OCR Interpretation


Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903, May 27, 1885, Image 4

Image and text provided by State Historical Society of Iowa

Persistent link: https://chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn84024501/1885-05-27/ed-1/seq-4/

What is OCR?


Thumbnail for

2 DecorahPosten.
; markeds- Liste.

Decorah, 26de Mai 1885.
: Ovede No. 1, pr. Bush...k –t 00
; eo s.... 0- ti
ry
a «, o.. bo 72
: « e sees» .. 00 - 00
Rejeted, os
; spr h:: –
Nv. 2, pr. Bush...... 00 -
os øm s. 0- 40
. mMalis pr.Bush........ 1- 45
e U
Potetes - « ........ – ø?
Uinjrs - – ...........10 –- 1.2
Tmomy e –- ..........1.32 – 1.30
Kløer» «» .........40.50 – 4.60
eSmpr pr. Pd. .......... 10 - PNY
«» Esxtra, pr. Pd...... 12 - 015
Creamery-Smpr......... 00 - 00
ukg pr. Dusin........... -d o. o0
Levende svm » » » 3.30 – 3.420
Slagtede Svin..........0.00 – 0.50
f Lødende Kvæeng » «» » 3.50 –- 4.00
løde pr. Tomme................. 18
Øødsøføld.
ærer -- ----- aa -- -3- =-:-:
Mimtndelige Dødssald optages i seorah-Fotn se
hid gratis. Er berimød en jaaran Anmebelt
dristigere Indhøld eller led aget as da an
aabent betalt da pr ne
er
Hansen.– Det bekjendtgjøres herved
for fraværende Slægt og Venner, at det
behagede Gud i sin Visdom den tte den
nes, at bortkalde til et bedre Liv vor
kjære Søn Jens Christian, i en Alder af
22 Aar, 5 Maaneder og 10 Dage, ester
Dages haard Sygdom.
Vi takker paa det hjerteligste Pastor
; Halvorsen for de Trøstens Ord, han talte
i Kirken, tillige alle Naboer og Venner,
som var os behjælpelige under hans Syg
dom og ledsagede ham til Graven.
Melvina Monroe Co., Wis.
s Ingel Hansen. Anne Hansen.
*»Fæorelandet og Emigranten», samt
«»Norden» og «Skandinaven» bedes god
e hedsfuld at optage.
D øli.– Det bekjendtgjøres for fravæ
rende Slægt og Venner, at det behagede
Herren i sin Visdom at borttalde fra dette
Liv til et bedre vor elskede Søn Hans
Jacob Dølt, den 18de Marts, i en Alder
. af 18 Aar, efter en længere Tids Sygdom
af Tæring. Pastor St. S. Regque takkes
for de Besøg, han aslagde ham paa Døds
leiet, og fordi han meddelte ham Alterens
Sakramente. Ungeledes takkes alle de, som
var os behjælpelig under hans Sygdom
og Alle, som fulgte ham til hans sidste
Hvilested.
Døli, Honston Co., Minn.
Ingevald T. Tøli. Helene N. Døli.
Op da hl.– Det bekjendtgjøres herved
for fraværende Slægt og Venner, at min
elskede Kone, Gunhild Olsdatter Kirkevold,
født i Valders, Norge, afgik ved Døden
den 18de Mai efter længere Tids Sygelig
hed, omtrent 41 Aar gammel. Hun døde
stille og rolig i Troen paa sin Frelser
Fire Pigebørn med mig begræder Tabet
af en kjærlig Moder og trofast Hustru.
Velsignet være hendes Minde.
Minneota, Minn.. Mai 18.55.
. Thrond H. Opdahl.
Søpnsteby.–Det er bleven min tunge
Lod at bekjendtgjøre for fraværende Slægt
og Venner, at det behagede den almægtige
: Gud at kalde til sig min kjære Mand Hans
; Olson Sønsteby i en Alder as 40
Aar og 20 Dage. Han døde de 1ste Mai
1885 efter 3 Aars smertefuld Sygdom af
c Nyretæring. Fem Børn med mig begræ
der Tabet af en strædsom Fader og kjær
lig Ægtefælle. Til dem, der var mig be
hjælpelig ved den Kjæres Sygeleie, og alle
dem, der fulgte ham til Graven, aslægger
jeg herved min hjerteltge Tak.
Grand Forks, Dakota.
: Gunil Aletta Olson Sønsteby.
Nafhentede Breve ved Decorah P. O. til
den 25de Mai 1555.
rrrrrrmrmmerrmmrerrsrerrrrertſt
e Mr. Jacob Thompsøn– Gilbert I Rø
dvang– Lars Peterson Vaage– I I tNven
vold–-Endre Bagne – Ole Bergeson Sæ
trang–-Mrs. Louis Anderson-E M John
son–-Anna K Baker– Miss Betsey O Ska
let– Thea Jacobson–R Iogerson – Myr
stie Hougland - Hon D Johnson – Lina
Bergeson.

Køonkordicformelens Njerne
Forsynet med en historisk Indledning og
korte oplysende Anmærkninger, og udgivet
til det lutherske Kristenfolks Nytte af
Prof. C. F. W. Walther.
Oversat fra Tydsk.
Pris indbunden 40 Cents.
B. kmmundsen,
Decorah, Jowa.
n n
American-line
Billetter fra Norge og Danmark koster for
Tiden:
819.00 til Chicago.
827.00 til Decorah.
: 827.00 til Northwøood.
828.00 til Des Moines.
–. I U Hs.
General Passenger Agent,
88 La Salle Str., Chicago, JIU. |
B. ANDNOSEN, Ajent, |
Decorah, Jowma.
Jatharias Halvorson's
Washington St., Decorah, lovka
Gravstene og Monumenter
i alle Størrelser,
af Granit eller Marmor,
forarbeides smukt og billigt
Mit Arbeide har staaet Prøve i Jowa og Min
nesota og slere Gange taget første Præmie
o. r
Licitation.
E Forseglede Anbud modtages af County-
Auditøren indtil Middag den 3die Juni
1885 (Onsdag) paa Opførelse af et Bro
s. Ò
i Decorah Township.
Decorah, Jowa, den 16de Mai 1885.
Jacob Jewet,
30.2. Formand i Bro Komiteen.
eren=mkmèean2…akn24næ=nhKSR>ÒDôÊ=o=ASASTEDMOçXAIE Mit
« Det norske gjensidige Assu
rance Selskab
sor Winnesheik County, Jowa,
afholder sit aarlige Møde til Valg paa
Embedsmænd Mandag den 1ste Juni 1885,
samt til Forhandtmg af andre Sager. Mø
det holdes som sædvanligt ul. 1 Ester
middag i Rudolphs Hal. 6.2.
eo --- HM- . Sll ::.-n)
Tabt no.
En mpørt brandet Ko er bortktommen sor
en 8 Dages Tid siden; den har paa Læn
den en hvid Plet, og meltker henved 4
Quarts om Dagen. Bring den tilbage,
hvem som kan, og faa Betaling for Bry
deriet. Erit Gildertson.
Wendlings Vogn Shop, Decorah, Jowa,|
- Ulle vore Klædninger passer udmærtet|
. øg er godt syede. Bi er redelige i vor
Handel med vore under. «om og under
4øa. Ben Bear. |
Decorah og Onttgn.
Den 26de Mai 1888.
Forandring af Jernbane-Tiden.
Afgangstiden for Trænet paa C. M.
« St. P. Banen er nu forandret.
Morgen-Trænet afgaar Kl. 10.40 (iste
detfor som tidligere Kl. 9.40) og an
kommer Kl. 12.20 (tidligere Kl. 11.20).
Vi vil fra næste Uge af trykke en fuld
stændig Time-Tabel.
(Gravsmyknings-Dagen.
Den militære Afdeling, der findes
her i Byen under Navn af (»!. m
ost, U. A. R. har besluttet, at dens
Medlemmer vil møde op paa Lørdag
den 30te Mai for at hædre Mindet af
de faldne Kammerater, som hviler paa
de forskjellige Kirkegaarde her, ved at
blomsterjmykke deres Grave. Denne
Dag har altid her i Byen været fest
ligholdt paa en høitidelig Maade, og
vi haaber, at det Samme vil blive
Tilfældet iaar.
Her giver vi en Fortegnelse over de
Veteraner, som har sine Ben til Hvile
her:
Paa Decorah Kirkegaard.
CC Tupper. Capt. 12th lova
A A Burdick, Lieut. 12th lowa.
Nelon Burdick, Corporal 121h lowa.
w D Ellsworth, private 12th lowa.
J H Brown, private 12th lowa.
Aa H McMunne, Lieut zd lowa.
(O M Bliss, Capt. gth lowa
I H Hughes, Col z8th lowa.
Michael Collins, private z8th lowa.
J H Rankin, private zirh lowa.
CCC Cole, privaic z8th lova
w W Moore, Sergt. sth lowa.
S H Warren, Capt m1th U. S. colored troops,
Gery Burdick, Scrgt. 7th Minnesota.
Thexlore Grant, private 11th Minnesota.
John Sanborn, gth lowa.
John Smpson, Captam
John Amy, soldr ofthe war of1812.
O H Datl isth Wisconsin.
Cyrus Gibbs, Co. D, oth lowa Cavalry.
Paa Lakwood Kirkegaard.
LIra Hard, private gsth lowa.
Ben H Newell, Ilinois regiment.
WwWilbur S Coddel.
UGeæorge Smith.
Wm Jennisch.
Louv Ellefon.
Paa den norske Kirkegaard.
UGOHegg, Sergt. 12th lowa.
Charles Dteen.
Ved den katholske virke.
Rev. J C McNulyy, Licut. and Adj't of och U S
Cavalry.
Raa den katholske Kirkegaard.
Peter Kooucey, private øth lowa.
fOLP]|dn)
Kirkeran.
En fræk Indbrudstyv har forleden
Nat brudt sig ind i den store norske
Stenkirke paa Washington Prairie, ;
Mile omtr. herfra Byen. Han fik dog
ikke meget stort Udbytte af sin Volds
handling, det beløb sig til henved en
Dollar; de Sølvskeer, der bruges ved
Meddelelsen af Nadverens Sakramente,
fandt han ikke; heller ikke en Bøsse,
paa hvilken der var ikke faa Penge.
Præmier betalte i Winnesheik Co.
77 Ulve (vorne) «- s5 hver s355.00
91 « under v Mdr.) e
Ø? yvet............- 8182.00
20 Vildkatte æ 7....... s 20.00
41,011 bocket Gopherr e Or
5 Cents hver........ 5200.55
Tilsammen.......... 8787.55
Der er en Præmie af s! for hver
(Baupe. Den, som fordrer en Præmie,
maa henvende sig til en Fredsdommer
eller Countiets Auditør med Hovedhu
den samt Orene.
Tilreisende.
Vi har sidste Uge haft den Fornøi
else at hilse paa Forskjellige, der har
aslagt Decorah og vort Office en Vi
sit. Hr. L. Erdall, fra Madisøn,
Wisconsin, var her og reviderede
Synodens Regnskaber; Hr. Kessey,
Countyets tidligere Skole-Superinten
dent, besoger Slægtninger og Venner;
Mr. Gray, den jaa forretningdmæssige
(veneral-Agent for Salg af alle Slags
Frugtværter for et Illinois-Gartneri,
var her for at ordne nogle Forret
nings-Anliggendee. Hans Asætning
vorer idelig, fordi han har paalidelige
Folk som Agenter og fortrinlige Varer.
Pastor Hustvedt, Medarbeider i Bla
det »Amerika» er i Byen.
Anders Helgesen Vikenæs fra Stord
oen, Vergens Stift, kom tilbage sidste
Uge efter et helt Aars Ophold i Norge.
Han fandt Forholdene i Hjemlandet
temmelig trange. Værst kanske for de
mindre bemidlede Jordbrugere; de, som
gav sig af med Fiske, havde lidt bedre
Udkomme; men, har man Gjæld bag
sig, da er det, under de forhaanden
værende Omstændigheder, vanskeligt a
kave sig ud af den.
Ogsaa den gamle Decorah-Mand
Elias Anderson fra Minneapolis har
været hernede for at se lidt til den
faste Eiendom han har her i Bzen.
Det er nok ikke frit for, at han liker
sig bedre deroppe end hernede.
Smaaplulk.
Lørdag Aften havde Byens Brand
korps en Opvisning; Bandverket gjorde
et fortrinligt Arbeide, to kraftige Straa
ler sendtes saa høit, at der vilde fra
dem falde et Styrtebad over den høie
ste Bygning i Decorah, men det viste
sig ogsaa, at de (uttaperka-Slanger,
som bruges, har, efter at have henlig
get en Tid ubrugte, let for at revne.
– Mons Ramsgøe i Town of len
wood holdt forrige Tirsdag Bryllup
for sin Datter Gunhild og Anders An
dersen Stie. Vielsen forrettedes af
Pastor Sagen i Washington Prairie
Kirke. Hjemme havde mange Naboer
og Venner samlet sig og tilbragte en
behagelig Dag og Asten, de Unge med
uskyldig Moro og de Gamle med un
derholdende Samtaler. »«Dec.-Posten»
ønsker de Nygifte et langt og lgereligt
Samliv.
Bager J. L. Hanson. som i et Par
Aar har været i Kompani med Hr.
Hutchinson om det bedste og eneste
Dampbageri, som findes i Decorah,
har nu kjøbt den hele Forretning. Vil
Nogen have godt Brød af de forskjel
ligste Slags eller andet Bagværk, da
maa de gaa til Bageriet nede i Nær
heden af Broen paa Water Street.
Hr. Hansen har ladet indrede et net
lidet Værelse, der staar i Forbindelse
med hans Udsalgssted. Her kan man
faa et simpelt men godt Maaltid for
en billig Betaling.
–En Kitrke-Fair afholdes den 6te
Juni i Curtins Store, ligeoverfor De
corah-Postens Kontor. Middag og
Supper serveres.
– Hr. L.H. Sdolosth, der for nogle
Maaneder skden var Maskinist i L. O.
Brækkes Lampe-Fabrik, agter at tage
en Tur til Norge. »«Decorah- Posten»
ønsker ham en lykkelig Reise.
– Fra Glenwood Menighed er valgt
til Repræsentant til Synodens Aars
møde Christian Toyen. Fra Washing
ton Pastor A. Jacobsen.
–Det aarlige Menighedsmøde forDe
corah Menighed afholdes 3die Pintse
dag Kl. - Eftermiddag, hvor der skal
vælges Repræsentant til Aarsmødet,
forhandle om Kirkegjælden og andre
vigtige Sager.
– De to unge, indenfor Byens mu
sikalske Verden saa anerkjendte, Damer,
Miss Wilson og Miso Brown, agter
fra 1ste Juni af at sætte igang en
Musik-Skole. Vi haaber, de faar den
Søgning, de virkelig fortjener.
– O. R. Wulfsberg er af lUekla
lururance (ompany udnævnt til Spe
cial-Agent, med Bopæl i Decorah.
– Hans Tønnejen Steene har udgi
vet i sin Tid «En mærkelig Omvendel
ses-Historie», der nu har oplevet sit
11te Oplag, af hvilke flere af de sidste
er trykt i »«Decorah-Posken»s Trykkeri.
Hr. Steene er en meget gammel Mand,
der i sit Liv har reist og oplevet me
get, og, naar han nu, som under hele
sit Ophold i Amerika, drager omkring
og sælger sin Bog, haaber og ønsker
vi, at han altid vil finde en venlig
Modtagelse, hvor han kommer.
*» Vi henleder Læsernes Opmærksom
hed paa N. L. Brown & Son's Aver
tissement i dette Nr. af Bladet. Dette
er en sjelden Anledning for Farmere,
der vil lægge sig efter Kvægvavl, at
faa første Klasses Avls-dyr.
– Deputy U. S. Marshall T.
Hopkins var i Byen forleden Dag og
arresterede Barney Collins fra Bluf
ton, fordi denne havde solgt berusende
Drikke uden Ragjeringens Tilladelse.
Arrestanten sendtes til Dubugue. Flere
af de unge Mænd i Blufton reiste
Dagen efter til Dubuque for at vidne
i Sagen. s
– Kapitalister i Decorah har dan
net et Syndikat for at drive en almin
delig Banforretning i Scotland, Dak.
Grundkapitalen er 0,000, men for
resten vil Kompaniet indsætte saa me
get mere Penge, som kan bruges med
Fordel. Hr. F. G. Hale, der staar i
Spidsen for Foretagendet, er allerede
slyttet til Dakota.
– Violinisten Thrond Eltun vil
Onsdag den -rde Mai holde en Kon
cert i Solbergs Hall, om Eftermidda
gen Kl. 3) og om Aftenen Kl. 81.
Eltun spiller fortrinligt paa sin Har
danger-Violin, saa han burde faa et
godt Hus.
– Tromme-Korpset er kommet hjem;
de unge Gutter har seet mere, end de
fleste af dem faar Anledning til at se
i sin Levetid. De havde det hyggeligt
i enhver Henseende og kom hjem i god
Behold. En af dem paastod, at han
paa hele Reisen ikke har seet saa vakker
By som Decorah.
I Prof. Bothnes Tale er en Del
Trykfeil af hvilke de følgende er de
væsentligste:
s I Linje 11 første Spalte udelades
Ordene «en af»; ligeledes i Linje 51
sættes «og» i Stedet for Ordene, »ja
rent ud sagt»; i Linje 6 anden Spalte
skal staa »Spore» i Stedet for «Spire»;
si samme Spalte Linje 30: læs »«Emi
sgranten i Stedet for »«Emigrationen».
sLængere nede i samme Spalte staar:
«som under Johan Sverdrups Ledelse»,
skal være: «senere under» osv. I
tredie Linje fra Slutningen af Talen:
slæs »stærk» i Stedet for «stolte».
Pastor Eggens Tale ved 1 7de
Mai-Festen.
AÆkrede Forsamlingi Mine Damer
og Herrer! Denne Dags Betydning
kjender vi alle; dens Betydning for
Nordmænd i Almindelighed som for
norske Amerikanere i Særdeleshed, den
kjender vi; den er ogsaa idag bleven
fremholdt af tidligere Talere. Vi er
sikke her komne sammen for at faa Op
lysning om dette; vi er hellerikke komne
sammen ene og alene i den Hensigt at
mindes dette, atter at høre det forkyndt
for os og lægge os det paa Hjerte;
meget mere holder vi her en festlig Sam
menkomst for at glæde os over den Fri
hed, som paa i 7de Mai blev skjænket
Nordmænd. Vi skal da idag glæde os
med vore Brødre og Søstre i det gamle
Fædreland, glæde os over, at de kan
leve og arbeide under en fri Forfatning;
glæde os over, at de nu dagligdags
kan nyde den Velsignelse, syttende Mai
bragte Norges Borgere. Men det er
ikke bloi andres vel, vi kan glæde os
over, om vi end, dersom det var saa,
kunde have god nok øtund dertil, da
disse er vor egen Slægt, jom vi fren
deles, trods vi er fjernt adskilte, trods
vore forskjellige Interesser og Gjøre
maal, dog føle os knyttede til med Blo
dets og Kjærlighedens stærke Baand;
men vi kan ogjaa glade os for vor
egen Del. Selv har vi nydt det Verks
Frugter og Følger, som paa syttende
Mai for –1 Aar siden blev, om end
ikke afsluttet, saa dog lagt paa en fast
Grundvold. Selv kan vi af egen Er
faring tale om, hvilken Nytte det norske
Folk har haft og endnu har af det, som
blev gjort paa hin Dag. De, som har
været i Norge og er flyttet hid, de ved,
hvad de har at takke de gamle hæder
lige Eidsvoldsmænd sor; og de, som
ikke har seet Norges Land, men er op
voxede her, og hvis Interesser meget na
turligt er fuldt ud amerikanske, og som
derfor betragter sig selv som Ameiika
nere og føler sig stolte af Navnet, selv
de skylder de Mænd Tak, der paa 1sde
Mai 1511 bragte Norges frie Forfat
ning frem for Lyset.
Vi fik ikke paa 17de Mai Friheden i
saa suldt et Maal, som dette Lands
Oonstitution skjænker den til sine Bor
gere; men hvad Norge sik dengang var
mere, end de fleste civiliserede Nationer
havde paa den Tid. Thi at den sri
hed, som paa hin 17de Mai blev skjæn
ket Norges Folk, ikke kom til dem ifølge
et gjennem alle Lande gaaende og af
alle Folk følt Tidens Krav, det viser
den Omstændighed, at der skulde mang
foldige Aars haard Kamp til, førend
den særegne politiske Magt, som Kon
stitutionen af 17de Mai hjemlede de
norske Folk, og da særskilt de norske
Bønder, virkelig kom i disses Besiddelse.
At Folket ikke var modent for Modta
gelsen af saa store Rettigheder, det ser
vi deraf, at det i lang Tid lod sig nøie
med at have dem kun paa Papiret og
overlod Brugen af dem til nogle faa. Og
da det her, som ofte ellers, gik saa, at
disse faa vilde tilrane sig, hvad der
skulde være fælles for det hele Folk, saa
maatte der en alvorlig Kamp til, førend
17de Mai Arbeidets tilsigtede Maal
kunde naaes. (Endnu kan vel Kampen
neppe betragtes som endt, skjønt man
vel uu kan sige, at de norske politiske
Forholde nogenlunde svare til det Ideal,
de Mænd havde, som forfattede Nor
ges Konstitution. Ø
Men den politiske Frihed, som vi
altsaa dent Dag idag kan finde det nor
ske Folk i Besiddelse af, naar dog ikke
op til, hvad vi er vante til, som er
Borgere af de Forenede Stater. Vi
kan altsaa ikke sige det, at vi gav Slip
paa ligesaa meget, da vi forlod vort
Fædreneland, som det vi fik igjen, da
vi blev amerikanske Borgere; vi tabte
ikke paa Byttet; tvertimod vi havde
stor Fordel af det. Men om vi end
gav Slip paa de Rettigheder vi havde
eller kunde have haft som norske Bor
gere, for at faa meget større og bedre
som amerikanske Borgere, saa kastede vi
dog ikke bort fra os alt Norskt, da vi
traadte paa amerikansk Grund, eller da
vi svor den amerikanske Regjering Tro
skabsløftet. Som Nordmænd kom vi
hid, og Nordmænd ophører vi ikke at
være, om vi end har skiftet Bopæl og
ikke længere kankalde Norgevort Hjem;
og de særegne gode Egenskaber, der ka
rakteriserer Nordmænd, vil hver ærlig
norsk-amerikansk Borger soge at bevare
i det Længste; vi har nok ogsaa tilstræk
keligt af nationale Lyder og Onder,
som det ikke skader, at vi ved Berørelse
med fremmede Nationer mer og mer
renses fra. Enhver Nation har jo sine
særegne Dyder og Laster; saaledes ogsaa
det norske Folk. Hvorvidt det nu i det
Ondes Retning udmærker sig fremfor
andre Folk eller ei, det skal jeg lade
være usagt, dog tror jeg, at dette Lands
Historie engang i Tiden vil vise, at saa
ikke er Tilfældet; men at der hos det
norske Folk findes flere gode nationale
Træk, som ikke er saa fremtrædende
hos andre Nationer, det er unægteligt.
Og kan nu vi, som her maa leve i
stadig Omgang med Fremmede, saaledes
gjøre os Nytte af denne, at vi faar
Oinene op for vore svage Sider, og
søger at rette paa vore Feil, og paa
den anden Side søger at adoptere saa
meget af det Fremmede, som vi finder
at være sundt og godt og stemmende
med den kristelige Moral, saa har ikke
vort Ophold her været forgjæves, og
da tror jeg, at man, naar den Tid
kommer, at de forskjellige Folk som her
i dette store vidtstrakte vand sindes, er
smeltede sammen til et, saa der ikke
længere gjøres Forskjel paa Norske, Dan
ske, Tydske og Amerikanere, saa vil man
dog finde, at det Norske, som de mange
fattige Indvandrere bragte med sig fra
vort kjære Fædreland, ikke er gaaet tabt
i Sammensmeltningen, men findes der
som et kraftigt, krydrende og rensende
Salt.
Og blandt de Fortrin, som man kan
sige, de norske Indvandrere har frem
for saa mange Andre, er ikke mindjt
vigtig den særegne politiske Opdragelse,
som de har modtaget i sit Fædreland;
og den har de 17de Mai-Verket at takke
for. Jeg mener altsaa det, at de Nord
mænd, som her har søgt sig et nyt
Hjem under Beskyttelse af den ameri
kanske Regjering, de er fremfor mange
andre JIndvandrere skikkede til at blive
dygtige amerikanske Borgere, skikkede til
at opfylde de Krav, dette Land stiller
til dem, og udføre de Tjenester, det
fordrer af dem som Erstatning for de
mange og store Rettigheder, det har
skjænket dem. De er ikke fremmede for
demokratisk Regjering; skjønt Norge er
et Kongerige, og skjønt Norges tidligere
Historie ikke jun er skikket til at bi
bringe det norske Folk høie Tanker om
dets Dygtighed til Selvstyre, og opslam
me til Iver og ihærdigt Arbeide heni
mod et saadant Maal, og, skjønt det
vistnok ikke med Rette kunde siges at
vanslægte paa sine Forfædre, om det
end ikke havde været istand til at bringe
det saavidt til Selvstændighed, som vi nu
den Dag idag kan se, at det har, saa
har dog de fleste Nordmænd, der kom
mer hid, en ikke ringe Forstaaelse af
de Grundsætninger, hvorpaa en Regje
ring af Folket og for Folket nødvendig
vis maa hvile.
Vi har vistnok ikke til Opgave at re
formere Politiken her i dette Land;
men har vi Forudsætninger til at jætte
os ind i en fuld Forstaaelse af vore
M p
til at udføre dem trods Alt, som kan
ville hindre os, saa kan vi derved støtte
de Bestræbelser, der stedse gjøres i Ret
ning af det Bedre, og hjælpe til at gjøre
Stats og Samfundslegemet sundt og
friskt der, hvor det før maaske var raad
dent. Og de Forudsætninger og Kræf
tier, som udkræves hertil, har de flejte
norske Inddvandrere til dette Land; og
derfor kan de takke den frie Forfatning,
de har levet under i det gamle Land,
og hvis Fødselsdag vi idag feirer. 17de
Mai har derfor ikke i riuge Grad hjul
pet os til at løse den Opgave vi Nord
mænd har som amerikanske Borgere.
Her staar nu Aulednjngen aaben for os
til at vise, hvad vi duer til; her ør
Anledning til en aaben og ærlig Kon
kurrance ikke blot Individer imellem,
men ogsaa Nationer. Den største Hæ
der og Tillidspost er at vinde for den,
som ved sin Færd og sit Arbeide kan
vinde sine Medborgeres Tiltro; og kom
mer der an paa Kundskaber og Dygtig
hed, kommer det an paa Ærlighed i
Handel og Vandel, kommer det an paa
Samvittighedsfuldhed i det Hverv, som
bliver En betroet, saa tcor jeg, Nordmænd
kan staa sig i Kampen mod hvemsom
helst. De har den Fordel fremfor
mange andre, at ligesom de fra Barns
ben af er oplærte i Kristendommens
Sandheder, saaledes vil de ogsaa som
oftest lade sin Virksomhed, alle sine
Gjerninger bestemme af kristelige Prin
ciper, og saaledes ogsaa i sine Borger
pligter stedse handle efter sin kristeluge
Overbevisning. Den bedste Kristen er
den bedste Borger, det maa ogsaa Ver
den ersare og sande. Thi det, som
Kristendommen altid vil have til Frugt,
er Ærligh.d i Handel og Vandel, og
Ærlighed varer længst; det gjælder ikke
bare i en Henseende, men i alle; det
gjælder i alle et Menneskes Foretagender.
Og Netskasfenhed i Liv og Vandel vil
dog de Fleste vide at skjønne paa, om
de end ikke alle er enige i at finde den
rette Kilde til den. Om det end er
saa, at Mange støde sig over den og
ikke godt tan finde sig i at faa den for
nær ind paa Livet, det er dog en al
men erkjendt ikke blot kristelig Sand
hed, men oasaa verdslig Visdoms Re
gel, at Ærlighed og Retskafsenhed er
den lige Vei til baade huslig og bor
gerlig Lykke, samt Agtelse og re
blandt Medmenneskene. Thi hoør gud
løse og verdsligsindede end Folk i vor
Tid for en stor Del er, de sætter dog
en vis Afre i at være moralske. Mo
ralen maa ikke krænkes; om (Gud næg
tes det er ikke saa farligt, bare En lever
et moralskt godt Liv. Og ofte bliver
det ligesom paa Moden at være hæder
lige og skikkelige Mennesker, saa at For
brydelser ikke taales, men betragtes, om
end ikke son Synd mod noget gud
dommeligt Bud, saa dog som Mangel
paa en god moralsk Opdragelse.
Og nu mener jeg, vi behøver ikke at
staa tilbage for andre Folk i at leve
skikkeligt og ærbart. Saa meget har
vi lært af vore norske Fædre, saa me
gen Omsorg har vort gamle Fædreland
haft for vor Opdragelse, at om vi kom
mer ud i Verden, behøver vi ikke at
staa tilskamme for Nogen; dvi behøver
ikke at vise os som en lastefuld forbry
derskjindet Klasse faf Mennesker. Og
er Retskassenhed og Ærlighed en sikker
Vei til Lykke, selv naar de ikke har en
ret Bevæggrund, saa maa det vel kunne
være det, naar det har en solid Grund
vold. Der er vistnok Mange blandt
os, som ikke kan kaldes Mors bedste
Børn; der gaar ogsaa Laster i Svang
blandt os; og det mangler ikke paa dem,
som er rede til at gjøre opmærksom her
paa og lægge Skylden for det paa hele
det norske Folk; og da falder Skylden
tilbage paa Norge og den Opdragelse
hun har givet sine Børn. Og saa me
get skylder vi gamle Norge, at vi paa
en Dag som denne forsvarer hende mod
saadanne Angreb; og saameget skylder
vi hende, at di ikke blot i Ord, men
ogsaa ved Liv og Gjerning nedlægger
en alvorlig Protest mod saadanne Be
skyldninger. Og lad det da dære vor
Bestræbelse, at gjøre vort kjære gamle
Fædreland Afre ved vort Liv og vor
Opførsel; lad os prøve at leve saale
des, at det aldrig maa faa Sorg eller
Skam af os, men kan stedse kjendes
ved os og føle sig stolt af sine bort
vandrede Børn indtil de sidste Slægter.
Der vil om ikke længe komme den Tid,
da Norge ikke tænkes paa saa meget
som nu, da 1 7de Mai ikke længere fei
res; en Slægt vil opstaa, som ikke kal
der Norge sit Fædreland, om de end
maaske har en Anelse om, at deres Fæ
dre stammer fra det Land. Vi kan ikke
undres paa det, om denne Slægt mer
og mer vil glemme Norge; og vi kan
ikke hindre, at det sker; men det kan
vi gjøre, bevirke, at vor fterslægt ikke
kaster fra sig alt, den har arvet fra
Norge. Oa naar da den Tid kommer,
at den ikke længere har nogen videre
Erindring om Fædrenes Land, saa vil
dette dog erindre dem, og i dem gjen
kjende sine Børn, fordi de har bevaret
den kostbareste Arv, hun gav dem, da
de reifle bort, sin Fædrene Tro.
Moderlandene.
Nornage-
I Statésraad i Stokholm er Stats
raad TDaae meddelt Afsked med 6600 nr.s
Vartpenge. Statsminister Sverdrup over
tager midlertidig Armedepartementet ved
Siden af Marinedepartementet, medens
Statsraad Kildal bestyrer Postdepartemen
tet ved Siden af Revisionsdepartementet.
Et nyt Missionsstib. Med «Pau
lus» afgaar bl. a. de to nye Missions
præster, Sognepræst Thv. Selmer og
Kand. theol. Samuel Ferd. Stodfleth(f.
i Skien 1559, Student fra 157), Søn af
Klokker S. ved Vor Frelsers tinke iChri
stiania.) «Paulus» vil, om det maatte
blive muligt, henligge i Christiania under
Missionsselskabets Generalforsamling der
steds, Thorsdag den 4de Juni og folgende
Dage. Tet forrige Missionsskib Eliezer»
fik sin Indvielse af Generalforsamlingen
i Bergen 1864.–»Paulus» maa være ved
Ø sikysten af Madagaskar senest i Slut
ningen af Oktbr., og, naar Skibet skal
have Fragt til Sydafrika, og altsaa losse
der, bliver Tiden knap nok. I «Mis
sionst.» udtaler Redaktionen Haab om at
*»Paulus» vil faa en Fragt paa Ostlan
det; men skulde dette Haab aglippe, saaat
Skibet maa gaa til England for at lajte,
vil det falde vanskeligt at lade det oppe
bie Generalforsamlingen, skriver «Stv.
Amtst.»
Falsknerier. Cheferne for Firmaet
Petersen & Holst i Holmestrand har an
meldt sig selv sor Byfogden sammesteds
for Falskneri. For en 14 Dages Tid siden
gjorde Firmaet som vil erindres, Kon
kurs, og man havde allerede da en Mis
tanke om, at Alt ikke var, som det burde
være. Nu har det vist sig, at der er ble
ven anbragt talske Vexler i forskjellige
Banker til et ikke ubetydeligt Belob. Al
lerede i en Aarrakke skal Forretningen
tildels have holdt sig ved Hjælp af falske
Papirer, idet mislykkede Spekulationer og
uheldige Transaktioner i det Hele taget
havde forvildet Cheferne til et saa for
tvivlet Skridt. I hvilket Omfang de har
drevet disse mislige Affærer, er hule
bekjendt.
Da Kodberskjarpere for 20 Aar si
den drog til Kramøen og skjærvede Vigs
næs- obberen, anede vistnok ingen af dem,
at vi havde Fjeld saaat sige i selve Byen;
men hpad hænder–en vakker Dag opda
ges fast Fjeld og det en Ende af selve
Karmøens ertsfsørende Skiferfjeld, med
Kvarts, mørk Grønsten, Hornblendeskifer
og Gabro og med kissprængt Gangfjeld i
en anselig Bredde og paa stne Steder til
tent i Dagen at være, ikke saa ubetyde
lige Kobbergange. Stedet, som er paa
Atygaards Grund er stærkt dækket med
Jord, og maa sanne ansees forsogsvær
digt sor Kobber, og ingen øev, hvad der
kan skjule sig i Dybet af Købber, og kunde
man saa atpaa træffe rige Stusfer af guld
fyrende Malm, hvoraf nogle Kubikmeter
kunde fremskasje Millioner, kan det ikke
skade. »
En Bjrnehistorie. Laurvig synes
at være ei farligt Sted for Bjornen skri
ver «Østl. P.» Nylig berettede vi om et
Akrobatselskab, som har tusset ihjel en
tam Ungbjørn, det havde kjøbt for 100
Kr. Den kom dog til en vis Værdighed
efter Døden, idet den udstoppet gjor Tje
neste hos en Bundtmager hersteds.
Igaaraftes optraadte igjen en Bjorne
trækker som gjennem storstilede Plakater
udlovede 500 Kr. til den, som i Tag kunde
overvinde Bjørnen. Der er altid et vist
Publikum, som aldrig kan se sig mæt paa
mishandlede Bjorne og er taabelige nok
til at ofre Penge paa Tagdrivere; men
en Svenske, Anders Johanson, raastens
murer af Profession, tænkte paa de 0
Kr., som her maatke kunde tjenes lettere
end i stadigt Basketag med Graastenen.
Paa Foranledning traadte Johanson og
Kjørnen sammen ien tilsyneladende varm
Omfavnelse, som strax endte med, at
Bjørnen, der ikke syntes at forstaa Ram
pens Alvor, laa i Gulvet. Om Johan
son saar sine ærlig sortjente 500 atr. for
inden Bjornetrækkeren tager afsted, vides
ikke. Det er forresten en forholdsvis let
Sag for en kraftig Karl at lægge en
Bjorn i Marken, naar den er forhindret
fra at bide.
Flyttet Stavekirke. Ten tidligere
Fortuns Kirke i Lyster Sogn er ifolge
»Bergens Astenblad» for længere Tid
siden overført til Hr. Konsul (Vades Eien
dom Fantoft ved Bergen, hvor den nu
atter er opsørt under Tilsyn af Arkitekt
Matlhisen, idet den er bleven forsynet med
nyt Tag, medens dens Indre staar der,
som det synes i sin gamle Skikkelse. Kir
kebygningen med sin eiendommelige Ar
kitektur har faaet Plads paa et af de
skjønneste Punkter i Bergens Omegn og
tager sig fra sit høie Stade ypperligt ud
i det af Naturen saa ualmindelig rund
haandet udstyrede Landskab. Kirkens ydre
er allerede suldt færdig, medens det in
dre vil være fuldendt om ganske kort
Tid. Om Kirkens indvendige Størrelse
faar man Begreb ved at erfare, at der
efter den ved de nyere Kirker brugelige
Beregning kun vil være Rum til en 36
a 40 Siddepladse paa Gulvet. Fortuns
«Kirke var desuagtet lige indtil for faa
Aar siden i Brug for den Menighed, ester
hvem den bærer Navn. Saavidt vides
var det denne Kirke, som man oprindelig
havde tænkt at plasere i Nygaardspaiken,
men den staar dog vist mere passende og
smukkere der, hvor den nu har faaet
Plads.
Død af Klorosvrm. ; Trammen-
Blad» skrives: Fra Sygehuslægen er os
meddelt, at det beklagelige Tilfælde tr
indtruffet paa det herværende Sygehus.
at en Patient døde under og af Bedovelse
ved Kloroform. Tette er det første be
kjendte Tilfælde i denne Art her i Byen,
og det vil derfor vække megen Opsigt;
saadanne Tilfælde vil af og til indtræfse,
uagtet al annendt Forsigtighed; statistisk
at beregne Hyppigheden deraf, er natur
ligvis ikke godt, da vel saa holder nøiag
tig Bog over Antallet af de Gange, man
bruger Kloroformen: C pgivelserne varie
rer derfor sra 1 paa 59000 til 1 paa 10.-
000 Bedrovelser; i England forefaldt i
15a3 ll(offentliggjorte) Tøodsfald af Klo
roform. – Nærværende Patient var en
stærk Gut paa 17 Aar, som aldrig havde
været syg af andet end sin nærværende Li
delse, en Sygdom i det ene Ben, frem
kaldt ved et Stod for 3 Maaneder siden,
hvorfor Operationen skulde foretages,
men som ikke i mindste Maade havde
svækket ham. Tødssaldet indtraf pludse
lig, uden Forbud, tidlig i Bedøvelsen, da
Operationen netop var paabegyndt og kun
ubetydelig Kloroform var givet, altsam
men Omstændigheder, som man gjenfin
der i de sleste andre Tilfælder af Kløro
formdød, hvorfor man antager, at xælo
roformens skadelige Indvirkning i disse
Tilfælde skyldes en særlig Tisposition hos
Individet, som man endnu ilke kjender.
Undertiden har man skyldt paa Urenhed
ved Kloroformen, men noget bestemt frem
med skatrligt Stof, som skulde virke saa
ledes, har man heller ikke der kunnet paa
vise. Paa Sygehuset var 2 Dage ifor
veien et lidet uselt 3 Aars Barn blevet
bedovet med Kloroferm af samme Flaske
og med mere Kloroform end den afdode
fik uden at have nogen Ulempe deraf.
Tilfældet vil derfor være vel skikket til
at advare mod Brugen af Kloroform ved
ubetydelige Operationer, men bør ikke
afholde nogen Læge eller Patient fra at
anvende det ved alvorlige. |
Som Statrsraad Daaes sEftfter
mand i Regjeringen nævnes Storthings
president Steen. Der kan, da Stats
ministeren selv kommer til at overtage
det vordende Jarsvarsdepartement, vel
heller ikke være Tale om nogen anden. Rek
tor Steens Indnædelse i Regjeringen vil
blive hilset med Glæde af alle Menings
grupper inden det liberale Parti.
Forsvundet. Gaardbruger Søren Fjeld
paa Skansgaarden i Vinger foretog ved
Paasketider en Reise til Kristianja og er
senere ikke kommen tilbage; man tror,
han er udvandret til Amerika. Den For
svundnes okonomiske Forhold har i flere
Aar været mislige, og Forsogene paa at
afvikle Gjælden gjennem en privat Ad
ministration skal ikke have forbedret Stil
lingen. Det paastaaes nu, at Fjeld i den
senere Tid skal have havt Leilighed til at
sende betydelige Pengebelob over til Ame
rika, hvorhen to Sønner og en Datter i
Løbet af de sidste Aar er udvandrede. Hr.
Fjeld var for Tiden første Forligelses
kommissær og Ordfører i Ligningskom
missionen; tidligere har han ogsaa været
Viceordfører og fungerede Ordfører som i
Kommunebestyrelsen.
Gammel Lensmandsfamilie. Om
Lensmand Haugen paa Bynæsset, som Of
tedal traf sammen med under sit Besog
der, skriver han i et Brev til «Vestlp.»:
Han var 74 Har og tilhørte en Sugt,
som i halvtredie hundrede Aar havde inde
havt Bestilingen, Fader( Broder) og Son
efter hinanden al den Tid uafbrudt.
Dsd Veteran. Fra Eidsberg skri
ves til «Kristianiaposten»:
Den gamle Veteran Johan Eriksen Sol
berg i Herland afgik ved Døden den I5de
April i en Alder af 914 Aar. Han var
fodt 14de April 1791; han blev udskreven
til »nordre Rakkestads Kompagni» og del
tog i Krigen fra 1812-14.
Han var en flink og stræbsom Mand,
der karede sig frem til en god Livsstilling.
Efter Formandskabslovens Vedtagelse i
1836 var han i siere Aar Medlem af
Herredsstyrelsen. Han var i de sidste
Aar sengeliggende. Men han havde en
udmærket Hukommelse og var ved fuld
Sands og Samling lige til det sidste.
Om sin Krigsbedritt fortalte han fol
gende. Han var Oppasser for Major
Ris. Da de laa ved Trygstad Kirke og
ventede paa Svenskerne, kom Presten og
vilde have Prinsen med til Prestegaarden.
Men det vilde ikke Prinsen, men indhyl
lede sig i en Kappe, og lagde sig ved
Stokilden. Da det led paa Natten, kom
en Soldai og søendt; til ham paa et vist
Sted med de Ord: »Op, nu har du lig
get længe nok og griset!» Og idet Prin
sen reiste sig halvt op, gled Kappen til
jide, saa Uniformen kom tilsyne. Men
da sprang Gutten. «Vent, vent, og kom
og læg dig, du ogsaa!» mente Beiajen
Men da var Gultten borte.
Under den Fægtning. som paafulgte, da
Svenskerne kom, blev Fjæren dboriskudt af
Solbergs Hovedbedækning. «Men saa
smeldte jeg til en, saa han dat over et
Gjerde!» sagde han. Han deltog ogsaa
i Slaget ved Bjørnstad Bro i Rakkestad;
men da var de saa udhungrede, at de vilde
gaa hver sin Vei, sortalte han. Han øgte
et Par Gange om Pension, men blev
negtet, da man fandt, at der ikke var no
gen Trang.
Han kom forsent. En rig Gaard
mandsjente fra Smaalenene har i læn
gere Tid været forlovet med en Hus
mandsgut. Denne Forlovelse var Pigens
Forældre meget imod, og de lagde derfor
Hindringer iveien for Parrets Forbin
delse. («n Dag reiste Gutten til Christia
nia, for, som han foregav, at soge Tje
neste, og nogle Dage efter forsvandt ogsaa
Pigen fra sit Hjem. Hendes Forældre
blev ængsteiige, og opfyldt af bange Anel
ser, afreiste Gaardbrugeren med Jern
banen til Hovedstaden for at opsoge sin
Datter. Han spurgte efter hende paa for
sljellige Steder, men forgjæves og gik til
slut ned paa Bryggen, da han hørte, at
der skulde afsgaa, et Emigrantskib. Han
kom tidsnok til at se Tamskibet »«Angelo»
lægge fra Land og dampe udover Hav
nen med sin forsvundne Tatter, og Hnø
mands Gutten staaende paa Agterdækket.
Gutten havde paa et Emigrantkontor løst
Billet for sig og den Elskede, for i Ame
rika at sætte det Bo, som derhjemme neg
tedes dem.
Danmarlk.
Torstesiskeriet i Frederikø«holms Ka
nal. Nylig saaes i Følge Avisen» en stor
Stime Torsk passere tanalen om (shri
stiansborg Slot. Ten havde rimeligvis
forvildet sig ind ved Langebro og fort
satte nu i rasende Fart Veien helt rundt.
Der blev øieblikkelig trusfet Anstalter til
at fange dem, men trods deres uhyre An
tal, blev Resultatet kun ringe paa Grund
af den stærke Fart, de skjod. En Mængde
Mennesker havde i den Anledning samlet
sig paa begge Kanalens Bredder.
Streik i Aarhus. JIfolge Temo
kraten har Aarhus Skomagersvende ned
lagt Arbeidet paa de fleste Værksteder.
Gjennemsnitssortjenesten for Svendene har
hidtil været 10-11 Kr. pr. Uge. Efter
den Priskurant, som de soger gjennem
fort, vilde Lønnen stige med 23 p(t. Her-ſt
paa har Størstedelen af Mestrene ikke
villet indgaa, og Arbeidet standscdes der
for.
Hr. med. V. Lausen, som er bosat
i den aingentinske Republik, har i Folge
» Avisen» tilbudt at forære Universitetets
100logiske Viuseum en Samiing af fossile
Pattedyr-Kranier, Skeletter og Skeletdele
fra de nngre tertiære Lag, som ere fundne
i de argentinske Pampas. Samlingen,
der for Tiden er udstillet i Genua, an
slaaes til en Værdi af ca. 20.000 Kr.
Museets Beftyrelse har med den mest le
vende Tak 3 Paaskjønnelse erklæret sig
villig til as modtage (Haven, og vil Cand.
mag. H. Winge uopholdelig afgaa til
Genua for at faa den overleveiet.
Fabrikation af falske Penge paa Fre
densborg. ( Frederiksb. Amtst.) Efter at
der var udgivet nogle falske Tolronestyk
ker i Fredensborg, er Gjerningsmanden
bleven anholot der paa Stedet, hvor han
– der ec en for Falskmontneri og senere
for Trad straffet Person – havde været
bosat henved et Aar. Hos denne Person
blev der forefundet saavel falske Penge
som Redskaber til deres Forsærdigelse
De falske Tokronestykker, der ere fabri
kerede af Bly og Tin, vare klangløse, men
ellers saaledes at de nok kunde udgives
ubemærket mellem andre Penge; dog vare
Kanterne mangelfulde. Tetvides ikke om
der er udgivet flere end de anholdte Møn
ter.
Dsdsfald. –«B. T.» meddeler, at i
Følge Telegram fra San Francisco er
den danske Konsul paa de hawaiske Oer
August Unna, død den 8de April efter
længere Tids Svaghed af en Hjertesygdom.
Ten Afdøde, der hørte til den talrige Fa
milie i Helsingor, var opdragen paa Soro
Akademi og tog Artium øa anden Exa
men i Kjodenhavn. Han gik med som
Brevdueforeningen afholdt fornylig
sin halvaarige Generalforsamling. AiBe
retningen fremgik. at Foreningen i det
forlobne Vinterhalvaar havde havt en
Tilgang af 50 Medlemmer, og at der var
oprettet Filialer rundt om i Landet. For
eningens Tuebestand var nu ca. 3000
Duer, et betydeligt Antal i Forhold til
Landets Storrelse.
I Hoyt « Hinman,
handlende med alle Slags
N – No I - – – - . .
Icrnvarer,Blikvaeee, Knive ud
, »1 det Hele taget med Uult, der i det engelske Sprog benævnes med
–«CoTOTTerRrtrr.
i O. ; T 1 s s
Maler Sager, Olier, Indhøstnings- Redskaber for Ho
og mange andre Ting sabrikeret af Jern.
Vi sælger fremdeles de saa berømte
og kan vise Dem slere end 1(0 Anbefalinger for dem. Ogsaa handler di med
|as a i s a a
klinnesotalinseedlilC's MixedPainis.
hvilte vi har solgt i de sidste 5 Aar, oa vi garanterer denue Maling
fra først til sidst.
Kom og se den bedste
EIasr Coarrier æef- T'Taclr
nogensinde vragt til Deeorayh.
Vi holder herefter altid paa Lager alle Slags Staalspiger, hvilke vi sælger til
o.) for dem af Jern paa alle andre Steder. I dort
Buikkenslagerverksted sysselsætter vi altid fra to til fem Mænd, saa vi altid kan gjøre
alt Slags Jobarbeide og alle Slags Reparationer til enhver Tid og mod en rimelig
Betaling. |
Vi har flere »«Car-Loadø- af den letteste og dog stærkeste
. BARB I,
jom nogensinde er solgt her, saa den vil forilaa meget bedre end nogen anden Staal
traad for (jærder.
Vi har de bedste Varer, som kan faaes og sælger dem alligedel til omtrentlig da
samme ùhPris, som man ellers maa betale far anden Klasse Varer. Vi itutter nemlig
saaledes, at, hvis vi sælger til En, og han er fornøiet, da skayter han os not en an
den Kunde, naar denne skulde behøve Et eller Andet, som vi handler med. Vore
Varer er de allerbedste; vore Priser er rimelige.
37.8 HOwvwT – HIN Man.
ø
Vind koster Intet |
Drt beletr eL det billigete.
s Det er en afgjort Sag blandt Alle, som
m y kjender
«e Halladay Standard learkind ni ill,
et e: en mest persekte og den bedst
Æ5 v. - aa - Mastme, som en Farmer kan drage :
ha sid mnt e uEA D 7- »TV ! n
e e = «An nD and PUMPING MILILS
. . alle Størrelser sættes op, strar man be
e; , stiller dem, og er man ilte sornøiet met
–, d - //. Argeide, de gjør, da tager jeg dem til
ak 4- 4 k.
Al ti! J–Ü o - meer.
nes ganmmoSWananiuuanaunnv
da m e s i HAr CA4RRIERS.
– Ø s k Ih)! 3: HORSE FORKc
aa my Uo. PLLEYd Re.v
e («en I; Bumper af Alle Slags er en Specialitt.
aa e e Ale Varer af ovennærnt. Slogs har
e iteg altid paa Haanden.
MA ! s e T eaA- A- COTMHmAN 1DI.HIH.
es e It; 2 Lige søndensor Uroen paa Washmgton Str.
T Ø s eMg e Decornun, loma.
e j e Nu. Y) skulde ønske at jaa mange Kun
e : der, og Breve vil strox blive besvarede.
f i den første slesvigske Krig og
blev, saavidt erindres, Officer. Efter ri
gen studerede han i nogen Tid Medicin
men gik saa til Sandwidhhs-Øerne, hvor |
han ester vexlende Skjæbner og strængi
Arbeide omsider blev Eier af den bede.
lige Nan-Plantage paa en Mani. Ud
sit Besøg i Danmark for 6 Aar sidentlv
han udnævnt til dansk tonsul paa Gerne,
til hvilke han hjembragte en dansk uitru.
Han var en varm Fædrelandøsven og om.
fattede trods Fraværelsen og den lange
Afstand Danmark med levende Interesse
og Hengivenhed.
Dsdsfald. Den høit ansete Botani
ker Dr. vhil. Christian Marinus Poulsen
er i Folge «Natt.» død under et Ovhold
i Iylland af Lungebetændelse. Han var
født den 14de Marts 151» i Aalborg »
kastede sig efter i 1838 at have taget far
maceutisk Examen, med Iver over det bo
tanijte Studium, nærmest i Udlandet: i
Heidelberg tog han Toktorgraden. Efter
i et Aars Tid at have været Lærer i Bo
tanik paa Rødding Høiskole, var han fra
1846 til 12.48 Fabrikkontrolor i Altona
Under Krigen overdroges der ham flere
vigtige Hverv af Regjeringen, og efter
| Fredslutningen var han i nogle Aar tom
miteret under Finansministeriet. I 1-54
blev han Meddircktør for det slesvigitke
Jernbaneselskab og flyttede til Flensborg.
Ogsaa i det politiske Liv har han delta
get meget. 1549 og 1553 valgtes han til
Folkethingsmand fra Ribe Amts 2 Valg:
|kredie, og 18355 valgte den flensborgike
in ham til Medlem af
Rigsraadet. Men efter 1504 trak han sig
ti tilbage fra offentlig Virl
| somhed og vicde alle sine Kræfter til sit
Yndlingsstudium, Botaniken. Han kjøbte
den i saa hoi Grad forsomteLinaa Bester
skov lige overfor Himmelbjerget, og her
har han ved sine mangeaarige interessante
Aklimatisationsforssg med udenlandske
Naaletræsorter indlagt sig betydelige For
v af vort Skovbrug.
;;Q(. .......
Lokal-Notitser.
ctmmmwrmmm mon –rr-
Kom og bese Oplaget.
Ben Bear.
| Redelig Behandling og lave Priser hos
Ben Bear.
om og gjør Indkjøb hos Ben Bear.
' Kjøb hos Ben Bear og jpar Penge.
Hvid Vest 50 Cents hos Ben Bear.
; Sommerftakte 25 Cents ho: Ben Bear.
Tatsigelse.
Jeg tilkjendegiver herved, at jeg rettelig
har modtaget alle de Penge, som Pastor
O. Juul i Chicago har koitteret for i de
norske Blade, Penge, han har modtaget til
Ojæ'p for mig. Jeg frembærer med det
Samme min hjerteligste Tak til de mange
kjære Givere, med Cnske om Herrens Vel
signelse.
| Elling, Nebraska den 1s8de Mai 1883.
s Elling Johnjen.
' Alle og Enyver siger, at det bedste» Jce
Gream»– faaes hos «Wløver.
| Sko og Støvler tiisalgs h
2w. –aurit; M. Enger.
' B3 Sorter af 2 Tollar Støoler hos
2w. Unger.
Lette lade Sko findes hos.
2w. Guger.
Tøfler hos Enger. 2w.
Ovis I vil gjøre en god Handel, saa
maa I gaa til Ben Bear.
' Ovis I vil faa suld Værdi for Eders
Venge, saa gaa til Ben Bear.
Miss Tilla Engbretson, som i længere
Tid har været emploieret i det saakaldte
|corner etøre, og altid har vidst at gjøre
sine Kunder vel tillags, er nu ansat i Irer
Larsene Butik, hvor hun vil.som før altid
Dise alle Kjøbere Forekommenhted og aldrig
udgide Varerne for Andet, end de virkelig
Ø Det vil glæde hende, at Venner og
Bekjendte ser indom til hende i hendes nye
firtevlad:; 36 2.
Avertissementer.
Damypskibs-Iilletter
med
Juman, Thingvalla og Bremer Linien,
«mVerler»..
Nøorge, Sverige og Danmark
sæl«es i »Decorah-Postens» Kontor. |
««n,. : e
i i 1 se m T i
k uter.
Gnist.
DUiil Nga)
» spulu )
e. l0t o
r- F – I
( i 11 al. s ät
–. nl s yvimn
Udolphvs Et
s UC Uil!
– høtt
jdeholde
–sbder.; ud
l. d
an l! b -
» –» A l)
Halsringc s -
f Vc
T C
- .
Gd e horth I
aleene tlhdord«
- At, 1. i
a rd a sD Er nar
usl nes
Onsdagen . a I ttor2
' : vUni hg ni;
; Ø der
i T Hustr
o Bjør
ni e to! idate!
j mle
S Y al eiend
tit C T Bint
')der –J
.s D ng
) ' dem tſt
-osr 1 – en du
t ; t Aa t øg
s nd seliv
e ja d tjug!
nu - Ø. se
siaa a ter;
–)dt r 1k Tør
e s Ur T!
jo - ctdot d:s eEv
e samme To: e: det
e) Den Ii e e
ste r- tilset – ies
yr , i øt Par
– aUrV til, ad ucie
eta o. gam
e og Dlbell i
haves v.d s
I I TIra
Rai N. r. Brovn Mor.
: det
|Col. Tøhn Taa «ltt
Betingelser: e:
. | stand mod fort so ing o
5- Døre
Til aa. ej vels
Oksteopd la
Ø OVeskeopdrdatt i
» e ente
e murre o. do ret en.
(lydesdal. 1 e I og
1| Prairie Chief den Ø
c staa i Eierens ni Td
ejsor Mabel nl T or aba 1
1lset Tal Hopr did
i dagen. Praiti- iet aditd er
e tre og er af det bete ko k
| Blod; den ha: tnre
snart Nn e m De
as os I : «i – mit hv
vil, naat den el men tl lling
Der, vete 1– und. Dmt Vel
er af en fortrirl in da Blad.
ker smuk og pregtig bøiet, da
udmærket bredt og udbikl. k
C: ..
ræger sig gratiost og er i dagt ?r
et sjelden vakkert Tør. Ga
w. Ro aii
–– – k j i Eo
I - 1111 ô 1 f
55OBelonmingsa
: om Tek Mage tl e At
E 0filj rede
) C MN UN I ster.
x LOoWwSHart I :
ret
–Tet tr o5k an De
nhv.r Htnieende vlilitla llll t Al]
s ø) & Chi AR
e s Denne Slags T t en hin D!
e) ding af de fineste Slorter, jon i
; den har en behagelig Imag in llt «De
I tnager den, sætter stor Er at et
Bestillinger paa ÊLlorsdar en k
stadigt ind fra alle Landet: tma drede,
I ket viser, at den t det og h gs
e gode Anseelse, baade med oæin '
titet og Kdalitet. Lorilard
sikke svaret nogen Mæze forat Deco
: . e et
Tobak til den største Grad
menhed, og de maa siges at da ve k
det. Foruden dette kommer os
sat et Stykke –Plowsgare- ti ulU u
næstrn dobbelt saa itort jonm om ages
bak, hdorfor det vil drre i ttk mtm
esse for Sælgere at handle met se-Ji
Vare. e fora
«Plowshare Pust
O0Wshal sjelat
sælges hos sølgende jøbmænd I kn da
D. B. Dennmi; onn
M. I. vanugel fice, Co
C. N. Møddelt om saa
Wholesnle hos T. B. ta talin
Decor Regite
Onnrn Doro: ( »d otrr ikke so
2- - . s. ban
phyare». er fra 1
ta )j kj 2
s «i
vjrtli a bjehkm.
(sneagentn er
G0 « e MWada Ure, Cn dlir bo
- - mele u
kan
z u Zaa I
Oplag af Er
–g d
) ortt 1: j
Ièn deror
Farm-Maskint ;
m alt apson
I. I. Marjsl t.
sælger Deering Bud
o J. J. Marsh das
at 7 l
sælger Champion Under. da
I. J. Marsh
sælger Champion Movek Ti .
I. I. Marsh k se
sælger Deering Mower s
I- I- Marsh
sælger Bro! rn Planter. (I
I. I. Marsh
sælger Hawort! k kr usker
Jæ. J. Marsh e Land,
« – ni ill
msnpr vs T hompson Corn Lok om,
æliger –i. C. od og
I- I- Maltls!) i oder
sælger Elwood Torn P! klim
T. I. Marsy samle
s nu as. i af al
sælger Thomp)?n de i
I. I. M arsy To: D) k
ælger Cluwb dTI | sj om j e
I. I. Marsh d!
s. al Teddek. re!
sælger N. C. Tyoms e sat
71. I. Marsh ogsaa
sælger Eagle Hartow. for fr
ælger Eagle L V
N- J. Marsy Jo!) I
sælger Bl! 2- reise,
. ' V Spy
I. I mat et hil.
y n net Ti 1
sælger Stougy lod!
gons. har Offia
-; I. I Mai oad a
sælger Spring
I. I- marsh Ja!
sælger Road Øcraptt» lee
2. x. mars..rl |
e dnyjon Stalk i
sælger N. C. Thomp)?
y. J. Mar–b Ak
« « ; F my
i I
mmmm ; f I
f. ti. M. o ,
s. lang . U Dd Ø
af
roudorr hen
mit « Ja ,
: loe over k® Ø O
rrick: e 108» a
ucorn ih
m –
I

xml | txt