Decorah-posten. [volume], May 20, 1885, Image 4

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
DecorahPosten.
Dvødsøsa'.
Min iige Todtjald ortagtt i et.
prdeni gratis. øde imod e Anmeideije ø
baesngere Iudheld en lo af nſttrt, da mat
saadant betale mit.
Ambli.– Det er bleven min tunge Pligt
t maatte offentliggjøre for fraværende
Slægt og Venner, at det behagede vor
Herre den 10de Mai sidstleden at bortkalde
til et bedre Liv min kjære Moder Gpønner
Arnesdatter Ambli. Hun var født vaa
Gaarden Roterud i Ringsakers Præstegjæld,
Norge, i 1802 og kom til Amerikta 1858.
I næsten 3 Aar har hun været Enke og
har efter den Tid boet hos mig. Alle, der
paa den ene eller anden Maade viste mig
og min Familie sin Deltagelse ved denne
Leilighed, takkes paa det Inderligste, først
og fremst Hr. Pastor Eggen, der stadigt
har besøgt hende, altid talt for hende Tro
stens Ord, og nu ogsaa ved Ligbaaren
holdt Ligtalen i Huset og sorrettede Jord
paakastelsen.
Decorah 15de Mai 1585.
C. J. Ambli.
Brække.– Sørgeligst bekjendtgjøres
herved for fraværende Slægt og Venner,
at den alvise Gud har kaldt min kjære Jo |
der Anders Nilsen Brække hjem til sig, for
at gjenforenes med min for 4 Maaneder
siden hedengangne Moder. Han var født
i Nissedal, Norge, og opnaaede en Alder
af 52 Nar. De Mange, der ved den An
ledning viste mig og den Afdøde sin Del
tagelse takker sig herved paa det, Hjertelig
ste, især Pastor Eggen og Frue, som saa
slitriat besøgte ham under hans torde
Syadom, lige til det Sidste. Til Pastor
Eggen udtaler jeg min inderligste Tak for
den gribende Ligtale, han holdt ved denne
Anledning.
Decorah 18de Mai 1885.
N. A. Brække
Tilsalgs.
Et first class Billard Bord tilsalgs, en
ten for Kontant eller paa Henstand.
Ogsaa mit Forretning Lokale er billigt
tilleie; det er skikket for Restavrant eller
Butik; det er vel udstyret med HOylder og
Diske.
3w. A. Ellestad.
Tre Spring V–gne, en Bugan og to
Heste tilsalgs i Gremm's Musik Store i
Decorah. 34-
Licitation.
Forseglede Anbud modtages at County
Auditøren indtil Middag den «die Juni
15885 (Onsdag) paa Opsørelse af et Bro
ar og «Abutement» ved «Childs Ford»
i Decorah Township.
Decorah, Jowa, den 16Gde Mai 15855.
Jacob Jewell,
36 2. Formand i Bro Komiteen.
Det norske gjensidige Assu-
rance Selskab
for Winnesheik County, Jowa,
afholder sit aarlige Møde til Valg paa
Embedsmænd Mandag den 1ste Juni 19,
samt til Forhandling af andre Tager. Mo
det holdes som sædvanligt ul.1 Efter
middag i Rudolphs Hal. 50.2.
Decorah og Omegn.
Den 1de Mai 1885.
Gade-Optrækkeri.
Her var forleden Dag nogle Hum
buggere paa (vaden, som ved et Nar
respil forsøgte at fralokke Folk Penge,
og det lykkedes dem da ogsaa, thi, som
Ordsproget lyder: Naar Narren kom
mer tiltorvs, faar Kræmmeren Penge
Politiet skred imidlertid snart ind, saa
de atter maatte pakke sig fra Byen,
men de havde dog paa kort Tid gjort
et Bytte af henved 510.00. I det
amerikanske Sprog kaldes den Slagt
Spilfugle «Thimble-riggers.»
Skuespiller-Selskabet Billy Marble
har ikke hos Publikum fundet den
Paaskjønnelse, som det kunde have ven
tet; tyndt Hus har været Regelen,
hvilket virkelig er paafaldende, naar
man paa Forhaand ved, og har Unlcd
ning til at overbevise sig selv om, at
der er flere aldeles fortrinlige Kræster
i Selskabet. Stykkerne er jo ikte
class, men Spillet er saa sikkert, saa
lunefuldt og, naar det saa skal være,
saa lattervækkende, at det ryster Enſt
Luner. Som sædvanlig tiltrak Ervinø
Orchester sig, og det med Rette, al
mindelig Beundriug.
En Coneert paa Hardanger Violin
Hr. Thrond Eltun er ankommen her
til Byen og vil sandsynligvis næste Uge
give en Concert. Hans Instrument et
den jaakaldte Hardanger-Violin, og den
behandler han paa den mest tunstsær
dige Maade, saa hans Melodier griber
Enhver, der har Sands for de gamlc
nationale Toner. Hr. Chr. Gulbrand
son (og han er en Authoritet i det
Stykke), har udtalt, at Eltun er den
dygtigste Kunstner, som han har trusict
i Amerika, naar det gjælder at behandle
en YVardanger-Violin. Bi vil næste Uge
have Anledning til at meddele, naar
Concerten finder Sted, og haaber da,
at Hr. Elthun, som vistnok ogsaa faar
Assistance, vil faa et godt Hus; fra
Landsbygden vil sikkerlig da Mange
komme ind for at hore hans hjemlige
Buestrøg.
Concerten vil, efter hvad vi erfarer,
blive afholdt paa næste Onsdag.
Ikte en Berdens Udstilling,
men en aldeles mageløs Udstilling
er den, som man nu har Anledning til
at se i Iver Larsens Butik. Vi vidste
allerede før, at Hr. Larsen stod høit,
naar det gjaldt at forsyne Damerne
med alle Slags Gallanteri-Varer, men
at han var en saadan Kunstner, at han
kunde gjøre en saa glimrende Samstil
ling og Udstilling af dem, det har vi
ikke vidst sør, og, da vi kom derind og
saa, at vi befandt os i et tent Fæ Pal
lads, der bugnede af de skjønneste op
hængte Silke- og Flor- og andre Slags
Dress-Stosfer, kunstnerisk udsmyktet her
og dermed smagfulde Vifter, blev vi i
Sandhed tagne med Storm, og de
mangfoldige Damer, der gik og besaa
sig derinde, udtalte ogsaa høit og ly
deligt sin Begeistring over, hvad de
aa. At det Hele maatte vinde et stor
artet Bifald, det tan man jo ogsaa paa
Forhaand vide, naar man hører, at Alt
var arrangeret under Overopsyn af
Miss Thuve.
En Viking.
Hr. A. Ellingsen, som sor mange
Aar siden var bosat her i Byen, men
siden reiste til Kansas, hvor han har
opholdt sig flere Aar, er atter vendt
tilbage hertil med sin Familie, men
blot paa et kort Bejøg. Herfra er han
m afreist til Stoughton, Wis, for at
se Slægt og Venner der, og saa, den
11te Juni, bærer det paa Doamperen
«State of Nevada» afsted til Liverpool.
Men vil da Mr. Ellingson til det
gamle Land, vil man spørge. Nei,
aldeles ikke; hans Plan er at nedsætte
sig i den argentinske Republik i Syd-
Amerika, og det er sandt, skjønt man
neppe skulde tro det, at den Rute er
den korteste; altsaa förjt over Atlan
terhavet og saa tilbage igjen. Sagen
er den, at han da har to direkte Limer
at gaa med, medens der fra de ameri
kanske Havne ikke er nogen direkte
Dampskibsforbindelse med Buenos Ay
res, hvor han gaar iland.
Hr. Ellingsen har lovet os, at han
vil lade hore fra sig gjennem »Deco
rah-Posten», naar han er kommen vel
srem til sit fjerne, fremtidige Hjem.
SEmaaplul.
Der har i den sidste Uge været varmt,
deiligt Veir, saa Cornplantningen nu
er i fuld Gang, og hos Mange vel
allerede gjort.
– Fra Calmar meddeles, at Peter
L. Kittelsby har kjobt Ole Andersons
Sted; Anderson er flyttet op til
Minneapolis.
– Jo Lamm har en betydelig Land
strækning ude i Hanson County, Da
kota, og paa denne sin Eiendom har
han allerede nu henved en 30 Acres
tilplantet med alle Slags Frugttrær og
Bærbuske, som kan trives deroppe.
Han har selv nylig gjort en Reise der
hen, og Alt saa lovende ud.
– Der blev forleden forøevet adskil
ligt Hærværk i den nedre Del af Byen;
H. Engbretson fandt om Moraenen sin
Part kastet ud i Dry Run, og nede
ved det nye Depot havde disse natlige
Vandrere fundet for godt at foretage
Rumsteringer med og Flytninger af alt,
hvad der kunde flyttes fra sin Plads.
– Sidste Torsdag afgik ved Døden
i Chicaao Oluf Etidsen, en Broder af
L. Eiicksen i »«Decorah-Posten»s Tryk
keri. Han arbeidede i sin Tid som
Skrædder i Eastons Operahouse-Klæ
deshandel og var en strævsom ung
Mand, der var en Støtte for sin
Moder; hans Sygdom var Tæring.
– Mur. Dakyns har sat igang en -ſt
Hestes-Express. Hans Vogn vil stadig
sindes udenfor John Lanes Second
hand Store.
– En ung Nordmand, G. O. Gil
bertson, er indtraadt i Kompani med
Tom Welden i hans Restaurations-
Forretning.
– L. O. Moen 4 Co. har afslut
tet Kontrakten om Opføorelse af den
nye lutherske Kirte i Calmar. Kon
trakten lyder pra 54000.
– Kdvindeforeningen møder hos Fru
Larsen paa Colleget Thorsdag den 21.
– En Kirke-sfair asholdes den 6.
Juni i Curtins Store lige overfor De
corah-Postens Kontor. Middag, Sup
per servſtres.
– Fra Tromme- Korpset høres der
af og til lidt; det har ikke vundet nogen
Præmie, men de var nok heller ikke
med at konkurrere. Den ene af dem,
som sendte nogle af Sydens saa ma
geløos pragtfulde Magnolta-Blomster
hjem til sine Forældre, han var den,
der virkelig syntes at erindre Hjemmet
paa den smukkeste Maade.
– Broe–Komiteen har i flere Dage
været flittig paafærde i den senere Tid;
den bestaar af det hele Board of Su
pervisors, og det kan nok ogsaa beho
ves, thi det skal i Sandhed baade det
Ene og det Andet til for at afgjøre,
om alle de ansøgte Bro-Anlæg kan be
vilges eller ikke. Det skal en umaade
lig Kapital til, da Countiets mange
større og mindre Vasdrag kunde gjøre
det onskeligt at have en Bro baade her
og der.
– Kjøbmand K. J. Haugen er til
bage fra (hicago, men han kom ikke,
som man siger, tomhændet; der fulgte
et storartet Oplag af Varer med ham.
– Paa Pintsedag ofres til Klokke
ren. Da dette Ofser er al den Er
statning, han faar for et helt Aars Ar
beide, vilde det være godt, om alle og
Enhver kom ham ihu.
– MGullik Halvorsen, som tidligere
boede i Decorah, men nu er bosat i
Fillmore County, gjorde nylig en sør
gelig Reije herhen, idet han medbragte
sin Kone som Lig. Hun var en Dat
ter af Alf A. Røvang, og derfor vilde
han have «hende begravet paa samme
Sted, hvor de ovrige Medlemmer af Fa
milien hviler.
– Det er ingen Sag om Somme
ren, da er der Hus i hver Buske, sagde
man i Nørge; det er ingen Sag at
faa Hus i Decorah, sagde en Tramp
til sig selv, da han sik se John Jørgen
sens Høstat nede ved Depotet. Han
gravede sig et Hul og havde det nokjaa
koseligt et Par Nætter; men saa var
det ogsaa forbi med Glæden; Jørgen
sen kom med Heste og Vogn og be
gyndte at skjære paa Stakken; men da
sik Fanten Fødder at gaa paa.
– Den 1.de Mai var naturligvis
en Festdag for alle Nordmænd, skjøndt
Dagen vak alt Andet end lys og klar;
men det var En, som feirede den med
et lysere og mere straalenve Ansigt end
nogensinde før, og det var Ben Baar:
han sik i Foræring af sin Kone – sin
Førstefødte, en liden Datter.
Tænk nu er han da ogsaa Fætter;
Han fik en liden, deilig Datter.
Selv er han fuld af Smil og Latter,
Fordi han slig en Arving skatter:
– Det var varmt Veir med Solskin
nogle Dage i forrige Uge, men Lørdag
og Søndag øste det ned med koldt Regn,
og Mandag den 18de Mai var det sø
let og koldt.
– Ibfolge et Telegram har bet Jern
banetog, paa hvilket Decorah Trom
mekorps befandt sig, haft et Sammen
stød med et fragttræn; lykkeligvis, hed
der det, er Ingen kommen alvorlig til
skade. ;
– Sidste Onsdag afgik J. O. Hel
geson ved Døden i Canton, Minnesota,
hvor han var Stations Agent og Te
legrafist, og blev begravet i Spring
Grove, hvor han havde sin nærmeste
Familie. Hans Sygdom var »«Brights
Desease».
Han var gist med en Søster af Mrs.
N. Helgeson, hvis Mand er Clerk of
Court i Winnesheik County.
– Hr. Gudbrand Lommen, Clerk of
Courts i Caledonia, Houston County,
Minnesota, har været hernede et Par
Dage med Familie for at besøge Slægt
og Venner. Han fik altsaa Anledning
til at deltage i 17de Mai-Festen, baade
paa College-(–1unden og i det Norske
Selskab, hvor han overalt traf Bekjendte
fra gamle Dage.
Den 17de Mai
høitideligholdtes den 1øde i Decorah.
Dagen var ikke begunstiget af noget
særdeles heldigt Veir. Allerede Lørdag
og Søndag regnede det betydeligt, saa
det var Uføre baade paa Landet og i
Byen, hvilket hindrede mange fra at
komme, som elleis vilde have deltaget.
Mandag Morgen var vet koldt, og
Himmelen var graa og truende. Ud
over Middag tittede Solen frem, Sky
erne forsvandt og Naturen fik et fest
ligt Præg.
Processionen dannedes ved Burlington
« Cedar Rapids Depotet med Colle
gets Musik-Korps med det noiske og
det amerikanske Flag i Spidsen; der
paa fulgte Collegets Professorer og
Studenter, Sangforeningerne Lorelcy
og Luren, Talernes Vogne, 2 Vogne
med Piger i smukke Nationaldragter
fra Vos og Hardanger. Disse Drag
ter vakte ikke leden Opsigt, da de for
mange var noget aldeles nyt. An
komne til Oollegets Festgrund holdt
Dagens President, Hr. K. Thompson,
en Velkomsttale til Forsamlingen. Ef
terat Sangforeningerne havde sunget
en Sang, der var forfattet af K. M.
Thuland i Anledning af Dagen, og
som gjengives nedenfor, holdt Prof.
Giole Bothne Festtalen.
Norges frihedsstand er slagen,
landets grundlov færdig er,
1,: og oprunden er da dagen,
for vort folk saa dyr og kjær. :,:
Sverdrup, Falsen staar med flere
endelig ved kampens maal :
1,: nu sit folk de kan levere
frihed, hærdet haard som staal.:,
Fædres daad vi aldrig glemme,
ser end alt fortvivlet ud;
:,: thi den byder os at gjemme
arven, som vi sik af Gud. :;:
Johan Sverdrup derfor kjæmper
kjærlig for den dyre ard;
,: alt, hvad han med møie lemper,
vinkes kun til folkets tarv. :,:
Norge, held og lykke folge
dine Sønner, naar de staar
,: ud til havs paa vilden bøolge,
naar i ro de hjemme gaar!:,:
Dine døtres dyd og ynde
mildne hver en sorgtung stund!
,: maatte frihedssugl forkynde
fred fra fjeld, fra skog og lund!:,
Mine Damer og Herrer:
Vi kjender alle Sangerens Ord:
»Berre eitt eg ynskjer og bed: At me
inkje so høgt maatte stiga, at me
gloyma vaar ssedra-Sed» Disse Ord har
i sin simple Inderlighed mange Gange
havt Magt til at mane frem i ret Be
lysning de Krav, som Familien og Fæ
drelandet stiller til os. Ogsaa idag
folger med disse Ord et sandt Svar
paa de Spørgsmaal, man gjør sig,
naar vi ser denne store Samling af
unge og gamle, Kvinder og Mænd fra
By og Land. En faar Ret til at regne
denne Dag til en af sit Livs skjønnere
og mere betydningsfulde O plevelser,
naar han ser, hvor villig, og med hvil
ken almindelig Deltagelse de norske Ud
vandrere i dette sit Adoptivland ihu
kommer Moderlandets nationale Hæ
dersdag, naar han ser, hvilken Evne
denne Dag eier til at samle dem, det
daglige Stræv ofte holder spredte og
skildte.
Men der er ogsaa mange, og det
netop de varigste og mest rodfæstede,
Grunde, som driver os til at feire den
17de Mai ogsaa her. Historien har ikke
udmærket mange Dage paa den Maade,
at de skulde betegne en fri Nations
Fødsel. Disse Dage er i Sandhed saa
faa, at enhver, som har en nogenlunde
vaagen Sympathi for Nationers og In
dwiders fulkomnere Frigjorelse og Ud
vikling, ikke har Raad til at lade dem
gaa uden at ofre dem en Tanke. Der
er ingen bedre Opdragelse end den at
lægge paa Minde og klargjore for sig
i historisk Rækkcfolge de Perioder, som
er mærkede af et Folks Kamp for Selv
stændighed og dets Seiervinding. Denne
Jordbund, af hvis Velsignelse vi lever,
har vist sig som ingen anden skikket for
Frihedens og Personlighedens stærke og
uforkrøbhlede Vækst. Den hele Luft, vi
aander, og alle vore Omgivelser bærer
i sig en stærk Næring sor vor Friheds
sans. Under Skjærm af dette Lands
Forfatning, hvis stærkejte Støtter hvi
ler paa hvert enkelt Lem af Statens
Borgersamfund, og som aabner en
bred, ja rent ud sagt, uhindret Vei
for vore Evners Udvikling og Trivsel,
under denne Forfatning vækkes i os
Medføolelse for enhver Frihetsbestræbelse,
vi faar Rum og Tanke for enhver Na
tions Frigjørelse, vi maa glæde os, hvor
i Verden vi ser, Friheden har vundet
eller vinder Seier. Men ogsaa dette
Sted, hvor vi befinder os, kan jætte
os i den rette Stemning for en 1rde
Mai Fest. Vor smukke Festgrund til
hører det norske Luther College. En
Skole altsaa, som smykker sig med Fri
hedskjæmpens Navn, hvis Ord saldt
som stærke og ødelæggende Hammerslag
mod de gamle Stængsler for Frihed og
Selvstændighed. Denne norske Skole
har ogsaa stillet det som Maal for sit
Arbeide at sætte den Aandens, Viljens
og Hjertets Formue, vi tog med fra
vore Forældres Land, ind ide sorskjel
ligeCivilisationens Gjøremaal, vor Stil
ling i dette nye Samfund lægger for
os. Hvorom al Ting er, hvad der stær
test og inderligst devæger netop os til
at mindes, som vi forstaar det bedst,
den Dag, da Norge vandt sin Uafhæn
gighed, er vor Kjærlighed til vor Slagt.
Endnu bliver –ÊOiet stort og vaadt»,
naar vi mindes den, «som tog os i
Fanget den Gang, øi var smaa og gav
os sin Saga med Billeder paa.» I
Norge har vi vor nære og nærmeste
Slægt, og om vi end har forladt dem,
saa er dog vore Tanker altid saa villige
til at gaa over til dem, og med disse
Tanker følger de varmeste Ønsker for
deres Velfærd og Lykke og uillige en
Følelse af Stolthed over endnu at kunne
regnes med som hørende til et Land
med Norges Navn og arefulde Historie.
Og Norge har en ærefuld Historie.
Lad os aldrig glemme, at vi er af god
Slægt. Det kan være en Svaghed,
men ret taget er det en Spire til større
Selvagtelse og til en stærkere Følelse
af personligt Ansvar. Den norske er en
liden Nation, men dens (Gjerninger er
ikte smaa. Om end ikke Nordmændene
har saaledes stemplet den civiliserede
Menneskehed som Oldtidens lille Græ
kerfolk, saa kan de dog være med at
vidne, at de har ikke været og er ikke
heller netop de store Masser som har
fuldkommet det største. Vi vender os
med Forkjærlighed til Nordmændenes
saakaldte Vikingetid. Og det har sin
gode Grund. Det er sandt, som det
ofte er sagt, at end lever Vikingeaanden
blandt Nordmændene. Denne Aand
ytrer sig ogsaa nu i flere Tilfælder un
der Former, der har stærk Lighed med
dem, vore gamle Sagaer med sin klas
siste Simpelhed har foreviget. Vi kjen
der dem igjen i de norske Nybyggere
paa nært Hold. Det er den samme
Tro og Længsel, det samme Mod, den
samme Trang, som nu driver den mo
derne Viking, Emigrationen. Der er
den samme Poesi over hars Liv, om
end vi sjelden agter paa det. Ogsaa
nu besjæles han af et ærligt Haab om
at vinde Selvstændighed og fre for i
og sin Efterslægt. Kun at Midlerne
og Tiden nu er anderledes. Endnu
hævder den norske Sømand, hvor han
farer paa alle Verdens vide Have, sit
gamle Vikingery for Trofasthed, Mod
og Dristighed. Men det er ikke alene
den Tids Nordmænd, om hvem vor
Saga beretter at de paa sine dristige
Tog opdagede Amerika, og at de ved
sit Mod og sin Tapperhed gjorde det
norske Navn frygtet og æret i Europas
gamle Land, i Drienten, i Rusland og
i Myklagaard, det er ikke alene den Lids
Nordmænd, som Norge skylder, at det
indtager en hædersfuld,Plads blandt Na
tionerne. Det norske Folk har baade
da og altid siden havt en Plads langt
sremme som et frihedselskende, oplyst
og levedygtigt Falk. Selv i sin Asf
hængighed, da Norge var bleven en
Provins af Danmatk, stod ikke det store
norske Folk saa lavt eller var det saa
kuet, som ellers var Tilfældet med det
store Folk i (uropas absolutistiske Land.
Deraf kan vi da ogsaa forklare os den
Lethed, hvormed det norske Folk i det
hele taget saa strar kunde finde sig til
rette under de nye, frie Former, deres
Uafhængige Erklæring af 17de Mai –14
bragte dem ind i.
n.r
nationale Liv en rask og stærk Vækst,
og det har siden ytret sig paa alt flere
og flere Omraader. Og om end maaske
ikke saa faa Ting af en senere Tid er
bleven eller vil blive dømt for at være
ensidigt, famlende og ungdommeligt, saa
vil dog mangt, det nationale Norge har
frembragt i dette Aarhundrede, leve som
Nationens skjønneste og ædleste, og sikre
Landet et varigt og ærefuldt Navn.
Da Norge var bleven erklæret for et
frit og uafhængigt Rige, var det som
et helt nyt Folk var bleven opdaget,
og lydt ud over Landene lyder nu deres
Navn, som forstod at samle den nge
Høst, et ærekjært, sangelskende, kraftigt
Folk giver dem, jom har et opladt Cie
for dets Eiendommeligheder og et vil
ligt Hjerte at nærme sig det. Paa
Kunsternes, Sprog- og Historieforsk
ningens Omraader aabnede det vaag
nede nationale Liv de mange Kilder,
som har slydt saa rigelig til denne
Dag. D
Vi mindes føist den geniale Forkjæm
per for al Norskhed, Henrik Werge
land, som til Trods for de Overdri
velser, et Overmaal af Begeistring un
dertiden ledede ham ind i, vil leve længst
i Folkets Erindring som Norges største
Digteraand. En Plads ved hans Side
giver vi Welhaven, hans Samtidige,
som en Gang, mere end en, stod som
hans Modsætning. Og efter dem har
Bjornson, Ibsen, Vinje, Lie og mange
yngre Forfattere hver paa sin Maade
hentet frem, hvad der kan gjøre Livet,
som det gestalter sig i det gamle Klip
peland, kjendt og kjært. Og langt ud
over Norge kjender man Malerne Tt
demand og Gude, Musit-rne Ole Bull,
Kjerulf og Grieg, Eventyrfortællerne
Asbjøorns.n og Moe, Historikeren Munch,
Keyser, Daae og Sars, Sprogforskerne
Aasen og Bugge, Politikerne Ueland,
Schweigaard og Sverdrup. Foruden
disse er der en Skare af ældre og yngre
talentfulde Mænd og Kvinder, som har
vundet et Navn for sig og sit Land ved
i Sang og Digt, Kunst og Videnskab
at lægge frem de Skatte, de har hentet
fra Norges Folkeliv, dets Natur, dets
Sprog og Historie.
Alle disse Navne og de Gjerninger,
som knytter sig til dem, vidner om stor
Udvikling og stærke Fremskridt hos det
norske Folk. Men denne Udvikling,
den Følelse af Selvstændighed, som
havde faaet sit friske fuldt bevidste Ud
tryk ved Uashængighedserklæringen af
17de Mai 1814, kunde ikke i Grund
lovens fulde Mening trænge sig ind i
alle Lag af det norske Folk uden Kamp.
Befolkningen i Norge er overveiende en
Landbefolkning, hvad ogsaa faar sit
bestemte Udtryk i Grundloven der vil,
at den lader Landet faa 2 Trediedele
af Lovstiftningens Repræsentanter, me
dens Byerne har en Trediedel. Da
disse Bønder, som Frihedsmanden i
Aarhundredets Begyndelse i ideal Fri
hedsbegeistring havde kaldt de frie Odels
bønder, begyndte i Udviklingens Med
før at faa en stærkere Følelse af sin
Indflydelse og Selvstændighed, og da
de først under Ueland, som under Johan
Sverdrups Ledelse søgte i Grundlovens
Aand at gjøre denne sin Indflydelse
mere gjældende, fik de en Kamp med
det Parti, som helst vilde, at alt skulde
være jom i Nationens første Barndom.
Denne Kamp har været en nødvendig
Kamp, og om det end er sandt, at den
ofte har lagt aaben ogsaa den norske
Karakters stygge Sider, Kjævlesyge og
Misundelse, saa har den dog tjent til
at vække mangt godt og levedygtigt Og
saa vi herover har med Interesse fulgt
denne og al Udviklingens Kamp, som
endnu varer, om end ikke i samme
Skikkelse som før, og om de end del
vis fik en Afslutning ved Venstrepar
tiets Seier og ved Dannelsen af Min
nisteriet Sverdrup den 26de Juni isior
Men vi Udvandrere kan ikke alene være
interesserede Tilskuere i denne Kamp;
vi kan ikke undgaa ogsaa praktisk at
tage en vis Del i den. Der er nu i
dette Land næsten Halvparten saa mange
Nordmænd som i Norge. Den lette
Forbindelse, der nu er mellem dem, som
er bleven igjen i det gamle Land, og
de udslyttede har muliggjort en stadig
og rig Udvexling af Tanker, Oplevelser
og Erfaringer. Den Indflydelse, Ame
rikabrevene allerede har øvet i Norge,
har været stor og kan spores i mange
forskjellige Forhold. Af den, som er
idens Talsmænd og Folkets Røster,
Digteren og Avisliteraturen, er da og
saa allerede nu Amerikabrevene ofte
nok bleven nævnt som en vigtig Faktor
i Hjemlandets Udvikling, som ikke til
fulde vil kunne forstaaes uden est
Og det er jo indlysende, at de Tusin-)
der af Breo Ê«og andre Meddelelser, |
som aarlig aars sendes herfra til Norge,
maa øve sin store Virkning paa Mod
tagerens Tænkesæt og Anskuelser. De
er skreven af Slægtninger og Venner i |
den fortrolige Tone, som intet skjuler,
og som gaar til Hjertet. De aiver
Oplysninger om de udvandredes Crfa
ringer i det smaa og i det store, og i
Selvopl velsens simple og sande Sprog
drager de Sammenligninger mellem
Forholdene her og dem paa den anden
Side Havet. Saaledes bliver da og
saa vi Udvandrere Deltagere i den nd
viklingens Kamp, som foregaar i vort
Hjemland. Og denne Deltagelse vil
vare længe og være stærk i sine Ere
ninger, saalænge Forbindelser med Mo
derlandet for mange af os endnu er
«n vigtig Del af Livets Indhold.
Maatte da ogsaa denne Deltagelse tjene
vort gamle Fædreland ul sand Lykke
og Velsignelsc, saa vist som den Føo
lelse altid vil være stolte i os, i Kraft
af hvilken vi nu udbringer et Leve
det gamle og frie Norgel! l
Derpaa udbragtts et tredobbelt gu
ra for Norge, og efterat hele For am
lingen havde sunget Sangen «Ja, vi
elsker dette Landet», holdtes Middag i
det Grønne.
Om Ekftermiddagen underholdt de i
Dagens Program nævnte Talere, nem
lig: Student A. K. Finseth, Pastor
Eggen og Student I. F. Grose, Pu
biikum med Taler paa Norsk og En
gelsk. Mellem de forskjellige Taler op
vartedes med Sang og Munt. Ikke
mindst bidrog til Forsamlingens Un
der holdning den henrivende Sang og
Musik, som præsteredes af Sangfor-
Naar man skal gjöre Noget
innl man skal 0) (Ulill,
saa betaler det sig at gjöre det tilgavns.
En duelig Kjøbmand forstaar fuldstændigt sit Folks Tarv, og forsyner sin
Butik med saadanne Ting, som hans Kunder ønske at kjode og er bedst tjent
med.
Jeg ofrer mig med Liv og Sjel for
DMEM CO O S JFonetningen,
med Tilsidesættelse af andre Ting, og smigrer mig med den Forvisning, at
jrg kan sremvise et större, mere suldständigt, smagfuldt, og
i alle Dele mere udssgt Udvalg af «Dry Goods» end nogen
anden Njöbmand i denne Del af Staten.
Behovet for gode Varer vorer stedse, Folket forlanger bedre Varer, end vi
hidtil er vante til at holde, og, hvis det ikke sinder dem her, bestilles de fra
Byer i Osten. Dette Behov er det, jeg forsøger at tilfredsstille, og min Han
del med disse Varer vorer derfor meget hurtigt.
Skjont mit Varelager i DRY GOODS bestaar for en stor Del af bedre
og finere Varer, holder jeg ogsaa et godt Udvalg at almindelige og billigere,
som f. Gr. Billige Njoletøier. Altsammen er af saa god Kvalitet og
saa billigt som noget andetsteds, og i mange Tilfælde billigere, hvilket jeg med
største Fornøielse vil vise frem til saadanne, som onsker at se eller kjøbe dem.
Jeg kan forsikre om, at det vil være til Deres Fordel at kjøbe saavel dette
som alt andet Slags »«Dry Goods» hos mig.
Jeg vil anføre følgende Grunde, for at min Handel stadigt vorer, til Trods
for de haarde Tider:
1) Jeg varetager nøiagtigt min Forretning, og tilstedre aldrig, at mine
Konkurrenter undersælger mig; mine Kunder skal altid kjøbe sine Varer hos
mig til billigste Markeds-Pris, hvadenten jeg tjener noget paa Varen eller ikke;
thi jeg maa og vil beskytte mine Kunder under enhver Omstændighed.
2) Jeg behandler Folk ærligt og redeligt; jeg tilsteder aldrig, at mine Varer
misrepresenteres. Enhver an om Varens Kvalitet ojv. vil altid blive
fuldstændigt sandfærdigt besvaret, saa at man altid kan vide, hvad man kjober.
3) Mine Varer er fordelagtigt indkjøbte og derfor ogsaa lette at sælge.
I afvigte Aar har jeg tilbragt over v Uger i Markedet for at gjøre Indkjob,
og ovenikjøbet arbeidet meget haardt; jeg har hverken sparet Møie eller Ar
beide for at udsoge Varerne, og n'ne Indkjøb er gjort hos de bedste Han
delssirmaer i Landet, som hver for sig er lleadquarters for de forskjUige
Slags Varesorter Mine Varer er derfor kjøbte under de mest gunstige For
holde, og mine Kunder er vel tilfredse med dem og ofte faa vi høre de mest
smigrende Udtalelser om vore Varers Jortrinlighed.
Jeg staar i stor Taknemmelighedsgjæld til mine mange Venner og Kun
der, som saa rigelig har støttet mug med sin Søgning, og, idet jeg her aflæg
ger dem min hjertelige Tak, kan jeg tillige forsikre Dem, at jeg i Fremtiden
skal gjøre Alt, som staar i min Magt, for at vedligeholde det gode Forhold,
som hidtil har existeret. Til saadanne, som endnu ikke har gjort nogen For
retninger med mig, vil jeg sige, at de vil have godt af at se indom engang,
saa at de kan se mit Vareoplag og mine Ptriser. Det er mig altid en For
nøielse at vise frem, hvad jeg har, og jeg har nok af dygtige og høflige Han
delsbetjente, for hvem det altid er en Fornøielse at faa vise frem mine Varer,
og jeg betragter det altid for en Tjeneste, naar nogen vil se paa, hvad jeg
har, idet jeg smigrer mig med, at dette vil være mig til langt større Nytte
end noget Avertissement; jeg tror nemlig, at det ikke er muligt, at nogen kan
se min Varebeholdning uden at sinde Noget, som han beundrer og sidenefter
omtaler anbefalende til sine Venner.
Kom indom, naar de kommer til Byen, og lad mig gjøre Deres Be
kjendtskab. Med Agtelse
IVER LARSEN.
er 7757-77 B }} } –æM-r
Vind koster Intet
Drt bedete e det billigete-
Det er en afgjort Sag blandt Alle, som
s kjender
e 3- Halladay Standard GearWind Mill,
m e la at den er den mest perfekte og den bedste
' se Maskme, som en Farmer kan bruge.
I Iar- M- (RARED and PUMPING MILILS
: i » my tÜf alle Størrelser sættes ov, strax man be
4
I: 2 1, svage ,de glør, da tager jeg dem lil
2- alt –s rund dnns.
. asikill e CORN SHELLERS,
la e e klsks I Y CARRIERS.
I esTi R At HORSE FORKS,
Ng o.
'Er se i Bumper af Alle Slags er en Specialitet.
e» N Alle Varer af ovennævnt. Slags har
et ø «res jeg altid paa Haanden.
e I) r– - 2- Aa. CHAI DIER,
et. om
.. e dd
eningerne og Collegets Musik-Korps.
Man faar gaa vidt i Amerika, førend
man finder saa ægte nordisk Sang og
Musik, og Decorahs Befolkning kan
ikke nok paaskjønne den opdragende
Magt, den har i sin Midte i disse
unge musikalske Kræfter.
... .mmmmmmmmmmmmmmm
Bi har fundet ud, at billige Priser øg
samtidigt dermed gode Varer er det, som
skasfer Kunder. Vi kjender saa meget til
Forretning, at vi ved, at gjøre det bedst
mulige for vore Kunder, og vi vil ikke tage
nogen Mands Penge, medmindre han faar
fuld Valuta dersor. Vor Lmsætning er
starartet, ja den strækker sig nu langt op i
Dalkota, saa vi faar mange Bestillinger
langveisfra. Vi ved, at en ærlig og ret
skasfen Maade at handle paa, og samtidig
dermed billige priser, har skasset os en
saadan Omsætning; som vi har hast og
har, og gjort, at vor Forretning tr ves,
som den gjør. Men det er ikke alene i den
Henseende, vi udmærker os fremfor Andre,
at ri holder saa lave Priser, men vi har
ogsaa et saa storartet Lager at vælge imel
lem. nom kun og bese Oplaget, og kjøber
De Noget, da kan De være overbevist om
at faa udmærkede Varer for en billig og
rimelig Pris. Kom i ethvert Tilfælde.
Bestillinger pr. Post efterkommes strax.
Ben Bear.
To Tollars Støvler hos |
Ben Bear.
Ben Bear sælger bedre Varer efter Pri
sen end nogen Anden i Decorah.
¡Q.,.
Farm-Land tilsalgs eller i
Bytte.
En Cuarter Section 5- Mile i Nordvest
sor Teccorah; fuldt op af Skov, god
«Spring», en liden Husebygning, opført
sidste Aar. Det vil blive solgt billigt og
paa lang Henstand. By Eiendom t Deco
rah kan tages i Bytte.
For Pnø og Konditioner henvender man
sig til T. «. E«gge,
Decorah, Jowa.
N ) i
Näaggepapir
–2980-
Smukkc Border,
I nye og prægtige Monlstre
j – i
s ; Pioneer Drug Store,
EISER æ hvor ogsaa Bøger tor
j handles. 213m.
Avertissementer.
Etort Ealg af Kjöbmands-Varer
i den saa gamle og velkjendte
MeENRY L ALLISDN
Butik
Beholdningen bestaar af
Stövler og Sko, Zten- og (Glastsi,
GROCERIEHKS,
Hatter for Mänd og Gutter,
DRESs GOODS,
Strikkede Varer, Fancy Varer og
IV oOTITOlTT2,
Alt salges billigt sor Kontant; meget under
Indkjbøpris.
Dette er en god Anledning til at kjode for Enhver, som gjerne vil gjør
en god Handel.
I Tet er til Deres egen Interesse, at komme og se for
Dem selv. 33.2.
(Hrei
i Del
KV
Aa vär saa snil at lytte lidt til os, og se
paa, hvad vi salger for
Dullars.
æ()
For 100 Dollars vil vi salge en helul
den diagonal worsted Dragt, sort. blaa
eller brun. Overalt ellers forlanger de
derfor fra 815 til 16. samme Slags Va
rer. De behdver ikke at tro os, men kom
ind, og de skal finde det sandt.
VV. L. EASTON,.
Blaa Flanel?-Dragter, af hel Uld og garanteret ikke at falme;
sidste Aar jolgtes de sor fra 513 til *14: vi salger dem nu for 510.
(Dette er den IZlags Dragt, the Ureat Arm bruger.) Gaa hen
og se den hos
7.1. 1EASTOIlN..
Og atter en Ting:
En ind og ud helulden Cashmir-Dragt, pent syet og udstyret, o
som sidder godt, sälges nu for *d; tidligere altid solgt sor sW.
Andre Slags Dra ter i Forhold dertil sor *4, *3, Ø6, 57
Alle vore Barer er nye og netop ankomue.
Ekulde De önske at spare 82 eller *1 paa en Dragt, da kjöb ikke,
för De har seet alle de Varer hos den prägtige Klädeshandler
II.
Hoyt & Hinman
har i etop modtaget et umaadeligt Oplag af
HEAVLr & SHEL+E HARDWARE,
Tin- og Blik-Tøi, Ovne osv. j
Vi har netop nodtaget 5 Car-Loads af den bedste Slags
I ARTHRB I:
nogensinde bragt til Decorah, og den vil blive solgt til allerlaveste Pris.
De, der staar i Begreb med at bygge, vil finde det til sin egen Fordel at høre
vore Priser og se vore Varer, før de kjøber noget andet Sted.
Vi vil sælge den saa berømte
Minnesotn I insccad Oil Co.s Maling,
den bedst blandede Maling, man kjender til, og med Garanti for hver
eneste Gallon.
CGARIAND STOWVEHES
er altfor vel bekjendte her i Countiet til, at de skulde behøve nogen Anbøkaling.
Vi har et fuldstændigt Lager af
Jern-Varer, Tin- og Blik-Varer, Spiger, Glas, Olie, Maler-
Sager, Creamøry-Rander, Kjærner, Kul, dobbelte og enkelte
Høgasler, Rod and Plank Hay Carriers, Manilla-Touge,
Indian Hamp-Touge, Koge-Ovne, Gasolin-Ovne, Vapor
Stoves, Bygnings-Papir, Tjære-Papir, Carpet-Papir, Mmel
af Oliekager, Borster og Koster af alle Elags, Ames Shovls,
Distons Saws, Madole Hammers.
Vi kan gavne enhver Farmer, om han kommer ind og ser vore Varer
De er af bedste Sort, sælges særdeles billigt, og der er altid et stort Oplag
at vælge imellem. 31.10.tf.
HOYT & HINMAN,
22.10. . Døcorah, lowa.
Decurah.
Tale om
(Endùdvidere :
Ll. Easton
Aver tis e
e sementer.
f maa
Husk paa! at
E Rud
–. AUdolph &
colph KCo
(D. a llct
D. Noble s (f terfølgere
har et Oplag af de smuktet,
skete [bøder Jelde
.
y i 1 e t –o
Halsringe for Heste jamt d. bed,
C
Egegarvede Læder
Deres Sadelmagerdærtsted er i Vate
34 6m St
j MMŸÂÎ3
GI Thorthorng
øauet ved ossentlig Auktion ut
airview dtack
m| toek Fam n
om
Onsdagen 10de Juni (aa;
Kl. 10 Formiddag.
Dette er første Gang, at Ehortho
ges ossentlig fra Fairdien to
vi for 10 Aar siden begyndte da d
Salget gjælder alle de Dyr, so s!
skiktet til at afshændes. Følgende aa
|milier vil representeres: En Mæng n
Bale- Prince e». Lady C heed
demonas; Red hoses: Da: e
taker; Adelaide Cleopatras Mrsø Kan
osv. Alle Rjøer og Koiger er i For
ningsalder, vil have tald med Ermcest ar
smu Duke otf Cambridg-, 50.522 aa,
ogsaa skal sælges. Salget indbefatter
saa 10 highbrd ter, tjenlige jom a
Dyr, og 15 cluice Ktjyøer og vi n
Goochers Spring Brook Ttor m
samme Townjhip. tt:
Den Morgen, Auktionen holdet di 5
ste være tilstede for at bringe ja
Fairview, der ligger 4 Mile i Kordst
Cresco, Jowa. Kataloger med Et
ler over de Dyr, som skal sæiget, lever
og videre Oplysninger om Auktione
haves ved Henvendelse til os efter den ur
Mai. R. r. Brown « Tor
Cresco, Jowa.
Col. John lTcott, Auk iwonariu:
Betingelser: 2. Uret! aa
stand mod forsikrede otes til spCt
Til Hest a
Den smukke fuldblots regiraa
Clydesdal Præmie JFole No. u
»Prairie Chief», vil for denne Tran
staa i Eierens Stald: Mil i Iny
sor Mabel til Tjeneste for et ber
set Tal Hopper, dog aldrig om Tn
dagen. Prairie Chief har et ædelt
træ og er af det bedste skotske
Blod; den har en skinnende drunjm
sortagtige Ben og Blis i Panda
vil, naar den er kommen til fuld
der, veie 1.00 Pund. Tens Lem
er af en fortrinlig Bygning, dens da
er smuk og prægtig bøiet, den? i
udmærket bredt og udviklet. Da
væaer sig gratiøst og er i det Heenx
et sjelden vakkert Tyr.
W. ROBINSOJ.
27.11.tf.
-
sI5OBelønnings
om Te kan finde Mage til
j fosnast
r1to 1o0 naa o
sttrt nut 07:2 maa være ja: itorte. au!
enhver htnieenne. W1R1 « DICL
«Ko. ne. Chlagp.
s Denne Slags Tobat er en heldy
ding af de fineste Sorter, som fndt
den har en behagelig Smag, snu Al
tygger den, sætter stor Lris paa da
Bestillinger paa –LPlowshare- tm
stadigt ind fra alle Landets Kant,
ket viser, at den har bundet og dærdr
gode Anseelse, baade med henimnltk
titet og Kvalitet. Lorillard «
ikke sparet nogen Møie for at dringe tn
Tobak til den største Grad af Fu)t
menhed, og de maa siges at hade
det. Foruden dette kommer ogiu
sat et Stykke –Plowshare- nl 10 at
næsten dobbelt saa stort jom af an
bak, hvorfor det dil være i stor for
sesse for Sælgere at handle med den
Bare. j
««
Plowshare Plug
sælges hos følgende Kjøbmænd i Tem
D. B. Dennid,
Kæ. I. îØanugen,
C. N. Goddard.
WhHholesale hos D. B. Dennih
Tecoradh I
Spørg Deres Kjøbmænd efter
share».
o 1-
Wirth a biekie
Eneagentet,
60 & 62 Wabasth Ude, Chit
33.Im.
m n
Oplag af
I. I. Marsh
sælger Deering Binder.
I. I. Marsh
sælger Champion Binder.
I. I. Marsh
sælger Champion Moiver.
I. I. Marsh
sælger Deering Mower.
I. I. Marsh
sælger Brown Corn Planter.
I. I. Marsh
sælger Haworth Chet Rower.
I. I. Marsh
o son Corn Plow.
ælger N. C. Thompo!
I. I. Mmarsh
sælger EUwood Corn Plow.
I. I. Marsh
sælger Thompson vay Rake.
I. I. Marsh
ælge r Elwood Selt Dnmp ha al
I. I. marsb el.
sælger N. C. Thompjon Hay Tedd
I. I-( mMarshy
sælger Eagle Harro.
I. I. Marsh
sælger Budeye Seeder.
I. I- marsy at f
aa
sælger Stoughton Lumder ud
gons.
I. arsy
I. I. V « Road Cart
sælger Spring Wagoas
I. I. Marlsh
sælger Road Scrapets.
I. I. marsy Cuttel.
sælger N. C. Thompon Ø
1.1. Marsb
1,
– i.
æÆrCk: - ad» r
-
ammm os nits