mere Brugen af sin For
nuft. Han blev derfor i Aaret 1797
bragt til en Eindøsygeanstalt, som han
kt mere forlod. Han havde den fikse
Tde, at han var af Glas, og af Frygt
ja at gaa i Stykker forholdt han sig
en aitid ubevægelig og taus; i de
idte o3 Aar havde han saaledes saa
hodt som ikke talt et eneste Ord.
et far
a syrste
oget om
en (as
nia. C!
at jøkken
se, Kri
*»Tom
fra den
at ligge
Jowa.
t i smuk!
eie, Er
el Hipv
abnson).
Dtcar os
aad mol
arken a
(Fn Ari
gan erel
int Sjit
igjørel)t.
al For»
ra Brat
erket pat
Miss Vanberg slog foragtelig paa Nakken, medens et Vre
keslyn funklede i hendes mørke Oie.
4.
»D, jeg forstaar,» udbrød hun, »besvær dig ikke. Jeg ved
sa hvad jeg kan vente mig af dit Venskab, naar du ikke en
sang kan tilfredsstille et saa ubetydeligt Onske.» :
Denne Tale var ligesaa uberettiget som grusom; thi Her.
«gen havde allerede ødelagt en hel Formue for at kunne til
vedtstle Csther Vanbergs lunefnlde Oasker. Han havde al
dig nægtet hende noget, fra Marie Antoinettes eget Skrive
ad af IZtilpaddeskal til en af de smukkeste Villaer ved Them
en Bredder. Og den unge Mand vilde heller begaa hvilken
«nhelst Daarskab end at udsætte sig for et unaadigt Blik fra
sin Aiguds straalende Oic.
et i smukt
romdø as
(Et Vi»
rev. Tre
r), Kun
npe i Ba
e blandt
hio Uo
rstenjen)-
bte Dia
; En
s. Ù
b Tan!;
n
e S--
rg Nørd-
«; il
ønligt »saa vi
de.» sagde han een døil opfuide n
An vel mig e Evne jr rig, og jeg til at
i anstrenge alt er den formaa as mit
Segjæring Men W ledes jeg skai more
ber rigtignok ne s Jeg
i: sig ved s
Uedste »
to
. Det glæder mig» sagde Esther, idet hun langsomt reiste
og drog Sch. let tættere om sine Skuldre, «og kom mig
kte nær førend du kan berette, at Djævlehov er min Eien
dom. Godnat !»
Han rakte ham endnu engang sin lille Haand. Han
M den med saa megen Ærbødighed, som om Eierinden
bide dæret Keiserinde af Rusland. Den følgende Dag skrev
kan til Lord Bothwell Wallace og tilbød Adelsmanden tnsinde
Guinear for Hesten, som denne havde kjøbt for syv hundrede.
du derrettede desuden Lord Wallace om, at han havde
dehemt Hesten for en Dame, der længe havde ønsket at komme
Ieddelje af den. Hertugen var næsten forberedt paa at er
hulde et bestemt Afslag paa sin Anmodning, men det Brev
han fik som Svar tilintetgjorde dog ikke alt Haab.
rord Wallace skrev: «Min kjære Harlingføord, – Jeg
ktriskt
l
fire Middel
domme o4
irkulation
en der el
sørend di
e Penge til
til ingen
lig til s..
ioriøge en
ldes jor trt
a pr. ked)
oisleen
rkulært!
Til rands
derrette, al
er Hillei
de
ak
i uuah
En vidunderlig Svömmer.
Tankesorn.
Farmen, Huset og Haven.
Om Luften.
(Efter det Svenske.)
At Blodet befinder sig i et stadigt
Kredsløb, ved vi Alle. Under dette
Kredsløb forandres det derved, at
det optager det i Legemet værende
ubrugelige Bestanddele. Blod, der
paa denne Maade er forureuset, kan
ikke paany gjeunemløbe Legemet, før
end det er renset og fornvet. Denne
Rensning sker i Lungerne ved Hjælp
af den indaandede Luft. Berøoves
derfor en Perjon Luftens Tilgang
eller faar ban ikke Luft af den rette
Beskaffenhed, saa indtræder Kvæl
ning.
Intet levende Bæsen kan udholde
en fuldstændig Mangel paa Fuatig
bed. Hvilken Virkning denne Man
gel har, finder vi i Skildringer af
Luftseilere, der omtaler, hvorledes
Luftens Tørbed i de øvre Lufilag
foraarsagede dem utallig Besoærlig
heder. Luften opsugede Vand med
stor Hurtighed; deres Hud sammen
skrumpedes; det medbragte Papir
rulledes sammen, som om det havde
været holdt foran Ilden ;. Blæk og
Vand dunstede væk i kort Tid. Det
store Behov af Fugtighed fsaar Men
nesket netop tilfredsstillet gjennem
Luften, idet den optager i sig Vand,
som den beholder i gasformig Til
stand.
Vi har Alle en og anden Gang
glædet os ved et Orgels Toner eller
den sagte Lvd fra en kjær Stemme.
Ogsaa for disse Nvdelser har vi Luf
ten at takke, thi den bringer alle
Lyd frem til vort Øre. Denne fine,
lette Gasmasse sættes i Bevægelse
ligesaa let af en spæd Barnestemme
som af en stor Kirkeklokke.
Vi kunde omtale mangfoldige Virk.
ninger af Luften, men ODa dette vilde
føre til Bidtløftighed, vil vi kun til
læage nogle Ord.
Da Luften er saa vigtig for Men.
nesket, skulde man vel tro, at Enhver
søger at erholde en rigelig Tilgang
af friskt Luft. Dette er dog i Al
mindelighed langtfra Tilfælde, skjønt
man ogsaa i den senere Tid bar be
mærket en Forbedring i saa Henseen
de. I Skoler og Sygehus m. m.
anstrenger man sig nu for at skaffe
megen og god Luft, men høs de Fle
ste raader endnu en stor Uvidended
og Forsømmelighed i denne vigtige
Sag, og dog medfører Skødesløshed
heri tidligere eller senere sin Straf.
Den i vort Fædreland stærke Knl.
de maa vel være Giunden til, at
man er jaa ræd for «Træk». Gaun
ske anderledes forho!der det sig hos
andre Nativner; Englænderne f.Ex.
forstaar langt bedre end vi Værdien
af den frisle Luft. Hvis vi lkke fri
villigt vil bidrage uil at nedbryde
vor Sundhed, maa vi for Alvor ta
ge fat paa dette Spørgsmaal og faa
Rede paa, baade hvorved Lufien for
urenes, og hvorledes vi skal kunne
bibeholde den i nogenlunde god Til
stand.
Det, som i de fleste Tilfælde før
urener Luften, er Støv og Kulsvre.
Det kunde vel synes, som om det
fine Støv ei siulde udøve nogen stor
Skade, men det er dog blandt Sag
kyndige vel bekjendt, at Stenhuggere
og Filere, som lever i en af Siøo
opfvidt Luft, tilslar med slemme
Lungesvgadomme maa bøde for de i
deres Næringsveie uundgaaelige Mis
forbold.–Den første Benngelse for
at erholde gvd Lust er saaldes at
paase, at den er mest mulig fri for
Støv.
At en stor Mængde Personer ikke
kan–uden Fare for deres Helbred -
bo i samme Rum, fremgaar lvdelig
af det, der tidligere er sagt om Ind
aandingen. En frisk Person, der er
i «sine bedste Aar», behøder over 21
Kudbik Fod Luft i Timen ved nuolr
mal Aanding. Hvorledes kan dette
Behov tilfredsstilles i Byerne, hvor
man f. Ex. i Almindelighed vælger
de mindste Rum til DBørnekamite,
eller paa Landet, hvor ofte mange
Personer maa ligge i et lidet trangt
Rum? At Mangel paa ren Luft
og et Overmaal af den giftige Kul
spbe under lignende Forhold maa
have en ufuldstændig Rensning as
Blodet til Følge, er naturligt. Li
gesaa naturitgt er det ogsaa, at lug
nende ubeldige Omstændigheder er
Skyld i mange Svgdomme eller idet
mindste virker skadeligt paa Helbre
den. Det andet Vllkaar for at er
holde god Luft er saaledes nøie at
paase, at aldrig Luften i er Rum–-
i Særdeleshed i Soverum – fordær
ves ved at sor mange Personer op
holder sig i sammen.
*«Decorah Posten» er det billig
ste norske Blad i Amerika. Sub
strider!
(Slutning fra 2den Side.)
dvgtige Læreres Veiledning at er
hverve sig saamegeu boglig Dannelse,
som det i et Par Aar var muligt.
saa solgte han da det ene er og
med det andet vlde han selv stevne
hjemover, medens han gjorde en Tur
indom Hamburg for at ordne nogle
Pengeforhold.
I Hamburg hændte ham atter
paa hans egen Mæglers Kontor en
as de Mærkeligheder, hvorpaa hans
Liv syntes at skulle være saa rigt,
thi ban havde her fundet en Slægt.
Mægleren, hvis Navn var Karl
Hauser, havde under bele Forretnin.
gen betragter Knud med den mest
spændte Opmærksomhed. Da Knud
lod til at forundre sig herover, gjor
de Mægleren Undskyldning og bad
ham tilgive en gammel Mand hans
besynderlige Opførsel, men Knuds
Ansigt og hele Ydre havde vakt en
smertelig Erindring om en forlængst
afdød Broder af ham ved Navn Jo
sef Hauser, der for mange Aar siden
var afgaaet til Norge med et egela
det Skib og vist maatte være forlist,
da man senere Intet havde hørt om
ham. Knuds Opmærksomhed blev
vakt, og da han paa Forespørgsel af
Mægleren sik vide, at Skibet havde
heddet Isabella, og at Kapteinens
Kone og et lidet Barn havde været
med, som var døbt Josef ester Fade
deren, var der for ham tilmed paa
Grund af Tidspunktet for Forliset,
ingen Tvivl om, at han jo i Mæg
leren havde mødt sin Farbroder.
Mægleren, som selv var en rig og
barnløs Mand, overleverede ham og
saa i Erkjendelsen heraf efter nogen
Tids Forløb et Dokumert, som satte
ham i Besiddelse af sin Faders Arv,
hvilken i Forening med hans tidli
gere Formue dannede en vakker Ka
vital paa omtrent 30,000 Spd.
Da Knud bavde endt sin Histo
rie, svurgte han rolig efter Anna.
Nevpe bavde han hørt, at hun var
ugift– hvilket saaes at gjøre et stærkt
Indtryk paa ham – før det bankede
paa Døren, og Anna traadte ind
med sin Kurv paa Armen. Hun
kjendte strar med Kjærlighedens Øie
Knud, som i alle disse Aar bavde
været hendes stille Kvindesjels Halv
del, og der manglede ikke meget i,
at Kræfterne havde forladt hende
ved Svnet af ham.
Men da hun davde gjenvundet
Fatningen, hørte hun med mere og
mere spændt Interesse hans besle
dent gjentagne Historie. Kun hun
stjønte den Troskad, Forsagelse og
Kamp, som han vel ikke nævute, men
som for bende skinnede gjennem bvert
af de simple og mærkelige Livstræk.
Saaledes var det jo netop, dan skul
de svare til det Kjærlighedsbillede,
han havde gjæmt. Ja, han var ble
ven en Mand, han havde endog for
hendes Skvld tilegnet sig en høiere
Dannelse, for ikke at være dende
uværdig. Stærk og dyd vaagnede
hendes Kjærlighed atter – dog, den
havde jo aldrig sovet.
Anna teiste sig for at gaa, Knud
tilbød sig med beskeden Høflighed at
følge bende, og hun modiog rødmen
de hans Tilbud. Men da ban kom
tilbage, var det ilke alene; ban
maatte vist vaa Veien bave vist den
de Medatjonen, som ban bar paa
Brystet, og bvisket til bende, bvorfor
han havde gjemt den; thi Arm i
Arm og Daand i Haand traadte de
atter ind nl Paul og Ingeborg:
Anna havde jo intet andet Kjærlig
bpedsbhjem bast, og jeg er vis paa, at
der sjelden er fetret en gladere Ju
leaften end denne blandt be sire
Mennesker, og det er ogsaa sikkert,
at havde ikke den første Julekvæld
været saa sorgfnld, var ikke denne
blevet saa lykkelig.
Se, saaledes fik Knud og Anna
binanden !
Da de havde levet lykkelig sammen
i mange Aar, og en Aften sad i
hjemtig Ro omringede af sine legen
de Børn, spurgte Knud sin Kone:
«Synes ikke Du som jeg, at dele
Livet fik en anden Farve, dengang
vi blev forlovede ?»
»Jeg ved ikke ret, hvorledes jeg
skal forklare det», svarede hun, «men
Baaren efter syntes jeg, at Græsset
aldrig bavde været saa grøut før». –
––– –-
Skandinaviske Nybygder paa Ny-
Zeeland. I ei Brev ul danjke «Dag
blad» skrives sra Ny-Zeland: Det var
ikke noget msundelsesværdigt Liv de
førstkommende Nybnggere førte, da de
efter en lang og besværlig Overreise
ankom til Stedet for deres Fremtidt
hjem. Alene i den uhyre Skov, afskaar-ſt
ne fra alle Civilisasionens Goder, op
slog de sine Telte og tog fat paa Be
gyndelsen af Vſterket: Omhugningen af
de Vældige Træer og Rydningen af en
Flæk for det fremtidige Hus. Træstam-
Ester sit hemmelige Besøg i Kjælderen under den nordlige
Fløi, blev Lionel Bytte for en frygtelig Sjælekamp. Mere
end nogensinde følte han, at det nu gjaldt om at glemme
Julie Godwin, at rive hendes straalende Billede ud af sin
Sjæl. Det kostede ham Overvindelse at vælge en anden Vei,
naar han saa Julies ranke Skikk.lse i Alleen, og det var hel
ler ikke uden Kamp han vendte sig bort fra Vinduet for at
undgaa Swymet af hendes yndige Ansigt, naar hun vandrede
omkring mellem Blomsterbedene i Haven. Uophørlig grundede
han over sit Fund i den nordlige Fløi, og hvad Husyoldersken
havde fortalt ham. En Eftermiddag i det forløbne Aar i
Slutuingen af Juni var en Fremmed kommen til Willming
don og ingen havde seet ham atter forlade Stedet. Alle disse
Omstændigheder syntes at stadtæste den gamle Gartners Tale.
Han havde altsaa været Vidne til det frygtelige Syn, han be
skrev. Et Mord var blevet begaaet i den nordlige Fløi og
Lionel Westford kunde fréfillægge Beviser mod den Skyldige.
Men Forbryderen var Julie Godwins Fader. Naar han be
tænkte dette, tyktes det ham næsten umuligt at løje sin Opga
ve. Undertiden bestræbte han sig for at tro, at intet Mord
havde fundet Sted hin Junieftermiddag og at Rupert God
win ikke havde gjort sig skyldig i den værste af alle Forbry
delser, et Menneske kan begaa. Maaske var alt kun et Sam
menstød af flere Tilfældigheder, et forunderligt Spil af Skjæb
nen. Det blodbestænkte Klædesstykke, Handsken, Kaleb Wild
reds gruopvækkende Tale kunde maaske forklares paa en helt
anden Maade end Lionel hidtil havde tænkt. «Hvorfor skulde
Rupert Godwin dræbe denne ssremmede?» tænkte den unge
Mand. «D»vilken Bevæggrund skulde han have havt dertil?
Bah! Hvilken Daarskab at mistænke ham for en slig Ugjerning
Treogtredifte Kapitel.
merne slæbies jammen og stabledes;
naar de var tilstrækkelig tørket af Sol
og Vind antændtes de, og Asken spred
tes som Gjødsel over Tomten. Føden
til Familien bragtes tilveie dels ved
Jagt paa de vilde Svin og Fugle hvør
af Skoven vrimlede, dele «uerd Dagar
beide ved Veianlæg, Brobygning over
de talrige Smaaelve, som (jjennemkryd
ser Skoven, hvilket Arbeide Regjeriu
gen betalte med 5 Kroner om Dagen.
Trods den taalelig gode Dagløn kneb
det dog tidt med at skaffe det Nødven
dige til Livets Underhold paa Grund
af de lange Afstande, enhver Nødven
dighedsgjenstand havde at blive bragt
og den deraf følgende høie Pris paa
alt. Efterhaanden som Veiene forbedre
des, blev Forholdene bedre, og for Ti
den er Priserne paa Fornødenheder ikke
synderlig høiere i Nybygderne end i By.
erne Napier og Wellington. De usle
Hytter (bygget af raa, kløvede Træ
stammer), som afløste Teltene, har i
den senere Tid veget Pladsen for vel
byggede Træhuse, og endog paa sine
Steder for Murstensbygninger. Næsten
overalt er Markerne indhegnede og store
Arealer besaaet, gode Biveie er anlagt
i alle Retninger, Broer bygget og Vand
løb reguleret, og der er ingen Tvivl
om at, naar Kolonien har overstaaet
sine Børnesygdomme, og Pengeforhol
dene bliver bedre vil de skandinaviske
Nybyggere i Ny-Jeland danne en vel
staaende og uafhængig Klasse af Mænd.
En merikansk Gavtyvstveg.
En Dommer i Mexico, der var paa
Veien til Retslokalet,. vilde se ester,
hvad Klokken var, men søgte sorgjæves
i alle sine Lommer efter sit Repeteruhr
»Hm!» sagde han, medens de gjen
nem sfolkemængden gik ind i Raadhu
set til en Ven, der fulgte med ham,
nu har jeg igjen ladet mit Uhr blive
ligaende hjemme under minHovedpude!»
Efter at Retsforhandlingerne vare
sluttede, slentrede han atter hjemad, og
da han havde sat sig til Ro i Daglig.
stuen, bad han sin Kone om at lade
Pigen tage Uhret i Soveværelsel.
«Men, kjære Mand», svarede hans
Ægtehalvdel, «det har jeg jo allerede
sendt Dig for tre Timer siden!»
*»Det er umuligt!»
»Jo vist har jeg saa! Du sendte jo
Bud efter det!»
»Hvad behager? Sendte jeg Bud ?»
*»Men Mand dog! Har Du da tabt
Hovedet i Retten? En halv Times Tid
efter, at Du var gaaet, kom her en
meget pen Mand med en af de største
Kulkuner jeg nogensinde har seet, og
sagde, at Du paa Veien til Raadhuset
hivde mødt en Indianer, af hvem Du
hvde kjovt en Kalkun og sivet
Manden to Realer for at bringe den
hjem og bede mig lade den slagte og
gjøre i Stand. da Du havde i Sinde
at indbyde dine Embeds»rødre paa en
lakker Steg til i Møsrgen. Og saa
ulføiede han bogstavelig: »Naa, der
kunde jeg nær have glemt det vigtigste,
Sennorita! Hans Velbaarenhed, Tom
meren, paalagde mig at bede Dem gaa
ind i Soveværelset og tage hars Uhr
som han havde ladet ligge under Pu
den og give mig det med, da han ikke
kunde undvære det»
«Og det var Du saa ubetænksom at
g øre ?»
«Det forstaar sig!»
*»Saa kan jeg sige Dig, min dyre
bare, at Du har baaret Dig ad som
en stor Gaas. Jeg har ikke sendt No
gen efter mit Uhr; Fdren har været en
Kjæltring, og Uhret er Pokker i Vold!»
os
svandt dog hurtigt under Indflydelsen
af et velsmagende Middagsmaaltid
og Jgan tog den Bestemmelse dirkelig
at dele Nydelsen af den kostbare Kal.
kun med sine Embedtbrødre.
Dagen efter indfandt han sig efter
endt Embedsgjerning i Hjemmet ledsa
get af en Skare forventningssulde Kol.
leger. Neppe vare de sædvanlige Hilse
S
denne ønskede sin Ægteherre til Lokke
i Anledningen af at han atter havde
faaet sit Uhr og Joytrede sin Glæde over,
at Gavtyven var bleven nappet.
»Nappet? Ikke det jeg ved af!»
«Men bvor kan Du tale saadan ?»
«Nu taler Du jo atter i Gaader.
Forklar Dig nøiere, min Skat; jeg ved
hverken noget om Tyven eller om
Uhret !»
»Jeg kan da vel umulig dære bleden
narret for anden Gang–- hør nu blot!
I Dag Kl. 1 kom en elegant ung Her
re aandeløs styrtende ind til mig, navn-ſt
gad sig som en af Retsskriverne og sag
de, at den Gavtyv der havde stjaalet
dit Uhr var bleven fængslet, og man
nødvendigvis, for at faa yam fuldstæn
dig overbevist maatte have den Kal.
kun, han havde bragt den foregaaende
Dag gen i Retten, og paa din udtryk.
kelige Befaling var han kommen med
en udenfor ventende Tjener for at hente
den.»
»Og Du gav ham Kalkunen ?»
»Ja naturligvis – hvorledes skulde
jeg kunne modsætte mig en Ordre fra
Øvrigheden ?»
»O, Du hellige Enfoldighed!» suk.
kede Dommeren, «saa er det da alt
sammen kaput, og ri faar Løv at sidde
med tomme Maver!»
Hvordan de paa Kalkunsteg indbudte
Gjæsier modtoge denne Meddelelje, der.
om melder Historien Intet.
(Kſthllb. Danbl.
Bekjendtgjørelser.
f. ns
Vasarer hefordres til eg fra
Norge Sverige og Daumark
til billigite Riser.
ios Bexrlrr vaa de bedste Banker sâlges
igt.
For Billetter eller andre Ovlysninger hen
vender man sig skriftlig eUr mundtlig tl
P. B. Larson,
Western Agent,
No. 4 S. Clark St., Cbicago.
« Eapvt. N. E. Jeanson modtager National
luicas Passagerer ved Ladstigningen i New
ork.
mit
SURGEON DENTIST,
Offlcee over Gulliksons Hardware Store
DECORAat. I 72a.
tillader sig herved at bekjendtgjøre for alle æ
enhver, der tiltrænger Tandlæge, at han ham
taget fast Bopæl i Decorah. Alt Slags Ar.
beide, henhørende til min Profetfion, udføre
med største Røiagtigbed.
22T:-Ixr
Bremer Linien.
(North German Lloyd )
I n
Er t
o. Z Ti (=
- o An
- I
med
Dt - Ø – e –- –- n
aa. e... –s
e e e
Over New YUdørk.
Via Southampton – Regelmætfig
Pøstdampjskibslinie
Med deres egne. elegante og vel likte Dampskib
paa 300 Tons Drægtighed og 7V0 Hest s Kraft.
Afsjelingsdage:
Fra Bremen bver –øndag.
Fra New York bver Lørdag.
Passager fra Sverigt befordres vr. Jerr
bane over Malmøo. Kjødenhwn og Bremen o,
undgaa saaledes den lange Reise over Nordsøtn
Passagerfragten:
Fra e]: Malmø. Ziodbolm. Gøi
borg. Kristiania. Kristiannund. Bergen. –rovan
ger og Tbrend hjem til Nær York. - I28 90
Ara Nar York til Kristiania. Gæatedorg
Malmø,. Kjødenbavn og Krisnanssund 812.00
Tu os Rem,..-.- »-. I002.00
Oelrich & Co.,
No. 2 Bewling Green. New Yeørk.
I L. Leer, Agent, Decorat, Jowa
Norsk
Sadelmagerverksted.
Underte1nede vil herved bekjendt
gjøre for det skandinaviste Publikum
1 Almindelighed, at han dar aabnet et
Norsk TSadelmager-Verksted
i Decorab, og andbolder om Lands
mænds Søgning.
Fæidiae Sæler, Sadler, Bidsler
og forresten Alt denbørende til Pro.
fessionen, baves altid paa Haanden.
Reparatiener udføres godi og dil
ligt. Øans P. Jøhnsøn,
Water Stir., ved Siden af
21.6m Haugen « Reterson.
Nils N. Johnson,
Stillwater, Minn,,
sælger Billetter til oa fra Europa med de
bedste wdske og engelske Dampskibsiinier samt
Vexler til tillige Priser,
Trasfes paa Gaøhuiet.
ad o. _ .ùàrl
Er e
es. e. ddùr
e d
L- I 2nrete
I –– e e-- - --
INMAN LINE
T Vas agere defordres til og fra Norge, Soet
rige og Tanmark uil leveste prier. LVetrlear,
ud red paa de tornemste Danker, iklges diUgt.
Nnm Dorten i Faar eier Ø n medtaget vah
dirje Damplskide, der æstid 1age den af Lommen Man
anvijge Vei, den saasal tit –yane Rate.-
Man henornde sig personiig et skristlig tit 18-19
Francis C. VBrown,
Den. Weit. Agt.
eller Nila Anderson, Skandinavisk Uleaik. South
Jlark Sit. Chicago Iu.
e redull. Erenctte.
wHEsr DECORAH,
(ligered den nye Bro.) bandler med
»-»
Groceri- Varer,
Vine og Brändevine,
den bedste Slama
–nj E 1 KR IT O ſtS.
Bi ere istand til at sælge en Del a
vore Varer billigere end nogen anden
Decorah. 23
Ør. Smith,
– Specialist i –-
Öien og Oren - Sygdomme.
Office: Mechanic St. 2 Blocks syt
fra Broadway. 5
ooley, Fannon S Akers, (E. C.
C Cooleys Efterfølgere) Sagtørere. ODffice
over Winnesheik o. Bank, Decorah. 12
Stald for at tage Dyre: i Øiensyn. Det øsregnode, og Iø
dindens Æcgrelse var ubeskrivelig. Hun havde besluttet sam
me Morgen at tage sig en Ridetur paa Djævlehov.
«Jeg haaber, at Veiret vil klare op til imorgen,» sagde
hun. «Husk, Harlingford, at du ledsager mig paa en Ridetur
imorgen Klokken elleve. Jeg skal gjerne ride en hel Mil for
at kunne faa mig en ordentlig Galop paa fri Mark.»
»Ja, jeg skal staa til din Tjeneste Esther,» svarede Her
tugen alvorlig, «men det skulde være mig meget kjært, om du
vilde bestemme dig for en anden Hest end Djævlehov Tag
heller din egen Ridehest. Du holdt jo før saa meget af den»
«Ja, men det er længe siden. Nn er jeg kjed af det fede
flegamatiske Dyr. Kun den smukke kaskaniebrune Faldblodshingst
skal bære mig» I
Hun lagde sin lille hvide Haand paa Dyrets stolte, buede
Hals, og det saa paa hende med sine store brune Oine, som
i al deres straalende Ildfuldyed havde et næsten dæmonisk Ud
tryk.
»Jeg ved ikke, hvoraf det kommer,» udbrød Hertugen.
»Men dette Brev fra Bothwell Wallace har stemt mig helt
underlig tilmode. Esther, jeg tilsværger dig, at jeg gjerne skulde
ofre min Formue indtil sidste Skelling, naar jeg blot kunde
bevæge dig til at afstaa fra dit Førsæt.»
»Min kjære Harlingford,» raabte Iødinden muntert, «for.
jag slige mørke, taabelige Indbildninger. Jeg har aldrig be
fundet mig i bedre Humør end idag, og af ganske Hjerte glæ
der jeg mig til den deilige Ridetur imorgen.»
e Pioneer I)rug îkore of innesheil (o.
–. I. Eet. – potnelnrer.
– og Handlende med
Apothekervarer, Maling, Malerølie,
Tapet-Papir, Persumer, Toilet Säber, Bötster, Lømmeböger,
Brolbind, »Shoulder Braces,
Skøle-Boger, Tavler, Regnskabsböger, Skrivesager,
Kit, Vernisser, Benzine, Kerosine, Terpentine, Tjäre og Bogusmrelse.
Lamper, Lanterne, Skjärme, Lampekupler og Lampeglas,
samt forresten Alt, som findes i et vel assorteret Drug Store.
Recepter expederes nöiagtigt Dag og Nat.
HE Farmere, Doktorer og Landhandlere vil til alle Tider finde min Vare
beholdning fuldstændig og af bedste Kvalitet, og for Kontant vil jeg sælge sao
billigt, som nogen anden Handlende i Winnesheik Co.
EX En Norsk Apotheker vil altid findes i Butikkee.
Butik: Første Dør isst fra Winnesheik To. Bank, Decorad.
Jacob Oberholser
har kjøbt R. F. Gibsons Andel i Forretningsfirmaet
R. F. GIBSON & CO0.
og Varebeholdningen vil blive udsolgt uden Hensyn til,
hvad den har kostet.
D s
ry goods, Uläder,
EStövler, Sko. ©.s.v.
Jeg nævner ingen Pris; kom selv og undersog Varerne.
Jacob Oherho leer,
Ny Saloon.
Winnebago Street, - Decorah, lowa
F. A. OSTREM . Eier.
Herved bekjendtgjøres tor det ærede Publikum
at jeg den 1sie Mai aabnede en
ny Saloøon
i Winnebago Street. hoor det vil glæde mig at
modtage tesø; af Landsmænd og andre Tør
stige. La Croøsse Lager Beer og bedste Slaget
Dine altid paa Haanden. 37 1y
HKORCE BOOZ.
A Treatizeonthe Hors« and his diaeades;
ountaining an Inder of Diseasea.' mhicb
gives the «ymptona, cause and the ben
tentment of each; a table giving all the
principal drugn used for to with the
ordinary dose. effects, and antidoet when
a puisen, a table with an engraving of the
h res teeth at diflerent age, i ruler
for telling the 1go af the horse; a valuanle
collection of receipta, and much othe
valuable information by B.I Kendall,MD
Bøgen er udstyret med en hel e s
deiledende Tegninger og sendes portosri!
for 25 Cents. Adresse s
B. Anundsen. Decorah. Joma
5loudotel
gt.Øloudssotel,
Hjørnet af Matn Winnebdago St.
DECORA. I1O0 W A4
0. T. HAHMRE, Zier.
Bod Leiestald tiltører Hørlet. des
og Kjretsier udleiet ti! moderate Priser 11
IoO. 2- Derrnn.e.:
– handler med –-
Fine (hrø TøT
The, StentdDi,
Blasvarer,Trävarer,
Salt, Tement,
Plaster Paris osv.
WAaTER 9
DEHEOORaH. a2a
LODIS NOLLTE»E
Blikkenslager,
skrøtvoversor Arlington House
DHCoOoRAaAH, - «» 1OvAa
Alt Slags Blikkernarbeide udsøres gødt øs
dilligt. 471.
Et underligt Folk.
Der findes nozle bøist rart Menneske
der i Derden, de foretrækker at lide –merter
leve et elendigt Liv. plaaede af Dyepepsie
La; vgtom. Forsiorpelse, al! paa For.
se osv. og dog vil »«Shiløhds Betalizer
brlde dem.
Eælged hoød E. I. Weiser Deeorah, Jowa.
EKVN 10 CENTS
for gere og Den
e ste.
auidje. A. Tbronden Dr.
14. Decorah, Jowa. (till Mai.
A H. Thomson, Sagfører og Collec
» tion Agent. Osfi.e over »«Firsi National
Bank,» Decorah. Jowa. –
k P. Johnson, Norsk Eagsører oj
– –«Notarius Pudlikus.- vil altid være ti
randømænds Tjeneste. Office i Adams Blot,
Decoray. Jowa. . Jan1
n.1 wrnlont's a
'BHREMER LINLE.
Alle. der 1ænke paa at reise bjem, eller agte
at sende Billerter til Zlætninge e: i
Norge, Danmark ellcr Sverige,
bør fikre sa Overart med denne yrverlige første
Alasses Linie. vis nye og store Dampere hver
ken med Hensyn til Hurngded, Sikkerbed eller
i dreie lade noget tilbage at
ønske. ndinaviske Passagerer undgaa
den størmfnide øgnariige Reise over
Nordssøen, samt modtages ved Arkomften til
Amerika af den norske Sømandsrræsi Clas
Mandt. der drager Omsorg før dem, indtil de
Bebold ere dragte paa Trænet. Ingen
af de» æ Liniersd –nbe føre Kræ
2- «1.
i setae Billetter til og fra Cùhrilktiania,
Lyriki sad c: Øer Den)
cm, nu almÊø ulebørg i
e at os s
i Vexler paa de sandinaviske Lande til
Dagens billinsie Kure.. s
o2erer orjerrn se.
Neisende Agent
MOoONTAGUES Stenm NHMarble
WVeragrkltkxz, La Crosse, Wis.,
Generai-Agent for
Afinnesota Scandinarian
Reiiet Association
og Ugert far
«Decorah-Pøsien
Ckr,
Mantaanes Matdle Woirks er der
største i Nordvesten. og alt Arbeid
derfra garanteres at være af bedst
Slags, ligesom Priserne paa Grunt
af den hurtige Omsætning er mege
lavere, end nogen anden kan lever
samme Slact Arbeide for 47tf
The Decorah Radicall
A live Paper for live Men.
S1.25 per Year.
Ofbeial Paper of the City and County.
Ø. W. Haislee, Editor and Proprietar
Haarvønd:
Mange Andbefalinger.
Stor Ukbdredelse.
Bedste Middel mod Skaldethbed,
Flas vg Øaarets Affalden.
Sælges fra Solberg' Drugstore
ODirn; « F. well, Handlende med |
Kolonialoarer, Fru. , osd.. Decoray. o
o..
et ;
e gtds
e -
aa e
e
e
E–g et e p
20rnth ørrman Lloya.!
Over Baltimøre.
For videre Oplysninger besø: eller tilskrid
H. Clausseninus &æ Co.,
General Agenter tor Vesien.
Nøo. 2 Soutb Clark Street. Chicago, Ill
B. Anundsen, Aaent,
Residence: West Deesrag, nær Cal.
eget, hvor Endver, sam ønter det, ka
e Fotografirr af alle Sl-3s Gravst:ne
ØOusk paa
Robert Bergh's
Baar-Man)d.
skal med Fornøielse sælge Djævlehov sor den samme Sum, jeg
betalte for den; men jeg vil ikke sælge den iil nogen Dame.
Jeg og mine Rideknægte have prøvet alle vore Kunster paa
den, og vi have aldrigt seet Mage til gjenstridigt og øndskabs
fuldt Dyr. Du ved, jeg har indlagt mig en vis Berømmelse
i Hestedressur, men med alle mine Erfaringer og Kunstgreb
kommer jeg dog ingen Vei med Djævlehov. Dens Ondskab
grændser til det utrolige, og den Smule Fromhed, den maaske
fra Begyndelsen kan have været i Besiddelse af, er sandsynlig
vis gaaet aldeles fsløiten under udorne Iokeiers Behandling
paa Hestevæddeløbene. For Tiden er den imidlertid i den
Grad ustytlig, at jeg uagtet dens smukke Udseende umulig kan
tænke paa at beholde den. Jeg skal gjerne sælge den for hvil
kensomhelst Pris. Men aldrig dil jeg samtykke i at en Dame
antager den som Ridehest»
Hertugen af Harlingford tænkte, at Ester Vanberg ved at
se dette Brev øieblikkelig vilde opgive sit Onske. Hun vilde
naturligvis ikke bryde sig om at eie en Hest, som ikke enganag
en saa fuldendt Rytter som Lord Wallace turde ride. Hertu
gen lagde Brevet i sin Lomme, befalede Kudsken at spænde
for og kjøre til Iødindens smukke lille Hus. Esther var hjem
me og trippede omkring i sit Boudoir i en udsøgt Morgen
dragt af Muslin og Sike. Hun var netop ifærd med at ard
ne nogle Drivhuøblomster i sine Vaser og saa op med et Glæ
desraab, da Hertugen traadte ind. I sin luftige Sommerdragt
med begge Hænderne fulde af Blomster og det straalende Blik
rettet mod den Indtrædende var hun værdig en Malers
Pensel
*»Hvilken Triumf!» udbrød hun.
Eiendom.»
tt II Ø
et
I I – – e
; e I
I.
Aver Larsen.
–--
e NT
i
aa.
se e -
er ak
e tt e
«e ej
–.:
e. - – -
e k L
s. as r
e o.
A-; sv e r 5
–s et
– «Ø e
Øo. 4 e,
e
. e.
nu. er t;
aa
; e tek = t:
3- v
e. –-
as in. s
as – e rt
e. aa. o v.: –*
se :
er e 52d e y
aa.
T I c er: – t ; e T
as e–U I >- an, n. î
«e. to ar:. D
Taa :: eas Ar–Z –» . «e I
– ken er «i
e ad s e I)
mtee 2- . I
Ø A e e e T 1 I
e... -– «I
I e... Ø ; I
Nu) e e; ». T
I IEE ô e U – I
ak J sl LO 1 O a
« me.. e)
k:280
. e Ø so
s. (AT .
;No maa
CASTH STORI.
(Ny Butik i Steyers Blod.
Nye Varer
Jeg er netop kommen tilbage fra
Chicago, har tjøbt et stort Vareoplag
i alle Grene, til meget billige Priser,
har derfor sat Prisen saa lavt paa
mange Ting, at den blot gjælder, ind
til nærværende Oplag er udsolgt.
Imidlertid saa frygter jeg ingen Kon
kurrance, hverk en frasaadanne, som sæl
ae ud til Indkjøbspris, eller under
Indkjøbspris. Jeg forlanger blot, at
mine Priser og Varer skal sammenlig
nes med deres. Mine Varer ere kjøbte
for Kontant, paa den flaueste Tid af
Vinteren, da al Færdsel er næsten op
hørt paa Grund af Jernbane-Blodka
der. og jeg kan forsikre Eder. at I
skulle staa Eder godt paa at kjøbe nye
Bater hos mig saa billigt og billigere
end JI. ellers faa gamle og forligne
Narer.
Jeg har et fuldstændigt Udvalg af Symasktn-
Maa!e for alle Ma?iner. som ere fabrikerede t
Amerika.
Taa mat ni trn s
er O – e –-––t – »
e - –
e e t:–* Tr: os tn
1.3 e .– 7 e – M-2r
Her ge
b e ker e
e
e a e - –
Jo mt 2- ; –:-
er Ò|- e -:
i e et. e
– e-: ei 2- lK j
ee e .
.- – It e
e
Naalene sælges i Breve, som indebolde tre
Naale bvert, af samme Nummer. Pris 40 cts.
ver Dus. Paa alle Bestillinger med Posten af
et Dusin eller mere sorudbetales Vortoen af
min. Pengene sendes enten ved Money-Order
eller i registreret Brev.
Anfsør Maskinens Nwn og Nummer paa
Naalene samt fuldstændig Adresse.
Hat ogsaa bedsie Avalitet Symaskin-Dlie.
Venskabeligst
Decorah. Jan. 1831.
Gulvtepper (carpets) sælges efter
Prøver og leveres Kjøberen uden exstra
Betaling tilskaarne, saa de passer til
Rærelset og skulde det ønskes, kan de
ogsaa erholdes færdigt syede med et
Tillæg af 5cis pr Jard. Wine Prø.
ner representerer et Oplag til en Værdt
af s10000 og sælges med kun en li
denFordel or:r Indkjødtprisen. The car
pet exhibitor viser Tepyet, som om det
hele sin Størrelse skulde ligge paa
Hulivet Iver Laisen.
DTecorah Jowa
Overfarts
fra ale skandinaviske Havne til alle
Jernbancstationer i Vesten med den
velk endte
Uremen Tinie
til lavere Priser end med nogen anden
rinte
See Avertitsementet i en anden
Tkpalte. Kjøb Eders Billetter af Bre
mer Liniens lokile Agenter eller tilskriv
so
(jenertl Aginter for Vesten.
No. 2 S. CClark Str., Chicago.
Ttab orot
Connty Bank,
An. F. 5. Men Êo.
J. C. ØStrong, I. M. Williama,
Prasidant Kanmerar.
Almindelig Bankforretningndfres.
Rente tilstaaecs paa Penge indsat paa
brftemt Tid. 41.10
THE DODNION VALLEL
Melmölle
ad cterk.:
Baade Mollen og eriet er forsy
nede med det bedste eog godl
Vel og Ol leverel aa
*«stei, min elskede Esther; mnm....»
«yjten hvad?» afbrød Iødinden ham.
og
godt Kjöb.
Iver Larsen.
Billetter
WWinnes-
DEcCcoOo net, I M72-
– Oon –
Mrs. G.Addicken., Eierinds.
Din forbundne,
MWallace.
*Djævlehov er min
»Jeg taaler intet
e...
1B5.
ak