Decorah-posten. [volume], March 04, 1891, Image 4

About Decorah-posten. [volume] (Decorah, Iowa) 1874-1903

Image provided by: State Historical Society of Iowa

                
Den vilde Alpepige.
do-ÊÏÈÉÈFÈÊÂÀÀs;.:»
(Fortsættelse).
Dun slog med disse Ord Flinten ud af hans Haand, saa
at Skuddet gik as, og Kuglen slog mod sjeldvæggen. Der
dar Noget i hendes Holdning, som betvang ham. Han tog
tilsyneladende rolig Bøssen op fra Jorden og sagde med
bidende Haan:
«Naa, for min Skyld gjerne da. Jeg vil overlade den
krumnæbbede Kjæreste til dig; han er vel den eneste Elsker,
du nogensinde saar sat paa, og det vilde derfor ogsaa være
Synd at berøve dig ham».
Uden at værdige hende at Blik rev han sit Bommetør
klæde i Strimler og forsøgte at sorbinde sine saarede Oæn
der dermed. Wally ilede til for at hjælpe ham; sørst nu
saa hun, hvor ilde han var tilredt, og det var hende, som
vlødte hendes eget Hjerte ved Synet af de blodige Saar.
»O, hvor ser dine Hænder ud!» raabte hun; «kom, lad
mig vaske Saarene og forbinde dem».
» Pad være», svarede han og skjød hende tilside; –det kan
Ufra gjøre».
Oan traadte ind i Oytten, esterladende Wally fuld as en
dødelig Ungest. Hun følte pludselig, at hun havde gjort
ham til sin sfiende, maaske for stedse, og det var sor hende,
som skulde hun dø ved Tanken derom. Oun gik langsomt
ind ester ham, og hendes Øine hvilede med skinsyg Vrede
paa Asfra, medens denne forbandt hans Saar.
«Josef», sagde Wally stammende, «du maa ikke tro, at jeg
ikke bryder mig om dine Saar, fordi jeg ikke vilde lade dig
skyde Hans. Davde det kunnet helbrede dem, maatte du
gjerne have skudt Hans og mig med, men det kunde jo ikke
hade nyttet Noget». |
» Det er godt», svarede han asvisende, «du dehøver ikke at
gjøre Undskyldninger .... Ufra, tror du, at du kan gaa
didere2» |
«Ja. |
» jvr dig særdig da, saa vil vi gaa». |
»Joses», sagde Wally og blev bleg, «vil du ikke hvile dig
lidt ud endnu. Jeg har jo andnu ikke budt dig en Forfrisk
ning. Jeg vil hurtig koge lidt til dig .... eller vil du
have lidt Melk at drikke?»
«Nei Tak, jeg vil assted nu, for at jeg kan dære hjemme
sør Nat. Det regner ikke mere, og Ufra kan nok gaa
videre nu».
Termed hjalp han s«igen at gjøre sig særdig, hængte
Bøssen over Skulderen og tog Alpestokken i Haanden.
Wally tog en ssjjer op, som Ørnen havde tabt i Kampen, og
stak den i hans Hat. |
*»Bær denne sFjer, Josef», sagde hun. »Du har Ret til
at bære den, thi du har jo overvundet Ørnen, og den var
nu dit Bytte, hvis du ikle havde skjænket mig den». |
Joses tog imidlertid Fjeren af Hatten og svarede: |
»Du mener det godt; men ssjeren vil jeg ikke dæra. Jeg
pleier ikke at give mit Bytte til Piger.»
«Saa tag hele Ørnen med», sagde Wally aandeløs.
»Jeg giver dig den; kun beder jeg dig om at lade den
leve».
«Hvor kan det falde dig ind», svarede han. «Jeg vll ikke
tage Noget fra dig, som hænger saa fast ved dit Hjerte.
Maaske sanger jeg engang en levende Bjørn, som jeg kan
bringe op nl dig, før at dit Selskab kan dlive fuldstændigt
.... Gud være med dig, og Tak for Opholdet».
Dermed gil han stolt og rolig ud af Hytten. Ufra bøiede
la og tog Fjeren op, som han havde bortkastet.
«liv mig sfjeren», sagde hun. «Jeg vil gjemme den, og
hver lang jeg ser den, vil jeg bede et Fadervor svr dig».
«For min Skyld gjerne», svarede Wally dumpt; hun
havde neppe søorstaaet, hvad Afra sagde. Det bankede og
hamrede i hendes Bryst og susede sor hendes Øren, som
rasede Uveiret endnu om hende. Hun gik ud af Oytien
rster de Bortgaaende. Uveiret var draget forbi, kun i det
Fjerne rullede Tordenen endnu, ellers var Alt tyst øg stille
rundt om hende.
Wally stod udevægellg med Oænderne presset mod
Brystet.
» Hau kan jo ikke satte, hvor arm En maa uace, naar
Ens Hjerte hænger ved saadan en ssugl», sagde hun ved
Aig selv.
Terpaa knælede hun ned og løste det halvt stivnede Dyr,
der vaklende klamrede sig sast paa hendes Urm øg saa paa
hende, som om det vilde bede hende om Tilgivelse.
»Ja, se kun paa mig!» hulkede hun. «O, Hans ....
Hans, hvad har du dog gjort!»
Hun satte sig paa Tærskelen af sin Hytte og græd længe
og bittert; thi ligesom hin sørste Dag sølte hun sig uendelig
ene og forladt, ene i Ørkenen.
XI.
Høigaardens Eierinde.
Uiter var et Uar henrundet, og et tungt Aar havde det
dæret sor Wally. Da Sommeren var fordi, og Strommin
ger skikkede Bud op ester Hjorden, steg Wally ned paa den
anden Side as Bjergene til Schnalserthal, hvor hun var
fremmed, og søgte sig en Tjeneste der, thi til Rofen vilde
hun ikke vende tilbage. Her var det ligesaa vanskeligt sor
hende at saa en Plads med sin Ørn, som det havde dæret i
ØPydnlen, og sørst da hun gav Askald paa al Uøn, lykkedes
det hende at saa en saadan. Hendes Stilling var naturlig
vis alt andet end behagelig, alligevel bar hun Ult med
Etandhastighed, thi hun var for stolt til at sukke og klage
under den Byrde, som hun frivillig havde taget paa sig.
Men hun blev stedse haardere og haardere derved, netop
saaledes, som Præsten havde advaret hende mod at blive.
Undre unge Piger sørger over Tabet af en Dans; Wally
lørgede ikke over alle de forsømte Danse eller over Tabet af
alle de tusinde Fornøielser og Glæder, som hørte hendes Ul
der til, hun sørgede kun over sin forsmaaede Kjærlighed, og
hendes Sind, der aldrig blev oplyst af nogen Pykkens Sol
straale, blev mørkt og haardt, ligesom en Frugt, der mod
nes i Skyggen.
Saa steg hun paany ved soraarstid op paa Bjergene.
Dat var et raakoldt Foraar og en stormfuld Sommer, hvor
Regn, ne og Hagel afvexlede med hinanden, saa at Wally'a
Mæder ofte var gjennemvaade hele Dage igjennem. Dag
før Dag vandrede hun omkring deroppe i et uigjennemtræn
teligt Raos as regntunge Skytaager, i hvilke det aldrig
vilde blive Lyt, og de uhyggelige Omgivelser afspeilede sig
ti
I mørt Drøm, ligesom Taagehavet rundt om hende, og
«ud kom ikke til hende og sagde: «Bliv Ly!»
Men en Dag, efter endeløse Uger fulde as Tusmørke,
talte han alligevel sit mægtige Skaberord; den første Uys
straale skjød igjen ned gjennem Skyerne og spredte dem, og
ms
Bjerge og Dale, Marker, Skove og Søver. Da var det sor
MWally, som om hun paany blev vakt til Live.
«Ja»:
Skulde der da virkelig aldrig gives nogen Utlke for
hende i denne skjønne Verden?
» Der ned .... der ned! Der holder jøg det ikke ud»
raabte hun, og Vængdlen efter at leve, at elske og at nyde
gred hende saa mægtig, at hun bredte sine Urme ud mcd den
solbestinnede Verden dydt under hende.
Da stod i det Samme Oyrdedrengen foran ktende og
sagde:
*«Wally, du maa skynde dig at komme hjem; din sfader
er død.
Oun stirrede som drømmende paa ham. Saa tog hun
ham ved Skulderen, som vilde hun føle, om det var et virke
ligt Vienneske eller et jøglebillede.
«Hans ssod blev stadig daarligere», vedblev Drengen,
«saa kom der Koldbrand til, og imorges døde han. Nu er
du Eierinde as Høigaarden; det skulde jeg sige til dig fra
Nlettenmajer».
Saa var det da sandt; sffredens og Frihedens Budbrin
ger stod levende for hende! Dersor havde Gud vist hende
Berden saa skjøn, som vilde han sige til hende: Se, det er
nu dit! Kom ned og tag, hvad jeg giver dig!
Oun gik stille ind i Oytten og lukkede Døren til ester sig.
Der knælede hun ned og bad med hede Taarer en Bøn sor
Faderen, der nu var gaaet bort. Derpaa steg hun igjen ned
til Hjemmet, der nu sørst var bleven hende et virkeligt
Ojem, hvor hendes sFod traadte paa hendes egen Grund.
Klettenmajer stod foran Døren og svingede sin Hue over
DOovedet, da hun ankom. Pigen, der sor to Aar siden havde
været saa grov imod hende, bragte hende ydmyg og under
danig Nøglerne, og ved Dagligstuend Dør blev hun modta
gen af Vincenz.
*«Wally», begyndte han, –du har vel behandlet mig slet,
mm.....-
«Har jeg gjort dig Uret», afbrød Wally ham rolig, «saa
maa Gud straffe mig derfor. Jeg kan ikke angre og ikke gjøre
det godt igjen, og jeg forlanger heller ikke, at du skal tilgive
mig. Nu kjender du min Mening, og nu beder jeg dig om
at forlade mig».
Dg uden at værdige ham et Blik gik hun ind til sin sfa
ders Lig og lukkede Døren ester sig. Taarelos og ubevæ
get stod hun der. Hun havde kunnet græde for den sorkla
rede Fader, der havde aflagt det jordiske Hylster, men for
dette selv havde hun ingen Taarer. Hun bad rolig et sa
dervor ved Piget, derpaa gik hun ud i Kjøkkenet for at for
berede Alt til at modtage Naboerne, naar de kom, for ester
Skik og Brug at vaage over den Døde. Der var fuldt op
at gjøre, thi ud paa Natten fyldtes Huset saaledes med
Gjæster, at Wally neppe sormaaede at skaffe nok tilveie af
Spise og Drikke.
MWally saa paa dem Alle med stille Moddilje. Oist inde
laa den Døde, og her sad de og spiste og drak, som var det
en Bryllupshøitid, de bivaanede. Den dumpe Summen og
Brummen rundt om hende var hende saa uvant og ulidelig,
at hun næsten ønskede sig tilbage til sine Bjerge. Stum og
kold gik hun om mellem Øjæsterne, og man fandt, at hun
var sin Fader meget lig. Paa den tredie Dag blev ssade
ren jordet. sgsra alle Steder nær og fjern kom der ssolk for
at bivaane Jordfæstelsen, dela sor at vise den frygtede og
ansete Høibonde den sidste !re, dels sor at komme paa en
god ssod med Wally, der nu var Derskerinde over den Afdø
des store fiendomme. Thi hadde hun end hidtil kun været
«Mordbrændersken» og «Vandstrygersken», saa var hun dog
nu den rigeste Pige i Bjergene, og det ændrede Alt.
MWally sø-lte meget godt dette Omslag i Stemningen, hun
vidste ogsaa meget vel, hvoraf det kom, og, da ester Jord
sæstelsen de samme ssolk, som sor et Aar siden havde jaget
hende bort fra sin Dør med Spot og Skam, da hun forsfros
sen og hungrig henvendte sig til dem om en Tjeneste, nu
bdukkende og skradende stod foran hende, da dendte hun sig
dørt fra dem med Afsky og Foragt.
Og Præsten fra Heiligkreuz og Brødrene fra Rofen var
mødte. Nu var Øieblikket kommet, da hun idetmindste sor
en Del kunde gjengjælde dem noget af den odhed, de havde
vist hende, da hun var fattig og forladt, vg hun udmærkede
dem fremfor alle Andre og holdt sig alene til dem.
Da Begravelsesmaaltidet var sordi, og Folkene endelig
havde adspredt sig, dlev Præsten endnu en kort Stund til
dage og talte lidt med hende.
*Du er nu Herskerinde over mange ssolk», sagde han,
«men husk paa, at hvis du ikke kan herske over dig selv, saa
kan du heller ikkr herske over andre. Der er et gammelt
Drd, som heder: «Hvem der ilke kan adlyde, kan heller ikke
befale». Lær at adlyde, mit Barn».
«Men hvem skal jeg lyde, der er jo Fngen mere, som har
Noget at sige over mig».
o.
ally tung
«Se her», vedblev Præsten og tog en liden ske, hvori
der laa en ftnt udskaaren Helgenfigur, op af Plommen;
«denne har jeg allerede for lang Tid siden bestemt for dig.
Det er din Skytspatronesse, den hellige Valborg. Husker
du endnu, hvad jeg sagde dig om det haarde og bløde Træ
og øm Gud, der af en raa Stok kan danne en Helgen?»
«Ja, ja», sagde Wally; «jeg takker Dem mange Gange,
Or. Pastor. Jeg skal altid tænke paa, hvad De har sagt
mig, hver Gang jeg ser paa den smukke lille Figur ....
Saaledes har altsaa den hellige Yalborg seet ud. Al ja,
hvem der blot var saa from og god, som hun var!»
Oun tog den skjøre Helgenfigur forsigtig i Haanden og
betragtede den med glad Interesse. Da Klettenmajer kom
gaaende hen til hende, viste hun ham den og sagde fornøiet:
«Se, slettenmajer, hvad jeg har faaet. Det er min
Skytøpatronesse, den hellige Valborg .... ODusk paa, at
Præsten til Sjengjæld saar det smukkeste Pam i hele
PDlokken».
Det nyttede ikke, at Præsten protesterede derimod; Wally
vilde have Pov til at raade i den Sag. Da Præsten var
borte, gik Wally ind i sit Kammer og hængte Helgenbilledet
op paa Væggen ved Siden af Sengen, og rundt om det
bredte hun gamle Pudard's Kort ud, som en Krands. Der
paa gik hun ud sor at se efter, hvad der var at gjøre i Huset
og Gaarden.
«Hans», raadte hun i Fordigangen til Ørnen, «nu er vi
HOerrer her!»
Ude i Gaarden havde Tyendet forsamlet stg, og Bincenz
stod midt i Rlyngen. Han var bleven mager og guldleg,
og paa Bagdodedet havde han mellem det tykke, sorte Haar
en nøgen Plet som en Tonsur. De funklende Pine laa
dybt i sine Huler, som Ulveøine, der lurede paa Bytte ud
ajennem en sFfjeldspali.
h «Hvad er der paasærde» spurgte Wally og blev
aaende.
Den en Gang saa grove Pige nærmede sig hende med sky
Underdanighed og sagde:
«Bi vilde kun spørge dig, om du har i Einde at skikke os
bort, sordi vi var imod dig, som vi var, da Stromminger
levede? Bi maatte jo gjøre, hvad han tosalede o«».
(Fortsættes ).
Teeorah-Posten. Den 4Dde Marto 1801.
W1 Thelemarsølsagn.
Det dar paa nedte ilebar i Søvde
Prestegjeld i nedre Ti iemailen, at de!
hændte. Jeg er sjvl kommen derifra,
og at det er sandt hvert evige Ord, der
paa kan jeg lægge ssingeren paa Øiet.
Akkurat slig, som jeg sortæller det, saa
ledes er det gaaet sor sig.
Det var altsaa som jeg sa, paa nedre
Klevar. Der havde den ældste af Søn
nerne forlovet sig med Jenten paa
Gaarden, og hun laa netop paa Sæte
ren med Buskapen. Forlovelsen vidste
Buttend ssorældre ikke noe om, men
Broderen, der var et Par Aar yngre,
havde mætket den.
Den Sæter, som Jenten laa paa, he
der Okter Sæter og ligger i Puxefjeld,
som er Annex til øjerpen. Sæteren
lalded ogsaa Klevarstulen, sordi den til
hørte Waarden Nlevar.
Saa var det en Tag, da Buskapen
skulde hjem igjen, Bufarsdagen, som
den kaldes paa Landet. Da gjorde den
ældste as Sønnerne sig særdig og drog
afsted sor at hjælpe Jenten, Kjæresten
sin, med Hjemfarten. Ter maa bestan-.
dig søres Nløv til og fra Sæteren, og
den kan ikke Jenten klare alene. Hun
har nok med Buskapſten.
Men da Gutten kom op til Sæteren,
kan du tro, han saa Syner. Rundt
omkring Størhuset stod der opsadlede
Heste saa gjilde, at ilke noe Menneske
i Verden har set dem gjildere. Sad
lerne lyste af Guld og Sølv, og Hestenc
glinsed', saa Gutten fik vondt i Øinene
af at se paa dem.
Dette skjønte han strax, ikke kunde
hænge rigtig sammen. o Tet var jo noe,
Enhver kunde begribe, at her maatte
være Underjordiske med i Spillet. Der
sor sneg Gutten sig sagte bort til Stør
huset og kiged' ind gjennem en liden
Glugge i Væggen.
Jo, rigtig nok; Størhuset var fuldt
af Folk, Folk med Guld og Sølv, saa
det ordentlig sang (sn om Prene. Og
midt paa Gulvet sad Kjæresten hans,
mens de Andre holdt paa at pynte hende
til Brud. Dun havde en Guldkronc
paa Hodet og Bælte om Livet – hun
bar sor længe siden sinere end en Dron
ning.
Da de saa var særdige, sa en af de
Underjordiske: »Ja, nu er det bare en
Ting, som mangler. Vi maa ha vrængt
Pinene paa hende, sor de ved, at de Un
derjordiske ikke har Lier som vi Menne
sker. De har dem vrængt indover i
Oausen paa sig.»
Men da kan du tro, Gutten vaagnet
der han stod. »«Nu maa jeg gjøre noe,»
tænkte han, og saa jyred han as Gevæ
ret sit over Størhuset. Alt Troldtøi
er ræd sor Ild og Staal. Alt skyde
over Hodet paa det, er dersor det bedste,
du kan gjøre.
Og ud kom de Underjordiske lidt sor
tere end svindt. Men, søor de red af
sted, bad de saa vakkert om at maatte saa
Guldet og Sølvet, som de havde pyntet
Bruden med, tilbage. For nu var det
hendes, da Kjæresten havde tat Magten
fra dem. Men det vilde Gutten ikke
høre nor om. De Underjordiske bad da
engang til, om at faa Stasen tilbage.
Den var ikke deres, de havde laant den
af andre. Men Gutten holdt alligevel
lige fast ved sit, og de Underjordiske
maatte reise uden at faa Noget tilbage.
Paa Ojemveien fra Sæteren blev
Gutten noget efter, og Jenten stansed
sor at vente paa ham. Hun tænkte, at
det var noget galt ved Kløven. Men
Gutten kom ikke, og hun gik da tilbage
for at se efter ham. Oppe ved en Bæk
syntes hun ogsaa tydelig, at han laa
sorover for at drikke. Men, da hun
skulde se nærmere ester, var det bare en
stor Orerot, som laa der i Vandet.
Thi Gutten selv havde de Underjor
diske tat, fordi han ikke vilde la dem faa
Guldstasen tilbage.
Første Torsdagskveld efter Bufarts
dagen kom den haugtagne Sønnen til
gaards paa en Hest, som Ulle saa til.
hørte Haugfolket. For en slig Hest
havde aldrig sør været paa KNlevar.
Oan red 8 Gange rundt Huset og sa:
«Jeg kommer igjen 2 Torsdagskvelder,
og, vil Nogen redde mig, faar han passe
paa da.» Hesten passerte hver Gang
over en Stenhelle, som endnu ligger
udensor Døren paa Nlevar, saa Gni
strene spruted under Skoene. Mær
kerne findes der den Dag idag paa
Stenhellen.
Men øutten kom igjen ogsaa de to
andre Torsdagskvelder, som han sa,
uden at Nogen vilde redde ham. ssor
den yngste Søn paa KNlevar var strax
blit forlovet med Broderens Kjæreste,
saa han vilde miste Odelsretten til
Gaarden, om Broderen kom igjen; Jen
ten hun var ligeglad hun, naar hun
bare fik en af Gutterne. sFor du ved,
hvordan kvindsolkla er. Og sForæl
drene fik ikke Lov af Sønnen at gjøre
Noget. Saaledes gik det, til at den
aldste Søn baade var og ble hos de
Underjordiske, tiltrods for, at en bare
havde behøvet at kaste et Stykke Staal
over Hesten, naar den passerte Maarden.
so Krr:: 1 Deud etiter en engelsk Øtandard
Dredog. der s ver Nei Ranvitning ior Tammensæt
ming ct D i er, os in heder 100 jorsktele
let an) mmo….'-'ueee9 nyaknaeu7sUbwj i
emmea ida sit: Crrof. lan ved denne Cs
: og durisa velje i hende Døgn
amt I meget vakte avnkc i ler den d lige Prit a'
aa. ngenta pnste. ør o lenitsa. dreie:
i i hitte
m 11.0 Uiart helt, Ninn. bo w.
g ÆEBE 222
ANTA
i, hun bos sad
e r: f.
; C - e – - a
os at raa a o.» «VI
B e an ;
7- =n« _ «-
–°l Z CcHic.aco- ; ,
/ O l2A j I –)
v - o
I se C) la
– i: C: tnu
+ so i om;
nnm- nrs- » C s ; ?
1 o. 114 N I i e ) ;
aa 4- . s 2
ts A ; -
;2s Ø .
f eo: 4- i)
M 7 b
al «e sss al! e,
', h! aa M
ond lee
ni e i – –
øver Kvinde, som har en Smule Forstand, Ø)
Og dem, som derester vil stræbe, –
De spender hver Cent, som de eje kan,
Paa at kjøbe SANTA CLAUS SÆBE.
an ––––––––––
State Linien
Til og fra Norae, Danmark og Sverigøh. .
Første N1asses Passager-Dampktibe. – rands ond i Vesten, som tal sode efter Elog
ninge i det ganie Land, bør henoende lig til Ttate Liniens Agenteri Land kterne e ller til
John Blegen, Gen'l Western Agt., 16.- Randolph St., Chicago, JU.
......
Den Nye Ameriknnske Rulle-Ortre!. j Nickølpløtørot N rnstempe!
To Die os! ør non!!! | tts i . ak
et e, As mi al kk nt: umen or l: mns ere
s. er aa nu s men nog adressoom ad
ak aa at «bag faaet
i u s. ; B; « - ne) 11.01 og ou i: is. io. er
e. ni Brinr Og scs D. mod ak rp a Den ngs. tør
Express om to medsendeslestuinlugen. – Hostai dote mærkor Adreer ti
roUu1tM M:NrArO1lIs CARD Co., 1411 Washtugton Avo houiti Mmnnenapolis, Min
: e I
7 axæØsegrrl A j hn; I
7n! as Ml vei Er
s, u «n! R09k mer nr
K 4 oruccnr! god BR as CA
C- Z Caand «ckk I
et – – – – – – –
Grunde hvorfor Neter Möllers ægte norske Tran burte
foretrækkses sremsor alle andre.
ni r- aa
i an – I –t
IZe e s «;, at e
blegt m
Ø ias e ,
Fordi den er aldeles ren, netop som den existerede i den leven e hisks teverceller, ikke ved nogen) envningdproces
derøvei noget af sine naturlige Egenskaber, eler svaktet v d at til e omd nnet til en Griulslon me lgele
BDand, Ølicerin og femikalier, om al ria burde tuages undtagen under en ægs Ueilednuini oa Raad
ordi dens Emag og rugti ikte er ta ødende, men er ød og det gel!g
ørdi dens Nd inihtration bestanta led ages a tilirevsn ende Re altiter.
vi ren aa m ! red leitere end anden Lian.
di den er mere nærende af den Grund, at den førdøiet helt ud og dens iuldstændige Gt–nnensitt ghed.
E bennt Uran ikke koster Fordiugere mere end de anttc daarl ge Eiags. som i test i Coefodi Viiriterne
ærdi den lan aaet ltr!n. Alle det nede Npaotttktt har den.
ardi den uden Tviøl er den reneste eg bedste Tran i Verden.
.H. 8sCH1HFEKLIN d CO0.. Now York. Eneagenter sor De sorcnede titer og Ganada
Drøs. R. B. undersøn, ljjorencde Tiaters E«x-Pitnijier iil Lanmart) Rpej ntan i lægan:.
»»lusikalier'
af alle Tlags og til billig ste Priser her t Landet.
as – ) s m diant hvi D'aeoned nye store de ser sra 1n
da I ter ak c e 1. ter
e tro r p i), naadanne, som Dill det vis:r, tan ol cendøo ei
eat d e to! sd; med otdieren e Toner sor p4 Ul! jorsl elli«
ak i - – as age dar vi n otte g1 ti! vi Øthktet, urlo aa
tre ha
a As ile «– al. de ør nede 2iater o; anada pai ørand as vore gode
; aa N i it: k––ar on d- i som dedso-
I t aa ; vtt at in vie paa de Nt ommetndait nøorebe skal det drre
ie ; Mit; ». ma en Fornøicle at tt iUe raa mine under, der at kjøn
–s ––m I: k–- s v. mineharer Nms,,Ÿooxn n2ItOtttetut!t!tun
ot .ZM Mk: –t ss Cte dulla Biotint en ni «i Haase, Bue, Bog og ud
fe: . N tr: ej mæitede it ngt er pia, te at norsp oærd
an ak r Ig Zangbøo en ndehsda ved ste vnske og norske Natio
5- I: .MJ tal) nge med liano-nkonag t, og dertil ogsaa 4
e l s. «. 2s. At loiræaitr.ule tun, «tunina i on, T ind o; i
n I so 1- s. an o Umeiit 4 største skon ind ske Muslithandln,)
er ne. s. kso nts porto e end Vøntmarktr vor Prialtk
et Paa: TÆf nontante Unge moa jølie med bver hestilling, al
ad i kn og ai kan Uatetne jøded g nnem –t1prer-Ktompanierna
I) eades til Tveri «og N direkte fra Tød ti and, om ne ANSO
en nye, jj m1 man diri N i
i
DRr.N.RosEnBErRCCO.,
Ta 11 S. Clark Street, Chicago, Ill., rp
( I inkorroreret und.t Øtaten Illhoit Lode, har existereti nogle og tre. V)
dive Uar, ser den e»: nøarste Læneanstait i Rmerita, om r )
har fiee thand «g as kronifke Tygdomme til lpecielt s« | –
t t; Duelia Begantrting, den yderste Omsorg, Nutidend de il s Y
I os oa ktrastigste Mediciner og billig Betailag san altid paa. Ud f
Nt regnes. e sl;
t » en as! øt udgivet dt Sider gi
Lægrbog for Enhver i
er, de aluindel oresommende kronsse Eygdomme og deres nur. o. srit il i ved
uaf et? sent an d i
Inngdommens MNaadgiver, den paa ste age apttige Vtat
aa as Raad til d
i Te – s D et an ak oa durde
tid: Hverda 4; i e s n
* Ule Breve addresjerss eludas eve kunne skrives paa Nors! og bevares puntt
r. N. Nosenberg Cø., «a1 South Clark Street, Chicago, Il.
–
os . . .
Q
30 M
. lang Henstand!
Ditje arme er ligt i morman o., Minnesota, ei as de bedste Jøuniter i Staten Aorddunden
d mærke, Band. Tend et Pøstal Jard, eo l og De ei i
at fuld Uikivelje over Roraka eo ligne ile ere i i « Dem t1l
. Ere.
Real Estate and Loan Agent, ANA, MINN
–dp ) D I
«e. anOosmand.
j) Ja t: |
e Om I tænker at kjøbe et godt
e n e Uhr, saa opgiv Navn og Adresse
f. ne, s as
os vi vil sende Eder vor nyeste
, 1- s. . a b)
rt Katalog-Priskurant– frit.
k unhs ,e
eaa Bore Uhre bruges nu i alle
ean Slags Klimat og Arbeide og hol-ſt
der Tiden.
ROVELSTAD BROS. i aa ELCIN ILI
– 7.15 Ei
» 1nCl.
Skandinaviske Bøger af de bedste Forfattere, samt flere hundrede
noget brugte Bøger bortsælges til betydelig nedsatte Priser
for at tier det store Oplag. Den bedste Anledning til at
e gode er billigt i 20 L
kjøde g øger billigt ide sidste 20 Aar. Fortegnelse sendes frit.
Adresse:
C. Rasmussens Boghandel,
2I6 56th Avø. S. MI
« MINNEAPOLIS, MINN.
n
I THe
s–. –
.- ELECTNI DELT
o. om
o.. maa
een -1923 Itats Et,
(–navr mann.) Oricado in.
VE.
Hendes Alder er 66 Aar, og i eirt
30 Aar har hun været plage af
Gigt over hele Legemet.
Hun skriver med Glæde om al de
Lindring og Hjælp som U.l.
tet har ydet hende.
s Spring Grove, Minn., bde Febr 1891.
Dr. U. Owen.
Sidste Høst sendte jeg ester et af Deret
Belter med Appliance. J cirka 29 var har
jeg været plaget af Gigt i hele Legemet for.
uden andre Sygdomme jeg led af. Jea
havde forsøgt Medicmer sra for skjellige Do.
«orer og mange andre Raad, som var givm
mig, men uden ringeste Hjælp. Jeg var v.
Beltets Modtagelse saa nedbrudt as al d,,
Sygdom, jeg har lidt as, at jeg ventede
mine Dage vare snart talte. Min høire Arn
var stiv, saa jeg maatte have Hjælp til
klæde mig. Min Alder er 66 Aar, og jøg
tvivlede paa Muligheden af nogen For;
dring til det bedre. Dog kan jeg med Ulade
derette, at jeg følte Lindring efter nogle sg
Dage, og efter at have brugt Beltet est;
Anvisningen en Tid, begyndte jeg at gjøn
vinde min Appetit, og Smerterne mildt
saa jeg nu i længere Tid har udsørt mit Hu.
arbeide selv, og jeg tør trygt paastaa at
havde jeg levet til denne Tid uden Velt
saa havde jea sikkert været Krøobling. Ja
vilde ikke være et af Deres Belter sorud.
for nogen Pris.
Med Hviagtelse sor Deres Energi og Ut.
villie for den lidende Mennestehed underte;.
ner jeg mig Anna Brenney.
Hjerteklap, Maveonde, Leversygdom
Nervøsitet, Forstoppyelse og Nyen
matisme i Skulderen.
Cedar Valley, Jowa, 2den Jebr. 1001
Dr. A. Owen.
Jeg led af Hjerteklap og Maveonde o
sendte for et af Deres Belter med Tilbet
forrige Vinter. Ester at have baaret
i ganske kort Tid lagde jeg det as. en i
m mo
Videre meldte sig paany mit tidlige May
onde, og saa lavde jeg ondt fer
Hjerte!lap og Nervøsitet og Jorstopp e,
at jeg næsten ikke kunde tlare mig, on der
saadan Rhenmatismei Skulderen, at jeg it:
sunde saa sove om Natten. Jeg vidste snart
ikke, hvad jeg skulde gjøre. Jeg læste Av
sen hver Uge om, hvad Deres Velte har ut
rettet. Nu besluttede jeg atter at gaa ivei
med at bruge Beltet. Jeg har brugt det nu
siden Julen, og det har hjulpet min Mave,
og jeg har Usføring en Gang om Tagen.
Jeg nærer en god Tro til Beltet, at de vil
hjælpe mig løs fra alle mine nævnte Ludct.
Med Agtelse
Box 14. Peter Mikkelson.
De anbesaler sig selv.
Hagan, Minn., 16de Febr. 1891.
Dr. A. Owen.
Der er mange af Deres Velter rundt her
Deres Belter er saa almindelig bekjendte, at
de anbefaler sig selv til alle, som har Urug
sor saadanne. LErbpødigst
Hans Austerud.
Beltet har helbredet hende suldstæn
digt.
Hendrum, Minn., 6te Febr.181.
Dr. A. Owen.
Det Belte, som jeg modtog fra Dem, har
min Moder brugt til hver Dag, og det har
helbredet hende suldstændigt. Hun var sn
syg, at hun ikke havde været ude af Seng
paa flere Nger, men Beltet hjalp hende gan
ske strax. Hun prøvede Toltor, men blev
værre og værre, og tilislut besluttede hun al
sende ester et Belte, som det sidste Forsøg
men til stor (læde for os og for hende. Jey
anbefaler Beltet til alle, som er syje; th
det hjælper mere end nogen Læge, og hermed
sender jeg Dem Tak for Deres Belte.
Ugtelsessuldt, I. H. Landr 0.
Beltet er den bedste Duktør, som jen
har havt i mit Hus.
Sheldahl, Jowa, 27de Jan. 181!.
Dr. A. Owen.
Siden jeg ogsaa har faaet et af Eders Vel
ter, saa vil jeg lade Dem vide, hvorledes de!
virker paa mig. Jeg har havt deti omtrent
otte Maaneder, og jeg kan med Sandhed
sige, at det har gjort et stort Gode for min
Helbred. Det er den bedste Toltor, som jeg
har havt i mit Hus. Det har taget siheu
matismen omtrent sra mig, og hv jeg tj
der den nogen Tid arbeide i mit Legeme, da
sætter jeg mit Belte paa mig, og da symdet
den hastig bort, saa det er mit Raad til all
som lider af Rheumatisme, at de anskasfer e
Belte; thi det er den bedste Læge, de tan
søge. Agtelsesfuldt,
Mrs.MaleneO.Halvorsen
Fremtidens fornemste Læge.
Aberdeen, Wash. 12te Febr. 181.
Dr. N. Owen.
Sidstleden 14de Januar modtogundetteg
nede et Belte. Det har fuldstændig helt
det mig for Rheumatisme i Løbet af 3lgt
og har saaledes opfyldt alt, hvad der er lo
vet. Det er bevist, at Deres Belte helbredet
det, som ingen Læge eller Medicin kan fad
Bugt med. Høiagtelsesfuldt,
S. Larsen.
Rheumatisme og ligt.
Dell, Minn., 23de Jan. 1)1.
Dr. A. Owen. ô
Det elektriske Belte, som De sendte mit
har været mig til stor Nytte. Beltet hat
dirkelig gavnet mig mere end alle de Læg»
midler jeg før har brugt for Rheumatiømt
og jeg kan saaledes med god Samvittighed
anbefale Deres Belter til alle, jom lidet al
Rheumatisme. Med Agtelse
Ole T.Heggstad
Alle de, som maatte ønske nærmere Underretning!
Anledning delbredelje as akute, krøniste og Net
Syadømme, beded skrive ester uluneret nøt»
samt vigtige Meddelelser tilligemed ebjvorne
aer jra Folk, jom ere helbredede ved yjælp at en
elektriske Belte. Nataloger paa Norsk, Sveulk, Tydsk
og Engelsk. Vediæg 2 Cents Frumærke og adtedit
Man
191 & 193 State St. Chicago. il
Belterne erholdes ogsaa hos
. A. ENGDERTSEN. Decorah, a,
17De
e
!
gndl
heren. -
=n Dan
dragter.
seirer. -
mænd I
Aviser
«lyriske
har de d
efter det
Berg!
høie, nø
ken, Øl
2,000
fjeldet o
sit Navr
Toppen
Herfra
Byen og
fra Bye
i Hikzak
Lenne
benyttet
ssra To!
store Du
sørste D
nøielse
Eted i
voldsom
næsien k
morsom
sra Holl
did, altil
sang va
blev saa
snudde h
havde ta
t. ei elle
Bi to
Stationø
Pungega
Norges
Lunge.
Pak, R
mer end
staselig;
ligt Ind
faret gje
les øde
Porsebat
Vi pa
lo Nvar
Vruuns
bed at hø
begyndte
Vinter a
over i ev
sfra de
aimennin
større u!
Engen.
Der hold
17de Ma
terplads
sfør i
voldene;
tet her, o
over og
det, som
her fra
Nordma
sidste S
ikke af si
dem, de
Tusen a
mod and
sfra T
«Tate
Daris.
Tryt og
sjerrig, !
nl man k
meter sige
«For
børst anbr
Dun h
Drennin
paa sin li
»Carte
De leer
Bore
lange beh
kehersker
dan kom
«Jeg h
Pater M
Ger Ti
Eelskaber
»Vekje
fromme s
i Europa
»«Jrase
hjort ved