Decorah-posten. [volume], March 04, 1891, Image 2

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
?
) fra Mashington.
Indvandringsforslaget vedtoget as
Ouset den 43de Februar, men, da Zena
tet er overlæsset med vigtigt Arbeide,
er det usikkert, om det saar Tid til at
vedtage dette Forslag inden den 1de
Marts.
Personer, der lider af srastødende, sar
lige og smitsomme Sygdomme, Forbry
dere, Rolygamister, Personer, hvis Reise
did har været betalt as andre, medmin
dre det kan bevises, at saadan assisteret
Undvandrer ilke tilhører nogen as oven
nævnte Klasser. Det er specielt nævnt,
at Perjoner her i Landet kan sende ester
Stægtninge eller Venner, hvis de ikke
kommer ind under nogen as ovennævnte
Klasser. VRPersvner, der har været
fundne skyldige i politiske Forbrydelser,
har fremdeles fri Adgang til Landet.
Det er forbudt at avertere i udenlandske
Blade for at fremme Jndvandring, und
tagne fra denne Bestemmelse er Stater
og Staters JImmigrations- Bureauer.
Alle Indvandrere, der kommer hid paa
Wrnnd af private Personers eller Kor
porationers Avertissementer, skal ansees
som Kontraktarbeidere. Dampskibøsel-
skaber og Transportationskompanier er
sorbudt at opmuntre til JIndvandring
enten direkte eller indirekte, undtagen
ved almindelige Handelsbreve og Aver
tissementer, hvori Seilingstiden, Billet
pris og Transportationsbekvemmelig
hed ansøres. En Mulkt af 1,000 eller
et Aars Fængjelsstraf er fastsat sor den
Person, der bringer eller hjælper til at
bringe en ved Lov forbudt Jndvandrer
bid. .
En Superintendent af Immigration
slal udnævnes og staa under ssinansmi
nisterens Kontrol. Han skal have Op
syn med Jnspektion osv. af Indvan
dreren.
Indvandrere, hvis Ophold her er
forbudt, vil strax blive sendt tilbage til
det Sted, hvorsra de kom, paa det
Dampskibs Bekostning, der bragte dem
hid. De kan ogsaa sendes tilbage efter
et Uars Ophold her. Udlændinge, der
blir en offentlig Byrde inden et Aars
Ophold her, skal sendes tilbage, hvis
Aarsagen til deres Hjælpeløshed existe
rede, førend de steg iland. Præster,
Professorer og Personer, der tilhører de
«anerkjendte Professioner, er undtagne
fra Bestemmelsen om Kontraltarbeidere.
Søndagsaviserne beretter, at Senatet
vedtog ovennævnte Forslag i Lørdags,
saa det nu soreligger Presidenten for at
underslrives.
Nenddyr. I Kongressen er sremsat
sforslag om at bevilge en vis Sum
Penge for at indføre Rensdyr til Ala
ska. Det oplystes i Kongressen, at de
vildeDyr, af hvisJagt deIndsødte levede,
er næsten ndryddede, siden civiliserede
Mennesker trængte ind i Alaska, og at
Rensdyravl skal skabe en ny og sikker
Levevei for de JIndfødte. Hele Folke
stammer i nordlige Norge og Sverige
beror paa tamme Rensdyr, og man an
tager, at Rensdyr fra nordlige Europa
sikkerlig vilde trives i Alaska, hvis
Klima ikke er meget forskjellig fra nord
lige Europas. Det er godtgjort, a
Renen ikke er bunden til de Lande, hvor
den oprindelig forekom, da den sor 120
Aar siden indsvrtes til Island, hvor
den trives udmærket. Den amerikanske
vilde Ren kan ilke tæmmes.
Senatet bevilgede i Torsdags 8s13,-
000 sor Indførelse af Rensdyr sor de
Indsødte i Alaska.
Tilbagebetaling af den direkte
Skat. Representanthuset vedtog for
leden Dag Forslaget om Tilbagebeta
ling af den direkte Stat; 172 stemte for
og 101 imod. I 1862 paalagde Kon
gressen en direkte Skat for at bestride
Krigsudgifterne. En Del Stater betalte
denne Skat, en Del ikke. Nogle Nord
Stater betalte mere, end der var paa
lagt dem, og nogle betalte kun en Brøk
del deraf. Det samlede Beløb, som skal
tilbagebetales, er s15,227,000, heraf
faar Jowa 8311,271.80, Minnesota
t92,215.40, de to Dakotaer 83,241.33,
Wisconsin 8134,014.84, Jllinois s974,-
668.63, Michigan t126,198.83, Ne
braska s19,312. Da President Harri
son i sit sørste Aarsbudskab udtalte sig i
Favør af dette Forslag, er det rimeligt,
at han nndertegner det.
Senator lseorge Hearst fra Cali
fornia døde i Lørdags i Washington
efter længere Tids Sygdom. Afdøde
var født i Missouri i 1820. F 1850
kom han til California, hvor han be
gyndte som Guldgraver. I 1865 blev
han valgt tii Medlem af Legislaturen,
og i 18585 udnævnte Guvernør Stone
man ham til Forenede Staters Senator,
til hvilken Stilling han gjenvalgtes i
1881 af Legislatauren, der dengang var
demokratisk. Hans esterladte Formue
anslaaes til 20 Miliøaer Dollars. Han
esterlader Enke og en Søn, der er Ud
giver af »«Zan Francisco Examiver».
Skatkammermester Huston har ind
--. fendtsin Resignation. T:ct antages, at
Ex-Statskasserer Lemiete fra Indiana
mon
an
«N
«aa
Forslaget forbyder Indvandring as
Idioter, Sindssvage, «Pauperd», Per
soner, som kan b'ive en offentlig Byrde,
Tenator snmim ling Wilson
sra Maryland døde ganske uventet i
Hamilton House as en Asvr
som han havde baaret paa i længere
Tid. Afdøde var sødt i Snow Hil,
Maryland, i 1821. Han gjtnnemgik
slere Skoler og aslagde juridisk Cxamen
i 1841. I 1847 valgt: han til Med
lem af Legislaturen og snere til Med
lem as den 12de Kon ieo Fra 1878
til 1884 var han Kredsdommer i Ma
rylands 1ste Retsdistrikt og siden 1885
har han været Foreuede Ttaters Se
nator.
Den saakaldte Shippingbill blev i
Fredagø vedtaget af Huset med 110 mod
120 Stemmer. Det var dog kke det
oprindelige Forslag, der blev vedtaget,
men et Snbstitut, som bemyndiger Past
ministeren til at afslutte Kontrakter med
amerikauske Dampskibslinjer om Trans
port af Posten til europæiske, sydameri
kanske og mexikanske Havne.
Representanthusets Følketællings
komite har anbesalet, at der ikke fore
tages nogen ny Folkctællinag i New York
City. KNongreøsmand Washington fra
Tennessee, Demokrat, var det eneste
Medlem, der gjorde Indvendinger mod
KNomiteens Judstilling.
Nelson E. Nelson sra Pembima,
Nortih Dakota, blev for en Tid siden ud
nævnt til Toldopkræver sor de to Da
kotaer. Der blev indsendt Protester
mod Stadsfæstelsen af denne Udnævnelse,
men ester en grundig Undersøgelse har
Senatet i Fredags stadsæstet den.
Presidenten har udnævnt den be
kjendte Senator Blair fra New Hamp
shire til de Forenede Staters Minister
til Rina.
Representanthusets Pensionskomite
har indstillet til Vedtagelse et Forslag
om at bevilge Enken ester Admiral
Porter en aarlig Pension af 82,000.
En Del demokratiske Blade har gjort
meget Væsen af, at Hon. M. N. John
so, Kongre–mand fra Nord Dakota,
skulde have pantsat sin Løn sor Marts
for at optage et Laan. De har anseet
det sor en Skam for den nye Stat, at
dens Kongresmand maatte laane Penge
og stille sin Løn i Sikkerhed for at kunne
reise til Washington. Hon. M. N.
Johnson oplyser nu i »lhø North»,
at han slet ikke har pantsat sin Løn for
noget Laan. Derimod laante han 4200
af en Ven, A. M. Tosthagen i Nelson
Eounty, da han reiste til Washington,
uden nogensomhelst Sikkerhed.
Det hænder oste, at baade Kongres.-
mænd og andre Embedsmænd maa
laane Penge og give Sikkerhed i sin Løn,
saa det havde ikke været noget usædvan
ligt, om Johnson havde gjort det, og
heller ikke kan det ansees for nogen
Skam for den unge Stat, medmindre
det er Skam at have valgt en saa sattig
KRongresmand, at han maa laane Penge.
Ministerkrise i Norge.
(Kabelgram fra Kristiania.)
Christiania, 23de Februar.
Hele det norske Statøraad har gaaet
as, sordi Storthinget angaaende diplo
matiske Sagers Behandling med 59 mod
55 Stemmer har vedtaget et Venstrefor
slag, som gaar det imod. Jorslaget be
stemmer, at Norge i sin Stilling til Ud
landet skal nyde suld Jevnbyrdighed
med S.Tverige ligesom i alle andre Un
liggender. Regjeringen modsatte sig
dette Krav, fordi det ester dens Opsat
ning vilde have Unionens Opløsning
tilfølge.
Christiania, 24de Februar.
I Anledning af Ministerkrisen konfe
rerede Kongen idag med Storthingets
Presidenter. Han beklagede, at Krisen
var indtraadt, og udtalte, at han aldrig
vilde sormiudske sit Arbeide sor Landets
Vel. Han tilbød Berner at blive Stats
minister, men denne ajjlog Tilbudet, og
Kongen sendte da Bud ester Rektor
Eteen.
Christiania, 2de Februar.
Ten politiske Stilling her er meget
alvorlig. Af de 114 Medlemmer af
Storthinget, som i Mandags tog Del i
den Afst.emning, hvorved det konservative
Ministerium led Nederlag, sorlanger
Støorsteparten saktisk, at Norge skal be
styre sine egne undenlandske Anliggen
der. Det moderate og det rene Venstre
lægger sine Tvistigheder tilside og ar
beider i Enighed. Tersom Kongen søl
ger den parlantentariske Skik og vælger
et nyt Ministerium blandt Majoriteten,
vil det virke henimod en hurtig Opløs.
ning af Foreningen med Sverige.
o.;
Majoriteten, vil det sitkerlig lede til
Kamp, som kan blive truende for den
offentlige Fred og Orden.
sforskjellen mellem en Zagfører og
en Dvktor. Under en selskabelig Sam
menkomst disknteredes bl. A. ogsaa det
as
komme ud for her i Lwet, enten Sag
sørerne eller Doktorerne – thi slemme
»Flaaere» var de jo begge, syntes man.
Ja», mente en af de Tilstedeværende,
men jeg holder nu paa Sagsøreren
alligevel, for han skaarer dog Livet».
Minnesotasd Legislatur.
Senator Craig fremsatte forrige Man
dag Forslag om at inddele Staten i nye
Nongretdistrikter. Jjølge den af Kon
gressen nys vedtagne Lov er Minne
sota berettiget til ? Kongrestmænd
istedetfvr o. Forslaget er ikke noget
Nomiteforslag, men er udarbeidet af
kenator Craig og reflekterer kun hans
personlige Mening om, hvorledes den
nye Inddeling durde være. Folketællin
gen i 1890 danner (rundlaget for ssor
slaget. se
Følgende Tabel viser Countierne, der
udgjør hvert Distrikt samt deres Folke
mængde: bU
Hæørste Djstrikt.
e s more..... 2.8
Mower...... 18,019 born.... u;;;
seca. «o. j! trele...c.o! 18.
Dodge....... 10,591 Dlmsted.... 10408
; nona..... 38,707 s ––fffIT3:-
Wabasha... 19,772 Tilsammen 184,611
Undet Tisiritt.
J l::.. u
adson...... it s....»
Rod stvivehont ar
Murray..... svÑgatonwan... 1,146
Blue Earth.. 20,210 Nicollet..... 18,252
Brown...... 158171Redwrod.....
VPyon........ 5,01) Lincoin...... 0,6091
led. 9,851 Uac qui Parle. 10,082
hippewa... 8,955
Cottonwood.. 7,412 Tusammen 188,082
Tredie Distrikt. |
oodhue..... 29,890 Carver...... 18,032
Dakota...... 20.212 Meveod..... 11,026
Rice........ 23,068 Meekter...... 15.438
Ecott....... 13,881 Renville. ... 11,000
Le Sueur.... 8s) ––ttfſt
Sibley...... 15,10h) Tilsammen 180,923
. sjerde Tistrikt.
Ramsey..... 189.538 nanabec..... 1,079
Fahington.. 20,092 e
Chi N)j: 10,350 Tilsammen 180,1860
Isantl....... 1,807
. Femte Distrikt.
Hennepin..................--... 185,49
Sjette Tistrikt.
Took......... 9ssCarlton..... Dd,3
ha in an 161
.Uouis.... 44562row Wing..
Sherburne... d,908 as 8834
Stearns..... 84841 Wright..... 24,164
I gſt , -: 4,002
ille Lacs.. 9,845 Benton...... 6,264
Morrison.... 13235)Wadena..... 4,008
Cass........ 1,247 Todd........ 12,080
bar: du – t–
eltrami.... 8.211 Tilsammen 184,14
Syvende Distrikt.
Big Stone... 5,722)Kandiyohi... 19,997
Clay........ 11,517 Kittson...... 03,887
Donglas..... 14,606 Marshall.... 9,180
(rant....... 6,875 Stevens..... 5,201
Becder....... 0,401 fIwift....... 10,161
Norman..... 10,818 Traverse..... 4,510
Otter Tail... 84,282 Wilkin...... 4,843
Polk........ 30,102 – TT-
Pope........ 10,080. Tilsammen 185,590
I første Distrikt er der ingen Foran
dring med Undtagelse af, at Waseca
County er føiet til. Andet Distrikt saar
Chippetva County, men taber Waseca,
Sibley og Le Sueur. Frra tredie Di
striktt tages Chippewa, Kandiohi og
Swift. Fjerde og femte Distrikter ud
gjør de resterende 4 Distrikter. Fø-l
gende Tabel viser Stemmegivningen sor
Kongreømænd ide foreslaaede Distrik
– ved sidste Valg:
Distrikter. Rep. Dem Al. Pro.
ivrste......18053 18,383 .....- øv
Andet......N213 e..... 15.076 ; 1,001
Fredie..... 18,627 15,01 1,220 912
Jjerde..... 12,228 15,490 ..... 1,208
Jemte..... 13,158 18491...... 1,7110
Sjette..... 149,00 15,038 4511 90
Syvende... 10827 «697T2 11,nn34m 227
Senatet stadsæstede i Tirsdags de af
Guvernøren udnævnte Medlemmer af
Board of Correction and Charities,
Trustee for Statens Soldaterhjem og
Medlemmer af Board ok Kqualization.
Huset diskuterede i Tirsdags Mr.
Keyes Forslag om at lade Vælgerne
stemme over en Proposition om Sam
menkaldelse af en Konstitutionel Kon
vention. Representant Lomen fra St.
Paul ledede Oppositionen mod dette
Forslag og ester en lang og vidtløftig
Debat blev det forkastet med 48 mod 3d
Stemmer.
Førslaget om et Prohibitionstillæg til
Konstitutiionen. En Majoritet af Tem
perancetomiteen anbesalede, at Forslaget
ikke vedtages og Minoriteten indstillede
Forslaget til Vedtagelse. Efter en Del
Debat blev Forslaget forkastet med 59
Stemmer mod 40. 35 Temolrater, 18
Republikanere og Alliancemaud stemte
for og 1 Demokrater, 16 Republitanere
og –0 Alliancemænd imod. Selv Pro
hibitionisterne i Huset steunte imod. Som
Grund anførtes, at det nu ikke var den
rette Tid til at lade Vælgerne stemme
over Prohibitionstillæg til Konstitutio
nen. Der var ikke indsendt en eneste
Petition til denne Legislatur om Pro
hibition, medens tidligere Legislaturer
havde været oversvømmede af saadanne
Petitioner. De anførte dog ingenGrund,
hvorfsvr en saadan Forandring i den
ossentlige Mening var indtraadt.
Senatet vedtog Donnellys Forslag
om om at beskatte Hestelser paa faste
Eiendomme. i
Senatet diskuterede hſt:le Torsdags
forskjellige Forslag om at nedsætte Ren
tefoden, men det blev ikke særdig med
noget.
I Huset indleveredes en Mængde nye
Forslag. Forslaget om at asskasfe Tøda
straffen blev ester en lang Debat forkastet
med overvældende Majoritet.
Rentespørgsmaaalet behandledes af
Senatet igjen hele Fredag, men det blev
ikke færdig dette vigtige Forslag. I Hu
set sremsattet en Masse nye Forslag, og
Føorslaget om Jnkorporation af West
Duluth behandledes, men man blev ikle
færdig med det.
Mangel paa Danjere har der været
klaget over ved de store Baller i Pon
dons Selskabsverden. I den Anledning j
er dec as en h svr oprettet et Nonior
som er: inke og velklædte Danjere,
til d Dollars for hvert Bal.
Deecorah-Nosten.–Den (de Marts 189
Nord Dakotas Legidlatur.
TMMMTTT
Senatet sorkastede i Tirsdags For
slaget om at stryge Section 41 as Banl
loven. Nævnte Tectian er af stor Vig
tighed og ansees som en Betrymgelse sor
den, der deponerer Penge i Statsban
kerne. I Illinois Legislatur er ogsaa
fremsat Forslag om at tilføie et lignende
Amendement til Bantloven. Tenatet
vedtog La Moures Homesteadbill. Tet
sritager for Exekution Eiendom til en
Værdi af 83,000. Et Amendement om
at redueere denne Sum til ø?,00 blev
nedstemt. Forslaget om Inspektion af
Faar vedtoges; ligeledes Bevilgnings
forslaget for Rormalskolen 1 Mayvpille.
Senatet vedtog i Untdags Forslaget
m Osfenniggjorelse af Zeosions Lovene.
Ikke mere end 3 Blade i et County skal
betales sor Offentliggjvrelse af Lovene,
og hvert Blad skal betales «+35. Husets
Forslag om Regulering af Farmacent
praxisen forkastedes. Bevilgningøsor
slaget for Normalskolen i Valley City
vedtoges. Huset vedtog Forslaget om
at afskasfe Embedet for Inspektion af
Dampljedler.
Repræsentant Osgood sremsatte i
Onsdag Forslag om at ophæve Pro
hibitionslvven.
(uvernøren lar sendt følgende Ud
nævnelser til Zenatet: Sindssygeasyl
Board-James K. Smits, Wheatland,
4 Aar; I. Lønne, Hillsboro, 4 Aar;
George Auld, Dickinson, 2 Aar; F. B.
Fancher, Jamestown, 4 Aar; G. Sieber,
Jamestown, 2 Uar. Superintendent
Public Health– F. H. Denaux, Valley
City.
Senator Weiser indleverede i Tors
dags en Petition fra 400 Borgere om
at faa Bestemmelsen i Prohibitions
løven om Konfiskation af Eiendom op
hævet. Senator La Moure har frem
sat Forslag om Juddeling af Staten i
38 Senatordistrikter. Senatorer fra
den vestlige Del af Itaten er imod dette
Forslag, da de anser det for at være i
Favør af Red Niver Dalen. Komiteen
for Kvindernes Rettigheder har indstil
let til Vedtagelse et Forslag om at give
dem Stemmeret. – Huset vedtog
Forslaget om Undervisning i de skandi
naviske Sprog ved Statsnuiversitetet.
Mr. Holritzss Forslag om at holde
Jernbanekompanierne ansvarlige for
Skade, foraarsaget ved Ildebrand paa
sat ved (Bnister sra Lotomotiver, blev
ogsaa vedtagct.
Syd Dakøotas Legislatur.
kSenatet vedtog i Mandags Undervis
ningsforslaget. Dernæst diskuteredes
Skatteforslaget. Senatorerne sra Land
distrikterne anstrengte sig til det Yderste
for at faa Pestemmelsen, at Jernbane
kompanier skal betale Skat paa deres
samlede Jndtægter vedtagen, men denne
Bestemmelse blev strøgen. En Komite
blev nedsat for at undersøge forskjellige
Industrier i Statsfængslet i Sioux Falls.
Komiteen bestaar as Potter, McFarlan
og Wickham.
De Uashængige sorsøgte at saa igjen
nem en Resolution, hvori ForbundsIre
gjeringen opfordres til at inddrive
de Hæstelser, der holder mod Union
Pacisik Banerne, men Forsøget mislyk
kedes. Det er sandsynligt, at )esolutio
nen blir antaget senere.
Guvernøren undertegnede i Tirsdags
Forslaget om Gjerdehold. Det er en
af de vigtigste Love vedtaget af denne
Legislatur. Den bestemmer, at Krea
turer kan gaa frit omkring i alle uorga
niserede Countier og i alle Countier,
som organiseres herester, kan de gaa
srit omkring, indtil Vælgerne ved Valg
anderledes bestemmer. Det antages,
at Loven vil give et kraftigt Stød til at
sremme Kvægavl vestensor Missouri-
Floden, da en stor Del af den store
Siour Reservation vil blive benyttet
som Havnegang sor umaadelige Krea
turhjorde.
Huset vedtog i Tirsdags en hel Del
Forslag. De vigtigste er:
At Agerbrngsskolen skal holde Far
mers' Institute paa forskjellige Steder
i Staten for at undervise Farmerne i de
mest moderne og videnskabelige Ager
brngsmethoder; at praktiserende Dyr
læger skal være Graduenter sra en an
erkjendt Skole eller have praktiseret som
Dyrlæger d Aar, førend de tillades at
praktisere i Staten; de maa ogsaa af
lægge Examen; at Jernbanekompanier
skal skaffe Fragtvogne paa 3 Dages
Notits og indrette passende Bekvemme
ligheder for at haandtere Fragt; at
Jernbanekompanier skal holdes ansvar
lige for Skade foraarsaget ved Ilde
brande paasatte ved Gnister sra Loko
motiverne.
Forslaget om at reducere htentefoden
fra 12 til 10 Procent sorkastedes.
Senatet vedtog Forslaget om at be
myndige Vorgermestre til at udvævne
Assessors og at forhøie Renten paa
Skattecertifikater sra 12 til 18 Pro
cent.
Forslaget om at paalægge Expsd
kompanier en Skat af v ijrocent aj de
res samlede Indtægter vedtoged as Hu
set i Toredags. Det blev ogsaa beslnt
tet at asstajje de forderedende Afdelin
ger ved Statsuniversitetet.
ksenatet vedtvg en hel Del Forslag
as mindre Betydning.
a al
Netop som s aset skulde begynde Dis
kutsion om Vevilgningsforslaget for
Verdensudstillingen, meldtes, at Repre
sentant H. I. Anstin sra Vermilljon
var asgaaet ved Tøden. En Komite af
7, der skulde crdne alt med Hensyn til
Begravelfen, nedsatlus, yrøryan Øuse
ajournerede til Løûrdag.. jj;
Horace J. Austin var 53 Aar gam
mel og var en af de sørste hvide Settlere
i Dakota. Han har boet i Vermillton
siden 1851.
Por Decorah-Posten
mMyntning as Doitarø..
Man kan, hvilkensomhelst Dog man
vil, skrirer en Washington-Avis, se uhyre
Masser: af kontante Penge i Fællesre
gjeringens Skatkammer; men det, som
er af langt større Ivterezse, er at se,
hvorl des klingende Myut laves. Hvis
man aflægger et Pes-g i Negjeringeut
Vurcqu for Gravering og Trykning,
sta tan man faa se, hvorledes Papir
dollirs og Certifikater bliver gjort.
Dele er dog ikke saa interessant sam
menlignelsesvia, dels sordi disse Dollars
ikke er værd nogeuting, før de har faaet
Skatkammerets Stempel, og ogsaa af
den Grund, at de i Virkeligheden ikke
er Penge selv, men bare Løster om
Penge. Det er en ganske anden Sag
med den Mynt, som præges ud af de
virkelige lostbare Metaller ved de For
jenede Staters Møut i Philadelphia.
I Etatkammeret i Washingtgnu kan man
se Tusinder af Sække fulde af Guld
og Sølv. Alt, man ser imidlertid, er
bare Saklene og Kassene. I Mønten
derimod, i Tilfælde man er en privile
geret Besøger, kan man se de virkelige
kostbare Metaller, Vægge af Guld og
Hauger af Sølv. Meddeleren heraf
saa en Urt Boghylde, hvori der var op
høbet Guld til en Værdi af 17 Millio
ner Dollars. Det var forbausende at
se, hvor lidet Rum, en saa uhyre Sum
indtog. Deraf kunde man virlelig saa
zegreb om, hvorledes det er sandt, at
alt.i.t Guld, som til alle Tider er ble
vnm gravet ud af Jorden, vilde saa
Plads i et Værelse, som var 25 Fod
høit, langt og bredt. En Guldllump
onitrent paa Størrelse og Fagon som
en Mursten, er værd 58,000. Man
vilde ilke kunne ørte at bære nønge af
dem, sordi Guld er tungere end Bly, og
Vægten as en ((uldbilump sout de
ovennævute er surbausende. Toet vilte
ikke betale sig at plyndre Møuten, uden
mait harde Hest og Vogn, og der har i
de sidste 2n Uar laane umtet et Fhetilø.
paa at bestjæle denne ossentlige Institm
tion. En hel Slump Svlobaruat al
betydelig Størrelse var lagt ud i Gan
gen, for at Besvgende kunde tage dem i
Øiesyn, og en as disse blev kastet op i
Syøpletønden as en Tjener, som gjorde
ret. Tønden blev senere sendt ned
med Løftemaskinen og Indholdet slaaet
op i en Kjærre, som ventede nede i Ga
den. Men uheldigvis sor Tyven, da
han lom til New york med sin Tyve
kost, sandt han, at det var en Umulig
»sjed for ham at blive kvit den. Følge
lig blev han greben, og den stjaalne
Sølvbarre blev bragt tilbage. En Del
«as Møntens Forretning bestaar i at fa
brikere »Kjøbmæunds Barrer,» som sæl
ges til Juvelerer, Tandlæger og andre,
som bruger det rene Metal i sin For
retning. Saadanue Barrer, enten de
ter Suld eller Sølv, gjøres 930 siut, d.
v. s. 9P9 Dele af 1,000 er det rene
Metal. Hvor sint dette er, kan man
dømme om, naar man ved, at vore
ÇonnnoiaÚÀoÍooDo((PpeOeçe. e,
de resterende 100 Dele er Nobber.
Det, som kaldes Myntsølv, er altsaa
blot 9? Tiendedele rent. «Sterling»-
Sølv er 025 Dele rent, da de engelsk
Mynter er saaledes sammensatte ester
Loven. Mønten faar sit Forraad as
Guld og Sølv horedsagelig fra Mi
nerne. Naar saadant Guld og Sølv
modtages af Mønten, bliver alle uædle
Bestanddele udskilte, og Metallerne
smeltes og laves til Klumper af Form
som Mursten. En hel Del Guld kom
mer ogsaa hele Tiden ind fra private
Personer og Firmaer, saasom Juvelerer
og Pantelaanere og andre, som paa
denne Maade vil afhænde sine kostbare
Metaller; Regelen er, at man ikke kjø
ber as Nogen for mindre end s100.
Alle de 100 Millioner i Guld og
Sølv, som Meddeleren heraf saa i
Mønten, havde gjennemgaaet flere over
raskende Forvandlinger. Til en Be
gyndelse blev Sølvet, som var oplyst
ved Salpetersyre, slaaet i et uhyre Kar,
hvor det blev rørt om med en Kjæmpe
stav. Dernæst kom det op i et stor
Traug og saa ud alkurat som Gibs.
Derfra kom det op i et andet Trang,
hvori der var en ’iukopløøniug, og saa
blev det med en hydraulisk Presse tryk
ket sammen til tykke, runde Skiver.
Men der er endnu mange Processer 1t
gjennemgaa, sør det blwer gjort til de
Klumper, der er af Størrelse som Mur
sten. Og saa kommer Myntningen.
Maskinen gjør særdig 100 Sølbdollars
og W00 Ticenter i Minutet. «-
En Mistanke. –Hør, Fætter, Du
ser mistænkeiig oste paa Taffeluhret!»
»Du tror da vcl ikte, Kusine, at jeg
leder mig i Dit elstværdige Selstat-.
«Ha nei, men a! Du har sat Dii Ur
mevhr i Pant'
7 For «Decorah-Nnosten.
Atalienske Banditer.
Den berygtede Forening af italienske
Forbrydere, som kaldes Mafia, er i den
senere Tid bleven meget omtalt, sordl
man tillægger dem Aordet paa Politi
mestereu i ew Lrieans Henneøy, som
havde gjort sin Pligt ved at arrestere en
af Foreningens Medsemmer, der havde
gjort sig skyldig i Mord, og som derfor
blev udleveret til Myndighederne i JIta
lien. i
Et amerikansk Blad tager heraf An
ledning til at fortælle om denne For-
enings tédligere Bedrister og mere frem
ragende Medlemmer. .
Fra Diavolo er blevet berømt blandt
disse Røverhøvdinger. Den sranste For
fatter Scribe og Komponisten Aulcr har
gjort ham udødelig. Han var sødt i
Itri, og hanI virkelige Navn var Mi.
chale Pozza. Sit ahyggelige Navn sit
han paa Grund af sine Bedrifte..
En anden berømt Forbryder var
Mammone. Han er sødt i Sora, og i
en tidlig Alder viste han sin Kannibal
natur. En Samtidig skriver om ham,
at «han er et srygieligt Uhyre, hvis
Lige det er vanskeligt at sinde. Han
var saa glad i Menneskeblod, at han
drak til sidste Draabe Blodet af de
Mennesker, hvis Liv han havde taget.
Naar han spiste, havde han altid staa
ende paa Vordet et Menneskehoved, som
nylig var ashugget, og han drak sæd
vanlig af et Menneskes Hcnekasse.
Til dette Uhyre skrev Kong Jerdinand
sra Sicilien: »«Min General og Vro
der!»
Fra Diavolo opnaaede Titelen af
Brigadegeneral i den napoleonske Arme
og tillige Hertug af Cassano. Da
Diavolos Røvertog rent tog Uvertag,
sendtes Oberst Hugo, Fader af den be
rømte franske Digter, ud mod ham med
en Styrke paa v00 Mand. Der var
ingen ordentlige Veie der i Uppeninerne,
men Diavolo kjendte hver Sti. Jagten
gik for sig med stor Hidsighed, og Sol.
Decorah-Postens Premiemaikine
«Dervorah-Pøsitn-» og «Ved Arnen–– med Preinie saml
en erira god Tinger FSymajgskine, Alt sor den
billige Pris af fra 215.23 til 218.50.
Det løje Balancehjul ex en vigtig ssordedring og saaledes antiagt at Enellerne (bobbit) kan
«t Maskinen selv atdeider, saa at det Tøt, der skal syes altjaa ngger uforstycret.
En anden fortrinlig Forbedring er seltthreadling avelet checklevhr og needla lnp
Der er nittt eud 40,000 af disse Maskiner i Brug, og Alle lynes færteled godt em dum. til darn
ern Elags Maskine, nemlig No. lo arm, men sra nu as kan vi sfajfe torskjell gr, Slags taade «aa.
m d 2, b og 1 Tkusser.
Læg Marke til Uralisten hvori er indbefattet Tulbjkriptnon ior «Decorah-Pøliten– og V t
simt äamiebeg.
Usbitdningan viser akkurat en No.« Maskine. Man bedø lagge Mæle til, ai Vord !1
ditic Maskiuer, med Umtagelse as lo. 2.
E. o rid, ta den er mett Uøttt
I Øtyike og Var hed e begge Mastmmer tit.
Bi hari de idlte to Aar solgt slere hundrede Øaitiner, og, sør at loume pma det h 1
KNunder er sornøict med den, udsendte vi a Cu uiare ned aJørespørgsel til hver ism,
linger er Resultatet. M jaarille Plads til ale Aultjalinger led en lang øgrl de
anbtn.
maitiittei Lon 112 ø
No. . En liden Skuffe midt under Bordet...........| 159.25 1.5
M ; A4 «€ »;
to. 3. To Endeskuffer og en liden Skuffe .......... 15.75 101.9
s –æ
No. 4. To Skuffer paa hver Ende og en liden Skuffe... 16.25 11.18
No. 5. Tre Skuffer paa hver Ende og en liden Skuffe 17.00 10.50
Følgende Aertifteate vil blive sent til Enhver, der tjøder en af disse Maskiner: .
CERTIFICATE OF WARRANIYWe hereby marrant the ordinan
Ingſter Sow!ng Machine No. (64.876), for the tarm of ve yaars lrom tha da ol s i
any part of sald machine glvos out by rearon al any delect therein. «o agree to» u
ot e This marranty does not corer accidantlal breakaga, nor the wear ot
neæedles. :
Maskinen vil blive sendt direkte fra Fabrikken; den vejer 100 Pund og sfragten vil ste
øve for 200 Mile. Bi vil vare ansvarlig lige over for dore Ahonnenter, at Mastiuen tomm at
sted, forud) :t man opgiver nøtagtig Adresse. Opgid den narmeste Jarnbanestatton, ag giv
Øøslossice, Tounty og Ttat. . ) a
B. Anundsen, Drawor B, Decorah
Opatv altid Numeret paa den Maskine, De ønsker, samt enten hotelerløov »t
Anbesalinger: e
EF– Lea Maskine, jeg kjødte af Dem, lyr megn s tDavi nu dar hast Tn
sødt og er tilfredsstillende i enhver Henseende. Kri- Aar, og «i har en ør gamtie at»
sten oølm, sairwater, i andet ent e den da den jur aodt 0
I Ja har en as Deres Egmaskiner og jeg liked Øraethinger, Jowa. gua
den udmæiket. Den ardader meget god Andre e –ymaskinen har jeg drugt o..
MiP. Rud, Amery, li1. dm udmattet godt. Den er vel ot sin p
tæ Viin Rone har nu brugt den Tinger Syma Gharten Pederjøn. aa l ni
skine, som De sendte os, i 114 Aar, og hun liker den god | rt Den Viin som ud o1 73-
V. M. Rasmudsen, Jutianapolid, Jnd. | siden er jeg meget del tilfreds med M
t Ten Inma tine, som teg sit fra Dens sor « son, Bultfer, Wi. Ø
Aar siden, atør godt llrbeide, og jeg vil ge tit mine t«i liter Symaskinen tgt') da en
Landsmænd, der behøver en Maskine, at de bør kjøde havt den næsten et Aar og end
ou med Tecorah– posten–ssøor g19 13. C. ø. Under. Naa! Mmrs Niæ pederln Med
son, Ushland, Wia. tæ We ad. ind
Med fuld Sikkerhed tan jeg andefale Deres utu! machlina «ahich jou so't v. ucl
Maskine ti Enhver, der trønger Symaskine. Den gjøs gatistia4 tth it, aa it in aad
ligejaa godt Arbetde som en til den doddelte Øria. De have usad it a «hole
a ikke noget Fusk med den Maskine. Undrew Bjert. atcelj that mo have not at as ded
Dolt. Minn. mm Bal ps
æ Terea Eytm sline tar jeg brugt nu et Aar os r yama la ituidig den ad n
et del tilfreds med jamme. Jeg lan med Ølæde ande- su med »Deeorad-Vostea». Ø litt Vers
fale den til Enhver, om mager en Maskine. med. aodt. ilbert Benson. v.
M. M. Judl, Saledad dalitornia. i a Vei synastne ger
Den Sig Symajtine, jom jog tadte «en til as o. J–pve midt
Dem for ei Uar siden, rm vn nitre)) med Da Træ Ennastam gaar utkt Er a
dem, som ned den a før dil'ig til at være god, men ilte paa de Pengene. Gnldrand «ritsen,
den « sulotammen god nøt fvt enhver sfamilie som ) town Wis. i k
ver Øgmalktne. ODlø I. ildo, dtriet, ø tye Enarta Aar har eg de ul
Ja een at Deted Eymaskiner ifjor og) tan sy med den lgeimagedt n». «.
liter der s varer fuldt ud til vore fsørvent) mrastine. Mrøo. at
ninzar. øomas Hanritjøn, Mishdurn vum..) ti ni ber krt! ren.
–n Bymikine jeg ar, 2n god til at sy oa eo er meget vel tittieds –ed v
saa den T
evet at den in jage so jo ud Lrd Feder . oedie mis Jean ud
os ) | i nes
17de Aargan
daterne sik liden Tid ti Kj
spise. Diavolo sorstod dan ile o
indlade sig paa noget Slag ud
Snuhed rebdede han sig med
nocoo@nonM—svD.T
ham, og ntallige var de s..
nær ved, at Tiavelo stuit, n
til Fange, men haua s.
Sunhed reddede ham læne Til!
blev han greben, da han nemlig 1 l
srr , han var taget ind i
ley orcisaldt af jire Vanditer sgn i
tilhørte haud Bande, og plyndret an
alt, lvorpaa lan blev jaget i,
Ven i en jorkowmen Ti an
var Tøden nær. da Soldat: sit
i ham, men kom sige dog. Har an
hængt, og det i sin Oener ivrn.
VBizarro hed et andet ad.
blev saa haardt esterstzædt
lemmerne as hans Bde vt
ined Livet, og han tit i ta
Nuinde til Følge. Den. iude har
et Brmh bar i sine Arme
Aorfnmgt, som de var, tog de Tilslu.
en str Hule. Udenfor va der et,
teligt Vein, og Barnet holdt uasl.d,
paa at skrige. »«svind!- sagde ni
zarro, »dette dit Varn stnes at e.
bestemt paa at ville sidde mig tl
mine Fiender.» Hun svate med To,
rer og forgjæves Forsøg paa at nu
Barnet til at være rgt Bizan
stod da op, tog Barnet i Uenene o so
dets Hoved mod Hulens Væg. y,
deren skjulte sin Sorg. Men da
samme Nat, da Bizarro sov slog
hans Hjerne ud. Saa skar hun Hote.
det af Kroppen, pakkede det ind
Klæde og bar det slere Mil hen ti d
militære Station, hvor hun bad on;
faa se Kommandanten. »Jøg ham høt
at De har udlovet en Belønning pa
1,000 Dnkater sor Bizarros god
«Ja, det er sandt». –yÿer er dovede
iv mig Pengene». Hun sik Pengm,
i hun regnede over med saume sy
hvormed en Kone tager imod Betalin
for en Kurv med Æg.
Dg saaledes i det uendelige er dit
disse berygtede italienske Uhyrer jo
brudelser. –
ûLecorat Pastem3 Udgider h at ng i for
delse mød en stor Tymaskine adabuk–og sumtn
Unlodning til at fuame sat da
en hjlig og rigrig god Eum ane. Tu er
Tvivl uange blandt» Drcomy tit
«der an bane Vrt svren ti mat
har la til at høbe mat i t ihare h
hule ver iiteer nødt diat aa an at
gaa ged ftr mTicdieiio niø.
Nu ei Ord til de ør uitgti
øren en Jumaitine, og ikte sit taaratttu
saa saa rn. der kan, til at hjeipe vrm. uad ikl
Børurue lege med den. ytenontk
skinne maa behntles mev Forstand
Mailtnenrr aolvgtit jtm men at mt
sikker i ja Uitcide, og let ai dtrt
ti Naa ane ivlger en pm
smaa Instrumenter (an –)
Føorbindeiso med dm: men
Sct hemmers. en otte ?
wrench, en Oljrkaude, en gange eget
en extia throatplato, en alt!
Baktø Raaier, s bobbins gen om ht
«man skal! mngaaes Maskiuen faa talt
stæmgt i enhver Henseende et
sær it at satte igang.
De riteltøDkit ør fabrilorede ved op
ann– saa de passer aldelød akurat og de die
er udsat sor den stærkeste Slidning, edat det
Staal og vaddr paa det nviagti stemme
Mantrnaliterne og vietaltet i e atim
– det ledstr Dlags, og udvalgt med mste
«dlighe... an
aa