Decorah-posten. [volume], April 15, 1885, Image 2

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Husmands-Gullen,
En Fortælling fra Siadal af H. A. Foss.
(Fortjættelse.)
Derefter blev endel Kjokkentøi og Tiæbohave samt Kak
kelovne opraabte, og, idet Ole kom ud for at tage Tingene
i Oiesyn, saa han «(Gamle-Guri» staa bortved Peisen,røge
paa en Kridtpibe, samtale med Anne Braaten og græde og
beklage sig: Hun var nu husvild, hulkede hun; fortalte,
at hun havde tjent paa Gaarden i over 30 Aar, altsao
længer end Thorsten havde haft Styrelsen, og nu, da Asle
skulde blive Husbond der, da var hun jtkker paa at blive
udjaget, fordi hun havde spillet ham et Puds paa Sæteren,
og, tilføiede hun, nu var hun saa gammel, at hun var bange
for, at Ingen vilde tage hende i Tjeneste, og hun var
ræd for at komme «paa Bygden».
Efter at have lyttet en Stund, gaar Ole over til hende
og siger: «vær ikke bange Guri! Du skal slippe at flytte,
om Du vil, det skal jeg borge for!»
«Ja, Gud veit Du; kjennar Du Asle Du? men –-
han er kje go tæ overtala!»
«Ja, jeg kjender ham; forresten gjor det intet til Sa
gen, thi jeg eier nu Gaarden og ikke Asle!»
«Men haa æ Du for ein sine Kar da? eg tyks, eg ho
set Deg før og!»
«Jøg er Husmandsqutten, som saa ofte gav dig Varm
paa Piben din i de Aar, jeg laa og tumlede her paa Kjok
kengulvet, samt fulgte dig paa Sæteren i syv Somre».
«Nei, er de Deg Ola, som er blet so sin og ukjens!
ja Du Maria!.... Du Maria!.... Saa hava Du kaupt
Gaaren!.... ja Tie forandrar seg.... Eg tykte bestan
deg ifraa Du var liten, at Du var noke framifraa, og no
ser eg da sjiligt, at eg ikje hava taki feil hel. Ja, ko
Moro eg hadde meir hæl ein (Gaang ta sjaa dissa tindrande
Augarne ktine trilla ove fraa ein Aas tæ ein annan, naar
eg stundi togo deg mæ me op paa ein Nut, i de Dagar vi
voro paa Sætra».
Her standsede hun for at tænde Piben, som ikke havde
kunnet holde Varmen under Samtalen, og Ole benyttede
her Anledningen til at sporge om, hvor Marie var, Noget,
som han længe havde sorsoat at faa frem, og som han,
uanseet sin rige Evne til Selvbeherskelse, ikke formaaede at
udsige med klar Stemme. Da fortalte Guri ham om Ma
ries Opholdssted, samt om hendes Modgange, og endte med
følgende Ord, der ledsagedes af en Taarestrom: »Og at
eg no ska faa Deg tæ Husbond og hennar tæ Matmor; dæ
æ noke, eg aldrig kunm hava drøoymt om –aa bliva so
løkklig paa min gamla Alderdom».
Her maatte Ole forlade hende, da Møblerne i Stor
stuen nu blev opraabte. Han kjøbte det meste derinde, uag
tet Asle Viig hjalp tl med at forhøoie Priserne.
Da Auktionen var tilende for den Tag, bad Ole Auk
tionsmesteren, der skulde overnatte paa Gaarden, om at ville
have Tilsyn med de kjobte Gjenstande, hvorefter han hastede
med at komme ud, i den Hensigt at tage Veien mod Præ
stegaarden; men kommen udom Tøren ser han det lille
Hyttevindu, hvori stod et Lys, smile saa blidt mod ham, og
paa en Gang baade lokke og bede ham komme over. I
Betragtning af, at det var næsten en halv Mil til Præste
gaarden, og Kvelden mørk, valgte han at folge Vinket,
hvorfor han vendte sig og vilde gaa tilbage til Auktionslo
kalet for at faa Hjælp til at bære sin vægtige Kuffert over
til Haugen.
Da stødte han paa to Kjæmpekarle, der stod udenfor
Trammen og samtalede. De gjemte hurtigt Flasken, der
nys havde sagt sine Kluk! Kluk! og den ene begyndte:
»Vil Du tage med dig Sagerne dine i Kveld og stase op
bortpaa Haugen, eller vil Tu være Husmandsgut og sidde
paa Krakken i Kveld ogsaa?»
»Ja, Krakken skal faa bære mig; jeg tager blot min
Kussert og lader Resten staa til imorgen».
»Saa Du tror det, Du! men jeg skal sige dig, at jeg
kaster hver Smule udom Døren jeg! thi nu er jeg Herre
her paa Gaarden».
Asle stod i den gale Formening, at hans Fader, der
ikke var kommen hjem fra Auktionen endnu, havde kjøbt
Gaarden efter Aftale.
»Du er vel ikke mere Herre her end enhver anden
Fremmed, skulde jeg mene!» var Oles Svar, «eller er Du
maaske gift med Guri og har flyttet hid som Vilkaarsmand ?»
«Vil Du ægle Du, saa ska' jeg strax tæmme dig jeg,
din ford– Huøsmandstas!» brolede Asle, gjorde nogle Hop,
og strax drog han udaf Sliren Kniven, som blinkede foran
Ole, men denne daanede ikke; han tvertimod sagde nok saa
koldblodigt:
»Nei, jeg vil ikke ægle med dig! jeg er igrunden et
fredeligt Menneske jeg, men disse to Karene her er just ikke
at spøge med!» Han holdt i det Samme en stor Revolver
i hver Haand, og alene Synet af disse var formeget for
Asle; han blev bleg som Maanen, gik baglænds nogle
Skridt og bemærkede til sin Kamerat, Torsten Hovland:
»Jøsu Namn!.... tror jeg ikje han har »«Spistoler» au!»
Torsten Hovland syntes at være lidt modigere, beholdt
Fatningen og vilde tale med Ole, men det gik op i »Tul»
altsammen, da han sikkert havde taget formeget til sig af
Flasken; Ole fandt det ikke Umagen værd at vente og lytte,
men var snart inde igjen, trykk.de Eriks, Tjenesteguttens,
Haand, han gjensaa ham nu for sørste Gang efter Hjemkom
sten, og nogle faa Minuter senere gik disse to med raske
Skridt, en paa hver Side af Kusfserten, over mod Hytten,
hvis Beboere de, saasnart de var komne op Bakken, saa
sidde rundt Bordet og spise sin Ajtensmad.
Ole takkede for Hjælpen, Erik gik hjem, selv satte han
sig saa paa Kusferten, og lod dem, der var derinde, ufor
styrret fuldende sit Maaltid, medens han med underlige Føo
lelser sad og iagttog, hvorledes Moderen endnu gik hushol
derisk tilverks med Uddelingen af den ringe Kost til.Bør
nene. Hvad han forøvrigt tænkte, medens han sad der og
betragteve sine Kjære for første Gang efter 43 Aars Fra
vær fik Ingen vide, men at det tørte ham fremgaar deraf,
at han hiden har tilstaaet at han tilbragte en hel Time
udenfor dengang, fordi han ikke vilde træde ind grædende.
Gjensynet var noget af det interessanteste af hele
denne Beretning, men, da min Pen blot vilde være istand
til at give en rent mat Skildring deraf, skal jeg overlade
til Læseren selv at tanke. Der faldt Taarer paa begge Si
der, saavel ved Gjensynet som ved Skilsmissen, men denne
Gang maa det sikkert have været Glædestaarer. Der blev
ikke sovet meget den Nat, thi de havde fuldtop af Nyheder
at fortælle paa begge Sider. Kusserten blev baaret ind,
og deraf udtoges Kjoletøier, Tørklæder, Handsker og Bø
ger, kort sagt Presenter til Alle, og der var større Glæde
og Lykke paa Haugen baade hos Gammel og Ung, end der
nogensinde før havde været drømt om.
o. Næste Morgen, da Autnonen paabegyndtes igjen, kjøbte
Ole næsten hele Besætningen, Gaardsredskaberne og Kjøore
tøiet, undtagen gamle Blatken og Smalslæden; dette kjøbte
en Slægtning og forærede Torsten, hvorfor Ingen bød der
paa, da man fandt ud Hensigten.
Klokken to var Auktionen fvrbi, og Enhver drog hjem,
) Bondegutter, samt
Torsten Hovland og Asle Viig. Disse trak sig tilbage
til Dagligstuen, hvor der blev en Støi og Skraal, og som
først tabte sig, da Ole og Guri kom ind med en stor Va
skebalje mellem sig. »JI maa undskylde mig, mine Herrer!
at jeg beder Dem forføie Eder herfra, da jeg ønsker at have
Værelserne rengjorte saa snart som maligt;» var Oles før
ste Ord.
Torsten og Asle skreg omtrent samtidigt: «Hvem har
leiet dig til at vaske eller arbeide her paa Gaarden? tag
Du blot med dig »Skrabet», som Du har kjøbt, og se til
at komme herfra, ellers skal vi strax vise dig, hvem det er,
som skal forføie sig ud».
«Jeg gjør dig Torsten, som Gaardens forrige Eier, be
kjendt med, at jeg har kjøbt Gaarden; her skal jeg til Be
kræftelse vise dig Skjødet. Jeg giver Alle og Enhver af
Eder to Minuter til at komme ud raa og haaber, I for
staar Eders eget Bedjie ved at adlyde strax; hvis ikke skal
jeg være nødt til at bruge andre Midler for at gjøre min
Ret gjældende».
De uvedkommende Bondegutter gik derpaa lidt forbløf
sede ud gjennem Døren, hvorimod Torsten og Aste, efter
at have hvisket lidt sammen, begyndte at slytte ud sine kjøbte
Sager. Da dette var gjort, raabte først Asle ind til Ole,
som havde aabnet Vinduerne og skurede af alle Kræfter paa
det tilsmudsede Gulv: «Ja, har Du gaat mig i Veien og
kjøbt Gaarden fra mig, da sværger jeg dig Hevn og Ulykke,
saalænge jeg lever. Husk raa, at jeg skal klemme dig næste
Vaar; jeg tror endnu, jeg e er mer i Gaarden end Du!»
«Den Dag og den Sorg», var Oles Svar; »jeg fryg
ter ikke saameget for dig endda, saalænge Djævelen er din
Anfører, og Alkoholen og Tollekniven dine Vaaben, thi for
Ham, som har ledet mig hidtildags, maa Djævelen og
ethvert Væsen bøie sig, ligesaavist som AÆdrueligheden over
vinder Drukkenskaben, og Revolveren Tollekniven».
«Heller aldrig skal Du faa mit Jaord til at ægte Ma
rie!» raabte Torsten, og, forsøger Du derpaa, da gjør jeg
Indsigelse».
«Jeg finder mig ikke længer foranlediget til at bede om
dit Samtykke desangaaende, thi hun er ikke længere i »dit
Brød» og er ydermere kommet til Alder og sfForstand».
Saaledes faldt omtrent Ordene, medens Torsten, Asle
og Blakken tog Veien bortover mod Viig.
Otte og 1yvende Kapitel.
Et glædeligt Gjensyn.
Udpaa Eftermiddagen den paafølgende Dag saa Provst
Tandberg, medens han sad ved Kontorvinduet, to Personer
komme kjørende henimod Præstegaarden. Han hyntes i He
sten at gjenkjende Torsten Hovlands »Storgraaen», men var
dog ikke sikker derpaa, og tilsidst vidste det sig, at de Kjø
rende var Torkil Haugen og en Fremmed.
Denne sidste kom strar ind paa Kontoret, blev anvist
Plads i Sofaen og i det Hele taget høflig modtaget.
«Tør jeg spørge, om her opholder sig en Pige ved Navn
Marie Hovland?»
«Ja, stakkels Pige, hun har været her et Par Maa
neder; hun har forresten været noget utilpas be sidste Dage,
og ikke kan man stort bedre vente det heller, saasom hun
har haft adskillige Modgange denne Høst og allermest i de
sidste Dage, da der nu først har været holdt Auktion paa
selve Gaarden, hendes Hjem, og siden iforgaars og igaar
over alt Løsøre og Besætning, Noget, som De formodent
lig kjender til, hvis De er lokaliseret heromkring?»
«Ja, jeg ved om hendes Ulykke, og, da jeg kjender
hende fra hendes Velmagtsdage, har jeg stor Medfsølelse
med hende og skulde ønske at tale med hende».
«Jeg ved nu ikke, hvorvidt hun ønsker at tale med No
gen idag eller ikke; det har snarere seet ud, som om hun
har været folkesky, siden hun kom hid, skjønt hun jo intet
galt har gjort; men, da hendes Moder er død for snart tre
Aar siden, og Faderen er meget forfalden til Drik og Elen
dighed, saa er hun nu saagodtsom forældreløs og tillige uden
Hjem, saa, naar man tager i Betragtning den Velstand,
hvori hun er opvoret, da kan man ikke undres stort paa,
at hun nu føler sig tungsindig og forladt. Ja, det har
gjort mig ondt mangen Gang, at se hende vandre alene
over paa Kirkegaarden om Kvelden i Maaneskmnet til sin
Moders Grav, hvor hun har bladet i nogle Breve eller Pa
pirer og hulket og grædt, saa det kunde ikke Andet end røre
selv det haardeste Hjerte, naar man saa hende der».
«Hvis Provsten vilde være uleiliget med at gaa og
spørge, saa tror jeg vist, at hun vilde komme herud; jeg
har nemlig Nyheder at fortælle, der vilde glæde hende meget».
»Tør jeg spørge om Deres Navn, saa skal jeg gaa og
tale med hende derom ?»
»Mit Navn er Haugen».
»Kommer De fra Drammen» ?
«Ja, jeg reiste fra Drammen i Lørdags».
Provsten gik op Trappen, og, da han havde Tøfler
paa, hørte hun ikke hans Komme, men vedblev at synge paa
nogle Vers, der lød som den vemodigste Klagesang, og,
skjønt hun ikke sang høit, saa kunde Provsten tydelig sjeldne:
«»Høsten kom og gik,
Uden at jeg sik
Se hans milde, klare Blikte;
Ingen Mor jeg har,
Bange for mmn Fa'r,
Hjem, det har jeg heller ikte-
Provsten gik da ind og fandt hende sysselsat med Sy
ning; dog var Haanden i Lommen, i det Samme Døren
aabnedes, saa hun har sikkert haft et ellervandet Papir for
Øie, medens hun sang.
»Der er en fornem Herre nede paa Kontoret; han øn
sker at tale med dig».
»Aa, Provsten maa godhedsfuld bede ham holde mig
undskyldt, da jeg er saa mat og uskikket til at tale med
Fremmede».
«Har Du ikke spist Noget til Middag heller? Jeg saa
dig ikke nede i Spisestuen».
»Nei, jeg er ikke istand til at spise; jeg er altid saa
trang om Hjertet, og der synes ikke at være Noget, som
kan lette eller oplive mig, hvor store og uforskyldte Opof
relser der end gjøres, baade af Dem selv og Deres gode
Familie». a
»Aa vi gjør vel ikke mere end vor Pligt? Ingen Op
ofrelse skal blive sparet, om det blot kunde bidrage til at
sætte dig i lidt bedre Humør. Jeg er bedrøvet over, at
Du skal være saa modfalden; Du maa prøve at fatte Mod,
thi han, som Du venter paa, kommer vist, om Gud vil, og
Du kan muligens have dine bedste Dage igjen at opleve!»
Hun svarede ikke, men Taarerne randt frit ned paa
Sytøiet. Da siger endelig Provsten: »Jeg er bange for,
at den fremmede Herre bliver utaalmodig, og jeg maa for
lade dig; skal jeg altsaa sige, at Du føler dig for svag til
at tale med Nogen idag? Han saa forresten ud som en
godmodig Mand og bemærkede, at han habde glædelige Ny
heder at fortælle dig! Kanske han kunde være en Bekjendt
af, eller have et eller andet Bud fra Ole Haugen! Lad
mig se – han opgav, at hans Navn var Haugen, kanske–»
»O, det er Ole!» afbrød Marie ham og sprang op,
men vaklede i det Samme og faldt tilbage paa Stolen, me
dens hendes Bryst hævede sig op og ned ved de dybe, lang
somme Aandedrag, og med sagte, skjælvende Stemme tilføiede
hun: «Kjære, støt mig! det er formeget for mig allerede
nu! hvad skal det saa blive, naar jeg faar se ham?»
Den gamle hvidhaarede Provst, hvis Blod ogsaa fik en
raskere Cirkulation, tog hende under Armen og ledsagede
hende nedover Trappen. Han aabner Døren til Kontoret;
hun stirrer over til den Fremmede, der sad alvorlig borte i
Sofaen, farer tilbage et Skridt, og i de vaade Øine kunde
man i samme Øieblik have læst: »Jeg har bedragetmig!»
men den Fremmede reiser sig, og det gamle, gode, velkjendte
Smil trak sig om Munden; da høres Ordet «Ole» at
trænge sig over hendes skjælvende Læber, hun river sig løs
fra sin Ledsager og møder sin Ole midt paa Gulvet, hvor
denne opfanger hende i sine Arme, og hvor de for en Stund
stod tause og ubevægelige, medens Provsten forgjæves søgte
i sin lange Livshistorie efter et saa rørende Øieblik som dette.
Snart sad de Alle i Sophaen, og, da Provsten saa
over til Marie, overraskedes han ved den store Forandring,
der var indtraadt hos hende, nu da hun smilte over til ham.
Efterat have gjort endel Bemærkninger om, hvor ukjendelig
Ole havde været, bad Provsten ham betragte sig som hans
Gjæst, følge ind og hilse paa Familien og overnatte der;
men Ole takkede og tilføiede, at hans Fsader ventede uden
for, at han kom i det vigtige Anliggende at forlange Ægte
skabs-Lysning, og, idet han saa over til Marie, siger han:
«Hvis det er med din Villie?» Hun svarer blot paa sin
gamle barnlige Maade: »Det ved Du for».
Torkil blev indkaldt, og Provsten noterede Lysningen,
hvorefter Ole lagde en Femdaler paa det jamme Skiive
bord, hvor han for syv Aar siden lagde den skjæbnesvangre
Femdaler. Provsten saa paa Ole og paa Pengene, hostede
lidt som et Forbud paa en liden Bemærkning, men, da
samme indskrænkede sig til blot «megen Tak!» benyttede
Ole Anledningen til at sige: »Den Femmer, jeg lagde der
paa Bordet for syv Aar siden, bidrog meget til mit time
lige Vel, maatte kun denne bidrage saameget til mit aan
delige».
«Ja, derom bede vi!» svarede Provsten, der tog en af
dem i hver Haand og tilføiede: »Jeg haaber, at han, som
har ledet og prøvet Eder hidtil, ikke vil give Slip paa Eder,
at I ikke heller vil glemme at fly til Ham med Tak og
Lov, om Eders Veie nu maatte føre ind paa jevnere Mark,
hvor Blomster og Roser trives, thi husk, hvor god han var
at ty til og faa Trøst fra under Eders Vandring paa
Tornestien!»
Derefter siger Ole til Marie: »Jeg ønsker, Du vilde
følge med hjem! Jeg har Hest udenfor». Jo, dette lod
hun sig ikke bede to luge om, og Hjemmet, hvilket hun
antog mente Haugen, havde hun længe længtet efter uden
at vove at gaa, og jeg tvivler ikke paa, at hun inderlig ajerne
vilde have fulgt tilfods, ja, endog paa de saare Todder
es hun vankede omkring paa Fjeldet, naar blot han,
om hun da skrev til, var ved Siden af hende. ;
En Opdagelsesbetjent.
Jack Keene var en intelligent ung
Mand. Af lArofession var han Op
dagelsesbetjent og kunde vist aldrig
være blevet noget Andet. Han var
meget nøie i at skjøtte sine Anliggen
der og Punktligheden selv i alle sine
Sysler.
Jadk Keene havde Monopol som De
tektiv i Goodbury, men dette var just
ikke ret, thi den lille By var saa er
emplarisk i moralsk Henseende, at der
ikke i Mants Minde var bleven be
gaaet nogen Forbrydelse, og den stak
kels Jack syntes derfor, at en Detek
tiv, der aldrig kommer over noget
Ondt, var et saare ulykkeligt Menneske.
Men imidlertid hændte det dog i
Goodbury, efterat Detektiven var flyt
tet ind i et lidet Værelse over Butik
kerne i Church Lane, at det var en
vild Krabat ved Navn Kjærlighedsgu
den, jom havde den Djærvhed at stjæle
Detektivens eget Hjerte.
Jack kjendte Tyven; og, hvad mere var,
han vidste, hvem det var, som havde
modtaget denne hans Eiendom, der
var bleven ham frarøvet. Men han
var denne Gang daarlig nok, til ikke
at passe sin Tjeneste bedre, end at han
tog Violet Meadows Hjerte med Storm.
Befølkningen i Goodbury var paa
sin Maade stolt af sin Detektiv, hvis
Forretning indbragte ham saa lidet, at
hans magre udsultede Person blev paa
peget som det mest slaaende Bevis paa,
hvor høit Byen stod i moralsk Hen
srende.
Som Mand og som Detektiv rettede
Jack Keene alle sine Forhaabninger paa
Martin Meadow, Klædeshandleren i
(Boodbury. Først og fremst var han
jo Violets Fader, og i denne Egenskab
kunde han jo forvandle Jads Drømme
om huslig Hygge til Virkelighed. For
det Andet var han den rigeste Mand i
Gooddury, og hans Hus var det eneste
i Byen, som det kunde lønne sig at
stjæle i, og jom kunde friste en Tyv til
Indbrudstyveri og give en Detektiv
Leilighed til at udvikle sit medfødte
Talent, og saaledes vinde Anerkjen
delse.
Med den Egenkjærlighed, som pleier
at udmærke den modnere Alderdom,
havde Hr. Meadow hidindtil forsmaaet
at fremme Jads Planer, baade hvad
hans Forretning og hans Ægteskabs
planer angik. Men dette forhindrede
dog ikke Jack Keene i, hver Morgen,
naar Klokken slog 10, med den største
Punktlighed af Verden at aabne Bu
tikdøren og spørge:
«Behøver De ikke min Hjælp idag,
Mr. Meadow ?»
Hvortil Hr. Meadow svarede kort
og afvisende: «Nei.»
»Er Ingenting bortkommet af Deres
Eiend:le7»
«Saadanne Spørgsmaal vil vi ikke
høre i Goodbury.» Jack Keene sukkede
da bedrøvet, og Violet sukkede paa den
anden Side af Disken, som skilte de
Elskende. Deres Blikke mødtes, og
begge rødmede helt op til Crene. Og,
medens Kjærligheden vorte, afmagre
des Detektiven. Han blev med hver
Dag tyndere og tyndere, saaat man
tilsidst ktnapt blev ham var, der han
stod paa Gadehjørnerne. Men der
kom bedre Tider. Om Morgenen den
1de Februar, medens han vandrede
opad Gaden, kom Hr. Meadow ilende
imod ham.
Han var i en meget bevæget Sinds
stemning. «Kom, jeg er bestjaalet,»
raabte han og drog Detektiven med sig
ved Armen. «Man har frataget mig
en kostbar Ring med en værdifuld
Smaragd. Faa fat paa Ringen, og
Deres Lykke er gjort.»
«Jeg skal faa Tag i Tyven,» sva
rede Jack Keene høitideligt. Efter for
gjæves at have gjort nogle Efterførsk
ninger i Goodbury, besluttede han sig
udpaa Eftermiddagen til at reise til
London, eftersom Hr. Meadow bestred
Omkostningerne. Efter der at have
saaet Logi, forlangte han Blæk og Pen.
Han maatte jo sende sin Tilbedte en
Kjærlighedshilsen paa Valentinsdagen,
men han vilde, at dette Valentinbrev
skulde være orginalt, og det blev det
ogsaa. Med den Smule Eype, han
havde i Tegning, tegnede han to Hjer
ter forenede med Lænker, beskyttede af
en liden Kjærlighedsgud, som, istedet
for Pil og Bue, var bevæbnet med en
Kommandostav, og saa skrev han med
Anstrængelsen af alle sine Aands-Evner:
Jeg Tyven nok skal finde ud,
Og du skal blive min deilige Brud.
To Dage derefter steg en mager,
nedslaaet, og i sine Forhaabninger
skuffet ung Mand ud af en tredie
Kupe ved Goodbury Station. Han
saa elendig ud, men en ung Pige kom
ham livsglad og leende imøde.
«Alt er tabt,» udbrød Jack Keene i
den bedrøveligste Tone, »Tyven er und
fluppen mig.»
»Aa, slet ikke, Ja! Att er opdaget,
og Tyven er her», raabte Violet Mea
dow, idet hun fattede hans Haand og
satte en prægtig Ring paa hans Finger.
e +
stammede den bestyrtede Politibetjent.
«Tys! ikke et Ord. Du har havt
Held, Du har faaet fat paa den stjaalne
Ring, min Far vil takke Dig, og saa
skal vi gifte os.»
«Og det var Dig, jvm tog den!
Min Violet er en Tjfssús I...
«Giv mig ingen Titler, Jak. Jeg
gjorde det jo for dit Bedste, og i den
Hensigt at give den tilbage. Jeg kunde
ikke længer se paa, at Du for hver
Dag blev magrere, og min Far vilde
ellers aldrig sagt Ja; og derfor be
sluttede jeg at skaffe Dig Sysselsættelse.
Du har ingen Lykke som Detektiv,
Jack, men Du er god og snil, og Va
kentinsdagen er den bedste Dag i hele
aret. ;
Jack kunde ikke gjøre Indvendinger;
og, da de To traadte ind i Butikken,
sprang Hr. Meadow imod dem, fattede
Jaks Haand og raabte: «Hvordan
gik det? Har De Ringen? Hvor er
en?»
Keene vist ham den glimrende Juvel,
han havde paa Fingeren, og Meadow
faldt ham om Halsen og græd Tak
nemmelighedens salte Taarer.
»Jack, De er en Helt, en virkelig
1 Tag, hvad De vil her i min
utik. Forlang, hvad De vil, og De
skal faa deÊtÊ3. – s
*»Saa lad mig faa en Forlovelses
ring til denne lille Finger,» svarede
Ja, idet han fattede Violets Haand.
»Gud velsigne Eder, mine Børn. Jeg
kan ikke mere negte Eder, hvad I øn
sker. Talentet stal forenes med Skjøn
heden. I er begge hinanden værd.
Gud velsigne Eder, mine Børn» Og
Hr. Meadow græd altid af Rørelse,
naar han talte om hin Valentinsdag.
(Fortsættes.)
Avertissementer.
I 231.3), BE At.
$3() i Pramie!
BENBEAR
ThneSquare Dealing Clothier
udsatter følgende Prämier:
Til enhver af sine Kunder vil han forære en Pakke
Pumplin or dquaah eel
og den af dem, som bringer den største Pumpkin eller den
største Squash ind til ham inden den lste Oktober 195;,
han skal faa en
Fuldständig Klädedragt til 515.00
den, der bringer den næststorste faar en til SI10, og den
trediestørste faar en til S3. Vægten er det, som skal
afgjøre det.
Pumpkhin eller Sqnuash
indleveres i vor Butik for at konkurrere om Premicer; vi
vil ikke gjøre det til en Betingelse, at Frugten endelig
skal skrive sig fra Frøo, som vi har uddelt, men En
hver, som vil komme i Betragtning ved Uddeling af Pre
mierne, maa melde sig hos os og erholde en Tidtet, der
berettiger ham til at konkurrere om dem. For at gjore
vore Kunder og Venner Yict og Skjel vil vi indskrænke
Distriktet til 3 Countier, nemlig Winnesheik, Howard,
Allamakee og Fillmore.
Vi har et nyt Squash-Frøo, kjendt under Navn a
Valparaiso Squash;
det er af fortrinlig Kvalitet.
Denne nye Maade og Anledning
til at sikre sig en ny Klädning bör väre af saadan Vigtighed, at den
bör interessere enhver Farmer, naar man ser hen til, at en saadan
Belönning erholdes uden extra Bryderi.
Husk i Mellemiiden paa, at vi er
HEADDUARTERS
for alle Slags
färdiggiorte )läder,
der bares af Mand og Smaagutter,
og der er ikke Nogen, der har Raad til at spandere en Dollar for
saadanne Varer, som vi handler med, sör han har gjennemseet vort
Lagcr, hvilket er
Uhyre Stort!
og høre Priser, der forbauser Alle.
Ben Bear,.
The Square Dealing Olothier.
Avertissementer
2no:
e:
en:
m- n ød Ø T
(t -
–o -- r,
e. tie
S –
–D – –
Z «2- –5
o l -
T –-- o
Da 5 o –e ni
CD 2| c
–-» -.
» e
ao f ak
. 2- -
mk an ..2 - S
aa ve
– er e -
om 2-22:
-2202
– DZ U ::
o e O S
2 22 T
ny 2- o e
I » 2
e
e o.
o s.
e e:
I –
–Ree
n m « v-- d avunnn (ash
I. w bunmxk, «er res. tH K. Han, An Carh
Taa
– -
lationalBank
FjrstlationalBan
–-OF-
D2Co02a2.)Z-
Inddbetalt aapital og Overstud
EÀZED
udi. i an. Ei
Baukl- og Vexel-Forretninger.
Eæiger Begler paa burøopa og Tampslibø
Bilencr.
Fi-kal-Agenter sor de Forenede Etater.
Indtaøjation en gpeſtecialtitel.
V e fM-
Direktøprer:
Jas. H. Easton, u – T.tk tman, S. Ø. Matteson.
L. –. tuidid, omnmiy bane.
Jas.Oo.fanon, weo.o.Glardner,
ich o. Rast.
2.10.t.
THE CSAVINGS BANEK
1
Troer.
..jelauanûana==m
oOorHrr1CHE1N 111E
« »
rirst National Bank
(Glem endelig ikke dette.)
Tubskriberet Kapital... u50,000
Intvetalt paa Kapitalen
og Oversktudb........ 53,000
«vrhaandenværende Alktiva
125,04).
Tennte Dank driver udelukkende Forretning efter
p en Ter er ingensomhelst Han
«løs Jørretning tilstede.
1lle Laan er baseret paa god Sikkerhed.
T en betaler Reute af Indskud.
Ter er alitd en norst Baetnti Banken.
Criaoemn er at mørt denn: Banlk itke blot til en sikker
1arori e Inttunon, hvor der kan teponetes Ind
«sad ra Tøortdoer. lrunees, Formynderrt og fra almin
i get Indskydere, men til en Dank, hvor Folk kan er
d «n mod god Dli!kerhed paa rimelige Piikar og
net; tid Jolk, der on. tat deponert maa 2um.
«i. har rt rtalighed 11l at erholde en sikker Rene a
de –oareprnge, da ter kan ndjænet lige fra en ()
I. 2- «asion, T. W. Burdid,
T:ttndent. s.
Direktøorer:
amet d sani.a, O. P. Thompson, D. W. Mattesoa,
L. B. Dardidk. «. . Tiuderman.
8.10 n.
Dampskibs-Iilletter
med
Inman, Thingvalla og Bremer-Linien,
–m Derler»
Norge, Sverige og Danmark
sæl.esi »Decorah Postens» Kontor.
o-. o. COO2]2.
Uhr- og Klonne-Mager
Jeg har et fuldsiændtigt Oplag af
Vægge-Uhr, Lomme-Uhr,
og Optiske Jnstrumenter;
tillige smukke
Sølv- Sager Suld-Ringe
af bedste Slags, i godt Udvalg.
En Dør nedenfor P. O. Fronten.
Kom og besøg mig. 1- y.
f.
MERCHANT TAILOR.
DEHECOKALI, 1O0 W Aa.
Jeg har altid paa Haanden et godt og
smukt Udvalg af Tøier, saasom
CASHMERES, DIAGDNALS &c.
for Sommer og Binterdrug.
ovilke forfærdiges til Klæder til billigst mu.
ge Priser. Klæderne garanteres at passe
–m og se mit Oplag og hør mine Pri
Verksted ligeover for Wøolen Mill Ere
–„ater Street.
12te Mai 1094
UTtetsident.
h I v
v, !
«e gohnson,
DECORAH, l10WA,
- : .
NørjkSagfører og NotariusPublicus
døer alle Slags juridiske Forretninger, sorsatter
stibder deeds), «ante-Obligationer (mongages)Non-ſt
alkter, ojv. Utjærdiger Raepørter for Værger (guard
a25) og Rdministratorer, skriver Testamenter og stad
–tet dta, gtør op Boer, forecloscr Mongages, og ind
æot al Slags Titgodehadeade, sorskuster vaan og de
«ør Indskud, dessrger TITLES betaler Eskatter, samt
tier on ælger taste tentomme paa Landet og i Byen
idendr–» –rrerondance desdares punktlig.
at –o, 2den Ttage i en. Bears Bløoek.
vid: Man –iree an 19
Möbeludsalg
–i-
DEdcorA4U4tr.
Alle Slags Møbler, saavel simple so
fine cg elegante, sælges til Dagens billigst
Prifer.
Ligkister haves paa Lager
res Bo, var ske
I. IAOCKWITZ.
–. JT. JACKWIT:
Gaa tt
Tandlæ ae,
DEdcCoOrmnM At Tora.
og faa Tænderne fyldt.
Nye Tander indsattes uden Plader.
Alt Arbeide garanteres at give M
Bpecielt lægges Vind paa at redde naturlige Tænder
OrHFF1 CE
over BEN BEAR CLOTHINaG BTORE
DOjørnet af Water Ujnstda Strean.
Avertissemente.. naa
LARSEN.
–t i Ø
s- ti - n
e .- I.
k) 24 –l
.- – l
cC e. 2
p, e p ––2
e e2e: 2- – Taa R
e... S
.....:.:....,..
«e». i r e... í–
o.... -
ør) ker ,.»
- as »
Til Dagens hilliaste Vris
1l ØOUnens Ulinste i
nm Ø 21! (s
ø ø
- « – . T
I UjÛÊletsier har jeg:
Et fuldstændigt Udnalg af sort Koletøir.
Et smukt Udralg af koloite Kotetøin
(Et smagfuldt Udvalg af hid.
Et fortræff liar Udvalg af at og s»t Ske
Det nyest- i M-rkedet ot Jatin an dilk iirvca
Et fuldstændigt Uovalg af so.t Sulke.
Et fuldstændigt Udvalg af kolørt Silke
Et vakkert Udvalg af Bradheal ret l.
Billige Kjoletøier fra 6 til 15 Cents.
e...
Et smukt Udvalg as Baar-naabeltoier
af Silke og andre fine Tøier, af det nyeste og smukkeste, som findes: Nat
e
Et fuldstændigt Udvalg af anapper og Trimmings
som passer til Kjoletøierne.
Ligeledes fine Baand, Kniplinger og Parasoler.
f. ----M
Et fuldstændigt Udvalg as Gardiner og andet Upholstrysv
fine Handsker og fine Strømper.
an aner
Paisly and Persian Shawls
23 sforskjellige Zl1ags Snøorcliv for Damer, ogsaa for Piga
og Waists for Børn, fine Lommetørklæder
–
Jeg har forskjellige Ting, som er indkjobt langt under Martteds Pna
som jeg derfor sælger meget billigt; vil deriblandt nævne
rinnedne Bordduge og Haandklæder
og en Masse andre Ting, som jeg her ikke kan opregne.
Jeg nar nu sikret mig Eneretten til at sælge
Renynolds Bro.s beromte sine Skotoi sor Decoran
Endel er allerede ankommet og mere kommer snatt.
0MÛïÛïDÄÊmnaÂa b(pPa.=mnamnnannz,_
Jeg har et godt Udvalg af
Færdiggjorte nlæder, Hatter, Huer, Sko og Sktovler, Fu
ing Goods, Rusferter og Vadsætkte:
som jeg sælger til meget billige Priser.
Jeg har et godt Udvalg og sælger billig. Kasfe og The er
Specialitet, og det vil være til Teres Fordel at dese disse Vare,
De kjøber.
Jeg holder et ti Oplag af Minnesøota og Tecorah
og leverer Va it til Alle, som bor i Byen.
3r 55 –-
Jeg er Agent for Butterikss Monstre..
knkniinnnr et
Min Forretning er en kontant Forretning. Det dil ogsaa betale it
Dem at kjøbe for Kontant. Kom ind og undersog mine Varer og Prit
Te vil snart se Forskjellen. Det er trange Tider; det som spares, er jm
Deres 1ER 1.ansSEN.
Ettableret 1866.
M î Fti
. 0
d
Nu er det paa Tiden at sikre sig Frø, før den travle Vaaraan tommer. It
skasfe Dem
Medium Red Clover Seed Timothy Seed
Mammoth Clover Seed Hungarian Seed
White CloverSeed Millet s ed
Alsyke Clover Seed Orchard Grass Seed
Alfalfa Clover Seeb Red Top Grass Seed
Rentucky Blue Grass Seed Powl Meandow Grass Seed
S»ecielt har jeg en Blanding af Frøsorter, som vil ste en imt
den omkring Huset.
Nent Lin-Frø. y
Linavl synes at betale sig for Alle, der har forsøgt sig deri. Tænker Te pa
Lin iaar» Isaafald maa De komme til mig.
Jeg har ogsaa et betydeligt Oplag af
os – 5) s ;
Minnesota«Early4mber'Sugar(anes
De har ikke seet Mage til Sukkerrør Frø, det er jeg vis paa; kom og se r
I 1 r c ne 1
Rarly Canadian l'ield Pea.
De kan have Deres Svin færdige længe før de kan faa nnt Corn, hvis
nogle af denne Slags Ærter. Spørg de Farmere, som har foriøgt dem os
strax sige, De at bør saa en Acre eller to dermed. Kom ind og se paa den .-
Jeg holder nu paa at anstille nøie
SEEl 0DRN os SEEl)
CORN, og naar jeg har saaet
Atter.
Resultaterne, skal det blive føiet til dette Avertissem
Besøg mig og lad som, om De var hjem
Jeg har saa mange Sorter af FIELD SEED at det er umtgt helt as
at forklare det iet Avertissement. Ni og tyve Binger og Beholdee har jeg |
Frøhandel. Hvis Deres Markedsplads itke er i Tecorah, da tat Te As.
o
I. H. ADAMS.
THhUNE & MyHRE
s
NMestauration
i det tidligere Clevelands Club Lokale,
(ved siden af Joe Lamm) hvor man til en
s Tid af Dagen kan faa billige Maal
er.
Et godt Udvalg af
Candy, Cigarer og Tobakker
haves paa Lager. 27.4
Väggepapir
–og –-
Emukkec Border,
I nye og prægtige Monstre
Wekistr
sailt (gys ssgte)
Hi. Main og Winnebago Sts.
0. 7. HANMRE, Eier.
God Leiestald tilhører Hotellet. Heste og
Kjøretøier udleies til moderate Priser.
Fri Omnibus til og fra Depotet.
Redlægged Ordre i Hotellet, asgentea Reisende
Mm
D Or:
:.2 c - J
e 2:2 «;
-t.. ,.;,
-= oo2-2--
2 ––O 2 -3;
e 2- c
e jo 2:Z :!
de 7o 3:3 2:3:
«Dz o..
E 2- S Z.
– 2- 5,0
– T – -:2
. c: –t; T c29
– s.: –T-a
. –- e 22:2 -20
(s) ; –– –3! eo
ne 22:
–æ ere: 2.20
I e
–».––2 t::
–».. 22 27
eO. 2:2;
er 2-2
2-- eo? 22:
er 22.2.2553
; -2323
DT De 22:.
e 2:2
o. o r 27222)
co b 0- ;
e 232272
s. oC – -c CT2
e;
oc 2- e 22_
2––: 22 37r
– c .l
«as; 2:2,
ti, ag
2- oU t:.;
E Oc –2 - 275
o -Ctt: - c.-
æde :; T o2o o0ck
k o2 «r-- –2
; e k
d 2-2 og
–2 :;
i; e 223.2:
e
–k 2 2,52 2:2:
o 2 -22 - n
T; 2 - t55
i ).. 0- i?
I: e22 2-
s )-z --) –255
I
er 72 Z:
r o 2-:
o
;5o e
- 4
hil,
ø n b
H as
ærrck:-4n ov»
vcot ak
matte os 0
– i -
Tomme.
d
;l
at
Tætt
br
paa
. gjo
t, de
saa !
om t
Hur
ogsa
saa
Der
e Ro
lo
Pa
lig
len