Decorah-posten. [volume], March 04, 1891, Image 3

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
11De rnlargang.
sorrespondance.
Tkmenn den Navn og Udieaie tanet ske mind
«, e anivn uil. de dlir tre gang atennemlæste af Re
detitenen. Kavnet ail itte buve –tl:: med
at remmende nemt ondent ønsker man Re
tationen maa have Navnet og Udrøetsen.
.r
-– mdams, Mower Co., Minn.
e har nu holdt «Decorah-Posten» i hen
i 18 Aar, og altid fundet mig veltilfreds
» ma junde og indhotdørige Læjestot, os
veter med Længjel hvert Numer. Bor By
adamd er liden, men livlig, og ligger ved
m a St P. R R i den søndre Del af
. 8 gonoral atores, tn
rødelhandel, et Upothel, y Ømedeværksteder,
e Creamery, L Sadelmagerværksteder, Sko.
aagershops, en Barbershop, on Tlevator, et
marehouse, en Kirke (katholst) ? Slagter
dutiker, en Dresemakør, en Lumderhard, og
1 Ealooner. De sidste gjør, efter hvad jeg
nør god Forretning. der for et Par Aar
sden var der not Nogle, som prøvede paa
u rette at Slag mod den Slags Trafil, men
«i Tat sa'n; Kong Altohol var nok for
sat dan. dan havde for gammel Odelsret
paa Stedet, maa vide, ja kanske han var den
jørste Mand, som dosatte sig hør paa Plad
sen og laa var det nok ikke at tænke paa at
co!ke den Raren.
q Nord og Nordvest for Byen er et meget
fort norsk Settlement, og der er organiseret
1 ltenigheder. Den ene af disse hører til
«en forenede Kirke» og betjenes af Pastor
q Muller-ggen, der er en meget begavet
atotvt Ejælesørger, saavel af sin Menig.
jed om af enhver Anden, der har haft An
«dnma til at lære ham at kjende. Denne
e fik at Vtenighedens Ungdom som Jule
gave foræret et meget smukt Orgel til en
to as 0, efter hvad jeg har hørt. Den
«den Uenmghed hører til Synoden, og be
« usai Pastor Strand, en slink og begavet
ferens os
tvagede sig en Kirke sidstleden Sommer, men
den er endnu ikke fuldt færdig, dog saavidt,
ai Judstjeneste holdes der.
avrst for nogle saa Uger siden sik vi Bin
ter men da tilgavns, ja det sneede, saa det
saa ud, som om store Uldkjerringer tumlede
ned Uvliingen ifjor var nok saa god, og
yrerne notsaa pene. sfarmerne heromkring
tar derfor Intet at klage over i den Hen-
1ed vent g DOilsen tegner jeg mig Deres
Ubonnent.
bendrum, Nørman o., Minn.
«s. u en af »Decorah- Posten»s ældste
stonnenter paa disse Kanter, sender jeg den
derved nogle Ord. Da jeg først doldt
«Josten» var den næsten ikke mere endsfjerde
deen as, hvad den nu er, saa det er forbau
sende at se, hvorledes den har udvndet sig.
æeg har undertiden tænkt at opsige den sor
1 jolde et andet Blad, men, naar jeg saa
la er nogle af de andre Blade, da finder jeg
1d at jeg dog t »Decorah-Poster» har det
hidse og bi gste Blad, man kan have i sit
du. Terfor har jeg ogsaa bestemt mig tll
u holde den fremdeles.
(&tſte{etietannm—==—ste
in hvad enten det er glædeligt eller sørge
lgt En Beretning af sidste Glags bringes
puved fra vore stanter.
atten ti den ste ssedr.. mellem Kl. 10 og
hændte det Sørgelige, at vor anyopførte
ti mændte. Den dar saagodtsom særdig
dltt tages! Ørug; der manglede øandnu dlot
lang indrendig og lidt Snedtkerarbeidre.
sta adegndelrgt, hvorledes Jlden vptom,
ihidm Dag den uddrød, dlev der ikke lagt
(men efter Vtiddag, da Veiret var mild.
Te var den første Mirke, vi davde her i
ser of d-ndrum, og tilhørte Pastor Nej1n
Nmghed. Det var et detydeligt Slag før
klage der med Uyst og Iver har virket
forat aa dette uddhus reist.
slu kanske det Spørgo»maal kommer op, om
hei skal dygges en elltr te Mrter, i første
I æde ammen med de andre Samfunds
Rmgheder, nemlig Augastana og Kone
nakn D haaler, Uudb leder Udsaldet til
du bide. En Abøennømnt.
Hr. Redaktør!
sdenstanende dedes øptaget i –Decorah
hoien»:
glædet g Nyhed paa det kirkelige Om
aad kan derettes fra Clark Tounty, Eyd
Tetota I et Skolehus i det nord-østre
de as Covntyet afholdt?ss et Møde af
ta Telegater fra stre til hverandre grænd
smde Menigheder as det Norsk Lutherske
sotenede Kirkesamfund, nemlig Llndaas,
9dhue, Thelemarken og Vor Frelsers Me
eder Deusigten med Mødet var at
øjusere et Præstekald af nævnte Menig
de. Tet demærkes, at 8af disse Menig
heder før har tilhørt Konferensen og den
ferde Antinmussourierne. De forskjellige
Telegater udtalte sig greit og bestemt i Fa
taf Sammenslutning. Under hele Dis
huisionen mærkedeg ingen Asvigelse fra
Eagen. Telegationen viste sig ogsaa at være
i Besiddelse af Urganisationsevne; thi efter
i Tmers Forhandlinger var Præstekaldet
sgaujeret, og Kaldsbrev skrevet. Et godt
Rejultat, maa man sige, af et saa forholdøvis
kat Møde. Det tør haades, at dette Exem
hel vil blide fulgt af Menighederne i det hele
kansund, saa at dette Navn «Forening» ikke
bare bliver et tomt Ord, men sfsorening i
bnteligheden. Let antages ligeledes, at
sænte Præstekald har Udsigt til at saa Past
t.1 jetaas til Præst hvem hele Delega
tonen enstemmug opstillede som Kandidat
ko. 1. n. M. D.
10.16
17.25
11.1
11.3
Elcho, Pagelade Co. Wis. |
bi har haft en fin Vinter, saa langt; Sol
kn og stille Dag ud og Dag ind. Bi troede
betemt, at vj ikke skulde saa nogen Sne s
bnter, da det led saa langt udover, og man- |
smFarmer hang paa Hovedet, da han tænkte
du Loggen, som han havde, og ikke saa
gen Udvei til at saa ud; men, naar Nøden
n ørst, tommer Djælpen først. Saa blev
hn ogjaa her; en valker Kvald vendte Vin
in sig fra N N VR. til S. O. og da kan Du
i, Eneføiten kom, saa man kunde ikke se,
yom Morgenen havde vi 2 Fod Sne. Nu
s ogging og Kjøring t fuld Sang overalt i
oven,
Elho er et Udet Town, beliggende
ne nu n n Den destaar af
)ktore, Dotel, en Saloon, som nolk dlir
de dejøgt en Tanse-Hall, en stor Veneering
e og Sag-Mølle, tilhørende Frost's
bar Seating To. i Shedoygan, Wis. Den
ni bang hele Aaret rundt, og de kyber
in alslags Tømmer, En lan skasse, helst
Her og sturu. , i ; e;
der er di omtrent Halvdelen Skandina
f dalvdelen lyste Nogen videre Enig
bi a der kke mellem dem, da de |
co Norske, og b.t vil ille
rigtig gaa. Lidt Tans og Uorro har vi her
ogsaa oppe i Utskoven af og til.
Mausau, Wisconsin
i har ikke hast nogen Ene før den 48de
Januar; da saldt her en Mængde paa et
Døgn, saa nu har vi godt sfvre, bare det ikke
bliver for meget af en god Ting.
Saa skal jeg fortælle lidt om Afholds-
Arbeidet her i Wansan Isjor Vaar blev
der organiseret en skandinavisk Goodtemplar
Forening; den fik mange Tilhørere, strax den
blev ftartet, og den dlomstrer fremdeles, saa
nu er der sitert 8 indskrevne i den. Etter
hvad jeg sidst hørte, er der mange ivrige
Goodtemplars ogsaa. De holder sine Møder
hver Søndag Eftermiddag Kl. 4-8. Det
kan nok være en god Ting at skrive sig ind
der, men det synes, som de bliver jaa stolte,
naar de æ Medlemmer; dog maaske jeg
tager feil. En Abonnent.
Yrookings, S. Dakota.
Jeg hører, at Mange klager over, at de
ikke fik nogen Avling, men det var dog ikke
Tilfældet her; skjønt Ndbyttet ikke var det
allerbedste, saa var dog Priserne saa gode, at
der ingen rund er til Klage. En stor Del
af sfarmerne er nu fri for øjæld og kan
stikke næste Aars Avling i sin egen Pomme.
Der i Sioux Valley har vi organiseret en
Sangforening ved Navn »«Fremad», med Or.
Carl Manrud til Jnstruktør, Ole Holm som
Præsident, Erik Hermansen, Vice Præsident;
Albert Odegaard, Kasjerer, og Ole Odegaard,
Eekretær. Den tæller nu 82 Medlemmer.
To Gange øm Ugen kommer vi sammen i
kEkolehuset. Thomags Toste.
lNor –Dtcerah-Posttn.»
Tusk-Rotterne.
Paa en Tur gjennem Arizona og Ny
Megxiko, fortæller en Reisende, morede
jeg mig i høi Grad ved at iagttage de
Bjergrotter, der sædvanlig gaar under
Navnet *»de handlende Rotter» eller
»Tusk-Rotterne». Jeg pleiede at ligge
vaagen undertiden for at passe paa
deres Spilopper ved Lyset af min Leir-
Ild. Deres Vege og Spring var ikke
meget forskjellige fra Katungernes. De
ser ud som almindelige Rotter, kun at
de er lysere i Nuløren, har en kortere
og tykkere Hale og mindre spidse Snu
der. De lever i hule Træer og Klippe
huller.
Men det mest morsomme ved dem er,
at, endskjønt de er fødte Tyve, esterlader
de altid Noget i Stedet sor enhver UAr
tikel, som de tager, og det er ogsaa ganske
mærkeligt, at de næsten aldrig stjæler
Føde. En Nat følte jeg let Puslen ded
mit Hoved. Da jeg forsigtig aabnede
Pinene, saa jeg an af disse Rotter rykke
drabeligt i min Sadel, som jeg brugte
for HOovedpude. Da Sadlen var en af
den saakaldte California-Slags og vei
ede næsten tredive Pund, syntes den
lille Slyngels Bestræbelser mig ter
lig ærgjerrige for et Dyr af dets Stør
relse. De stjæler nive, Skeer, Patro
ner eller hvadsomhelst, de kan slæbe. En
gammel »Prospector» fortalte mig, at
han havde faaet et helt Udstyr af saa
danne Ting «reddede» i æn enkelt Nat,
og at forskjellige jenstande blev efter
ladt i de stjaalnrs Sted. «
Gjenstande, der var taget fra en
Plads, er blevet fundet i et Skur en
Snes Vilile borte. Jeg mødte en Dag
paa «aa Jernbanestation en gammel
Kvægeier, som levede mindst tyve Mil
fra Banen, og, da Talen faldt paa disse
Notter, sagde han: «Jeg fandt forleden
i min Hytte en hel Samling af Skeer,
Gasler og Nnive skjult under en Bunke
Affald, og de var aabenbart bragt der
hen af de smaa Tyveknægte. Hvor de
kom fra, ved jeg ikke; men jeg ved, at
de til Gjengjæld har slæbt af med en
hel Æske fuld af Patroner for min
Winchester Rifle». Jeg lo og svarede:
«Nuvel, jeg har Deres Patroner, og De
har sormodentlig mine Skeer, for af et
helt Dusin har jeg kun to tilbage. Og,
da Patronerne ikke vil passe min Sharps
Rifsel, er de ikke til nogen Nytte sor
mig. Ovis De derfor vil bringe Ske
erne til sFsuns Butik, vil jeg sørge for at
sende Patronerne dertil, saa at De kan
faa dem der». Udvexlingen skete i Lø
bet af nogle faa Dage, og Skeerne viste
sig at være mine, og Patronerne hans.
Hvad det hovedsagelig kom-
mer an paa,
det er Sandhed, Tillid og Fortrolighed.
Hvis der fandtes absolut Sandhed paa
den ene Side og absolut Tillid paa den
anden Side, vilde ikke ssabrikanterne af
Dr. Sage's Catarrh Remedy finde det
nødvendigt at slaa fast en Kjendsgjer
ning ved en Garanti af t500.
De erklærer: «Hvis det ikke lykkes
os at kurere dig, Læser af denne An
nonce, for Catarrh i Hovedet, selv om
den er aldrig saa langt fremskreden, saa
vil vi betale dig to00 for Møien med
at have gjort et Forsøg».
«Markskrigeri», siger du. Spøge
fuldt, ikke sandt? Hvormange Folk
soretrækker Sygdom for Sundhed, især
naar Lægemidlet virker positivt, vg Ga
rantien er absolut. Fornustige Folk
laster ikke bort fine Penge til Charlata
ner, thi Charlataneri betaler sig ikke 1
VPængden.
Magiske smaa Korn – disse tynde
sukterdedækkede Dr. Pieros'a Polletta,
neppe større end et Sennepskorn og dog
i Besiddelse af Lægekraft, de virker mildt
og dog kraftigt. De bedste Leverpiller,
som findes. De kurerer Hovedpine,
Svimmelhed og Forstoppelse. En Pille
udgjør en Dosis.
Nor Der orapd- Pol n»
Sven Nilssons Poslisæt.
Ingar Olson.
De mest velkomne Besøgere ien
Mine-Leir oppe imellem Klippebjergene
er Postbudene. Brave, haardsøre Folk
er de, og smukt ser det ud, naar de kom
mer sarende ned over de snedælte Bakke
hæld med Staven i Haanden og Skierne
eller rettere (;neskoene paa ssødderne.
At levere Posten rundt i Bjergeue
ved Midvinters Tide ar et vanskeligt og
farligt Urbeide. Undertiden rives Post
budet med af et Sneskred, og der hen
gaar Maaneder, før han og hans Posi
sager bliver fundet. Dmtrent e
Postbud vover Livet daglig paa de sar
lige Bjergstier i Colorado og d
Brevene til de fjernere Mine-Leire paa
Snesko. I Utah, Idaho og andre vest
lige Egie benytter de den samme Be
fordrinzsmaade.
Mange Bjergboere er sneet inde for
Maaneder, og det er umnligt at naa
dem; men saafremt det kan lade sig
gjøre, opgives ikke engang de mest afsides
liggende Nybygder. Der er en ganske
mærkelig Forskjel mellem disse Postbud
paa Kontinentets Bjergruter og de ele
gante graaklædte Herrer, der leverer
Posten af ved Dørene i de store Stæder.
Naar Bjergstiernes Vandrer slynger
den tunge Postsæk paa Ryggen og tager
Skistaven i Haanden, samler der sig al
mindeligvis en liden Skare ved det lille
Postkontor paa Civilisationens Yder
grænse for at ønske ham en lykkelig
Reise. Det er store, kraftige Mænd,
der vælges til denne Dont; thi alene de
20 eller 26 Pund af Breve, Blade og
Pakker, der hviler i hans Pose, danner
en tung Ladning ved Bestigningen af
Bjerghøiderne. Naar han saa naar
Toppen, spænder han Slierne fast,
strammer )temmen, hvori han dærer
Posen, og nedad gaar det med en sfsart
af maaske en Mil i Minntet. Det vil
sige, hvis han er øvet i den Sport; hvis
ikke, vil han adskillige Gange lande paa
Hovedet i en Snebunke eller rutsche side
længs eller baglængs eller forlæugs ned
ad de glatte Skraaninger, der oste er
overtrulket med en temmelig solid J3-
skorpe ovenpaa Snelaget.
Den farlige Tur bringer ham til en
eller anden liden Mine-Peir midt inde
mellem Bjergene. Og hvilken Glæde
vækker ikke hans Ankomst? Der er Folk
her fra Psten, fraNy-England-Staterne,
fra det fjerne Syden og fra det endnu
fjernere Europa. De har i Timer eller
maaske i Dage været paa Udkig ester
Postbudet. Undertiden forsinkes han af
Storme paa Bjerghøiderne, og Veirens
Beboere har maaske allerede været ude
for at søge efter hans Lig i Nlipperev
ner og Snebunker. Naar VUæsere og
Læserinder vil erindre, hvorledes de har
staaet og passet op Postbudet paa hans
daglige Vandringer i de elviliserede
Distrikter, kan de maaske bedre forstaa
de fra den øvrige Verden næsten af
skaarne Minearbeideres Følelser, naar
de ser den djærve Mand, der med sfsare
for fit eget Liv bringer dem Hilsener og
Bud fra Slægt og Venner, kommer
farende nedover den nærmeste Bjerg
skraaning med Stormens Hastighed.
Naar en saadan Begivenhed forestaar,
naar Postbudet er kommet i Syne, da
behøver man i en saadan Veir eller
Mineby ikke at spørge om, hvor Post
kontoret er, thi mod det stiler da Alles
Fjed. Maaske skal Postbudet længere
bort. I saa Tilfælde bliver Tasken
hurtigt aabnet, og »Postmesteren» tager
ud de Breve, der hører til hans Distrikt,
hvorester Resten lægges i, Tasken slyn
ges over Skulderen paany og efter en
kort Hvil og et Maaltid gaar Brevbæ
reren videre.
Sven Nilsson, en athletisk Svenske i
San Juan- Bjergene, som bragte Post
mellem Silverton og ODphir, erindres
endnu af mange Minearbeidere i det
Distrikt. Han omkom i en Snestorm
den 23de December 1883; men hans
Vig blev ikke sundet før næsten to Aar
efter. Hans Rute ansaaes for en af de
vanskeligste dengang, især naar Uveir
kom til, og netop da han skulde tage af
sted den nævnte Dag rasede der en for
særdelig Storm mellem Silverton og
Ophir, og selv de mest uforfærdede
Bjergvandrere raadede ham fra at for
søge Turen.
Men Nilsson vilde ikke lade sig sige,
og erklærede, at han maatte gaa, hvor
slemt saa Veiret var. Det var to Dage
før Jul, og hans Postsæk var endnu
mere fyldt end sædvanlig. Han fortalte
om Juletiden i sit fjerne Hjem, Sverige,
og om, hvorledes de seirede den. Han
vidste, at hans Sæk indeholdt Julepak.
ker fra Østen, og at Folkene i Ophir
vilde vente ham med Længsel. Derfor
gik han ud i den rygende Snestorm, og
hans Venner paa Silverton Postkontor
sagde ham Farvel. Paa hans Ryg var
der Julebreve, Pakker, Legetøi for Børn
og alle disse uvurderlige Tegn paa
Kjærlighed og Ihukommelse, som gjør
Julen til a saa herlig Fest.
En Ben ledsagede ham et Stykke paa
Beien opad Bjerget og forsøgte endnu
en Gang, sør han vendte om, at bevæge
at naa Ophir saalænge Stormen varede.
Decorahe.Posten.–Den4de Marts 1n91.
ger efter
Pitcher's Castoria.
*» Nei», sagde NRilsson; »der vil ingen
Julesest blive iOphir, hvis jeg ikke kom
mer der!il med denne gamle Posttaske».
Efter at have taget en hjertelig Af
sked med Vennen, tog Sven paany sin
Taske paa Ryggen og vandrede videre
paa sin lange og farlige Reise gjennem
den dyde Sne, der dækkede de sønder
revne Klipper i Gan Juan-Bjergene.
I Ophir længtes Minearbeiderne
efter den trofaste Brevbærers Ankomst.
Det var Juleasten, men endnu saa man
ikke Sven Nilssons Skikkelse komme til
syne paa Bakkerne ovenfor Øyen.
*«Folkens», sagde en gammel Sau
Juan-Minearbeider, «I kan sige og
tænke, hvad J vil om det; men jeg har
været i disse Bjerge altfor længe til ikke
at vide, hvad denne Storm mener. Sven
er saa modig en Mand, som nogensinde
bar en Poftjæk over disse Bjerge; men
hvis han har forsøgt det denne Gang,
frygter jeg, at han er kommet tilkort.
Dette her Ophir Pas er et grumme
vanskeligt Sted. Sven kan klare fig,
hvis Nogen kan; men, som jeg siger, jeg
er bange for, at det er gaaet ham galt».
» Jeg vil vædde en Omgang Punsch»,
sagde en Anden, »at Sven vil være her
med Posten før Julen er forbi». |
*»Det Væddemaal er holdt, Partner»,
sagde den Gamle. «Kom an, Folk, hvad
vil I have? Drik en Skaal sor den
brave Fyr deroppe mellem Bjergene,
som kommer med Jeres Julepost. Jeg
vædder imod ham; men jeg haaber, at
jeg vil tabe det Væddemaal».
Julen kom og gik, og man hørte
Intet til Postbudet. sfolk gik ud for at
søge efter ham; men de fandt intet
Spor. Da Ekfterretningen om hans
Udeblivelse kom til Silverton, gik der
sfolk ud fra den Side ogsaa; men Sneen
dækkede trofast sit Bytte. Sommeren
kom, og et Par Venner fortsatte Efter
søgningen med det samme daarlige Resul
tat. Et nyt Aar rullede hen over Jor
den, og den næste Sommer søgte man
igjen. Den 13de August 1885 fandt
man omsider dybt nede i en Snebunke
Sven Nilssons Lig med Posttasken bun
det til hans Ryg. Laasen var rustet
og Tasken med Juleposten i maatte skjæ
res itu. Lakket paa Pengepakken havde
raadnet et Hul gjennem Seddelpengene.
Brevene var lidt mugne; men en Del af
dem kunde dog endnu læsed.
Forleden ledte den Reporter, som har
nedskrevet ovenstaaende Historte, imel
lem de gamle Posttasker i Inspektorens
Departement i Denver Postkontoret.
*Jeg tror, at Svens Taske endnu fin
des her», sagde Inspektøren, som hjalp
ham at lede. Der var Tasker, som var
skaaret i Stykker af Postrøvere. Andre
var blevet halvt forbrændt ved Sam
menstød af Tog, naar der var gaaet Ild
i Postvognen. Hver af dem var i sig
selv en Part af den vestlige Posttjenestes
spændende og ofte tragiske Historie.
«Her har vi den», sagde Inspektøren
og trak ud fra Bunden af Stablen ØSven
Nilssons gamle Posttaske. Den rustne
Vaas var endnu ubrudt. Vidt af det
Reb, der havde fæstet den øm den sor
ulykkede Bærers Skuldre, hang endnu
ved den. i
Lægmandøsmodet
i Austin, Minn., begyndte Tirsdag den 10de
Januar med Sang, Skriftlæ3ning og Bøn
af Hr. A. Kirkelte. Derpaa foretoges Valg.
Til FFormand valgtes A. Kirkelie, til Sekre
tær Undertegnede.
Foruden Stedets Præst var to Præster
tilhørende den forenede Kirke og Hauges
Synode fremmødt. Ligeledes en Mængde
Lægfolk. Ulf de sidste, der ivrig deltog i
Samtalen, vil jeg kun nævne DHrr. U.
Langum, UA. Nordbø, E. Arntsen, S. Petter
i; og D. D. Lione. Samtaleemnet var de
i Bladene bekjendtgjorte, nemlig 1) Luk. 18,
24. og 2) Menigheden og dens Pligter.
HBegge indledede3 af Past. P. Dreyer, der
indledede det første i 3 Punkter: 1. Porten,
D. Kampen, og 3. den mislykkede Stræben.
Ak Samtalen fremkom, at Porten var Je
sus, og derind kommer man kun ved en sand
Omvendelse og en ny Fødsel. Kampen, den
daglige Strid, som enhver gjenfødt Sjæl har
mod Tjævelen, Berden og sit eget fordær
vede Hjerte, hvilket sidste af en Taler stærkt
blev fremhævet som den største Hindring, en
Kristen havde at overvinde. Den mislykkede
Stræben, at man søger forsent, d. e.: ilte
agter paa sin Besøgelses Tid. Sgøger for
kjert, idet man forvexler Alderens Alvor med
Omwvendelsens, eller ogsaa Tanken paa Om.
vendelse med Omvendelsen selv, eller ogsaa
Saadanne, som ved sit meget Arbeide for
Guds Riges Sag i Kirke og Menighed, synes
selvskrevne til en Plads i Himmelen, uden at
de er gaaet ind ad Porten, og som i Joh.
10, 1. lignes med Tyve og Røvere, som ikke
skal arve uds ne.
Om Astenen «i ædikede Past. O. Nilsen
over 1. Petr. 2,15.
Onsdag Morgen aabnedes Mødet som før,
og derpaa blev det andet Thema af Past. P.
Dreyer, ved et af ham udførligt ndarbeidet
Foredrag, forelagt til Behandling. Da det
blev enstemmig besluttet, at han anmodes
om at lade dette Jndledningsforedrag offent
liggjøre i «Luthersk Kirkeblad» og –«Bud
dæreren», soa skal jeg ikke nærmere derpre det.
Dm Ulstenen prædikede Past. P. Dreyer
over de Ord: «DOvorledet skulle vi da undsly,
dersom vi Ule agter saa stor en Salighed?»
Oed.v, 8. Efter Prædikenen optoges et
Osser til Die nmet sor Spedalske paa Mada
aaskar, og hvorved indkom noget over tø0.
| Mødet Thorødag Morgen degyndte som
sædvanlig, og Gamtalen fra Øaarsdagen
sortsattes, der idetheletaget var baade lære
rig og opbyggelig, og jøm jeg er vis paa v.l
have sin store Nytte daade for Præster og
'''IDD
g Eftermiddagen foretoges Balg paa
mon P3?ò…, gp…a… p
Pitdcher's Castoria.
Nomite sor lignende Møder ti Fremtiden.
Balgte dlev: A. Kirkelie og A. Norbø.
Om Aftenen talte nogle af de igjenværende
Præster og Lægmænd nogle Nivordord til
ssorsamlingen, samt udtalte sin Tat til Rustn
Vientghed og dens Præst for deres imøde
kommende øjæstsrihed; og m havde i Øand
hed god Ørund til at takke baade sor aande
lige og legemlige Moder, og der var vist ikke
En i ssorsamlingen, uden de maatte komme
Salministend Ord ihu: –Det er godt, at
Brødre bor tiljammen.» ga
Nøodraab sra Troøonton, Neb.
Kjære Landsmænd!
Som det maaske allerede er fslere bekjendt,
har vi herude iaar slet Intet døstet, ikke en
eneste Bushel Hvede eller Havre. Vi har
hidindtil sorsøgt at Nare os igjennem saa
godt vi har formaaet; ingen Kredit er mere
at faa hos Handelsmanden, ingen Penge er
at fortjene, og som ssølge deraf heller Jutet
at kjøbe Føde, Klæder og Brænde for. Te
fleste af Svinene er døde af Sult, og en Del
af Oønsene ar gaaet den samme Vei.
Af denne rund har vi tænkt at omtac
vor Stilling offentlig; maaske velvillige Met
mennesker kunde række os en hjælpsom Hhaand
i dor Nød. En Konmnte af 8 Medtemmir
er nedsat til at modtage og kvitere sor den
Ojælp, som maatte blive os ndet. Garir
kan sendes til Loren Jenjen, Trenton, mtt
cod Co., Nebraska.
Andres Rasmudsen,
Loren se nNomte
Jacob Rasmusøssen,
– er
Dr. Peter Fahrneyn.
Indtil for omtrent sire Aar siden var
dette Navn saagodtsom aldeles ukjendt
for Skandinaverne, uagtet det i mere
end et Aarhundrede havde havt en yp
perlig Klang mellem Amerikas engelsk
og tysktalende Befolkning. Det var
nemlig den nulevende Dr. Peter Fahr
neys Bedstefader, der ogsaa hedte Peter
Fahrney, som først sammensatte «Tr
Peters Kuriko», en Medicin, der nu er
kjendt og brugt selv i de fjerneste U'
ej! over hele Kloden.
ster Opsordring sra slere sremstaa
ende Skandinaver, som havde sorsøgt
Dr. Fahrneys Lægemidler og var blevne
i høi Grad hjulpne ved deres Brug, be
sluttede Doktoren sig til – for fire Aar
siden – at gjøre Medicinerne bekjendte
ogsaa mellem de i Uniterika bosatt
Nordmænd, Danske og Svensker. Ten
beskedne og fordringsløse Maade, pan
hvilken han henledede deres Opmærk
somhed paa Uægemidlerne, gjennen
Cirkulærer og specielle Aviser, syntes
øieblikkelig at have indgivet de mest
øvede Dommere af menneskelig Natur
ubetinget Tillid til ham som en ærlig
Mand, der med Hensyn til Medicinerne
ikke vilde fremkomme med Paastande om
Egenskaber, som de ikke besad. Blandt
de første til at forsøge Lægemidlerne var
nemlig nogle af de mest sremstaaende
skandinaviske Præster og Forretuingø
mænd, som, efter at være blevne helbre
dede ved deres Brug, og saaledes havde
overbevist sig selv om Rigtigheden af
Doktorens Opgivender angaaende Vte
dicinernes helbredende Krat, frivilligen
tilbøde ham sin Tjeneste som Ugenter.
Paa den Maade erholdt Dr. Fahrney
paa meget kort Tid en Ugent i næsten
alle skandinaviske Settlementer (som be
kjendt tillader han nemlig ikke Upothe
kerne at omsætte hans Mediciner) og
almindeligvis var dette de mest fremra
ende Folk i Settlementet, saasom Præa
i Præstens sfrue, Skolelærerinden
eller en Kjøbmand, ihvorvel Doktoren
selvfølgelig er villig til at udnævne
hvilkensomhelst ansvarlig og paalidelig
Person til sin Agent. sna, kan med
Tryghed sige, at ser Tiden er ingen Fa
miliemedicin brugt mellem Skandina
verne i den Udstrækning som Dr. Peters
«Ruriko», og af denne Kjendsgjerning
kan man ligesaa trygt uddrage den
Slutning, at Medicinen maa give fuld
stændig Tilfredshed, thi ellers vilde
neppe mange Flasker blive solgt paa den
Maade som sker. Som før berørt sæl
ges Medicinen nemlig udelukkende gjen
nem hans egne Ugenter, der hovediage
lig afhænger af de Anbefalinger, de er
holder fra Folk, som har prøvet Medi
cinerne, for at kunne udstrække sin Om
sætning. I den Grad tilfredse og tak
nemmelige er imidlertid de allersleste,
som har brugt Dr. Fahrneys Lægemid
ler, at de ikke alene anbefaler dem til
sine Naboer og Venner og paa den
Maade holder AUgenterne i Travlhed
med at bestille Medicin sra Doktoren,
men ogsaa skriver et stort Antal Breve
til sen direkte. I disse Breve fortæl
ler de da, hvorledes den ene eller den
anden af hans Mediciner har helbredet
dem for denne eller hin Sygdom, hvilken
ingen Doktor eller nogen Medicin før
har kunnet kurere eller ikke engang lindre.
Saadanne, som er ulytkelige not til at
lide af nogen Sygdom eller Ildebefin
dende, skulde underiøge hos sine Naboer
om de kjender nogen Agent for Dr.
Fahrneys Lægemidler i deres Nabolag.
Og findes der ingen saadan, saa bør de
skrive direkte til Dr. Peter Fahrneyr
Chicago, som er saa vel kjendt a Post
væsenet, at det er unødvendigt at tilføie
Numeret paa hans Kontor og Labora
torium, der forresten optager den store
semetages Bygning, Numer 112 South
Hoyne Uvenue.
INMAN LINitN.
e ve kng
AYTRIKA 00HK BSEANDINAVI1IEN.
m.SsSOP'vlSOOO eet
dlk:;- N frie a« ttrnlmata othdor
; hagal Danmark OCH tale
mit 0,8} o 2-2, ÖÔW-AO on!
f Ia SmarTana OCH CAnaDa.
Amnteri «la mdrr «Her! Forenta Matarna
Yanlar ooh m Urter ti «al
By 0. u
la og man
c00 'g Tæring,
] l'g Njertelsygdomme,
Iis Brongdhjit,
helbreder )fForkjølelser,
–ww–ŸÑ– 1ærende ØEnadomme.
Bidunderlig Njødsrembringer!
Mange har ved dens Brug vundet et
Pund daglig i Bægt.
Scott's Emulslon er intet hemmeligt
Middel. Den indeholder de stimuleren
de Egenskaber as Hypophoøsphites og ren
norsk Torske Lever Tran, hvis Uirknin
ger ved Sammenblandningen betydelig
orøges. Ten benyttes as Læger over
hele Rede,
Velsmagende som Melk.
Tage as alle Rpøothelere.
800TrT «aa noOwnEk. Oonomlator, N. Y
aa
eaa Ud aa ne
) d::-: ) ste
2.22. mnd iraron froo S
T71t–2 tutaml.g (at ureen
; O.; man. var
18v I. Nørth Ac (hlcego Ul.
B. hansen.
æt naturligt Middel mod
Epilepsi, Hysteri, St. Veitsdang,
Nervøsitet, Hypochøondri, Melan
koli, Sovnloshed, Svimmelhed,
NRygmarv. og Hjernesvækkelse.
la ridende as ne se Øygdømae inden
lee Patienter
Denne Vicdcin er ien Iid )ur bleven lavet
«al vastor non; ser! Waym, Aud., og tillaves nu
m.
KOENI) MEDIl D)E (0.,
mmNmNINII32IU3IUI.N G ‘mmmm
» Salges paa UApothekerne.
Pris s1() pr. Flaske. 6 Flasker sor t.00.
Pröve Seletÿi gratis!
Dette er et sædvanligt cor
men sor at introducere vore Uner og aa an tlt
rls;: de); e Tage, vil vl rlar orn!o!
b; sog Et Frit s.: det ion ul
Hgemed d1 som farani or at De mener de, og bo o
sende Ealetøiet iil Tem pr. Errre 10.0. b. lee kan
nnderiøge det, og ho dDe finder det øm oi siger og
e bi t
et! i det (de ber! o. me «ger Orvrn,
leder s! os en god gitt Sadeløute oærd A.
et enkle æiaisi mlaoma nm1 urnu at
taler mørle farer, med Dun rart i: –
tnien ØSide- eller Kintprydei e ane
teni tæder Rygstykke og døovdeite htautne at.
T irernøoiagj lavt og syti af øveve Nidetderr. H )
Te øonstir iha «ber fan ret e non al
sælge vs oa faaet srit, ør Leer mar. e
er Deres sidiie Untedning til at saa ei e alte or
C: da dette en: kommet igjen. Er:
ps 'M: aa 0»
ræ Nævn –Derorah Nosten»
MHesselroths
Blod- og Lever
r1I 1.1... |
MNaemlroth'a Blood & Iver la)
aaranteres at ikke indeholde den mindste
Del nvikjølv- eller Bly-Salte, men ere ude
luk!ende tilberedede af kraftige og lægende
Emner i Planteriget. Disse Piller anbes«-
les i Særdeleshed for følgende Øiemed:
1) Som Assöringømiddel, hvor 3 til 4
F!ler i Ulmmdelighed gjør god Virkning;
kaade e: e at 68. fL! '
onisk Forstoppelse tages først 6, derefter
til 4 hveranden Usten. ,
2) For Lederen. For at rense og styrke
Peveren og hele nemt; for at befordre
Galdeat ondringen t lette Fordøtelsen
2 Piil hrer Aften.
» ser Blødet. Naar 1a 2 Piller taget
er Morgen i nogen Tid, ville de bidrage
arksomt til Afigndring os s vil os!
Slags Sygelighed og U nghed i Blo
frem en sund (Curkulakion af sanme
amt give Huden en frisk og ren Farve.
4) For Kat og Hodedpine, der kom
mer af katarrs ot os urent Blod, taget
en større Portion (4 til k).
5) sfor freglimergnn: tages 1
ms Mos hvilket frembringer
en fuldstændig Riegulermmg af Systemet.
ø) For ildelugtende Aande og bitter
Smag i Munden, samt naar Tungen er be
lagt med gu'zrønt Slim, tages 4 a 6 Piller
ved Sengend.
)
fuld ser glatte ida
t orlang Hesselroths Blod- og Lever
piller og tag ingen andre.
Ovis Deres Apotheker ikke har dem, jaa
send v100 til mig direkte; jeg skal da med
omgaaende Post portofrit tilsende Dem o
rkster. « ak ©5
Lawrence Hesselroth,
Exammneret Apotheker,
107 ø. Chicago Adenne, Chicagøo, Ill.
Den hurtigaaaende Ponlimte –Neiduled» Tren
mellem Ihpruago. Milwaunter, Ø Paul og Minaca
vølia.
Tran onttnental mute m–m Ihicago, Uoun
«il Dus. Cmaha og Øiilehavar in
Den tore Natiønale Mute mellem Uhi age, an
lar Uity og Øt. Jolepy, Mme.
L11ao Mile Fernd ane naar alle ogtige Steda i
Ilana, en Minne eta, Ja. mon og
Datna.
D. bn «ntta man Crlmanyn rm Maa
«tag an et, vil behaget at henvende sig til nøw
mat. Øtatiøont-Agem ør Ahtcago, Mmitwanulee
at, Panl Ratlwayelamlhltae med nail
mad-Ugem i Verden.
rm 1uILLEL, 4 v. 1 O0a I
Vmmaral Managen. Den! Paju. d Usn gen
m Om und ag angaamde Land og Lomaa, da
«et os) Thieago. Mile d Ø. Panl Jean
Rompani. drage man ai henvende lg ul 0. Ø. daa
tan, lantkommit hen, Milwaulu. min
Dr. an.
E, B(ECKMMANhN,
Privat-Høospilal,
o28 –2. 7Ttr o TM220r.,
8T. PAlUJL. MINN.
. 11.1 la,
T QQQ An Al
man ak v
( é l l j
T.0300cCccHhn
) 28» s
(som før dar i La Crosso, Wia)
er flyttet til
42405 tTm12210t aa.
Minneapolis, ----..- Minn.
––––––
; ;
Yr. as. MWendehe. ;
Norsk læge,
. 49f Niloø!tet Aar
Minneapolis-- Minn
–––r ––– ––
m
| Ur. N elson,
' «
Cor. Washington & 3rd Ave. Ø.
. ffM-
Minneapolis, Minm.
| 20 Nar Erfaring ! Yehandlingakt
Kroniske, Nervøse
ha
s
Hud Sygdomme.
;
KNonsultation frit pr. Post for 4
Cents i Frimærker.
23.10 1y.
– – – – – -
s
| SIEN
DR. N1SGEN.
' Noisk exammneret Uæge.
Dr. Hoeghøs forrige tontor,
1.A (N)AHK. WI.
Montortid: 1- 1.108 1-4.
61.11.11.
VU yit –Dynnn Dnyortnlitø
Vryst Sygdomme en Stpeeialitet.
221 CEDAR AVE.
Minneaprolis.--- Minn
MMm; Seil mu!
age!
e e
' «Pine mit», med 1alln
i dI – og mat. lur min at,
s' o naa m.m.,s runt e,
' Ja «i l1 arme Kata os med Hh
«an.
il. e A j; Minut 1 al!
s ) d – - '
Land tilsalgs!
«
25.000 Ucres godt Farmingland i Barro
| Jlounty, Wis. er tilialysø. Tet e:
' nær ernbaner, der gjennenmlskjærer Toun.-
| tiet Tet sælges sorsra– til 5 Tollarsd pr.
Aecre, Kun en Tredie el kontant, Resten kan
betales i flere aarl'ge Terminer.
I dette lounty et Ttørsevirten af Nnd.
bnagerne Jyiordmænd, og det slulde være øn
| skeligt, om slere vilde lomme og: sig
s her. Kom og bese Landet, da vi! I gjenn
de herværende marmere sinde, at dette er r
s ndmærket godt Tistrikt, og her er ijør gou
fvr Arbeide om Bimeren.
«« 1,5
Saoo''-Line.
| Tenne Jernbane gjennemstjærer 5 Town
liivo af Parronm Connt); her er altsaa et
udmærlet slssktibninapunlt sor saasom: Ued,
Ties; disse Parer beiaies kontant paa Stedet.
Alt Land
| er TSkovland, og derior er Pilsen forskjellig,
alt ester Bæroien as og, Red og Ties men
paa en stor Tel af Vandet, har Kompaniet
at i meget lavt; det ser ud til, at det
| ikke har haft fuldstændige Cply ninger derom
Landet sælges
ved (l. V Øtranø, Barron (lity, Barron
County, Wia. som vil vise Landsøgere om
aa Vandet til hvlkensomhelst Tit, de ind
let sig, og bemarkes: ingøon Cmki tunger
for Njøpbere er at b tale i lommijston; Teed
' og Ntontrakt bliver udfært «t sra Hovedkon
toret eller i Jank os Barron ved s. D.
Etrand.
om strar,
J norske Mænd, her er det bedste Land, som
ndes, og jeg dil pivre mit Bedste, sor «
faffe Eder godt Lan
Billetten
sra St. Paul til Barron, Wis. koster 1.25
Gaa over «Soo» Jernbanen, og spør eller
1
C. 4. STRAND,
2.17.28 BARRON, WIs.
1T 1B THE BEBSBT!
ABsorurEeLy Pung.
HARMLESHS.
Bewant of Imirariaona!
0..SEDDOWIOCK
Mannfaetnrer amdl lDanler in
Priytkls lig
0F EVERY DESRIPTION.
PAPER JOCCERS.
BLOOMFIELD,.N .J.
Bend lor Ontalognue os, frieo Liat.