Decorah-posten. [volume], May 07, 1884, Image 2

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Ziirsten.
En Fortælling af Emilie Aubert.
(Fortsættelse)
Davde Andreas faaet Lov til at folge sin Lyst, vilde
han drevet et Haandværk; dertil følte han sig skiktet, me
dens Søen altid havde været ham imod. Men ligesaalidt
som det faldt Faderen ind, at der for hans Son kunde
gives en anden Stilling end Lodsens, tænkte Andreas paa
at give efter for sin Længsel efter en fredeligere fØyssel.
«Andreas skal vel ikke ud med noget Skib, Far?»
spurgte Kirsti, da de, et Aars Tid efter Henriks Død, en
Dag sad samlede i Stuen
Moderen sendte hende et bebreidende Blik. Faderen
svarede hastigt: «Jeg har ikke tænkt over det endnu
«Dersom jeg bare var Gut
«Hvad skulde da ske?» spurgte Søren smilende. K
stis djærve Tale virkede altid forfriskende paa ham, medens
den forskrækkede den sagtfærdige Moder.
«Da skulde du faa en med paa Baaden, som ikke var
ræd».
»Er Andreas ræd, han da, mener du?»
«Ja, livræd, ligesom Johan Eliassen og Martin Sver
ske og de fleste andre her i Kulpen».
«Hvorledes kommer du paa slige Tanker, du,
en Jente?» spurgte Faderen tilsyneladende ligegyldig, men
i Grunden lidt nysgjerrig.
«En Jente, – ja, da skal man vel hverken tunne høre
eller se eller skjonne nogenting! Forresten har jeg ikke hort
det af andre; jeg har forstaaet det af mig selv».
Søren lo: «ja, da maa det sagtens være rigtigt»,
sagde han.
*»Naar jeg har faaet Oie paa S kibene sra Kollen
–- og du kan ikke nægte, at det for det Meste er mig, der
opdager dem først – da et de allesammen ivrige til at tage
imod Besked, hvis Veiret er rigtig sint – men, er det Etyg
veir, ja da hedder det bestandig, skynd Tig, Kirsti, sig det
til din Far. Og tror Du ikke, jeg horer Snakket ved
Bryggen og Baadene, hvor de ynker og krymper jig foren
vaad Trøie?»
»Men Andreas vagrer sig da aldrig i nogetslags Veir
»Nei, – ræd er han alligevel».
»Vil du lade det Ord sidde paa dig, Andr
Faderen. Andreas sad med Ryggen til de andre foran
Skorstenen og teljede paa en Drag.
»Kirsti mener ikke noget med det», faldt Moderen und
skyldende ind.
*Jo, jeg mener, at en Gut skal være (But».
»Saa burde du vel ogsaa være Jente», svarede An
dreas, men uden at vende sig om.
»Ja, som Karen hos Eliassen; hun sidder inde hele
Dagen».
*»Hun er hjemme og hjælper til, medens du altid f«
rer ude».
»Nei hør! Gjør jeg ikke Nytte, naar jeg staar paa
Kollen og ser efter Skibene, naar jeg sank.r Bær om Com
meren eller vasker Baaden – er kanste nogen Baad saa
blank som vor?»
«Ifjor, da vi havde den paa Land, malede du den jo
ogsaa», sagde Faderen. Der var i hans Tone, naar han
talte til de to, noget, som aabenbarede, at Tatteren nu var
den, som laa hans Hjerte nærmest. Og uden Tvivl var
hun ogsaa den, sem i lind slægtede mest paa ham.
»Kirsti bliver nok stillere med Tiden», sagde Moderen;
hun frygtede altid for den Misjtemuing, som en saadan
Ordverel let kunde efterlade.
»Saa skulde vel Tiden snart være kommen; til næste
Aar skal hun jo gaa til Præsten» ytrede Andreas.
«Nei, ikke stillere, nei, sig ikke det», udbrød Kirsti iv
rigt. «Dersom jeg nogen (3ang bliver stille, saa maa jeg
ogsaa blive svært ulykkelig».
»Aa, du sætter dig nok, du bliver fornuftigere».
«Nei, jeg kan ikke ligne Karen – jeg vil det ikke en
gang», og der lynede en kjæk Selvstændighed ud af hen
des Oine.
»Du slipper ogsaa for det», sagde Andreas, »du bliver
vildere Aar for Aar».
»Aa, her er nu ikke saa stor Jlekken at blive vild paa.
Dersom jeg bare var en Fugl og kunde sltyve høit oppe i
Luften – langt bort over alle Havene – ja, da kunde jeg
faa se noget andet. Jeg har tænkt, at, dersom du kommer
til at føre Skib, Andreas – –».
»Saa vil du være med; – nei, ellers Tak».
»Det mener han nok ikke», sagde Moderen, som nu
havde sat frem Aftensmaden. Under Maaltidet kom de til
at tale om andre Ting; men med et lagde Kirsti Skeen fra
sig, lænede sig mod Væggen, lukkede Øinene og sagde: «ja,
jeg vilde helst være en Fugl»!
»En Graagaas da vel?» spurgte Faderen spøgende.
»Nei, ikke slig en tung, stor Fugl, heller en Terne;
de hvide Terner, som skriger tre Æg i Redet er saa vakte».
»Men du kan nu ikke faa Vinger alligevel. Tu faar
nøie dig med en let Fod og med at være Soren Hansens
Datter». .
»Ja, Søren Hansen er forste Mand i Kulpen»
»Var engang», mumlede Faderen sagte; dermed var
den ømme Streng atter berørt, og der blev stille i Lod
sens Stue.
– – Naar Kirsti sad og snakkede om, at hun gjerne
vilde være en Fugl og flyve langt bort, var der en dybere
Mening deri, end nogen anede. Thi stundom fyldtes hen
des Sjæl af en vild Længsel efter videre Syner og storre
Forholde, flere Mennesker og et rigere, vexlende Liv. Men
i Regelen fandt hun sig dog ogsaa iærdeles vel ved Livet i
den lille Lodshavn, som hun ved sin Opfindsomhed vidste at
aftvinge langt mere Afverling, end der faldt i nogen an
dens Lod. Ensformigt som i Indlandet kan Livet ved Hav
kanten heller aldrig blive; Sø og Luft bringer Bevægelse,
Baade farer forbi, lkibe stævner ud og ind, hvide Seil og
røde Flag og Vimpler skjelnes mod det blaa Hav, medens
alle Naturens Farver skifter og spiller over Strand og Klip
per. Noget nyt er altid i Vente; nyt faar man ogsaa ofte
høre. Jalfald var det Tilfældet med Ktirsti; hvert Skib,
som blev lodset, bragte altid et Pust sra andre Lande og frem
mede Farvande, og utrættelig var hun i at udsporge alle
de hjemvendende om, hvad de havde iagttaget oa oplevet til
sos. Engang bad hun Jaderen om endelig at lodse Ski
bene ind i Kulpen, saa hun kunde faa bese sig ombord.
«Her er knap not Plads til Baade; hvor skulde En
saa gjøre af Skuderne?» mente Faderen. «Du faar nøie
dig med at se paa dem fra Kollen».
Derfra iagttog hun dem ogsaa nolig. Soren havde
engang i Redningslønning faaet en engelsk Kiktert, og, skjønt
denne opbevaredes som et Klenodie, sit dog Kirsti tigget sig
Lov til at bruge den. Bag Varderne laa hun og speidede,
sendte sin Længsel med de hvide Seil, sin Barndoms fan
tastiske Trømme med Flag og Vimpel. Men til at være
en Drømmerske, uden i de enkelte Oieblikte, tilhørte hun
dog altfor meget Livet.
I Vintertiden var Kirsti temmelig bunden til Kollen
og Stuen; thi da var Skov og Mark stængt for hende.
Og Moderen søgte da at drage hende med ind i sin hus
lige Gjerning; men for Huslighed var hun ikke anlagt.
Selv strævede hun med Bogen; Ipørgsmaal og Svar havde
ikke saa let for at føie sig sammen, og mangen bibelst Stik
kelse sendtes ud paa Havet i Søtroie og Sydvest. Men
her var Moderen strengere. At true til de stillesiddende
Arbeider, Søm og Strikning, fandt hun ikke saa nodven
digt; men et var nødvendigt, ja, var for Lodskonens yd
myge Sind den (3rundmur, hvorpaa alt skulde bygges, og
det var Børnelærdommen. Her maatte Tankerne være med,
og, naar Kirsti sad paa Bænken under Vinduet med lukkede
Oine og tilbagelænet Hoved, medens hun uden Stands ram
sede op Spørgsmaal og Svar, var Moderen altid paa Vagt
med sin Overhøring og sin enfoldige Udlægning. Læres og
forstaaes skulde det dyrebare (sudsord, – saaes i det unge,
flygtige Sind, saa vilde Herren nok søge sor Vært og Frugt
i sin Tid, tænkte hun ved sig selv. .
Om Sommeren levede Kirsti sin herligste Tid. Lær
kens første Slag kaldte hende ud, og troligt fulgte hun Na
turen i dens Udvikling, ligefra Bladene grønne og duftende
udfoldede sig, indtil de gule og røde hvirvlede for Vinden.
I sin lette Dragt, med de bare Fødder, var hun en utræt
telig Vandrer i Skov og Mark, mellem Klipper og Stene,
paa Aaser og ved Tjern. Alt, hvad der flagrede, kvidrede
og summede i Luften, alt, hvad der grønnede og llomstrede
i Skov og Mark, var hende til Fornøielse. Ien vid Om
kreds var hun nøie kjendt, ikke alene med hver Sti, hver
Høideryg og Dalsænkning, men ogsaa med hver Bæk og
hvert Buskads. Konvallens Sfjulested i Skovlien eller un
der Løvtræerne, Jordbærenes solrige Bakkehæld, Bringebær
hækkene langs Grøfter, Gjerder og Stenrøser behøvede man
blot at spørge Kirsti om.
Naar Kulpens opvorende Ungdom gik ud paa Landture
i Sommertiden, var Kirsti selvskreven Anfører. Sjelden
tog de Veien op igjennem det trange Dalføre; de gik hel
ler til den anden Kant, langs Klipperne, hvor der førte en
liden Sti, som bøiede ind igjennem Skoven. Under en
grønklædt Aas laa her et tindrende blankt Tjern, skjult og
beskyttet, saa det næsten altid var stille, og da kunde man
se hele Aasen og Træerne langs Bredderne speile sig i dets
Vand. Landskab med blaa Himmel opad, Landskab med
blaa Himmel nedad, dybt i det blanke Skovtjern, – den
Herlighed blev Kirsti aldrig træt af at beskue.
Hun var nu bleven fjorten Aar; til næste Vaar skulde
hun gaa til Kgnfirmation, og efter den Tid dilde det vel
blive forbi med Friheden til at streife omkring i de deilige
Skove. Hun maatte derfor benytte denne Sommer rigtig
godt. En Søndag Eftermiddag, strar efter St. Hans, drog
hun saaledes ud med hele Flokken, jevnaldrende, ældre og
yngre, Gutter og Piger, paa en Tur til Tjernet. Vand
lilien dukkede just nu op og lagde sin yndige Knop og Blomst
til Hvile paa de brede, grønne Blade. Af Træstammer og
viste blev der gjort en Flaade; den kunde nok altid bære
Kirstis elastiske Legeme, og hun var ikke sen med at kom
me ud paa den og stikke sig sra Land bortimod Lilierne, som
hun rykkede op i Mængde. Alene vilde hun være om Fang
sten, alene raade for Byttet; først naar hun havde pyntet
sig med Krandse omkring Kjoleskjørtet og i Haaret, kunde
de andre tage, hvad de vilde.
fortsatte Kirstt
som er
Nu skulde Legen begynde; Kirsti stillede sig midt paa
den aabne lille Slette, og alle de ovrige slog Kreds om
hende, medes de sang:
Med den lange Kvast af Siv øg Liliestængler, som
hun holdt i Haanden, skalde hun da udpege sin Konning
og byde ham Plads inde i Ringen hos sig. Med et kjækt
Skjelmeri i de blaa Oine og om den smilende Mund hæ
vede hun sin Koast. Men hun glemte atter at sænke den;
tht fra Stien inde i Skoven lød en Strofe af en bekjendt
Somandssang:
as»!
s!» Ipur
«Og det var sent paa Aftenen, og Klokken den var ni,
Ta kom heades Broder med Brevet sra Sofsi – -»
og to Mænd, en ældre og en yngre, kom ud af Skoven;
Ringen oplostes, og Kirsti traadte lidt fremmenfor de andre.
«Kommer vi til Kulpen, naar vi folger Stien her?»
spurgte den ældste af de gaaende.
»Ja; men naar I kommer over Bækken til Ledet, de
ler den sig, og I maa da tage til venstre», sagde Kirsti.
«Tu er kanske sra Kulpen?» spurgte Manden, idet
han noget forundret betragtede den slanke Skikkelse, med
Vandlilierne omkring det korte Kjoleskjort og i det lange,
gule Haar.
»Ja, han var hjemme, dengang jeg gik».
»Er du kanske hans Datter?» Han mønstrede hende
paany, medens han tog sin blanke Hat af og tørrede Sve
den af sin Pande.
Kirsti saa hurtigt op, men ei for at møde den Talen
des Blik; hun havde følt, at et Smil spillede om den Yng
res Mund, og paa ham fæstede hun sine Oine, i hvis
Itraaler en udfordrende Harme just nu brødes. Men han
smilte endnu mere, han vilde næsten til at le. Hurtigt be
gyndte hun at frigjøre sig fra Vandliliekrandser og Sivdu
sker, og saa sagde hun: «ja, jeg er Søren Hanjens Datter!»
«Det er kanske Synd at gjøre Ende paa Legen; men
derjom du vilde følge os hjemover, var du rigtig snil; det
er ikke saa greit at sinde frem igjennem Skoven for den,
som ikke er kjendt».
«Kom, saa gaar vi hjem da», sagde Kirsti, og de to
fremmede Vandrere ik helt uventet et stort Følge.
»Kastede du alle Blomsterne dine?» spurgte den unge
Fremmede, da de havde gaaet en liden Øtund.
»Ja», svarede Kirsti mut.
» Jeg har aldrig seet saadanne Blomster før».
«De vorer bare i Tjernene – og du er vel fra Byen»,
sagde hun, idet hun halv haanligt saa op paa hans blanke
Hat og blaa Busserul; men hun sænkede atter Blikket for
hans varme, brune Cines beundrende Uotryk.
«Jeg er Somand», svarede han stolt.
«Ja, saa farer du vel inde fra Byen?»
»Er du kjendt derinde?» spurgte han.
os
i Skovene heromkring», sagde Kirsti og hoppede over Bæk
ken og derpaa over Ledet.
»Tu har nok godt af Benene, som man siger», sagde
den ældre Mand. «Hvor gammel kan Du vel være?»
«Jeg er fjorten Aar».
»Saa gaar du kanske og læser?»
«Nei, jeg skal vente et Aar. Jeg skal vente paa For
stand, siger Mor», og nu slog Kirsti op sin klingende Lat
ter og dansede henad Skovstien, som her bugtede og krum
mede sig imellem Buske og Løvtræer, saa man snart blot
kunde se Fligen af hendes Skjøort eller skimte Lokken af
hendes Haar.
»Du tænker nok at sprænge mig, som er gammel»,
raabte den ældre Mand efter hende.
«Ung er let paa Taa, gammel faar efter gaa», raabte
ttirsti tilbage.
»Det var da Trold til Unge ogsaa», sagde Manden;
men han smilte blidt derved.
bngover.
«Taa skal jeg da ogsaa» – og den unge Sømand
sprang efter hende indigjennem Skoven. :
Kirsti vendte sig om imod ham. «Nei, kan du springe,
du, som er saa tam og sin?» spurgte hun drillende.
«Og kan du staa, du, som er saa vild og gal», sagde
han i samme Tone.
»Du er som de fine Seilbaadene, du; de duer bare
til Stads».
«Og hvad duer du til da? Jeg skal spørge dig næste
Aar, – naar du faar Forstand».
»Aa – har du ikke seet Kulpen før i dine Levedage,
kommer du vel knapt til at se den to Aar i Rad».
»Men det kunde jo hænde sig, at du kom til Byen.
Tet er derom, Far har Ærinde til Søren Hansen».
«Skulde vi komme til Byen, siger du, vi, som har
Station i Kulpen?» Og hun slog atter op sin klare, friske
Latter. »Nei, nu er det nok dig, som ikke har faaet
Jorstand».
»Du kan jo tro, hvad du vil».
»Kan du ikke sige mig rigtig, hvad du mener da!»
«Nei, jeg vil ikke sige et Ord mere. Nu er vi gaaet
rent fra de andre».
»Ja, gaa tilbage til dem, du, hold i din Fars Hatte
baand – saa skal jeg springe iforveien og melde Storfrem
mede – Admiraler, er det ikke saa, de hedder de fornemste
tilsøs?» og leende sprang Kirsti afsted. Den unge Sø
mand satte sig paa en Sten og stirrede efter hende, indtil
hun ved en ny Krumning af Stien forsvandt for hans Blik.
»Tidder du her alene?» spurgte Faderen, da han
kom efter.
»Ja, jeg blev agterudseilet».
»Jeg undres nok, hvor mange Knob den Skude gjør i
Timen», sagde Sømanden smilende. «Bliver den ikke godt
styret, gaar den tilbunds».
»Ikke vilde jeg sidde tilrors-. Den unge reiste sig og
rystede Skuldrene.
«Sig ikke det, Theodor; naar hun bliver godt rigget,
tor hun skam blive vakker».
»Vakker, – ja, det tror jeg nok; slige Øine har jeg
aldrig seet; de lyste jo som et Fyrtaarn i en mørk Høstnat».
»«Ser du det – du kan endnu komme til at tage
RNoret».
»Jeg vil se paa den, som der aarker at styre», sagde
Theodor paany, medens han længselsfuldt speidede fremover
og allerede stundede efter at faa se Kirsti igjen.
Idetsamme, fde dreiede ind paa den Skraaning, hvor
fra man sik Lie paa Kulpen, kom Søren Hansen gaaende
imod dem. (Fortsættes))
«»Stig frem du Havets Dronning
Og vælg dig nu en KRonning!»
«Og kan du da sige mig, om Søren Hansen er hjemme?»
»Hun er nok voret vildt», ytrede den unge.
»Vild (Gren gjør ei tam nogen Men», raabte Kirsti
Et Bøn-Skrist sor Nez Perceo
Indianerne
er indleveret til Congressen, underteg
net af en Mængde Indbyggere i Kan
sas. Det lyder saaledes:
Ne;z Perces staar over de fleste andre
Indianer-Stammer. Fra umindelige
Tider har de haft sit Hjem i Idahos
Bjerg-Distrikter. I Aaret 1934 sendte
de nogle af Sine til Østen for ot
skasse sig hvide Lærere for sig og sine
Børn. I hele s0 Aar har de vist sig
venligsindede og oprigtige mod den hvide
Race. Det er den eneste Indianer-
Stamme, om hvem det kan siges, at
ingen Fuloblods af dem nogensinde tog
en hvid Skalp. Den større Del as
dem, henved 2500, lever i Idaho. De
er civiliserede, har Kirker og Skoler,
driver et godt Jordbrug og har fuldt
op af Heste og Kvæg. De har til alle
Tider underholdt sig selv og har aldrig
modtaget Rationer af Regjeringen. I
1855 blev deres Ret til Landet stad
fæstet ved den saakaldte Stevins Trak
tat. En betydelig Mængde af dem
undertegnede i 1863 en Traktat, ifølge
hvilken de afstod en stor Strækning af
sin Reservation til Regjeringen. Denne
Traktat vilde dog Høvdingen Joseph
og flere Høvdinger med ham ikke un
derskrive, og de ifølge med andre Mænd,
Krinder og Børn, i Alt 950, vedblev
at bo indtil 107u paa den afstaaede
Land-Strækning. I 1871 blev der
sendi Tropper, der skulde besørge deres
Flytning, og der næredes en alminde
lig Frygt for, «t det skulde komme til
en alvorlig Indianer-Krig. Efter at
have trnktet sig tilbage 1;00 Viile er
klærede de imidlertid, at de var villige
til at overgive sig, AUe som En, men
paa den utrykkelige Betingelse af, at
Chief Joseph og de med ham skulde
faa Tilladelse til atter at vende tilbage
til sit gamle Idaho sor at leve paa
sin Reservation sammen med de loyale
Ne; Perces, af hvilke mange havde
været med Regjeringens Uosendinge for
at tage dem tilfange. General Miles
lovede dette paa Regjeringens Vegne,
og Joseph nedlagde sine Vaaben; men
General Miles blev overstemt, da Sa
gen blev fremlagt paa høiere Steder.
Høvdingen og hans Jolk blev bragt til
Fort Leavenworth og for 7 Maaneder
holdt i Fangenskab paa Low JIsland
mellem en Kyst-Ss og en Clv, og her
blev det meste af deres Sager dem fra
stjaalne, foruden at de ogsaa led anden
Overlast. I Juli Maaned 127d brag
tes de til Indianer-Territoriet, hvor
inden faa Maaneders Forløb mere end
en Fjerdedel af det hele Antal døde.
Nu har de været der næsten 6v Aar, og
i denne Tid har ikke flere end – Vørn
opnaaet at leve, indtil de fyldte 3 Aar,
saa der af den hele Bande nu ikke er
flere end 300 tilbage. Af disse be
kjender det halve Antal sig til Chri
stendommen; af Krigere er der ikke jaa
mange tilbage som 23. Lægen ved
Agenturet er af den Formening, at de
vil dg ud, om de ikke ftyttee. Det
har ikke kostet Regjeringen Alt i Alt
Ss2000 at underholde dem, og deres
Slægt og Venner blandt de loyale og
civiliserede Ne; Perces i Idaho tilby
der sig at dele med dem og fritage
Regjeringen for alle Udgifter ved deres
Underhold, blot de faar Lov til at
vende tilbage. Derfor ansøoger v: Un
derteguede Congressen om for politiske
Hensyns, Menneskelighedens og den
nationale Æfres Skyld at vedtage det
Lovforslag, som nu foreligger Senatet,
og som gaar ud paa, at saa mange af
disse Ne; Perces, som Indenrigs-Mi
nisteren maatte finde passende, tillades
trygt at vende tilbage til sin Hjem-
Etavn.
En Fyrstes Hævn.
Fyrst Constantin af Rusland, en
Søn af Keiser Paul den Første, havde
altid et Horn i liden paa Pollakkerne,
og det var derfor ikke frit for, at den
polske Adel og de polske Offsicerer
gjorde Gjengjæld ved at bagvaske ham
og udsprede Løgne om ham. Engang
blev det meldt, at de havde sagt, at
han spiste Talg-Lys, og dette maatte
og skulde strafses, om end ikke paa den
strengeste Maade. Cgnstantin, som den
gang var Vicekonge i Warschjau, gav
derefter en stor Middag, hvortil kun
Medlemmer af det polske Aristokrati og
flere høiere polske O fficerer var ind
budne; Spiseseddelen lod Intet tilbage
at ønske, Vinene var udsøgte, to Mu
sikkorps spillede udenfor paa Pladsen
de nyeste Kompositioner, Storfyrsten
var i et glimrende Humør og under
holdt sig paa den mest elskværdige
Maade med de polske Tamer.
Efter den sidste Anretning gav Kon
stantin Hushovmesteren et Vink og
sagde til Fyrstinde Czartoryska: «Nu
kommer min Yndlingsret til Dessert.»
Man bragte et tildækket Fad ind;
Storfyrsten tog det gyldne Laag af,
og Gjæsterne saa til sin Forfærdelse en
hel Del Talglys.
»Jeg gjentager det, dette er min
Yndlingsret,» sagde Storfyrsten strengt,
»og jeg lader derfor ingen Undskyld
ning gjælde ved denne Ret». Termed
lagde han et Lys paa sin Tallerken.
Alle tilstedeværende Polakker og Po
lakkerinder fulgte sonderknust hans Er
empel.
Der var ligesaa mange Lys, som der
var Indbudne, saa Ingen slap.
»Han vil straffe os», gik det sagte
fra Mund til Mund. «Men det er
da ikke muligt, at han jelv spiser Talg
lys», sagde Grevinde Ostrarsska til
General Dwernizki, «og naar vi over
holder Etiketen, behøver vi ikke at spise
af dem, før han»
Arme (Grevinde! Konstantin havde
allerede taget et Lys sirligt mellem to
Fingre og bidt as et Stykke. Det
syntes at smage ham fortræffelig.
»Begynd kun», sagde han med en
ironisk Ø oflighed, som ingen Modsigelse
taalte.
Og nu begyndte de ulykkelige polske
Damer og Herrer, og Generaler at
stønne og svælge og anraabe alle mu
lige Øer: »Skade, at Du ikke
var tilstede», sagde Storfyrsten senere
til Komikeren Zulkowski, «Du kunde have
gjort «Studier over de mest komiske
nsigter.»
Men medens de paa en saa orginal
Maade strassede Gjæster var Fortvilel
sen nær, nød Konstantin sit Lys som
en Delikatesse; hans Ofre havde nem
lig faaet ægte uforfalskede Talglys,
i
medens hans var gjort af Sukker.
Men Polakkerne vogtede sig i Frem
tiden vel for at udbrede Sladder om
Konstantin. |
8 Avertissementer.
i e
'
î s - - ornh, lovwn
Wwater Street. - Der .
– handler med ––
Manufaktur- Uls
An ;
o
I ø
stuolunial Barer
| al ,
' at I: I
| (ialanteri-Daugret,
C ––
H jatte og Huer, Sko og Støvler,
r-. _q: c C.;d
Farm-–Produkter, saltet og tørret Fisk, Tougverk,
Bødker-Arbeide osv.
–- har
MN De: I ô op.
Nnbe Hartiord Øu-AMashine,
en aldeles ny Orfindelse; den fabrikeres af det velkjendte gamle »«Weed Sewing Ma
chine Co. og er en Maskine af bedste Slags. Vi holder ogsaa
. - – - - . -–
Bîu Alas hin (vlir og Ranler
–- ) –– e –- - ,
sor næsten alle Slags Majkiner. e
Vi har netov fra OCiten faaet hjem et fuldstændigt og godt Oplag af saadanne
Varer, som pleier at sindes i en vel forsynet Butik. Bi bruger intet Ikryderi om, at
vi vil, kan og skal sælge billigere end Andre, men Enhver kan være forvisjet om, at
vore Priser er saa lave som nogenpomhelst Andens, om ikke lavere. |
Idet vi herved tager Anledning til at takke vore Venner og Kunder for den os
beviste .Iøpgning, tillader vi os tillige at indbyde Alle og Enhver til at besøge os, en
ten man vil kjøbe eller ei. Ri haaber ogsaa i Fremtiden at skulle gjøre os fortjent
til vore nunders Agtelse og Tillid, og vi vil altid bestræbe os for at tilfredsstille alle
rimelige Fordringer. 32.10.85.
JOHNSON æ LARSOVN.
K. I. HALGEN.
oS o |
Jeg har nu lagt ind en større Beholdning af Vaar-Varer end nogensinde
for, svarende til min stedse stigende Omsætning.
Jeg vil særlig nævne mit
Ljoletöi-D
ijoletøsiDepartement
da det har taget mere end almindeligt Opsving. . |
Smukke Brocadel Dretd Goods før 10 Cts ..............nu dg Cts.
Ømukke Brocade. halvuldne....før 20 Cts...................nu 15 Cts.
Smukke Broeaded særdeles tykke før 25 Ets....................mu 18 g
36 Tommer brede Cashmeres...før 30 Cts....................nu 2:2 Cts.
;6 Tommer brede Cashmeres...føor 50 Cts....................nu 35 Cts.
;u Tommer brede (Cashmeres...for753Cts....................nu 60 Cts.
10 Tommer brebe ØInmeens......ipr 31.00....-...............m75s Cl5.
10 Tommetr brede, nyeste Moder, nyeste Kolører, det bedste Kjoletøi
nogensinde bragt til Derøorah -.....---- 91.00
Hulk paa, at Alle disse Varer er nye
Button–, lacer, Ewbroiders, Ribbons, Silk, Cambric, Linnen and Cotton
Handkerehiets. alle Table (lothe. Tosl-. Towling, Bedepreds, and al
Ladies Neckwear. Glover &c. |
Alt til meget lavere Priser end tidligere.
correct |
ø a ø -- «ø
Mit 0il Grain Zkotsi er det bedste.
c . ; '
Alle som har prøvet det, vil sige det samme. |
Priserne paa (Ørocerics er, som allerede sor averteret, særdeles billige.
40 Rasser Plug-Tobak for 30 til 10 CCts pr. Pund, som ingen Anden
kan sælge under 10 og 50 Cts. |
Roge Tobak i Lærredsposer for 25 Cts. pr. Pund, værd 35 C1ts.
50 Pund (naar jeg siger 50 saa mener jeg ikke 40) bedste amerikansk Zild
ligesaa god som den norske for 82.75.
Ingen vil eller kan skasse mere eller bedre Varer for
en Døllar end
K. I. HAUGOGHEHN,.
SEED CDRIN!
Efter en nøiagtig Prøve har jeg sikret mig 1 forskjellige
Som vil vore.
Alt er voret i Winnesheik County sidste Aar, og er omhyg
gelig hostet og tørret, forend Frosten fik Tag i det. To
af disse Sorter stod en fortrinlig Prøve, hvert Korn spi
rede og frembragte en kraftig Plante. Ogsaa de 2 andre
Slags viste ogsaa henved 100 Procent spiredygtige
Planter.
En stor Mængde af det saakaldte »Seed Corn», som
jeg har prøvet, viste sig alene skikket til at fodre op. Lad
Dig ikke overtale til at resikere Noget i den Henseende
iaar, da udmærket »Seed Corn» er at faa i
Adams Seed Stores,
s. ll Ylllgl, vbcidsag
Jeg har altid paa Haanden et godt og
smukt Udvalg af Tøier, saasom
CASHMERES, DIAGDNALS &c.
sor Sommer og VRinterbrug,
hvilke forfærdiges til Klæder til billigst mu
lige Priser. unlæderne garanteres at passe
som støbte til Kroppen.
SEperielt anbefales Bryllupsklædninger.
Kom og se mit Oplag og hør mine Prijer.
Verksted ligeover for Woolen Mill Store,
Water Street.
NOTE BIANKS,.
Vi har paa Haanden et stort Oplag
af Note Blanks (lron clad, kun for
Jowa) hvilke sendes portofrit til føl
gende Priser:
I Bog a 25.......... 25 Ct.
JUs a50......... 10 -
Bog a 100....... 60 -
Adresse:
B. Anundsen, Decorah, Jowa.
BLANK ORDERS for DISTRICT
SCHOO0lL TREASURERS i Winne
eik County tilsalgg i »Decorah-Po
i
Slags «Corn»
DECORAH, IOWA.
– 1-
TDECOrnr4e41t I.
Alle Slags Møbler, saavel simple som
fine cg elegante, sælges til Dagens billigste
Prifer.
Ligkister haves paa Lager
SrrBR's BLOc, Mark srRB Er.
J.JACKWITZ.
Damyjskibs- Billetter.
I »Decorah-Posten»s Kontor sælges
Billetter med de bedste Dampskibs-Li
nier til lavest mulige Priser. Kom
indom, forinden I sober andetsteds.
Hvis De ikke bor i Nærheden af nogen
Agent, saa skriv ind.
THE UNION VALLEY
Melmølle
y -
Bryggeri,
Mrs. G. Additen, Eierinde.
Baade Møll B iet de
med at Mastiveri og godk jel og Øl leder
Avertissementer.
s, M sllIllAll)
Vore
Banr-Barterl!
strømmer ind. Som sædvanlig lægger
vi ind en Beholdning af alle Slags
Værer, der passer sor Vaar-Handelen.
Vi har et elegant Udvalg af
DRESsSs GOO0DS,
Eilte-Tøier,
sorte og kolørte til alle Slags Priser.
HØvide Varer,
Etritkede Varer,
Bord-Duger,
Parasoller,
«orsetter
og deriblandt et fortrinligt Oplag af
alt Slags
STAPBLE
DHEEUTY
CHoOooOTMN S
det bedste i Byen og kjøbt for Kon
tant, altsaa sælges det til billige Priser.
C.N. GODDARDVJD).
Vort rager af
Färdiggjorte Kläder
For Voxne og Børn
er særdeles stort og sæiges billigt. Vi
gjør denne Handel til en Specialitet,
vi særlig lægger an paa, og vi holder
altid lave Prisa. Vi har gjort et
godt og billigt Indkjøb, og vi har ikke
store Udgifter, saa vi kan forsikre vore
Kunder, at de skal faa de bedste Varer,
som findes i Byen, og til saa billige
Priser, at det vil betale sig at komme
ind og kjobe.
C. N. GODDARdDV.
Etövler og Sko
har vi et stort Udvalg af, distnok det
største i dette County og det bedste;
fortrinligt Skotøi saavel sor Damer
som Herrer, og vi har ogsaa særde
les billige Varer af den Slags.
Vort Skotøi for Tamer er det smuk
keste, man kan tænke sig, og desforu
den passer det godt og er fortrinligt
at slide paa.
Hovad Børne-Tko angaar, da har di
de ægte og prægtige Saale-Læders To-
Hætter, som overgaar alle andre i Va
righed.
Tet betaler sig at kjobe gode Varer,
og De kan faa dem hos
C. N. GODDARDD.
«I he stnndnral
TROTITINCG STALLION
Wales' Volunteer
Registreret No. 1621.
–Wales Volunteer– er en smuk og elegant Hest, har
en særdeles vatter brun Farve og fuldstændigt Anlæg
sor Trav. Tens Bæagt er 1100 Pund i almind-ligt Ar
detts-Huld. Høiden er 15% –hands-, Alder d Aar.
Ttamtadvle
–lales Volunteer– er under Polunteer I5) og Hor
ptn –Detsey–, ester Rysdyt i Hamdletonian (10), Ded
stemoderen ester Serlry – –American Stat– (14).
–Males Voluntert» neditammer daade paa Fædrene
og Mødrene-Stde lige fra dei deoste Rolsdyr dlandi
Traver-Heste, nemiig Rytdyk s Hambletontan. Fade
ren, –Voluntter–, har flere Føl recordet for 2,B Ha
stighed end nogen anden Hingst. Ryødyk Hamdleto
nian et Fader til fiere gøl med en iccord at 2.0 Ha,
stighed end nogen anden Hingst Ogsaa Ceeles nme
rican Etar, Oldemoderen, har haft ner Føl med 2,2
Haitighed end nogen anden Hejt.
Betingelser:–Tenn i oil iaar raa nl de
nyttelse i Ailington Hotel Etadle i Deorad jor den
billige Pris ai 8A, Hoppen paa Eierens Risiko. Dop
per langveisfra vil diive taget godt dare paa mod J1
Ugen. Ei vil ikke iadentaa for mulige Uheld. For vi
dere Underrening henvender man sig t Stalden eller
til Eiercn. D. R. Tidbbett.
I samme Stald staar ogjaa til Afsdſtengttelse det im
porterrde Irætdyr Hingnen
I oOo Ro lE.
Ten dled injøri sra Berlin 185752 Aar gammel, og
til Tecørah fik jeg den i 1876. Den er mørtedrun, veier
160 Pund, og dedæger sig godt. Dens Ajstom er nu
saa vel tjendit i Winneiheit County, at dette itte tie
ver nogen lang Tale.
Betingelser: – S12t uure detaldar 1te April
1855. S10 sor the eason; Ø5 jor en Bedækning. Hop
per paa Eierens Rinko, og afdændes de eller tages ud
af Countiet, da ansecs de ai være med Jøl.
29.10.12. N.R. Tibbetts.
la! t45Tov, i. T.V.201D1cI. Caunin.
k. BR4DU1H, Vie ?rt. 0I20. 2. a411B, an Cau
THE
FjrstNationalBank
OrF DKCOCOnNRall.
Judbetalt Kapital og Oversku.
Ø100,600.00.
Udfører alle Slags
Bank- og Vexel- Forretninger
Sälger Verler vaa Enropa og Dampskidø-Billetter
Fibcal-Agenter for de Forenede Stater.
Judkasation en Specialitet.
Direktrer:
Jas. H. Eagston, C. E. Diderman, 5 W
Matteson, A. Bradish, Henry Paine.
Jas. H. Easton, T. B. Burdid,
President. KRasserer
Decorah Sparebank.
Snbskriberet Kapital V30,000.0
Rrofsfit, ikke fordelt 12,000.0
Førretmingen udjøits aldeles ejter Lianen og Bri
ipet for Sparebanker– der gjøtes ingen Hindels-Je
etning. Alle Laan dastret paa god Tritke hed ne
vetales paa Indskud. Hensigten et at gjøre denne In
itution ikke diot en solid og populær Indskuds-–ag
or Fond tildørende Skister, Trulterr. Formyndeie
a Inoestøis, men til en Inttitutøn, høci deelt.
holde Laan mod god Sikkerhed jør et Tidsrum, de
«alder dekvemt, og til rimel æ Renter.
Direliorer:
Jas. d Tafton, O. P. Ttompion U. s. Dicerean
S. m Mmanttejon
WASHINGTON STREET
«nT1N SHOLRr.
D. E. REED
rErop.
Alle Slags Bliktøi haves paa Lager.
Forfærdiger
Tagrender,
COHIMNEYVSs,
Ovnsrør osv.
Lægger Bliktage paa Bygninger og udfører
alt Slags -»«Job––-Ardeide.
Brugte Ovne kjøbes og sælges for Kontant.
Filler, gammelt Jern og andet Metal
kjøbes til høieste Priser for Kontant.
14.10.1y.
I: BE An.
Kommell
BenBenr
Den saa afholdle
Square Dealing
Klades Handlt
Den største i sit Slags, som Jowa kan
Han kommer
med det største Oplag af
Färdiggjorte Kleder
Voxrne Mänd, Gutter og Smaa-Guttit
Aldrig er saadan Beholdning af Kläde
Varer ankommet til Vesten.
Nyeste Moder, gode Varer lave Pris
reel Behandling, Enhver fornøiet, Peng
sparet, alt dette er Fordele, man opnaa
ved at handle hos
BEN BERKANR.
The SquareDealingClothier
DECORAH, IOWA.
Hoyvt & Hinman
har netop modtaget et umaadeligt Oplag af
HEAVLYr «e SHELF HARDWaARI!.
Tin- og Blik-Tøi, Ovne osv.
Vi har netop modtaget 5 Car-roads af den bedste Slags
nogensinde bragt til Decorah, og den vil blive solgt til allerlavesæ
De, der staar i Begreb med at bygge, vil finde det til sin egen Jord at
vore Priser og se vore Varer, før de kjøber noget andet Tted.
Vi vil sælge den saa berømte
Minnesota ILinzeed Oil Co.s Maling,.
den bedst blandede Maling, man kjender til, og med Garanti for
eneste Gallon. 2
CAanRl.aNnD =sToOrHSÄÖ
er altfor vel bekjendte her i Countiet til, at de skulde behøve nogen Andeftn
Vi har et fuldstændigt Lager af
Jern-Varer, Tin- og Blik-Varer, Spiger, Glas, Olie, Malt
Sager, Créamery-KRander, Kjærner, Kul, dobbelte og entt
Høgasler, Rod and Flank Hay Carriers, Manilla-Tov
Indian Hamp-Touge, Koge-Ovne, Gasolin-Ovne, Vas
Stoves, Bygnings-Papir, Tjære-Papir, Carpet-Papir,
af Olickager, Børster og Koster af alle Slags, Ames Shor.
Distons Saws, Madole Hammers.
Vi kan gavne enhver Farmer, om han kommer ind og se ta s
De er af bedste Sort, sælges særdeles billigt, og der er altid et to a
at vælge imellem. 31 10.!s.
32.10.tf.
Rigtig gode
s ave Dkilsrt !
Til Alle og Enhver ønsker jeg at ml
de, at jeg netop nu har aabnet et
GENERAL STORE
–BPRillville, Iov
og at jeg netop har kjøbt et splinternyt Oplag os
Dtrv Coroods,
Crocerit»
Stvler og Sko, Hatter og Huer
og et betydeligt Udvalg af Klæder. s
Jeg agter at sælge billigt for Kontant. Mine Varer har jes
Kontant til laveste Priser. Mine Udgifter er ikke nore, og (egs ss j
sælge ligesaa billigt, og give ligesaa stort Oplag ar vige imellem
Butik i Decorah. k s
Jeg vil lægge al Vind paa at grundlægge en goo Forening «
ved en redelig Behandling, gode Varer og lave Prtjer at erhotde en
Del af mine Landsmænds Søgning.
Kom indom og besøg mig.
MARTIN CHRISTOPHER,
Bp lille, 10v
Avertisementer.
hjem
er
opvise
fra New Ya
– for
HOVT «e HINMAN),.
Decorah, lowa.
RNyhcedel!
Varer!
– 1-
et lide
in hav
r ifort
gjengit
f det i
nr min
erne fr
n en T!
jaabe J
igt Raa
ale, skjø
havde P(
at vi
det va
paa de
af den
ne Lan
og ua
maatte
st at a
e med
Del go
(Gevær
e Jagt.
aledes
tions-R
; thi ha
e mød
a 05.
te gjor!
traf sig
Familie
Efterr
andskab
elige sk
kovens
ke og t
ære i Ø
g os, m
og rive
ellere d
t finde
ils Rid
utilhugn
r; det
det sik
ile, der
t ville s
e vilde
set. D
saa de
hn raal
en Mar
«Stig
dette Os
Hun
ve. H
tæt Knu!
paa ODl
Da h
jenskin
det ham
han gik
ilde Fe
an, »me
en stor
Hun
d i Hus
t samme
a steg r
bagenfo
et af,
øren, sat
druger
re Huse.
end on
. «Jeg
q bruste
s folte,
Her var
g, som
altsaa af
havde ta
purgte j
n Sag,
avde jeg
mmer st
g kunne
til her
betynget
rstaar T
lidt om
Cieblik
der en
«Det va
let op: n
her bag
bære mir
indtil
os
t var de
t Horn,
hjem fra
egre, han
sig Tid
ar afsted
Ogsaa
Itte være
elv, og d
jeg da h
Lyd, jeg
, som on
en Inge
nin Man
an ikke se
trar ud i
Solen a
re lille (
n Sorgen
saadant
Det var,
1 jeg saa
w hende
en saada
jeg ful ti
g Det
Sorg, e
vor gamn
Da leg
vor jeg ti
som og f
e fra mig
da jeg fik
bære borte
it passe p
sede paa
res Selsta
udenfor?
rsigtet.
Planer
ad for h
r han bor
skar En
er mi n
tog da
i Nærh
Fedt-Sta
r hun att
Det var
tal h
Usets e
leg forfr
aget sig.