Decorah-posten. [volume], April 30, 1884, Image 2

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
NRirsten.
En Fortælling af «milie Aubvbert.
Indestængt mellem Klipperne og skjærmet af dem laa
en liden Udhavn, i daglig Tale kaldet Rulpen, hvor fem
Lodser og nogle Fiskere havde klynget sine smaa Huse opad
Skrænterne. Her fandtes ikke Jordsmon til en Agerflek
eller en Engstrimmel. Kun lige udenfor Husvæggen var
der fyldt saa meget op mellem Stenene, at der kunde plan
tes nogle Buske og Blomster; et enkelt Træ havde ogs1ia
ellers fæstet Rod i Revnerne og sendte sine skyggende (;rene
bortover mod Husene.
Paa en Sommerdag fik man dog ikke Indtryk af, at
Naturen her var fattig; thi over Klippernes Nøgenhed lag
des Hav-Naturens Farvespil, og bagenom den lille Havn
gik et smalt Dalføre, hvor der til den ene lide laa hvid
malede Gaarde omgivne af Haver og frodig, dyrtet Mark,
til den anden en tæt Skov, hvor Eg og Birk, Asp og Løn
vorede Side om Side og ved sin Afvexling i Form og Farve
meddelte Landskabet den skjønneste Ramme. En Vei slyn
gede sig op igjennem Dalbunden; den forte videre indover
til den store, frugtbare Bygd.
Ret op for Lodshavnens Smaahuse hævede der sig en
hoi, nogen Kolle, og paa denne saaes smaa Varder, hvori
var sat Stænger med Veirfloie til Varsel om Vindens Ret
ning. Fra Kollen havde Lodserne sin Udkigspost over det
aabne Hav, som her stod ret ind, og hvor de baade i Storm
og i Godveir var kaldede til at øve sin, ofte farefulde Livs
gjeraing. Thi vel var Farvandet bredt og aabent, saa det
i Godveir var en smal Sag at lodse Skibene frem og til
bage; men, naar Snetykke skjult: baade Sø og Land, naar
Havskummet buændede Oiet, medens Bølgerne skyllede over
Dæk og Mast, da var det blot muligt for den, der kjendte
hvert mindste Skjær, hver Undervandsbaae, hver Krog og
Krumning bag de fremspringende Næs, her at føre Ski
bene vel i Havn.
Og saa venligt smilende som Kulpen laa der paa en
Sommerdag, naar de stolte Lodsbaade vuggede i Havn med
de rødstribede Seil oprullede paa Masten eller hængende
slappe i Solen til Tørring, var den dog i Høstens og Vin
terens Tid ret et strengt Tilholdssted. Naar Havets Bøl
ger brøolende væltede mod Stranden, og Skummet spiøitede
høoit over de Klipper, som var Havnens Værn, skulde man
have Kjærlighed til Hjemmet, en stærk Helbred og et har
det Mod for her at kunne holde Stand.
Legemsstyrke og Sjælskraft var ogsaa et Særkjende sor
disse Sjøulker, som aldrig krævede Betænkning, naar de
kaldtes ud, og som til mangt et Skibsmandskab havde bragt
Frelse i den yderste Nød. De fleste af dem var vorede op
i Kulpen, ja, deres Slægt havde længe Mand efter Mand
indehaft Lodsstillingen – Søen havde været deres Vugge,
tit blev den ogsaa deres (Grav.
Første Mand i Lodshavnen var Eicten af det hvidma
lede Hus, der laa lidt oppe i Bakken under Kollen og strar
udhævede sig som det mest velstandsmæssige der paa Stedet.
Et gronmalet Stakit omgav en ubetydelig Haveplet, hvor
en Flagstang ragede op og dækkede Manglen af Træer.
Søren Hansen tilhørte en gammel velkjendt Lodsslægt, hvis
Navn var knyttet til mangen ædel og uforfærdet (jerning.
Selv var han nu en Mand paa omkring 50 Aar. Hans
Haar var begyndt at graane, han lud.de lidt med Nakken,
men havde forrestgn en undersætsig, kraftig Skikkelse. An
sigtet beherskedes af de lyseblaa Oine, der salkagtigt spci
dede ud under de buskede Bryn. Naar man saa ham, blev
man optaget, ligesom fængslet af disse Oine; naar man
tænkte paa ham, fordunklede atter Oinene hele det ovrige
Ansigt. Pandøa var furet, Munden streng, naar den var
lukket; men dens Smil var muntert og lyst.
Ombord i Skibene sik man dog sjelden se hans lyse
Smil; der kjendte man bedre hans lynende Ulik; for det
bøiede baade Befal og Mandskab sig uden Betæukaing.
Allerede fra Barnsben havde Søren uddannet sig for Lod
sens Kald. Men klogere end mange af sin Stand havde
han forstaaet, at han først vilde vinde den rette Indsigt i
sin Bedrift, naar han selv havde faret tilsos, og flere af
Ungdomsaarene tilbragte han dels som Matros og dels som
Tømmermand paa et Skib, der for i Langfart. Og denne
hans Uddannelse var det maaske mere end noget andet, der
uvilkaarlig gjorde ham til den første i Lodshavnen.
Søren Hansen var dog ei alene Hødding for sine Kam
meratec; han var dem tillige en broderlig Raadgiver og
Ven, – Ven, saalænge enhver gjorde sin Pligt; men den,
som svigtede, rammedes af hans stolte Foragt. Han for
stod at opretholde Orden og Mandstugt, selv naar det gjaldt
en saa streng Forskrift, som at der ikke maatte sindes Bræn
devin paa Baadene. Alle bøiede sig for ham i Erkjendel
sen af hans Dygtighed, alle opmuntredes ved hans Erem
pel. Thi for ham var Lodsstillingen ikke alene Levebrød
og Pligt, den var hans Lyst og hans Afre. Og gav han
sig i Magsveir god Tid og lod de andre komme sig i Jor
kjøbet, saa var han i Storm og Uveir altid forste Mand i
Baaden.
Den myndige, djærve Lods havde – sam det ofte hæn
der i Livet – faaet en from og stilfærdig Hustru Tillids
fuld og hengiven støttede hun ham i hans (Gjerning og sor
søgte aldrig at holde ham hjemme ved nogen fiygtsom Klage.
Hendes Angst fandt kun Udtryk i en stille Bon om, at han
maatte bruge Jorsigtighed, og den lytt.-de han til; han var
modig, men ikke forvoven. Og mangen (Rang, naar Bol
gerne slog over Baaden, og Redning syntes umulig, traadte
hendes milde, kjærlige Ansigt frem for hans indre Lie, og
da spændtes Kraften til det Yderste, medens Bønnen from
og brændende gik til (ud om at spare hende denne Sorg.
Hidtil havde ogsaa alt gaaet vel, og Seren, var sikker
paa, at, om han sent paa Kvælden eller først henad Mor
genstunden vendte hjemover, – altid sad der en og ventede,
altid slammede Baalet i Vintertiden; rent og varmt, lyst
og hyggeligt vilde han sinde det inden fire Vægge. Naar
da hans Kone mildt spurgte, om det gik godt, vidste han,
at det ikke var Fortjenesten, hun forst og fremst tænkte paa;
men det var hans Ære og Skibenes Redning.
Et godt Hjem og en lykkelig Familiekreds er vel for
alle det jordiske Livs største Velsignelse; men af ingen kunde
dette foles og erkjendes dybere end af denne Mand, som
havde sit Hjem under Kollen og sit Levebrød af Havet.
Hans Dagværk var fuldt af Uro og Fare; men han kla
gede aldrig; thi han havde det kjært. Hans Hus laa ud
sat for Havets Storme; men det var for ham en Hvilens
og Fredens Havn. Søren Hansen var en lykk.lig Mand.
Men «ingen kjender Dag, for Sol gaar ned», og mange
vare de Livets Omskiftelscr, som i de senere Aar skulde v
derfares ogsaa ham.
Tre Børn, to Gutter og en Pige, havde Gud skjænket
Lodsfolkene i deres Ægteskab. Pigen var yngst. Sønnerne
bestemtes fra Fodselen af til at blive Lodser og blev fra
Barneaarene vænnede til Baaden under Jaderens Veiled
ning. Men medens den yngste af dem aldrig rigtig kunde
fatte Kjærlighed til Somandens haarde og urolige Liv, var
den ældste først i sit Element, naar han sit haandtere Aa
rer, Ror og Seil. Smidig, stærk og snarraadig blev Hen
rik snart sin Faders høire Haand, hans Jolgesvend, hans
Øines Lyst og Glæde. Allerede i tolv Aars Alderen sad
Gutten ligesaa kjæk paa sin Post som nogen voren, og Fa
deren iagttog med Glæde, hvorledes hvert Aar udviklcde
ham og gjorde ham skikket til hans Arvtagcr.
Henrik var ogsaa hele Lodshavnen– Kjæledægge, og der
var saadan Rift om at faa ham med paa Baadene, at han
efter Konsirmationen næsten stedse færdedes paa Søen.
Frygt var ukjendt for den unge Lodsson; jo vildere Stor
men hylede, des heller lyttede han til dens Røst, og han
havde ikke faaet Skjæg paa Hagen, da han var med at
redde det første Skib fra Forlis.
Med sin egen Uddannelse for Cie havde Faderen be
stemt sig til at sende Henrik nogle Aar tilsoss. Han traf
ogsaa Aftale med FJøreren af et prægtigt Skib fra den nær
mest liggende By om til næste Aar at tage ham med som
Matros. Næste Aar fornyedes Aftaleu; men Søren maatte
have ham hos sig endnu endnu en Stund; der var adskil
ligt, han trængte til at lære, sørend han kom bort fra Fæ
drehjemmet, mente han.
«Ja, Pladsen skal staa aaben; men naar næste Aar
kommer, saa slipper I ham ikke, Søren», jagde Skibs-
Kapteinen.
»Tror I kanske, at jeg er bleven naragtig paa mine
gamle Dage?» spurgte Søren. Men i det Samme kom
det lyse Smil om Munden; han tænkte ved sig selv: »det
var nok ikke saa underligt, om man kviede sig for at skilles
fra slig en Søn». e
: Paa den Tid, vor Fortælling begynder, var Henrik
bleven atten Aar. Hans Broder, Andreas, var serten,
Søsteren, Kirsti, endnu ikke mere end tretten. Henriks
kraftige og dog milde Ansigt luede af Ungdomsmod og
Livslyst. Kjæk og ufordærvet var han et Billede paa en
Sømand, saadan som vi helst vil sende ham ud under vort
Flag til de fremmede Have og Havne. Fra disse skulde
han vende tilbage som fuldvoren Mand, blive en Pryd for
sit Fødested og føie ny Glands til den norske Lodsstands
Hæder. Saa tænkte idetmindste Søren Hansen, naar han
saa frem over Livet; Andreas vilde aldrig drive det til no
get, og til en Jentunge, helst ved Søkanten, hvor al Be
drift kræver Mands Kraft, knyttedes der hverken Ønsker
eller Planer. Henrik var den Udkaarede, Bæreren af alle
Faderens lyse Forhaabninger. Kun den ene Vinter endnu
skulde han tilbringe i Kulpen, og saa skulde det bære ud
paa de sjerne Farvande.
Februar Maaned kom med streng Kulde, Marts med
rygende Storme. I et overhændigt Veir, Sneslud og Or
kan fra Sydvest, sad Lodserne en Dag og ventede paa at
blive kaldte ud; men intet Skib var i Sigte. Aftenen brød
ind, Natten stundede til, – da hørtes endelig Nødskud.
Søren og Henrik var i næste Oiedlik i Baaden og jatte af
sted. Vinden var ret imod, og de maatte baute udover,
skjont de skimtede Skibets Landterner opunder Land. Søren
sad selv til Rors, Henrik passede Seilet. Intet Ord vet
ledes mellem dem; hele deres Opmærksomhed var henvendt
paa Tleiladsen. Baaden laa over, saa Søen hele Tiden
skyllede ind. Fremad bar det med voldsom Hurtighed; en
delig raabte Søren »lad gaa»; det ene af Tougene holdt
igjen, Henrik bøiede sig forover for at løse det, Stilet blaf
fede, en Bolge slog brusende ind over Baaden, og det skjæ
rende, vilde Angstraab »Far!» skar gjennem Luften. Hen
rik var skyllet overbord, Baaden strøg for Vinden, og, in
den Søren kunde sandse det, var den allerede langt fra
Ulykkesstedet. At vende var en Umulighed. FortDivlet spei
dede de skarpe Oine udover det skummende, fraadende Hav,
og magteslos stod Faderen ligeoverfor den forfærdelige
Ulykke.
Paany lød Nødskud fra Skibet. Og nu nærmede han
sig, den uforfærdede Lods, som uden Betænkning kastede sig
i Søen med Trossen om Livet for at blive halet ombord,
hvor han skulde føre Skibet forbi Brændinger og Skjær til
nærmeste Havn. Men der var i denne Nat ingen Klang i
hans Kommandorøst; de lynende Oine stirrede næsten sløvt
udover det brusende Hav, medens en vild Smerte rasede i
hans Sjæl. Kapteinens taknemlige Ord og overflødige Be
taling, Mandskabets Forsikring om, at de skyldte ham Li
vet, var altsammen dødt og magtesløst for ham. Thi vel
havde han gjort sin Pligt; men hvad han i denne Nat
havde mistet, var dog mere end alt, hvad han i sit hele
Liv havde reddet.
Saalænge Stormen vedblev at rase, kunde han ikke
lægge ud alene; først henad Aften den næstfølgende Dag
narede han atter Kulpen. I Martsaftenens kolde Lysskjær
sendtes fra denne mange speidende Blikke ud imod Havet.
Endelig blev man Baaden var; «tag Kikkerten, Kirsti»,
sagde Sorens Kone til Datteren, og fra Klippen saa Kirst
gjennem Kikkerten ud mod Faderens Baad. «Jovist er det
vor, jeg kjender den tydeligt», raabte hun fornøiet. Men
Søren kom ikke med den vante Fart; tungt slæbte han sig
indover; thi Nyheden, han skulde melde, lagde ligesom Bly
i Baadens Kjol.
»Ter er bare en i Baaden, Mor», raabte Kirsti igjen
»Snak, Unge, lad mig se», sagde en af Lodserne, som
stod bag hende. Der havde nu samlet sig flere og flere
ude paa Klippen, baade gamle og unge.
»Ser du to, Johan?» spurgte Sørens Kone spændt.
Men Lodsen gav intet Svar; hans Cine var ikke længere
i Stand til at se noget; thi han vidste det nu: der var
bare en i Baaden.
»Staa stille, saa skal jeg se», sagde en af de andre
Lodser, idet han lagde Kikkſterten paa Johans Skulder.
»Har Du faaet Øie paa den nu?» spurgte Sørens
Kone igjen; Stemmen begyndte at bæve af Angst. Heller
ikke dennegang fik hun noget Svar. Og det var ogsaa
unødigt; thi i den graakolde Vinterafien kunde hun alle
rede stimte Sorens ensomme Skikkelse i Baaden. Der var
ganske stille paa Klippen; men for Moderen var det, som
om hvert Bølgeskvulp gik lige til Hjertet. Døg – druk
net borte – nei, umuligt! I Spændingen var der endnu
Haab.
Baaden nærmede sig mere og mere. »Jeg tænker, vi
gaar hjem saalænge, alle vi andre», sagde den ældste af de
to Lodser; »ſtøren vil helst træffe Jer alene». Den stak
k.ls ængstede Moder saa op paa ham i det Samme. «(Bud
trøste os!» udbrød han; thi, da hun saa Taarerne trille
n.d ad Lodsens veirbidte, rynkede Kinder, medens hans Læ
ber dirrede, læste hun sin egen Sorg i hans Ansigt.
Te gik da hjem, hver til lit, alle de øvrige, men
hun gik med sine to Børn over til Bryggen. Endnu kun
nogle Oieblikke, og Søren Hansen lagde til, en anden
Mand, end den, som for to Dage siden havde forladt
Hjemmet.
»Jeg skal fæste Baaden, Jar!, sagde Kirsti, der havde
en Fornemmelse af, at Tausheden vilde dræbe hende.
»Det gjor Andreas», svarede han, idet han steg op
paa Bryggen. »Vi har nu ikke nogen anden», lagde han
til, og (G;raaden rystede hans kjæmpestærke Legeme. Hans
Kone sagde intet – alt Haab var ude; Frygten var bleven
V hed, og Visheden lammede hende i Begyndelsen, saa
hun neppe kunde røre Haand eller Fod. Mekanisk slæbte
hun sig ved sin Mands Side op imod Huset.
Søren lagde ikke Mærke til det slammende Baal eller
det dækkede Bord; Hjemmets Hygge overskyggedes af det
frygtelige Tab, ja, det var, som om Solen i hans Liv var
graet under. Med Albuerne støttede paa Bordet og Hæa
derne for Ansigtet gav han sin Smerte Lust i en hulkende
(æ»raad. Taareløs, ubevægelig sad hans Kone ligeover for
him, hun havde lagt Armene paa Bordet og foldet Hæn
derne. Da Børnene kom ind, satte ogsaa de sig stille ned
paa Bænken. Men Kirsti kunde ikke længe holde dette ud;
hun gik sagte hen til Faderen, stillede sig bag ham og lagde
Hovedet op paa hans Skulder. Da hun havde staaet en
Stund, klappede hun ham paa Kinden og sagde: «jeg er
endda glad, fordi Du blev reddet».
Hendes Moder saa hurtigt op; en ny Jølelse strøm
mede ind paa hende, og hun udbrød: »det var et sandt
Ord, Kirsti; det er nok stort at takke Gud for, at vi fik
beholde Far».
«Han kunde støttet Eder bedre, end jeg kan, – efter
denne Dag», sagde Søren; «naar de unge stryger med,
nytter det lidet br de gamle at sidde igjen».
»Men jaa har vi disse to», sagde Moderen, idet hen
des taaresyldte Blik gled fra Sonnen til Datteren.
»Ja, vi skulde nok ikke klage; men han var nu den
ældste», og atter brast han i Graad.
»Og den bedste af os alle», sagde Andreas, som hidtil
havde siddet taus. ;
Aa – alle er nok lige gode og lige kjære, det er ikke
for det», – sagde Moderen blidnl.
»Men rnlik var saa kjæk paa Soen», udbrød Kirsti.
En flammende Rødme for over Andreas's Ansigt.
«Han var ogsaa den stærkeste», sagde Faderen og reiste
sig i det Samme for at skille sig ved de tunge, klamme
Søklæder.
Ingen vilde spørge om, hvorledes Ulykken egentlig var
skeet, og uspurgt kom Søren sig ikke til at fortælle. Torst
da Børnene var gaaet til Ro, fik Moderen Beretning om
hele den sørgelige Hændelse, den, der for stedse berøvede
dem deres lyseste Livshaab.
Tiden, med sine smaa Asfverlinger og sin stille, læ
gende Magt, skred h.nover Lodsens Hjem. Man saa ham
endnu altid kraftig og virksom skjøtte sin Gjerning. Haaret
var blevet betydeligt mere graat, Figuren lidt mere sam
mensunken, og Øinene havde maaske tabt noget af sin spil
lende Glands; forresten var der ikke i hans Ydre videre
Forandring at mærke. Men havde man kunnet trænge
igjennem til hans Indre, vilde man blevet en større For
andring Jar. Thi ligeoverfor sit Livskald var han i Tan
ker og Anskuelser, i sin hele Stilling, nu en ganske anden
Mand. Vel var han altid rede, skyede aldrig Faren, lød
villigt Pligtens Bud; men den gamle Kjærlighed til Sø og
Baad fornam han ikke mere; tvertimod kunde han med
Bitterhed gruble over, at Mennesker skulle stilles paa Urias
poster, hvor det mangen Gang syntes, som om det var
deres Kald at gaa i Døden for andre. Og naar br i
Storm og Uveir lagde ud, blev Mindet om hin Rædselens
Nat paany levende hos ham, og han betoges af en nagende
Angst for ogsaa at føre den anden Søn ind i Døden.
Legemligt Arbeide.
Universitetskansler Friherre De Geers
ved Festen til Fædrenes Minde i Up
sala sagde blandt Andet Følgende:
Mengden af dem, som helliger sig til
høiere Aandsdannelse, er allerede større,
end vort Samfund har Plads til, og
truer med at overskride, hvad vort Land
kan undvære til legemligt Arbeide. I
det Hele er det et af vor Tids nye
Spørsmaal: hvorledes der skal raades
Bod paa en lærd Overbefolkning, og
for Studenterne har dette Spørsmaal
jo en umiddelbar Betydning.
Spørsmaalets Løsning ligger natur
ligvis ikke deri, at de, som søger den
bedste Dannelse, skal afstaa derfra; Sva
ret maa tvertimod søges paa den Vei,
og alle Aandsdannede maa tage Del i
Legems-Arbeidet. Man har forlengst
skjøonnet, hvor nødvendig KroppensOvelse
er for Helbreden, ikke mindst for Sjæ
lens Karskhed. Men før eller senere
maa Skridtet tages helt ud, og fra
Idræt maa man komme til det produk
tive Arbeide.
Først og fremst bør Enhver lære sig
i større Maal at undvære al Opvart
ning. Derhos turde dog de Fleste sik
kert kunne finde et eller andet nyttigt
Arbeide, som ikke vilde være afskrækkende
for dem, naar de ikke undsaa sig for at
tage Hjelp derfra til sit Underhold. Ja
det skulde netop holdes fuldt saa godt
til Hæder for den n.ere aandsdannede,
at han kan og vil arbeide med sine
Hænder, som det er en Ure for den,
som maa arbeide med sine Hænder, at
han stræver efter Kundskaber og Dan.
nelse. Det vilde ogsaa vesentlig bi
drage til, at de forskjellige Samfunds
kiasser kom hverandre imøde med større
gjensidigt Kjendskab og fælles Velvilie:
Til en Begyndelse bør vi godkjende alt
redeligt Arbeides Afre for hvem som
helst uden Indskrænkaing.
Gjcemt ombord.
En i Egersund, Norge hjemmehø
rende Kaptein beretter Følgende, der
indtraf ombord i hans Skib paa Rei
sen fra England til Ostindien. Eftera:
have været et Par Dage i lTøen skulde
en af Mandskabet ned for at hente en
eller anden Ting, da han opdager et
Menneske dernede. Ved Undersegelse
findes da en yngre Gut ca. 13 Aar
gammel, der paa Kapteinens Foresporg
sel oplyste, at han var forældreløs og
havde i en Tid arbeidet hos en Slægt
ning, fra hvem han paa (Grund af
mindre god Behandling nu vilde røm
me, og i den Hensigt var han smuttet
ombord ubemærket. Skibet var nu kom
met saa langt tilsøs, at (sutten maatte
forblive ombord, indtil de naaede Be
st mmelses-Stedet. Ta man senere atter
fik Afrinde ned paa samme Sted, bliver
man ikke mindre forbauset ved dennegang
at sinde et vorent Menneske, der beret
tede, at han var sprunget ombord i
Skibet, medens det laa ved Kaien, for
at stjæle, men eftersom Skibet havde
lettet, førend hans Værk var sat igang,
saa han sig nødt til at forblive paa sit
(Bjemmested. Nu fik man behandle
ham efter Behag. Ved Ankomsten til
Colombo blev den sidste forhyret, me
dens den mindre grædende bad om at
forblive ombord, hvad han ogsaa for
det Første fik Tilladelse til.
10 Dage alene ombord.
En sørgelig Ulykke indtraf ombord i
den i Sandefjord, Norge, hjemmeho
rende Jagt »«Fruhjof» paa dens Reije
over Nordsøen til Skotland i Februn
Maaned. Fra Føreren af Jagten, A.
M. Simonsen, er der nu til hans Hu
stru i Norge ankommet Brev, dateret
den 5te Marts. I dette meddeler Si
monsen, at han den 20. Februar ; Mil
fra Peterhead blev overfalden af et
Uveir, der rev Seilene i Stumper og
forhindrede Indseilingen til nævnte
Sted. Dagen efter mellem Kl. 5 og
7 Formiddag gik der over Jagten en
Braadsø, som skyllede hele Besætningen,
Fører med ; Mand, der alle var sam
lede ved Roret, overbord, og alene Si
monsen, der var saa heldig at faa fat
i Hækken, kom op paa Dækket igjen,
hvor han tumlede om med Uækslasten,
indtil han besoimede. Forslaaet og
haardt medtagen tilbragte Timonsen nu
10 Dage drivende i Nordsøen, tildels
surret til Masten af Frygt for at falde
overbgrd, i Snefog og lØtorm og uden
at have andet at leve af end Vand og
Brød, Dækslasten, Nathuset og Rat
tet m. m. var revet overbord, og Far
tøiet sprangen læk ovenbords. 2 Gange
drev Jagten saa nær Norge, at Si
monsen haabede at komme ind paa Ky
sten, men atter gik det over Nordsøen,
og udenfor Granton erholdt han Lods
og bjergede Jagten vel ino sammesteds,
hvor den nu er under Reparation. Si
monsen, der er under Lægebehandling
paa Stedet, vækker almindelig Opmærk
somhed ved sin vidunderlige Redning.
De frauske Tyve ere uudtømmelige
i at finde paa nye Maader at «arbeide»
paa. Det nyeste i denne Retning er
Tyverier ved Brylluper. Nogle vel
klædte Damer blande sig mellem
Gjæsterne, medens Bielsen soregaar;
saaledes kunde man forleden se fem
elegant klædte Damer slutte sig til et
Bryllupsselskab, der traadte ind i Kir
ken St. Michel des Batignolles. Par
rets Slægtninge overraskedes ved at se
disse Fremmede, men de formodede, at
de var Bekjendte af nogle af de tilste
deværende Indbudte, og de fremmede
» Damer» tog da ogsaa Plads umiddel
bart bag ved de Indbudne og bleve
siddende der, saalænge Ceremonien va
rede; da den omtrent var forbi, for
søandt de. Da de Indbndne forlod
Kirken, fandt adskillige af dem, da de
søgte efter sine Lomme-Bøger for at
lægge noget i Fattigbøssen, at de vare
blevne bestjaalne. De behændige Tyve
koinder havde ved denne Leilighed et
Udbytte af over 300 Dollars.
Fri Samvittighed. – Et Par
unge Damer taler sammen: »«Morede
Du dig paa Ballet igaar?» «Ja Ma
thilde, jeg føler mig virkelig saa lyk
kelig og let! Det er nu 1de Gang i
Vinter, at jeg har danset i veldædige
ØOiemed.
I en eneste Provinds i Brasillen
blev der Aaret 1583 frigivet 6000 Ne
ger-Slaver.
(Fortsættes.)
Avertissementer.
vwater Streel, o. - PNecornh, Ilown
– handler med
M ,
-
Mcnnlssllll
– d
stulunial Barer
i1 ' ,
« – (MTI s.
Galanteri-Daget,
Hatte og Huer, Sko og Støvler,
Farm- Produkter, saltet og torret Fisk, Tougverk,
Bødker-Atrbeide osv.
–– Vi har
- e -– k: 7 _ – e
oTbe Hartiord –u-Masehine,
C-–- 3 –– –- –
en aldeles ny Opfindelse; den fabriteres af det velkjendte gamle »«Weed Zewing Ma
ane Co. og er en Maskine af bedste Slags. Vi høelder ogsaa
I an om - – aa
Bu Ala–lin (lir og Ranler
-–-- D –-– - –-- T I
sor næsten alle Slags Majliner.
Vi har netop fra Østen staaet hjem et fuldsiændigt og godt Oplag af saadanne
Varer, som pleier at sindes i en vel forsynet Butik. Bi bruger intet Skryderi om, at
vi vil, kan og skal sælge billigere end Andre, men Enhver kan rære forvisjet om, at
vore Priser er saa lave som nogenjpomhelst Andens, om ikke lavere.
Idet vi herved tager Anledning til at takke vore Venner og Kunder. fsor den os
beviste Søgning, tillader vi–os tillige at indbyde Alle og Enhver til at bejøoge os, en
ten man vil tjøde eller ei. Vi haaber ogsaa i Fremtiden at skulle gjøre os fortjent
til dore Kunders Agtelse og Tillid, og vi vil altid bestræbe os for at tilfredsstille alle
rimelize Fordringer. 32.10.50.
JOHNSON e LARSOYNN.
K. I. HALM(HKEN.
Jeg har nu lagt ind en større Beholdning af Vaar-Varer end nogensinde
før, svarende til min stedse stigende Omsætning. .
Jeg vil særlig nrvne mit
Kjoletöi-Departement
da det har toget mere end almindeligt Opsving
Smukke Ur ealel Drnſttſti (dls for 110 (sts
ØEmukke Broculel halvuldne
Smukke Brcrlel særd les tykke søor 25 (ts
30 Tommetr brede Cashmers
36 Tommer brede Cashmeres...fser 530 Cts....................nu 35 Cts.
36 Tommer brede Cashmeres...før735Cts....................nu 60 Cts.
40 Tommer brede Øaeens......sjpr d).00........-.-- tre nu 15 C.
40 Tommer brede, nyeste Moder, nyeste Kolører, det bedste Kjoletøi
nogensinde bragt til Decorah ............ et tttttttetde 21.00
Husk paa, at Alle disse Barer er nye
Buttons, Lacrs, KEmbroidery, Riblvns, lGilk, Cambrie. Linnen and (otton
Handkerchieth all, Tale (lourh-. Towl-. no Bly d. and also
Ladics Neckwcar. Gloarer &c. :
Alt til meget lavere Priser end tidligere.
Mit 0Oil Grain Zkotsi er det bedste.
Alle som har prøvet det, vil sige det sammic.
Priserne paa Groccries cr, som allercde for avertcret, særdeles billige.
410) Rasser Plug-Tobak sør 30 til 10 Cts pr. Pund, som ingen Anden
kan sælge under 10 og »0 C1ts.
Røge Tobak i Lærredsposer for 2; Cts. pr. Pund, værd 35 Cts.
50 Pund (naar jeg siger 50 saa mener jeg ikke 10) bedste amerikansk Sild
ligesaa god som den norske for 82.15.
Ingen vil eller lan skasse mere eller bedre Varer for
en Dollar cnd
K. 1. HAUGEVNW.
SEED C0DRIN!
Ester en nøiagtig Prove har jeg sikret mig 1 jorskjellige
Slags «Corn»
Sum vil vore.
Alt er voret i Winnesheik County sidste Aar, og er omhyg
gelig hostet og tørret, forend Frosten fik Tag i det. To
af disse Sorter stod en fortrinlig Prøve, hvert Korn spi
rede og frembragte en kraftig Plante. Ogsaa de 2 andre
Slags viste ogsaa henved 100 Procent spiredygtige
Planter.
En stor Mængde af det saakaldte »Seed Corn», som
jeg har prøvet, viste sig alene skikket til at fodre op. Lad
Dig ikke overtale til at resikere Noget i den Henseende
iaar, da udmærket »Seed Corn» er at faa i
Adams Seed Stores,
sd lllll, veeiudsalg
Jeg har altid paa Haanden et godt og
smukt Udvalg af Tøier, saasom
CASHMERES, DIACDNALS &c.
for Sommer og Vinterbrug,
hvilke forsærdiges til Klæder til billigst mu
lige Priser. Klæderne garanteres at passe
som støbte til Kroppen.
Specielt anbefales Bryllupsklædninger.
Kom og se mit Oplag og hør mine Priser.
Verksted ligeover for Woolen Mill Store,
Water TStreet.
NOTE BILAN KS.
- Vi har paa Haanden et stort Oplag
af Note blanks (lron clad. kun for
Jowa) hvilke sendes pørtosrit til føl
gende Priser:
Dog a25......... 25T:.
Bog aa 50...........10 -
Bog a 100.........00 - og
Adresse: -
B. Anundsen, Tecorah, Jova. | Bryggeri,
BLANK ORBERNS for DI–STRICT . ti
scun. TREACSURERS iS: al Øai vtet « e
eik lounty tilsalgs »Decorah-Po- e!
s.: Office. s «med at Majineri, og godt Mel og lleveres.
for 20 (sts
for 30 C1s
DECORAH, IOWA.
–æ– 1 –
TDE2EcCOoOrRr4e4tEr-
Alle Slags Mebler, saavel simple som
fine cg elegante, sæiges til Dagens billigste
Prifer.
Ligkister haves paa Lager
odbbrn.
I. JACKWITZ.
Damyjskibs- Billetter.
I »Decorah-Posten»s Kontor sælges
Billetter med de bedste Dampskibs-Li
nier til lavest mulige Priser. Kom
indom, forinden I kjøber andetsteds.
Hvis De ikke bor i Nærheden af nogen
Agent, saa skriv ind.
THE UNION VALLEY
Melmolle
Avertissementer
s M sissl))All)
Baar-Balrel!
strømmer ind. Som sædvanlig lægger
vi ind en Beholdnming af alle Slags
Værer, der passer for Vaar Handelen.
Vi har et elegant Udvalg af
DRESS GOO0DS,
Eilke-Tøier,
sorte og kolørte til alle Slags Priser.
Hvide Varer,
Etritllcde Varer,
Bord-Duger,
Parasoller,
Rorsetter
og deriblandt et fortrinligt Oplag af
alt Slags
STADBLE
DEUE
CroOooO De
det bedste i Byen og kjøbt for Kon
tant, altsaa sælges det til billige Priser.
C.N. GODDARDVD.
Vort Lager af
Färdiggjorte Klader
For Voxne og Børn
gjør denne Handel til en Specialitet,
vi særlig lægger an paa, og vi holder
altid lave Prisa. Vi har gjort et
godt og billigt Indkjøb, og vi har ikke
store Udgifter, saa vi kan forsikre vore
Kunder, at de skal faa de bedste Varer,
som findes i Byen, og til saa billige
Priser, at det vil betale sig at komme
ind og kjøbe.
C. N.GODDARDD.
nu o llits
nu 15 Crs
nu 1- (sts
nu 2-2 (sts
Ztövler og Eko
har vi et stort Udvalg af, vistnok det
største i dette County og det bedste;
fortrinligt Skotøi saavel for Damer
som Herrer, og vi har ogsaa særde
les billige Varer af den lTlags.
Vort Skotøi for Tamer er det smuk
keste, man kan tænke sig, og desforu
den passer det godt og er fortrinligt
at slide paa.
Hdad Børne [ko angaar, da har vi
de ægte og prægtige Saale-Læders To-
Hætter, som overgaar alle andre i Va
righed.
Tet betaler sig at kjøbe gode Varer,
og De kan faa dem hos
C. N. GODDARD.
«lhe stnndaurdal
TROTTING STALLION
Wales' Volunteer
Registreret No. 1621.
–Ealit Volunteei– er en smuk og elegant Hest, har
e | jaire– og fsuldirændigt Anlæg
ior Trav Tens Bæger 1100 Pund i almindcligi Ar
beitø-Huld. Høiden er 154 –Handse–, nlder d Har.
–lales Belunteer– er under Bo'unteer (35) og Hor-ſt
pen –deiey–, tter Aysryt: Hamdlrion an (10), Ded
nemoderin eet Eerliy» –American Star– (14).
–Lales Volunterr– nedjtammei daade paa Fædrene
og Rødiene-Side lige fra det tedste Aolsdyr blandt
Traver-veite, nemlig Rystgt ø Hamdletonian. Fade
ren, –Dolunteer–, har flere Jøl recordet sor 2B Ha
hiighed end nogen anten Hingst. Rytdyk Hamdleto
ntan et Fader til flere Jøl med en Record af 2,2) Ha
stighed end nogen anden Hingst. Ogjaa Seelts Ume
rican Etar, Cldemoderen, dar haft ere Føl m.d 2,30
Dairighed end nogen anden Hist.
Betingelser:–Tennt i vil iaar naa til Afde
nyttelje i 1tlington Hotel Stadle t Decorad for den
dillige Bris ai I20, Horven paa Eierens Risiko. Hop
per langdeisjra vil diive taget godt dare paa mod Ø1
Ugen Vi dil ikke indettaa sor mulige Uheld. For dvi
dere Underte ning henvender man sig t Etalden eller
nuil Eer.n. –Ø. N. Ttidbett.
I samme Stald staar ogsaa til Afdengttelse det im
roritercede Trætdyt Htngnen
I O non.
Den d'ev injørt fra Berlin 10T32 Aar gammel, og
til Tecsrah fik jeg den i 1876. Ten er mørtedrun, deier
1650 Pund, og deræger sig god Tens Askom er nu
aa vel kj ndi i Winne heit County, at dette ikke dehø-
Der nogen lang Tale
Betingelser: – –12t mure detaldar lite April
1805. S10 jor the ason; Jo for en Bedætning. Hop
per paa Eierens Risiko, og ashændes de eller tages ud
af Gountiet, da ansecs de at være med Jøl.
29.10.12. N.R. Tibdettøo.
s. B24222, vis frt. I20. tal, at da
i THE
FjrgtNatignal an!
OrH De Oltaill.
Judbetalt Kapital og Oversku
Ss1O00,oO00.)ù.
Udsører alle Tlags
Bank- og Verel- Forretninger
Salger Beiler paa Turopa os Damplkidt Billeiter
Fisca!-Agenter søor de Jorencde Stater.
Indlkajativn en Specialitet.
Ditrcktrer:
Jas. H. Easton, C. E. TDikerman, 5 W
Matteson, A. Bradish, Henry Paine.
Jas. H. *aston, T. W. Burdit
«resident. Kasjerer
Decorah Sparebank.
Invskriveret Rapitai 330,000.0
Prøfit, ikke fordeſtit 12,000.0
Forietn ngen døe aidtles ester «ianen o9 Vrir
pei før Tpattbanker– der gjø es ingſtn Dandels e
–tning. Alt Laan dastetei paa god –il!k- hed ne:
tales paa Indikad Høns en er at gjø e denne In
itutton ikke dit en loiid og povilær Indskadt- to
«or Fond ti! ørnde Ik jier. Urusteec. Jpornyn den
« Invettørs, men til en Intitu da, hvor doll te
holde raan med god kikke hed før ei Udtſttrum, de
der devemt, og tl ctmel e Renter.
las d Tahton, O. I onmpln, prto ere
–.m Mai on m1
WASHUINGTON STREET
«11508 SIHOLPrP.
D. E. REED
Hrop.
Alle Slags Bliktøi haves paa Lager.
Forfærdiger
Tagrender,
OHIMNEYSs,
Ovnsrør osv.
Lægget Aliktage paa Bygninger og udfører
ali Zlags »»«Job– «Arbeide.
Brugte îvne kjøobes og sælges for Kontant.
Filler, gammelt Jern og andet Metal
ljøbes til høieste Priser for Kontant.
14.10.1y.
RNore
BenBen
Klades
Han kommer
Voxrne Mänd, Gutter og Smaa Gyu
Aldrig er saadan Beholdning af Kli
Varer ankommet til Vesten.
Nyeste Moder, gode Varer lave Pri
reel Behandling, Enhver fornøiet, Pa
sparet, alt dette er Fordele, man opna
ved at handle hos
The SquareDealingdClothit
DECORAHF,. IOWA
Ztamtavle
nogensinde bragt til Decorah, og den vil blive solgt til aller.avese
De, der staar i B greb med at bygge, vil fiade det til sin egen Fod *
vore Priser og se vore Varer, før de kjøber noget andt Zted
Vi vil sælge den saa beromte
den bedst blandede Maling, man kjender til, og med Garant
eneste Gallon.
Carl AaANID sToOhrls
er altfor vel bekjendte her i Countiet til, at de skulde behøve nogen Art
Vi har et fuldstændigt Lager af
Jern-Varer, Tin- og Blik-Varer, Spiger, Glas, Olie, f
Sager, Creamery-Rander, Kjærner, Kul, dobbelte og
Høgasler, Rod and Flank Hay Carriers, Manilla-?
Indian Hamp-Touge, Koge-Ovne, Gasolin-Ovne, s
Stoves, Bygnings-Papir, Tjære-Papir, Carpet-Papit
as Oliekager, Børster og Koster as alle Slags, Ames sb
Distons Saws, Madole Hammers.
Vi kan gavne enhver Farmer, om han kommer ind og set
De er af bedste Sort, sælges særdeles billigt, og der erdaitd et sin
at vælge imellem. 31.10.
ave Dtigsrt !
Til Alle og Enhver onsker jeg at
de, at jeg netop nu har aabnet et
GENERADL STORE
–3IDillville, IoW
og at jeg netop har kjøbt ct splinternyt Opla
DÒtrtrvr Croods,
Tireltorer:
Jeg agter at sælge billigt sor Kontant. ne Warer har s
Kontant til laveste Priser. Mine Udgifter er ikte nore, og jeg tu
sælge ligesaa billigt, og give ligesaa stort Oplag ar vige imellon jos
; Trretning
Jeg vil lægge al Vind paa at grundlægge en god e
ved en redelig Behandling, gode Varer og lave Pryer al erholde
Del af mine Landsmænds Søgning.
Kom indom og besøg mig. i
OP
MARTIN CHRISITO e1o
Avertisementer.
I EE.N BEAnRn.
Kom
men
Den saa afholdle
Square
Den største i sit Slags, som Jowa ka
opvise
med det største Oplag af
Färdiggjorte Klede
BEIV BEHARNR.
Hoyvt &æ Hinman
har netop modtaget et umaadeligt Oplag af
HEAVYV æISHEL+F HARDWaA
Tin- og Blik-Tøoi, Ovne osv.
Vi har netop modtaget 5 Car:roads af den bedste Slag:
IBAIOCET BE DOIRE
Minnesota I inseed Oil Co.s Maling
2.10.tf
Jaugtng gode
; Croc er
Stvler og Sko, Hatter og Hut!
og et betydeligt Udvalg af Klæder
Butik i Decorah.
hjen
Dealing
Handle
fra RNew
– for
HOYVLIrT e HINMAN,
Decorah, lowa.
Myjjrdel!
Varer!
Ø
–i-
«Var det mulit
g's, da burde !
Regler, før d
fra en Farmer,
om de gyselige
New Ulm og m
«Ja, jeg ved i!
jæjten kunde ny
te dette jo ske
e Sider af Røt
Eneste, jeg kun
at de skulde sa
inde sig, saa g
en faar man de
man trues. T
Bygningen her
forsøge at holde
Alle var bedrøv
til Armstrong's
, som førte der
Fn halvvoren
som havde flok
hvad der blev
an var en fa
avde, det var e
rmstrong's Set
(Guttens Hoved,
e forsøge at rel
den Mand, de
des han havde
t kunde lykkes
lagde Robert t
e derhen; Du
og derfor tør)
ge vare paa, in!
de». «Ja, ja,
uds Hjælp vil
nogen Baad;
lven, jeg tager
er mig useet dr
ingen drog 9
er, og intet, sel
mistænkeligt de
assager, af Strø
od-Bredden. V
andskab blev næ
ber adskilligt
n drev stadigt n
Efter at have d
ser han oppe p
jntes at lægge A
igs-Hyl fra St
idt ester lidt bl
af Floden, og
Samtale mell
isse Skrig, sige
har hørt, at d
n og bringer H
vel, at hos Ska
dyriske Brøl, h
d. Robert skjal
en paa engang
loden i en Can
Nu var Alt tal
t Uderste, og ha
vde stort mere
Rødhuderne stø
og stod ikke m
de to andre or
rdige dermed, st
drog derfra uden
en saa umiddel
af sit inderste
vilde udøse. D
s længe, men fo
n en Evighed; T
llermindst naar d
, og flere Gang
jan saa kom op i
lser, ud af hvis
Saa let, som de
it Liv før.
n halv Time sen
n, da han kjendt
, og nu sprang
e i Søvnens A:
us, hvor hans (
aa hurtigt, som
den overhængende
eneste Mulighed
hen paa et og
mmelige Log-Hu
de Fiende. De
Kant af Settle
ar alle, baade V
men hos Arms
ilde bevæbnet;
ben af ualmint
Greb, Ljaaer o.
af den Sort, d
Børn og Frnen
t alle de forskjel
indfandt sig. x
men de fandt no
else. Allerede f
med nogle velr
thi et Rae Krig
e; men de gik d
n Armstrongs
at de Vilde nødo
var helt anderle
e tilbage :
ste Dag kom der
Settlement o d
nen den sterile
sitkerlig k
nart i et so
og Børn os