Decorah-posten. [volume], April 08, 1885, Image 1

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
vecorahPosdten
«r i Decorah hver Onsdag Morgen.
øæjponnementø-Vilkaar: so
a far, med Porto og Præmiebog...............31.10
an. . aa uden Præmieb og... 0.050
as e verige «ler Danmark (portofrit)............. 1.60
uurss ger gratis et deste-32 Sider af
s. V –r
ved Ntnen,
. sCtrestante Noveller. 52 Nummere af –Decorah-Posten»
deri «Ved Urnen» samt Præmiebog for I1.15.
pas dresje: 12 Aa ND–HrN,
nrnweor Er Decornnh, lown.
mrerrrrreee e rr:2:2:2:5:::
vte Aargang. No. 30.
–
i
tte Damp
)g New jo;
ine Villetter
E
hore Præmie-Bøger
sor 111c muargang af
ecorah- os
Posten.»
ter at sende
Venner raa d
bre disse en
2 Linme. De
elvem Over
For «1.15
geeorah-Pøsten og «Ved Arnen– for
i aa af neden or nævnte Præmiec-Bøger:
1 For «ammel og Ung.
Indhold:
efter. s.
naa perhoid 1il Toden. ;
ar Tangero Jortøvetse. Fortælling.
billette
«du
giigator Jag!
akjerlighed.
til alle Dele
nada. ;
tre
gjredistorie
gaicnd Barn.
e Ranne. Foriæll
in ommelig Bielse. Fo ar
erudslugt! til as
r n.
Asten-Læøning.
Dun
nde nærmer
I Linien
ndelse til
IAC
gen paa Trovyatten. Træk as Telebon
thi
af Tpiritivmens nuposiler
og gjenjundet. Novelle.
t, Vew x
jeliv i muøoland.
tiuglent.
i Gjoalere os Taskenspillere.
Familien. Ud. S. Ingeman
trnen.
e) Tujwa. Digt.
erentyr.
peanderite Hav.
eme i Fiumarken
ärter.
op ret
yucien Bonaparted MemoÑirer.
gammel. gortalling af Carit Etlar.
En Tyulst Fortællinger.
Tag. Friske, 13-131 Cts. pr. Dusin.
Smør: Cbicø to funcy Creamery 25-26
God do. 20-2?
Ordinary 17-19
Choice Dalry 15-18
God 11-14
Talg. 6Ø.
veljeø-Gildet i Nærby. En morsom For- uld. : Washel: Unwashed-
j rabeling. «n
Roriens 70.n
des Maskinen. «
e Bringe
maasrugt Ø
ardføore Var
as Ryrerned riv. øn særdelet livlig Skil
an om disie maa interessante Dyr.
ige Tratte
as; udmærte
Priser.
gemje:Jagt. Giter det Engelske.
ventet Gjensyn. «t svensk Sagn
men lhonælltm.
teter. -
lags s! m
. «ørgen Moe.
der denegaarden. «n sandfærdig Fortælling
ja og Jnger.
Kataløg
vuo forse and its Dicsases.
for Jarmetre og Andre, der be
hold paa Bed Arnens Omslag.)
. .
For «1.20
r. 1 fat ok
jardeles nyttig Bog
pArro
lamatee Co.
Drættere.
Røeuister«)d
Decorah-Posten-» og ««Ved Arnen– et
.ar Tecorah Posteno
r. Inddunden. Se Ind
lag eller i en anden Ipalte
gster
)»R hhj.
nelinger. 122
Bed Urncno
For «1.25
aDecorah Posten-» og «Ved Arnen– et
an natn.denior nævnte Bøger indbundne:
r Gammel og Ung.
Asten- Læsning,
En Tylst Fortællinger.
CH
e tnar paa E
til nordost
III
af den bed
f den saa
d I i at
jrom Kristeus daglige Morgen- og
er, hvad Ø
tog Tange. Tilligemed sjun
ver udvalgte Bibelsprog. Til
in Opbyggelse, af Thømas
i etter en gammel Udgave. Ind-
har rundet J
e første. Fø
det Premier;
el kjendte, at
; »
For «l.65
Decorah Posten «Bed Arnen–. et
t AMERICA4N PFOPULAR DIC
NARY Er Jjanddold paa Bed Arnens Lm-
sende Omtale.
ninc und
mer nye de
t de har en
o –
ssor s1.75
Tecorah Posten-» og «Bed Arnen–» ei
e –TEvenlskerne paa vol
æm to Koman sra Midten af det 16de
rede, a' I... F. Friis. Bogen er M46 Eider,
i toghandtelen 81.00. Inddunden i Skind-
æed)t at saa
indr
; en saa b
rted», men
Canada».
kjender ikke
nen alene i
«vs I
;sor 1.85
Decorah-Posten-» og ««VedArnen– et
ad vord Dakburns Tøtre.
en. Te addold paa Bed Urnens Omslag el-
over Atlan
)m i saa me
kommer a
en har to
for, at Hrt
evieljer og Todøsald i Abdonnenters Fa
mat Esterspørgsler indtages for
n 1nme Skyv Ord regnes sor en rinie
den er at si
or dem, de!
Dm hine Vksi
»BIN s0
tesse- Forandring. Naar en Adonnent ønsker
e iotandtet,maa den tidligere Adresse opgives
ovije,naar Tiden er ude. Læg
ind paanyt, hvis De frem-
Intsselappcu
merikansk
Adonnenter dedes indsende nøiagtig Adresse:
sit, County og Stat, samt F. O. Box eller
BU
detaling
st ske i Postal Notes, Money
«eltt Urler. Localhecks
etaling, da vi maa sende dem
tedte paa, sor Collektion, og
«nt. Glem ikke at lægge
nger til
ing as F
g øsv.
Order Blanketten eller Verlen ind i Brevet.
da Papir Tollars er ikteværd mere end I5cts.
sm Penge sendt i almindelige Breve kan
1. Det hænder, at saadan-
rettede Udg
de diir dort,
srit 81.
|mjendere
pgive sit Ravn, dog ikke sor Of-
s Boghan
saa sorlanges.
kan bestilleo til endver Tid af Aaret, og
et tegnet ira den Tid, Inddetaling sker.
nseil
Forretnings-Kort.
edicin
lett a n. Willett.
e «* Willctt, Eagjørere og Raadgivere,
ej, Jowa. Novd21
af de vig
g, Foreko
Rorste Tetstab. Lotale over Olson &
Møder (ver Thorsdag Asten
Anvendelse
ztu fælde.
aneise ove
ne paa Ro
vaiin.
Daad, T1agter, Water St. Decorad,
Au lags jriskt og salt Kjød samt Pølje
Nag; Fjartra rjødes til høtejte Var
lo Fedr. I.
)3)
UN.
st Dyrlægtſt
i 25 Cent
UNDS
corah, Jo
o. Gngbertson,
termd publicuo. – ælger Billetter til og
ge kørge. Farm Mastineri af alle Slaga.
ker. La rØt. Deeorad. Nov
r.A. C. Smith,
lvorso
I,
«og Lren-Sygdomme.
W0k
bar Ossice: Eept1
b e over Iver Larsens Butik.
ecorah, 1
o r
ndsmän
– ,
ser sig et Fremtids Hjem paa et
t Land, men ikke kan blive enige med
k «m, hvor de stal gaa for at finde
n g og billigt, de bør gaa til Jowa,
kan overtræsfes ligeoverfor Skandina
de glimaet –t omtrent det samme som
i ane Und, og tillige kan vi avle
an af al om er
dm ' de mere nordlige og vestlige
a I kotjuth County, Jowa, er end
in del Land jor Salg til billige Pri
dg da gode Bilkaar, lige inde bnell-m
ha datede Farme og gode Skoler; iet
as til 12 Dollars pr. Atre. Her
lug saa en Del opdyrkede Farme til
du n fra 12 til Dollars pr. Akre.
n gen #sker nærmere Underretning
da holden her, inden de bestemmer sig
s da dedes de at skrive til mig,
ku tye, øørgsmaal skal blive besvarede
Uhedssigend, som muligt.
to O. ni
ny ifiee lige overfor Court Huset.
w
En AUlgona, Jowa.
7onumt
. marmo
og billigt.
vi Jowad
get første
i M.
108*
rig Bøk
snart
gaiy –
«
Aall1
nstait.
madiaed,
an
rroP
g anet
«est sveuslt
zula
; y lii.
Normanden
(Demorraten)
i A i 7 Maaned
da merita
aa z lange agentlig
i meis
øottt as
nette ni
11
e H
»Decorah-Posten» forsendt til Norge
koster 81.660. Abonnenter i Norge,
der ønsker Forsendelsen fortsat længere,
end Betalingstiden rækker, kan sende
os 6 Kroner i norske Penge.
Markeds-BVeretninger.
Chicago, lte April, 1885
Vinter-Hvede. No. 2 red s0; No. 8
red, T3-741.
Baar-Hvede. No. 2, 786–185;.
Reaulker eller No. 2. Mai s04–-
8144; Juni s224 –833g; Juli 844-854.
Mais. Priserne er: No. 2 011;;
April 3724-3774; Mai 4115-41; Jum
414-424; Juli 431,43.
Havre. No. 2 white 322-3215; No. 2
mixed 3114-3224.
RMug. No.26384.
Byg. No. 3 52-53; No. 4 47-50.
Aug. Blanche.
rik Staals øägner.
Frøo. Timothy Fair to choice Ø1.30@
1.45; prime S1.41; Rløver fair to choice
.75æ5.00; primeø H.80-41.85; Linfrø
31.39 for No. 1.
Svin. 1.004.500 for sklps, throwouts
and assortøl ligt and 4124.60 for
packørs and shippers.
MESS PORK. Avruil $11.60- 411.70;
Mai 11.70 ø11.80; Juni 11.80 11.00
Juli 1192164–12.00.
krard. April 75.77.
As Runeberg.
C. Andersen
Ejøfinnernes Gammen,
ng – Aiudsehandelen -
rsom dansk Fortælling.
polsk Fortælling.
ortælling sra den sidste
Fine høavyy 0250.27 80.130.15
Fine lgnuati 25-9 211g .14- .16
Coarsø ..10- 251g -11- .13
Medium 26- 20g 16- 21
Low Medium .24- .28 -16- .18
Fjær-æræ. Slagtede Kalkuner 11æ15
pr. Pund; slagtede Høns 10æ12 Cts. pr.
Pund.
HØorn-Kvæg. Priserne paa de forskjel
lige Orades er:
Prime Steers, 1500-1700 pds.t6 0046.45
Cholece to fancy steers 6.22 0.05
Ooodtocholceshipplngsteers 5.420-5.58
Falr to good shlpping steers. 4505.50
Common to falr steers 4.00-5.00
Feeders, falr tocholce 3.175 4.45
Btockera, common to god 3.003.175
Ooml tocholcecows 3.003.175
Common to medtum cons 1.75-2.05
Rough and falir mlxed loes 1.50-2.50
Poor to common mixed lotsa 0.00 -10.00
Faar. Levende 1.223.175 pr. 100 Pund
Øouder. Grønsaltede 6, do. beskadigede
61g, do. lette 0- 3)4, grønsaltede tnalve-
Huder 111g, tørrede do. 14-15.
Ugentlig Ind- og Udfsførsel.
Nedenstaaende Tabel viser Ind- og Ud
førsel for sidste Uge, og for tilsvarende Uge
sidste Aar:
Arricuns. s Racnmvan.
ej 194 1888 184. 1883.
Flour, brls. e m 1u11 mw15 15312
Corn, bu.... LT419) 514 To1 1.097.707 unn
Oans, du... bi un300 ovo 91.046265
Rye, du... 00,5 20.42 131.7
Barloy.bu.. 111.441 16.56 180n 106.41
C Meas bs 1,7503, 1.006.710 1.122
Rus... 34.0215
e e 1,2111 1,2
Pork, bris. . – i gow) 3,6
Lard, s.... 18,446 1.113.825 3000.15 2,1461
D.HogNo. d 12) 1,251 5
LHogs.No s8ns 2.6 40,34 19.724
Canle, o.. «03550 2.43 16,680 13.253
Sheep, No..| 26763) 11.06 døv) 9,3
øvede, No. 2 15, Mai 79; Juni 81;
Mais3»-410.Havre,No. 2,331. Rug,No.
1.68. Bya, No.2574, Extra No. 3 52
MEts PORK, cash E1165-48411.75. Hard
April 6.15 v. caah.
øvede, No. 1 hard, s2. Mais, No.
2 36-39. Havre, No. 2 white 26-21
Byg, No.2 58-60, No. 3 extra, 01,
No.344. Rug, No.?251. Smør, Cholce
to fauncy Creamery 25-28, fine Dalries,
15-20, middels Dairies, 12-20, simpelt
8-10. Poteter 31.
En frøm Mrintens daglige
Mørgen- og Aften-Andag!
i Eukr og Sange
tilitgemeo
Sjungende Andagrer over udvalgte
Bibeljprog.
Til gode redelige Xristnes Opbyggelse,
udgiven af
Thomas séalster.
Vrit godt inddunden i Skindryg, 35 Tts.
portørrin.
Adretje:
B-. AHUNNDSENR,
Derorabh. Jøma.
American-line
Billetter fra Norge og Danmark koster for
Tiden:
819.00 til Chicago.
827.00 til Deeørah.
«27.00 til Northwood.
528.00 til Des Moines.
Aa. HRHOHENS.,
General Passenger Agent,
88 La Salle Str., Chicago, Ill.
B. ANUNDSEN , Agent,
Decorah, Jowa.
Farmere! Giv Agt!
Jeg sælger den bedste Staal-Traad ,
handelen – North Western. Kom til mig
»g De vil spare Penge.
m10ft Ød. Riley,
marrah Nlumber Dmrd.
l. lartwright, M . P.
HOMMæoPBPATH,
FFICE:– Adamsa Block over Ben Besr
DrECcOnaH, 10WAa
Iæruentimmnr. oa
Jatharias Halvorson's
MARBLE WORKS
Waehiagton St. Decorah, lowa.
(Gravstene og Monumenter
i alle Størrelse,
af Granit eller Marmor,
forarbeides smukt og billigt.
Mit Arbeide har staaet Prøve i Jowa og Min
nesota og slere Gange taget første Præmie.
Til Norge.
ISn1trrav.
Milwautet, üte April 1885
St. Paul, 6:te April, 1885.
en Sperctalitet.
Decorah-Losten.
Indlandet.
Jowa.
Et Stentræn paa Rorthwestern Banen
havde sidste Torsdag Eftermiddag Kl.
5 et Uheld i Nærheden af Anamosa.
Et Lokomotiv med 7 Vogne, lastede
med Sten, løb ud af Skinnerne og
havnede 30 Fod nede i en Dam. Fire
Mennesker kom betydeligt tilskade, mu
ligens vil en eller to af dem ikke være
istand til at overleve de Kvæstelser, de
har faaet.
– Mississippi-Elven er nu aaben
for Seilads saa langt op som til Du
buque.
– Klokken 101 sidste Onsdag Aften
slog Lynet ned i T. Hearts Bygning
i Nærheden af Council Bluffs, og den
hele Samling af Husebygninger lagdes
i Aske. 54 prægtige Melkekjøer, 10
Heste, 2000 Bushels Mais, 40 Tons
Hø, 1 Vogne, en Buggy og Alt, hvad
der hørte iil Meien-JIndretningen blev
et Rov for Luerne.
– Den af Guvernøren udstødte
Stats-Auditør Brown vil dog ikke op
give sin Stilling med det Gode; han
har nu anlagt Proces mod sin Efter
folger i Embedet.
Minnelsota.
Ved White Bear Lake, et yndigt
Sted, hvor en Mængde Mennesker tyr
hen for at tilbringe Sommeren, ned
brændte i Toredags fire af de smukkeste
Villaer. Tabet henved s16,000.
–- I Fergus Falls er Saloon -ß Li
cence sat til 4500; dets 16 Skjænke
steder betaler altsaa til Byen ss,000
om Aaret.
–Af Lin vil der iaar i det syd
vestlige Minnesota blive saaet langt
mere end tidligere. Den Slags Grøode
betaler sig nemlig endnu langt bedre
end Hvedeavl.
Vakota.
I December Maaned forsvandt plud
selig Mr. Forest G. Small, en Sag
fører fra Harold, 15 Mile øostenfor
Blunt, og forrige Søndag blev James
H. Bell, ogsaa Sagfører sammesteds,
arresteret for at have myrdet ham.
Small havde sagsogt Bell, efterat de
tidligere havde haft mange Kranglerier
med hinanden, og reiste afsted til Blunt,
hvor Sagen skulde procederes. Ogsaa
Bell begav sig paa Veien derhen sammen
med en Ferdinand Bennett, men ingen
af Parterne mødte frem til Forhøret.
Den følgende Dag betalte Bell Halv
parten af Omkostningerne og sagde, at
han havde sluttet Forlig med Small;
men denne har man senere ikke fundet
Spor af. Den Hest, han red paa ad
Veien til Blunt, fandt man igjen i den
østlige Del af Territsriet, og der i Nær
heden blev ogsaa Bennett arresteret.
De sidder nu begge i Fængsel, og Ryg
tet vil vide, at Bennett er gaaet til Be
kjendelse om Mordet,har opgivet Bell som
delagtig deri, samt opgivet Stedet,
hvor Small's Lig kunde findes. Ogsaa
tilstede er kommen den Revolver, ved
Hjælp af hvilken Mordet gik for sig.
– Ved Byen Northwood er der ny
lig indtruffet en skrækkelig Ulykke, idet
to Mænd, Elling Nyhus og Ole Ha
raldsen kjørte sig ihjel. De var paa
Veien hjemover med et Læs Saahvede,
og var nok temmelig berusede. Da
man fandt dem, laa de begge i Lande
veien, overkjørte af Vognen; Først
nævnte stendød, den Anden med lidt
Tegn til Liv, dog skal han senere være
afgaaet ved Døden.
Netbraska.
Man har opgjort allerede nu det
Regnskab her i Staten, at der iaar vil
blive plantet 50 Procent mere Mais
end ifjor.
– Indvandrere strømmer ind i Ska
revis til den vestlige Del af Staten.
Nevada.
Legislaturen har vedtaget et Lovfor
slag om, at det skal være forbudt at
traktere Nogensomhelst med noget Slogs
berusende Drik, ja ikke engang Cider,
og denne Lov er allerede traadt i Kraft.
Oregon.
Fra Portland meldes, at Veiret i
Marts Maaned har været noget af det
mærkværdigste, man ved at have ople
vet der. Den laveste Thermometer-
Stand var 33 Grader og den høieste
72; Regnfaldet lidt over en halv Tomme.
Mange Blomster staar i sin skjønneste
Pragt, alle Frugttræerne har allerede
strøet sine Blomster for Vinden, og Jor
den ser ud, som om det skulde være i
Midten af Mai. I December og Jan
uar faldt der et betydeligt Snelag, og
dette har givet alt af Værtriget en for
trinlig Beskyttelse Vinteren igjennem.
Wisconsin.
Statens Guvernor Rush har mistet
sin Datter Ida, 27 Aar gammel. Le
gislaturen adjournerede i den Anledning.
– Et Lovforsiag, som bestemmer, at
Kvinder har Ret til at stemme ved
Valg af Skoleembedsmænd i Staten
Wisconsin, er vedtaget i Legislaturen.
En lignende Lov har man i et Par
andre Stater, og den er ogsaa i Kraft
i England.
– Statens historiske Selskab har
nylig faaet som Foræring to Par Hjor
tehorn, som i 1841 blev fundne inde i
en Skov og saaledes stangede sammen,
at det er umuligt at faa dem fra hver
andre med det Gode. s
– Propeller-Damperen, der var an
taget for at være gaaet under med Mand
og Mus, og for hvis Regning et an
det Dampskib gik tilbunds, er nu kom
men ind til Grand Haven i en temme
lig elendig Forfatning. Jernsiderne er
betydeligt indslaaede, og Træverket stygt
skamferet af Isbjerge. Af Fragten er
der kastet overbord en Værdi af 25,000.
Decorah, Winnesheik County, Jowa, den sde April (885
–- Legislaturen har vedtaget en ny
Lov angaaende det offentlige Land, og
afskasfet den gamle. Nu koster alt Land,
med Undtagelse af det, der er bevoxet
med Skov, s2 pr. Acre for virkelige
Settlere; de kan tage saa meget som
640 Acres paa 30 Aars Afbetaling.
Skjøder udstedes mod en Godtgjørelse
af 5 Cents pr. Acre.
Illinois.
Man tror nu i Chicago at have
faaet fat paa Pigen Amalie Olsens
Morder; hans Navn er Henry Ult, en
drikfældig 22 Aar gammel Tydsker, som
har et meget daarligt Rygte. Under
et Rus har han fortalt til Flere, at
han har myrdet hende. Han skal for
resten have haft en Medskyldig i For
brydelsen, men denne blev skudt ihjel
for nogle Maaneder siden.
– Sidste Fredag Asten gjordes der
et Forsøg paa at sprenge Joliets nye
og endnu ikke fuldstændig færdige Court
hus i Luften. Det traf sig saa heldigt,
at den i det Ciemed anbragte Helvedes-
Maskine ikke gik af, saa der ingen Skade
blev gjort. Man antager, at den hele
Plan var lagt af nogle Stenbrydere,
som har gjort Streik.
Pennsylvanina.
Legislaturen har tilstemt et Forslag
om, at der i de offentlige Skoler skal
gires Undervisning i Afgoldssagen, seet
fra et videnskabeligt Standpunkt, altsaa
i Sundhedslære og Physiologi med sær
ligt Hensyn til, hvad Virkning alkoho
liske Drikke og Tobak har paa den men
neskelige Organisne. Det er fornem
melig Kvinder, hvem man kan takke
for denne nye Ordning, som sikkerlig,
om den gjennemføres paa en forstandig
og belærende Maade, kan udrette ad
skilligt Godt.
Missouri.
En Hvirvelvind for over Byen Wa
verly og ødelagde ikke faa Bygninger.
Taget paa en Kirke blev revet aldeles
af, og førtes af Stormen langt, langt
bort. Intet Menneske kom livsfaligt
tilskade. Odelæggelsen beløber sig til
henved s50,000.
– Sidste Torsdag Morgen erplode
rede Hazard Krudt Kompanis Magazin,
idet Lynet slog ned deri. Krudtbehold
ningen udgjorde – Ton, saa det frem
bragte en skrækkelig Rystelse; alle Byg
ninger i Nærheden bar betydelige Mær
ker deraf.
– Sanmtidig med den Cyklone, der
overfaldt Waverly, faldt der over en stor
Del af Staten en ustyrtelig Mængde
Regn, saa alle Vandløb antog en tru
ende Størrelse. Broer blev revne bort,
og megen anden Skade anrettet. Mis
souri Pacifie Banen led et betydeligt
Tab; en Mængde af dens Broer maatte
følge med Flommen.
Washington.
Indianer-Bureauet har endnu ingen
Beslutning fattet om, hvailedes der
skal gaaes frem med Hensyn til Win
nebago eller (row Creek Reservationen
i Dakota Territory. De Hvide, som
allerede har trængt sig ind der, de har
at pakke sig ud igjen; dog vil Regje
ringen bruge saa skaansomme Midler
som muligt. Det befrygtes, at det dog
kan komme til alvorlige Ubehageligheder,
da de Folk, som er flyttede ind der var
i god Tro, og, som det synes, i fuld
Overensstemmelse med Loven.
Texas.
En voldsom Cyklone har revet bort
med sig en Del af Byen Marlin,
County-Sæde i Falls Co. Ingen
Mennesker mistede Livet, men adskillige
blev lemlæstet. Kirker samt offentlige
og private Bygninger staar i Hobetal
som Ruiner. Samtidig med Stormen
styrtede der Haggel og Regn ned fra
Himmelen.
Udlandet.
Canada.
De Tropper, som er paa Veien for
at undertrykke Riels Opstand i Sas
kathewan Egnen af det nordvestlige
Territorium, strømmer lidt efter lidt
ind til Fort Ou'Apella, nogle Mile i
Nord for Canada Pacific Banen; men
derfra har de endnu 300 Mile, før de
kommer til Kiigsskuepladsen; imidler
tid raser Oprørerne, som bedst de kan.
Telegraftraadene er blevne afskaarne,
saa Efterretningerne er temmelig spar
somme. Regjeringen har sendt en Mængde
Rifler og Ammunition som Hjælp til
at kue Opstanden.
– JIndianerne omkring Byen Battle
ford har ligesom flere andre Indianer-
Stammer sluttet sig til Riel og hans
halvblods Oprørere. De har brændt
en Del af Byen, og flere hvide Mænd
er blevne dræbt.
– Over 20,000 Mand ide forskjel
ligste Dele af Dominionen har tilbudt
sin Tjeneste for at dæmpe Oprøret i
Vesten.
Central-Amerika.
Denne Landstrækning indbefatter 5 min
dre Nepublikker, der vilde forsøgt at fore
nede under en fælles Diktatør, nemlig
Guatemalas President Barrios. Saa
vel de Forenede Stater som Merxico
havde saadanne Interesser at varetage
paa de Kanter, at der blev beordret
Tropper derhen. Imidlertid kommer
der nu Efterretninger om, at Barrios
er falden i et Slag, fom leveredes, og
at de 5 Republiker sig imellem har slut
tet en Maaneds Vaabenstilstand.
– En af Oprørs-Høvdingerne har,
da han saa sig nødt til at tage Ylug
ten, sat Ild paa Byen Aspinwall, saa
denne næsten ligger i Ruiner. Nøden
blandt alle de husvilde Mennesker er
forfærdelig.
Europa.
Rusland.– Polittet i Moskau
gjorde nylig den Opdagelse, at den af
Staten ansatte Skarpretter Jvan Fro
losf stod i Nihilisternes Sold. Frolosf
arresteredes, underkastedes et skarpt For
hør og tilstod endelig, at han allerede
siden Henrettelsen af de Nihilister, der
deltog i Attentatet mod den afdøde Kei
ser, havde staaet i Nihilisternes Tjene
ste, af dem havde faaet et maanedligt
Gratiale af 200 Rubler og desuden of
tere større Summer, naar han havde
vist dem specielle Tjenester, som Med
virkning til Nihilisters Flugt fra Fæng
sler, Bemægtigelse af vigtige Papirer
tilhørenæe Politiet o. s. v. Frolosf er
bleven lagt i Lænker og indespærret i
en ensom Celle.
– Ved en Dampers Skibbrud paa
det azowske Hav er der omkomnet 30
Mennesker.
– Her træffes alle nuli ge Forholds
regler for at gjøre Flaaden saa stærk
op
det nyeste Slags bygges, og baade
Cstersøo- og Sorte Havs-Flaaden for
stærkes, saa Rusland vil være vel for
beredt, om det skulde komme til Krig
med England; imidlertid skal dog de
Underhandlinger, som pleies mellem de
to Magter, bære et meget forsonligt
Præg.
Tydskland.–De to største Tyd
skeres Fodselsdag ligger meget nær hin
anden; nylig feiredes den tydske Kei
sers med Pomp og Pragt, og, da saa
Bismards skulde komme i Ondags,
havde de begeistrede Berlinere ikke Tid
til at vente saalænge, de begyndte alle
rede om Tusdagen at høitideligholde
den. Før har det været en Forandring,
som siger, at intet Musikkorps skal faa
Lov til at spille paa offentlig Plads
eller (Gade i den stille Uge; men Kei
seren ordnede det i Anledning af Fyrst
Bismaidks3 (Geburtsdag saaledes, at Lo
ven for den Dag skulde sove. Der var
en Utallighed af Deputationer og af
særdeles kostbare Foræringer.
England.–Kul-AtbeiderneiNork
shire Distriktet har gjort Streik, og
Ondet synes med en truende Hast at
sprede sig til andre Kanter af Landet.
Spanien.–Sammensværgelser og
Sammenrottelser mod de regjerende
Fyrsters Liv synes nu at blive mere og
mere almindelige paa (Brund af de mere
eller mindre nihilistiske Bevægelser, som
sætter Verden i Ulage. Ogsaa den
spanske Konge har nylig været truet
paa Livet, men man har været heldig
nok til at faa Tag i fem af dem, der
vilde rydde ham afveien.
Asien.
Blandt de sibiriske Minearbeidere her
sker der stærk Bevægelse, da man har
opdaget rige Guldleier ved Ignaschino.
Fra Amur og Omegnen er der strøm
met henved 5,000 Arbeidere derhen, og
de har organiseret sig med nogle »«Aëld
ste» i Spidsen. Der arbeides ivrigt
Dag og Nat. Da derikke findes Penge,
betales alt med Guldsand.
– Der pleies Underhandlinger mel
lem Frankrige og China i Anledning
af Krigen i Tonkin, men denne holdes
fremdeles vedlige. Den franske Gene
ral Negrier, som nylig blev saaret iet
Slag, er i stadig Bedring; hans Post
skal nu overtages af General Boulan
ger, som hidtil har haft Kommandoen i
Tunis. Forrige Mandag begyndte oen
franske Flaade et Angreb paa Plgong
Hoo eller Fisher's Jsland i Steædet
mellem Den Formosa og det chinesiske
Fastland. Den følgende Dag var Fransk
mændene Herrer paa Phong Hoo; deres
Tab var ubetydeligt, medens Chine
serne skal have tabt s500 Mand. I den
lille By Makung exploderede to Krudt-
Magaziner, hvorved opstod en Ilde
brand, som varede 20 Timer.
Afrika.
General Grahams britiske Troppeaf
deling gjorde sidste Fredag et Angreb
paa Landsbyen Tamai og indtog den
uden synderlig Modstand. Araberne
tog Flugten, men satte dog først adskil
lige Huse i Brand. Englænderne fulgte
efter, og jandsynligvis vil det snart
komme til en Kamp.
– I en Depesche fra Konstantir.o
pel berettes der, at Zebehr Pasha, der
nu sidder som Fange paa Fæstningen
Gibraltar, sendte til Khartum en nu
bisk Tjener, for at denne skulde for
raade og dræbe General Gordon. JZze
behrs Søn var bleven hængt, og dette
skulde saaledes hævnes.
Frankrige.–Det tidligere Kabi
net har taget sin Afsked, og President
Greoy har formaaet De Freycinet, en
af Frankriges mest fremragende Ledere,
til at indtræde som Første-Minister og
danne et nyt. Kabinet.
Tyrkiet.–Regjeringen staar i Gjæld
til Soldaterne for flere Maaneders Løn
ning, og derfor har Soldater-Konerne
gjort en Demonstration ved i store Mas
ser, ligetil 1000 i Antal, at møde op
ved Finants-Ministerens Bolig, tvinge
sig Adgang og forlange deres Mænds
Tilgodehavende. De forbitrede Kvinder
gav ikke op, hverken for Politiet, som
maatte opgive Kampen, eller for Mi
nisteren, som først forsøgte at gjøre pene
Undskyldninger, men tilsidst fandt det
raadeligst at springe ud af et Vindu.
Madam Pettersen: «Hvad gaar der
af Dem Madam Andersen, De ser saa
svært bedrøvet ud?»
Madam Andersen: »Ja, tænk Dem,
min Mand gik bort iforgaars, men er
endnu ikke kommen igjene. Men De
ser ogjaa sørgmodig ud.»
Madam Pettersen: »Ja, det er nok
saa, det. Min Mand gik ogsaa bort
iforgaars, men han kgm igjen idag,
han.»
Forskjelligt.
I London er nu den nye Tidsindde
ling – Dagen i 21 Timer – bleven
indført, og Uhrmagerne har travlt med
at omdanne og indrette Urene ester det
nye System. Ogsaa nogle Blade har
begyndt at datere efter den nye Indde
ling. Det hedder f. Er.: Junday
Times vil udkomme Kl. 16 imorgen»
eller »«Kabinetsraadet samledes igaar Kl.
14 og varede til Kl. 18».
– Prindserne Carl og Eugen har
paa sin Reise i Palæstina besøgt Sikhem,
hvor de modtoges storartet af Araberne,
der stelte istand en Vildsvine-Jagt, hvor
ved syv Vildsvin nedlagdes. Derefter
besøgtes Nazareth.
– Endnu er (Yeneral Grant ilive,
men det kan vel ikke vare længe, før
han vandrer bort; man holder hans
Organisme oppe ved Hjælp af Opium-
Indsprøitninger under Huden.
Lk– Den offentlige Gjæld formind
skedes i Marts Maaned med 344.000.
– Afdøde C. H. McComrid har
atter testamenteret s100,000 til det
theologiske Presbyter-Seminarium i
Chicago.
– Prof. R. B. Anderson er af
President Cleveland udnævnt til de
Forenede Statens Minister og General-
Consul i Kjøbenhavn. Det er den mest
fremragende Stilling, nogen Nordmand
har opnaaet her i Landet.
– Istedetfor afdøde S. L. Meniill,
General Manager for Chicago, Milw.
« St. Paul Banen, har Bestyrelsen
nu indsat Mr. Roswell Miller.
– General Sheridan har udtalt, at
han ikke nærer den ringeste Frygt for,
at Opstanden i Manitoba skal forplante
sig indover de Forenede Staters Grænd
ser; men om saa var, siger han, sin
des der i Dako:a Milits nok til at
holde Oprørerne i Ave.
–I de sidste 7 Dage indtil Fredag
indtraf der i de Forenede Stater og
Canoda færre Fallitter end i nogen an
den Uge dette Aar, i Alt 231, hvilket
er 46 mindre end Ugen iforveien.
– Anntallet af Breve, der hvert Aar
forsendes over hele Jordkloden, belober
sig til henved 52,000 Millioner.
– Forrige Aar var 1,200 Baade be
skjæftigede med Larefiskeri i Sacramento-
Elven; iaar vil blot 100 indlade sig
paa den Bedrift.
– Det dyrkbare Land i California
anslaaes til at kunne underholde 1,200,-
000 Mennesker, saafremt Landet ud
stykkes i Farme, hver paa 160 Acres,
og hver Familie sættes til 8 Personer.
– Ved Bayon Bartholomew dræbte
for nogle faa Dage siden nogle Negre
et Uhyre af en Alligator. Den var 22
Fod lang og fangedes ved Hjælp af en
Løkke paa en Jernkjætting, til hvilken
der var fæstet en levende Hund.
– En Astronøm Flanders i Kendall,
New York State, tror, at han ved den
sidste Formørkelse har gjort Opdagelser,
der tyder paa, at Maanen ikke er en
kompakt, solid Masse.
– Nat til Søndag havde General
(Grant en 8 Timers næsten uafbrudt
Søvn, men der er vel alligevel intet
Haab.
– Fred. Frelinghuysen, den tidligere
Stats-Minister, ligger for Tiden saa
syg, at der er Fare for hans Liv.
– Det er rædsomt at tænke sig, hvor
ledes Selvmord-Galskaben tiltager i de
Forenede Stater, men det Værste af
Alt er dog, at statistiske Oplysnmger
meddeler, at ©53 Børn under 141 Aar
tog Livet af sig i Løbet af det sidste
Aar. Mon ikke dette ogsaa er en Følge
af den fordærvelige Røver-Literatur, som
det her findes jaa fuldt op af!
– Træmaterialet i Markus Kirken
i Venedig er over 840 Aar gammelt,
og dog er det ikke i nogensomhelst Hen
seende ødelagt.
Ildslukkende Bomber.
I Overværelse af en Del indbudne,
hvoriblandt Brandinspektøren, nogle Jn
geniørofsicerer, endel bygningskyndige,
Repræsentanter fra Pressen, foreviste
Alfred Benzons Fabriker forleden Dag
paa Brandvæsenets Ovelsesplads i Kjo
benhavn et nyt Middel til at slukke
Ildløs med. Redskabet er ganske sim
pelt. Det bestaar af en rundagtig
Glassflaske, hvori der sindes en Vædske,
som ved at komme i Berøring med Il
den, udvikler Luftarter, der kvæler Il
den. JForsøgene faldt meget heldige ud.
Først andtændtes et aabent Træskur,
der var overhældt med Tjære og Petro
leum. Da det var kommet ordentlig i
Brand, slyngedes en af Bomberne der
ind og kvalte strax næsten hele Ilden.
Ved Hjælp af en Bombe til kvaltes
den aldeles. Forsøget med det aabne
Skur blev gjentaget og med samme
Resultat. Derpaa blev der stukket Ild
i en høi, indvendig tjæret Skorstenspibe.
Ogsaa denne Ild blev slukket i et Cie
blik ved at bruge en Bombe. Som
tredie Prøve blev der i et Træskur, der
kun var aabent fra den ene Side, an
tændt et Baal af Furutræ overøst med
Petroleum. Ved Hjælp af 3 til 4
Bomber blev ogsaa denne meget stærke
Ild slukket i Løbet af et eller to Mi
nutter. Der var efter Forsøgene kun
eu Mening blandt de tilstedeværende
om Bombernes fortrinlige Egenskaber
samt deres store praktiske Nytte. I
Sammenligning med de amerikanske
Granater, hvormed der i Slutningen af
Januar ogsaa blev anstillet Forsøg,
synes de fra Alfred Benzons Fabriker
udgaaede ildslukkende Bomber at være
af kraftigere Virkning. J en Hense
ende bærer de i ethvert Fald Prisen
fremfor de amerikanske Granater, og
det er med Hensyn til, hvad de koster.
De amæikanske koster nemlig mellem
40 og 50 Kr. Dusinet, medens de
pr. Dusin.
Bog- og Accidents-Trykkeri
er vel forsynet med nye Typer, gode Presser og alt andet Maski
neri, og anbefaler sig til Udførelse af alt Slags Arbeide i det
nørske, tydske og engelske Sprog, jaopom
Bøger Pampyleter
..s
. Førretnings Kort, Convornuter,
MRegningsblantetter, osv., osv.
I AUma paa de jøritjellige –1agt Ardeider opgivet paa Forlangenda.
FE #tred at tho Pon Office a Decorah as Sccondflarm Matter,
Reiseerindringer.
(Af Anna Schroeder).
(Tilegnet hendes Venner i Norden.)
(Fortsættelse)
Noget herfra stod Ferdinand Lesseps,
den store franske Ingeniør, hvem vi har
at takke for Suez-Kanalen, og Wil
helm Rickard Wagner, den bekjendte
Komponist. Ien anden Gruppe stod
den berømte Sangerinde Christina Nel
son sammen med Victorien Sardou,
den store franske Dramatiker. Chri
stina Nelson er her fremstillet i sin
første Ungdom. Hendes Væsen udtryk
ker Beskedenhed og Ynde. Hun er as
middels Høide, slank, med et blegt
ovalt Ansigt.
Sangerinden Adelaide Patti er lidt
høiere end Christina Nilson og har et
noget bredt Ansigt. Næsen er bred og
Øinene smaa, Munden ogsaa liden, og,
kan man ikke kalde Miss Patti smuk,
saa er hun alligevel meget pen. Sarah
Bernhart, den franske Actrise, født i
Paris i Oktober 1814, er mindre smuk
end de ovenfor nævnte, men ser dog
særdeles intelligent ud. Her var mange
andre Kunstnere og Kunstnerinder; men
jeg opregner kun dem, der gjorde noget
særligt Indtryk paa mig.
Saa kommer man til Kjælderetagen.
I denne skumle Hvælving ligger Ame
rikas afdøde President Garfield paa
Dødsleiet. Jeg kan ikke begribe, hvor
for han skal være henstillet nede i den
skumle Kjælder, mellem Forbryderscener
og Barbari. Dog ligger her Amerikas
President paa en simpel Seng, i e
lidet Kammer, med en eneste Stol, der
staar foran Sengen, og hvorpaa hans
af Sorg nedbøiede Hustru sidder og
græder, medens hendes lille Datter, en
13 a 14 aarig Pige, ligger med Ho
vedet i Moderens Skjød, forgrædt og
holdende et Lommetørklæde i den ene
Haand, der ogsaa hviler paa Moderens
Skjød, som var den træt af at tørre
bort de idelig frembrydende Taarer.
Pressidenten ligner sine Fotografier,
saa enhver kan kjende ham strar, uden
at have seet Orginalen. Mts. Gar
field er en liden, maver, ubetydelig
Skikkelse med et ganske almindeligt An
sigt, hvilket her udtrykker dyb, men resig
neret Sorg. Datteren ligner Moderen,
men ser dog ud til at blive smuk. Det
er det lille Hus, i hvilket Presidenten
døde, og hvor han her er fremstillet i
Vor.
Ligeoverfor dette Sørgeskue sidder
Garfields Morder Guitau. Han sid
der indenfor Jerngitteret, stirrende, som
var han vanvittig. Enhver kjender
dette stygge, forstyrrede Ansigt igjen
fra Fotografierne.
Det er en underlig Felelse, der gri
ber en ved at blive stillet Ansigt til
Ansigt med Morderen og Offeret for
denne tragiske Handling, i denne skumle
Hvælving, hvor man kan se fra den
døende President lige bort paa den
skumle Forbryder, Presidentens Morder.
Lige ved Siden heraf er en Forbry
derscene fremstillet. Forbryderen har
dræbt en Kvinde, der ligger paa (Gul
vet med blodigt Ansigt, som diser flere
Knivstik, Oinene stirrende og brustne,
medens Morderen røver hendes Penge.
I næste Scene bliver han greben paa
frisk Gjerning. Man ser Skabdøren
aaben, Pengene paa Gulvet, og Poli
tiet holder ham fast om Haandledene,
medens en Anden holder den ladte Pi
stol for hans Bryst. En Pige, der er
kommet til, og en Tjener staar i maal
los Skræk, stirrende paa det hele. I
tredie Scene er han fremstillet som
dømt til Døden, og i fjerde ledes han
til Retterstedet. Her staar hans gamle
Moder; grædende holder hun hans
Hænder og forsøger at tale til ham,
men kan ikke faa Ordene frem for
Graad. O, min Gud! hvilket Billede
paa Fortvivlelse er denne Moder, og
dog er hun rolig og skal trøste Søn
nen, der netop skal befordres til Ret
terstedet.
Ingen Prediken i den hele Verden
kunde være istand til at virke saa af
skrækkende for Synd og Forbrydelse
som dette Billede. Saaledes forekom
mer det mig; jeg brast i Graad og
maatte vende mig bort. Saa kom vi
til Livingston, baaret af to Negre; de
har fundet ham; han var mere dod
end levende, og meget gammel og ud
tæret at se paa. Afrikas Orken og alt
Andet var her saa livagtig fremstillet,
at der gik en Gysen gjennem En; thi
man sfik en Følelse, som om man selv
stod der midt i Sandørkenen.
Saa kom vi til den franske Guillo
tine, opfunden af Doktor Guillotin,
under den store franske Revolution i
1789-92, samtidig med Robespierre,
der sørgede for, at Maskinen aldrig stod
ledig. Robespierre og Guillotin skal
efter historisk Beretning selv være faldne
som Ofre for den.
Længere henne var den russiske Knut,
hvor det bundne Offer sik sine tilmaalte
Slag for den mindste militære Forse
else. Jeg taalte ikke at se herpaa og
sik saaledes ikke se Knuten nøie nok til
at beskrive den. Saa kom den kinesiske
Maade at straffe paa. En Mand lig
ger paa Knæerne med Armene gjennem
to Huller og Hovedet gjennem et tre
die, og maa saaledes paa Knæerne gaa
lange Strækninger; efter sig har en
Mand, der pidsker ham.
Saa kom vi til en Lynch Scene,
hvor Forbryderen bliver klynget op i
nærmeste Træ med Strikken om Hal
sen, medens Mængdeu ser til.
Den sidste Scene, vi her saa, var
Mennejkeædere. Paa et Stillads over
en Ild laa en Vild og stegtes, vaan
dende sig i umaadelig Smerte; de Andre
sad rolige omkring Ilden, beskjæftigede
med andre Ting, medens de ventede
paa Maaltidet.
DOisse vare gruopvækkende Scener;
men var dog interessante, da de gav
Decorah-Postens
s. m..
en levende Fremstilling af, hvad man
ellers ved Læsning aldrig faar nogen
klar Forestilling om.
Fra min Dagbog paa Havet.
| Den 9ode Januar forlod vi New
York og har nu været ombord i Dam
peren »Alene» i 5 Dage. Vi har her
nogle og serti Passagerer, af hvilke de
fleste er Amerikanere og hører til en
Operatrup, der skal til Kingston, Ja
maika, for at give Concerter. Andre
er Engelskmænd, nogle Familier fra
Kingston, hvilke nu vender hjem, efter
et Besøg i Staterne. De er meget
mørke disse Kingstonianere. To Da
mer af de sidstnævnte har været sosyge
lige siden Reisens Begyndelse.
Saa er her nogle Spaniere, som har
forsogt at gjore Bekjendtskab med os,
hvilket er lykkes den ene saa temmelig,
da han taler Engelsk, hvorimod de to
Andre taler det franske og spanske Sprog.
Den spanske Herre forsøger idelig at
faa os ttl at forstaa ham, hvilket dog
ikke lykkes uden at de andre er Tolk.
Paa Fransk har det dog lykkeds at
gjore os forstaaelige enkelte Gange,
men at tale Sproget er værre end at
læse det, og, da vi kun kort har stude
ret det, er vi endnu ikke komne videre
end til at læse det. De to første Dage
var vi lidt sosyge, siden har vi holdt
os friske. Vi har ogsaa haft behage
ligt Veir, siden vi kom ombord, end
skjont her en Nat var temmelig Sø
gang, der gjorde at vi alle paany blev
mere eller mindre syge. Det var en
underlig vemodig Følelse, der greb mig
ved Afrersen fra New York; thi paa
Bryggen vare alle fremmede for os, da
kun En kom for at sige os Farvel, og
dette var en Doktors Søn fra Christi
ania, Hr. Ingier; forresten var alle os
ubekjendte. Ogsaa her ombord er vi
ganske alene; medens alle de Andre har
sine Mænd eller Brødre med, saa har
vi ingen, der kunde tænkes at ville
række os en hjælpsom Haand, om noget
skulde indtræffe med Storm eller Ulgkke.
Jeg vil ikke raade Kvinder til at fore
tage en saa lang Søreise uden Herre
folge; thi man føler sig altid saa utryg.
Det er især om Aftenen, man savner
Venner. Naar jeg sidder og skuer op
mod den stjernebesaaede Himmel, der
hvælver sig over dette uhyre Ocean (thi
det er nemlig, ligesom man om Afte
nen bedre kan se Skibet, der da synes
saa lidet paa denne uhyre Flade, da
gaar Tanken til Venner, til dem, man
har forladt, og dem, man srciler til.
Da kan jeg bedst se dig kjære Far,
siddende i den hyggelige Stue der oppe
ved Spen, røogende din Pibe, og det
forekommer mig da, som sad ogsaa du
netop i samme Cieblik og tænkte paa
os; thi du er jo ogsaa saa alene, oa
det forekommer mig, som om jeg aldrig
skulde faa se dig igjen nu, da vi har
lagt dette store Verdenshav mellem hin
anden. Vi har endnu tre Dage igjen,
forinden vi naar Land, og jeg ender nu
disse Linier med at haabe, at Veiret
fremdeles vil være heldigt den øvrige
Del af Veien.
Torsdag Esftermi-dag Kl. 1 ankom
vi til Kingston paa Jamaika. Glæden
over at have naaet Land var stor, Alle
var glade ved at flytte bort fra det
slinarende Skib, hvor man maatte spise
sin Suppe, med Talerkenen i den ene
Haand og Skeen i den anden, og slaaes
med Vandglas og Karafler, som kom
ramlende ned i Ens Skjod uden Barm
hjertighed med Kjoler, om de end var
af Floiel og Silke, eller ogsaa ligge
af Søsyge den hele udslagne Dag.
Vi var ogsaa lykkelige ved at vide,
at vi en hel Dag skulde faa Lov at
spadsere paa Land. Endel Venner af
vore Medpassagerer kom ud til Skibet
ien liden Baad. Der gik en forfær
delig Søogang, og der var en Dame i
Baaden; men tiltrods herfor arbeidede
man Baaden gjennem Bølgerne, et
Toug blev kastet over til den fra Ski
det, og saaledes haledes den ind til
Faldrebet. Damen i Baaden svang sig
op med ligesaa stor Behendighed som
Mændene. Nu blev her en Hilsen, en
Kyssen og Omfavnen, der varede flere
Minutter. Efter nogen Tid var alle
i Land, og tilbage paa Damperen var
nu ikke flere Passagerer end jeg og
mine Smaapiger, samt en Spanier og
en Amerikaner, der skulde til Sydame
rika. Spanieren opfordrede os til at
gaa i Land for at bese Byen. Dette
Forslag modtoges med Bifald, og vi
begav os afsted, skjønt Aftenen var
temmelig mørk. Spanieren leiede to
Kareter, der saa meget indbydende ud,
da de var blankt polerede, med Lygter
paa Siderne. Hestene derimod var
nogle elendige, magre, smaa Og, med
plumpe Arbeidssæler; men ved adskil
lige Slag af en tyk, grov Svøbe gik
det afsted i flyvende Fart.
Et dansk Blad fortæller i Anlednmng
af Pr zds Valdemars Reise til Kon
stantinopel følgende lille Anekdote:
Ved Middagen hos Sultanen sad
Prindsen ligeoverfor en ung bleg Mand,
som spiste, bare spiste, uden at mæle et
eneste Ord.
Sultanen, som saa den danske Prinds
betragte sin visavis forundret, hviskede
forklarende: Det er ogsaa en Prinds.
Det er min Søn, men jeg har saa
mange, at jeg umulig kan have dem
Alle til Taffels, men de har sine sær
skilte Dage, og idag er det hans Tur.
Det er vist første Gang, han er her.
(Til Storviziren ligeledes hviskende):
Hvad hedder min Søn der?» |
»Soliman, Deres Majestæt». |
Hvorpaa Sultanen med et venligt
Nik hævede Vinglasset mod den unge
Mand, sigende:
«Skaal Soliman, det var morsomt
at faa se dig! Hvorledes lever Mama?
riteratur.
En Piøner saavel iG ni om
i Navn. s seve! i Bjernin ge
fine! The nr. e hin
e dele er i indelse
bo the e Press s voret
sig cp ot aaret fremad. Det siger:
The Pioncer l'r rr mere end et
privat Foretagende, det er en Institu
tion, som altid har fulgt ei sam
men med den raskt vorende Civilisation,
for hvilken dette Blad har været en
Pioneer, baade i Gjerning og i Navn.
s –
The Pioneer Press som et Ayheds
blad staar som et tydeligt Erempel
den Vært og den Frem e ikke lee
Byerne St. Paul og Mintieapglis har
gjort, men alle de Stater og Territo
rier, for hvilke disse to Byer ligesom
er et Centrum og en Typus. Da det
politiske Liv først j dagede; heroppe i
Nordvesten i 1849, da kom St. banl
Weekly Pioneer til Verden; Bladet
blev grundlagt af den bekjendte James
M. du og fra den Spire er den
nuværende Pioneer Preos voret og op
til den Trivsel, der nu nyder. ndre
Aviser er sat i Gang i det Uendelige,
men de har blot levet en stakket Tid,
saa neppe Navnene lever igjen, medens
Pioneer Pres idelig skrider fremad paa
sin uafbrudte Bane. -
The Pioneer Press har sit Udspring
fra the Pioneer, som ha! Dagens Lys
den 28de April 1849, og fra 5t. Paul
Pre–, grundlagt den liste Januar 1861.
»The Pioneer» viste sig snart saa frem
ragende, at det overstraalede og opslugte
alle sine demokratiske Rivaler, og vorte
sig frem til en stærk og selvstændig
Avis. |»The St. Paul Press» slugte
ligeledes de republikanske Blade, som
var udkomne tidlige, og denne Avis,
under Ledelse af de nuværende Eiere af
»Pioneer Press», begyndte sin saa
mærkelige Karriere, en heldigere end
man knapt kan finde Sidestykke til i
Avis-Literaturens Historie. I hele 23
Aar har Bladet tiltaget i Styrke og
Holdning – ikke et eneste Aar er gaaet
hen, uden at det har faaet større Ud
bredelse og større Forretninger. Der
har ikke været nogensomhelst Stands i
dets Udvikling, og aldrig er det gaaet
et eneste Skridt tilbage.
I 15753 slog the Pioneer og the
Prets sig sammen til et Blad, nemlig
den nuværende Hioneer res, og fra
den Tid indtil nu vil sikkerlig alle dens
Læsere være enige om, at de eneste For
andringer, som er foretagne, det er Alt
alene i Retning af at gjøre Bladet
bedre og større, alteftersom Midlerne
strække til; det vinder altid større og
større Udbredelse.
* *» * * The Pioneer Press sælges
regelmæssigt af Træn-Agenter paa en
Strækning af over 16000 Mile af de
15 Jernbanelinier, der staar i Førbin
delse med den By, hvor det udkommer.
1 1
* *
Aviserne sælges at 450 Lokai-Agen
ter i Byer og Landsbyer ved alle disse
Linier, og den har ogsaa en Tor Sub
skriptions-Liste, der expedres pr. Post.
Det er et Blad af ikke flere end 4 i
de Forenede Stater, der hver Dag i
sine egne Spalter, afgiver et beediget
Erklæring om Subskribent- Antallet.
«Avisen trykkes fra Stereotyp-Plader,
paa Hoe perkectin- Presse, hvilken er
et Vidunder af mekanisk Opsindsomhed;
den leverer 12000 Eremplarer i Timen,
alle skjæres af fra en sammenhængende
Rulle Papir, og Bladet kommer ud af
Pressen trykt og foldet og færdigt til
Forsendelse.»
«Prindsen af Wales i Sandringham»
er Titelen paa en læseværdig Opsats i
«Harper's» April Numer. Dr. Wm.
H. Russell, I for mange Aar saa
beromte Krigskdorrespondent, ledsagede
Prindsen paa hans Tur gjennem In
dien, hvorfor han kjender ham godt og
er vel istand til at skildre den britiske
Thron-Arvings daglige Liv i hans Hjem.
»At blive inviteret til Sandringham»
æ, i selskabelig Henseende, en Engelsk
mands høieste Onske her paa Jorden,
næst efter at blive indbudt til Dron
ningen, og der er en hel Del Interes
sant i Førbindelse med dette Norfolk
Herresæde, selv om man undtager Be
boerne, som, efter Sigende, der «lever
et rolig, velordnet Liv som en engelsk
(Hentleman og hans Kone.» Dr. Rus
sell giver en interessant Skildring af
det virkelig anstrengende Arbeide, Prin
sen har paa Grund af sin officielle
Stilling, og tillige en underholdende
Fremstilling af den prindselige Fami
lies hele Levesst. Smukte e
af VPrindsen og Prind)vessen og af
Prinds Albert Victor, Partier af Sand
rmngham og Abergeldie, det Indvendige
af Værelser der, Billeder af Prindsen
vaa en Kjoretur, paa Jagt og lignende
ledsager Artik-len, som passer godt som
Lekture nu, da Prinds Albert Victor
agter at komme over og besøge de
Forenede Stater.
Vi har fra G. W. Ogilvie & Co.
233 Lake Str., Chicago, Ill. modta
get en Bog, betitlet: Ilow to build a
hone. Den indeholder Planer for 25
forskjelige Slags Huse af alle Stør
relser, fra 2 Værelser og opad, tillige
med pene Tegninger af Huset saadant,
som det er, naar det er færdigt. Det
er en meget nyttig Bog, og en eneste
Plan i den den er mere værd end, hvad
den hele Bog koster. Man finder op
givet, hvormeget af Materiale der skal
til de forskjellige Huse og Vink, hvis
Værd godt kan jættes til flere hundrede
Dond: De sender den portofrit for
25 Ct.
Aaben Korrespondance.
Til L. K.! En saadan Bog som
den, De nævner, Frenologi af Martin
Lund, har vi ikke til Forhandling, ved
heller ikke, hvor De skulde kunne faa
den kjøbt.
– Med en »«Dranker» pleier man at
forstaa et Menneske, som stadigt drikker,
og som Regel til Overmaal, altsaa ikke
blot bruger stærke Drikke, men i en
sørgelig Grad misbruger dem.
– Til M. T.? Vi kjender ikke
Trond J. Elthons Adresse.
– Til E. N. O.! De maa hen
vende Dem til «Staten Minnesotas
Fish Commissioner,, og han vil sikker
lig skaffe Dem Karpe-Y)ngel; men om
De skriver til en eller anden af Deres
Landsmænd, der har været Legislatur-
Medlem, vil han vist opgive den. Yn
gelen kan føres lange Veie; sidste Aar
fik Minnesota en hel Mængde fra Osten.
Den Korrespondent, som fra Dakota
spørger om det Samme, bør henvende
sig til en af Territoriets Embedsmænd;
vi tror neppe, at nogen Fish-Kommis
sionær er ansat i Dakota. De burde
ogsaa korrespondere med Minnesotas
Vieh ((omnmiscioner.
– Paa Forespørgselen i »Posten»
om en Rokkedreier, kan jeg oplyse at
en saadan Mand lever just her 1 a 5
Mil i Vest for Decorah, nemlig Gud
mund J. Riste, Farbroder til N. Riste
hos Ruth i Decorah. H. Tobiason.
Mikkel Blaklien, Blak Earth, Dane
Co., Wis., forfærdiger ogsaa den Slags
Rokker, som brugtes i Norge.
Ligeledes Baard H. Næseth, Wood
ville, Winneshiek Co., Jowa,