Decorah-posten. [volume], August 18, 1886, Image 4

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
DecorahPosten.
... nnaþàpya…=ÌChn—bmmam .
wudstjenester.
Førsitommende Søndag Form. Kl. 104
Søndagsskole Kl. 9 Formiddag. s
Srandiuavist Bønnemøde
hver Søndag Eftermiddag Kl. 3 og Ondt !
dag Aften Kl. 74 i Hujet hos N. M. Berg,
Decnrah
–
«De Unges Fordund'» pøotale
er aabent Hverdage fra Kl 6 til 10 At
ten og Søndage Eftermiddag fra Kl. 2 til
10.
: Martkedsøliste.
Decorah, 16de August 188
Ovede «o, 1,p. Bush. –t oo j
- e s.. e)
a« « B « « r 5) 53
« «- 4- « 416 - 48
Rejted,-- e
Rug pr. Busy..... «0- M«
Byg No. 2 pr. Bush..... 50 – 00
« «o * - o. 40 - 45
Mais pr. Bush....... 30 - 85
Øavre -.- .... s. 0- Ø
Potete - –- ......... do –- ø
Uinfrø – » ..........0850 – 0.95
Trmothy» » ...... 1.85 – 1.05
Røver» » .........d.00 – 6.00
Smør pr. Pd. ......... 122 - 15
« Egxtra, vr. 3.158 – O0
Creamery-Smør...... 2- 00
LEg pr. Dufin..... 7- 00
Pedende svm «» » » 4.00 -4 0
Slagtede Svin..... 0.00 –- 0.00
Lødende veg». » » 2.00 – 8.50
Fløde pr. Tomme .......... 18
rrtrtmrmmet–t
Dodssald.
ere -- - - - - :o-T-.;,- --: :..:,–
o. sraværende
EZ og Venner, at Herren den Mode quni bortkaldte
o dette til et dedre Liv min kjære Mand rars Tavtd
son Møliter, ester 5 Ugers –ygeleie af Tæring. Han
var sødt paa –aarden Møliter vaa Voti Rorge 1814.
Til nule, som var os dehjæ'pelige daade ved hans
Eygelete og Begravelje, takkir jeg paa det Hyerteligste.
Kensett, Jowa, te Uug. 1596
Ragnhild Davidson.
Vi k.– Herved dekjendtgjøres sor fraværende Slægt
og Venner, at det behagede Herren i sin Viøsdom, at
hjemkalde fra dette riv vor kjære lille Søn Herman Jo
seph den 2den Augujt, i en Alder af et Aar og 4 Maa
neder.
Vi srembære herved vor hjerteligie Tat til dem, som
var behjelpelige ved hans Ø ygeleie og dem, jom vite ot
Deltagelje ved at ledjage ham til Graven Ja takkes
Pastor Amlund sor den irøsteiulde Tale, han holdt oed
den tilled Baare.
GSlenwood Towv., Winnesheik Co., Jowa., »de Aug.
Karen O. Bi. Nils L. Vid.
Clementson.–Det dekjendtgjøres for fraværende
Slægt og Benner, at det dehagede Herren, i hans
urandsagelige Bitdom. at dortkalde fra dette riv til et
bedre vort elskede Barn Arthur Bernhart, sødt den 2den
Fedruar og døde den 11de juni 15d.
Mantdejter, Bitnn.
k «ven (llemetson.
Ingebdorg (i lemetson,
sødt Clsen.
For fraværende Zlægt og Venner dekjendtajøret her
ved jørgeligst, at det har behaget den alv:se Gud at
dortkalde fra mig og 1 gjenlevende –ørn min kjære
Hustru Randt efter et længere Sygeleie. Hun var sødt
t Bangs Præjtegjæld, Norge, og opnaaede en Alder aj
M Aar.
Min hjerteligste Tak iil Pastorerne Koren og fagen,
som dejøgte hende under –ygdommen, og Pastor Eøgen,
der forrettede ved Begravelsen. C gaa andre deltagende
Benner bringer jeg min inderlige Tak.
Washtngton Prairir, Jowa.
Ole lhompson.
1alshrutede Breve ved Deroray Ø. ntl
den 16de August 1178
Mr U Magnussen-G O Klestad– Mis
Mine L Hulverson–Unne B Olson – En
gebor Matisdatter Sætte.
AÆgteviede.
Blace–-Drehmel-IB uders Forældres
Hjem i Decorah den 14de August 18®t ve
Fredsdommer R. F Gibson, Mr. Samue!
Blace til Miss Amelia Drehmel, begge tro
Decorah Tow ship. Ja, Brudeparret fik
mange værdifulde Gaver.
Bolland–- Sollien - Den ste Aug 18%
ved Past. H. A. Stub i den norsklutherske
Kirke i Hesper, Joyn M. molland af Hes
per til Severine J. Sollien af Highland,
Jowa.
Sheslo – Skjæggerud. - I Mr. ktistes
Hjem ti Decorah den 14de August 1886 ved
Past. Th. Eggen, Mr. Oscar Sh slo til
Miss Mina Skjæggerud begge fra Glen
wmood Township.
æEfterspøra–l.
Den eller de, som kan give nogen Op
1ysning om, hvor Ni s Larsen eller noger
at hans Slæatninge opholder sig vil gjøre
en gammel Slægtnina en stor Glæde oa
Tjeneste. Nævnte Nils Larsen kom t!t
Amerika med Unders Hauen for ca
33 Aar siden og bosatte sig vestensor De
corah i Staten Jowa. Man behage at
adressere Rev I I. Welo,
No. 203 Evergreen Uve. Chicago, Ill
Byttehandel.
Jeg ønsker at bortbytte min Eiendom i
Decorah, bestaaende af Hus ind holdende
7 Værelser, 2 Lotter, 8 UAcres Land lige
ved Siden af, samt 28s UAcres Skovland 1
Mile fra Decorah mod en Farm paøsende
for nreaturavbl Adresse:
B. Olson, Decnrah, Jowa.
Oplysning ønskes om min Brodersøn
Lars Halvorson Omtvedt. Sidst jeg hørte
o. r
reiste han fra Britisy Columbra til Dakota
for at arbeide der 1 Harvesten.
L T.Omlvedt,
Sand Creek, Dunn Co, Wisø.
vumber-Nard tilsalgs
i et stort skandmavrskt Settlement; kun
maadelig Kopital krøves. Forretningen er
god; Lumber yjarden maa sælges paa
Grund af svækket Helbred. For nærmere
Oplysninger henvender man sig til
A. Grindeland,
Warren, Marshall Co., Minn.
En norsl Farmaceut ønsles
En stadig og paalidelig norsk Farmaceut
os
dære registireret i Jowa og maa kunne
fremvise gode Anbesfalinger med Hensyn
til Karakter og Dygtighed. Ulle Øreve
adresseres til P. O. Dox øma Decorah,
Jowa. 44tf.
Billig Farm tilsalgs.
Paa Grund af Eierens haarde Sygdom
og Fraslyttelse, er billig Hnlsalgs en «op
provet» Farm i Walsh Co., Dakota, paa
160 Ucres, hvoraf 50 Acres cpdyrker, som
nu sftaar mdsaaet med Hvede. «Park )iwer'
er nærmeste By. Farmen er af Landkon
toret classificeret som kirøtclaas, har nneste,
Høslaat paa ca. a0 Tors, og over 70 Acres
Jord til videre Opdvurkning, og er fortrn
lig til Kreaturavl saaveljom Hvedeaol.
Brøndvandet er extra. Noget Kontant
Resten paa Tid. Rærmere Oplyønmger ved
Henvendelse til: Seval A. Budk.
45ts. B07 W. Indlana Bt. Chicago, III.
Fra1 6de Juni til 31te August
Excursion-Tidets til Cltear Lake og tilbage
sælges sor H05 the round trip.
Potter, Agent,
C. M. a Bt. F. R. R.
Undersøg de sex-oktav Orgler, som netop
er modtaget paa F. I. D. Gremmøt Mu
sikbumnk. Det er indpakket i en Pianokasje
og er i alle Henseender fortrinligt arbeidet.
Chicago, Milwaukee æ« St. Paul Jecn
banen sælger Turistbilletter til alle Steder
i New Pork, Bermont, Michigan og Kana
da til meget nedsatte Priser. Billetterne
gode til den 31te Oktober 1888.
S. B. Potter, Ugent.
Decorah og Omegn.
Deu 17de August, 1988.
(En notabel Reisende.
Naar der kommer en eller anden
Reisende til vor By og bliver der en
Tid, kanske blot nogle saa Timer, da
er det næsten altid san, at han eller
hun nævnes med et Par Ord i en
eller anden af Byens Aviser. Denne
Gang har vi haft en Tilreisende, som
der maa ofres nogle Linjer paa.
«En Mand fra Ohio» ankom hertil
en af disse Dage, og han havde Lyst
til at slaa sig ned her, kjøbe en Faru.
og saa videre Med dette sit Formaal
for Oie fandt han faor godt at hen
vende sig til Byens Mayor, Ingen
mindre kunde gjøre det, og saa traf
det sig saa mærkeligt, at denne Em
bedsmand havde en Farm, som han ikke
havde Noget imod at skille sig ved,
naar han blot kunde finde en Kjøber,
naturligvis en rigtig solid. En saa
dan Mand var «han fra Ohio»; Pen
gene kunde præsteres i Løbet af et Par
Dage. Der blev virkelig afsluttet et
Slags Handel, ja Hr. Kapteinen var
endog saa godslig, at han gav Ohio-
Manden et Spand Heste med i Kjø
bet. Alt var altsaa godt og vel; den
vakre Fremmede havde kjøbt sig en
Farm, Pengene skulde komme om et
Par Dage, og det maatte jo være en
ren Guldfugl, man denne Gang havde
faaet til Byen. Han havde imidlertid
dog snart Lyst til at prøve sine Heste
og fik derfor ved første Vink en Ud
leverings-Ordre til Bestvreren af Far
men, saa han snart efter holdt sit
Indtog i egen Ekoipage. Men nu
skulde det til Uheld træffe at han, ved
at passere Byens West End, fik Oie
paa et Udsalgssted for Kjøretøier; han
fandt da strax ud, at en splinterny
Buggy vilde tage fig hedre ud end en
almindelig Vogn, og steg derfor af.
«Manden fra Ohio» traf tilfældigvis i
Eieren at møde et Medlem af Byens
Raad, altsaa en Raadmand, og, da den
Fremmed: jo stod paa en saa god Fod
med Mayoren, at han havde kjøbt den
nes Farm, kjørte med hans Heste o.
s. v. var det jo ganske naturligt, at
en af Raadmandens sineste Buggier
snart stod bag Mayorens Team; »Pen
gene kom jo om et Par Dage.»
Naar en Mand jaa at sige uforva
rende kommer til et Spand friske Heste
og en deilig Buggy, falder det saa
fristende at tage sig en Udslugt, og
denne Fristelse greb ogsaa vor Mand,
men nu kommer det Sørgelige, tænk,
han sagde ikke Farvel til Byens Mayor,
ikke til Raadmanden, ikke til noget
Menneske, og, hvad der er endnu søor
geligere, han er endnu ikke kommen
tilbage. Bugay og Heste skal derimod
være det, siges der, og dette skyldes
Sheriff Langeland, som i dette Stykke
har vist sig som et Opdagelses-Geni.
Da det laa klart som Dagen, at to
af Byraadets Medlemmer her var tagne
ved Næsen, og det paa en saa ufor
svarlig gemytlig Maade, at det ikke
kunde sees gjennem Fingre med, maatte
jo Politiet blande sig i Sagen; men
hvorhen Rømlingen var draget, det
viste Ingen. Langeland styrede Kur
sen paa Maafaa mod Ossian; Ingen
der havde seet »«Manden med den gode
Kredit.» Sheritsfen tog sig da en liden
Tar videre til Nw Hampton, og ved et
mæikeligt Traf sik han der Øie paa
en ny Buggy Tang ved en Livery-
Stable. Han af, og snart viste det
fig, at den skrev sig fra Raadmanden i
Decorah. Buggyen var solgt paa et
Sted, Hestene paa et andet, og de to
Medlemmer af vort skikkelige Byraad
var ogsaa solgt, vistnok noget af det
Sidste, disse to Herrer vil lade jig
overgaa, men Faktum er det.
Denne notable Reisende har spillet
netop et lignende Puds tidligere i Al
bert Lea, men der gik det blot ud over
almindelige Folk.
Methodisternes Decorah District Con
serence
har nnlig siddet sammen i flere Dage
her i Byen, og under et af Møderne
indløb Efterretningen om Morbdet i
Siour City paa Rev. G. C Haddod.
Der blev i den Anledning om Aftenen
leveret en Adresse af den her statione
rede Methodist- Præst, Rev. I. M.
æ rris, der tillige fremlagde en Del
Resolutioner, af hvilke her anføres g 2:
Vi hilser med Glæde Jowas Prohibi
tionslov, saaledes som den blev vedta
get af den sidste Legislatur, og vi for
pligter os til at gjøre Alt, hoad der
staar i vor Magt for at faa den strikt
gjennemført, selv om det skulde blive
nødvendigt derfor at ofre Eiendom og
Livet selv.
Et forbrændt Barn.
Forleden Dan hændte der en skrække
lig Ulykke i Moller Bernay's Hus her
i Byen. Mrs Bernoy havde holdt en
Bøtte suld med aldeles kogende Vand
og for et Oieblik sat den fra sig paa
Gulvet, da hendes lille Barn, en Gut
paa mellem 2 og 3 Aar, som løb
legende omkring, gik baglænds imod
Bøtten og faldt ned deri, saa han sad
med den nedre Del af Kroppen fuld
stændig neddykket. Han forbrændte sig
natu ligvis forfærde'igt, og i største
Skynding blev Dr. Bulis hentet. Alt
blev gjort for at lindre den lille Ulykke
liges Smerter, og endnu er han ilive,
men hvad det endelige Rejultat kan
blive, ved man erdnu ikke.
Reisende.
Hr. Klemet Haugen reiste til Chi
cago sidste Fredag efter nye Høst-
Varer.
– Miss Helene Davidsen, Clerk hos
C. N. Goddard, har tilbragt et Par
Uger i sit Barndomshjem i Oane
County, Wis.
– Hr. Iver Larsen reiste til Chi
cago efter Varer sidste Thorsdag.
– Or. JIver Scheie, Clerk hos Iver
Larsen, har været i Wisconsin paa
Besøg.
– OØr. O. P. Tyhompson reiser til
Chicago Onsdøog eller Thorsdag for at
kjøbe Høst- og VinterVarer for Fir
maets Butikker i Decorah og St.
Thomas. |
– En ny Bager-Gut hos Bager
John Hansen. Fuld Vagt.
Smaaplulk.
Vi har i sidste Uge faaet lidt Regn,
dog ikke af synderlig Betydning i en
saadan Varme, som har udmæiket denne
Sømmer. I Lørdags kunde man glæde
sig ved nogenlunde kjøligere Veir.
– Ifølge Meddelelse fra Kapt Bur
did, der er Medlem af Kommissionen
for Soldiers Home, agter denne ikke at
opføre denne Institution efter de af en
Des Moines Atchitekt optrukne Planer,
da Foretagendet paa den Maade vilde
komme til langt at ovastige den dertil
bevilgede Sum, men at følge de Teg
ninger, som er fremlagt af en Atrchi
tekt i Cedar Rapids. Paa denne
Maade vil man iaar ikke blive færdig
med mere end Grundmurene og Kjæ'-
der-(ftagen.
– «»The Battle of Gettysburg» kom
mer alligevel ikke til Winnesheik Fair,
i det Mindste ikke iaar.
– Sekretær Cosfeen er ankommen
he til og vil sra nu af ofre al sin Tid
og alle sine Kræster paa Fairens An
liggender.
– Decorah llook and Ladder Com
pany har besluttet at anskaffe sig nye
Unitormer.
– Prærie-Høns maa ifølge Loven
ikke skydes før den 1ste September, og
Alle og Enhver bør tage sig ivare for
at forgaa sig derimod, da der føres en
skarp Opsigt dermed af »Decorah Skyde
forening.»
– Atter har den saakaldte lee Care
Meølle undergaaet en betydelig Repara
tion, og nye Forbedringer gjøres der
ret som det er, saa det er helt rime
ligt, at Melet derfra ikke kan over
træffes.
– I Calmar indtraf Fredag Mor
gen den Ulykke, at Lynet slog ned i
Meyer & Dostals' Elevator og an
tændte den. Havde der ikke strax mødt
hjælvsomme Folk op, deriblandt ikke
mindst de ved Jernbanen ansatte, vilde
den hele Bygning være lagt i Aske.
– Republikanerne af Decorah Town
ship skal have et Caukus Ontdag
Aften.
– Nat til Lørdag gik der en tæt
stærk Røg over Decorah Dalen. Man
gjætter paa, at den skrev sig fra de
store brændende Skovstrækninger i Wis
consin og Michigan.
– Gjennem et privat Brev fra
Slidre i Norge har vi bragt i Erfa
ring, at de to Herrer O. K. Dde
gaard og Halle Bergh agter at parſt,
hegynde Udgivelsen af et Lokalblad for
Valders. Redagtiønen maa siges at
være lagt i gode Hænder, og Prisen
(2) Kione Aaret) er saa lavt sat, at
man skulde tro, at de mange i Amerika
bosatte Valderser her vilde finde en kjær
Gjæst sra den gamle hj–mlige Fjelddal.
– Det Menighedsmøde, som skulde
asholdes først?ommende Søndag Etter
middag, kommer, ifølge Beslutning
derom af Menigheden sidste Søndag,
til at blive sløifet.
– C. H. Bullis, der for nogle
Aar ti vage praktiserede som Advokat i
Decorah, blev forleden Nat funden død
paa sit Værelse i Sheldon. For nogle
Maaneder siden forsøgte han at begaa
Selvmord, men ved Lægernes Anstren
gelse blev han reddet, efterat have væ
ret bevidstløs i 12 Timer. En Dag i
afvigte Uge var han gaat til Jernba
nettationen for at reije til Alt ni For
retninger, men i det samme Trænet
skulde gaa, kom hans Kone kjørende
ned til Stationen og fortalte ham, at
deres lille Søn var farligt saaret.
Han kjørte hjem, men erfarede da, at
Sønnen var frisk, og at Konen havbe
løiet for ham, for at han ikke skulde
reise bort paa Drik og Svir. Mr.
Bullis tog sig saa nær af dette, at
han sandsynliavis er død af Hjertieslag
nogle Timer jenau.
– Noget af det Bedtte v«aa Musik
verdenens Omraade, som Decorahs
Befolkning har kunnet glæde sig ved,
var vistok de Concetter, som Selskabet
fra Clear Lake holdt Lørdag og Søn
dag. Der fanbtes blanvt dem Ttem-
mer, som vilde være en Pryd hvorsom
helst.
–C. O. Hexom reiste igaar til
Madison, Dakota, hvor han ihøst agter
at opføre Vaaningshus paa sit Land
nær Byen.
Guldets Forbandelse.
I de vestamerikanske Bjergdistrikter
hersker der den Overtro, at alle de,
der opdager nye Guldminer, vil dø en
voldsom Død. Et amerikansk Blad har
ojort sig den Uleilighed at samle Bevi
ser herfor og anfører Navnene paa 38
Mineeiere, der alle er døde en voldsom
Død. Mr. Fryer, der opdagede en
Guldmine ved Leadville, tog sig selv
afdage. To Aar i Forveien eiede han
en Million Dollars. Da man fandt
hans Lig, eiede han ikke saa meget, at
han kunde faa en anstændig Begravelse
for det han havde efterladt. Guldgra
vrren Virginy, der havde fundet den
rige »Virginia-Mine», solgte tilsidst sin
Part deraf for 52 Dollars, en Pony
og en Flaske Brændevin. Han blev
sparket ihjel af en Hest. Opdageren
af den store »Standard-Mine» i Cali
fornien blev af en Snelavine kastet ned
i en Afgrund, hvor han omkom. Sto
rey, der opdagede en stør Sølvmine i
Nevada, blev myrdet af Indianerne.
Thomas Comstok, der havde fundet
«Cabin-Minen», levede i stor Nød efter
at have eiet Millioner, og dræbte sig
selv tilsidst. William Fairweather,
der bragte de skjulte Skatte i Alder-
Gulch for Dagens Lys, ødelagde sig
selv ved sin overdaadige Levevis.
Uhilliam JFarrel, der havde fundet en
Guldgrube ved Meadow Lake, døde van
vittig paa et Hospital i San Francisco.
Den Mand, der først eiede den berømte
«Homestake-Mine» i de sorte Bjerge,
blev tilsidst Stratenrøver. Han over
faldt en Pottvogn og blev dræbt under
Kampen. John Homer, der fandt store
Sølvminer, bortødslede sine Rigdomme,
og da han ikke eiede en Skilling mere,
skjød han sig. Alle de andre Opda
gere af Guld- og Sølvminer er mærke
lig nok, komne afdage paa en ligesaa
voldsom Maade. Magruder blev myr
det af de Folk, der førte hans Skatter
fra Virginia til Jernbanen, og Plum
mer, der havde sundet en af de rigeste
Miner i Verden og en Tid været She
riff, døde paa Skafottet.
Moderlandenc.
Norge.
Tordenveir. (Meddelt Opl. Av.»)
Efter det voldsomme Tordenveir som
ajennemstreifede endel Oplandsbygder
sidste St. Hmnsdag, er det paa Gaarden
Grimset i Loiten nu i de sidste Dage op
daget et storartet Exempel paa Natur
kræfternes uhyre Styrke. Den trufne
Gjenstand er en 40 Alen lang Furu, der
er truffet af Lynstraalen omtrent 6 Alen
fra Roden, hvor den er bleven skaaren
af, uden at den øverste Del, viser det
mindste Spor efter Lynet, og samme er
kastet en 6 a 7 Alen fra den igjenstaaende
Stamme, der har været mere modtage
lig, idet den er splintret lige til Roden,
saa den ved forsle Øiekast kan lignes ved
en omvendt Skurelime. Vaa det trufne
Sted er Veden kullet, saa Ildebrand
havde været uundgaaelig, dersom ikke det
stærke Regn havde sulgt med. Ved Siden
af den trufne Furu staar en Gran, der
onsaa er ramponeret endel, idet der i en
Høide af 2 Alen og ned til Roden i Bar
ken vises en Fure af en LUilllefinagers
Bredde. Fra det trufne Træ og udover
Marken viser sigFurer i forskjellige Ret
ninger, og især mærkes en Hovedfure af
en Dybde og Bredde som en Plogfure,
der strækker sin en 30 Alen udover. Det
vidunderlinste af alt er den uhyre Kraft
Lynet maa have, idet det har kunnet skjære
Træet lige af og kaste en 33 Alen lang
Top 6a 7 Alen fra Stammen.
En sjelden Fangst. Fra Skudesnæs
skrives til »Vestlp.» den !0de ds.: Her en
Dag skulde et Par Mænd paa Gaarden
Dale ud og se efter Lrxenoten deres, om
de muliaen3 kunde ha' gjort nogen Fangst.
De tog Baaden sin og roede et lidet
Stykke nordover langs med Stranden og
tænkte paa Fred og ingen Fare naturlig
vis. Men hvad var det? Idet de lod
Blikket alide hen til Notesættet, var ingen
N»t at opdage, medens Søen derimod
paa samme Sted stod i en underlig Rore,
oa ret som det var stod hvide Sprøiten
iveiret. Ja, det maatte være noget aparte!
Og saa opdagede de en vældig Halefinne,
som stak op. De roede forsigtig til. Det
mjøtte da rære en Hval, som havde Ø
rel saa beskeden og kiget indom og–men
her var ikke Tid til Reflektion; man
maatte have Mandskab, Liner og Vaa
ben. Man fik da en Gut hos den nær
mest bornde Husmand til at aaa med Il
bud hjem til Gaarden. Hæsblæsende kom
mer han sæ terdes tilgaards. Og saa af
sted bar det med Toug og dradbeligeLjaer.
ju jeg iror saagar Ø xer ogsaa vortgamle
nationale Vaaben. «Slaget blev skarpt»,
heder det ofte i Historien, og det blev nok
skarpt her ogjaa ester Øienvidners Beret
ning, det vil sige: skarpt fra den ene af
Parterne. For Soudvret fik saa lidet
brujze sine Vaaben, da Noten var surret
omkring dens dvældige Finner. Først lyk
kedes det i et heldigt Øieblik ved megen
Behændighed at faa siukket en Line om
dens Hale, og denne blev gjort fast iland.
Nu gjorde Ljaerne sin Tjeneste, og i dette
Tilsælde behøvede man ingen andre H1tr
puner. Tolv Mand halede iland, og der
hlev en ordentlig Styrkeprove. Men Ui
nen holdt, og endelig udmaset og udmat
tet af Blodtab lod Hvalen sig hale til
lands. Og sia Øpækhuggerne ? Nei, der
rar intet Spæk. Det var en Brogde 15
Fod lang: men saa var der Lever og den
fyldte 4 Tønder. Forsent kom man at
ænke paa. at dens Skind maaske dilde
havt Interesse sor Museet, da var den
allerede sonderlemmet til Gjodsel og
Svineføde.
Turtermorderen benaadet. 17de
Juli er teſtet naadigst bestemt, at den H–in
rik Jansjhon, tiltalt inden Akers Soren
skriveri, under 6te Mai 1586 overgaaede
Høiesteretsdom, ved hvilken han for For
brydelse mod Straffelovens Ktmp. -0 ; 4
sidste Del og Kip. 14 ; 4 er tilfunden at
have sit Liv forbrudt, formildes derhen,
at dan fritages for Livsstraffen mod at
hensætt-s til Øtrafarbeide paa Liystid.
Dødsfald. Forhenværende Provst og
Sognerræst Hans Gynther Magelssen er
afgaaet ved Doden i en Alder af ø0 Aar.
Et nyt stort Statslaan paa over
tredive Millioner Kroner er afsluttet efter
Benutning af Storttinget, væsentlig til
Indfrielse af dyrece Otatslaan. Det nye
er ualmindelig billigt, billigere end noget
S alslaan, Norge tidligere har optaget.
Konstitution. Til at fungere som
Skoledirektør i Trondhjem under Skole
direktor Bonnevies Fravær er af kirke
depart«mentet konftitueret Kand. theol,
forhenværende Præst i Amerika, Paul
Gotaas.
Hund som Nedder af Menneske
liv. I Anledningen paa Gaarden »Gaard»
i Torvestad opnaae: Ildebrand, bv de
Vaaningshuset nedbrændte, er ver optaget
Forhør, hvorunder det er oplyst, at man
kan takke en Hunds Aarvaagenhed for,
at ikke Husets 0 Beboere indebrændree.
Konen i Huset forklarer, at hun vaag
nede om Natten derved, at Hunden be
ayndte at knurre, og hun staar da op for
at lukke den ud. Idet hun aabnede Do
ren, slog siærk Rog hende imode, hvorfor
hun oieblikkelig vækkede Husets ovrige
Folk, der saa hurtigt som muligtkom ud,
og det var paa hoie Tid. En voldsom
Ildlos rasede i Kjælderen, medens Fami
lien laa i Værelset ovenfor; det dræudte
i Gulvet, da Folket flygtede ud; ja Gul
vet begyndte allerede at svigte, og Tjeneste
pigen, der laa ov npaa, kunde med Nod
og neppe træde paa Gulvet paa Grund
af Garmen. Med Hensyn jil Ildens Op
komsi er oplyst, at tvende af Sønnerne
kom hjem om Aftenen sent med Krabber,
som de kogte i Gruen i Kjælderen ved
Hiælp as Lyng og Granved; de slukkede
ikke Ilden, da de var færdige, og man
antager, at Gnister fra Gruen er sprættet
hen paa og har an'ændt den i Nærheden
liggende Lyng og Ved.
Det er videre oplyst, at mau i Bygden
deromkring ikke bruger at slukke Ilden
paa Gruen med Vand, men lader den
brænde ud, indtil den slukker af sig selv.
Norge og Kongostaten. Fra San
de jord, hvor der er flere dygtige og fore
tagsomme Borgere, blev der ifjor ud
rustet et Skib med Varer til Kongostaten
i Afrika.
Foretagendet fik et meget tilfredsstil
lende Udfald. Der skal efter Forlydende
t »R. G.» nu fra Sandefjord sendes en
hel liden norsk Exvedition til Kongo.
Man vil blandt andet føre færdige
Træhuse med foruden saadanne Varer,
som antages at kunne faa Afsætning der
nede, og anlægge norske Handelssteder med
norske Betjente.
Nordboere skal kunne komme ganske
bra ud af det med Klimatei.
»Finncloftet.» Hr. Konservator Lo
range fra Bergen har paa «Foreningen
til norske Førtidsmindesmærkers Beva
ring»s Vegne budt o00 Kr. for denne ca.
600 Aar gamle Træbygning. Det skal
være Meningen at restaurere den og ind
rette den til et Museum for gamle aio,
nale Sager herfra, skriver »«Vossebl.»
Ægtefolk i 60 Aar. Foderaads
folkene Embret Eanersen Mellum, født
den 1ste November 1802 og Hustru In
ger Jensdatter Bækken, fodt den 130te
Januer 1806, begae i Elverum, havde
Sondag den llte Juli en Fest eller Jern
bryllup i Anledning sin 60-Aarsdag som
Ægtefolk. ;
De har under sit Ægteskab havt 10
Børn, hvoraf den ældste er 60 og den
yngste 29 Aar. 36 Bornebørn, hvorat 2
i Amerika og 13 Børnebornsborn, hvoraf
ligeledes 2i Amerika. De gamle er frem
deles friske og rorige, oa den forholdsvis
bakre Eiendom, de selv har oparbeidet,
vidner om, at de har havt meget gjennem
Tiden at udrette.
Hr. Hypothekdirektør H. J. Jacob
sen har overleveret sit Bo til Konkurs
behandling.
Da han som Folge heraf altsaa maa
fratræde sin Stilling, som fungerende Di
rektor i Hypothekbanken, kommer Sup
pleanten, Hr. Fabrikeier L. A Enger til
at indtræde som fungerende Medlem af
Tirektionen.
De ovrige Direktorer er sor Tiden Hr.
Fabrikeier Meinich som kongevalgt, og
Ør. Statsrevisor Brrner som valgt af
Storthinget.
Perlesfiske. I Bolvikselven paa Gods
eier Crofts Eiendom har nagle Omstrei
fere nogle Dage drevet Perlefiske, efter
Sigende med ikke lidet Udbytte. En af
Perlerne, der udmærkede sig ved sin Skjon
hed, havde Finderen værdsat til 40 Kr.
Ulykkestilfälde. Udskiftningsformand
Olaf Theodor Svanoe, Vik i Sogn, om-ſt
kom ved et Ulykkestilfælde Onsdag den
14de Juli. Ulykken gik for sig paa fol
gende M–ade: Svanøe skulbe vende hjem
efter en Udskiftningsforretning paa Gaar
den Hove i Vik og kjorte i en Kjærre
sammen med en af Udskiftningøamændene
Nils J. Njos af Lekanger, medens Skyds
manden gik ved Siden af og styrede
Hesten udfor en brat Bakke. I denne blev
Hesten pludselig sky og satte ud med en
voldsom Fart; det fortælles, at Skyds
manden blev slæbt med et Stykke, hvor
efter Svanøe tik fat i Tøilerne og holdt
dem stramme; men ikke desto mindr gled
Hesten udfor en steil Brink ned i entem
melig stor vildt fossende Ev; Niels Njø3
blev slængt ud, men blev hængende igjen
i en Busk, medens Svanoe blev slunget
paa Øovedet ned i (lven og ført nedover
et langt Stykke, inden Folk fik trukket
ham op. Hovede var betydeligt forslaaet
med store, gabende Saar i Jssen og Bag
høovedet. Oplivningsforsog gjordes af
Publikum og den snart efter tilkommende
Korpslæge Uossius, men uden Resultat.
Sverige.
Barnemordersker i Sverige nd
gjorde i 18831 med et Middeltal 1 for
hvert 1001 Personer at det kvindelige
Kjon. Samtlige Barnemord belob sig
til 2,3329. Geraf i Stokholm kun 157.
æt Ulykkestilfalde skeede nylig i det
vestre Portrum i det kongelige Slot i
St fkholm. Her havde ca. 100 Menne
sker samlet sig for at se Kongen ved hans
Indkjørsel i Slottet. Da Kongens Vogn
havde vasseret Portrummet, og hans Ad
ju'unts Vogn netop skulde kjore frem,
gjorde en liden ø-aarig Pige det uforsig
tige Forsog at springe over Kjørebanen
for bedre at faa se Kongen. Hun kom
imidlertid herved under Adjutantens Heste,
og kun ved Kudskens Koldblodighed hin
dredes det, at Vognen kjorte orer Bar
net. Kongen var den første som ilede med
at komme Barnet tilhjelp, oa han sogte
selv daa enhver Maade at derolige den
stakkels Pige. Det viste sig, at hendes
boire Laarhen var brukket. Der tilkald
tes oieblikkelig væger, Barnet bragtes
hjem, og Benet blev gibset. Lægerne baa
ber, at Barnet for Fremtiden ikke dil
have noget Men af Brudet. Kongen vil
bekoste alle Udgifter, indtil Barnet bliver
helbredet.
Danmarl.
Foreninaen for Ligbranding har
allerede for lærgere Tid siden kjobt sig
et torre Grundareal paa denarbne Mark
bag Classens Boliger ud til nordre Fa
sanvei og har nu for Alvor taget fat paa
Opforelsen af en Liabrændingsan talt.
Efterat en makadamis-ret Vei er anlogt
fra Fasanveien oa det paagiældende Jord
stykke indhegnet, er man skredet til Op
førelsen af selve Bygningen, der allerede
nu er naoet et godt Stykke op over Jor
den. Anstalten bygges som de nyeste
tvdske og italienske Krematorier, nemlig
med LUigkapellet ligaende ovenfor For
brændings-Ovnen. Man venter at je det
hele under Tag endnu iaar.
Kanalen mellem Lyngby og Ore
snnd er paabegyndt. Man er allerede
paa et enkelt Sted naact til en Dybde
af omtrent 20 Fod. Det Mosestrøg gjen
nem hvilket Kanalen lægges, synes, efter
hvad der skrives til »Tvk.» i Fortiden at
hmve været enten et Flodleie eller en Vei
til Hwet Der er betydeliae Bakker og
store Skove i umiddelbar Nærhed, oa en
Række af Kjæmpehøte vibne om, at Eg
nen har været stærkt bebyoget i den
forhistoriske Tid, og at der sammesteds
har boet ansete Mænd og Høovdinge. En
af de storste Moser hedder Torsminde
mose. Bliver en Gang Kjobenhavns Be
fæstning til Virkelighed efter den aye
Plan, vil det Are«al som deskyttes af For
terne, paa det nærmeste udgjore 4 Kvad
ratmile. Pen Amager er heri indbefattet
Dette Areal vil have en Befolkning af
noget over 400 000 Indbyggete samt om
slutte 2 Byer ( Dragør øg Lyngby) samt
38 Landsbyer.
En Panteauktion. Forleden Dag
skulde ved Hovegaards Jernbanestation i
Iylland paa en offentlig Auktion bort
sælges en Mængde Sager, som i Omeg
nen var blevne udpantede for negtede
Skatter.
Allerede et Par Timer for Auktionens
Begyndelse indfandt der sig 11 Gendar
mer med det nødvendige Befal tilfods og
8 tidende Eendarmer nnder Kommando
af en Sergeant. Hele denne Styrke kom
manderedes af en Gendarm-–Loitnant
Gendarmerne var bevæbnede til Tænderne.
Oprslaaede Plakater forbod al Slags
Skrigen, Raab eller Sang under Bøoder
af 200 Kroner eller en Maaneds Fængsel.
Da Klokken slog 11, opkillede bele
Stuken sig i Linje, og Auktionen be
ayndte. Høoist faa civile Personer til
nede, og Eierne selv kjøbte de udpantede
Gjenstande.
Efter Auktionens Slutning indbodes
ca. 70 a s0 Venttremænd af Redaktor
Boosen til en Fest ien af ham leiet
Sal. Her holdtes flere Taler, og der ud
bragtes et Leve sor Giundlovens !? 49,
der besvaredes med kraftige Hurraer. Dette
sforanledigede Herredsfogden til at skride
ind og forbyde al Hurraraaben, endog for
Grundloven. Paa Forcsporgsel om man
idetmaindste fik Lov ul at sønge Fædre
landssangen, sik man et afgjort Net til
Svar.
Folkethiungsmand Berg har paa
Lør ag udnnaaet sin 6 Maaneders Fæng
s.lsnraf. I denne Anledning skal as hans
Meningssæller gives en større sfest. Der
skal ogjaa overrækkes ham en Hædeis
ar sra danske Mænd og «vinder i Ume
a. s
(t Par Erindringer om
Ole Bull.
I Ole Bulls Memoirer, som hans
Enke i disse Dage har udgivet i Lon
don, førtælles følgende Episode fra
hans Ungdom: I Aaret 1831 begav
han sig til Paris, men han kunde ikke
faa noget Engagement og blev stadig
fattigere. En Dag mødte han paa Ga
den en Mand, der tiltalte ham og
sagde: «Tag 5 Franks og gaa i Af
ten til Frascati paa Boulevard Mont
martre. Gaa op ad Trappen, ring
paa Døren, giv Deres Hat til Tjene
ren, gaa lige hen til Spillebordet, sæt
Deres 5 Franks paa rødt og lad dem
staa.» Ole Bull fulgte dette Raad,
laante 5 Franks og vandt om Aftenen
hos Frescati 80ø Franks. Den frem
mede, der havde tiltalt ham, var den
bekjendte Politimand Vidocq, hos hvem
den unge Nordmands imponerende Skik
kelse havde vakt Interesse. Ole Bull
sik imidlertid stadig ikke noget Engage
ment. Da mødte han en Dag hos en
Instrumentmager i Paris en vis Hr.
Lacour, der forsikrede ham, at han
havde fundet en Fernis, der gav enhver
Violin ligesaa deilig Klang jom en ægte
Cremoneser. Han engagerede Ole Bull
til at spille ved en Soire, der gaves
af den italienske Gesandt i Pris. Den
omtalte Fernis lugtede saa afskyelig, at
Kunstneren blev rasende derover, men
denne Sindsbevægelse kom ham tilgode,
han spillede fortrinligt og vakte stor
mende Bifald. Fra Paris reiste Bull
til Boulogne. Her hørte Colbran,
Rossines første Kone tilfældigvis hans
Spil, da hun gik paa Gaden. Hun
blev strax begeistret derover og ilede til
en Theaterdirektør, der hentede Dle
Bull og førte ham til et Theater, hvor
han spillede og begeistretre Publikum
– Under Ole Bulls Ophold i Ame
rika forefaldt følgende morsomme Epi
sode. En Dag blev han fornærmet af
en Amerikaner, der udfordrede ham,
fordi Ole Bull ikke vilde drikke med
ham. Dle Bull p yglede ham til de
Tilstedeværendes Fornøielse dygtig igjen
nem. Han havde, nmærtelig nok, der
ved erhvervet sig sin Modstanders Ven
skab og Agtelse; ihi da der senere frem
kom en fiendtlig Kritik mod Kunstneren
i et amerikansk Blad, gik Amerikaneren
op til Redaktøren og sagde til ham, at
hvis han ikke tog sine fornærmelige
Udtalelser om Ole Bull tilbage, vilde
han bore med den, der vovede at for
nærme den stærkeste Violinspiller», han
nogensinde har seet.
En Case i Crkenen.
Vi havde Daser lige foran os.
Et uforglemmeligt Skue! Man har
redet over endeløese Sletter, har klatret
over skarpe, nøgne, kalkagtige Bjerge
uden at se et Træ, en Urt, et eneste
grønt Blad: og se saa der, lige neden
for en, en tæt Masse møprkladent
Grønt, en Slags Sjø af Løøoværk,
bredende fig, næsten sort, midt i San
det: Bag denne store sor:ladne Plet
tager Otkenen sat igjen, breder og bre
der sig milevidt, saa langt Oiet naar,
indtil den langt, langt ude synes at
gaa i et med Himlen.
Byen ligger paa en Skraaning, som
gaar ned til Haverne.
Høoilke Byer, disse Sahara Byer!
En Sammenhobning, en Sammenstu
ning af Kuber af soltørret Dynd. Alle
disse fi kantede Høotter af stivnet Ren
destenssnavs er klistret op til hinanden,
saa der mellem deres snurrige Linjer
dare er et Slags smale Gange, Ga
derne, mindende om de (Gange, som en
Flok Dyr danner ved Dag ud og Dag
ind at traske snmme Vei. Og forresten
minder hele Byen – denne stakkels
Smule By af æltet Jord – om Dyre-
Beboelser, om Bæver-Kolonier, om det
Slags kluntede Arbeider, som udsøres
uden Væiktøi bare med de Midler, Na
turen har skjænket Væsener af en lavere
Art.
Hist og her udfolder en prægig
Palme sin Krone en Snes Fod oppe i
Luften. Og saa – pludselig – kom
mer man ind i en Skog, hvis Gange
paa begge Sider hegnes af en høi Ler-
Mur. Til høire og venjtre for en slaar
en Flok Daddelpalmer sine Parasouer
ud over Haver og dækker med en frisk
og tæt Skygge over et Mylder af
Frugttræer I Læ af disse Kjæmpe-
Palmer. som Vinden slaar op og i, lig
brede Vifter, vælder op af Jorden Vin
ranker og Aprikostræer og Figentiæer
og Granatæbletræer og køstelige Urter.
Den stille Bæks Vand, som ligger
opsamlet i brede Bassiner, fordeles til
Eiendomme, som Gassen fordeles her
hjemme. En nøie regnende Styrelse
holder Kontrol med hver enkelt Ind
bygger, som – ved Hjælp af lange
Render – faar Lov at bruge Kilden
en eller to Timer om Ugen, alt etster
hans Eiendoms Størrelse.
Man værdsætter Folks Velstand efter,
hvor mange Palmer, dt eier. Palme
træerne, disse Livets Opholdere og Ud
sædens Beskyttere, bader uafbrudt sine
Fødder i Vandet, medens deres Pander
bades af Ild.
Bou-Saada-Dalen, gjennem hvilken
den lille Bæk strømmer ind til Haverne,
er underfuld som et af vore Drømmes
Landskaber. Bugnende fuld af Dad
delpalmer og Figentræcr og store pragt
fulde Planter kryber den sammen mel
lem to Fjelde, hvis Toppe er røde.
Langs det ilsomt rindende Vand er bec
en Vasten og Hoppen af arabiske Kvin
der med tilslørede Ansigter og nøgne
Ben. Ve dypper sin Vask i Strøm
men, bylter Tøiet sammen i Bunkec og
tramper saa paa det med bare Ben,
vuggende sig yndefuldt i Hofternc.
Bækken risler og rinder gjennem
denne Hulvei. Naar den forlader
Dasen, er den endnu vel ved Magt;
men neppe er den sluppet ud af Ha
verne, før Ørkenen – den gule og
vansmægtende Ørken, som ligger og
lurer paa den – med et suger den op:
pludselig er alt Vand slugt as den golde,
øde Sandfsflade.
Stiger man ved Solnedgang op paa
Moskeen for at faa et Rundskue over
Byen, møder der en et ubeskriveligt
Syn. De flade og finrkantede Tage
danner som en Kaskade af Dynd-Dam
brætter eller af udbredte Lommetsørklæ
der. Ovenpaa dem færdes hele Be
folkningen; saasnart Aftenen falder paa,
kryber den op ovenpaa Hytterne. J
Gaderne sees ikke en Sjæl, høres ikke
en Lyd; men ser man fra et høit Punkt
ud over alle Tagene, sinder man et
Virvar af Liv og Bevægelse. Man
holder paa at tilberede Aftensmad–n.
Klynger af Børn i hvide Pjalter ligger
og roder omkring i Krogene, og den
uformelige Bylt af skiddent Linned,
som udgjør den simple arabiske Kvinde,
har travelt med at lage Kous-Kous
eller sysler med anden huslig Gjer
ning.
Natten bryder frem. Man legger
sig deroppe paa Taget paa Tæpper, som
man i Forveien har sørget for at jage
Skorpionerne væk fra, og den ganske
Familie sover ind under aaben Himmel,
under Blink ved Blink fra Myriader
af tindrende Stjerner.
Mmudlens Arnilka Zalve
Dette er den bedste Salve i Verden
for Skaar, opreven Hud, Saar, Vær,
kesaar, Salt Rheum, Feberjaar, Udslæt.
Skab, sFrøstbylder, Ligtorne og alle Hud
sygdømme og heibreder aldeles Pile», og
k;: den ikke gjør det, da kræves ingen
etaling. Den er garanteret at skulle
e fuldstændig Fyldest, ellers faar mav
tibage. Pris 25 Cis. pr.
e
& Co.
4.22 ag paa ea.
«da
«En Ræv, som hængte sig.
En Indsender i norsk Jægerforenings
Tidøskrift fortæller: Jeg opholdt mig
dengang, da dette hændte, oppe i Houg
sund. En af Kjøbmændene der holdt
en hel Del Fjærktæ, vel egentlig i den
Hensigt at skaffe sig jelv Æg, Kjød
os v., men det var nok ogsaa andre,
som forstod at drage Nytte heraf. Især
begy–dte de at minke i Hønsehuset saa
omkring Pintse, da Nætterne blev lyse
Der var sagtentk nok af dem deromkring,
som en kunde tro til sligt; men Mikkel
fik nu Skylden. Om Kvælden, naar
alle Porte og Døre var siængt, maatte
man gaa gjennem Haven forat komme
ind i Gaardsrummet og Uthusene, og
cmkring Haven var der et temmelig
høit Stakit med Rosenhæek bag. Saa
var det en Morgen, Bagersvenden kom
forbi – han v.r nu først paa Benene
han – og stans-de forundret og hal»t
forskrækket: der haag en maeik Krop
paa Stakittet, og da han saa nøiere
paa det, gren et stygt Fjæs ham imøde
Jeg ved ikke om han sansede sit »Fader
vor» men han skjød nu Hjertet i Livet,
gik tæt borttil, og – ja, det var vinkeſt
lig en Ræv, migtig en gjild Rusk og
*dau som en slagta Gamp». Der var
entelte blandt os, som mente, at en
nu ogsaa kan gjøre en Skjælm Uret;
kanske hwde den faaet Greie paa den
Mistanke som hvilte paa den og saa
gaaet hen og hængt sig, fordi den ikke
kunde taale en saadan Plet paa sit
gode Navn og Rygte – til Amenika
kunde den nu ikke komme, Stakkar.
Andre Folt, som havde mere An'æg for
at to ondt om alt muligt, paastod, at
den afdøde vistnok havde været paa
Visit hos Hønsene – noget Spor der
af kunde forresten ikke mmikes –og
saa villet anbfale sig til passende Tid
–ja Rævetid da. Men den maatte
gjennem Haven, og Gud ved. hvilkſt
Sdoæmetier der i den deilige Sommer
nat har bemægtigtet sig Mikkels Sjæl
og ajort hans Oiemaal mindre sikkert.
For kort sprang han, de: er sikkert, og
kom saa rent bandsat uheldigt ned, at
han fik Halsen mellem to Stakitlægt-
Ender. Der hang han. Hovedet kunde
han ikk: faa tilbage gjennem den trange
Aabning, og han var for kort til at
kunne støtte sig euer saa Spendtag mod
Tværlægten. Han havde svarket vold
somt saa jeg; men her var intet Raad
og ingen Trøst uden den, som et be
rømt Medlem af Familien brugte: »Det
er na dare en Overgang». Den Pris
skal den faa i Graven, at det var en
ægte norsk Ræv. Den havde Smil om
Læberne og var saaledes død leende,
som det sig en Nordmønd egner og an
staar.
Godt Humør som Medicin.
I gøomle Dage troede man, at naar
en Person lo, saa vendte Leveren sig i
ham. Dette er vel ikke anatomisk kor
rekt; men Blodomlødet bliver hurtigere,
Aandedrættet dybere og længere, man
bliver varm og føler sig vel tilfreds.
Munterhed befordrer Fordøielsen, Tung
sind og dyster Sindsstemning fremkal
der Dyspepsi. Den, son af Naturen
er munter og tilfreds, har i Alminde
lighed en god Helse. En Filosof har
sagt, at han altid havde Uillid til en
Mand, som sløitede under Arbeidet.
Munterhed og Glæde er ikke alene
ypperlige Midler til at bevare Helsen,
men de gjør ogsaa god Tjeneste paa et
Sygeværelse. En Sygevogterske, som
forsøommer denne Del af Behandlingen,
har ofte bidraget til, at en Kur slaar
Feil. Ingen bør tillades at komme ind
paa et Sygeværelse, naar han er bedrø
vet eller nedslaaet. Den, som vil af
lægge Sygebesøg, bør ikke alene være
fortrøstningssuld, mtn ogsaa munter.
Det er muligt at le bort en Sygdom.
Dette bør ikke forstaaes saaledes, at en
Sygevogterske altid bør le og fnise, men
et muntert, fornøiet Ansigt og lidt
Skjæmt en GKſtng imellem er en vel
kommen Gjæst i hvilketsomhelst Syge
hus HGvorofte har man ikke sert, at
et Barn, som er for fuldt af Liv og
Glæde til at kunne holde sig stille,
kømmer farende ind paa et Sygeværelse
ligesom en Sommervind, og dette dri
rer bort det Mismod og den Livslede,
som ofte plager den Syge. Vi bliver
vel ikke misforstaaede? Ligesom man
aldrig danser ved en Ligkiste eller sprin
ger med Glædesskrig over en Kirke
gaard, saaledes findes der ogsaa Syge
værelser, hvor Tilstanden er altfor al
vorlig til at taale noget Skjæmt. Dette
vilde være baade farligt og uvassende.
Døden maa aldrig hilses med Letsindig
hed. Der er antagelig heller ikke no
gen Fare for, at man overskrider det
Passende.
Illumination paa Havet.
I Barku ved det kaspiske Hav, Sæ
det for den russiske Petroleumsproduk
tiou, foretages der eiendommelige Ud
flugter til Søs for at »foranstalte Jllu
mination paa Havet.» Der findes nem
lig ved Bredden af det kaspiske Hav
saavel som i Havbhunden en Mængde
Nasfta, og naar der paa Bunden op
staar en Revne eller Spalte, stiger Gas
arter op paa Havets Oveiflade, hvilket
sees deraf, at der opstaar en stærk
Brusen paa Søens Overflade. Naar
man tænder denne, af Vandet udstrøm
mende Gas, opstaar der en Ild, der
udbreder sig over en vid Strækning og
brænder saa længe, til Vinden slukker
den. Det brændende Hav srem byder
et prægtigt Skue, og der foretages ofte
om Aftenen Udflugter «for at brænde
Havet»: En Reisende fortæller i et
russisk Blad herom: «Vi leiede en
stor Baad og seilede ud paa Søen.
Ester længere Tids Søgen fandt vi
det guastige Sted. En Matros kastede
derraa en Pakke brændende Hør ud i
Søen, og strax efter blev Natten op
lyst af brændende Lys. Intet Fyrvær
keri og ingen JIllumination kan sam
menlignes med det pragtfulde Syn, som
Havet frembød. Snart dukkede Flam
merne op af Havet, snart bredte sig
længere ud, og snart delte Vinden dem
i brede Striber, medens Søen samti
dig sydede og bruste. En hel Time
beundrede vi dette prægtige Skuespil,
og da vi seilede hjem, saa vi endnu
Flammerne, der i en vid Omkreds op
lyste Horizonten.»
Pavens Tand.
Fra Rom skrives. Den i –De barm
hjertige Brødres Kloster» værende Munk
fra Oresenigo ansees for at være Ver
dens første Tandlæge. Han udfører
sine Operationer ligegodt med høire
som venstre Haand. Hans Prarxs er
saa betydelig, at han i Gjennemsnit
daglig foretager 400 Operationer For
uden fattige Fo.k, der i store Skarer
kommer til ham, maa Oresenigo ogsaa
betjene hele det romerske Aristok ati.
For nogle Dage siden blev den barm
hjertige Bro.er kaldt til Vatikanet for
at befri den hellige Fader for en
smertefuld Tand. En stor Lænestol var
i den Anledning bleven anskaffet. Pa
ven var i høi Grad angst; Orsenigo
satte Læuejtolen tilrette og bad i det
samme Paven om i en Vindusnische at
rise ham Canden. Troskyldig aabnede
Leo den Trettende Munden, men i
samme Nu var Tanden trukket ud.
Paven blev i den Grad glad derover,
at han beholdt Munken hele Dagen
hos sig.
Aaben Kørrespondance.
AUe Epprgtmaal, om ikke er undertegnede med Øpør,
t0ertnt Ravn oq Adretie. kanet i Pavrirkurden.
Spørgsmaal: Er den ærede iedak
tnon af «Decorah-Postrn» saa sml at give
mig og flere med mig Oplyening om, hvad
Navnet «Walhalla betyder. Her er stistet
en Usholdsforening med dette Navn, øg nu,
siden en Sang er skreven til dens Wr., er
der opkommet lidt Smaak;ædleri om, hvid
«Ealhalla– vil sige. For at glide Dem et
lidet Vink om, hvad Disputerimgen nær
mest dreier sig om, vil jeg anføre et Bers
af dette Digt.
«Naar Barnet døde i Moders Favn,
Det voldte vel sundom Sorg og Savn,
Men Sorgen forsvandt i en Bishedom,
At op til Walhalla det Bhrnet kom.»
AIî–g skulde ønske, at T- gjennem aaben
Korresrondance rilde sortælle, tynd De ved
om –Malhalla-. U. D.
Sdar: Havde ikke den ærede Ind
sender fortalt os, at en Afjoldeforening
hade anbragt et saadant Navn som
»Laulhalla», havde vi ikke villet tro det.
Navnet skrives forresten med V ikke W
og den korteste og bedste Forlarirg,
vi kan give Øpørgeren tager vt ud af
nordisk Conversarionsl-xicon, et Verk,
der i Skandmavien er en Anthoritet.
Vedkommende faar da selv afgjøre, om
Navnet er heldigt eller ikke,
Valhal tales i den nørd. My'hologi
den vide, guldskinnende Hal, hvor Odin
Valfader, optager fine elskede Sønner,
der falder paa Valpladsen, Einherierne.
Dens gamle, hellige Gitter heder Val
arind. Foran Hallen staar Lunden
Glaser, hvis Løv er det røde Guld.
En Ulv hænger vest for Døren, og en
Orn sidder nedbøiet ovenover. Tag
bjelkerne dannes af Spyd, Salen er
tækket med Skjolde, og Bænkene be
strøede med Brynjer; skinnende Sværd
oplyse Hallen. Den har 340 uhyre
Døre; ud ad hver af dem kunne 800
Einherier gaa paa en Gang. Em
herierne lever af Flesk af Glten Saæh
rimner, der koges hver Dag, men er
hel og holden igjen om Aftenen, og
drikker Mjød, der flyder af Geden
Heidruns Yver. Hver Dag, naar de
har klædt sig paa, ifore de sig deres
Rustning, gaar ud i Gaarden, kjæmpe
og fælde hverandre; det er deres Tids
fordriv og Leg. Naar det lider ad
os
sætter sig til at drikke
Kristina Nilsson har i Madrid, hvor
hun nu er gift med en Grev Miranda
og bosat, ladet møblere en Bolig, som
udgjør et staaende Samtaleemne der.
Væggene i Spisesalen er udelukkende
tapetseret med de Hotelregninger, søum
Divaen har maattet betale under sine
Kunstreiser. Væggene i Salonen er
istedetfor Tapeter beklædt med tørrede
Blade af de Kranser, som Sanger
inden har faaet, og som er skjælformig
ordnet. Taget er beklædt med for
gyldte Blade. Boudoirets Vægge er
bedækkede med Noder til de Partier,
hun har sunget. Soveværelset er meget
enkelt, men fra Gulv til Tag bedæk
ket med svenske Landskahsmalerier, paa
Kristina Nilssons Foranstaltning malte
af tre franske Malere. Væggene i
Grev Mirandas Spilleværelse er betæk
ket med Avisrescensioner paa alle mu
lige Sprog, udklippet af Aviser og
Tidsskrifter.
Erperimenter ikke.
I har ikke Raad til at bortødsle
Tid, naar Eders Lunger er i Fare.
Tæring synes i Begyndelsen kun at
være en Forkjølelse. Lad ikke nogen
Handelsmand narre Eder til at kjøbe
en daarlig Efterligning af Dr. King'v
NAew Dicovery for Tæring, Hojte o
Foikjølelse, men vær sikker paa, at s
faar den ægte. Fordi han kan tjene
mere, fortæller han Eder, at han har
noget, som er akkurat saa godt ellex
netop det r Lad Eder ikke narre,
mKn kjøb Dr. King's New Discovery,
som garanteres at give Lindring for
alle Slags Ildebefindende i Halsen,
Lungerne og rystet. Prøveflasker gra
tis hos J. O. Montgomery – e:
6
Svenske reist wers igjennem Ajrik
Ifølge et til Biüssel ankommet Tele
gram er den svenste Løitnant S. E
Gleerup lykk.lig kommen frem tit I.
zibar efterat have gjennemkigdst hele
det afrikanske Kontinent. Leitnan
Gleerup, som har været ansat i Kon.
gostatens Tjeneste paa dens længi
fiemskudte Station, Stanly Falls de
øvre Kongo, afreiste derfra i Elutnin.
gen af December sammen med en Ka
ravane af Indfødte, sm den bekjendt
Araberhøvdng Tipo-Tip da ajsente
Osikgsten. Kun «s Gange for har Aj,
rika været gjennemreist fra Ocean
Ocean, og Løitnant Gieerug eda
første Europæer, son hir foretaget a
saadan Reise udelukkende henvist til de
Indfødtes Hjælp.
Den salte Sild feire: dette Aa sit
500-aarige Jubilæum. I en gmmmel
Krønike fra Aaret 194, findes nenlig
følgende: I dette Herrens Aar 138g
levede i Bierrliet en Fisker me det
Namn Wilhelm Budhotd om kvilke
det udsogdes, at han udi de gmste
Nederland havde været den forse, der
havde udvist, hvorledes man skulde salte
Sild og nedlægge dennem i Lag.
Denne Opfindelse holdt Keiser Knoluz
dem Femte, som syndertig sine aa
salt Sild i saa stor Agt oo Ær-..
han i det Aar 1558, da han ne e
Søjtter, Dronningen af Ungni, t
til Biervliet, udi høistegen Person ês
gav sig til denne in. 1,; asdee
Fiskers Grav og endnu takkede jm
under Jorden, efter at den gode Vil
helm allerede havde ligget 153» An
udi Lage.»
Avertissementer.
En god Anbesaling.
En af de ældste og bedt kjentt fa.
mere i Winnesheik Co har uopfardret
indsendt følgende til T–san Øad
gaarnde Mr. (reers But e Bind
I Sommer kjøbte jeg en et Ender
af er. Greer, Ugent i Tecorag. i.
saa vel fornøie: med den at jeg dil jor
tælle mine Naboer oa Benrer lidt om den.
Den arbeider udmætet ter otnder Regene
godt og pount og af jamme Etørrelje.
Budkerye Binder ardeder tnere end nma
kunde vente og meget leer end nogen
anden Selvbinder, jeg har set. Den N
let trækkes af tre dette, om tatr øiied
med den, som om det var en Lleng.
Man behører irgen –Expernt– for at iætte
Maskinen igang eller sorat bitaa med at
holde den i runnin ter. Mm 1; Unt
gamle Søn inthøtrede al min 6 øde og
alt mit Hø med Lethed, og den gjorde
Førsteklasses AUrdeide daade med hen
til Afskjæringen og *mndingen tan tune
11 Gange rurdt en 2 Ucet dor age
fra den almindelige Tid til Kl. 1) Forn
uden at standse, un togen naar det dæ
nødvendigt at o je. Den Paastand, at
Budeye dar utrugelig og at Agente tte
engang dilde komme og sætte den itant,
var oaldelts grard'øs. Jeg har ikke jtet
Mr. Greer, siden den Tag jeg køødte Us
sknen til Dato. Jeg har skcartt og dur
det min hele Grøte, uagtet cndre Ugenter
sogde. ot mmn Binder var ubruzeliz Til
Slutning vil jeg sige, at mgen bmde tm
gjøre bedre Ardeide, ingen ardater lettere,
ingen er simplere o1 lettere at haandtere
Ætbødigs
Letet joa.
Washington Pramrie, 2den Urgat 1:28
Underiøg det ser citar lrgel, om net
er modtaget paa 1.1. L. ørmms
ikdutik. Det er indotkke: iei Tiunotade
m42 er i alle ornsetn e ionr–gt ørdeidet
Fire af de bedste Ørmastmert er tijalgs
hos F. I. D. Gremm ligeoaerfdr Et Clen
Det er sføigende Srmasktmmer: –The
Dome-, «Houjezold»,»Tomestir–o;–Øtur,
han sælger ogjaa anbre dll gere Srmast
ner 33tf.
UPand tilsalgs.
Undertegnede har omkring 90 Amts
Land tilselgs i Uleajant Townsdtp, Kin
neshei’ Co Der er Land paa sire Otedty
oa Landet lan jælges delvee. Om
–vu0 Acres er opbrukket og I9øand. Tt
strækkelig Skov. Pri: fra ti ult'2873r.
Ac-e. let Hendriljon,
458.4 High'andrille P. O, Jo
Gjennem
Kapt.R EJeansons
Agentur
kan man faa Gode Vexler, Pen!
bjemsendte i Kontanter dirett til
Modtageren, og aa hødt Jerndant-
Billetter til ale Steder i Umera, jant
Billetter til og fra
Skandinavien.
Vi har nu arrangeret det faa, at bort
Emigranter i det Høieste ikke behøver at
standse over mere end en Dag i Englad,
og de, som kjyøder Billetter af os til de
skandinaviske Lande og Finland, faar Nød
Husrum og sine Sager transporteret krt
England.
Dette Agentur har existere iet se»
dedels Aarhundrede
i hvilken Tid over 30 Villionet Øl
har været os andetrøede uden ringe I
for vore Kunder. Førend I ajgr ky
Forretninger andetsteds, henvend det
os enten personlig eller gjennem Striveljs
Adresser alle Breve til
Kapt. R. E. Jeanson, Aa
American Emlgrnt Compaa),
Dox 1040. Nøo. »s Gtate Itr.
18.18.15. mew hyørl. Nn. 0.
Dr. Towndsÿ s
vender tilbage til Jowa, ør at han
enter kan faa se ham Dottoren har ver
heldig med in Behandling af nervøs I
e b
kan faa træffe ham paa fø' gende Stedet
Eating House, Prairie du Ch en, den 1kde
August; F xes Eating Houne. Meregs
den 19de Auz; ; Henderson houie, Monond,
den 20de Aug.; Commercial Højt, pos
ville, den 21de og 22de Aug.; den eas
24de Aug. i West Decorah, 0vkt Fre
Hencdies Store. Fergeson Hos, Ca'ma
den 25de Aug st. Næømere Ovlysning!t
om andre Steder senere. Conjulation
Raad frit og konfidentelt. ¡
Bogbinderi.
Da jeg ofte modtager Breve med øni»
maal om Priser paa Indbinditg af yøgtt,
og da jeg har liden Tid til at svatt yret
Enkelt, vil jeg gjennem «Decorah Post
opgive en Prisliste oder mit Arb I
Harpers Weekley.. øl8
Jarpers Monthiy2 Vinda 0s
For Hjemmet... 0.5
Lord Oakburns Døtre...... 0.50
Staali Storli.............. 0
Disse Prijer er saa billige som mulis
og Bøgerne er solid indbundne. Dettk
til Underretning for de ærede Bogsamlert
Ærtrbødigst
aAuton Olson,
Bogbinder, Decorah, Jo
), v. ) sfbl
examineret Læge fra Kristianta universitet.
Sioux Falls, Dakota.
ak Maronic Tamplo. 10.11.
n j:
ors., ø,
ver Maal
l
ja, indehod
øæ ø!
ud vi
ma
« Bille!
0-
ar ikl
Ts;
fe
3 Midten
Landsb
«F f
ustill»t gie
der og om!
«De Ú
sig tilta
Skrab,
lt som
koster ov
g i konta
j dil send
jed Ur
En Do
et Aar i
nye eller
blive fors
l og sendt
il No
te Billet
for S!
og vi
Arnen
seet det,
en Pry
Udsalgi
ofrit til
sor
eC0
s en a
os
2-:
ktor Tange
Rlligator-
ena Liv sor
en as Ep
t og agjen
elir i Ru
[ Y
Dufwe
det dets
i e
Var Pra
Be
aammel.
: æÆEn
b Dradel
Morten
uske Lrig.
as mue
ring om di
Døren.
og
u
41 kn
«Decor
amt hvilke
da Bed y
Diad.
«Deeor
imt en af
Var
Aster
from N
«Deeor
mt AaM
NARY
e til Dats
ønsker B1
de Udon
ja ikke sſt
as
ned Ja
Iova. n
i al