NRirsten. En Fortælling af «milie Aubvbert. Indestængt mellem Klipperne og skjærmet af dem laa en liden Udhavn, i daglig Tale kaldet Rulpen, hvor fem Lodser og nogle Fiskere havde klynget sine smaa Huse opad Skrænterne. Her fandtes ikke Jordsmon til en Agerflek eller en Engstrimmel. Kun lige udenfor Husvæggen var der fyldt saa meget op mellem Stenene, at der kunde plan tes nogle Buske og Blomster; et enkelt Træ havde ogs1ia ellers fæstet Rod i Revnerne og sendte sine skyggende (;rene bortover mod Husene. Paa en Sommerdag fik man dog ikke Indtryk af, at Naturen her var fattig; thi over Klippernes Nøgenhed lag des Hav-Naturens Farvespil, og bagenom den lille Havn gik et smalt Dalføre, hvor der til den ene lide laa hvid malede Gaarde omgivne af Haver og frodig, dyrtet Mark, til den anden en tæt Skov, hvor Eg og Birk, Asp og Løn vorede Side om Side og ved sin Afvexling i Form og Farve meddelte Landskabet den skjønneste Ramme. En Vei slyn gede sig op igjennem Dalbunden; den forte videre indover til den store, frugtbare Bygd. Ret op for Lodshavnens Smaahuse hævede der sig en hoi, nogen Kolle, og paa denne saaes smaa Varder, hvori var sat Stænger med Veirfloie til Varsel om Vindens Ret ning. Fra Kollen havde Lodserne sin Udkigspost over det aabne Hav, som her stod ret ind, og hvor de baade i Storm og i Godveir var kaldede til at øve sin, ofte farefulde Livs gjeraing. Thi vel var Farvandet bredt og aabent, saa det i Godveir var en smal Sag at lodse Skibene frem og til bage; men, naar Snetykke skjult: baade Sø og Land, naar Havskummet buændede Oiet, medens Bølgerne skyllede over Dæk og Mast, da var det blot muligt for den, der kjendte hvert mindste Skjær, hver Undervandsbaae, hver Krog og Krumning bag de fremspringende Næs, her at føre Ski bene vel i Havn. Og saa venligt smilende som Kulpen laa der paa en Sommerdag, naar de stolte Lodsbaade vuggede i Havn med de rødstribede Seil oprullede paa Masten eller hængende slappe i Solen til Tørring, var den dog i Høstens og Vin terens Tid ret et strengt Tilholdssted. Naar Havets Bøl ger brøolende væltede mod Stranden, og Skummet spiøitede høoit over de Klipper, som var Havnens Værn, skulde man have Kjærlighed til Hjemmet, en stærk Helbred og et har det Mod for her at kunne holde Stand. Legemsstyrke og Sjælskraft var ogsaa et Særkjende sor disse Sjøulker, som aldrig krævede Betænkning, naar de kaldtes ud, og som til mangt et Skibsmandskab havde bragt Frelse i den yderste Nød. De fleste af dem var vorede op i Kulpen, ja, deres Slægt havde længe Mand efter Mand indehaft Lodsstillingen – Søen havde været deres Vugge, tit blev den ogsaa deres (Grav. Første Mand i Lodshavnen var Eicten af det hvidma lede Hus, der laa lidt oppe i Bakken under Kollen og strar udhævede sig som det mest velstandsmæssige der paa Stedet. Et gronmalet Stakit omgav en ubetydelig Haveplet, hvor en Flagstang ragede op og dækkede Manglen af Træer. Søren Hansen tilhørte en gammel velkjendt Lodsslægt, hvis Navn var knyttet til mangen ædel og uforfærdet (jerning. Selv var han nu en Mand paa omkring 50 Aar. Hans Haar var begyndt at graane, han lud.de lidt med Nakken, men havde forrestgn en undersætsig, kraftig Skikkelse. An sigtet beherskedes af de lyseblaa Oine, der salkagtigt spci dede ud under de buskede Bryn. Naar man saa ham, blev man optaget, ligesom fængslet af disse Oine; naar man tænkte paa ham, fordunklede atter Oinene hele det ovrige Ansigt. Pandøa var furet, Munden streng, naar den var lukket; men dens Smil var muntert og lyst. Ombord i Skibene sik man dog sjelden se hans lyse Smil; der kjendte man bedre hans lynende Ulik; for det bøiede baade Befal og Mandskab sig uden Betæukaing. Allerede fra Barnsben havde Søren uddannet sig for Lod sens Kald. Men klogere end mange af sin Stand havde han forstaaet, at han først vilde vinde den rette Indsigt i sin Bedrift, naar han selv havde faret tilsos, og flere af Ungdomsaarene tilbragte han dels som Matros og dels som Tømmermand paa et Skib, der for i Langfart. Og denne hans Uddannelse var det maaske mere end noget andet, der uvilkaarlig gjorde ham til den første i Lodshavnen. Søren Hansen var dog ei alene Hødding for sine Kam meratec; han var dem tillige en broderlig Raadgiver og Ven, – Ven, saalænge enhver gjorde sin Pligt; men den, som svigtede, rammedes af hans stolte Foragt. Han for stod at opretholde Orden og Mandstugt, selv naar det gjaldt en saa streng Forskrift, som at der ikke maatte sindes Bræn devin paa Baadene. Alle bøiede sig for ham i Erkjendel sen af hans Dygtighed, alle opmuntredes ved hans Erem pel. Thi for ham var Lodsstillingen ikke alene Levebrød og Pligt, den var hans Lyst og hans Afre. Og gav han sig i Magsveir god Tid og lod de andre komme sig i Jor kjøbet, saa var han i Storm og Uveir altid forste Mand i Baaden. Den myndige, djærve Lods havde – sam det ofte hæn der i Livet – faaet en from og stilfærdig Hustru Tillids fuld og hengiven støttede hun ham i hans (Gjerning og sor søgte aldrig at holde ham hjemme ved nogen fiygtsom Klage. Hendes Angst fandt kun Udtryk i en stille Bon om, at han maatte bruge Jorsigtighed, og den lytt.-de han til; han var modig, men ikke forvoven. Og mangen (Rang, naar Bol gerne slog over Baaden, og Redning syntes umulig, traadte hendes milde, kjærlige Ansigt frem for hans indre Lie, og da spændtes Kraften til det Yderste, medens Bønnen from og brændende gik til (ud om at spare hende denne Sorg. Hidtil havde ogsaa alt gaaet vel, og Seren, var sikker paa, at, om han sent paa Kvælden eller først henad Mor genstunden vendte hjemover, – altid sad der en og ventede, altid slammede Baalet i Vintertiden; rent og varmt, lyst og hyggeligt vilde han sinde det inden fire Vægge. Naar da hans Kone mildt spurgte, om det gik godt, vidste han, at det ikke var Fortjenesten, hun forst og fremst tænkte paa; men det var hans Ære og Skibenes Redning. Et godt Hjem og en lykkelig Familiekreds er vel for alle det jordiske Livs største Velsignelse; men af ingen kunde dette foles og erkjendes dybere end af denne Mand, som havde sit Hjem under Kollen og sit Levebrød af Havet. Hans Dagværk var fuldt af Uro og Fare; men han kla gede aldrig; thi han havde det kjært. Hans Hus laa ud sat for Havets Storme; men det var for ham en Hvilens og Fredens Havn. Søren Hansen var en lykk.lig Mand. Men «ingen kjender Dag, for Sol gaar ned», og mange vare de Livets Omskiftelscr, som i de senere Aar skulde v derfares ogsaa ham. Tre Børn, to Gutter og en Pige, havde Gud skjænket Lodsfolkene i deres Ægteskab. Pigen var yngst. Sønnerne bestemtes fra Fodselen af til at blive Lodser og blev fra Barneaarene vænnede til Baaden under Jaderens Veiled ning. Men medens den yngste af dem aldrig rigtig kunde fatte Kjærlighed til Somandens haarde og urolige Liv, var den ældste først i sit Element, naar han sit haandtere Aa rer, Ror og Seil. Smidig, stærk og snarraadig blev Hen rik snart sin Faders høire Haand, hans Jolgesvend, hans Øines Lyst og Glæde. Allerede i tolv Aars Alderen sad Gutten ligesaa kjæk paa sin Post som nogen voren, og Fa deren iagttog med Glæde, hvorledes hvert Aar udviklcde ham og gjorde ham skikket til hans Arvtagcr. Henrik var ogsaa hele Lodshavnen– Kjæledægge, og der var saadan Rift om at faa ham med paa Baadene, at han efter Konsirmationen næsten stedse færdedes paa Søen. Frygt var ukjendt for den unge Lodsson; jo vildere Stor men hylede, des heller lyttede han til dens Røst, og han havde ikke faaet Skjæg paa Hagen, da han var med at redde det første Skib fra Forlis. Med sin egen Uddannelse for Cie havde Faderen be stemt sig til at sende Henrik nogle Aar tilsoss. Han traf ogsaa Aftale med FJøreren af et prægtigt Skib fra den nær mest liggende By om til næste Aar at tage ham med som Matros. Næste Aar fornyedes Aftaleu; men Søren maatte have ham hos sig endnu endnu en Stund; der var adskil ligt, han trængte til at lære, sørend han kom bort fra Fæ drehjemmet, mente han. «Ja, Pladsen skal staa aaben; men naar næste Aar kommer, saa slipper I ham ikke, Søren», jagde Skibs- Kapteinen. »Tror I kanske, at jeg er bleven naragtig paa mine gamle Dage?» spurgte Søren. Men i det Samme kom det lyse Smil om Munden; han tænkte ved sig selv: »det var nok ikke saa underligt, om man kviede sig for at skilles fra slig en Søn». e : Paa den Tid, vor Fortælling begynder, var Henrik bleven atten Aar. Hans Broder, Andreas, var serten, Søsteren, Kirsti, endnu ikke mere end tretten. Henriks kraftige og dog milde Ansigt luede af Ungdomsmod og Livslyst. Kjæk og ufordærvet var han et Billede paa en Sømand, saadan som vi helst vil sende ham ud under vort Flag til de fremmede Have og Havne. Fra disse skulde han vende tilbage som fuldvoren Mand, blive en Pryd for sit Fødested og føie ny Glands til den norske Lodsstands Hæder. Saa tænkte idetmindste Søren Hansen, naar han saa frem over Livet; Andreas vilde aldrig drive det til no get, og til en Jentunge, helst ved Søkanten, hvor al Be drift kræver Mands Kraft, knyttedes der hverken Ønsker eller Planer. Henrik var den Udkaarede, Bæreren af alle Faderens lyse Forhaabninger. Kun den ene Vinter endnu skulde han tilbringe i Kulpen, og saa skulde det bære ud paa de sjerne Farvande. Februar Maaned kom med streng Kulde, Marts med rygende Storme. I et overhændigt Veir, Sneslud og Or kan fra Sydvest, sad Lodserne en Dag og ventede paa at blive kaldte ud; men intet Skib var i Sigte. Aftenen brød ind, Natten stundede til, – da hørtes endelig Nødskud. Søren og Henrik var i næste Oiedlik i Baaden og jatte af sted. Vinden var ret imod, og de maatte baute udover, skjont de skimtede Skibets Landterner opunder Land. Søren sad selv til Rors, Henrik passede Seilet. Intet Ord vet ledes mellem dem; hele deres Opmærksomhed var henvendt paa Tleiladsen. Baaden laa over, saa Søen hele Tiden skyllede ind. Fremad bar det med voldsom Hurtighed; en delig raabte Søren »lad gaa»; det ene af Tougene holdt igjen, Henrik bøiede sig forover for at løse det, Stilet blaf fede, en Bolge slog brusende ind over Baaden, og det skjæ rende, vilde Angstraab »Far!» skar gjennem Luften. Hen rik var skyllet overbord, Baaden strøg for Vinden, og, in den Søren kunde sandse det, var den allerede langt fra Ulykkesstedet. At vende var en Umulighed. FortDivlet spei dede de skarpe Oine udover det skummende, fraadende Hav, og magteslos stod Faderen ligeoverfor den forfærdelige Ulykke. Paany lød Nødskud fra Skibet. Og nu nærmede han sig, den uforfærdede Lods, som uden Betænkning kastede sig i Søen med Trossen om Livet for at blive halet ombord, hvor han skulde føre Skibet forbi Brændinger og Skjær til nærmeste Havn. Men der var i denne Nat ingen Klang i hans Kommandorøst; de lynende Oine stirrede næsten sløvt udover det brusende Hav, medens en vild Smerte rasede i hans Sjæl. Kapteinens taknemlige Ord og overflødige Be taling, Mandskabets Forsikring om, at de skyldte ham Li vet, var altsammen dødt og magtesløst for ham. Thi vel havde han gjort sin Pligt; men hvad han i denne Nat havde mistet, var dog mere end alt, hvad han i sit hele Liv havde reddet. Saalænge Stormen vedblev at rase, kunde han ikke lægge ud alene; først henad Aften den næstfølgende Dag narede han atter Kulpen. I Martsaftenens kolde Lysskjær sendtes fra denne mange speidende Blikke ud imod Havet. Endelig blev man Baaden var; «tag Kikkerten, Kirsti», sagde Sorens Kone til Datteren, og fra Klippen saa Kirst gjennem Kikkerten ud mod Faderens Baad. «Jovist er det vor, jeg kjender den tydeligt», raabte hun fornøiet. Men Søren kom ikke med den vante Fart; tungt slæbte han sig indover; thi Nyheden, han skulde melde, lagde ligesom Bly i Baadens Kjol. »Ter er bare en i Baaden, Mor», raabte Kirsti igjen »Snak, Unge, lad mig se», sagde en af Lodserne, som stod bag hende. Der havde nu samlet sig flere og flere ude paa Klippen, baade gamle og unge. »Ser du to, Johan?» spurgte Sørens Kone spændt. Men Lodsen gav intet Svar; hans Cine var ikke længere i Stand til at se noget; thi han vidste det nu: der var bare en i Baaden. »Staa stille, saa skal jeg se», sagde en af de andre Lodser, idet han lagde Kikkſterten paa Johans Skulder. »Har Du faaet Øie paa den nu?» spurgte Sørens Kone igjen; Stemmen begyndte at bæve af Angst. Heller ikke dennegang fik hun noget Svar. Og det var ogsaa unødigt; thi i den graakolde Vinterafien kunde hun alle rede stimte Sorens ensomme Skikkelse i Baaden. Der var ganske stille paa Klippen; men for Moderen var det, som om hvert Bølgeskvulp gik lige til Hjertet. Døg – druk net borte – nei, umuligt! I Spændingen var der endnu Haab. Baaden nærmede sig mere og mere. »Jeg tænker, vi gaar hjem saalænge, alle vi andre», sagde den ældste af de to Lodser; »ſtøren vil helst træffe Jer alene». Den stak k.ls ængstede Moder saa op paa ham i det Samme. «(Bud trøste os!» udbrød han; thi, da hun saa Taarerne trille n.d ad Lodsens veirbidte, rynkede Kinder, medens hans Læ ber dirrede, læste hun sin egen Sorg i hans Ansigt. Te gik da hjem, hver til lit, alle de øvrige, men hun gik med sine to Børn over til Bryggen. Endnu kun nogle Oieblikke, og Søren Hansen lagde til, en anden Mand, end den, som for to Dage siden havde forladt Hjemmet. »Jeg skal fæste Baaden, Jar!, sagde Kirsti, der havde en Fornemmelse af, at Tausheden vilde dræbe hende. »Det gjor Andreas», svarede han, idet han steg op paa Bryggen. »Vi har nu ikke nogen anden», lagde han til, og (G;raaden rystede hans kjæmpestærke Legeme. Hans Kone sagde intet – alt Haab var ude; Frygten var bleven V hed, og Visheden lammede hende i Begyndelsen, saa hun neppe kunde røre Haand eller Fod. Mekanisk slæbte hun sig ved sin Mands Side op imod Huset. Søren lagde ikke Mærke til det slammende Baal eller det dækkede Bord; Hjemmets Hygge overskyggedes af det frygtelige Tab, ja, det var, som om Solen i hans Liv var graet under. Med Albuerne støttede paa Bordet og Hæa derne for Ansigtet gav han sin Smerte Lust i en hulkende (æ»raad. Taareløs, ubevægelig sad hans Kone ligeover for him, hun havde lagt Armene paa Bordet og foldet Hæn derne. Da Børnene kom ind, satte ogsaa de sig stille ned paa Bænken. Men Kirsti kunde ikke længe holde dette ud; hun gik sagte hen til Faderen, stillede sig bag ham og lagde Hovedet op paa hans Skulder. Da hun havde staaet en Stund, klappede hun ham paa Kinden og sagde: «jeg er endda glad, fordi Du blev reddet». Hendes Moder saa hurtigt op; en ny Jølelse strøm mede ind paa hende, og hun udbrød: »det var et sandt Ord, Kirsti; det er nok stort at takke Gud for, at vi fik beholde Far». «Han kunde støttet Eder bedre, end jeg kan, – efter denne Dag», sagde Søren; «naar de unge stryger med, nytter det lidet br de gamle at sidde igjen». »Men jaa har vi disse to», sagde Moderen, idet hen des taaresyldte Blik gled fra Sonnen til Datteren. »Ja, vi skulde nok ikke klage; men han var nu den ældste», og atter brast han i Graad. »Og den bedste af os alle», sagde Andreas, som hidtil havde siddet taus. ; Aa – alle er nok lige gode og lige kjære, det er ikke for det», – sagde Moderen blidnl. »Men rnlik var saa kjæk paa Soen», udbrød Kirsti. En flammende Rødme for over Andreas's Ansigt. «Han var ogsaa den stærkeste», sagde Faderen og reiste sig i det Samme for at skille sig ved de tunge, klamme Søklæder. Ingen vilde spørge om, hvorledes Ulykken egentlig var skeet, og uspurgt kom Søren sig ikke til at fortælle. Torst da Børnene var gaaet til Ro, fik Moderen Beretning om hele den sørgelige Hændelse, den, der for stedse berøvede dem deres lyseste Livshaab. Tiden, med sine smaa Asfverlinger og sin stille, læ gende Magt, skred h.nover Lodsens Hjem. Man saa ham endnu altid kraftig og virksom skjøtte sin Gjerning. Haaret var blevet betydeligt mere graat, Figuren lidt mere sam mensunken, og Øinene havde maaske tabt noget af sin spil lende Glands; forresten var der ikke i hans Ydre videre Forandring at mærke. Men havde man kunnet trænge igjennem til hans Indre, vilde man blevet en større For andring Jar. Thi ligeoverfor sit Livskald var han i Tan ker og Anskuelser, i sin hele Stilling, nu en ganske anden Mand. Vel var han altid rede, skyede aldrig Faren, lød villigt Pligtens Bud; men den gamle Kjærlighed til Sø og Baad fornam han ikke mere; tvertimod kunde han med Bitterhed gruble over, at Mennesker skulle stilles paa Urias poster, hvor det mangen Gang syntes, som om det var deres Kald at gaa i Døden for andre. Og naar br i Storm og Uveir lagde ud, blev Mindet om hin Rædselens Nat paany levende hos ham, og han betoges af en nagende Angst for ogsaa at føre den anden Søn ind i Døden. Legemligt Arbeide. Universitetskansler Friherre De Geers ved Festen til Fædrenes Minde i Up sala sagde blandt Andet Følgende: Mengden af dem, som helliger sig til høiere Aandsdannelse, er allerede større, end vort Samfund har Plads til, og truer med at overskride, hvad vort Land kan undvære til legemligt Arbeide. I det Hele er det et af vor Tids nye Spørsmaal: hvorledes der skal raades Bod paa en lærd Overbefolkning, og for Studenterne har dette Spørsmaal jo en umiddelbar Betydning. Spørsmaalets Løsning ligger natur ligvis ikke deri, at de, som søger den bedste Dannelse, skal afstaa derfra; Sva ret maa tvertimod søges paa den Vei, og alle Aandsdannede maa tage Del i Legems-Arbeidet. Man har forlengst skjøonnet, hvor nødvendig KroppensOvelse er for Helbreden, ikke mindst for Sjæ lens Karskhed. Men før eller senere maa Skridtet tages helt ud, og fra Idræt maa man komme til det produk tive Arbeide. Først og fremst bør Enhver lære sig i større Maal at undvære al Opvart ning. Derhos turde dog de Fleste sik kert kunne finde et eller andet nyttigt Arbeide, som ikke vilde være afskrækkende for dem, naar de ikke undsaa sig for at tage Hjelp derfra til sit Underhold. Ja det skulde netop holdes fuldt saa godt til Hæder for den n.ere aandsdannede, at han kan og vil arbeide med sine Hænder, som det er en Ure for den, som maa arbeide med sine Hænder, at han stræver efter Kundskaber og Dan. nelse. Det vilde ogsaa vesentlig bi drage til, at de forskjellige Samfunds kiasser kom hverandre imøde med større gjensidigt Kjendskab og fælles Velvilie: Til en Begyndelse bør vi godkjende alt redeligt Arbeides Afre for hvem som helst uden Indskrænkaing. Gjcemt ombord. En i Egersund, Norge hjemmehø rende Kaptein beretter Følgende, der indtraf ombord i hans Skib paa Rei sen fra England til Ostindien. Eftera: have været et Par Dage i lTøen skulde en af Mandskabet ned for at hente en eller anden Ting, da han opdager et Menneske dernede. Ved Undersegelse findes da en yngre Gut ca. 13 Aar gammel, der paa Kapteinens Foresporg sel oplyste, at han var forældreløs og havde i en Tid arbeidet hos en Slægt ning, fra hvem han paa (Grund af mindre god Behandling nu vilde røm me, og i den Hensigt var han smuttet ombord ubemærket. Skibet var nu kom met saa langt tilsøs, at (sutten maatte forblive ombord, indtil de naaede Be st mmelses-Stedet. Ta man senere atter fik Afrinde ned paa samme Sted, bliver man ikke mindre forbauset ved dennegang at sinde et vorent Menneske, der beret tede, at han var sprunget ombord i Skibet, medens det laa ved Kaien, for at stjæle, men eftersom Skibet havde lettet, førend hans Værk var sat igang, saa han sig nødt til at forblive paa sit (Bjemmested. Nu fik man behandle ham efter Behag. Ved Ankomsten til Colombo blev den sidste forhyret, me dens den mindre grædende bad om at forblive ombord, hvad han ogsaa for det Første fik Tilladelse til. 10 Dage alene ombord. En sørgelig Ulykke indtraf ombord i den i Sandefjord, Norge, hjemmeho rende Jagt »«Fruhjof» paa dens Reije over Nordsøen til Skotland i Februn Maaned. Fra Føreren af Jagten, A. M. Simonsen, er der nu til hans Hu stru i Norge ankommet Brev, dateret den 5te Marts. I dette meddeler Si monsen, at han den 20. Februar ; Mil fra Peterhead blev overfalden af et Uveir, der rev Seilene i Stumper og forhindrede Indseilingen til nævnte Sted. Dagen efter mellem Kl. 5 og 7 Formiddag gik der over Jagten en Braadsø, som skyllede hele Besætningen, Fører med ; Mand, der alle var sam lede ved Roret, overbord, og alene Si monsen, der var saa heldig at faa fat i Hækken, kom op paa Dækket igjen, hvor han tumlede om med Uækslasten, indtil han besoimede. Forslaaet og haardt medtagen tilbragte Timonsen nu 10 Dage drivende i Nordsøen, tildels surret til Masten af Frygt for at falde overbgrd, i Snefog og lØtorm og uden at have andet at leve af end Vand og Brød, Dækslasten, Nathuset og Rat tet m. m. var revet overbord, og Far tøiet sprangen læk ovenbords. 2 Gange drev Jagten saa nær Norge, at Si monsen haabede at komme ind paa Ky sten, men atter gik det over Nordsøen, og udenfor Granton erholdt han Lods og bjergede Jagten vel ino sammesteds, hvor den nu er under Reparation. Si monsen, der er under Lægebehandling paa Stedet, vækker almindelig Opmærk somhed ved sin vidunderlige Redning. De frauske Tyve ere uudtømmelige i at finde paa nye Maader at «arbeide» paa. Det nyeste i denne Retning er Tyverier ved Brylluper. Nogle vel klædte Damer blande sig mellem Gjæsterne, medens Bielsen soregaar; saaledes kunde man forleden se fem elegant klædte Damer slutte sig til et Bryllupsselskab, der traadte ind i Kir ken St. Michel des Batignolles. Par rets Slægtninge overraskedes ved at se disse Fremmede, men de formodede, at de var Bekjendte af nogle af de tilste deværende Indbudte, og de fremmede » Damer» tog da ogsaa Plads umiddel bart bag ved de Indbudne og bleve siddende der, saalænge Ceremonien va rede; da den omtrent var forbi, for søandt de. Da de Indbndne forlod Kirken, fandt adskillige af dem, da de søgte efter sine Lomme-Bøger for at lægge noget i Fattigbøssen, at de vare blevne bestjaalne. De behændige Tyve koinder havde ved denne Leilighed et Udbytte af over 300 Dollars. Fri Samvittighed. – Et Par unge Damer taler sammen: »«Morede Du dig paa Ballet igaar?» «Ja Ma thilde, jeg føler mig virkelig saa lyk kelig og let! Det er nu 1de Gang i Vinter, at jeg har danset i veldædige ØOiemed. I en eneste Provinds i Brasillen blev der Aaret 1583 frigivet 6000 Ne ger-Slaver. (Fortsættes.) Avertissementer. vwater Streel, o. - PNecornh, Ilown – handler med M , - Mcnnlssllll – d stulunial Barer i1 ' , « – (MTI s. Galanteri-Daget, Hatte og Huer, Sko og Støvler, Farm- Produkter, saltet og torret Fisk, Tougverk, Bødker-Atrbeide osv. –– Vi har - e -– k: 7 _ – e oTbe Hartiord –u-Masehine, C-–- 3 –– –- – en aldeles ny Opfindelse; den fabriteres af det velkjendte gamle »«Weed Zewing Ma ane Co. og er en Maskine af bedste Slags. Vi høelder ogsaa I an om - – aa Bu Ala–lin (lir og Ranler -–-- D –-– - –-- T I sor næsten alle Slags Majliner. Vi har netop fra Østen staaet hjem et fuldsiændigt og godt Oplag af saadanne Varer, som pleier at sindes i en vel forsynet Butik. Bi bruger intet Skryderi om, at vi vil, kan og skal sælge billigere end Andre, men Enhver kan rære forvisjet om, at vore Priser er saa lave som nogenjpomhelst Andens, om ikke lavere. Idet vi herved tager Anledning til at takke vore Venner og Kunder. fsor den os beviste Søgning, tillader vi–os tillige at indbyde Alle og Enhver til at bejøoge os, en ten man vil tjøde eller ei. Vi haaber ogsaa i Fremtiden at skulle gjøre os fortjent til dore Kunders Agtelse og Tillid, og vi vil altid bestræbe os for at tilfredsstille alle rimelize Fordringer. 32.10.50. JOHNSON e LARSOYNN. K. I. HALM(HKEN. Jeg har nu lagt ind en større Beholdning af Vaar-Varer end nogensinde før, svarende til min stedse stigende Omsætning. . Jeg vil særlig nrvne mit Kjoletöi-Departement da det har toget mere end almindeligt Opsving Smukke Ur ealel Drnſttſti (dls for 110 (sts ØEmukke Broculel halvuldne Smukke Brcrlel særd les tykke søor 25 (ts 30 Tommetr brede Cashmers 36 Tommer brede Cashmeres...fser 530 Cts....................nu 35 Cts. 36 Tommer brede Cashmeres...før735Cts....................nu 60 Cts. 40 Tommer brede Øaeens......sjpr d).00........-.-- tre nu 15 C. 40 Tommer brede, nyeste Moder, nyeste Kolører, det bedste Kjoletøi nogensinde bragt til Decorah ............ et tttttttetde 21.00 Husk paa, at Alle disse Barer er nye Buttons, Lacrs, KEmbroidery, Riblvns, lGilk, Cambrie. Linnen and (otton Handkerchieth all, Tale (lourh-. Towl-. no Bly d. and also Ladics Neckwcar. Gloarer &c. : Alt til meget lavere Priser end tidligere. Mit 0Oil Grain Zkotsi er det bedste. Alle som har prøvet det, vil sige det sammic. Priserne paa Groccries cr, som allercde for avertcret, særdeles billige. 410) Rasser Plug-Tobak sør 30 til 10 Cts pr. Pund, som ingen Anden kan sælge under 10 og »0 C1ts. Røge Tobak i Lærredsposer for 2; Cts. pr. Pund, værd 35 Cts. 50 Pund (naar jeg siger 50 saa mener jeg ikke 10) bedste amerikansk Sild ligesaa god som den norske for 82.15. Ingen vil eller lan skasse mere eller bedre Varer for en Dollar cnd K. 1. HAUGEVNW. SEED C0DRIN! Ester en nøiagtig Prove har jeg sikret mig 1 jorskjellige Slags «Corn» Sum vil vore. Alt er voret i Winnesheik County sidste Aar, og er omhyg gelig hostet og tørret, forend Frosten fik Tag i det. To af disse Sorter stod en fortrinlig Prøve, hvert Korn spi rede og frembragte en kraftig Plante. Ogsaa de 2 andre Slags viste ogsaa henved 100 Procent spiredygtige Planter. En stor Mængde af det saakaldte »Seed Corn», som jeg har prøvet, viste sig alene skikket til at fodre op. Lad Dig ikke overtale til at resikere Noget i den Henseende iaar, da udmærket »Seed Corn» er at faa i Adams Seed Stores, sd lllll, veeiudsalg Jeg har altid paa Haanden et godt og smukt Udvalg af Tøier, saasom CASHMERES, DIACDNALS &c. for Sommer og Vinterbrug, hvilke forsærdiges til Klæder til billigst mu lige Priser. Klæderne garanteres at passe som støbte til Kroppen. Specielt anbefales Bryllupsklædninger. Kom og se mit Oplag og hør mine Priser. Verksted ligeover for Woolen Mill Store, Water TStreet. NOTE BILAN KS. - Vi har paa Haanden et stort Oplag af Note blanks (lron clad. kun for Jowa) hvilke sendes pørtosrit til føl gende Priser: Dog a25......... 25T:. Bog aa 50...........10 - Bog a 100.........00 - og Adresse: - B. Anundsen, Tecorah, Jova. | Bryggeri, BLANK ORBERNS for DI–STRICT . ti scun. TREACSURERS iS: al Øai vtet « e eik lounty tilsalgs »Decorah-Po- e! s.: Office. s «med at Majineri, og godt Mel og lleveres. for 20 (sts for 30 C1s DECORAH, IOWA. –æ– 1 – TDE2EcCOoOrRr4e4tEr- Alle Slags Mebler, saavel simple som fine cg elegante, sæiges til Dagens billigste Prifer. Ligkister haves paa Lager odbbrn. I. JACKWITZ. Damyjskibs- Billetter. I »Decorah-Posten»s Kontor sælges Billetter med de bedste Dampskibs-Li nier til lavest mulige Priser. Kom indom, forinden I kjøber andetsteds. Hvis De ikke bor i Nærheden af nogen Agent, saa skriv ind. THE UNION VALLEY Melmolle Avertissementer s M sissl))All) Baar-Balrel! strømmer ind. Som sædvanlig lægger vi ind en Beholdnming af alle Slags Værer, der passer for Vaar Handelen. Vi har et elegant Udvalg af DRESS GOO0DS, Eilke-Tøier, sorte og kolørte til alle Slags Priser. Hvide Varer, Etritllcde Varer, Bord-Duger, Parasoller, Rorsetter og deriblandt et fortrinligt Oplag af alt Slags STADBLE DEUE CroOooO De det bedste i Byen og kjøbt for Kon tant, altsaa sælges det til billige Priser. C.N. GODDARDVD. Vort Lager af Färdiggjorte Klader For Voxne og Børn gjør denne Handel til en Specialitet, vi særlig lægger an paa, og vi holder altid lave Prisa. Vi har gjort et godt og billigt Indkjøb, og vi har ikke store Udgifter, saa vi kan forsikre vore Kunder, at de skal faa de bedste Varer, som findes i Byen, og til saa billige Priser, at det vil betale sig at komme ind og kjøbe. C. N.GODDARDD. nu o llits nu 15 Crs nu 1- (sts nu 2-2 (sts Ztövler og Eko har vi et stort Udvalg af, vistnok det største i dette County og det bedste; fortrinligt Skotøi saavel for Damer som Herrer, og vi har ogsaa særde les billige Varer af den lTlags. Vort Skotøi for Tamer er det smuk keste, man kan tænke sig, og desforu den passer det godt og er fortrinligt at slide paa. Hdad Børne [ko angaar, da har vi de ægte og prægtige Saale-Læders To- Hætter, som overgaar alle andre i Va righed. Tet betaler sig at kjøbe gode Varer, og De kan faa dem hos C. N. GODDARD. «lhe stnndaurdal TROTTING STALLION Wales' Volunteer Registreret No. 1621. –Ealit Volunteei– er en smuk og elegant Hest, har e | jaire– og fsuldirændigt Anlæg ior Trav Tens Bæger 1100 Pund i almindcligi Ar beitø-Huld. Høiden er 154 –Handse–, nlder d Har. –lales Belunteer– er under Bo'unteer (35) og Hor-ſt pen –deiey–, tter Aysryt: Hamdlrion an (10), Ded nemoderin eet Eerliy» –American Star– (14). –Lales Volunterr– nedjtammei daade paa Fædrene og Rødiene-Side lige fra det tedste Aolsdyr blandt Traver-veite, nemlig Rystgt ø Hamdletonian. Fade ren, –Dolunteer–, har flere Jøl recordet sor 2B Ha hiighed end nogen anten Hingst. Rytdyk Hamdleto ntan et Fader til flere Jøl med en Record af 2,2) Ha stighed end nogen anden Hingst. Ogjaa Seelts Ume rican Etar, Cldemoderen, dar haft ere Føl m.d 2,30 Dairighed end nogen anden Hist. Betingelser:–Tennt i vil iaar naa til Afde nyttelje i 1tlington Hotel Stadle t Decorad for den dillige Bris ai I20, Horven paa Eierens Risiko. Hop per langdeisjra vil diive taget godt dare paa mod Ø1 Ugen Vi dil ikke indettaa sor mulige Uheld. For dvi dere Underte ning henvender man sig t Etalden eller nuil Eer.n. –Ø. N. Ttidbett. I samme Stald staar ogsaa til Afdengttelse det im roritercede Trætdyt Htngnen I O non. Den d'ev injørt fra Berlin 10T32 Aar gammel, og til Tecsrah fik jeg den i 1876. Ten er mørtedrun, deier 1650 Pund, og deræger sig god Tens Askom er nu aa vel kj ndi i Winne heit County, at dette ikke dehø- Der nogen lang Tale Betingelser: – –12t mure detaldar lite April 1805. S10 jor the ason; Jo for en Bedætning. Hop per paa Eierens Risiko, og ashændes de eller tages ud af Gountiet, da ansecs de at være med Jøl. 29.10.12. N.R. Tibdettøo. s. B24222, vis frt. I20. tal, at da i THE FjrgtNatignal an! OrH De Oltaill. Judbetalt Kapital og Oversku Ss1O00,oO00.)ù. Udsører alle Tlags Bank- og Verel- Forretninger Salger Beiler paa Turopa os Damplkidt Billeiter Fisca!-Agenter søor de Jorencde Stater. Indlkajativn en Specialitet. Ditrcktrer: Jas. H. Easton, C. E. TDikerman, 5 W Matteson, A. Bradish, Henry Paine. Jas. H. *aston, T. W. Burdit «resident. Kasjerer Decorah Sparebank. Invskriveret Rapitai 330,000.0 Prøfit, ikke fordeſtit 12,000.0 Forietn ngen døe aidtles ester «ianen o9 Vrir pei før Tpattbanker– der gjø es ingſtn Dandels e –tning. Alt Laan dastetei paa god –il!k- hed ne: tales paa Indikad Høns en er at gjø e denne In itutton ikke dit en loiid og povilær Indskadt- to «or Fond ti! ørnde Ik jier. Urusteec. Jpornyn den « Invettørs, men til en Intitu da, hvor doll te holde raan med god kikke hed før ei Udtſttrum, de der devemt, og tl ctmel e Renter. las d Tahton, O. I onmpln, prto ere –.m Mai on m1 WASHUINGTON STREET «11508 SIHOLPrP. D. E. REED Hrop. Alle Slags Bliktøi haves paa Lager. Forfærdiger Tagrender, OHIMNEYSs, Ovnsrør osv. Lægget Aliktage paa Bygninger og udfører ali Zlags »»«Job– «Arbeide. Brugte îvne kjøobes og sælges for Kontant. Filler, gammelt Jern og andet Metal ljøbes til høieste Priser for Kontant. 14.10.1y. RNore BenBen Klades Han kommer Voxrne Mänd, Gutter og Smaa Gyu Aldrig er saadan Beholdning af Kli Varer ankommet til Vesten. Nyeste Moder, gode Varer lave Pri reel Behandling, Enhver fornøiet, Pa sparet, alt dette er Fordele, man opna ved at handle hos The SquareDealingdClothit DECORAHF,. IOWA Ztamtavle nogensinde bragt til Decorah, og den vil blive solgt til aller.avese De, der staar i B greb med at bygge, vil fiade det til sin egen Fod * vore Priser og se vore Varer, før de kjøber noget andt Zted Vi vil sælge den saa beromte den bedst blandede Maling, man kjender til, og med Garant eneste Gallon. Carl AaANID sToOhrls er altfor vel bekjendte her i Countiet til, at de skulde behøve nogen Art Vi har et fuldstændigt Lager af Jern-Varer, Tin- og Blik-Varer, Spiger, Glas, Olie, f Sager, Creamery-Rander, Kjærner, Kul, dobbelte og Høgasler, Rod and Flank Hay Carriers, Manilla-? Indian Hamp-Touge, Koge-Ovne, Gasolin-Ovne, s Stoves, Bygnings-Papir, Tjære-Papir, Carpet-Papit as Oliekager, Børster og Koster as alle Slags, Ames sb Distons Saws, Madole Hammers. Vi kan gavne enhver Farmer, om han kommer ind og set De er af bedste Sort, sælges særdeles billigt, og der erdaitd et sin at vælge imellem. 31.10. ave Dtigsrt ! Til Alle og Enhver onsker jeg at de, at jeg netop nu har aabnet et GENERADL STORE –3IDillville, IoW og at jeg netop har kjøbt ct splinternyt Opla DÒtrtrvr Croods, Tireltorer: Jeg agter at sælge billigt sor Kontant. ne Warer har s Kontant til laveste Priser. Mine Udgifter er ikte nore, og jeg tu sælge ligesaa billigt, og give ligesaa stort Oplag ar vige imellon jos ; Trretning Jeg vil lægge al Vind paa at grundlægge en god e ved en redelig Behandling, gode Varer og lave Pryer al erholde Del af mine Landsmænds Søgning. Kom indom og besøg mig. i OP MARTIN CHRISITO e1o Avertisementer. I EE.N BEAnRn. Kom men Den saa afholdle Square Den største i sit Slags, som Jowa ka opvise med det største Oplag af Färdiggjorte Klede BEIV BEHARNR. Hoyvt &æ Hinman har netop modtaget et umaadeligt Oplag af HEAVYV æISHEL+F HARDWaA Tin- og Blik-Tøoi, Ovne osv. Vi har netop modtaget 5 Car:roads af den bedste Slag: IBAIOCET BE DOIRE Minnesota I inseed Oil Co.s Maling 2.10.tf Jaugtng gode ; Croc er Stvler og Sko, Hatter og Hut! og et betydeligt Udvalg af Klæder Butik i Decorah. hjen Dealing Handle fra RNew – for HOYVLIrT e HINMAN, Decorah, lowa. Myjjrdel! Varer! Ø –i- «Var det mulit g's, da burde ! Regler, før d fra en Farmer, om de gyselige New Ulm og m «Ja, jeg ved i! jæjten kunde ny te dette jo ske e Sider af Røt Eneste, jeg kun at de skulde sa inde sig, saa g en faar man de man trues. T Bygningen her forsøge at holde Alle var bedrøv til Armstrong's , som førte der Fn halvvoren som havde flok hvad der blev an var en fa avde, det var e rmstrong's Set (Guttens Hoved, e forsøge at rel den Mand, de des han havde t kunde lykkes lagde Robert t e derhen; Du og derfor tør) ge vare paa, in! de». «Ja, ja, uds Hjælp vil nogen Baad; lven, jeg tager er mig useet dr ingen drog 9 er, og intet, sel mistænkeligt de assager, af Strø od-Bredden. V andskab blev næ ber adskilligt n drev stadigt n Efter at have d ser han oppe p jntes at lægge A igs-Hyl fra St idt ester lidt bl af Floden, og Samtale mell isse Skrig, sige har hørt, at d n og bringer H vel, at hos Ska dyriske Brøl, h d. Robert skjal en paa engang loden i en Can Nu var Alt tal t Uderste, og ha vde stort mere Rødhuderne stø og stod ikke m de to andre or rdige dermed, st drog derfra uden en saa umiddel af sit inderste vilde udøse. D s længe, men fo n en Evighed; T llermindst naar d , og flere Gang jan saa kom op i lser, ud af hvis Saa let, som de it Liv før. n halv Time sen n, da han kjendt , og nu sprang e i Søvnens A: us, hvor hans ( aa hurtigt, som den overhængende eneste Mulighed hen paa et og mmelige Log-Hu de Fiende. De Kant af Settle ar alle, baade V men hos Arms ilde bevæbnet; ben af ualmint Greb, Ljaaer o. af den Sort, d Børn og Frnen t alle de forskjel indfandt sig. x men de fandt no else. Allerede f med nogle velr thi et Rae Krig e; men de gik d n Armstrongs at de Vilde nødo var helt anderle e tilbage : ste Dag kom der Settlement o d nen den sterile sitkerlig k nart i et so og Børn os