Decorah-posten. [volume], July 11, 1883, Image 4

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
DecorahPosten.
Erindrings-ſtListc.
Jerndane-Tid.
Aranenet Asgang og Ankomst.
ar Kl. 5:46. Connekter i Cal
e ondt Træn. Unkommer til
: 1 m.
aa K1.3:20. Connekter med
Træn jra Tt. Paul. Unkommet ll Tecorah Kl. 5:2
Etterm. F. H. Merrill, Agent.
._- j
Preston Brantdh.
gaaende Trænaigaar sra Preiton Kl. 8:0 Morgen;
sra Øpring Grove Kl. 1005 Form. Unkommet nil al.
Junkiion Kl. 12:10 Estermiddag. Connektermed Tran
baa River Banen Ankommet til ta Crobse Kl. 4.50 og
til St. Paul Kl. 0:11 Esterm. samme Tag.
Vestgaaende Lræn asgaar sra Caledonia JunktionKl.
3:35 Ejterm. Ank mmer til Spring Srove *l. o.25
Ejtterm. og til Preston Kl. T:3) Aiten.
F. Dartholomew, Agent, Spring røde.
e s
waukon Brantdh.
Trænetasgaar Kl. 10.10 Form. og ankommert 1.4:
Ejterm.
Postenod nsgang og Ankomst. )
Vosten øit- og veltover aigaar og ankommer med de
sorstjælige Inæn. Postsæktene lukket Minutter
Lrænet ajgaatr.
BStages.
Vreston, (via Burr ak, daglig). Ankommer Kl.
50.30 Form. Ajgaar Kl. 1 Ejterm. A. M. Vers,
Viop. Connekter med Tiæan ul Irehton. Medtager
Pasdjagetet.
Fra Decorah til Boomer for .....ſtſttſtſt –1.25.
- - –- Prosprr...........-.. 1.00.
- - - Burr Oak............ .73.
Lanjing (via Waukon, daglig). Ankomme: K!l.T
Ajten. Ajgaar nl. T Morgen.
Douston (oia Heivet,tte Gange ugent:lig). Aigaar
o. 1:1 Decorah Kl. 11
som; ajgaar igjen 1.1 Etterm. hver idag. Tort
dag og tøtdag. (
D1uffton. Ankommer Kl. 19 Jorm. or cigaar Kl.
1:30 Esterm., hver Tirsdag, lortda; og øtdag.
Frantville. Ankommer Kl. 100 Form. og af
gaarKl. 1:20 Ejterm. hver lirsdag, Torsdag og tørdag.
Posi Cssice Tiden
er jra K1.7 Morgen 111s Aften. cøndag ita Kl.12 til
11.20. Mouey Order Terattementet utte– Kl. Ak ten
A. K. Dailey, Postmeker.
Norst øudotjeneste
afholdes i Tecorah norke Kirke hver Søndag Formiddag;
æ1. 10.30, ved Pastor I. Eggen.
Norsk Zondagoskole )
asholdes i den norske ke hver Cøndag Øiterm. Kl.
Tet Norske Zelskab
as holder sine Mpder hver Torsdag Aiten Kl. 8i Selska
das rotalte over ien & lhompion tUuttk.
e ìì} ¡I
– -
Dødssfald.
o.... ..
didiil granis. ør derimod en saadan Anmeltelse at
vidiløjtigere Inddold eller led aget as Brts, da maa sor
saadant brial15C m.tnie '
vangager.– Sørgeligst bekjendtgjøres
sor fraværende Slægt og Venner, at det
behagede Herren i sin Visdom at bortkalde
fra dette til et bedre Liv min tjæce og høit
elskede Mand Jacob Jacob) n Langager
den 2vde Juni 1583 i en Alder af 32 Aar
og 25 Dage. Lan hensov stille og rolig i
Troen paa sin korsfæstede og gjenopstandne
Frelser. Fred med hans Stov, velsignet
være hans Minde. Til alle dem, som var
os behjælpelige under hans Ougdom og
ved Begravelsen, frembæres herved min
hjerteligste Tak.
Vorace, Cass County, D. T., 30te Inni
1858.. Kjestine Jacobsen. |
e rerrr”SYZ
AÆgtestabø-License
udstedt i Juni 1553.
cmrrr- er} orr- o: of
7de Juni.–Martin D. Woodworth–-Em
ma H. Baker.
8de Juni.–Hans H. Løvstuen Hellen Mma
rie Selsvold.
11te Juni.–Helge G. Helgeson– KNaroline
H. Myran.
15de Juni.– Alfred B. Anderson– Nellie J.
Thompson. |
16de Juni.–Racob Jacodson- Anna Waa
gen. |
16de Juni.–»Andrew O. Ramsey – Annie
P. Styve.
30te Juni.–Nils Arvesen Vetsy Ansinson.
., .,..ſt_..,.,,,.,,,,..,...
Tilsalgs.
En brugt, men god MeCormid Ad
pvance Reaper jtaar ul Salgs hos
vars Pedersen,
Decorah.
i M
AB.
De norske Tmaagutter, som den 14de Juni
fandt ved City Hall, en Tegnebog med
Penge, maa øieblikkelig bringe den til Eie
ren mod en Belønning, eller det vil gaa
dem ilde. – Decorah Posten» anvijser.
e
Skole.
Til Forældre!
Jeg vil holde 2 Maaneder Skole i Tol
bergs Byngning, tidligere optaget af Klasse
No. 1, kun om Formiddagen; Betalingen er
–1 om Maaneden, ellcr 25 Cents Ugen for
hver Elev. M. E. JTesiter
.QQC C(¡l
MiNNESOTA-FLOUR
formalet ved den nye «Roller-Mill Proces»,
as Northern Pacisfic «hard» Hvede.
«Family-..........1.65 pr. Sat
«»enowball-....... 1.85. -
«Purity–-..;......200 --
Dette Mel er det bedste i Markedet.
K. I. Øanugen.
Stort Oplag af
Vaar- Varer!
MDAÚùÂkrindlrs-ÊÈ–!
Et størt og elegant Udvalg af
Møde - Barer før Vaar- Terminen
s
DAHLY'S EMPDRIUM of FASHION
Damerne er paa det Indstændigste og
tligsr indbudne til at komme og se, og
di forsikrer, at de vil synes godt om vor
Beholdning. Alle Fagoner er nydelige, og
Hit sælges meget billigt. Den deilige
Jersey Lilly Hat
» er, hvad der nu vinder i Hjerter.
Dadhly har dem v
os J-bents Stamps
Spaabog,
Indeholdende256 Spørgsmaal og Svar
«KHabinettet»
eller philosophisk Mesterstykke, som inde
holder Maaden, hvorpaa man ved Hjælp
af et besynderligt Orakel kan erholde
Forkundskab om Tilkommende Begiven
heder. Oversat paa Engelsk ester et
tydsk Manuskript (det eneste bekjendte)
fundet i Bonapartes Kabinet efter
Slaget ved Leipzig.
Bogen er trykt i det norske Sprog.
Portofrit til enhver Adresse for sem 3-
Cents Stamps. A. Tangen,
32.3. Borx 1, Cresco, Jowa.
1- En Aargang af Decorah - Po
ste indbefatter 322 Nummere og æk
1512 Nummere as Ved Arnen»,
liljammen for 31.15. «Bad #!
15 Numbers» ai Ved Arnen» ko
ster 2 Cems pr. Heste.
Decorah og Omegn.
Den 10de Juli 1883.
41de Juli
gik saa heldigt af, som den efter Om
stændighederne kunde. Om Morgenen
saa Veiret mindre gunstigt ud, men det
klarnede op udover Formiddagen, saa
Festens hele opførte Program kom til
sin Ret. Piocessionen gjennem (Ba
derne var særdeles vellykket; de fleste af
de forskjellige Chor prangede i nye Uni
former, og som ellers gjorde Tromme-
Korpset sine Sager fortrinligt. I Up
degraffs Gjrove holdt Rev. John Wil
lard cn smuk og animeret Tale for et
talrigt Publikum, bestaaende af baade
Byens og Landets Folk. De saatadie
Jantastics Procession gjennem Gaderne
var i sit Slags noget af det mest Lat
terlige, man kunde tænke sig, og det
vakte Latter og Munterhed, hvor de
kom. Ved Oourthuset gav Mr. Toye
tilbedste en humoristisk Tale, hvori han
paa en heldig og spogefuld Maade gav
en Karakteristk af Byens mere bekjendte
Forretnings-Jolk. Fyr - Verkeriet om
Aftenen var ikke saa rigt, som man
havde ventet, men Alle var vel tilfreds
med Udfaldet af Dagen.
e
Ulykkes-Tilfælde.
Af et privat Brev hidsætter vi Føol
gende, da den Afdøde tidligere har boet
i Winn.sheik County:
....vordags Aften den 23de Juni
mellem Kl. s a », var flere af os paa
Badning, i en for Liemedet alminde
lig brugt Ladeplads i Mississippien
hersteds (Minneapolis). I samme del
tog ogsaa Biodrene Knud og Ole Guld
brmdson Veito fra østre Slidre i Val
ders; ved Uforsigtighed kom Ole den
stærkere Ttrom fornær, uden ved Svom
ning at kunne redde sig. Broderen
Knud, der befandt sig i Nærheden (om
kring 10 a 1; Fod borte, ilede oirblik
kelig sin i Vandet kjæmpende Broder
tithjælp; men dette lykkedes ham ikke,
og Ole saacs 5 Minuter senere slydende
i Vandskorpen efterac have passeret un
der en store jlaade med Tommerstok
ker. Ved min og to svømmedygtige
Amerikanercs Hjæip blev han nogen
lunde uskadt trukket op og bjerget, hvori
mod Knud (uldbrandsen pludselig for
fandt for vore OCine, var borte og blev
borte.
Ole Guldbrandsen fortæller, at i
Vandet tog han en anden Mand om
Livet, uden at vide, at det var Brode
ren. Af denne Situation kan vi slutte,
at Knud i sin yderste Anstrengelse for
at redde sin Broder, selv har udmattet
sig, og saaledes er bleven et Osser for
den vaade (Brav.
Hans Lig gienfandtes den 25de Juni
1; Mil nedenfor Bade - Pladsen. Af
dode var 25 Aar gammel, og har sine
gamle Forældte levende i Valders. Det
vil blive et tungt Budskab for dem.
Offer-Villighed
Madison Menighed i Nærheden af
Decorah blev ien Aar-Række betjent
af en af de aldste norske Præster, Past.
Brandt, der ifjor af Helbreds-Hensyn
vendte tilbage til det gamle Land.
Hjerte Varmen ligeoverfor sin gamle
Sjæle Tlorger er dog ikke hos denne
Menighed udslukket, det kan man for
staa, naar man hører, at den ved (Buds-
Tjenesten sidste Sondag bar frem som
et Osser til ham Ss61. Det vilde være
hnggeligt at hore om, at de mange an
dre Menigheder, som den ihærdige gamle
Præst har stifte og betjent under sit
lange Ophold her i Landet, vilde tage
Exempel af Madison Menighed.
Bycns Lampe Pudser,
Ole Tvenge blev i Lordags rammet
af en høist sorgelig Ulykke. Paa en af
de almindelige lave »«TDray» Vogne kom
han kjorende op igjennem Washington
Etreet med et Læs Bord, da et Par
Heste, der ude ved Depotet havde skilt
sig ved sin Ciermand og Vognen, kom
styrtende samme Vei. Dyrene, for
skræmte og lubske, som de var, syntes
at være bestemte paa ikke i sin Flugt
at lade sig hindre af Nogetsomhelst, og
i sin Vildskab stormede de lige op i
Vognen, hvor Tvenge sad. Dette vilde
TZammenstod havde til Folge, at Tvenge
sik den ene Arm brækket og knust, til
lige sik han andre Sktrammer. Man
den, der eicde Hestene, slap ved et Un
der derfra uden synderligt Men. Vi
haaber, at Jolt, der kjender Tvenges
mindre heldige okonomiske Omstændig
heder, vil komme ham lidt tilhjælp i
denne hans høist sørgelige Stilling.
Emaaplulk.
Ten gamle ––-aarige Knud Kjørlien
fra Valders var her nede sra Ridgeway
forleden Tag og bad Farvel med sine
Venner. Han som andre Spekulanter
vil forsoge sin Lykke i Dakotas Hoved
stad.
– Vi vil gjore opmærksom paa Hr.
Haywards nye Avertissement. Han
holder et vakkert Oplag af godt Sko
toi og Herre Artikler.
– sdie Juli slog Lynet ned i Stal
den til Svensken Gustav Friberg i
Miltary Tovnship og dræbte en Hest;
samme Nat slog Lynet ogsaa ned hos
en Tydsker Brokyammer, og ogsaa der
blev en Hest dræbt.
– Maisen gror, saa det er en Lyst
at se den, men et Par Nætter har det
rigtignot været temmelig kjøligt.
Te Fleste har nu begyndt med Hø-
Aanen, der iaar vil kræve betydeligt
Arbeide.
– Posthuset Locust Lane skal her
efter ifølge Ordre fra Tepartementet
blot kaldes Locust.
Lokal-Notitser.
Mr8s. A. Eriksen modtagrr nogle Elever
i forskjellige Zlag Haandarbeidr, saasom
Syniug, Hetling oz Broderi. Billig Be
taling. Man vil behage at henvende sig
i dette Blads Bogtrykkeri.
Gaa til Engbretson
for brugte Reapere og brugte Harvesters;
de sælges meget billigt.
Tecond Handed Harvestero til
TZalgo.
Jeg har nogle jaa brugte Harvesters og
selvragende Reapere, som jeg sætter op i
fuld Stand og vil garantere, at de gjør
godt Mibeide. nom og tag dem i Liesyn.
I. I. Marsy.
Lokal-Notitser.
En anden Seier sor den nye Cham
pion Mower.
Denne Gang var det nær ved Madbel,
Minn., paa Mr. Gilmores Farm. Mtr.
Gilmore leverede tilbage den støbte Jern
Mower og kjøbte to nye Champions. narle,
lad den nye Champion i Fred; den vil gaa
afsted med eder til enhver Tid. Jeg har
nogle faa mere, som jeg vil overlade enhver
paalidelig Farmer at tage paa Prøve i
Sammenligning med hvilkensomhelst anden
Mower; men han maa gaa ind paa at kjøbe
den, han liker bedst.
I. I. Marsh.
Champion ny Mower
et andet Car Load netop modtaget, og de
sleste af dem er solgt. Kom og kjøb en.
Husk paa, De kan faa dem paa Prøve.
I. I. Marlsh.
- s
Avertissementer.
Det større
MøbelUdsalg
iDecorah.
Alle Slags Møbler, saavel simple som fine og
tiegante, sælges til Dagens dilligjte Prijer.
Ligkister haves paa Lager.
Stayars Eloctr.
Vel Iøhn Jaæwig.
VvjkjN6! SCOTLÆNDER! CLIPPER!
«I Prisbelönning. «Enhver Farmer har
Adgang til Belønningen.
Vi tilbyder en Belønning af t100 for en Ploug, der kan bevises at være bedre
end vore Plouge. Vi forsikrer. at vore Plouge ere fabrikerede af det bedste Ploug
Støbestaal, s m sindes. Vi forsikrer, at Aasen i vore Staalbeam Plouge er virkeligt
Staal. Dersom Nogen, som kjøber enten vor –Viking», –«Scotlænder- eller «Clipper»,
kan sinde nogen bedre Hloug til sit bestemte Brug end disje, saa skal de t100 blve
ham udbetalte. Den som gjør Fordring paa Belønningen, maa være Eier as tor
Ploug og have brugt den i mindst en Uge og ikke over to Uger. Da Materialet ov.
kunde have en eller anden Feil, maa Vedkommende sende os sin Ploug, for at vi kan
se, om der er Feil ved den, og isaafald erstatte den med en anden feilfri Ploug, hvor
paa Prøven skal foregaa, hvilken skal bedømmes as upartiske og skjønsjomme Farmere.
A 7-
2- e
g'O S lil ––
mer;
bi f Stykket til høire Side viser Staal med Jernet
s. ikl ie ha i Midten, saaledes jom brugt af de fleste andre Ja
– ti brikanter. Stykket til Venstre viser Staalet i vore
an Plouge med Jernet paa Bagsiden, saaledes som
at i brugt af cs, og hvor man har alt Staalet paa
j djakg hj Fremsiden as Veltesjelen, og Ulougen vil følgeig
vare dobbelt saa længe og tager desuden bedre
Hærdsel. Billedet viser et Stykke, hvor Staalet er skaaret og Jernet bøiet bagover.
Vi fabrikere ogsaa de samme Plouge med –«Soft Steel Bad». Dette Staal paa Bag
siden tager ikke Hærdsel og er stærkere end Jern. Kjøberen har Valget mellem «JIron
Back» og –Toft Steel Badk-. Vi anbefale Iidstnævnute.
Dersom Kjøberen ikke kjender Agenten for vore Redskaber, saa skriv os til. Vk
skal give det bedst mulige Kjøb direkte til Farmeren. Prøv endelig vore Plouge, og
vi ved, Du vil være mere end fernøviet med dem. Vi har det bedste Rerksted i sit
Slags i Amerika med det bedste Maskineri.
Vi fabrikere ogsaa Harver, Cultivators, Hestekornplantere, Høriver, –Mover:»
(Slaattemaskiner), Corn Knive, Sukktermøller «(Sorghyum Mills) og Conradsons Vind
møller, som bruges til at male Korn og pumpe Vand med osv.
Fuldstændig Katalog vil snart være særdig og vil blive tilsendt paa Forlangende.
FULLER « J O0HOSON «Mann tnoctnuringCo.
MAaADISON, WIS.
Moderlandene.
Norge. mm
Markus Thrane skulde holdt en Fore
læsning i Laurvig om Lys- og [Skygge
siderne i Amerika; men der indfandt sig
kun 9 Tilhørere, hvoraf 2 havde Fri
billetter. I Tønsberg var Besoget li
gesaa tyndt.
Infanterikaptein Bryu, som reiste
fra Christianssand paa Grund af sine
Forgaaelser, siges at være paagreben i
en By ved Havre, og man haaber at
faa ham udleveret
Riasretten, er udsat til den de Au
gust,–da Skal Sagen mod Statsmi
nister Selmer behandles.
Legat. Den nylig afdøde Gaardbru
ger i Aamot Adolf JIversen (Glomstad,
skrives til »«Mrgbl.» fra Aamot øde
Juni, der i sin Tid var en meget be
troet Mand i sin Kommune, idet han
i en Række af Aar stadig var Medlem
af Herredsstyrelsea og i mange Aar
fungerede som dennes Ordføorer, foru
den at han indehavde til forskjellige Ti
der de fleste andre kommunale Hverv,
har af sin betydelige efterladte Formue
skjænket Aamots Kommune som Legat
den vakre Sum af 22,000 Kroner,
hvoraf Renterne delvis skal anvendes
i forskjellige Oiemed inden Kommunen.
Sin Eiendomsgaard Glomstad med
Størsteparten af sin øvrige Formue
har Afdøde, der var ugift, testamenteret
til sin Adoptiv- og Søsterdattersøn, der
bærer hans Navn. Ved Begravelsen,
en af de største, som har været seet her,
var Herredsstyrelsen in corpore tilstede,
og Kisten blev af dennes Medlemmer
baaret til Graven.
«Svovlregn». I de sidste Dage har
der i Throndhjems Gader og især langs
Rendestenene været at se et gult Stof,
der sf Farve har megen Lighed med
knust Svovl. Dette gule Lag har vakt
adskillig Opmærksomhed, da man har
været i Uvished om dets Beskaffenhed,
og samtidigt er der fra mange Steder
omkring i Landdistrikterne kommet Med
delelse om betydelige »Svovlregn», som
det kaldes, og Spørgsmaal om, hvad
dette egentlig er.
Det gule Stof er Blomsterstøv. Alle
Træer blomstrer iaar usædvanlig rigt,
og Grantræerne, hvorfra det omhand
lede Støv skriver sig, skal ifølge Forst
mænds Meddelelse iaar være ien usæd
vanlig Grad fulde af Blomster. Stø
vet fra Støvdragerne paa Grantræer
nes Blomster er overordentlig let og
føres af Luftstrømninger milevidt gjen
nem Luften. Det her. omtalte gule
Blomsterstøvv er saaledes kommet fra
store Skovstrækninger, der paa Grund
af de nordlige Vinde, vi i de sidste
Dage har havt, antagelig maa være
de i Namdalen eller det nordlige Sve
rige liggende. Støvregnen har f. Er.
været stærkere i Indherred, hvad der
bekræfter Antagelsen af, at det er kom
met fra Nord-Lst. Fra Hummelvigen
er det saaledes meddelt, at Fjorden var
belagt med mangfoldige Tønder Støv.
At Støvregnen saa pludselig blev
synbar skriver sig fra Regnveiret, idet
Støvet, der svæver omkring i Luften,
af den voldsomme Regn blev revet med
og faldt til Jorden.
) | Slaar aldrig feil. | N
NERYUVINE.
Erobrer.
Det eneste tjendte Specisicum jor epilevtiske Til ælde
TF Enddidere jor krampe og jaldende ØDyge.
TF Rerdør Svaghed hurtig aihjulpet og kuretet.
TF Den har ikke sin rige i gedertantasier.
Neutraliserer Spirerne til Tygdom og Upasselighed
Heldreder heslige Pletter og vanskelige Ø'odjvgdommt
Renser Blodet og sæiter iv i ei lanzjom tirkulation
Fordriver Bylder, Caidunkler og Dkurv.
Herldreder varigi o1 hurtigt ramdhed.
Ja det er et udmæaiket og jundi M ddel sor Afjøring
Fordriver Tvill ngdrødrene Kitteljyge oz Kings øil
Forandrer let Aandedræt til godt,da Aatsagen jjern»
Iordriver Galdeiyge o; opliver Ansigtsfarven.
Borttrgller opløsende o; mag løs rtaraiiv.
Fordriver Hovedpine md Uindens Huitighed.
Indeholder intet afsørende eller søvnii ngende Midde!
Heldbreder hurtigt Rheumatisme idet den jotdildet d n
Gjengiver Blodet dets oplivende Egenskadet
wWaranteres at helbrede alle nerosse Tyzdomme.
Tiljorladelig naar alle Sovemdler slaar 1eil.
Opliver Sindet og styrker regemet.
Hvis den ei kurerer Dyspepiia tildagedetales Pengene.
Andefalet as over semti Tuninde ledende tæger
I de Jorenede Stater og –uÑ opa.
redende Geistlige i de JForenede Statert og iuropa.
Over Blodsygdommene er d n Dtiterherre.
Tilsalgs hos alle ledende Tiugitter. 51.0.
The Dr. Richmond Mcdical Co, Proprs
St. Coseph. Mo.
[1 38.
Bi may de fonna
ROWELIL a C0f
s.
naade tim
Heldig Bjørnejagt. Den inden Nam
dalen vel bekjendte Bjørneskytter »«John
Fin», som han kaldes i daglig Tale, og
hvis fulde Navn er John Eliassen
Mjøsund, har atter befriet Køolvereid
Praæstegjæld for 4 Expl. af disse val
dige Rovdyr, som han har sat som sit
Maal saavidt muligt at faa udryddet.
Han har ialt skudt et stort Antal Bjørne,
ofte under meget farefnlde Omstændig
heder, og har hidtil været heldig nok
til at slippe fra det, om ikke helskindet
– thi han har oftere faaet alvorlige
Flæng og Slag af den saarede Banse
– saa dog med Livet, og det er nok
fremdeles hans bedste og største Fer
nøielse at se den stolte Skovkonge falde
død om for den fra hans Risfle ud
sendte Kugle. Den forste af de 4
Bjoørne, han nu har expederet, en stor
Hanbjørn, fældtes i en Skovstrækning
mellem Folden og Oplofjorden, og den
maatte ganske strar bide i Græsset,
uden at den sik videre Tid til at sr
søge paa at gjore nogen Modstand.
Men Natten ester at han havde drabt
denne, traf han en Bingse med 2 Un
ger i Nisvikmarken. Bingsen opda
gede imidlertid Jægeren, sørend han
var kommen den paa Skudhold, a;
Moderen jagede øieblikkelig Ungerne op
i en stor Furu, opad hvis Stamne
disse klatrede saa let, som om det harde
været 2 Katunger. Da disse vare vel
plaserede oppe imellem Træets Grene,
var John Fin kommen saa langt frem,
at han sendte den rasende Moder en
Kugle, der traf den bagved Bogen. Tet
saarede Dyr, der muligens drømte om
en herlig Seier over sin Modstander,
gav sig nu til at grave et Hul i Jor
den, hvori Jægeren formodentlig skulde
gjemmes, naar han var overvunden;
men John Fin tænkte nok anderledes
han; thi medens Bingsen opkastede Jord
af alle Kræfter, var han saa uforskam
met at sende den endnu en Kugle, og
denne (Gang midt i Brystet, hvorfor
Opkastningen af Jord øieblikkelig af
brødes, og Jægeren ser Dyret komme
imod sig paa 2 Ben, udgivende et skræk
keligt Brøl; et lidet Stykke gik det godt,
men saa sank den paa Knæ; den reiste
sig endnu et Par Gange, hvorefter den
3die Kugle sendtes imod den med den
Virkning, at den med et høit Brøl faldt
død om. De oppe i Furuen siddende
Unger, der havde været Vidne til Mo
derens Død, dumpede snart ned ;
Træet, efterat John havde spanderet et
Skud paa hver. Ungerne var saa smaa
at Jægerens Kone bar dem begge to
hjem i en Sæk. For Skindene af
disse sik Jægeren 5 Kr. Stykket og 30
Kr. pr. Stykke for de vorne Bjørnes
Pelse. Med Præmien for alle 4 tjente
John denne Gang ialt 150 Kroner
men Distriktet har maaske tjent mere
da det ved denne hans Bedrift befriede
fra 4 voldsomme Rovdyr.
Løssluppen Jernbanevogn. Forleden
Eftermiddag mellem Kl. ; og 6
skrives i »Sandefjords Tidende» kom
en lastet Jernbanevogn, der ved Uagt
somhed var sluppen los ved Stationen,
med en forfærdelig Fart gjennem San
defjord, tildels medtagende de Grinde,
der lukke, hvor Banelegemet gaar over
Byens (Gader, og standsede først paa
det yderste af Bryggehovedet, hvor en
Avertisdsementer.
Al)
Skourattet
Pris-Nedsättelse
HAYVWARD
Sko-Bultik.
vrave Sko for Damer og Herrer til
Indkjøbspris i
HAaAYWARDS Zkro-Bulilk.
Straa-Hatte sælge vi nu 25 pCt. nn
der Indkjøbspris hos
HAY WARD.
For *1.75 tjobes samme Tort kItov
ler, der sælges fra s2 til 2.520 andre
Steder i Byen.
HAY WARD
; Hatte for 10 Cents hos
HAY WARD
Lrite Sko sor 7- Cents.
andre Steder for sl « skl1.25.
HAaYWARDS |thBut
Kjob Nelsons Custom Oko. Te er
de bedste i Verden. Sælges kun hos
HAY WARD
Vore 15 Cents og 51,00 ustrogne
Skjorter har endnu ikke mødt nogen
Konkurance. îDælges kun hos
HAYWARD
Kusserter og Vadsætke til billigste
Priser i HAY WARDS Ztobutit
En lav Pris og redelig Behandling
af Alle og Enhver i
HAYWARDS
(. s loddard
busk paa,
At Te kan faa den bedste Standard
Kaliko for 6 CCents pr. Nhard hos
GOO0DDARD.
At Te kan kjøbe god Check Shirt
ing til 6t Cent hos
C. N. OODDARD.
At Te kan kjøbe tykt Double K
Twist Denims for 1-2 bents pr.
Yard hos GO0DDARD.
At Te kan kjøbe den bedste Do
mestic Oingham for lo lents
hos aGOODDARD.
At De kan kjøbe vægtigt Double
and Twisted Cotonade blot for
2-20 Cents pr. Yard ho
GCDDARD.
At De kan kjøbe det bedste Udvalg
af billigt Dress Cjoods for 6lj 0ts.
pr. Yard og opover, det bedste, som
nogensinde er solgt til den Pris her i
Byen hos aODDARD.
At Tækketøi sælges 25 Procent bil
ligere end noget andet Cted i Byen,
hos G0DDARD.
At De kan kjøbe en god helulden
Dragt for 6; Tollars hos
GO0DDARD.
At De paa Grund af Varernes God
hed kan vinde fra s2.50 til s1 paa en
Dragt Klæder ved at kjøbe hos
aGO0DDARD.
At vi altid har et stort Oplag af
Sko og Stovler af allerbedste Øort,
og at vi sælger til saa lav Pris, at
Ingen kan undersælge os.
aO0DDARD.
At det bedste Udvalg af Gulvtæp
per, deri indbesattet de bedste Slags
Tapestry & Oydy Bryssel Ingram osv.
sælges hos GO0DDARD.
At vi har et Tusinde og en Ting, saa
vi ikke er istand til at opnævne dem
alle i dette Avertissement, men det
vilde være os en Fornøielse, om Pub
likum vilde komme ind og tage dem i
Oiesyn, og Enhver vil blive overbevist
om, at Ingen i Byen sælger billigere
end vi. Det koster Intet at forsøge,
ti vi fremviser Varerne fort pek, enten
edkommende kjøber eller ikke. |
aoDDARD.
Lygtepæl sandsynligvis hindredede den
fra at styrte i Vandet. Hvis Lygtpæ
len, der vistnok ikke er sat der for at
stanse lødske Jernbanevogne, ikke havde
staaet der, og Dampskibet, der pleier at
lægge til lige udenfor, havde været der
med Passagerer ombord, saa kunde det
have blevet et meget beklagelig Tilfælde.
Forøvrigt behøver man ikke at sætte
disse Muligheder, for at der under saa
danne Omstændigheder kan ske Ulykke,
da man maa anse det som et storartet
Held, at ikke Mennesker eller Dyr til
fældigvis have befundet sig iveien for
Vognen.
Asdød Veteran. Fra Porsgrund skri
ves i «Porsg. Bl.» den 12te Juni.
Veteranen fra Krigens Tid nud nnud
sen afgik igaar ved Døden i en Alder
af 94 Aar. Ten Afdode, der fødtes
paa Gaarden Menstad i 1790, var i
sin Ungdom Sømand og blev i 15907
udkommanderet til Orlogs og stod i
Tjenesten til Krigens Slutning, efter
hvilken Tid han levede endel Aar som
Handelsmand i Brevik. – Uagtet sløv,
som han var paa det Sidste, opslam
medes han dog alligevel, naar Talen
gik tilbage til Krigens Tid, og kunde
han da fortælle Historier om, hvorle
des han havde været med i mangen en
varm Tyst mod Engelskmanden; saa
ledes fortalte han bl. A., at han var
med en Kanonbaad for at angribe en
engelsk ærigsmand, der en møort Nat i
1507 var tyet ind under Arøen i Dy
bingen i Nærheden af Langesund; da
det begyndte at lyøne paa Morgensiden,
gav Knanonbaaden Ild, og Mandskabet
ombord ajskjøod en ordentlig (Geværsal
ve; «men da kan du tro, der blev Liv
ombord i Engelskmanden», fortalte den
mer og lo inderlig godt ved at tænke
derpaa; (–ngelskmanden kom dog undaf
og strøg med nordlig Vind tilsos, dog
med Tab af Jolkt og Skade paa Skrog
og Taklkelage. En anden (Bang var
Knud Ktnudsen med paa en lrpedition
til Itrømstad ogsaa med en Kanonbaad
i den Hensigt at redde ud et kornlastet
Fartøi, som laa derhenne. I Nattens
Mørke i stiv Kuling stod de ind i Hav
nen, men blev observeret af lvensken
og maatte med Tab af 27 Mand staa
ud igjen. Kuglerne susede fra alle nan
ter, og begge hans Sidemænd nedskjo
des. Mange andre lignende varme Ty
ster kunde den (Gamle fortælle om. Ten
afdøde Hædersmand, der har hast 7-
Børn, 35 Vornebørn og 6 Bornebørns-
Børn, boede i 19 Aar hos sin Søn
Hr. C. Knudsen paa Laurasgave i Zo
lum og nu i de 1 sidste Aar hos sin
Datter, der er gift i Arendal, hvor
hans Liv altsaa igaar afsluttedes.
Dælges
Sverigeſt.
Elektrisk Belysuing i Stodkholms
Slot. O. M. Kongen har paa egen
Bekostning ladet indføre Ledningstraade
i Stodholms Slot for at prøve, hvor
dan nævnte Belysning der vil tage sig
ud. Den 12te dennes om Aftenen
havde Statholderen paa Slottet, (Grev
Skioldebrand, anmodet Professorerne
Edlund og Tahlander om at overvære
Prøoven af den nye Belysning, som
var indført i «vestra hvalfet», den store
Opgang til den kongelige Leilighed,
Vestibulen, Billardsalen og Blomster
salen. Ingeniøor Olau, som har ud
fort Arbeidet, redegjorde for det Edi
sonske Iystem og foreviste slere interes
sante Prover paa de Edisonske (Glød
lampers Egenskaber. Saavel Jury
mændene som de øvrige Tilstedeværende
udtalte sin store Tilfredshed med den
anstillede Prøve.
En opsigtsvækkende Forbrydelse er
i de sidste Tage bragt for Retten i
Stodkholm. Froken Ousanne Sojsie
Therese Dilfverbrand er nemlig bleven
arresteret for Falsk, i hvilken Forbry
delse hun har lokket to andre Personer
til at deltage. Den adelige Tame er
39 Aar gammel og ansees i Alminde
lighed for formuende.
Faorsvunden. O rganisten A. V. Hult
quist i Olme har gjort sig usynlig, og
sandsynligvis har han jat Kursen til
Amerika. Ved Clme Station har han,
jom man nu ved, kjøbt Billet til Te
gerfors, er senere seet i Kristinehamn
og hævede i Vanken dersteds 1500
Kroner til Reise Penge. Ten hele
Sag er mystisk; hans okonomiske Stil
ling var mislig, og Familien, som han
har forladt, ved Intet om, hvad det
Hele skal betyde. Han har ikke sagt
et Ord derom, og efter sin Afreise
heller ikke sendt nogen Underretning.
En rig Mand. Afdøde Groøsserer
Kempe i Stockholm ansees for at have
efterladt en Formue af omkring – Mil
lioner Kr. Under den store Pengekrise
i 1857 var hans Stilling saa vaklende
at han maatte anholde om Akkord hos
sine Kreditorer. Hans Fremstilling bi
faldtes, og siden har han med Cre og
Sag tilkjæmpet sig de nu efterladte
Millioner.
Naar man mindst anede det. I Oost
forsvandt en norst Søhmand ved Navn
Anders Olsen*Hærikmeyr sporløst fra
Biiggen »Frej», som da laa for An
ker i Varbergs Havn, Sverige. Jorrige
Uge kom samme Brig tilbage til Var
berg igjen, efter i Mellemtiden at have
foretaget Reiser paa kryds og tværs,
og en Morgen opflød et Lig i Skibets
umiddelbare Nærhed. Da man saa ester,
var det den savnede Matros.
Død som Følge af Aareladning. En
Person i Norræla, Sverige, befandt sig
nylig mindre vel, havde Hovedpine og
deslige, hvorfor han lod sig aarelade af
en i denne Operation kyndig Mand.
Strar efter hovnede Armen stærkt, en
Læge hentedes da, men alle hans Be
stræbelser vare forgjæves; den Syge
døde efter 6 Døgns Sygdom. Det
konstateredes, at Dødsfaldet var for
anlediget deraf, at det ved Aareladnigen
anvendte Instrument havde været ru
stent.
Danmarlk.
Nyt Bognfund i Deibjerg Mose.
For 2 Aar siden blev der som bekjendt
ved Tørvegravning i Præstegaardens
Mose i Dejbjerg ved Ringkjobing fun
det en Vogn sra Oldtiden. For nylig
er der nu sammesteds fundet en lig
nende Vogn, som i Lørdags blev egen
hændig optagen af Pr. phil. Henry
Petersen og Amtsfuldmægtig Rosenørn.
Dr. Petersen erklærede ifølge «Ring
kjøbing Amtsav.» det gjorte Fund for
det sjeldneste og interessanteste, der er
gjort der i Landet. Ved den forrige
Vogn manglede Stangen, som derimod
er tilstede ved det nye Fund. Saavel
SØtangen som Hammelen og Langvog
nen ere rigt beslaaede med Bronce og
udstyrede med Nubber og Sirater, lig
nende dem, der fandtes paa de be
kjendte (Guldhorn; af den samme Vogn,
hvortil disse (sjenstande høre, er end
videre fundet Navene og flere Fælg
og (ger, men Fundet i sin Helhed er
endnu langt fra afsluttet, da der endnu
skal fjernes betydelige Masser af Tør
vejord. (En saadan Vogn kan efter al
ni het itke være anvendt til
private Formaal, men rimeligvis være
brugt af den Tids Præster (Goderne)
for 1500 Aar siden til religiøse Cere
monier. Man har fra andre Fund
smaa Miniaturvogne, der vise i den
Retning.
Mandag den 3die Juni afbrændte
ifølge «Varde Avis» Søren Bagge An
dersens Sted paa Bjølbul Mark i Aa
dym Sogn. Ilden antages at være
opkommen fra Skorstenen. De dar
ifærd med at bage, og Søren Bagge
stod netop og ildede i Ovnen, da Vog
terdrengen kom løbende og sagde, at det
rog af Taget. Men Ilden greb snart
om sig, uagtet Manden og Konen gjorde
alt, hvad de kunde, for at slukke, indtil
at alt Vandet i Pumpen slap op.
Nu begyndte de først at redde af de
res Sager. Konen fik treaturerne slaa
ede ud, og det lykkedes hende ogsaa
at redde et af 11 Svin, en So, der
laa med (Grise, men under hendes For
sog paa at kaste (Grisene ud, begyndte
Hjalden at falde ned paa hende, saa
hun blev meget forbrændt paa Hovedet
og maatte nu søge at frelse sig, hvil
ket ogsaa lykkedes.
Manden blev under JForsoget paa at
slukke meget forbrændt i Ansigtet og
paa Hænderne, idet Luen slog op om
ham. Ta fremmede Folk kom til, var
al Redning umulig, og hele Indboet
blev et Rov sor Luerne, hvilket er saa
meget mere beklageligt, som Søren
Bagge havde sit Løsøre meget lavt as
sureret. Tabet paa fSviuene alene ud
gjor henimod et Par Hundrede Kroner.
Familien: Mand, Kone og fire Børn,
kom i de faa Klædningsstykker, de vare
iførte, til Bjolbækgaard, hvor d- blev
velvilligt modtagne. |
Et Møde paa 10,00) Mennesker
som Søndag blev afholdt paa Sjæl
land, har mod 3 – tre – Stemmer
vedtaget folgende Udtalelse:
Tet nuværende Ministerium har ved
den provisoriske Finanslov tilsidesat Be
vilgningsretten;
Ministeriet har Valg efter Valg til
sidesat den almindelige Valgrets Til
kjendegivelser;
Ministeriet har ved sin hele Politik
hidfort en Tilstand, der er lige stri
dende mod Forfatningens Ciemed og
Fædrelandets Vel;
Terfor deler Forsamlingen Folke
tingets Mistillid til det nuværende Mi
nisterium.
Kun ved et Ministerium, der er et
Udtryk for Folkets Anskuelser og On
sker, vil Forfatningen atter virke efter
sin Hensigt og den nuværende Tmtilstand
afloses af Udvikling og Fremgang.
Til Opnaaelsen af dette Maal til
siger Jorsamlingen sin kraftigste Bistand.
Forsamlingen bemyndiger Jndbyderne
til dette Møde til at overbringe Kon
gen denne Udtalelse og tolke for ham
den Bekymring og Utilfredshed med
den nuværende Øtyrelse, som gjærer i
Folket.
(Alumni Festen.–fElutn. fra ste lide.)
Tog, mine herrer alumni, vi er
endnu for unge til at do. Vi har
endnu livskrast, og jeg haaber ogsaa
livslyst. Lader os derfor ikte tage
livet af os selv ved mangel paa sam
virke. Lader os ikke stagnere nu, det
gjælder at bruge de faa evner og kræf
ter, der staar til por raadighed. Vi
har endnu ingen laurdær at hvile paa,
men lader os i sluttet fylking i tillid
til vor gode sag drage ud og vinde
dem. Vi har endnu ingen graa haar,
og ingen skammer; vi har endnu in
gen kroget ryg og ingen vejrhidte an
sigter; vi er endnu ikke »disabled» øg
kan følgelig ikke gjøre hav paa pen
sion. en lader os med begeistrings
ild drage tilfeldts forat oærne om det,
vi har, og om muligt vinde over.
Vi har en arv at værne om og gjøre
vort til at vedligehotde krastig og rørig
for mange slægiled ned igjennem tiden.
De norske udvandrere, som for aar til
mon
rigt udrusted-; land for her at sinde det
sorgfri udkomme, som sapyyedes der
hjemme mellem fjeldene, glemte irke
alle den sandhed, de havde lært i sin
barndøom: «Mennesket lever ikke af
brod alene.» Vistnøk gik det saa, at
mange lod sin kristendom tilbage i det
gamle land. Ta de først havde over
vundet en nykommers ofte haarde pro
velser og tilkjæmpet lig en uafhængig
livsstilling med velstand og vee gav
de baade kristendom og kirke en god
dag og levede kun for døgnet. Men
blandt de store skarer, der nedsatte sig
paa Amerikas prairier, gaves der dog
mange, søm t1øg med sig sin dyrebare
arv, kristentroen, ligesaa vist k de
forte med sig sine røde, jernbeslaaeds
kister. Og da det kom til rolighed
igjen, reiste de itke blot sine huse,
pløiede ikke blot sine marker, drev ikke
blot sit haandværk, solgte ikke blot sine
varer, men byggede ogsaa sine kirker
og oprettede ordets embede blandt sig.
Og forat den medsørte arv, den lu
therske tro, skulde holdes istand, sorat
uds evangelium skulde lyde for des
l og fremdeles lyde for deres børn
og efterkommere, naar de selv var
gangne til hvile os samlede høs sine
folk, saa har de bygget skøler, hvør
der hvert aar samles skarer af lære
lystne unge mænd, som vil ofre sig til
aandens tjeneste. Den første og vel
hidtil den fornemste af disse skoler er
Luther College. Tet er oprettet af et
samsund af ngrske menigheder, og ind
til denne dag har det været baaret af
disses (folkets) kjærlighed. Hvert aa;
r de utrætteligen ydet af sine ofte
urt erhvervede midler forat holde dette
sørstefsødte barn vedlige i visdom og
vært. Luther lsollege har været den
norske synodes stod. Ja, det ker
været den første lysstraale, som spredte
en høiere gplyentas blandt de norske
nybyggere i dette land.
Og vi, mine herrer alumni, er søn
ner af denne moder. Som alumni
har vi hende at takke for, hvad vi er;
thi hun gav os aandelig næring og
opfostring. Med rette kaldes vi alumni,
thi det er fostersonner. Vi kan an.
vende digterens ord om Norge paa
denne anstalti: «Hun tog os i sang,
den gang vi var smaa, og gav os en
saga med billeder paa.» Hun gav os
det, som er langt mere værd end sagaer
sra hedningernes oldtid. Hun sørte os
itke blot ind i folkenes historie, hvor
vi lærte at kjende verdens store og
deres bedrifter; hun gjorde os ikke blot
fortrolig med forskjellige tungemaal;
hun gjorde os ikke blot bekjendt med
vor egen og andre folts gamle og nye
literatur; hun hjalp os ikke blot at
løse de mathematiske problemer; – hun
meddelte os ikke blot en god stok al
menmenneskelige kundskaber, der kunde
komme os tilnytte i hvilkensomhelst
livsstilling, men hun underviste frem
for alt af bogernes bog og søgte at
indprente os dens lærdomme ikke blot
i forstand og hukommelse men ogsaa i
jertet. Hun viste os hen til ham, i
een alle visdommens og kundskabens
atte er skjulte. hen utrættelige
arbeide med os fra første dag, vi sad
paa skolebænken inden disse vægge, ind
til vi forlod anstalten som baccalaurei
artium, gik ud paa at gjøre os til
gode borgere, hæderlige, kundskabsrige
mænd og til gode lutherske kristne. Hun
(fulgte) den gyldne regel: »«(;udsfrygt
er visdoms begyndelse.» Hun sparede
e af sit huses gode ting, og hun
gjorde ingen rangsforskjel. Den ene
sik, saavidt det stod til hende, hverken
mere eller mindre, end den anden.
Og vi voxede ved den kraftige føde,
med hvilken hun madede var aand. Vi
sik ikke blot en akademisk uddannelse,
men det rette syn paa livet og vort
eget forhold til den verden, vi leve i.
(fn saadan verdensanskuelse blev os
indplantet, kan ber bestaaet sin prove
gjennem aartusinder og hidtil vist sig
at være den eneste sande og sunde. Vel
er det saa, at hun fostrede os særlig
med det maal for øie, at vi senere
skulde tjene vore landsmænd herover
som præster og lærere – og de fleste
af hendes udsendinge har ogsaa ofret
sig til kirkens tjeneste – men ogsaa
dem, svm traadte ind i andre livøstil
linger, gav hun en opdragelse, med
hvilken de ikke har behov at skamme
sig.
Se dette er i korte drag, hvad vor
alinma mater har gjort for os, mine
alumni brødre. Jeg kunde gjort mig
bredere i at omtale hendes fortjenester,
men dels er disse sremlagte sør ved
lignende leiligheder, dels er det her
nævnte nok til at vise den, som selv
er en alumnus, at han staar i en tak
nemmelighedsgjæld til hende, sin foster
moder. En ret søn elsker sin mor, og
han vil, naar der i hans modnere alder
gives anledning dertil, gjøre alt i sin
magt forat erstatte ialfald en ringe del
af alt det gode, hun gav ham i barn-[
dommen. Med rette vilde vi foragte
en saadan, som glemmer, at han har
veret liden, og at han skylder andre den
storhed han maatte have. Hvorledes
skal vi da vise os som rette alumni-/
Først saa, at vi lægge for dagen, at
vi har lært for livet og ikke for skolen.
Ui skal være levende vidner om, at
der er sandhed i det ord; –«nundskab er
magt», og derfor bringe i anvendelse
ude i det praktiske liv den uddannelse,
som gaves os netop her. Ikke er det
nogen dyd at lægge sit pund i en klud
eller saagar grave det ned i jorden.
Ter gives nok af saadanne kludemen
nesker, om ikke ogsaa vi gjøre kluden
til dort symbol. Som mænd, der har
faaet sund aandelig fode og derfor er
i besiddelse af kraftige aandelige konsti
tutioner, skal vi deltage i modarbei
delsen af alle de forfalskede aandelige
fødevarer, som i vore dage føres til
torvs og falbydes som ægte. Disse er
det, som sætter saa megen aandelig
sygelighed ind i de sociale, politiske og
religiøse forhold. Vort land og vor
tid er fuld af aandeligt humbug. Paa
alle omraader grasserer materialismen
og egoismen som tidens kræftskade.
Som kjærringen i eventyret, der stod
med næsen sin i en vedkubbe «og kak
kede» uden at komme los igjen, har
ogsaa vor tid hugget sine mest frem
trædende organec fast i materiens tørre
vedkubbe. Kultur videnskab og kunst
bruges som middel til den yppigste
nydelse.
Og denne pestsvangre tidsaand er
det, vi skal være med at rense, hvilket
kald vi end sattes i. Som Per og
Paal skal vi ikke synes, det er bare
moro at se paa den stakkels kjærring og
forlade hende med de ord: Har du
staaet i hundrede aar, kan du altid
holde ud i hundrede til, men h.lUer
optage Askeladdens rollg. «Gad dag,
gamlemor, staar du der og bryner
næsen din, din stakkars krok du er,
sagde han, og saa hjalp han hende ud
af vedspringen og gav hende broder
parten af nisten sin. Fordi vi er L.
W. alumnj, skal yi sgm qandelige strids
mænd, der baade har vaaden og vov a
bruge dem, drage tilfeldts mod de onde
magter, som er i stærk anmarsd) og
allerede har vundet for stort terrain.
Ui skal hape por salt med 95, oq hvor
vi stode paa raaddenhed, hjæipe til at
skjære den ud og strø lidt af krydderiet
ind i stedet. Vi skal efter evne søge
at løse de biaand, som snører saa mange
fast til »muldtrældommen» og føre dem
op paa høiderge, hvor de kan faa det
rette syn for fin egen hgie bøstemmelse
og midlerne til at naa den.
Og her kan vi alle være med.
Mange af og gaa ud med den speci
elle opgave at giye vore medmennesker
svar paa det spørgsmaal; «Hvad skal
jeg gjore forat blive salig?» andre for
fra kathedrene at stille de unges tørst
cfter kundskaber; andre for som lov
kyndige at skasse retten sin gang; andre
for ved lægevidenskabens hjælp at tjene
sine ludenve meømennesker andre lægge
sin haand paa plogen og dyrke jorden.
Men disse høist forskjellige livsstillinger
skal ikke hindre os fra at slutte os om
den fane, som sører i kamp mod vor
tids Filistere.
Ja, der kan meget mere være en
fordel deri, at L. C sender sine repræ
sentanter uv i forskjellige ærinder,
Og om end vore bestræbelser skal
synes at være spildt umag, om vi end
ikke kan sætte dæmning mod tidens
strom og banlyse alt humbug, vi kan
dog ove en god indflydelse. Og
da have vj ikke levet forgjæves. Paa
denne maade vise ui, at vi er velskik
kede søonner af Luther College, idet vi
saaledes sorplante den gode sæd denne
moder nedlagde i os, den tid vi var un
der hendes paavirkning. Paa denne
maade hædre vi vor mor, idet vi stræbe
at lægge den samme grundvold til et
sundt folkeliv, som hun gav os, og ar
betde sør ndbredelsen af de gode grund
sætninger, hun indprentede os.
Men os, mine herrer af alumni
forenjngen, paahviler endnu en speci
ellere opgape. Vi har rakt hverandre
haanden forat gavne eg hjelpe vor
alma mater og vise hende vor tak paa
en mere direkte og umiddelbar maade
end de udenforstaaende. Vi betragter
som vort nærmeste maal at bistaa denne
anstalt, Luther College, i dets gjerning.
Jeg skal ikte her dvæle længer ved
maaden hvorpaa denne bistand bør ydes,
det hører hjemme i forretnjngsmøderne.
Men hvad her skal være sagt er dette:
vi maa holde sammen og arbeide
sammen. Uden at indlade os paa en
keltheder stiller netop de vilkaar, under
hvilke vort (sollege nu for tiden driver
sin gjerning, kray til os. Og har vi
forenet os med det før søie at støtte
Luther College, da lader os blive vor
bestemmelse tro. Men er vi Collegets
støtter, da er vi samsfundetsstat
ter.
Fra og over Stavanger er iaar til
Amerika reist 1,2582 Personer.
; Vort an,
O Norge, o Rorge, hvor t.;,
s| I kampvunden Frited frg
r ) Naar Vaarjolen gider din I
g Da er det, som atter dor e
kDa kjender vi Pustet j I
d )Da luer de Navne paa gg,
n Da svulmer der, endog en
t En underlig higend- sne e
nAt ligne de Æd Hil s
Som gav dig it 7 et. Ø
e e son aa
t Som skrev paa sit 2.4, kj
Før trætte de sant ti at
t i fin.
tO Norge, o Norge i t.,
i Din Smerte at lide din
i Med tindrende lød g, At
S At trytte sig ov ti! din gen
e, dim
d| Vi kjæmpe sor den d;
-| Virydder din tit
i) Med Hændern:; pie, me at
il Vi løfter dig as og
e de
nOg var end de sin ende v..
Og dar de snar: ne, en
e og glem
e aa voxer dog frem til din
n Hvad stille den Kul ge
e O Norge, o Norge hvor hei.
n I Mindernes den
fDu takker os al f
i Og ser i din ly Fremtid
, komn;
th
: . Ø
Y
«ø kidt ak hva,
y Upsala Profesjorerns Veg
g stiania begyndte da,
e ste Juni. Te modtores
T af norske Profe–ore: og Ene
t (shefen for Kukcdepartemmg
a raad Hertberg i odien i
- og Hurraraab. («l Ti
d vaiede fra flere Bt anunaer «i
et sterne til Ære Zøndaa Tak
r 3die Juni foretog en Tal
e dvedøen; om Eftermiddagen,
g anstaltet Middag dum
; Mandag Aften beones Ladeg:
» Oskarshal, Bygdø Kongegan
p | Tirsdag blev tilbragi paa en d
-| Bundefjørden med da mau
- bakkegaarden. Paa Ud
; vedøen ledsagedes de soeni. g
n deres norske Vært og die
1 samt Johannitternce Tanainæ
: hvilken det særlig i emdara
e draget af den gamle kan
s «Himmel og Jord skal forgar
z)Ord, o Gud! skal betaa– m;
Virkning, da den lød men!
t ruinerne, vetop halv erdtunmg
s efter at den sidst havde toner
dag Eftermiddag var der Feim
hvilken Professor Aubci i
Kongens Skaal og dernei
tsterne velkomne, særig hen
til Upsala Rector, Uro:
der for 31 Aar siden var I
|Ordfører paa et Itudentmn
at Sahlin havde takke nu
| Aschehoug for Sverig oa Unn
det, Prof. Landtmansson in
Prof. Monrad for de øoria ?
|viske Universiteter, paa hvi da
scent Geijer fra Lund takke.
Kjærlighedens Magt
ander til Sayn-Wittaensten ;
|Sayn ved Koblen;, har tta
Fyrstetitel og istedet med øm
ladelse optaget den lavere
af Hachenburg. Aarnaae:
Skridt er, at Fyrsten vil gift i
ne Børns forhenværende en
tet han ikke havde tunnet gjort m
Hans ældste Søn optagen
titelen, ligesom han ogsa: eſt
siddelse af Fideikommiiet Tm
Faderen taber, fordi han an
en Dame, der ikke er af At
Kondenseret Hoppemel!
Snes Aar er som dek end
kondenseret Komelk tiltagen »
mere, og Fremstillingen ha
mange europætfke Land. et
fang. I 1882 har et engel!
sogt at fremstille kondeere
fabrikmæssig og har i da
anlagt en Fabrik i Zaman
lands Steppeegne. Tet dt'
lede Præparat skulde ne
spæde Børn en Erstatmn »
naturlige Næring, og For
gjo.te dermed i ei Vørnehe'v
Petersburg, skal have givt
gunstige Resultater. Ugeleds
anstillet Forsøg i et Hospa
og disse tyder ogsaa paa, at
denserede Hoppemelk i møits
kan gjøre meget god uytt
Hoppemelken til Nænung
Børn maa foretrakkes so
maa (Grunden søges den
Sammensætuing, idet Hopp
rigere paa Melkesukker og»
paa Fedt og Æggehvidestosn»
melken.
.....-
Den bedste Udvei)»
vogn blev nylig to die
med Hensyn til Vinduet.
paastod, at hun kom tit ad
man aabnede Vinduet, og
erklærede, at hun med Vest
blive rammet af Z1ag bød
gere forblev stængt. ondukt»
ikke, hvad han sku de gjort,
Medreisende i det samme
Ide. «Slip Vinduet ned, nu
sagde han, «saa dør den ene;
siden ap igjen, faa døt
paa den Maade faa vi
Fred og Ro.»
– 3-. –rt .
Den bedste Symaikine
Mand fra Vesten udrustede–
et amerikanskt Bud at»
med Penge, for i tjent
føre med sig hjem en
Symaskine. Han e
opsøgte der en ung Tam
kjendte, giftede sig med
hende hjem og erttaede,
den bedste Symastint, hun»
i
Hereri. a
e e Den br
ker, hvis lille Dattet havde
i tre Aar. Faderen troede,
ffe! af en Kone, det Ja
ojæret Barnet Æblet og i
eller anden bildte ham ind, v
kun kunde komme '9, naa
noget af Herens Ulod ak de
som en Følge heraf lokkt q
nogle andre Mand i Byen so
til et ensomt Sted, hvor d
og med en Naal stak ve
hendes Fingre, indtil de;
det fornødne Kvantum Ø
gerne i dette eindommt i »
idømtes tre Dages Fænse ge
berettes intet om, hvor
sig efter Kuren.