Newspaper Page Text
Den gamle Brig. (Efter det Svenske.) Døon var næsten Vrag. Ingen vidste, hvor længe den egentlig havde ligget derude i Fjorden og ræket. Folk undredes paa, om den ikke snart vilde synke – undertiden laa den jo aldeles paa Siden. Men Ingen kom fig dog til at hugge den istvkker eller vaa anden Vis gjøre Brug af dens Matertale. Den fik ligge der. For færdelig uordentligt og forfaldent saa det ud indeni den. Musene sprang ubindret omkring; under Kjølen havde Sneg!l og Skjæl længe baft sine trygge Bosteder ; og Fiser. ne hentede i al Magelighed sine Agn der, naar de skulde ud og fiske Hvit ting. Af og til i Sommertiden lag de en Baad til ved Siden af det gamle Skrog, og et Lag muntre Kontorister fra den lille' Kjøbstad entrede op af den bhalvraadne Trap pe, indrettede sig bvggeligt paa det strøbelige Dæk med sine Flasker og Glas, sang nogle friste Viser og spøgte over »Merkuries» hensvygnende Tilværelse. Ellers lod man den som sagt ligge der, den laa, i Fred og Ro. Men en Kvæld skinnede den klare ste Juldmaane hen over Vand og Skjær og gav Briggen et næsten fortrvllet Udseende. Den speilede sig i det blanke Dvb og reiste sig, mørk og alvorlig. Fjeldet ligeover for kastede sin brede Slagskvgge ud over Søen; Afstenstjernen blinkede stor og straalende frem bag det, og de røde Lvs fra Hytterne paa Stran Den lyste langt ud i Høstnatten. Jeg tror, at Briggen drømte om gamle stolte Dage, jeg-rog om man gen en Høstkvæld som denne, da den endnu stod i sin Manddoms fulde Kraft. Fortæl mig dine Minder, gamle Birig! Jeg har nu saa ofte roel omkring dit jorte Skrog– klare Vaar. aftener under glade Anelser og jub lende Haab; lvse Sommernætter i stille Vemod eller under Latter og Sang – dunkle Høstkvælde med eller uden Maanclys, i frist Vind eller taus Stilbded. Drømt bar jeg tom nu, ved at se Fjeldet staa saa vak kert i Baggrunden, medens Lvsglimt og Maaneglands sveilede sig i den blanke Sø. Jeg har altid seet paa dig med Interesse – det har du nok mærket. Fortæl mig nu Noget af, hvad du har erfaret om Livet og Menneskene. Og jeg bøiede mig over Rælingen og saa ned i Dvbet; Morilden blin kede i Kjølvandet og rundt Aarerne, og jeg børte Briggen hviske sagte: (Gode Øren maa der til, men i min Sjæl tonede klart, hoad den har. bragt frem af gamle Minder: Vi er fortrolige Benner, den friske, salte Bølge og jeg. Mangen en Hemmelighed dbvisker den til mig, medens den smvyger sig langs min Kjol i drømmende stjernesaaede Kvel de, naar Vindene er gaaet til Ro. Den bar Rede paa Meget, som in ter menncskeligt Øie har seet, intet menneskeligt Ore forstummet, undta gen deres, som var med. Og nu vil je; paa min simple Vis fortælle dig en af dens mø ke Historier–dvor. sor skulde jeg tie? Lud dig frem og se ud gjennem Sundet, did, bver Fyret lyser.–Ser Du en Stride af Havet og de vderste Skjær? Midt imod, længere inde, ligger Lodsøen; ensom er den– kun et stort, tverages Vaaningshus lvser bvidt. Du vil sjelden se Nogen der. Folk skvr Stedet, og dog kan Ingen destemt sige hvorfor. En gammel Mand bor der; man kjender ham vel; før var han Lods, og er nu en ubrre rig Mand, har Gaard og Grund, Skibsparter og Penge i Banken. Men hvor han egentlig bar faaet alt dette fra, ved Ingen. Man bvisker (ft og Andet, men hvad betvder en Øvisken? Ensom er han Folk liker dam ikke, og ikke han dem beller. Ude paa Søen er han ikke ofte; idetmindste færdes han kun der paa Tampbaad, men stundom reiser han bort for lange Tider – til fremmede Lande siger somme. Det er en vakker, gammel Mand; Skjæg get bølger tykt og hvidt om den bru ne Kind; hans Skikkelse er høi og kraftig; Panden hvid og fri; men Øinene bar et baardt Blik under de sammengroede ØOtenbrvn. Gift har han været for længe siden, og han bavde en encste Søn, som døde midt 1 sin Ungdoms Blomstring. Fade ren vilde, at han skulde tage den lvohaarede, engelske Pige i Kjøbsta den iæt ved. Ingen forstod Grun den bertil; men hans NVUlillie var baard som Øiets Blik; og da Søn nen ikte kunde bøie sig for den, skjød ban sig en Morgenstund, just som Hundene havde jaget en prægtig Odder ind i Kløften. Hans svage Mor græd, til bdun fik Tæring, og saa var den Gamle ensom. Ja–-en vngre Broder bar han ogsaa baft– en ung Lods, svag og vaklende af Karakter, belt og boldent behersket as sin Broders Jernvillte. Man tror, at de engang elskede den sam me Pige, og at hun foretrak den yngste. Men bvorledes det end var, saa holdt denne vludselig op med at søge hendes (Gunst, slog sig paa Drik og levede et elepdigt Liv, ligesom fortrollet under Bioderens Styrke; indtil ogsaa han døde i en endnu ung Alder. Hvad han bestiller om Dagen, den Gamle, er el godt at sige; men naar Kvølden kommer, vandrer han regelmæssigt rundt Orcn, i Storm som i Silke. Rastløøs gaar han – gaar og gaatr, medens han borer sin Stok ned i Sandet og ser mod Jor den, og Skjægget slagrer for Vin. den. Saaledes har han gaaet i mange Aar. Men jeg forstaar hans Livs Gaa de, og jeg vil fortælle dig den. Det var for længe siden en mørk Høstaften ligesou denne. Sydvesten bven og veb om Skjæret. Det røde og blaa Lvs fra Fvret flagrede skarpt og ujevnt ud over de urolige Bølger De mørke Fjeldkamme afsftegnede sig underligt mod de tunge Skyer; en enkelt stakkels Sjerne lyste af og til frem, bleg og skjælvende, blinkende lidt og forsvandt. Der glimtede Lys fra de faa Stuer paa Lodsøen, og det røde Gjenskin skiftede uhyggeligt paa de topvede Bølgers Skum. Det var en urolig Kvæld–den syntes at spaa mørke Ting. Foran Arnens svragende Ild i den run meligste af Øens Hvtter sad to unge Mænd og smurte sine Søstøv ler. Svdvesterne og Oljerrøierne, som laa ved Siden af dem, viste, at de rustede sig til at drage vd paa Søen. De var begge staute og kjække Karle, men Udtrykket i deres Ansiater var løist forskjelligt. Over den Akldstes Træk laa Tros og For slagenhed parret med et vist Udtivk af Miøsnøie, der syntes samlet i Aa. renes Løb; over den Ynastes hvilte kjendelig Godmodigbed, Svaghed og denne glade Sorgløshed, jom Sø mandens Karakter saa ofte faar. »Hm, Anders», udbrød han efter en Stunds Taushed, »jeg liker ikke rigtig at fare ud i dette Ruskeveir». «Ikke jeg heller; men som en Sag er, saaledes er den. Du kan «give dig Pokker i Vold paa, at det snart smelder derude. Søen gaar haardt paa nu, og Skuder er der ikke Man gel paa paa denne Tid». »Ja, det er et Hundeliv at være Lods», sagde Broderen, som nu »k færdig med Støvlerne, lænede »sg bagover saa at Hænderne stødte mod Gulvet og gabede. »Det er ikke værre end alt Andet – bare En tjente paa det.» «Aa–det har vel ingen Nød med os, Anders», mente den Anden god modigt og strakte sig foran Ilden. Tilfreds kan En bare være med et saa trægt Hoved som du, Ole, men jeg kan ikke fordrage, at den Ene efter den Anden, som ikke slæber en Fjerdedel saa meget som mig, skal faa gode Dage. Jeg vil blive rig, forstaar du». Ole spyttede, saa paa Broderen og sagde : »Det tvivler jeg aldrig et Øieblik paa, Anders–du kan, hvad du vil, Du». »Skal det være Spot?» spurgte Anders truende og sparkede Støv. lerne bort i et Hjørne. »Det lader til, at du ved af, dit Skarn, at An na ser blidere paa dine Dueøine, end hun tør se mig ærligt ind i Avusig tet. Men agte dig, Ole, træd ikke i Veien for mig; det raader jeg dig til». Ole rødmede og saa forlegen ud; han vilde just til at svare noget, da der hørtes Fodtrin og Stemmer udenfor. Der var Nogen, som luk. kede paa Døren. «Hvor har I Eders Øine henne? Der dundrer jo Skud paa Skud derude, og Jonas Tang er alt klar. Skvynd Eder, Gutter!» Nogle Minutter efter stod Brø. drene paa Stranden, løste Baaden, som krængede over Pælen, og satte ud. De var vante til dette Skue spil ;–saa unge de var, havde de dog alt været med i mangen en nallig Kamp, som denne. Bølgerne sloa og brød over Baaden, heftigere jo længere de kom til Havs. Noget ualmindeligt ulvkkespaaende laa over Søen den Kvæld. »Tag Rev i det sidste Seilet og saa, Ole. Det er svært, saa stærk han er i Rvæld.» »Der har vi Stakkaren», raabte Ole, og saa ud mod Luvart. De havde snart naaet Fartøiet, en vrægtig, engelst Brig. Nu laa den forladt – den nærmede sig med bvert Minut mere og mere det sorte Dvb. Ved du, bvad det er at se Døden ind i Øinene, ung og varm og el stende? Og at se dine Elskede vride sig i navnløs Kval–de for dig–- du skjælvende for dem ? Det varede en Stund, inden Brø drenes Baad rak frem. En ubeskri velig Forvirring berskede den Al Kommando, al Orden var stand set– det gjaldt nu blot at redde Livet, for Herre som for Tjener. Briggens Redningsbaad var klar; ligesaa Jo nas Tangs fra Skjæret. Bleg trvk kede Kapteinen sin Hustru og sin lille guldlokkede Datter tæt ind til sig: «Saa, min (Elskede min Dvrebare ste– det maa være saa; vær ikke saa urolig. Du hører jo, de siger, al der er sat flere Baade ud– Skuden holder sig en god Stund endnu.... Saa gjør det ikke saa usigeligt bit rert for mig, min Elskede – vi sees jo snart, om Gud vil». »Jeg kan ikke, bed mig ikke – aa, lad mig faa være hos dig– send os ikke bort fra dig–mit Hjerte skjæl. ver i onde Anelser – aa, kom, eller lad os faa være bos dig!» Den unge, smukke Kvinde klvngede sig krampagtig op til bam, hang sig om bans Hals og saa ind i hans Øine med Kjærlighedens hele Dvdb de og Inderligbed. ' Store Sveddraaber stod paa hans Pande; fuld af Smerte sluttede han hende i sin Favn for et Øieblik; – derpaa tog ban bende vaa sine stærke Arme og bar først hende og saa den Lille ned i Baaden. Hun slap ham halv bevidstløs og sank ned paa Bun den af Baaden. Den Lille græd og rakte Armene op mod Faderen. »Alt klart?» spurgte den gamle Lods; men det lød usikkert, og Trøie ærmet strøg i Hast forbi de buskede Øienbryn. »Alt klart. Pas paa dem som Eders Øiesten–I skal blive rigelig erstattet, gjør Alt bvad I kan!» sag de saptetnen paa daarligt Svenst. »Tal aldrig om det, Kaptein; med (Huds Hjælp er vi iland jom en Dands», skreg Lodsen lil Svar, men Stormen overdøvede Ordene. Hoor ung og bvor bleg han var! Et fint, ædelt Udseende. Han stod nu ensom tilbage; Læberne skalv, o det starve Øie søgte fuldt af Angst at gjennemtrænge Møtket, for endnu en Gang at følge de Elskede. I dette Øieblik lagde Baaden til og Anders's Stemme raabte stærkt: »Odoil!– Nogen ombord ?» Paa denne Tid var det endnu Skik, at Kavpteinen, istedetfor ved ethvert Lossested at oversende Ind tægten til sine Rhedere, beholdt Pen gene, til de ankrede i Hjemmet. Kapteinen ludede sig udover Ra lingen, saa paa Vandet, paa Skrog og Takkel – det maatte knnne holde fig oppe mindst ti Minutter til kanske et Kvarter. Han rev rask Beltet om Livet op, løste en vældig Læderpung – og stod derpaa et Se kund tvivlraadig. «Naa!» lød det utaalmodigt fra Baaden, «De faar skvnde Dem; det er snart forbi med hele Stadsen, og Baaden krænger saa forbandet! Da saa han hastigt ned paa dem, kastede Pungen ned i Baaden og sagde kort og fast: 3 «Pas paa Guldet – Briiggen kan holde sig oppe endnn en Stund– jeg fan endnu redde adstilligt– hold fast i Linen». Og dermed forsvanot han under Dækket. Det dundrede rundt Skroget, og Stormen bar næsten bort Lyden af bans Stemme. Aaders havde taget Pungen op og bandte, fordi de maatte bie. Ole holdt stadigt i Li nen–det varede et Par Minatter. »Det er mange Penge, Du holder der i Haanden», lo Dle tankeløst.– »Den, som eiede dem.» Anders for sammen. »Ti stille», mumlede han biarlstkt. Men i næste Sekund saa han paa Broderen –o» mod Fartøiet. En vild Tanke for pludselig gjennem bans Sjæl. Den bemægtigede sig ham helt og boldent. Han gjorde en heftig Bevægelse– saa voldsom, at Ole vaklede og slap Linen. I sam. me Øieblik vendte han Baaden, og bort bar det med Lynets Fart. Ole forstod først Ingenting; han havde kastet sig ud over Rælingen for at faa i Linen paany, men vendte sig nu om og saa Alt. «Herre Jesus–Anders, hvad gjør du ?» skreg ban og blev ligbleg. «Skiller dig ikke!» raabte Anders vildt ;– kan jeg bjælpe, at Baaden kom løs ?– Hvem kan forresten holde ud i sligt et Veir? – han derborte kom jo aldrig – det var forsent at bjerge ham». *»Det er ikke sandt», raabte Ole ude af sig selv, «det var Pengene, du vilde have – Pengene var det!» Tænderne bhakkede i Munden paa bam. Hvor Bølgerne rasede! De slog over Baaden Gang paa Gang – det var næsten kulmørkt, og Fyret lyste som en liden Prik langt borte. *»Naa ja,» skreg Anders; »om saa var, hvad da? Pengene skal jeg – maa jeg have! Min skal Anna blive, om jeg skal kjøbe hende Tomme fvr Tomme. Forstaar du mig, bvad? og kie gjør du, ellers er du Dødsens. Sværg ved din Sjæls Salighed, at hvad du har seet i Nat, det tier du med for hver levende Sjæl,–sværg, siger jeg!» »Net, nei, Anuders – jeg sværger ikke et kristeligrt Ord paa den Ugjer ning». »Sværg! eller» – – han løftede truende Aaren og bøiede sig frem med en betegnende Bevægelse. Ole skjalv over bele Kroppen. Hans Angst var stor; han kjendte Broderen og vidste, at denne kunde udføre sin Trusel i denne mørke Tt me. Og det var dog hans Broder. Han blev næsten blød om Hjertet Andens kom alt nærmere, medens Baaden et Øieblik drev for Vind og Bølger. ; «Jeg sværger–» »Red min Sjæls Salighed, dikte rede Anders. Og han svor den dyre Ed. Del var en enfoldig, tankeløs Sømand, men det blev aldrig spurgt, at han bavde brudt den Ed, aftvungen som den var bam i den mørke Høstnalt under Bølgernes Torden og Himme- lens Raseri. Hvorledes de kom iland den Nat, vidste ingen af den. Mørkets Aan der bar dem frem over Dvbet; og da Morgenen grvede, sov de tungt l Stuen vaa sine Halmsenge, men Veiret klarnede, og Solen skinnede mildt ind ad de smaa Vinduesru der. Men om Naltten bavde Stormen raset derude, og Stjernen kom fiem og saa ned paa den Ulvkkelige, som i Fortvivlelse saa paa det synkende Skib og anraabte (Bud om at be sltvtte bans Elskede og trøste og styrke dem i Sorgens Kval. Livet var ham saa kjært han var fuld af Kraft og Kjærligbed, og hans Sjæleangst var Dyd. Han bavde først raabt paa dem i den Tro, at de af BVanvare var kommet løs, og havde Gang paa (Gang kastet ud Linen. Men Alt var forgjæves, og stum sank han ned paa Knæ paa det overskyllede Dæk, befalede sig Gud i Vold og bad til det Sidste for Hustru og Barn, i et Overmaal af Kval og Længsel og Ømhed. En Styrtsøs kom– Alt var sorbi. – – Og Bøøê|lgerne lagde sig udpaa Morgenen; de forstod Nat tens ubyggelige Drama, og de sang i den tidlige Morgenstund Buggevi sen over den Skibbrudne, som bvi. lede i deres kolde Fang. Saaledes var Historren. – – – Let var det ikke for Anders og Ole at klare sig og siden at faa noget godt af Guldet; men ved Klogskab Hensynsfnldbed og Forsigtighed gik det dog, og det blev glemt af Folk – det var jo i det Hele taget en Hverdagsbistorte for dem. Kun Hu struens Fortvivlelse og det guldlok- kede Barns store, vtolblaa Otne und gik Anders helst at møde. Men han blev baardere Dag for Dag. – Den unge Enkes modtagelige Natur ud holdt ikke det dobbelte Kors: Sav net af bendes Sjæls Afgud og den fuldstændige Mangel paa Midler.– Forstandens Lys sluknede; og hun førtes til den uhyggelige Bolig, hvor fra hun aldrig kom ud mere. Den Lille optoges af venlige Mennesker og opdroges til Lærerinde. Men hendes Dage blev tunge. Hendes milde, føolelsesfulde Sind følte Aar for Aar dybere, hvad det var ikke at eie Nogen paa Jorden, der havde nogen Interesse for hendes unge Hjertes Glæder og Sorger; og el dunkelt Tungsind lagde fig over hen des Sjæl. – – Hun lærte at kjen de og elste er ung Mand– yngre end hun selv, det er sandt. Men al den Ømhed, som hun saa længe havde maattet trænge tilbage, den gav hun bam. Du ved, dvordan det gik – Anders gjorde dette ene Skridt hen imod Forjoning, men det mislykkedes. Sønnen kunde ikke elske den stille, blege Pige; og da Faderen vilde tvinge ham, gik det, som det gik. Og hun, for hvis Skyld han havde begaaet den Gjerning, bun tilbage. viste ham med Kulde. I Vrede og Bitterhed giftede han fig med den Første den Bedste, og gjorde hverke hende ever sig selv lykkelig en eneste Dag. Og nu forstaar da, hvorfor han vandrer saa ensom omkring hver Kveld. De giver ham ingea Ro, alle de Billeder som drager forbi hans Sjæl, alle de Skygger, som svæver omkring hans mørke Ar ne. Øtraffen siger du. CTror du ikke, at han bærer deni si ? Hvad har Livet været for han, ug bvorle des bliver det paa NRiegnskabens Dag. Hvor det raslede og sauste i den gamle Brig! Det var begyndt at blæse, og Mor ilden var slukket Tak, gamle Brig. Se, Natten er alt langt leden. En anden Kvæld fortæller du et lysere Minde ? Der kom intet Svar. Men Jjel det kastede sin brede Slagskyage ud over Søen; og Maanen gjød sit kolde, stille Lys over Vand og Skjær. Den falske Grevinde og hendes Sckretär-ſt For en Tid siden tog en fornem og distingueret udseende Herre ind i et af Wens fineste Hoteller. Den Fremmede kaldte sig M. Berendt, Grevinde Deirlvs Sekretær, og sag de, at han var ilet i Spidsen for sit Herskab, som netop var ankommet fra Indien, for at træffe de nødven dige Anordninger til dets komfor table Modtagelse. Han leiede strax 6 elegante Værelser i Hotellet. Hen sigten med Grevindens Opbold l| Wien var fornemmelig at gjøre Ind kjøb til hendes Søsters Bryllup, vtrede han i Forbigaaende til Vær. ten. Han satte sig derpaa i Forbin delse med et Letebureau, som han anmodede om at skaffe sig en dannet Kammervige og en velopdragen Tje ner. Denne Sidste maatte absolut være en Neger. Da dette var be sørget, henvendte ban sin Opmærk sombed paa Forietningsverdenen. Han gik omkring til Hovedstadens største Firmaer, besaa deres Varer og antydede, at hans Herskab, som var uhyre rigt, vilde ankomme om nogle Dage, og da sandsynligvis gjøre storartede Bestillinger. Forri ge Søndag var alle Forberedelser endte; Kammerjomfruen og Negeren bavde tultraadt sin Tjeneste, og Forening med Sekretæren modtog de (Grevinden paa Banegaarden. Ved Ankomsten til Hotellet klagede Grev nd.n over Træthed og begav sig sttax tilsengs. Det vakte allerede den gang adsktiltig Mistanke i Holellet, at den saa rige Grevinde medførte saa lidet Bigage; men denn: stille des strax ved Sekretærens Bemæik ning, at Bagagen føist kunde ventes om nogle Dage. Mandag JFormid dag begvudte Udstyrsindkjødet. Grev. inden brsøgte Wiens første Juvelerer og Udntvrøha dlaue, og udfoldede ved sine Indkjøob en ujædvanlig fin Smag. Pulsen spillede ingen Rolle, bendes sikre Optiæden bavde i de fleste Tilfæide til Følge, at Beta lingsspørgsmaalet ikke engang blev berørt, og saafremt det blev opkastet, bemæikede (Grevinden let den, a deudes Bankør var underveis og først vilde ankomme næste Dag. JForre sten vilde dun nu bare kjøde Møn stere. Hos en af Udstvrsbandlerne kjøbie hun iaaledes alene for 17 000 (Hyldeni Mønstre. Man kan tænke sig, at Udsoldelsen af en saadan Riadom maatte fvulde Wienerkjebmændened Hjerte med de skjønneste Forbaabnin. ger, om de glimrende Forretninger, som vilde kunne gjøres ved din egentlige Handel. Hos Juvelerern gik det ikke saa glat. Hofjuvel. r Mavyver, bod hvem bun havde gjort et udmærket Udvalg as de heiligste Smvukker, erklærede bende paa den høfligste Maade, at ban lkke kunde imødekomme bendes Ønske om al bringe Juvelerne til Hotellet uden kontant Betaling. Grevinden forlod fornærmet den forsigtige Juveler –g henvendte sig til D. Hauptmann & Co., bos bvem bun gjorde Bestillin ger for 24,000 G Disse skulde biin ges bende i Hotellet Kl. 3 om Cf termiddagen. Hun gjorde en Masje andre Bestillinger, som dels blev leveret med det samme, dels ligele des skulde bringes til Hotellet Kl.. Grevinden pleiede ved sine Bestillin ger ikke altid at gaa ind i Bultikker ne. Som oftest blev hun siddende i Vognen og forbandlede berfra med Kjøbmanden. Resultatet var da stedse, at Barerne skulde bringes til Hotellet, hvor de blev modtagne as Sektetæren, da Grevinden næsten altid var svg eller fraværende. Ved saadanne Anledninger talte Sekretæ ren altid med den største Høiagtelse om hendes »grevelige Naade» og priste hendes Noblesse, Godbed og kolossale Riadom paa enhver mulig Maade. Modtog Grevinden selv, saa anstrengte hun sig af alle Kræf ter for at gjøre Indtryk af, at hun var overmaade lidende. Hun talte om, at Bvluften ikke bekom hende vel og bestilte under Paaskud af, at Drikkevandet i Wien var skadeligt for hendes Sundhed, Masjher af de fineste Rine, hvormed bun da samti dig trakterede Kjøbmændene, som be søgte hende. Da en Forretnings mand ved en saadan Anledning gjor de den Bemærkning, at han vistnok tidligere maatte have seet Negeren, som vaa Grevindens Kjøreture vakte megen Opsigt, svarede den nærvæ-. rende Sekretær: *»Det er umuligt, thi vi har bragt bam med os fra Ostindien». De overordentlig talrige Besøg af Forretningssolk havde fremkaldt Ho telværtens Mistanke. Kl. 31 ankom Juveleren og en anden Kjødmand medbringende sine Varer. Grevin den modtog begge Herrer tilsynela dende ligegyldig, kastede et flygtigt Blik paa ethvert enkelt Smykke, og overgav dem derpaa til Kammerpi gen med Anmodning om at levere det til Sekretæren, som befandt sig i næste Værelse. Derpaa bad hun om Regningen og begav sig med de Ord: Jeg skal øieblikkelig afgjøre Dden–-, ind i Værelset. Medens nu Juveleren og Kjøbmanden afventede Grevindens Tilbagekomst byttede hun understøttet af «Sekretæren», som ogsaa samtidig afklippede hendes Haar, med en forbausende Hurtighed Dameklæder.e med Herreklæder og sprang gjennem en anden Udgang hurtig ned ad Trappen. D1i hun vilde dassere Portnerloaen biev hun im.dlertid anbcldt af Portneren, der lizesom det øvrige Tjenerpersonale var anbefalet sorøget Opwærksom hed. Før bun endnu fik Tid til at besvare Portnerens «Hvem er De? gjenkjendte denne hende og raabte idet han rev hende den bredbremme de Hat af Hovedet, »De er jo Grevr inden». Den Opdagede blev ligbleg og lod sig villig lede tilbage af de tililende Opvartere. Medens delte foregik, havde Sekretæren forladt Huset medtagende saa meget han kunde bære af Suykker og andre værdifulde Gjenstande. Han blev imidlertid forfulgt af en Tjener, om det ogsaa tilslut lykkedes at fange bam. Ved det strax derpaa afholdte Forbør kom det for Dagen, at Sc kretæren var den foregivne Grevin des Ægtefæll-. Hans virkelige Navn var Ernst Brandenuburgy, og han har tidligere flere Gange været straffet for forskjellige Forbrydelser, bl A. for Falskmyntneri. Den falske Grev inde er hverken smuk eller indtagen de; bun er en mlddelstor, maver Skikkelse med et indfaldent Ansig! og en gulbleg Teint. Den falske Grevinde og hendes Sekretær er senere uudeikastet For hør, som bragte en Del nærmere Oplysninger om de to Industrudri vende for Dagen. I største Foile. genhed baode Ægteparret befundet sig for at tilveiebringe de nødvendige ffekter, som udkrævedes, saafremt deres respcktitve Roller skulde kunne spilles uden at vække nogen Mis tanke. Brandenburg udgaav deifcr sin sidste Skjærv til Indkjøbd as en stor og prægtig Reisekusfert, hvoii de førte sin Bagage. Var end Bagagen alligevel ikke stor sor en rig Grev inde, saa var den til Gjengjæld de sto vægtigere, og 6G Hoteltjenere hav. de nok med at bunge den op i Grev- indens Leilighed. Denne i Fordold til Kusffertens Størrelse ganske ab norme Bægt fandt ved Beslaalæg gelsen af Svindlerparrets Effekter en ganske morsom Forklaring: Kuf ferten var fra øverst til nederst fvldt med Kisjelsten. Forresten syntes (Grevinden og bendes Sckrelær al være Stympere l sit Fag, ltbi blandt Deres efterladte Sager i Holellel faudtes to meget vellvkkede Fotoaia fier af begge, med de virkelige Rav ne paa Bagsiden. De bavde bestilt et Par Værelser i et lidet Hvolel l en af Bvens Udkanter og ber skulde De 1ræffe jhammen efter en lykkelig endt Flugt. Kjød-Udsalg. e Haas, Stagter Water kEneet Decorad. Jowa. Alslags trisi og sat Kjød samt Pøise tilsalae. Kvæg og Aærkra Hhøbes ul bøeite Markedtvriser 21 1v LTov Can TRavrr4000Mnmers e, s. ehc To –ÖŸÆ ILIINOIB, WIBCONSIN, 1OWA, MINNESOTA and DAKOTA, OVER THE ROADs THE CHICAGD, MILWAUKEE & St. PAUL R'Y CO s nu ay Waithom doubling ou vnmur tracka. Taa marnfcknt –ytem man ctrrr man TOWN,C1TY and I min KHEoRT 1In tho GRHATNorKTHtsl. hauc ethe ory lhrough mbroken hnes oven by any ane Comjany. Beteen (hlengo, Milaanukee, Bt. FHaul and Minneanpolls, and forms «ih us conuhuons the pctureque mMISsSISSlE2E1l1 VALILLEY mEouTeEkE. Betæthn St. Louls ani Northern MInneapolis. lt al incule Tnrougn Routesa Der alrline Terminal Polintasshown upon thnlis Man. harnte mange trine upon Ø jur I. s La; e T –– N: s os ; I î s. – ' p ak RlUssr» «ufea'. ) i. as sfkt e : e e mek T>s I Vil e Af e e ee» airh-kEr D) . G; d –um – p; I os her; f. Ro s e I h IV. at: I e 4-. s ) ih 1-. eg o , d v–O f +–4 js og s.. m T24 i Uu-e,sstni e U nn n 2. da T T . kr v e M i e – ) as se «s T . i. i: TE 7 ; k I ak, aa | Aa ZE Al Ø s f. T 1en e x . hgs Fk ; -| e o. o. h ( At e heeÖÂÖ s sad –I 1– I cs- æ U e aa. e ) 58V o 10Ui C1T itd Aa e p «– . vort DJge ak I e so I ) r Maaneds Et maAl ; Pieræ t \ i ad an, 1 - 7 4 ., MA lader) «i dNA I e Ce–e e ! S e .. mer )al 3Ur er o. - I t – « I A –J at e –291 eo. s D r - vo i. eo ;: / i e; ene et og s. - I b1 I aa ren.. K e teadn æ «– Remember, thla Company OWNs all Roads ahown abovro in hoaavy lUnoa Reserence to the Offcial Railay Cuides or the Time Tables publiahed by the Company, will show that the C., M. &St P. can take you in es did Passenger Tnins, at Erpress Speed, over its own Superbd Iracka FROM almoat anywnhereo TO almoast anywhere inthe HweCreat States namcd adove 1Ts ROAaD-BED, SUPERSTRUCTURE and EQUIMENTS COMBiNE ALL MODERN It mns as ovna MAGNIFICENT SLEEFHERS upon all Through Inins, ana ts ovwn FARLOR AnAaARKs-thne Nneat 1n the world. Its RAILROAD HOTELS and DININOG HALIAS are noted for thctr superior cexcellence. While it connects the prominent Buslness Cemres of the Nonthwest, it has also uponits lines more Health and Hleneure Rerortaandgreater SconleAttractionsthinanyohersytem ofroadsuponthe contnnent. Its Magmcent New Union Depor, on Madson, Canal and Adams Streets, Chcago, is the moat cicgam nnd commodius Patenger Station in the United States lt is concedicd by the Travelng Publc, to be in all thinge, THE LEADINO LINMNKR. R MERRILI., W. O. VaN HORAKEK, A. v. H. CaRPENTER, I. H. FAO Caen'! Manager Cen'! Suverintendent Gen'! Pas and Ticket At. Ans't Cen'l e oDoo T I Aa. Liniecns Passagere stiger i Land i Bostøon og j - MT Iad s.... F N g as mh ovol v eee ccl al e coovk e: R ; e. –. me ; j V– e e –M. ui s ee: meer MHſteùjdjeÿeereffpkrnreyÛ ne f i s r 1 ––- 7: I: e - maae. an -. s i smnneret , «C aa s. ; n (– men aa. e s e een ne e m hel os ' ØH1 n– af -dj Vf.EC op oT. Ø s an aa est An N tes - d at -– - e n i øilV al! n lig s aa e «. I ;, – i j i Er - 2- . . ij J Nr. s saa – e –– . e. j ( : I ô eet e e ee s furtsatter videre til Bestemmelsesstede i Vesten. : J; dx) þat RJ ID . R A II 14 5 Z ere Klasses Postdampskibe befordrer Passagerer til og fra de skandi naviske Havne saa vel som til alle Jernbanestationer i de Forenede Stater og Canada. Overfartsbilletter udstedes af Undertegnede samt vore Agenter over hele Landet til aller billigste Priser. Allan æ Co., General Agenter, Chas. I. Sundell, Manager. 72æa Ealle Street, Chicago. se fkioneer s)rug hlore of ssinnesheil o. Er. I. V ET– Ex. –potherter. – og Handlende med – Apothekervarer, Maling, Malerolie, Tapet-Papir, Perfumer, Toilet Säber, Börster, Lømmeböger, Brokbind, «Shoulder Braces», Skole-Böger, Tavler, Regnskabsbøger, Skrivesager, Kit, Bernisser, Benzine, Kerosine, Terpentine, Tjäre og Vognsmrelse Lamper, Lanterne, Skjärme, Lampekupler og Lampeglas, samt forresten Alt, som findes i et vel assorteret Drug Store. Recepter expederes nsiagtigt Dag og Nat. E Farmere, Doktorer og Landhandlere vil til alle Tider sinde min Bare beholdning fuldstændi af bedste Kvalitet, og for Kontant vil sælge billigt, s nogen ane i Winnesheik Co. lea e R En Rorsk Apotheker vil altid findes i Butikken. Butik: Første Dør ipst fra Winnesheik To. Bank, Decoral. –––––Ÿ–––– PATENnNTED e . s;s Composed largoly ot rowder the BEST aa Has ø an lubricator in s world. Itiathe best bocan» it does not xum, but forns Aa rianly opiisngl Burface Over the axile, e aucing friction and ihtns thøe draft. It in th–» chneapest Hhaaieit- ono more «1 d . eo ap os... tnan men brands, and one bDox ak do tnøe rori two of any other Af «eass NI; t answerns ik: tor Harvesters, Mill Graring, Trrehiur Machines.Corn Hanters. ( e eo: etc., as tor e; 1It is O v « k!! snlo by rk non red ; Oyclop-lia of Thinygs orth Krog mailed frov. nm1Ca MANUFACTVRINN CO. 321 m –in Avrnuas. –nlcazo,. Ilinols. AsISTElDA)! LINIE (Royal Netherland Steamship Co) Regulær Fart mellem « Amtterdam os New York i nøie Forbindelse med de dette Kompani tihørende DTamperte til og ca Amsterdam og Kristiania, Amsterdam og Kjøbenhavn, Amsterdam og Gothenborg, Amsterdam og Malmø, Amsterdam og Stockholm. Passagerer befordre i Kompaniets Tampskide sra hviltenjomhelji as de ovenfor nævnte Havne ditrektete til Amjterdam overjøres der til New Morter Damperne, hvorved tuns en Omskittning gjøres fornøden. Bekvemmelighederne ere uovertræsjelige. y P«rijer-lige jaa lave som med nogen anden ssørste Klasjes rinie. For CirkulærerogvidereUnderrettelsehenvend Eder til A. Øoppe, Jul2),5m. Genl N.W. Pasjenget Agent, 90 La Salle St. Chicago, Ill. R. R. H. toe LAER, Genl Agent, 252. William TOtreet, New !hork. .. D«Cc N Kryeis Ngue COnlr e, sor en taug Helbredelse af Aber Koldieber. Intermittent Feber. Remittent Aeter. Dumb-Æur Pericdisk eller Galde- F:ber oso.. i det Vele taget et udmær ket B.ddel mod alle Øygdomme, der opstaar af miaesmatiske Kourg sfn nger. Tenne Medicin har dæret brugt t stor Urniætning ti røbet at de sidste 25 Aar ved Tehond! ngen at ovennævnte Eydomme, og hvad den har udrettet al gjort, at den er kømmet godt Ry. xold rber vender aldrig tilbage, naar der D 1te Middel er bleden jaget paa – it ge. hvis man ikke atter paa draget. sig den, og delte hat gjort, at dette Vitddel er saa vel aniceiit Resten mod Ko. die ber og i Zyden mod de for stjelli e lags Fidi A)cr'o Ague Curc udiyddet det gittigr to as tyite net o. gjør latienten suldsitændig frisk. Z0gdomuen maa ræk, og dir ølzer bageriter hver ben liver Co np aut, RKheunmatm, Ncuralgta, Dy cmaory eller nogen anden Tvagted. I det Hele tagel, har en daarlig og umpvig ru. hevitket en Uordeni re veren eller andiet Telr a ondvoldine, da borttaget denne Medicin dette a se blot ei det ei udmærket Hel bredeljesm ddel, min 1 «sylier ogiaa mod de ilemme Birkninger a' R og «in!, jom detved arstedkom mes. KReisente og Andit, der mitrlertidtg opholder ng i aadanne u 1un utalit kan deriot fotedyge Oyg- Dom Die denne Medicn. Lel ei det allelrbedite Uudel. deri inde mod Zunmp- øg klitmatjeder. rige iddes jør revei ygdommic. Tilderedes af DK.J. (410,10 EL1L, M455, praktiske og analytisk: Chemikere. ; Eælges af alle Apothekere og Medicinhandlere. - - O Ù Andlrer- Linien. For. Staters Post Tampskibe, arse iler hver Uge tra 1.A ne. 1.0 0n DON tit æt 10na air-kte Billetter udsitetes til lar ne »j nnemaanas- Priser for Bejordring til eller ta hvilken omhen Jerndane ctation 1 Amerika, til ell. fra Tverige, Norge, Tanmark Prisen for –Oteerage:Ulads | fra Bøthedora, Kjødenhavn, Kttstiania, Kiistianssand, Malmsø, Zt1tavanget, Beigen, Ih iondhtem og lod lm | Til New yjor! 830. Fra Rew yort t32 Pasiager et emmelahederne ei tortiinlige Toit gaar med tvert Tambikid, on Cveifslutninain Pasja gerer til lerndane Tepait ret 2' mtdsmænd, antattea' nitn,toatr New Norloda 19 For Billelt Nerler drreſte ! ning henven der man sig til enhver An et tinie An ellei l ond *G .. m11r un . ronC e . i ae! ØZiecyer, Hantiende med Fosfil, amerik1ns? æ itattenst Marmor. Over «»r Arlington Døuse. Decorad. Jowa. o m.1 wrn1l8nndo Avertsement. BREKN HREKANRNR I. JORK, BOSTO) for at hente et umaadeligt Oplag af Varer, Järdigsyede Kläder for Mänd, Nnggutter og Bôörn. Square Dealing og gode Varer til de populäre lave Priser er en Plan, som paaskjonnes af et hæderligt og forstan digt Publikum. Naar vi minder dem om det 1 ; v – 1 1 d s . umaadeligt store Varelager Te har seet i vor Square Dealing Store fra Tid til anden, og den Hast, med hvilken de har været udexpederede til de mange Kunder, der med Iver har sÿgt at sikre sig Fordelen af vore lave Priser, hvilke har tiltrukket sig Tusinder af da anser vi det ikke for ubeskedent, heller ikke, at vi gjør en altfor dristig Paastand, naar vi forsikrer, atdette skri ver sig fra vort «uniform square dealing» System, vor stadige 0pmærksomhed paa Vor egen Forretning, idet vi nemlig ikke bryder os om, at en eller anden smaa lig Konkurrent bjæfker ad os, men fremdeles gaar vor lige Vei og følger en aaben og ærlig Fremgangsmaade i vor Først og fremst ser hen til vore Kunders Tarv. Derfra skriver sig, det paastaar vi, det magelose Held, der har fulgt vor Forretning og skaffet os et misundel sesværdigt Forretningsry. Forskjellen mellem os. BENXX BEAR, vwrøoøen cach. og nogle andre Klædeshandlere er hel og holden til Gunst for os; vi kjøber direkte fra Fabrikanten, Altid for Kontant, aldrig anderledes; vi giver altid vore Kunder Fordelen afdet Atslag, vi faar, fordi vi betaler strax den hele store Kjobe sum. Aldrig fører vi vore Kunder bag Lyset, vi ser altid Kan Noget være mere hæderligt end dette Vær saa god at komme og hor det Kksb, vi nu give, for at faa afhændet det Oplag, vi har. og faa Plads til BEIN BEKANRÒ det største og mest komplette, nogensinde seet i det nordlige Jowa, samtidig med at vi paa det Inderligste takker vore Tusin deraf Kunder for den Svgning, de hidtil har skjænket os. Vi forsikrer dem om, at de altid nu som tidligere hos os skal finde et Hovedoplagssted for Klæder passende for «Mænd, Ungdom og Born. Sko og Stövler. sØBatter og Guer, Kusferter og Vadsäkker og det bedst udvalgte og mest fuldstændige Lager af Be klædning nogensinde seet i Decorah. Vi mener «Business» nu i Host, og vi mener altid Vore Interesser er gjensidige, og ingen har Raad tilat kaste bort en Dollar paa saadanne Varer, som vi holder, uden først at se vort Lager og høre Priserne. De, der kjen der os bedst, vil tage vort Ord for Alt, hvad vi siger. Kom og besog os. Vi er altid hjemme for vore Kunder; kom i god Betids indtil videre. SQNQUARE DEALING CLOTHIER, D Dr.N.Nosenberg, i fkanrinabls Læge. med 15 Aars fremgangsrig Praxis i Cbicagv og tidligere ojelvge kpne med Henya i see Behandling af alle Slags o die ner er: Sv u mme, Nerve. og Leversygdomme, Øva hed. Katarrd. Kvindesygdomme o. 1. v. r Undgaa averterende Kvaksalvere og derel Bøger, der kun ere Evindel Humbug as edenk Eder med Tillid til Dodtor en berg, som paa kort Tid brtnger Eders Heldrel tilbage. De Medicamenter og Lægemidler, so Doktor Rosenderg anvender. ere tilvirkede « de dygtigste Chemister ere yderst virksomme. Breve besvared hurtiat den største Op la skjankes alle oratommende er aibk. Aontortid fra Kl. »–5. Søndaae fra 11-1 41 Anmmth (Nar At Chinnaoa I THIS PAPER se tie at OK0. P. ROWEIl.L&«CO0n Nuwserarnn Avv ner. Bountan (10 îBpruce e my De made tor id aa s afsted til Philadelphia Dette er atter et Bevis for, at Kunders Opmærksomhed, Forretning, paa deres Bedste. Hostoplaget, hvilket vi lover skal blive BUsiness. BEN BEARn . «Decorah, lowa. HOP BITTERS. -A Rlodicine, uot a Driuk.) se = uorn, RNCHU, MAanDRAKKH, DANsDHLION, AnnrunPvnrsr an har tQualt Tins ur all onurn hiin. «T1I1 Kr CUlKK An Disensesot thektomach. Row os. Hiood Lirer, kidncvs,and i rinary Urgans.dt vouanusan den an erpecialiy roemaie i omplaiuls. _ B1O000 IN COLD. Winll e patl for a casethevr wllt not cur or hip.orturun hel tre urlujgurous round in lthunm. Ask vonr di net for Hop Nttters an t'y m D1.C tanahsoluteandtrrestat!htecure f r »runkennesa, une or onum tobaccoand s. mmmmm –nkn ron Cinor an. e All at æold by dru mtath. Hop Ritter M .(»., Roche ter, N. 1..– Ton,t - Bl! Räven En Ra gang sam at de vak paa en e «Hvad Sæk?» sl «Jeg V rede Ræv ind i el ! Taug. ry at Tauge ligste Gul faldt uds «De er det var m «Ja,» s mig der i hvis du l dine Side Ræven os viste si Da Gj ænkte den slags Naa Og Ræ pil ikke ud telige Hor Efter en gæven: se paa hil! det ? Lad stærkeste. hobe; tag jeg tage d saar kaste spise Gulei «Godt,» de hen til Gjeden slog saa st Jorden ga hoben ryste «Du sla Ræven Gjeden saa af al Men knak Da Ræa at fare om «D mir Gulerødde *«Jske har jo ikke du røer dig i Side Horn. Ræden sig selv: » næsten hel slænge mig «Nuvel, kaste tilfde ingen Sag Med sin at grave sa havde faae! lede og fal Ræven og Der stod og saa paa sne brækket sin brækkede «Spring sagde Gjedi overlade de «Jeg kan «thi det gjø –- tag du «Ja det Gjeden og det hvor de da den kom ken Sæk elle de trættede og havde bc «Ak!» ra nustige har de di delt hadde alt v nok af Rød begge og ik brækkede og Oplösnin Spørgsm Manden va Det første Det andet og naar I det blir e Den episk of Common Nohawk i 1715 og e Iøger i An iaa lykkelig dare en Ube so den Et rim Øræst, som ef mange Brud irm for Alt Mmsker at gif sg Derpaa snsamlede us mMM sder Haande aa ne ens dil leds adnu en St Umeng !* ' De unge bien, da de underlig. llem Eder at «Jeg fan ophidse a de «Ikke til er, saa de imod d «Vi kom n y kunde dem sriske Ly r! sp «Jo ganss Hvad jeg kt her fuld «Ja sag i Byen. s selv. Sa Men ekr det i –u und ntert. –M 0od